Evigheden den uendelige, tidløse tilværelse MED Gud, hvor døden, nøden, synden og adskillelsen ophører…. eller det er en evig adskillelse FRA Gud uden tilgivelse, fred og lys. Få undervisning om himmel og helvede i et Bibelsk perspektiv
Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.
emnet for i aften, det er vejen, sandheden og livet. Vi har hørt det så mange gange. Øhm, det står i Johannesevangeliet kapitel 14 og de første syv vers. Så dem vil jeg simpelthen lige starte med at læse. Jeres hjerte må ikke forfærdes. Tro på Gud og tro på mig. I min fars hus er der mange boliger. Hvis ikke ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads redde for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads reddeet for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og jeg går hen, eller hvor jeg går hen, derhen kender I vejen. Thomas sagde til ham: “Herre, vi ved ikke, hvor du går hen. Hvordan kan vi så kende vejen?” Jesus sagde til ham: “Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min far, og fra nu af kender I ham og har set ham.” Wow. Prøv lige at forestille jer, disciplene står der. Jesus fortæller, at nu øh nu skal han til afsted. Come on, Jesus, hvordan har du tænkt dig, vi skal finde en vej, vi ikke aner, hvor er henne. Det er jo ikke ligesom at gå til købmanden. Altså, vi ved ikke engang, hvor du skal hen. Hvad, hvad skal vi? Og vi ser gang på gang på gang, hvordan disciplene de faktisk undrer sig over meget af det Jesus siger. Det det er simpelthen, det er så dejligt, fordi de er øh de stiller så mange spørgsmål, de forstår det ikke. Selvom de har gået sammen med ham i tre år, så forstår de ham ikke. Hvor skal du hen? Jamen, jeg er vejen, jeg er sandheden, og jeg er livet. Og jeg vil se, der er faktisk i i sætningen, ingen kommer til faderen uden mig eller uden ved mig. Hvis man går ned og kigger i den, og det er ikke fordi jeg skal dvæle en masse i den, men så er den faktisk ikke korrekt oversat i den bibel vi har. Øhm, den bibel vi har på hverdagsdansk, der står det faktisk ganske rigtigt i forhold til hvad det græske ord betyder. Der står nemlig ikke uden ved mig, men det der egentlig står, det er ingen kan komme til faderen uden gennem mig. Og det er en kæmpestor forskel at sige uden ved mig og uden gennem mig, fordi vi er nødt til at gå igennem Jesus, fordi det er Jesus der gør os ren. Det er ham, der renser os. Det er ham, der gør, så vi kan få det her renselsesbad og komme ind foran vores far. Øhm, det kan også oversættes med ingen kan komme til faderen bortset fra gennem mig eller andet end gennem mig. Det er den korrekte oversættelse en af de her tre. Øhm, så det er bare lige for at have det med i mten øh fordi det er det er ret vigtigt lige at vide, når vi når vi snakker det her med vejen, sandheden og livet. For det er det, der er basis for at kunne komme til vores far. Så hvad er det Jesus helt konkret mener, når han siger, at han er vejen? Øh, hvis vi kigger på vejen som det græske ord, der egentlig er blevet brugt, så har det tre betydninger. Det har ø betydningen af en vej, ligesom I kender det. Øhm, det kan være vejen, valiteret vej derude. Det kan også være en sti. Men det interessante, det er at vejen betyder faktisk også rute. Det er en rute. En rute er ikke nødvendigvis en vej, men det er der, hvor du bliver ledt hen. Og det synes jeg jo er helt enormt interessant. Og det der er meget mere interessant også eller lige så interessant, det er at når vi ser hvordan Jesus kommer, når vi ser hvordan hans tjeneste starter, så starter hele hans tjeneste faktisk. Selvfølgelig bliver han født, det er klart. Men så hører vi faktisk ikke så meget om ham, udover at han som 12-årig er i templet. Og så er det virkelig virkelig begrænset, hvor meget vi hører om ham inden hans tjeneste starter. Men vi ved, at Johannes Døberen, han er udsendt. Hvorfor? For at bane en vej for Herren. Og det er et profeti tilbage fra Esajas bog, som faktisk bliver opfyldt. Der står i Esajas bog, det kapitel 40 ø vers tre til fem, der står: “Der er en, der råber: “Bag en vej eller bag Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land. Hver dal skal hæves. Hvert bjerg og hver høj skal sænkes. Øh, klippeland skal blive til slette, og bakkeland til dalt. Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt. Og jeg synes det her, det er interessant, fordi Jesus siger, jeg er vejen. Men hele hans virke starter med, der står bag en vej for Herren. Det er jo fuldstændig modsat. Først så får vi at vide, Jesus er en vej, vi skal gå for at nå Gud, for at nå ham. Men helt oprindeligt, da hans tjeneste starter, får vi at vide bag Herrens vej. Hm. Hvorfor er den nu blevet byttet om? Hvad er det nu, det handler om? Det der er interessant ved det her, det er først bliver vejen banet. Hvad er det Johannes Døber han gør? Han Johannes Døber han fortæller om synd. Han fortæller om omvendelse. Han døber mennesker, så de kan vende om fra deres synd. Sådan at det der står imellem Gud og mennesket, det forsvinder. Det vil sige den vej som Gud kan gå, den bliver banet ved at synden bliver skubbet ud. Wow. Så først bliver vejen til Gud banet, og Jesus, Gud tager det første skridt. Han går på vejen og bliver fuldt ud menneske. Nu er Jesus vejen, og han ønsker, at du skal gå på den vej tilbage til Gud for at have fællesskab med ham. Jam. Men det er jo vildt. Det er jo fantastisk, når man går ind i skriften på den måde og finder ud af, at det er ikke bare en tilfældighed, der står bag vej for Herren. Noget af det der også er interessant, det er, når vi kigger på vejen, så i jødisk tradition, der havde man også sådan, man havde jo templet, og øhm når du gik ind i templet, så havde du forgården, og så havde du det helligste, og så havde du inde bagved der, hvor ypperstepræsten fik lov meget meget sjælden gang at gå ind. Vi hørte med Zakarias for eksempel, han fik lov at gå derind meget sjældent. Det er det allerhelligste. Og den vej man gik, når man gik igennem templet, ind i forgården, videre ind til det helligste og videre ind i det allerhelligste. Den vej kaldte man vejen. Øpperstepræsten skulle gå vejen for at komme ind i templet. Hvad var det Jesus han gjorde ved sin død? Han flængede templet. Hvad hedder det? Han flinkede forhænget i templet, så vi kunne gå hele vejen ind i det allerhelligste. Wow. Så forhænget blev flænget, og det jøderne kendte i deres terminologi som vejen, der går Jesus ind og tager stedet og siger: “Hey, det er nu mig, der er vejen til det allerhelligste.” I Hebræerbrevet kapitel 10 vers 19 til 25, der står der: “Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdom af den nye levende vej, som han har åbnet for os igennem forhænget. Det vil sige ved sit jordiske legem, og vi har i ham en stor præst over Guds hus. Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi befriet for ond samvittighed og med legemet badet i rent vand. Wow. Her kom dåben ind. Renselsesceremonien som præsten, ypperstepræsten, skulle igennem for at kunne komme ind i det allerhelligste. Han skulle igennem rensesceremonien. Nu er det os, der skal gå vejen. Derfor så er vi befriet for ond samvittighed og med legemet badet i rent vand. Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vores håb. For han som gav os løftet er trofast. Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger. Og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogen har til skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. Så vi har her helt klart skriftstedet, der netop viser, at Jesus er den vej. Han er den, som er i stedet for forhænget, i stedet for vejen til templet. så er han vejen til Gud. Øhm, og Jesus han apropos vej, så er han faktisk superklar. Øh, i Matthæusevangeliet kapitel syv øh der læser vi de meget meget kendte skrift ord som rigtig mange kender, og rigtig mange ikke er særlig glade for. Der står nemlig fra vers 13 til 14: “Gå ind af den snævre port, for hvid er den port, og bred den vej. der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind af den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, der finder den. Wow, vejen er smal. Vejen er super smal. Og det er ikke nok bare at komme til Jesus og sige: “Fedt Jesus, jeg tror på, at du var en mand fra Israel, og ø nu vil jeg gerne have en masse frugter, så nu går jeg ud og helbreder de syge og driver dæmoner ud og så videre, fordi det giver simpelthen ikke frelsen. Selvom man tænker, jeg gør en masse for Jesus, det er ikke det, der giver frelsen.” Der står klokkart i biblen, frit fortolket. Hvad har I gang i? Gå væk. Jeg kender jer ikke. Men hvis du går på den smalle vej og vælger Jesus 100% og lad alt det andet, helbredelser, udfrielser, mirakler og alle de her ting, lad det være frugter og tegn, der følger dig, men dit hjerte følger Jesus. Og han sætter dig på vejen sammen med rigtig rigtig mange spændende opgaver, som vil lede dig ud i udfrielse, som vil lede dig ud i mirakler, som vil lede dig ud i kundskabsord, profetier, alt det spændende. Du kommer til at opleve det, hvis du går på den vej. Men den er smal. Og tit og ofte så er vi simpelthen bare så gode til selv at stå i vejen på den vej, fordi vi er stolte, fordi vi tror, vi kender Guds måde at gøre tingene på. Vi tror, vi kan planlægge for Gud. Hold da op, hvor er vi gode til at planlægge for Gud. Hvad? Hvis du gør sådan der, Gud, så kan ham der lige høre om dig, og hvis han hører om dig, så kan han gå til dem der. Så bliver de der kristne om min nabo. Så vi så hører det i sidste ende. Wow. Det er vi gode til. Bortset fra det, hvis vi kigger på den første kirke, der var den aller aller aller allerførste kirke i Apostlenes Gerninger, den blev kaldt for vejen. Hvorfor? Fordi vejen var Jesus. Den blev også kaldt for Herrens vej eller Guds vej. Vi læser det flere steder i Apostlenes Gerninger, at den første forsamling blev kaldt vej. Øhm, noget af det der er interessant omkring vejen, som jeg også lige vil tage fat i, det er Jesus, han siger, at han vil sende os en vejleder. Det er Helligånden. Og øhm det er faktisk meget interessant, når Jesus siger, jeg er vejen, sandheden og livet. Fordi der står i Johannesevangeliet kapitel 16 vers 12 til 15: “Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden. For han skal ikke tale af sig selv, men af alt hvad han hører, skal han tale. Og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig.” Øhm. For han skal tage af, han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt hvad faderen har af mit. Derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer. Og det er virkelig sjovt, fordi vi har det på dansk og på græsk, der fungerer det virkelig godt sammen. På engelsk der er det noget skod, der fungerer ordene ikke. Men vi har det på dansk at vejlede. Altså en der leder på vejen. Den vej som Jesus er, den smalle snævre vej som han ønsker vi skal gå på, der er Helligånden den der leder på vejen. Og præcis på samme måde er det græske ord bygget op, sådan at vej og det at lede faktisk danner ordet vejled. Det fungerer ikke så godt på engelsk at sige guide, men på dansk der fungerer det virkelig godt. Han er den der skal lede os på vejen. Lede os i hvad? Lede os hvordan? Leder os i sandheden. Fordi han er vejen, men han er også sandheden. Og Jesus han er så klokkeklar omkring sandheden. I Johannesevangeliet kapitel 8 vers 31 til 36, der står der: “Jesus sagde nu til de jøder, der var kommet til tro på ham: “Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden vil gøre jer frie.” De svarede ham: “Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig træet for nogen. Hvordan kan du så sige, I skal blive frie? Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg som gør synd, er syndens træ. Men træen bliver ikke i huset for evigt. Synden bliver i huset, eller synden bliver der for evigt. Hvis altså synden får gjort jer frie, skal I virkelig eller være virkelig fri. Så det vil sige, det er sandheden, der sætter os fri. Men der står også, hvis får gjort jer frie, skal I blive virkelig fri. Hvad menes der med, hvis synden får gjort jer frie, skal I blive virkelig frie? Kan han ikke det, eller hvad? Hvorfor står der, hvis sønnen får sat jer fri eller får gjort jer frie, det er der noget mærkeligt noget? Nej, fordi du vælger selv. Det er lagt op til et frit valg af dig. Om du vil gå på sandhedens vej eller om du vil gå på mørkets vej. Så derfor, hvis du vælger at gå for eksempel med et ben i verden og et ben ved Jesus, så er du ikke sort med det ene ben og hvidt med det andet ben, men du bliver grå. Og der er ingen gråzoner i Guds rige. Der er ingen gråzoner. Jeg har virkelig fået beskyldning for rigtig mange. Hold fast, hvor du sort hvid, mand. Kan du slet ikke? Jep. Jeg er sort hvid. Og jeg er så stolt over at være sort hvid. Og jeg håber, at jeg kan blive meget mere sort hvid, ligesom Gud han er. Ligesom Jesus han var. Der var ingen gråzoner i det Jesus sagde. Jesus kom for at skærppe loven. Før måtte man ikke begå utroskab. Nu hvis bare du tænker på det, så er det synd. Og det er så vigtigt at huske, at vores hjerte skal være, at vi ønsker at gå i lyset. Og hvis vi går i lyset, wow, så kan han få lov at skæne på os. Og det er der Helligånden kan komme til, for han er sandhedens ånd. Og hvis ikke vi af hjertet ønsker sandheden hele så krakelerer det. Det fungerer ikke. Gud kan ikke gå sammen med os, hvis vi er grå. Han ønsker virkelig, at vi skal være ægte. Og jeg tænker, vi har alle sammen rigtig, rigtig meget at lære. Jeg tænker, den er os der kan komme og sige, jeg er nået til perfektion, har absolut nået perfektionen af ingenting. Men vi er alle sammen i læring. Vi er alle sammen, hvor Gud skal opdrage os og lede os og vise os nye aspekter i, hvem han er. vise os nye aspekter i hvordan vi kommer tættere og tættere på ham hver dag, så vi kan få lov at vandre i sandheden, i sandhedens lys. Der står i Salmernes Bog 119 vers 160: Summen af dine ord er sandhed, og alle dine retfærdige bud gælder i evighed. Summen af dine ord er sandhed. Kender I ikke det her med at man kan tage et bibelvers ud og sige det der, prøv at se hvad der står. Og man kan få det til at betyde alt som i alt. Problemet er jo, at Guds ord er sandhed, men man kan tviste det rundt, som man vil. Derfor er det så vigtigt at huske på, som der står her, at summen af dine ord, det er sandhed. Det vil sige, det nytter ikke noget, du tager noget her, hvis der står noget herovre, der er stik imod det, så det herovre, det har du simpelthen ikke fattet en brik af. Du er nødt til at tage hele summen af Guds ord og koge det ind til, wow, det er det, der står. For Gud, han er så simpel og dog så kompleks. Vi kommer ikke til at forstå ham. Og alligevel så er han hans budskab så enkelt. Han er så stor. Og alligevel kan vi komme helt ind, hvor han er. Hvis vi kigger på det græske ord for sandhed, så er det faktisk helt enormt interessant, fordi det betyder ikke bare sandhed, men det betyder faktisk også det, der ikke er skjult. Det der ikke er skjult. Det vil sige, der står i Guds ord, at alt, hvad der er i mørket, vilket komme frem i lyset. Der står, at alt, hvad vi har visket i ørerne, vil blive råbt fra tagene. Og jeg tror, hvis der er nogle ting, som man har hvket eller bagtalt eller gjort ved, og man aldrig har været ved Gud og sagt, ved du hvad, det er jeg simpelthen ked af, og det ikke er blevet slettet ud fra fra synderegisteret, så er det godt nok ikke sjovt den dag, det bliver råbt ud fra tagene, så er det godt nok ikke interessant, men det er en del af at få hele sandheden frem, fordi sandheden er både det, der ikke siges, men sandheden er også det, der siges. Og tit så har vi så meget fokus på, jamen vi skal huske at tale sandt. Vi skal huske at være ægte og kun at tale sandhed. Vi må ikke lyve. Ingen små hvide løgne. Det må vi heller ikke. Det er fuldstændig rigtigt. Men nogle gange så er det ikke problemet ikke at lyve. Problemet så er det det der er skjult, som er rigtig svært, som skal gøres noget ved. Og det er et helt nyt aspekt i det. Og det er der Jesus siger, jeg er sandheden, fordi han er i lyset. Når lyset skinner på ham, så er han ren. Han er uplettet. Der er ikke noget i mørket. Der er ikke noget, der er skjult i ham, fordi han er hellig, fordi han er ren. Det er også derfor, der står i Johannes 3:21: “Den, der gør sandheden kommer til lys.” Vi ser i biblen, hvordan Guds lys og hans sandhed er koblet sammen, fordi han ønsker, vi skal være autentiske. Han ønsker, at vi skal være forbilleder for hinanden. Og nej, der er ikke nogen af os, der er perfekte, men vores intention skulle meget gerne være at blive, som Gud ønsker, vi skal være. Ligesom selvom David han lavede masser af møg, så siger Gud til ham, eller han siger om David, han er en mand efter mit hjerte. Jeg vil også være en mand efter Guds hjerte. Og jeg håber, at du også vil være en mand eller kvinde efter Guds hjerte. Det bør være det, der ligger aller allerdybest. Det bør ikke være alt muligt andet. Det bør ikke være, prøv at se, hvor retfærdig jeg er. Prøv at se, hvor god jeg er. Jeg vil gerne være den første til at sige, jeg har mange fejl. Det Jeg kan sagtens stå forest i køen. Jeg har mange fejl, men jeg ønsker virkelig af hjertet at få det lust ud. Jeg ønsker virkelig af hjertet at stå i forreste række og give det hele til min far i himmel. Jeg ønsker, jeg ønsker ikke, at der skal være noget som helst mørke. Jeg ønsker ikke, at der skal være noget i mit liv, hvor jeg kan tænke, wow, det her det er flow overår. Det her det er, det er pinligt. Nej, jeg ønsker, at alt skal være gjort op. Og når det er gjort op, så ligger det ved Jesus. Sandheden, det er den, der sætter fri. I Johannes første brev kapitel 3 vers 18 til 20, der står der: “Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og overfor ham kan vi bringe voret hjerte til ro. Hvad end voret hjerte fordømmer os til Gud er større end voret hjerte og kender alt. Prøv lige vor kære børn. Lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. sandheden, og over for ham kan bringe vor hjerte til ro. Hvad end vor hjerte fordømmer os for, til Gud er større end vor hjerte og kender alt. Det her det er stærke sager. Han ønsker ikke, at vi skal elske med ord og tunge. Jo, det skal vi selvfølgelig også, men det er ikke det, der er det centrale. Det centrale er, at vi gør det i gerning Det vil sige, vi er nødt til at være ægte overfor hinanden. Det vil sige, hvis du mærker, at du bliver irriteret på en eller anden, for eksempel her i fællesskabet, så nytter det ikke noget, at du går rundt til alle mulige andre og siger, hold fast, hvor er han bare irriterende ham der. Og det var bare så forkert det, han sagde. Og det er simpelthen ikke sandhed. Det er at vandre i mørket. Det er at danne splid. Men det at komme til personen og sige: “Hey, der er faktisk et issue her. Du sagde sådan der, det bliver jeg virkelig såret over.” Eller jeg har hørt, at du gjorde sådan der engang. Er det rigtigt? Jeg har brug for at få det lusset ud. Det er i sandhed. Så er det vi elsker i sandhed. Og det kan være wow. Det kan være svært. For det er ikke rart. Det er ikke rart at konfrontere mennesker. Det er ikke rart at at skulle sige noget der er måske dårligt eller rygter man har hørt eller et eller andet. Det er ikke sjovt, men det er en del af det med, at vi ikke nødvendigvis som det første skal gøre det med ord og tung. Fordi hvis vi gør det med ord og tunge, men ikke har sandheden med, så bliver det falsk. Og Gud ønsker ikke, at vi skal gøre noget falsk. Gud ønsker, at vi skal gå i ægted, fordi så bliver det sandhed. I Johannesevangeliet kapitel otte vers 43 til 47, der er Jesus lidt frustreret, og så siger han: “Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? fordi I ikke kan høre mit ord. Han siger det her til farisæerne i øvrigt. I har djævlen til far, og I er villige til at gøre, hvad jeres far lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv. For løgner er han, far til løgn. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig så ikke? Den der er af Gud, hører Guds ord, men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud. Tak for kaffe var en beskyldning, men det var sandhed. Jesus talte sandhed. Og det er så interessant. Der står her så klokkeklart om djævlen. Han har været en morder fra ud fra sig selv. For løgner er han og far til alt løgn. Men det sjove af det hele det er, har I nogensinde overvejet, at djævlen han faktisk ind imellem taler sandt? Og det gør han for at fange dig ind i et net, hvor du lytter til ham. Og vi har faktisk tre eksempler i biblen, hvor djævlen direkte taler en voldsom sandhed, som ikke engang djævlen har lyst til at sige. Men han gør det. I Markus 1:24 i synagogen, der er en dæmonbesat mand, og pludselig så råber dæmonerne: “Hvad vil du os, Jesus fra Nazaret? Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er. Guds hellige. Wow, det var da sandhed, hvad? Guds hellige. I Lukas kapitel 4 vers 41. Dæmonerne får ud af mange, og de råbte: “Du er Guds søn.” Men han troede af dem og forbød dem at tale, for de vidste at han var Kristus. Faktisk så går vi et skridt videre, og i Apostlenes Gerninger sker præcis det samme om disciplene. Der er den her spådomskone, som bare forfølger de stakkels disciple, og så bliver der råbt. Det er Apostlenes Gerninger 16 vers 17. Disse mennesker er den højeste Guds tjenere, som forkynder jer vejen eller frelsens vej. Wow. Prøv lige. Disse mennesker er den højeste Guds tjener, som forkynder jer frelsens vej. Havde hun lyst til at sige det? Nej. Havde dæmonerne lyst til at sige de her ting? Nej. Men når vi kommer helt tæt på Guds hellighed, selv da må løgnen vige. Selv da må djævlen bøje knæ. Selv er Gud vores kong. Og der står, at hvis ikke vi vil prise ham, kan han endda få stenene til at gøre det. Her er det dæmoner, der råber en sandhed om, hvem Jesus Kristus er, selvom de ikke har lyst. Og jeg kan love jer, når man sidder i en udfrielse og spørger en dæmon: “Hvem er konge?” Hov, der er bare tavshed. Så kan man spørge igen, hvem er konge? Hvem er din herre? Satan. Okay. Hvem er over ham? Hvem skal hvert knæ bøje sig for? Og så er der absolut stille, indtil man vrider armen rundt og sige, jeg befaler dig at tale ud i Jesu Kristi navn og fortælle, hvem er kongernes konge? Hvem er herres garnes herre? Det er Jesus Kristus. Ah. Og hvad betyder det for dig, at han fuldbragte på korset? At vi skal gå. Der er så meget kraft, når selv løgneren bliver sat foran sandheden. For der står, som jeg nævnte før, det står faktisk i Lukas 12, de første tre vers. Jeg læser bare lige vers to her. Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Djævelen, han kan ikke skjule noget, når Guds hellighed kommer ind over ham. Han kan ikke, men han er og bliver en løgnens fare. Han vil til enhver tid forsøge at lyve. Og han vil til enhver tid forsøge at manipulere dig til at tro i dine tanker, at han er den, der kommer og fortæller dig sandheden. Fordi hvis du begynder at lytte til bibelvers eller alt muligt andet og tænke, wow, det er Gud, der taler til mig. Wow, så får du tillid til stemmen, og så kan han begynde at manipulere dig. Og det er derfor, der står, at det skal testes. Det du hører altid testes op imod Guds ord, op imod andre kristne, der vurderer det. Altid, altid, altid, altid. En anden ting der er meget interessant, hvis vi kigger på sandheden og at Jesus er sandheden, det er i Efeserbrevet kapitel seks. Der står der, vi skal tage Guds fulde rustning på. Hvorfor? for at forsvaros mod Satans lumske angreb og de brændende pile og alle de her ting. Men det der er virkelig interessant, jeg ved ikke om I nogensinde har tænkt på det, det er der står fra vers 14 her: “Stå da fast, spændt sandhed som bælte om læen. Ifør jer retfærdighed som brynje og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og åndens sværd, som er Guds ord. Har I nogensinde prøvet at have et par bukser på? Det har I sandsynligvis, men har I prøvet at have et par bukser på, som var for store i livet? og ikke have et bælte på eller seler på eller en snor på, så går der ikke mange sekunder, og så sidder de hernede. Er det kun mig, der har prøvet det? Det der er i hvert fald to. Fedt. Men en rustning, den er hamrende af tung. Den er lavet af jern. Nu ved jeg godt, det her det er Guds fulde rustning, men billedeligt der står her: “Spænd sandhed som bælte om læen.” Hvad sker der, hvis ikke du har det? Så står du fuldstændig blottet. Og det vil sige, det der burde være i mørket. Ups, hvordan var det nu med mørket? Det bliver flovt. Det bliver pinligt. Du bliver udstillet, fordi en løgn kommer til at fange sig selv på et tidspunkt. Mange som lyver oplever på et eller andet tidspunkt, man kommer til at fange sig selv, og det bliver flovt, og det bliver pænt. Derfor er du nødt til at spænde sandheden om livet som dit bæl. Hold bukserne op. Lad være med at gå ud og gøre noget, som du virkelig fortryder, som du en dag virkelig Wow mand, det kan godt være, at jeg troede, jeg kunne lyve for at redde min egen bag, men jeg lover dig for, at det ender i præcis det modsatte. Han er vejen, og han er sandheden, og det skal vi tage seriøst. Der står faktisk også i ordsporene 12, 19 til 22: sandfærdige læber. består for evigt. Løgnagtig tunge kun et øjeblik. Der er svig i hjertet hos dem, der udtænker ondt. Glæde hos dem, der har planer om fred. Intet ondt rammer den retfærdige, men uretfærdige har fulgt op af ulykke. Løgnagtige læber væk afsky hos Herren. De der taler sandhed har hans velbehag. Uh. Uh, lige et skridt videre. Vejen, sandheden og livet. Når vi kigger på ordet livet, så er der på græsk to ord for liv. Øhm, og ikke ligesom vi har på dansk, hvor vi kun har et, som er livet. Men det ord som bliver brugt er ikke ordet bios. Bios betyder fysisk liv. Soe soe Zoe betyder det guddommelige og åndelige liv. Og det er det liv der er talt om her at han er det åndelige liv. Han er det guddommelige liv. Det vil sige fællesskab med Gud. Johannesevangeliet fra starten. I begyndelsen af i begyndelsen var ordet. Ordet var hos Gud og ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham og uden ham blev intet af det til som er. I ham var liv og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket. Og mørket greb det ikke. Så det liv der er tale om her, det er det liv Jesus omtaler sig selv som. Altså han var liv og det liv var menneskenes lys. Det liv er også interessant, fordi hvis vi går helt tilbage og starter fra scratch fra Mosebog, hvad hedder det, Første Mosebog. Vi har skabelsesberetningen. Hvad er det der sker? Gud han skaber først. Der står fra Anden Mosebog kapitel 7: Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebo, så mennesket blev et levende væsen. Det vil sige, det der sker her, det er Guds ånd kommer ind i mennesket. Livet. Vi læste før også, at Helligånden er livets ånd. Han er sandhedens ånd. Helligånden er enormt mange ting. Men han blæste livsånde ind i næsebordene. Og nu sker der noget ret interessant, fordi Adam og Eva gør oprør mod Gud, og han er så klar og siger, det her det koster død. Men jeg ved ikke om I nogensinde har tænkt på Adam og Eva de dør ikke. De bliver bare sendt ud og skal være på jorden. De dør ikke. Men Gud har for inden sagt, hvis I spiser det her træ, så dør I. Hm. Why? Fordi den livsånde, som giver evigt liv, som Gud han blæste i næsebordene på mennesket, Helligånd. Den bliver taget fra dem, og de har ikke længere Helligånden. Og de bliver sat ud på jorden, hvor Satan er fyrste over jorden og gør alt, hvad han kan for at få dem væk fra Gud. Hele Det Gamle Testamente igennem, der er det gerninger, der skal gøres, så det bliver retfærdiggjort. Går ikke særlig godt for det. Da Jesus er der, vi må antage, det står ikke direkte i biblen, men vi må antage, at disciplene har haft Helligånden midlertidigt, da Jesus var der. For de gik ud og helbredte de syge. De gik ud og kastede dæmoner ud. De gjorde alle de her ting. Jesus sendte dem ud. Hvad sker der? Han bliver korsfæstet. Han dør, og Helligånden bliver taget fra dem igen. Hvordan kan jeg vide det? Fordi da han opstår igen og møder disciplene, der siger han til dem, og det her det er før pensedag. Modtag Helligånden. Og så blæser han på det. Wow. De får Guds ånd igen midlertidigt. Da Jesus er sammen med dem, så tager han op til sin far i himlen, og Helligånden er væk. Og for at beskytte dem siger han til dem: “Pas nu på jer selv. Lad nu være at forlade byen. Gå ind. Vent, vent til talsmanden kommer. Og på pindsedag der kommer tilfældigvis, hvordan var det nu? Gud, han puttede liv ind i Adam og Eva. Han blæste det ind. Så kommer Guds ånde ind over disciplene og bliver ind over dem. Livet, det åndelige liv bliver blæst ind over dem. Og som vi læste før, der står, at Helligånden siger det, som Jesus har sagt, der skal siges. Wow. Så Jesus er vejen. Han er sandheden, og han er livet. Ingen kan komme til faderen uden igennem ham. Det er stærkt, når man går ned i det på den måde. Og i øvrigt apropos livet og Helligånden, hvis I vil læse det, så står det i Romerbrevet 8:2. Livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov, livets ånd. Så vi ved, ja, jeg vil næsten sige, lad os gå tilbage til Salmernes Bog. I Det gamle testamente der står der, det er fra salme 86, bare et enkelt vers. Vers 11, der står der: “Vis mig din vej, Herre, så jeg kan vandre i din Lad mit hjerte alene frygte dit navn.” Frygte, det har jo ikke noget. Skulle det ikke lige passe sammen? Skulle det ikke lige være alle tre ting, der stod her? Vejen, sandhed, liv. Jo. I Ordsporenes bog 14:22 står der, at frygte Herren er en kilde til liv. Så kilden til livet er at frygte Herren. Så vis mig din vej, Herre, så jeg kan vandre i din sandhed. Lær mit hjerte alene at frygte dit navn. Altså kilden til livet. At have ærefrygt for Gud. Forstå hans hellighed. Lad hans hellige ånd komme ind og forvandle dig. Tro på det han siger. Gør det han siger. Gå på hans vej. Fordi hvis ikke du har en vej så far du vild. Og hvis ikke du har en vejleder, så far du vild. Og hvis ikke du går på sandheden, så lover jeg dig for, at du bliver bedraget, fordi djævelen, han er løgnens far, og han vil stå og forsøge at få dig ned med nakken. Djævelen er kommet af en årsag. Det få dig adskilt fra Gud, ødelægge dig og smadre dig. Det er hans formål, fordi han var stolt. Han vidste jo det hele, så han skulle op og være lige Gud. Men Gud sagde, du kan godt, du kan godt komme ned med dig. Alt det Satan eller Lucifer havde fået, alt det han havde fået, det var meget, han var en af de ypperste, største kerubere. Han der står han funklede med marav og jeg ved ikke hvor mange ædelstene. Han var så smuk og prægtig. Øj hvor kan man godt. Vi må have haft mange spejle. Så han har sikkert stået og kigget sig selv i spejlet mange gange og tænkt nej hvor er jeg smuk. Øj hvor ser jeg godt ud. Og uh hvor er jeg klog. Nej hvor er jeg intelligent. Og så står jeg for al lovsangen så jeg også musisk. Uh hvor er jeg god. Hovmod fører til fald. Det gjorde det også for djævlen. Og han ønsker at føre dig til fald. Han ønsker ikke, at du skal komme helt ind i Guds nærvær. Og han ønsker at ødelagt dig på alle de måder, han kan. Og det kan være med løgn. Det kan være ved at sende ulve ind i dit liv. Det kan være ved at du bliver din egen ulv. ved at du begynder at tro på alle de tanker om hvor dårlig du er, alt det du ikke kan finde ud af, hvad du burde gøre. Begynd at, hvad hedder det, totalt bebrej dig selv. Begynd at tro på alle de løgne, så hjælper du djævlen. Husk, hver gang du fordømmer dig selv, så hjælper du djævlen. Hver gang du taler Guds sandhed ind over dit liv, proklamerer Guds sandhed. Uanset om du føler det eller ej. Uanset om du føler det, men taler Guds sandhed, proklamerer Guds sandhed. Uanset om det gælder mindreværd, om det gælder fysisk lægedom, om det gælder udfrielse, whatever det gælder om, jeg lover dig for dig, læ om. Men det er så fedt, fordi Gud har igen lavet det så fantastisk, hvis man går og døjer med et eller andet issue, der bare kan være svært, og uh, hvis der er noget, man ikke har lyst til, så er der at dele det med en bror eller en søster, fordi man tænker, det her det er godt nok flovt. Det er godt nok pinligt. Og hvad sker der? Det vokser i mørket. Hvad var det nu med sandheden? Det var det, der ikke var skjult. Det vil sige det der ikke er i mørket. Og det betyder, hvis vi tager os selv seriøst og virkelig vil det her, så handler det ikke om din stolthed, men så handler det om, at du kommer til og siger, ved du hvad, kammerat, jeg har et problem, og jeg er troer, og det betyder, jeg har ret til forbøn. Bed for mig. Det må vi faktisk gerne. Vi har krav til at blive bedt for. Det må vi gerne sætte som krav til hinanden. Bed for mig, jeg har brug for det. Men det kræver nogle gange, at vi er nødt til netop at komme frem med det, som ikke er rart at sige. Det kræver, at vi kommer til at knuse vores stolthed. Men når vi knuser stoltheden og går på trods af, fordi vi ved, at det er det rigtige, jeg lover dig for, der er sejr i den anden ende. Hold da op. De mennesker, som vi ind imellem virkelig får lov at bede for. Så sent som i går sad og bad for en i går aftes. Sådan et mod at komme og lægge hele sin livshistorie ud og fortælle, jeg har lavet det der Så har jeg lavet det der Så har jeg været en idiot der, en idiot der. Så har jeg ødelagt det der. Jeg har smadret hende der. Og så har jeg What? Og det siger du. Ja, for han havde en sult. Han havde en sult. Det var meget nemmere. Overfor alle andre havde han været stolt. Du skal ikke blande dig. Jeg kan selv. Kommer han og lægger kortene på bordet. Jeg er nødt til at få gjort op, for det er kun Jesus, der kan sætte mig fri. Det kræver altså bare en kødlundsomme bagi. Og må vi alle sammen komme dertil, at det ikke er stoltheden, der driver os. Men vi ved hver dag, vi har brug for Jesus. Vi ved, som vi ved herinde, han er vejen, som vi skal gå på. Han er sandheden. Det er ham, vi kommer til at stå til regnskab overfor. Og han kender alt det der er det skjulte. Så du kan lige så godt bare komme til ham med det samme. Så behøver han ikke læse det op for dig en dag og sige, hvorfor kom du ikke med det der? Hvorfor kom du ikke med det der? Og med det der i øvrigt djævlen, han har været der lang tid før du kommer nu. Nej, hvis nu er du hurtig, så kommer du til Gud før djævlen når at komme og anklage dig. Det er en rigtig god ide. Gør det inden det bliver aften. Lad ikke solen gå ned over din vrede. Og så er han livet. Han er den der giver dig liv. Det vil sige, uanset hvor deprimeret man kan være, uanset hvor frustreret man kan være, uanset hvor meget man ikke forstår verden eller forstår sit liv eller whatever. Hvis du begynder at gå på Guds vej og forstår, det handler ikke om dig, men det handler om ham, som skabte dig, så kommer livet tilbage. Så kommer glæden tilbage, fordi sandheden sætter dig fri. Amen.
