I denne kategori finder du undervisning om at læse, forstå og fordybe sig i Bibelen. Her samles videoer om bibellæsning, bibelstudie, sammenhængen i Skriften, centrale temaer og praktiske redskaber til daglig læsning. Målet er at styrke troen, give overblik og hjælpe dig til at høre Guds ord tydeligere hver dag.
Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.
Det er egentlig lidt en sjov ting, fordi
jeg har ikke sådan sådan et emne, men
det jeg vil snakke om, det er Noah,
fordi jeg har gået sådan tænkt på Noah
over længere tid.
Så det jeg vil sige, det er tanker
omkring Noah, og hvad jeg dykket ned i
omkring Noah, når jeg sådan har tænkt på
ham.
Og det er egentlig en tro som Noah. Det
er egentlig min det der ligger herinde.
Tænker have en tro ligesom ham.
Det er helt vildt, når man sådan
begynder at dykke ned i ham og hans liv
og hans valg og hans udfordringer.
Sådan en tro vil jeg også have. Og det
håber jeg også, I vil have. Så øhm så
det er egentlig det, jeg gerne vil
fortælle om.
Øhm, de tænkte på om også fordi vi her
på stedet har fået bibelvers også og ø
ord og billeder omkring stedet her også
er som Noah og som Arken og sådan. Og så
tænkte jeg, hvad er det der ligger i det
der med Noah? Hvorfor popper det op
flere gange?
Så det er derfor, jeg egentlig har været
inde omkring Noah sådan af flere
omgange.
Det er lidt sjovt med Noah, fordi han er
egentlig bindeledet mellem Adam og
Abraham.
Så tænker, der er så mange år imellem,
men nu blev de også ret gamle dengang.
Men øh Noas farfar,
han døde kort før søndfloden, men levede
samtidig med Noah.
I 600 år levede de sammen.
Og ham her
øh, hvad hedder det? Det passer ikke.
Farfaren levede 600 år sammen med Noah,
men 243 år sammen med Adam.
Så Noah har egentlig fået førstehånds
fortællinger
fra Adam via sin bedstefar,
fordi de kender de de levede fra samme
tid.
Så Noah har fået nogle nogle
fortællinger omkring, at der var den der
skabelse, der var ham der Adam, og der
var det der syndefald og så videre og så
videre, fordi de har været på samme tid
og har været lige efter hinanden.
Sommetid så efter søndfloden, så jo som
var Noas søn,
han blev faktisk ni gange tipollefar til
Abraham,
og de nåede at leve samtidig.
på grund af de mange lever af de flere
hundrede år samtidig.
Så deres søn af Noah var tip olfar til
Abraham og levede samtidig med Abraham.
Så Sem kunne jo også fortælle
førstehåndsfaringer omkring skibet,
arket og tiden på arken der. Så det var
sådan lidt en pudsig ting, at de
egentlig har har haft forbindelser til
hinanden.
Når vi så tænker på øh
Noah og Arken og alt det her, så er det
sådan en historie, som vi alle sammen
kender til. Der var det her store skib,
og alle dyrene, de kom ind på det her
skib, og det så hyggelig godt ud. Sådan
sådan nok lidt ligesom Skal jeg se, om
jeg trykker på den rigtige knap. Det
gjorde jeg så. Hov, den der. Sådan der.
Sådan var det på nords tid. Det var
rigtig dyller dyll. Og der var blå og
himmel, og giraffen stak hovedet ud, og
elefanten sad og truttede i den anden
ende af arken. Og det var så godt. Vi
kunne næsten tænke os at være med om bor
på Nords ark alle sammen.
Øhm.
Ja, det ser hyggeligt ud, men jeg tror
nærmere, vi skulle have den der, for det
var faktisk sådan, det var. Det var et
stort mørkt skib, og så var det ude på
et stort, stort hav, og det regnede ned.
Masser af skyer og ikke så meget sol.
Det var nordsark.
Jeg ved ikke, om vi ville med ombord. Vi
kunne heller ikke se elefanterne eller
noget, for de var altså lukket indenfor.
Øhm, men det er faktisk sådan det var,
når man sidder og læser lidt om Noas
ark.
Øhm.
Ja, men
det der egentlig skete her, jeg vil lige
læse beretningen fra Første Mosebog 68
til 22.
Men Noah fandt noget for Herrens øjne.
Dette er Noas væksthistorie. Noah var en
retfærdig mand, udadelig blandt sine
disci samtidige. Og han vandrede med
Gud. Noah fik tre sønner, Sem, Kam, Kam
og Ja. Jafet. Jorden var fordavet og
fyldt med vold for øjnene af Gud. Gud
så, at jorden var fordavet, fordi alle
mennesker på jorden handlede
fordaveligt. Da sagde Gud til Noah: “Jeg
har besluttet at gøre en ende på alle
mennesker, for de er skyld i, at jorden
er fyldt af vold. Nu vil jeg ødelægge
dem sammen med jorden.” Lav en ark er
god for træ. Du skal indrette det med
rum, og du skal tære det indvendig og
udvendig. Således skal du bygge arken.
Der skal være 300 alen lang, 50 alen
bred og 30 alen høj. Du skal lægge et
tag på arken, og tagrygningen skal have
skal du hæve en alen. Du skal sætte en
dør i arkens side, og du skal indrette
den med et nederst, et mellemst og et
øverst dæk.
Jeg bringer nu vandfloder over jorden
for at ødelægge alle under himlen, der
har livsånde. Alle på jorden skal
omkomme. Men med dig vil jeg oprette min
pagt. Du skal gå ind i arken sammen med
dine sønner, din kone og dine
svigerdøtre. Af alle levende væsner skal
du bringe et par ind i arken, for at de
kan overleve sammen med dig. Du skal
være, det skal være en han og en hund.
Af alle slags fugle, alt slags kvæ og
alt slags rovdyr, jorddy på jorden, skal
et par gå ind til dig for at overleve.
Du skal tage noget af alt, der kan
spises og samles til hos dig. Det skal
du og de have til føde. Noah gjorde
ganske som Gud havde befaldt ham.
Ja, tænk at få sådan en besked,
at øh
det er sådan vi skal gøre,
så kan vi tage en dyb vejrtrækning.
Øhm, når vi sådan kigger på jordens
befolkning på det her tidspunkt, så
synes man jo lige vi har haft, vi har jo
lige haft Adam og Eva, så der kan da
ikke være så mange mennesker.
Men når man så prøver at undersøge, hvor
mange der egentlig kan have været, nu
kan de jo have levet op til 900 og
næsten flere år, og hvis de får det
første, når de er 70, så kan de nå at få
ret mange børn i al den tid. Og øh de
børn de får kan jo nå at få børn og børn
og børn og børn. Og det er derfor man
kan nå at være tip ollefar og tip tip
igen inden man kommer herfra. Så man
regner med at det har været imellem
måske 10 20 millioner og nogle steder
snakker det helt op mod 100 millioner
mennesker på jorden på det tidspunkt på
så kort en tid. Men fordi når man lever
så mange år kan man også få temmelig
mange
børn. Tænk sig at skal være gravid med
25 børn eller mere. [sukker][gisper]
Uhuh. Det er godt vi ikke er der.
Det er godt vi over den tid.
Øh, men dengang var det jo sådan det
skulle være.
Der står at Noah blev udvalgt,
fordi Gud var tilfreds med Noah.
Hvorfor var han den eneste, der skulle
reddes? Hvorfor er Gud tilfreds med
Noah? Hvorfor var der ham, der skulle
beskyttes af alle de her måske 20
millioner mennesker? Det er noget af en
af en et stempel at få, en godkendelse
at få, hvis man er den eneste ud af 20
millioner, der er værd at gemme.
Der står, som nævnt før i vers ni, Noah
var en retfærdig mand, udadelig, blandt
sine samtidige, og han vandrede med Gud.
Udadelig, hvis ikke man kender det ord,
betyder det fejlfri. Man har godt
omdømme, fordi man ikke laver fejl,
fordi man ikke øh ja gør alting for
egens skyld og så videre.
Det betyder jo ikke, at man er syndfri,
for man kan jo godt lave fejl, sådan
fejl hvor det en synd overfor Gud, men
derfor kan man godt have et et godt liv
i forhold til Gud, fordi man får bekendt
sine synder og får vendt om og får bedt
om tilgivelse og være også overfor alle
mulige andre mennesker være et
ordentligt assistent menneske. Det var
det, han var. Det var flot i sig selv.
I en anden oversættelse står der, han
levede i et nært forhold til Gud.
Øhm, og det var også noget af det, som
Gud har virkelig sat pris på, jo, at vi
lever i et nært forhold til Gud.
Noget af det, som igen gør, at Gud anser
Noah for at være en af dem, som er ved
at bevare,
fordi han han vidste, hvem Gud var. Han
ville være sammen med Gud. Han levede
sammen med Gud i alt, hvad han gjorde.
Så kan man så spørge sig selv, var Noah
retfærdig skreg trofasthed? Var det
bygget på hans tro på Gud, eller var det
bygget på en frygt for Gud?
Handlede han som han gjorde, fordi han
havde en dyb tro? Handlede han som han
gjorde, fordi han havde en frygt for
Gud? Og så det var det der tvang ham til
at gøre.
gode gerninger, fordi så blev Gud jo
ikke sur.
Øhm,
og hvis vi kigger der igen i tilbage i i
Første Mosebog 69, så står der, at han
var retfærdig mand, udadelig blandt sine
samtidige, og han vandrede med Gud. Det
beskriver en karakter og et forhold til
Gud, som viser, at han vandrer der,
fordi han vil det,
ikke fordi han skal det.
Der står også i Hebræerne 117
står der faktisk også, at Gud troede
Gud. At Noah troede Gud. Der står
Skal lige se, om jeg havde den til dig.
Har jeg ikke her.
Der står: I tro fik Noah et varsel om
det, som endnu ikke var at se, og
byggede i sin gudfrygtighed
en arkt frelse for sit hus.
Ved denne tro bragte han dom over verden
og blev selv arving til retfærdigheden
af tro.
Så på grund af troen
valgte han at være lydig overfor det som
Gud havde sagt ham til. Altså sat ham
til at bygge den her skib.
Så at tro, det var grundlaget for hans
handling.
Og derfor så kom gudsfrygten.
Det er ikke en frygt for at han er bange
for Gud.
Men det er en frygt, der viser, han har
dyb ærefrygt for Gud, fordi han han ved
bare, hvem Gud er.
Så man ikke bange for Gud, men man har
en ærefrygt for bare at vil leve så ret,
så tæt på Gud og gøre lige præcis, hvad
det er, Gud vil i dyb dyb, dyb dyb dyb
respekt for den Gud, han er.
Og endelig så står der flere steder, at
Noah han bare gjorde alt, hvad Gud
sagde. Det som vi læste før også, at
Første Mosebog 6:22, Noah gjorde ganske
som Gud havde befaldet ham. Og igen så
står der i Første Mosebog 75:
Noah gjorde ganske som Herren havde
befalet ham. Så lige med som Gud havde
befalet nu af noget, så gjorde han det,
fordi han havde den her dybe dybe
respekt for Gud og en dyb dyb tro på
Gud.
Så han var
altså var Gud, han han troede på Gud og
han havde ære frygt for Gud, og derfor
adlød han. Og fordi han adlede, var han
retfærdig.
Og det var det, som Gud han valgte ham
for, fordi han var en mand der var
retfærdig og ville vælge at tjene.
Men det viser også på mig
på grund af Noas tro,
fordi han vidste hvem Gud var,
så havde han fuld tillid til at når Gud
satte ham til en opgave,
så var det det han skulle gøre. Han
stillte ikke spørgsmålstegn.
fordi han havde tillid til Gud, fordi
han havde troen på Gud.
Men Gud udvalgte altså Noah til at bygge
den her ark, da han var 500 år gammel.
Ja.
Så er der grund til at holde os i form,
for vi ved aldrig, hvornår Gud han
sætter os på noget.
Det kan være, når vi er meget oppe i
årene, fordi Gud har sine veje. Så vi
skal holde os i form, så vi er klar. Nu
var der ingen af os, der bliver 500. Det
vil jeg næsten vå påstå. Øhm, men øh, vi
kan godt komme deropad, og så sætter Gud
os ud på nogle nogle ting, fordi han
ved, hvem han kan sende.
Som vi lige læste før, så gik Noah i
gang med det samme, Gud havde sagt
noget,
uden at stille spørgsmål.
Øhm, jeg kunne ellers godt finde mange
mange spørgsmål, hvis Gud havde sendt
mig til at bygge en ark.
For kunne det jo godt være, fordi han
synes han var for gammel til det. Men
jeg ville hurtigt sige, det er jeg ikke
dygtig nok til.
Det ved jeg absolut ikke noget om.
Træbygning.
Nej, det er jeg ikke stærkt nok til. Det
er jo kæmpe kæmpe bræder og stolper, der
skal træer der skal fældes og ting der
skal løftes og gud det kan jeg ikke.
Find en anden. Prøv igen.
Øh,
men han vilede, at når Gud sagde det, så
skulle den nok gå. Og derfor valgte han
at gøre, hvad der blev sagt.
Jeg synes også, der var et andet
spørgsmål han ville han skulle stille,
fordi Gud sagde at han skulle bygge den
her ark, og så vil der komme mængde af
regn og både for himlen og for jorden,
sådan at det her skib jo skulle komme op
og sejle med alle de her dyr, og så
skulle alt blive oversvømmet.
Men på det her tidspunkt, hvor Noah
levede,
øhm, har der aldrig været regn.
Fordi der står øh nu skal vi lige se
hvor der står h i første mosebog kapitel
to vers fem til seks. Var der endnu
ingen buske på jorden og ingen planter
var spiret frem for Gud Herren, havde
ikke ladet det regne på jorden. Og der
var ingen mennesker til at dyrke
ærejorden. Men en kilde brød frem af
jorden og vandede hele æerjorden. På det
tidspunkt her så bliver vandet, der kom
vand op nedefra. Der står også et eller
andet sted, der kommer tåger, der ligger
ned, som giver væske til jorden, men de
regner ikke ned, ligesom vi kendner.
Så når Gud siger, jeg vil lade jorden
oversvømme nedefra og ovenfra,
så jamen jamen, der kommer jo aldrig
vand ned ovenfra. Det kan ikke lade sig
gøre.
Det må have været noget af en
trosforandring også for Noah der,
fordi hvordan skal det kunne ske?
fordi han er vant til bare at der kommer
vand op fra jorden til at væde det jord
der skal være. Og så er det det
samtidig
hvordan skulle han finde alle dyrene?
Altså han bede jo et sted, men der er
dyr over hele jorden på det her
tidspunkt. Så hvordan kunne han være
sikker på han fandt den der lille mus et
eller andet sted eller den der lille
kænguru et andet sted eller hvad det nu
var for et dyr han boede langt væk fra?
Hvordan kunne han vide, de kom?
Og samtidig så også størrelsen på den
her bygning, den var jo humus ud fra de
mål, han lige fik givet af Gud. Skal
være så lang og så bred og så høj og
hvad?
Kæmpe kæmpe kæmpe kæmpe bygning
på det her tidspunkt, hvor du havde brug
for en flintøkse, som Andreas lige
snakkede om, hvor der var ikke nogen
motorsav. Der var ikke noget fin
mekanik, du kan bruge, som vi jo kender
i dag.
Og hvor vi nu har været med til at fælde
træer herude, hvor Poul og Susanne var
ude og fælde højtræer,
men jo i forhold til dem her, der skulle
bruges til arken, tynde træer,
men de var lange, og de var vældig
tunge, og der var meget, der skulle
løftes, og det tog lang tid, og der var
motorsav og der var noget til at kunne
trække dem væk og alt muligt andet.
Han skulle faktisk hen og
hakke det af med hånden. Og hvordan fik
man flyttet et træ på det tidspunkt?
Øhm, han kunne jo godt stå og hive lidt
i lavet nog tår og så begyndte at hive
det der træ, men jeg tror ikke han kom
ret langt. Han var nødt til at have
nogen til at hjælpe sig.
Og da han kun havde tre sønner, jeg ved
ikke helt hvor gamle de var på det her
tidspunkt, men ikke specielt gamle,
så var han nødt til at komme ud og få
noget hjælp og noget assistance til at
få de her træer fældet og trukket
derhen, hvor han havde valgt, der skulle
bygges den her ark.
Han så finde et sted, hvor han kunne
sige her, her planerer jeg, det var det
allerførste, han skulle, her planerer
jeg hele området, så det kan være min
byggeplads til arten. Arken var jo stor.
Den kunne da ikke bare bygge i sin
baghave.
Der var tre etager på arken.
Hver af dem var 3000
og lidt mere kvadratmeter.
Hvis I kigger på det her græs herude, vi
har fået sået,
der er 3100
kvadratmeter derude.
Det svarer til en plateau i arken.
Så græsset helt nede fra skoven,
og det går jo helt herop til hallen.
Det er det areal, som vi har så til med
græs, der svarer til
en et plateau i ørken.
Det er altså en kæmpe skib, han skulle
have bygget. Og det betyder jo også, han
skulle ud og jævne hele det her område
først, for hur han kunne begynde at
bygge en ark.
Der skulle flyttes nogle sten, og der
skulle måske fyldtes noget jord i, og
der skulle måske sættes noget læegn op,
for ikke der skulle komme alt for meget
sandstorm ind, hvis der var for meget
blæst og alt muligt. Så bare for at
komme i gang var det her hans første
projekt. Så skulle han finde nogle
træer, der var store nok, og så skulle
han finde nogen, der skulle hjælpe mig
med at trække dem, og der skulle laves
noget torv, og så skulle det saves over,
og så skulle man begynde at bygge det
her
kæmpe kæmpe projekt.
Øhm, men imens han gik og lavede det her
skib, først fik rydtet jorden og så
begyndte at bygge på det, så er der gået
folk omkring ham og kigged altså Noah,
hvad har du gang i? Hvad skal du bruge
hele den der magt til? Hvorfor jævner du
det ikke også? Jamen, det skal jeg,
fordi Gud har bestemt mig, jeg skal
bygge et skib.
Et skib herinde på land.
Ja. Fordi Gud vil oversvømme det hele.
Der vil komme vand fra oven og for
neden. Hvad har folk tænkt om, manden?
Er du gået helt fra snøvsen?
Fungerer den, eller er den gået i stå,
eller hvad sker der?
Jeg tænker, at øh
der ville have været rigtig mange
skeptiske kommentarer. Og der står
faktisk i Anden Peter 25, der står øhm,
at mens han lavede alt det her, så var
han en retfærdighedens forkynder.
Så mens han gik og byggede, så har han
gået og fortalt om Gud.
Og han fortalte alle mennesker, der kom
forbi, hvad det her var for noget. Og
han holdt troen på, at de her planker,
han fik banket sammen, og det her skib,
han efterhånden fik bygget op, at det
havde en mening, og det var sandt,
selvom folk havde latterligt gjort det.
Øhm,
der har været rigtig rigtig rigtig mange
kommentarer og lgørelse af ham, og folk
kom og kiggede, og jeg var helt sikker
på, de ville være imponeret over
byggeriet.
Wow, det er godt nok stort. Det er godt
nok flot gået af ham der No han kan få
det der banket sammen,
må man sige. Men der var ikke nogen, der
gik ind i det.
Det var ikke nogen, der gik ind og
sagde, “Wow, når du gør det der, Noah,
så så begynder jeg at tro på det, du
fortæller. Jeg begynder faktisk at være
lidt nysgerrig på den Gud, du fortæller
om,
men nej. Nej.
Og øhm
det er jo som vi vi kender det,
at at folk ikke forstår det, vi har gang
i, og de kan stå og latterlig gøre det.
Det gør de jo også i dag, men når man
snakker om Nords ark. Øhm. for eksempel
også om hvordan kan han skaffe alle
dyrene hvordan kunne han skaffe mad til
så mange dyr et helt år alverdens dyr på
et skib og så har han samlet mad ind på
forhånd hvordan kan det bevare hvordan
kan det holde sig frisk ikke ligger og
rådner og hvordan er lugten dernede hvis
ikke der er ordentlig udluftning til så
er de nederste neder på nederste dæk de
kan du slet ikke få noget ilt så går de
rundt i [ __ ] og møg og så kommer der
amoniak og så er de alle sammen døde
inden jeg kommer i land ikke
Men det har jo Gud styr på.
Og de kendte jo ikke beretningen om,
hvor Jesus han
mæter 5000 mennesker eller mænd og børn
med bare fem brød og to fisk.
Så var det ikke noget problem, at han
har taget så meget mad, for det skal nok
blive der. Det skal nok forde sig frisk
og så videre. Men det vidste folk jo
ikke noget om.
Det ved vi jo, fordi vi har fået lidt
senere info. Så de er lidt tilgivet af
alle de her mænd dengang. Men men det er
jo sådan det var at jeg kan huske da
Maria hun boede herude og Maria og Clære
hun fortalte det på vores etårsdag
så sagde hun noget af det hun havde lært
når hun kom herud det var at maden holdt
helt vildt længe
altså de er helt utrolig den holder helt
vildt længe den ikke prøvet før den
mugnede ikke. Den bliver ikke dårlig og
og så videre. Hun var dybt imponeret,
for det er noget Gud han kan. Han han
kan gøre det der overnaturlige.
Og hvis han kan gøre det vores yoghurt
her i år 2026,
så kunne han også gøre det med den store
mængde af mad, som var stoppet ind i
ørkenen, at den blev ved med at holde
sig frisk. Og der var nok. Og hver gang
de havde givet et læ ud til elefanten og
til løven og så videre, så var der
stadigvæk lige så meget tilbage, fordi
Gud kunne gøre det.
Så var det selvfølgelig også det der med
at at det begyndte at oversvømme. Det
troede de ikke på dengang. Og i dag når
vi snakker om det her, så tror folk
heller ikke på det i dag. Ej, det kan
ikke være sket. Det er bare en god
historie. Den ser pæn ud på
bodystockingen, men det er jo ikke
noget, der er sket.
Men her i marts 2025, der stod der i New
York post, at man ø i Tyrkiet har fundet
et område, som har været dækket af vand
for omkring 5000 år siden, og man kan
finde fossil og alt sådan noget.
Og det har været meget massivt, kan man
se oversvømmelse.
Man skynder sig derover at sige, det er
jo ikke fordi vi bekræfter, det har
været Nords ark, men vi kan se at der
har været en massiv øh oversvømmelse
som vi må undersøge nærmere.
Nå, jamen det kan vi da godt fortælle
jer. Men de 5000 år tilbage, det passer
fint med Noks tid i forhold til biblen.
Det har man lige fundet ud af nu. Det
kunne vi godt have fortalt dem for længe
siden.
Øhm, der er også en anden sjov ting. Øh,
i det gamle kinesiske tegn, det er jo
sådan nogle streger,
der har de et tegn for et stort skib.
Og det tegn for et stort skib, det er
sammensat af tre tegn.
Der er et tegn for en båd, der er et
tegn for otte, og der er et tegn for
mund og folk.
Så det betyder altså bogstavelig talt,
at tegnene for en stor skib, de svarer
til otte personers båd.
Så den har de tilbage derfra. Og de har
faktisk en en historie, en gamle
historie om, at der har været en voldsom
verdensomspændende oversvæmelse, der
dækkede bjergene og sted op til himlen.
Det står i deres gamle historier, at der
har været sådan en stor stor
oversvømmelse, der dækkede bjergene.
Og der har der udviklet sig et sprog,
der har det tegn for et stort skib, at
det er otte.
Øhm, det er en båd med otte mund og
folk, for der havde været otte
mennesker, der var steget i land efter
oversvømmelsen.
Otte måned, der skulle mættes. Det er jo
da ret fascinerende, ikke også? Men det
skal vi selvfølgelig ikke tage sig
tungt. Men det er da ret interessant,
synes jeg.
Så om de tror det eller ej, så er der i
hvert fald mange spor, synes jeg, som
er der. Nor har bygget i 75 til 100 år.
Det kan man ikke rigtig helt vide. så
lang tid tog det. Og så klager vi over,
vi har bygget i fire år. Vi er jo først
lige startet, kan jeg jo regne ud. Øhm,
men i kapitel syv,
der står der, at han var færdig.
Der står der så par for par kom de til
Noords ark. Alle der havde livs ånde. Af
alle levende væsner kom de. Han og hun,
sådan som Gud havde befalt ham. Og
Herren lukkede efter ham.
Da arken var færdig.
Noah havde ikke fået en tidsfrist.
Han ikke var vide, nu har du så 75 år
til at bygge, og du har bare set været
færdig inde, fordi så begynder det bare
at regne, og så er det for sent.
Han får vide, du skal bygge arken. Han
hav sikkert gjort det så hurtigt, som
han kunne.
Men da han var færdig,
så siger Gud til ham: “Nu skal du gå
ombord. Om en uge så sejler vi.
Så gik han ombord. Og når han går der,
så begynder dyrene komme. Der står, at
dyrene kom hen til Noah. Han skulle ikke
ud og finde dem. Han skulle ud og hente
dem. De kom. Det var godt, han var
forberedt på, der kom sådan to løver
der. Sådan. Nå, nå, så er I her. Værsgo
og kom indenfor. Nå, så var der
elefanter. Så kom de også indenfor.
Men det at han vidste de kom, så har han
sikkert puttet de tungeste nederst,
fordi så var der bedst stabilitet og så
opad og så små edderkopper for oven.
Øhm, så så fik han bare ind, fordi Gud
sendte dem. Det var klart.
Og det der så er interessant,
det ved jeg ikke om Noah havde tænkt,
fordi han har bygget arken, og han har
været vældig omhyggelig, og så har han
bygget den her dør port i siden af
skibet og der skulle være ekstra stivere
på, for det var lang side, og når man så
laver hul i sådan en lang side, så skal
der ikke noget til, for der bliver
ustabil, og han har bygget og bygget og
gjorde ved,
men anden streng så var lidt forgæus,
fordi Gud kom og lukkede porten.
Nu er alle dem ind der skal inde. Det er
bestemt Gud.
Så han lukkede porten.
Det var ikke Noah der gjorde det. Men
Gud bestemte tiden. Nu er det nu. Nu
lukker jeg.
Øhm.
Og det er virkelig det der med tillid
til Gud. Igen, hvis man sådan
forestiller sig, man bygget den der ark,
at man er kommet derind, og man kan se
alle de dyr der er der, og man har fået
pakket noget mad, tror man. Og har I nu
husket alle edderkopperne var der en jeg
overså og
han gik ind i arken og så tæn Gud du
sender det der skal sendes.
Og så lukker han nakken. Så er du lukket
inde i et stort skib. Og hvis nogen der
ved med mig, så kan jeg ikke lide, når
jeg bliver lukket inde. Han var blevet
lukket ind i det her skib.
Og så begynder han det bare at regne. Og
han ved faktisk, altså reelt, så ved han
jo ikke, hvad der skal ske. Vandet
vælter op, vælter ned, og det regner, og
det sikkert tordner og alt muligt andet,
ikke også?
Man har tillid til Gud, så sidder han
bare og venter og siger, okay, Gud,
jamen så kan jeg godt drikke min kaffe,
fordi nu er jeg færdig med at arbejde,
så kan du resten.
Men han skulle bare sidde og tillide til
at Gud sendte
og til at Gud fjernede igen. Han skulle
også fjerne vandet igen.
Men samtidig når du så sidder derinde og
kan høre alle de andre mennesker
derudefra, der råber: “Hey Noah, vi skal
med, Noah.” Og det bare banker på og
hjælp og så videre.
Det må også have gjort indtryk. Alle dem
der der måske har hjulpet med at trække
tårene til de her bjælker der. Og Noah
har gået og fortalt hey I skal også
komme med. Nej vi skal ikke med. Det er
lerlig noget det der ikke. Og pludselig
står de derude og banker og banker og
banker
og så må jeg derud.
Og nu har bare skal sidde derinde og
lytte på at
nå nu har holdt han op med at ske. Så
druknede han så drukn. Nej, nu var det
også [ __ ] med ham.
Det må altså være hårdt at sidde
derinde.
Men Nora sad der, fordi han er tro til
Gud, og han hvilede i det.
Men mon ikke da sådan skibet begyndte at
vokke lidt og alt det der holdt skibet
før det faldt, fordi der kom vand. Mon
ikke han gik rundt og tjekkede det var
tæt nok og der var tæer nok i alle
kroge. Og måske han ekstra spandere med,
det ved jeg ikke. Men han gik rundt og
tjekkede, er der nu tæt? Det tror jeg
egentlig jeg ville have gjort.
Men hvad hvis ikke det havde været tæt,
så havde det ikke været noget at gøre.
Og hvis det hav været utæt, så tror jeg
egentlig Gud han har tætnet det for ham,
fordi Gud havde planlagt det.
Ja, det må være ret voldsomt. Det tænker
man ikke på, når man ser den lille
lyserøde tegning der med babyen først og
giraffen, der stikker ud.
Man har gået rundt og tjekket sit skib
og tænkte, har jeg nu gjort det
ordentligt.
Titanic blev bygget af professionelle.
Det holdt ikke så godt. Arken blev
bygget af Noah.
Den holdt vældig vældig godt, fordi Gud
hav finger med i spillet.
Så jeg vil sige, Noas historie, den
bygger på tro hele vejen igennem,
[rømmer sig]
helt fred af historien og helt til de
fik lov at gå ud.
Øhm, det var ikke let.
Det var ikke et spørgsmål om, hvad han
synes var spændende. Nogle gange tror
jeg næsten, han synes, det var for
spændende. Øhm, det var ikke et
spørgsmål om, hvad han oplevede som
værende realistisk. Ej, men gud, det er
jo ikke realistisk, at det hele skal
falde ind i vand og sådan noget. Det kan
du da nok forstå. Og det drejede sig
ikke om, hvad han tænkte på realistisk.
Det drejede sig slet ikke om, hvad han
havde lyst til. Han blev spurgt om,
Noah, har du lyst til at bygge et skib i
75 år i Stein Hede og så sidde i det
bagefter et helt år indlukket væk fra
alle mulige andre. Har du lyst til det?
Det bliver han ikke spurgt om, men han
var udvalgt.
Så når vi går fra Gud, så er det ikke et
spørgsmål om, hvad vi har lyst til.
Og det er ikke et spørgsmål om vi tror
vi kan, men hvis Gud sætter os et sted,
så er det fordi Gud har set
at han kan kvalificere os til at kunne.
Det er ikke et spørgsmål om vi er
kvalificeret nok, men Gud skal nok få os
kvalificeret til at kan gøre fuldføre
den opgave som han sætter os til.
Jeg tror nu skal ud og lære rigtig meget
om vinkler og hvordan det skalingerne
skal være og skib træets spredte og
hvordan man laver navler og hvordan man
laver torv og jeg tror han skulle lære
rigtig meget
men Gud skulle nok kvalificere ham
skulle nok lære ham det undervejs
og samtidig
så er der også noget at gå med på trods
af uvisshed igen. Når Gud har sat os,
så er det ikke spørgsmål, om jeg har
overblikket eller om jeg ved, hvor vi
havner henne.
Vi havner lige præcis der, hvor Gud har
sat vejen.
Og det gør ikke, hvad man ikke kan se
inden. Hvis vi bare ved, vi går der,
fordi Gud har har sat os på den her vej,
så gør det ikke noget.
Og jeg tænker simpelthen, Noah har nok
været træt af at bygge i mange, mange
år. efter 75 år, så tror jeg godt, han
kunne haft et par dage, hvor han gud,
kan du ikke sådan helt snart sætte os et
eller andet sted hen?
Men øh, han beklagede sig ikke. Han
fuldførte.
I første Mosebog 7:20
står der så: “De lander, og inde i langt
om længe, så kan han få lov at åbne
døren
og gå ud på fast grund efter et helt år,
hvor han har vugget frem og tilbage.
[sukker]
Nu kan jeg komme ud. Wow, fedt.
Det første han gør, når han kommer ud,
det er ikke at sige, ja, vi did it. Yes.
Yes. Jeg kunne bygge et skib, der går
altid så vej. Det var ikke det, han
sagde. Han gik ud, byggede et alter og
sagde: “Tak, Gud, du fuldførte det her.”
Det var det første han gjorde. Takkede
Gud, fordi Gud fuldførte det, han havde
sagt, og han fik lov at være et redskab.
Han gik ud.
og lavet et brando på det her alter.
Og Gud kunne lide det, han hørte, og det
han vil duften af det.
Så det var ikke et spørgsmål om, hvad
Noah kunne, men det var et spørgsmål om,
hvad Gud havde gjort.
Og det tænker jeg tit, vi skal tænke på.
Det er, hvad Gud gør. Det er ikke, hvad
vi kan gøre.
Det er, hvad Gud har gjort.
Yes.
Skal jeg se, hvor meget det tid jeg har,
eller mere. Jeg skal lige sige det, jeg
har til sidst.
Hvor langt er vi henne? Hvor mange timer
har jeg talt?
Ah, jeg må godt lige sige ganske godt.
Ja, jeg skal nok gøre det hurtigt. Jeg
har lavet sådan en [fnyser] Det var så
den næste af det, fordi jeg
jeg prøvede at sammenligne lidt.
Øhm,
Noah kunne man jo sammenligne lidt med
Adam,
men jeg kunne også sammenligne ham lidt
med Jesus.
Og så simpelth du kan ikke samle lord
ord med Jesus. Nej det var ikke det. Men
der er nogle paralleller man kan trække.
Og øh nu skal jeg se om jeg kan I kan
læse det på mit PowerPoint her. Det kan
slet ikke se de kan få den frem.
Nu vil den ikke mere.
Det er fordi der står Firefox midt i det
hele.
Så prøver vi igen her.
Der.
Når man tager lige nogle få ting fra
Noah til fra Adam til Noah,
så øhm kan man se, de blev begge
stamfædre for mennesket.
Adam og Eva blev de første mennesker på
jorden, og der kom en helt måske 10, 20,
100 millioner ud fra dem, men de blev
alle sammen dræbt under syndfloden. Og
så kommer Noah ud og bliver stamfar
til menneskeheden bagefter,
fordi det
Så får de begge to befalinger om at
blive frugtbare. Der står i Første
Mosebog, der siger de til Adam og Eva:
“Bugtbare og talrige og opfyld jorden.”
Og i Nordde står der i Første Mosebog
9:1, “Bugtbare og talerige og opfyld
jorden
står til dem begge to.
Begge står ved begyndelsen af en ny
verden.
Adam og Eva bliver sat i Edens have.
fuldstændig ubrugt og perfekt.
Og Noah blev sat på en helt ny jord, der
er ved at spy op og ved at blive
genfundet sig.
Begge forbindes med en form for have
eller jord. Adam han var jo i Edens
have, som vi ved. Noget af det første
Noah gjorde, da han kom ud, det var at
han plantede en vingård.
Og begge oplever situationer med
nøgenhed. Og det gør det, fordi
da Adam og Eva spiste æblet, der lukkede
de sønnen ind.
Der oplevede de, at de var nøgne.
Noah, han plantede den der fantastiske
vingård,
og den voksede op, og han lavede vin,
og han drak for meget.
Og der
blev han sig af i sit telt. Men han
lukkede sønnen ind.
Så den her også fantastiske mand jo, som
var elsket og vældigt af Gud, kunne jo
også gå hen og dumme sig.
Han var også et menneske, som ikke altid
holdt på det, han skulle.
Bare sådan lidt sjovt lige, at man kunne
lave den parallel. Ja, det tænkte jeg,
det var. Det er ikke sikkert, I synes,
det var, men nu kan I jo så tænke videre
om det. Så tænkte jeg bagefter, Noah og
Jesus, er der nogle ting der?
Øhm,
de var begge to var årsag til at redde
mennesker fra fortabelsen.
Noah var årsag til at frelse otte
mennesker
ved sin lydighed.
Så bliver han reddet og hans familie.
Og Jesus han frembringer evig frelse til
alle dem der tror på ham ved sin død på
korset, ved sit offer.
Så forkyndte Guds rige.
Og som der stod i anden Peter 2:5,
så siger Gud skånede ikke den gamle
verden, men bevarede kun Noah,
retfærdighedens forkynder. Der står der,
at han jo forkyndte, som jeg var inde på
før, mens han byggede, så forkyndte han,
han var en forkynder.
Og Jesus forkyndte han, mens han gik
her. Guds rige og kaldte til omvendelse,
mens han gik her. Det var også hans lod.
Så levede de begge to i en syndfuld
verden.
Står i Matthæus 24 37 til 39. Som det
var i Noas dage, sådan skal det også
være ved menneskesønnens komme. For i
dagene før syndflodens flod, før
syndfloden å dragtig giftede sig og
bortgiftede lige til den dag, da Noah
gik ind i arken. Og de vidste ikke noget
for syndfloden kom og red dem alle bort.
Sådan skal det også være, når
menneskesøyens komme.
Har jeg ikke den med
y? Nå.
Den forsvandt lige der. Og så den sidste
dom efterfyldt fulgt af ny begyndelse.
Syndfloden den var efterfulgt af en ny
jord.
Og
som der står i Johannes åbenbaringen
efter Jesus, jeg så en ny himmel og en
ny jord.
Så det er det Jesus er. Ja.
Mange tanker omkring Noah egentlig. Men
mest af alt
hans tro og hans tillid
til at gøre og fuldføre det, som Gud
havde sat om det. Selvom det kunne have
været et hav af spørgsmål,
så valgte han alligevel bare at gå uden
at vide noget som helst. Han gik bare i
tillid. Og det skal vi også. Vi skal gå
i tillid, når Gud kalder.
Selvom vi ikke fatter, hvor vi bliver
sendt henad.
Hvis Gud har sendt os,
så er det det, vi skal.
Ja.
Amen.
