Udfrielser og åndelig krigsførelse

Læs hele indholdet af undervisningen 'Guds nåde og tornen i kødet'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have simpelthen et emne, som jeg tror er noget af det, der er blevet diskuteret.

Ja, måske ikke mest, men det er i hvert fald på højde med noget af det, der er blevet diskuteret aller aller mest indenfor tro.

Og det er simpelthen Guds nåde og så den her torn i kødet.

Hvad er det for noget?

Og vi skal simpelthen starte med at læse Andet Korintherbrev kapitel 12 og de første 10 vers.

>> [rømmer sig] >> Andet Korintherbrev 12, vers 1 til 10.

Der skriver Paulus: “Stolt ville jeg være, selvom det ikke nytter.

Nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren. Jeg kender et menneske i Kristus, som for 14 år siden, om det var i legemet eller udenfor legemet, ved jeg ikke. Gud ved det, blev rykket bort til den tredje himmel.

Og jeg ved om dette menneske, øhm, og så nu skal vi lige se her.

Om jeg ved dette menneske, om det var i legemet eller udenfor legemet, ved jeg ikke. Gud ved det, at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige suk, som et menneske ikke må udtale.

Dette menneske ville jeg være stolt af.

Men jeg vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed.

For hvis jeg vil være stolt, ville jeg ikke være øh, for hvis jeg ville være stolt, ville jeg ikke være vanvittig. Det ville jo være sandt, hvad jeg sagde.

Men jeg lader være, for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig, end dem han får ved at se eller høre mig.

For at jeg ikke skulle blive hovmodig, at i overmåde store åbenbaringer, der blev givet, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig.

Tre gange bad jeg Herren om, øh, at dette måtte blive taget fra mig, men han svarede: “Men nåden er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”

Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.

Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsel eller forfølgelser og vanskeligheder, for Kristi skyld, for når jeg er magtesløs, er jeg stærk.

Og det er jo bare fuldstændig rigtigt.

Øhm, og hold fast, hvor har jeg hørt rigtig, rigtig mange gange den her med, for det første, vi skal jo ikke alle sammen blive helbredt. Selv Paulus, han havde en torn i kødet, og det skal vi jo også acceptere, at vi kan få en torn i kødet.

Ja.

Okay.

Øhm.

Og nåden er dig nok.

Hvad er det for noget, der også nok?

Og hvad er det her med tornen i kødet, og hvordan skal vi forholde os til det?

Og jeg altså, det er simpelthen det er helt vildt, så mange forskellige tanker, jeg har hørt folk have omkring lige præcis det her med tornen i kødet og det her med, at nåden er dig nok.

Hvad er det, det betyder?

Og det er noget, der virkelig kan dele vandene, specielt, hvis man er karismatisk kristen eller Indre Missionskristen eller hvad end man er, så har man godt nok hver sin modpol af, hvad det kan betyde.

Så jeg tænker, vi er simpelthen nødt til at tage fat i konteksten i det hele.

Hvad er det egentlig der står, udover at han har fået den her torn i kødet?

Helt til at starte med, så øhm beskriver Paulus, at han kender en som har fået en rigtig rigtig masse åbenbaringer, og han åbenbarer jo lidt senere, at det faktisk er ham selv.

Øhm, han har fået super mange åbenbaringer. Han er blevet bortrykket til den tredje himmel. Han er blevet bortrykket til paradis. Så han har set ting og sager. Han har set mængder af ting, som han ikke har fået skrevet ned.

Vi har i hvert fald ikke fundet det endnu.

Øhm Og hvornår han har fået det, sådan rent historisk, i forhold til kronologien i det, det ved man simpelthen ikke.

Men det vi ved, det var at Paulus, da han startede sin tjeneste, så havde han jo tre år hvor han simpelthen isolerede sig i ødemarken.

Og det ville være meget noget andet, end hvis man isolerer sig i dag, fordi hvis man isolerer sig i dag, så foregår det med YouTube og sin telefon og alt muligt skrammel. Og det betyder, at man lader sig fylde med alt muligt, som ikke er det man skal.

Men Paulus han forstod det.

Fordi der var ingen iPhones dengang. Der var ingen Der var kun ødemarken, ham og Gud.

Og nej, hvor kunne jeg godt nok nogle gange tænke mig, at vi var der, hvor der ikke havde været alt det der distraheringsværk.

Men han havde tre år, hvor han gik ud.

Tre år, hvor han ikke lod sig fylde med noget som helst bestandigt.

Tre år, hvor det bare var ham og Gud sammen.

Og han fik sin åndelige næring igennem sin himmelske far.

Wow.

Det er altså vildt.

Øhm, og der er det jo klart, Paulus får mængder af åbenbaringer.

Fordi han kommer helt helt helt helt tæt på Gud.

Paulus, han lægger alt ned.

Han lægger alt ned.

I skal tænke på, hvis vi kigger på hvem han var før.

Paulus, han var virkelig en anerkendt mand indenfor jødedommen.

Folk så virkelig op til ham. Virkelig, virkelig. Han kunne sin, nu havde han sagt sin bibel, han kunne det Gamle Testamente forfra og bagfra. Og han var en rettroende mand i forhold til jødedommen. Han ville bare have de kristne nede med nakken, fordi han kunne jo ikke retfærdiggøre, at Jesus var Messias.

Så møder han Jesus. Allerede der, prøv lige at forestille jer, du har fået en arrestordre. Du er på vej til Damaskus. Du skal ud og slagte alle de kristne.

Du hader dem.

Og pludselig, så står Jesus i et syn foran dig.

Ham som du forfølger.

Ham som du efter.

Ej, mand.

Hvor må ens stolthed lige få et knæk der.

Hvor må man godt nok fuldstændig falde i knæ der.

Åh, mand.

Man behøver ingen forklaringer.

Man ved bare herinde, at alt det man har haft gang i, det er helt galt.

Det er helt galt.

Og man lægger bare det hele ned.

Så vi ved, at nu får han de her helt enormt store åbenbaringer.

Gud, han begynder at bygge Paulus op fra ny.

Han bruger tid øhm, på Paulus.

Selvfølgelig, fordi Paulus også bruger tid på sin himmelske far.

Så konteksten er egentlig her i første omgang, at når man får så mange åbenbaringer fra Gud, og kommer så tæt på sin himmelske far, så kan man godt få den der Nu skal I bare, altså, jeg ved ikke, om der er nogen af jer, der har oplevet at være på et ægteskabsseminar eller sådan noget på et tidspunkt, hvor den ene er afsted, og den anden ikke er afsted, og så kommer man hjem, og så kommer man med de vildeste åbenbaringer overfor folk. Nu skal du høre, jeg har fået at vide sådan og sådan, og vi skal gøre sådan og sådan.

Og manden, som ikke var med, sidder bare og tænker: Gider du godt lige slappe af?

Men man har fået en masse åbenbaringer, man vil gerne dele dem.

Det her, det er ikke bare åbenbaringer fra et kursus.

Det her, det er åbenbaringer af vores himmelske far.

Og Paulus er jo super begejstret.

Men det er jo klart, at når man oplever sådan nogle ting, der vil der måske lige snige sig en lillebitte smule stolthed ind.

Tænk [fnyser] sig, at jeg har mødt min Gud.

>> [latter] >> Mange af disciplene har aldrig nogensinde fået de her åbenbaringer. Det læser vi i hvert fald ikke noget som helst om.

Ja, de har gået sammen med Jesus, men de har ikke trukket sig tilbage de her tre år. De har ikke fået de her vilde åbenbaringer.

Så egentlig så det der sker, det er, at der står, at Gud sender en satans engel til at slå ham.

Til at give ham den her torn i kødet, så han ikke skal blive stolt.

Amen, seriøst, altså.

Det det kan da heller ikke passe, altså.

Det giver jo ikke mening.

Når man går ind og kigger på, hvad en torn er, så kan det være rigtig, rigtig mange måder, eller rigtig mange ting.

Men der, hvor man typisk ser, at tornen er, det er i forbindelse med forfølgelse.

Det er i forbindelse med, at man får modgang.

Og I kender det sikkert også fra fra udtrykket, han blev en torn i øjet på ham.

Og fordi vi snakker om en torn i øjet, så snakker vi altså ikke nødvendigvis om fysisk sygdom her.

Og mange tænker, jamen det her, det er fysisk sygdom. Og fordi det er fysisk sygdom, så betyder det også, at vi som kristne, det er helt okay, vi er syge.

Det er helt okay, vi er syge. Og den der Gud, han kan ramme os med sygdom, fordi det gjorde han jo ved Paulus.

Men det er ikke det, der står. Og hvis vi skal være sådan helt nøgternt, så ved vi ikke, hvad tornen i kødet var.

Vi ved det simpelthen ikke.

>> [fnyser] >> Og det er derfor, vi er nødt til at gå ind og sige, jamen, hvor bliver det ellers brugt i Bibelen? Hvordan bliver det brugt i Bibelen?

I hvilken situation bliver det brugt?

Og det er ofte, så bliver der det her den her øh forfølgelse, det her vedvarende pres, som egentlig kommer til at ligge over Paulus.

I Jakobs Brev, kapitel fire, vers tre til otte, der står der: >> “Eller beder I og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. I utro, ved I ikke, at jeres ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?

Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: “Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os.”

Og så viser os så meget større nåde.

Derfor hedder det: “Gud står de hovmodige imod.

De ydmyge viser han nåde.”

I skal altså under jer underordne jer jeres Gud.

I skal stå djævelen imod, så vil han flygte fra jer.

Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer.

Gør jeres hænder rene, I syndere. Rens jeres hjerter, I tvesindede.”

Og jeg synes, det her skriftsted lige inde i den her kontekst er helt genialt fantastisk. For her står der netop om, hvordan ydmyghed, når vi vælger allerede til fra eller til at starte med, forstår at ydmyghed ind i Guds rige, det er der Gud han vil løfte os op.

Når vi kommer i stolthed, så bliver vi faktisk trykket ned. Der står at Gud står de stolte imod.

Men der står helt klart her, hvis vi kommer ind i ydmyghed, så rejser han os op, og så står der: “I skal altså underordne jer Gud, og I skal stå djævlene imod, så vil han flygte fra jer.”

Hvad var det der skete her med Paulus?

Han blev slået af en djævelens engel på grund af stolthed.

Her står der lige præcis, når vi kommer i ydmyghed, så er djævlen nødt til at flygte.

Så det er jo helt tydeligt, at der var noget her Paulus ikke havde forstået, for ellers så var han ikke Gud havde ikke været nødt til at ramme ham, med den her torn i kødet, hvad end det så har været.

Og derfor er det altså vigtigt at forstå konteksten i det, og forstå ydmyghed ind i det her, det er det der gør at Gud han ophøjer os.

Vi ved ofte at billedet om tornen, det bruges i Bibelen om øh fjender og modstander, øh som bliver ved med at irritere Guds folk, plage Guds folk, gå imod Guds folk.

For eksempel så står der 4. Mosebog kapitel 33: “Hvis I ikke driver landets indbyggere bort foran jer, skal de som I lader blive tilbage, blive en torn i øjet og en brød i siden på jer. Og de skal ligge i krig med jer om det land I bor i.

Det jeg havde planlagt at gøre imod dem, vil jeg gøre imod jer.

Det var 4. Mosebog 33, 55 eller 56.

Så det vil sige >> vi ved hvad teksten siger.

Men nogle gange så tænker jeg også det er også nødvendigt at vide hvad teksten ikke siger.

Teksten siger ikke direkte at der er tale om sygdom.

Den siger ikke at det ikke kan involvere whatever, en træthed, svaghed, whatever.

Der står ikke noget om de her ting. Og det er derfor vi er nødt til at tage konteksten af Guds ord.

Og der står vi er skabt i Guds billede.

Og der står han har båret vores sygdom.

Og der står hvis nogen er syge så vil bøn for den retfærdige vil gøres raske.

Og Paulus er retfærdiggjort, det ved vi.

Derfor tænker jeg at det her når jeg læser det i kontekst af alt andet, så giver det super meget mening at det her det er forfølgelse.

Og når vi læser Paulus hele vejen igennem, hvordan han er blevet forfulgt, det er ikke bare en, det er ikke bare to, det er ikke bare tre, det er jo igen og igen og igen. Paulus har siddet i fængsel. Paulus har fået de berømte 40 fisk, piskeslag flere gange.

Og han ender som martyr.

Han dør for Jesus skyld.

Og ikke nok med det, han bevarer glæden.

Han bevarer glæden hele vejen igennem.

Det er så vildt.

Jeg elsker når Paulus og Silas sidder i fængsel. Jeg elsker det. Jeg elsker det.

Ikke fordi at de bliver fængslet, det synes jeg da er selvfølgelig synd for dem, men fordi de bliver lænket.

Og de sidder der i fængslet, og de sidder og synger lovsange, og de lovpriser Gud, fordi de er værdige til at blive forfulgt for hans skyld.

Fordi de forstår de forstår hvad Guds nåde er.

Hvad er Guds nåde?

Hvad hvad hvad er det de giver mening?

Hvad hvorfor siger Gud: “Min nåde er dig nok.”

Hvis vi kommer til Gud, “Ja, min nåde er dig nok.” Nå.

Og hvad så?

“Min nåde er dig nok.” Hvad hvad mener du, Gud?

Der ligger så meget For det første så ved vi, at vi er frelst ved nåde i tro.

Så nåden, det betyder altså, det er faktisk det er et juridisk ord man bruger at sige nåde.

Det bliver brugt, når man for eksempel bliver fængslet, “Åh, hav nåde med mig.”

Hvad er det det betyder? Til bødlen, der står med hammeren i gammel tid, “Hav nåde med mig, please, lad mig slippe.”

Hav nåde, det betyder selvom jeg måske er dømt så vær sød og se igennem.

Vær sød og hav nåde med mig, så jeg bliver sat fri, selvom jeg ikke fortjener det.

Den nåde den er så dyb og den er så stor.

Den er så kærlig og den er så retfærdig i Jesus. Og den nåde det er den han møder os med.

Og det er ikke bare en nåde, som mange tænker, jamen øhm fedt, er nåde ved frelst ved tro. Tror på der var en mand der hed Jesus, jeg er frelst nu.

Nej nej. Nej nej nej.

Sådan fungerer det ikke.

At tro det er handle.

Du handler på din tro, ellers er den død Og når du handler på det du tror, når du handler på det der står i Guds ord, det er der Guds nåde kommer.

Og det er der Guds kraft kommer. Så det vil sige, vi ved at i nåden der er der kraft.

Der er kraft, en forløsende kraft i nåden.

Når vi ikke fortjener det, så får vi det. Og hvad er det vi får?

Selvfølgelig, ja, vi får frelsen. Hvad var det Paulus og Silas fik, da de sad i fængslet? At hele fængslet åbnede og de fik lov at komme ud. Ikke nok med at de fik lov at komme ud, de fik lov til at vidne for fængselsbetjenten. Og hvad var det der skete? Guds kraft virkede, hele familien, hele husstanden vendte om og tog imod Jesus Kristus.

Fordi der var kraft i Guds nåde.

Så det nytter ikke noget at vi hører ordet og tænker, jamen det er fint. Jeg Jeg er fri, jeg Jeg tror på Gud. Jeg Jeg har fået hans nåde.

Du har fået hans nåde, hvis du handler på hans ord i tro.

Og det betyder ikke vi skal være slaver, men det betyder at vi skal handle efter det der er ret.

Det nytter ikke noget at sige, Gud, jeg tror på alt hvad der står i dit ord.

Jeg går bare ikke lige ud og gør det.

Jeg tror på hvad der står i dit ord, jeg tror bare ikke sige det til andre. Det tør jeg vil ikke sige det.

Men der står i Guds ord, at der hvor vi bekender ham, der vil han bekende os overfor vores engle.

Så hvis ikke vi tør at gøre det, gør han det så?

Så der er enormt mange aspekter i det.

Og når vi begynder at stole på, at når vi handler på hans nåde og kraften så begynder at udforme sig, så får vi se en nåde som er så vildt og som selvfølgelig den største del af nåden, det er at vi får lov at komme hjem til ham den dag vi dør.

Men hans nåde her på jorden, den er så stor og den er så mægtig og den dækker over så mange ting. Hans nåde dækker os samtlige af de løfter, han har til dig.

Og det er altså ikke småting.

Det er at han vil elske dig, han vil forsørge dig, han vil tage sig af dig.

Han vil holde sig hen til dig.

Han vil bevare dig mod fjenderne.

Han vil ophøje dig.

Han vil se dig.

Der er så mange ting, som følger med hans nåde.

Nåden er den, som giver dig identitet i ham.

Og ikke i dig selv.

Nåden den giver dig ikke det, du fortjener.

Men nåden giver dig i kraft af, hvem han er.

Og det var det, Paulus han fik.

Paulus, han fik i kraft af, hvem hans himmelske far var.

Han fik ikke, fordi han fortjente.

Han fik ikke, fordi han var en stor Guds mand.

Vi ved ikke præcis, hvordan Paulus har levet sit Jo, vi ved hvordan han har levet sit liv, men hvordan han har haft det herinde.

Hvordan Gud har været med ham i de helt, helt små dagligdagsting. Det ved vi faktisk ikke. Han har ikke skrevet så meget om det.

Han skriver rigtig meget vejledninger og rådgivning til menighederne rundt omkring.

Men vi hører ikke så meget om selve Paulus’ liv på den måde. Men jeg er ret sikker på, at Gud har været med Paulus i de helt, helt små ting.

Og i de helt store ting.

Vi har en mand, som er blevet Jeg kan så godt lide ham, fordi han ved godt, at han er den ringeste af dem alle.

Fordi han Han var den Han var den, der forfulgte de kristne.

Han var den, der slog dem ihjel. Han ved godt, han er den ringeste af dem allesammen.

Og alligevel så er det ham, der står frem og siger følg mit eksempel.

Følg mit eksempel.

Fordi Gud oprejste ham. Var han stolt?

Det er der nok mange der vil sige. Jeg vil sige han kendte sin identitet.

Han kendte sin plads.

Han ved hvad Gud Han vidste hvad Gud havde sat ham til at og være og gøre.

Ved du hvad Gud har sat dig til at gøre?

Tør du at stille dig op på den måde? Tør du at sige: “Hey, jeg er en Guds kvinde. Jeg er en Guds mand.”

Guds nåde er også det der opdrager os.

Guds nåde er det der sætter os i skole.

Det er ikke Det er ikke en selvfølge at man har en familie hvor man bliver opdraget.

Det er ikke en selvfølge at man er i en familie hvor man får kærlighed.

Hvor man bliver set. Det er ikke en selvfølge.

Men Gud han tager dig ind i sin nåde som sit barn.

Og han opdrager dig.

Og det er ikke træls at blive opdraget.

Det er faktisk fedt når man kommer ud på den anden side. Når man bliver set, når man ser hvordan ens karakter bliver ændret. Når man ser hvordan vores sind bliver ændret.

Bare sådan helt almindelig opdragelse som et barn kan få.

Bare for eksempel at være høflig og sige goddag.

Det er der mange der ikke kan.

Men mange vil finde ud af: “Hov, det var da en fantastisk gave jeg fik i mit liv.

Den kan jeg bruge når jeg kommer på arbejdsmarkedet. Folk de synes ikke jeg er en en højrøvet skid, for jeg kan faktisk finde ud af at sige goddag.”

Eller mange andre ting hvor vi tænker at det er jo en selvfølge. Nej, det er ikke en selvfølge. Det er fordi du er blevet opdraget til at kunne nogle bestemte ting og vide hvad man ikke gør.

Din himmelske far i sin nåde, så begynder han at opdrage dig til nogle bestemte ting.

Til at forme dig. Til at danne dig. Til hvad er det vi gør, hvad er det vi ikke gør.

Og det er der vi får lov at se Guds nåde i i oprustning og udrustning til hellighed.

Fordi der står han er hellig og vi skal være hellige.

Og så er det vi får lov til det.

Hvis vi går tilbage så er det Gud han siger til Paulus for min kraft fuldendes i svaghed.

Min kraft fuldendes i svaghed.

Hvad er det det betyder?

Det betyder når du træder et skridt tilbage så kan han komme til.

Så er det han kommer ind med sin kraft og siger her er jeg. [rømmer sig] Det er der du får lov til at se Guds indgriben. Det er der du får lov at se Guds mirakler.

Og tit, og jeg tror faktisk også det er det der er sket for Paulus. Nogle gange så er han kommet til at stille sig foran Simpelthen kommet til at stille sig foran Gud.

Fordi han ved da godt hvem Gud er. Han har jo haft de vildeste åbenbaringer.

Han har da fået åbenbaringer vi andre vi kan sukke efter at få. Øj mand.

Hvor er det vildt.

Og så kommer han til at stille sig foran.

Og det forhindrer Gud i at gøre nogle ting.

Gud ønsker faktisk vi skal træde et skridt tilbage.

Samtidig med at vi skal forstå hvem vi er. Og tur ligesom Paulus også at stille os op og sige hey se mig, følg mit eksempel.

Hvordan kan det hænge sammen?

Nu det kan lade sig gøre ved at vi vælger at leve vores liv i hellighed, ved at vi lever og vælger at leve vores liv i Guds nåde. Og træde et skridt tilbage så Gud det er dig der skal have æren. Det er dig der gør det her. Tak fordi vi kan se hvis vi går tilbage og kigger i i Mosebøgerne, hvor Moses han står i spidsen for at rykke israelitterne ud.

Hvad er det, der sker?

Klippen kommer. Han får at vide, gå hen og slå på den, så der kommer vand ud. Og det gør han.

Men øh Se lige, hvad jeg kan.

Bang, nu kommer der vand.

Moses tog æren.

I stedet for at skulle træde et skridt tilbage og sige: Hey, vores himmelske far, han vil forsørge os.

Det gjorde han ikke.

Jeg tror, det er det, der er så vigtigt, at vi træder tilbage. Og det er i alle henseender. Så kan man sige, jamen, vi er jo ikke Paulus, altså, kom nu.

Paulus, han var jo en virkelig en Guds mand, han havde ham Altså, han blev stoppet på vejen, han så et kæmpe lys, han han blev gjort blind, han Altså, han har set så mange mirakler og alt muligt andet. Selvfølgelig ville Paulus jo. Og så har han set så mange mægtige, mægtige, mægtige tegn og under i de tre år, han var i ørkenen. Og han har set alle mulige andre mirakler.

Selvfølgelig, Paulus, han var jo en helt helt anden.

Jamen, var han det?

Var Paulus en helt anden end dig?

Altså, Paulus, han havde brug for at få åbenbaringen af Jesus, fordi Bibelen var faktisk ikke skrevet på det tidspunkt.

Jesus var nødt til at møde ham.

Men Jesus har mødt dig igennem hans ord.

Jesus har mødt dig igennem hans ord.

Og jeg lover dig for, at hvis du tænker, jeg ville også gerne have alle de her åbenbaringer, så bare pil tre år ud af dit din kalender, tag en tur til ødemarken.

Det er nok oppe i Thyborøn et eller andet sted.

Tag ud i en fiskebåd, sid derude.

Bare være alene med dig og Gud.

Eller sæt dig i nogle situationer igen og igen og igen, hvor du vælger at være afhængig af Gud.

Så lige pludselig din stolthed, den den bliver fuldstændig mast og smadret og tilintetgjort.

Men til gengæld, så fordi du vælger at gøre dig selv afhængig af Gud, så er det han kan træde det der skridt frem, fordi du træder det der skridt tilbage.

Det er hverdagen, det er dagligdagen, det er med økonomi, det er med med mad, det er med forsørgelse af alt muligt, det er alle aspekter i livet. Det er der vi træder tilbage.

Altså, hvis der er noget vi mennesker er gode til, så er det godt nok at planlægge for Gud, der er du så færdig, hvor vi gode til at planlægge for ham.

Det er jo helt vildt, altså, nogle gange kan man da blive helt irriteret på sig selv over at man kan planlægge, og så tænker man, nej, nu skal jeg ikke planlægge mere for Gud, og pludselig så har du, bum, det her det er planen. Nej.

Det er ikke.

Planen er at Gud han kommer til, og jeg træder tilbage.

Og det er ikke fordi du skal tænke at du laver en ansvarsfraskrivelse i det her.

Det er ikke det der er meningen.

Men du skal lade Gud komme til.

Og du skal lade ham være far, du skal lade ham opdrage dig, du skal lade ham tage sig af dig på alle de områder han har lovet dig.

Fordi det er der du får lov til at se Guds kraft i din svaghed.

Anden Peters brev, et, tre til elleve.

Alt hvad der behøves til liv og Gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os igennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin store herlighed og styrke.

Og dermed har han også skænket os sine store dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden, med dets begær og få del i guddommelig natur.

Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro tilføjer eller føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelse selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenhed gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind og til brodersindet kærlighed.

For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af, at vor Herre Jesus Kristus.

Men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder.

Derfor, brødre, skal I arbejde i endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse.

Gør I det, vil I aldrig snuble.

For så vil døren til vor Herre og Frelser Jesus Kristus evige rige stå på vid gab for jer.

store dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri fra forkrænkeligheden til og så videre og så videre og så videre.

Guds store løfter er grundlaget for dit liv.

Guds store løfter, og det er altså mange, og det er rigtig, rigtig store løfter. Det er jo ikke bare lige altså, “Hvis du vil gøre sådan der, så slår jeg din græsplæne i morgen.”

Det er ikke de løfter.

Det er meget større, meget vildere, meget med meget større vidtrækkende konsekvenser.

Han ønsker Han ønsker virkelig at vi træder et skridt tilbage.

Og så stole netop det her med vi kan ikke både tro på at Gud han både helbreder os forsørger os og så videre og samtidig i andet øjeblik tror på at Gud han slår os med sygdom, hvis vi ikke opfører os ordentligt.

Det er ikke det der står.

Men jeg tror af hele mit hjerte ikke at det der står her det er sygdom.

Jeg tror ikke at tornen i kødet er sygdom.

Fordi det passer ikke på summen af Guds ord.

Men det passer med forfølgelse.

Og det passer med jeg vil sige alle de mennesker jeg kender som har stukket næsen frem og gået bare en lille bitte smule foran der hvor jeg har set en viljestyrke hvor folk bare sagt jeg vil bare Gud. Jeg gør bare Gud. Jeg går bare hele vejen. Der får de modgang.

Og så følg så følg kommer djævelen.

Selvfølgelig kommer han for at bremse dit arbejde.

Selvfølgelig vil han gøre alt hvad han kan for at smadre hvad du har gang i.

Vi oplever det igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen når vi udfrier mennesker.

Mennesker som aldrig har siddet i en udfrielse. Mennesker som aldrig aner noget om hvad det handler om.

Men deres svar er præcis det samme når man spørger den her dæmon hvad er det du har gjort?

Jeg forsøger at stoppe dem i at gøre Guds arbejde.

Hvad er det du vil?

Slå dem ihjel. Ødelæg dem.

Gang på gang på gang på gang på gang men hvis vi lader være med at lade os stoppe af det.

Og huske at holde os i ydmyghed. Fordi det er jo netop kun når vi går i synd, altså når vi rejser os op selv og tager æren for det hele. Det er der det går galt.

begår alt muligt anden form for synd.

Det er der tingene kokser.

Men hvis vi vælger at leve helligt ind for Gud.

Hvis vi vælger at leve helligt og rent ind for ham. Wow, han er med os. Wow, hvor er han god. Wow, hvor er han trofast.

Så ja, vi er i noget modstand.

Det er jeg ikke i tvivl om.

Og halleluja når den kommer. Og må hver og en af os virkelig kunne sige, ligesom Paulus og Silas da de var i fængsel, tænk sig at vi er værdige til det her for Jesu Kristi navns skyld. Tænk sig at vi er værdige.

Tænk sig vi er værdige til at blive hængt ud.

Om så vi skulle få forsiden af Ekstra Bladet. Yes, tak Jesus, fordi vi er værdige til at blive hængt ud.

Men det er da ikke sjovt at blive hængt ud.

Her, jeg tror her i vesten, der bliver vi forfulgt.

På en noget anden måde end man gør i Asien for eksempel eller Iran.

Her i vesten, der er det modbydeligt, fordi der er det de kristne der forfølger.

Det er helt vildt.

Nej, hvor har jeg mange eksempler på at det er de kristne der rejser sig op og forfølger dem der faktisk gør noget.

Det er jo modbydeligt.

Hvor imod går vi til Iran mange andre lande fordi der ikke er forfølgelse øhm, eller ret sagt fordi der er forfølgelse blandt de kristne fra det muslimske styre, fra kommunismen eller hvad eller hvad det nu kan være, så står kristne pludselig sammen.

Så kan de pludselig finde ud af at kæmpe. Så kan de pludselig finde ud af at stå faste om samme mål, netop at føre mennesker til Jesus.

Og alt andet er ligegyldigt.

Vi står sammen. Vi beder sammen. Vi synger sammen. Vi ophøjer Jesus sammen.

Men nej, nej, der hvor regeringen ikke nødvendigvis forfølger de kristne, så skal de kristne nok sørge for at gøre det.

Hvorfor?

Fordi når ikke der er forfølgelse, så sørger vi ikke for at holde os hellige.

Vi sørger ikke for at holde os rene. Vi sørger ikke for at holde os ydmyge. Så kommer folk til at rejse sig.

For eksempel her i Danmark, der ser man jo, så bliver man sådan nogle små skrivebordstyranner, der sidder bag Facebook og skyder pile afsted.

Fordi det er meget nemmere, der kan ingen se det. Men det er jo det vi ser.

Gå ind på kristne Facebook-grupper, det er jo altså, jeg har meldt mig ud af mange af dem, det er jo jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Altså, det er jo værre end på alle mulige andre ikke-kristne steder. Hvad er det for noget?

Og det derfor jeg tænker, at den her forfølgelse, som Paulus oplever, er ikke nødvendigvis dårlig.

Fordi forfølgelsen gør, at vi kommer til at stå sammen.

Forfølgelsen gør, at vi bliver ydmyge.

Forfølgelsen gør, at vi kommer til at ophøje Jesus. Hvorimod når ikke vi har forfølgelsen, så er det os der går. Så er det os der har ret.

Men det er det ikke. Det er Jesus.

Så jeg tænker at Gud han er god.

Og Paulus han skriver til Titus 3, 4 til 8. Men da Guds, vores frelsers godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os. Ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig.

Det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.

Som han i rigtmål udgød over os ved Jesus Kristus, vores frelser. For at vi øh, gjort retfærdig ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til det evige liv.

Troværdigt er det ord.

Og det vil jeg, at du skal indprente, så de, der er kommet til tro på Gud, lægger vægt på, at handle godt og rigtigt.

Det der er godt og gavnligt for mennesker.

Og må vi bare huske det hver dag.

Må vi huske det hver dag.

Han er barmhjertig.

Og det er derfor, han har valgt dig.

Og det er derfor, han har vist dig nåde.

Og nåden, dit valg.

Det’ et valg at sige ja, tak.

Det’ et valg at følge din tro.

Og så er der nåden får lov at slå igennem.

Så nåden er ikke en selvfølge, som kommer bare fordi du tror, der var en mand i Israel, der hed Jesus.

Men nåden nå sin kraft, når du følger ham.

Luk