Undervisningen handler om, hvorfor og hvordan vi skal læse Bibelen, ikke bare for at kende historier, men for at lade Guds ord forvandle vores sind og karakter. Der forklares, hvordan Bibelen er grundbogen for vores identitet og rettigheder i Kristus, og hvordan Guds ord er levende, virksomt og skarpere end noget tveægget sværd, der kan nå helt ind i hjertets inderste kroge. Der gives praktiske råd til bibellæsning gennem emner som identitet, meditation over enkelte vers, brug af ressourcer som Blue Letter Bible til at forstå de græske og hebraiske grundord, og vigtigheden af at lade Guds ord blive et Rhema – et personligt åbenbaret ord, der forvandler. Der opfordres til at læse Bibelen langsomt, reflektere over den, tage den med i bøn og handle på det, man læser, så det ikke bliver teori, men praksis i hverdagen.

Undervisningen udfolder, hvordan tilgivelse og forbøn for fjender er helt afgørende for et liv i fællesskab med Gud og for den frelse, der modtages i Jesus. Der vises gennem både bibelske eksempler og moderne forskning, hvordan bitterhed og vrede binder hjertet og kroppen, mens tilgivelse bringer frihed, helbredelse og ro. Der opfordres til at tage konkrete viljesvalg om at tilgive – både andre og sig selv – og til at sætte ord på de sår, handlinger og følelser, der har bundet én, så Gud kan hele i dybden. Undervisningen kalder til at lade Guds perspektiv på retfærdighed og nåde få lov til at veje tungere end egen ret til at være vred, og til at lade tilgivelse blive en livsstil, der bryder mørket og åbner hjertet for lys.

Undervisningen handler om, hvad Bibelen siger om sabbat, og om vi som kristne skal holde sabbat eller ej. Der forklares, hvordan sabbaten blev indført i Det Gamle Testamente som en evigyldig pagt mellem Gud og det israelske folk, og hvordan den blev håndhævet med strenge regler og dødsstraf ved overtrædelse. Der gives eksempler på, hvordan Jesus udfordrede sabbatsreglerne ved at helbrede og gøre mirakuløse ting på sabbaten, og hvordan Han sagde, at sabbatten blev til for menneskets skyld, ikke omvendt. Der henvises til Paulus’ breve, som forklarer, at vi ikke længere er under Moseloven, men under nåde, og at hvis vi søger at blive retfærdiggjort ved loven, må vi holde hele loven. Der opfordres til at forstå, at Jesus er vores hvile hver dag, og at sabbat ikke skal være et religiøst ritual, men en livsstil, hvor vi går med Guds hvile og fred i hjertet.

Undervisningen kredser om temaet: hvem er jeg i Guds øjne? Det formidles, hvordan ord og oplevelser fra barndom, skole og voksenliv præger identitet og selvforståelse, men at sand identitet kun findes i, hvad Gud siger om det enkelte menneske. Troen på Jesus indebærer at begrave sit gamle liv og lade Guds løfter og Helligånden definere ens værdi, ikke mennesker eller fortidens svigt. Der undervises med stærke billeder fra Bibelen og erfaringer fra hverdagen, hvor fokus flyttes fra præstation og menneskers anerkendelse til Guds planer, kærlighed og kald. Man opfordres til at tage facader og løgne af, lade Gud helbrede den indre smerte og begynde at leve ud af den status og værdi, Gud ser i én – at man er et Guds barn, kaldet til hellighed og nært fællesskab med Ham. Det hele rundes af med praktiske råd om at finde og bryde gamle løgne, meditere på de bibelske sandheder og leve som den nye skabning, Gud har gjort én til.

Undervisningen tager udgangspunkt i Hannas fortælling fra 1 Samuel, hvor der ikke kommer et bønnesvar år efter år, og hvor skam, hån og sorg præger livet. Der ses på, hvordan Hanna fastholder håb, bøn og tillid midt i smerten og til sidst får svar gennem overgivelse, ægte indre bøn og vedholdenhed. Der trækkes paralleller til den langvarige kamp hos kvinden med blødninger, og til tro, udholdenhed og at høre Guds stemme bag omstændighederne. Undervisningen opmuntrer til at slippe facader, lade Gud komme til og stole på Hans trofasthed selv gennem prøvelser – for troen, trængslen og tilliden får konsekvenser langt ud over den enkeltes liv. Værdien af at bakke hinanden op og bringe bekymringer frem for Gud gentages, og troen ses som aktiv handling, ikke blind venten. Afslutningsvis opfordres til lovsang, taknemmelighed og at stole på Gud uanset hvad.

Gennem undervisningen belyses, hvad hjertet betyder ud fra både medicinsk, bibelsk og personlig vinkel. Fokus er på sammenhængen mellem det, der fylder hjertet, og hvordan dette bliver synligt i ord, handling og valg. Der udfoldes, at menneskelig ondskab og egoisme har rod i hjertets beskaffenhed, og at Guds løsning ikke er forandring af det gamle hjerte, men at give et helt nyt. Gennem bibeltekster omtales hjertets forførelse, menneskets behov for forvandling og Gud, der tilbyder et hjerte af kød, som kan formes af Helligånden. Udfordringen er ikke blot at bekæmpe synd, men konstant at søge renselse og leve i sandhed, så hjertet forbliver et tempel for Guds nærhed og kærlighed.

Undervisningen handler om, hvordan troen kun bliver levende, når Helligånden får lov at virke igennem den enkelte. Der lægges vægt på at adlyde Åndens ledelse frem for egne ønsker og lade sig bruge i små og store opgaver for Gud. Det understreges, at hver nådegave er nødvendig, og at menigheden står stærkest i kærlighed og enhed, når alle handler på det, de får betroet. Frimodighed og ærlighed fremhæves som nøgler til både personlig frihed og vækkelse i fællesskabet. Udfordringen til lytteren er klar: Grib chancen, gå på Guds kald, og stol på, at Han vil gøre det umulige muligt gennem lydighed og villighed.

Her udfordres forestillingen om helbredelse og tro ud fra bibelsk og nutidig erfaring. Undervisningen peger på nødvendigheden af radikal tro og villighed til at gå imod verdens skepsis for at opleve Guds kraft helt konkret. Der lægges vægt på at handle i tro og praktisere bøn for syge med forventning om forvandling, baseret på Jesus’ eksempel og løfter i Bibelen. Menneskelige barrierer, vantro og menneskefrygt nævnes som de største hindringer, mens tro og radikal tillid til Gud fremhæves som vejen til helbredelse. Identitet og forståelsen af, hvad det betyder at være skabt i Guds billede og leve i Jesus’ løfter, er centrale fokuspunkter.

Undervisningen tager afsæt i Jesus’ ord: “Jeg er vejen, sandheden og livet” og udfolder, hvad det betyder for hverdagslivet og troens praksis. Der lægges vægt på at forstå vejen som den konkrete adgang til Gud, sandheden som det, der ikke kan skjules, og livet som fællesskab med Gud gennem Helligånden. Centralt står, at der ikke kan eksistere kompromisser eller gråzoner i Guds rige, men kun en bevidst vandring i lyset og sandheden. Forvandling og frihed knyttes direkte til ærlighed over for Gud og mennesker, og opfordringen til at leve autentisk, konfrontere egne fejl og vælge lyset gentages tydeligt gennem undervisningen.

Esters bog bruges til at udfordre synet på identitet, mod og lydighed i forholdet til Gud og andre mennesker. Der stilles spørgsmål om villigheden til at ofre egne ønsker for noget større og til at træde frem for det, Gud har kaldet én til, selv når omstændighederne ikke er ideelle. Der opfordres til at spejle sig i Esthers forvandling og overveje, om den samme proces gælder for enhver. Perspektivet gøres personligt, hvor mod, selvforståelse og kald sættes i centrum og det understreges, at ingen er tilfældigt placeret, men har en rolle i Guds plan.

Andreas Slot-Henriksen underviser om, hvad det vil sige at have “Jesus i båden” og bruger bådsymbolet til at udfordre til dybere refleksion over tro, fællesskab og ansvar. Undervisningen skildrer disciplenes radikale valg, Jesus’ tilstedeværelse midt i stormene og betydningen af at handle trofast på Hans ord. Der løftes billeder fra både Noas Ark, stormen på søen og menigheden som kirkeskibet, hvor alle har en rolle og et ansvar for fællesskabet. Begrebet om at forlade det kendte for at følge Guds kald går igen som rød tråd. Han opfordrer til at lytte til Helligånden, tage ansvar lokalt i fællesskabet og bruge de gaver, Gud har lagt ned i det enkelte menneske.

Andreas Slot-Henriksen underviser om mandens og kvindens bibelske roller og belyser, hvordan Gud fra begyndelsen designede et ligeværdigt partnerskab, hvor ansvar, lederskab og hjælp ikke bygger på dominans, men på kærlighed, respekt og gensidig opofrelse. Han forklarer, hvordan kulturelle forvrængninger og synd har forvredet relationen, men fremhæver at Ny Testamente og opfyldelsen i Kristus kalder både mand og kvinde ind i respektfuld, ansvarlig og frugtbar samarbejde. Det belyses, hvordan begrebet hjælper er løftet til højeste ære, og hvordan både mænd, kvinder og ægteskabet kaldes til gensidig kærlighed og tjenersind.