Åndens gaver, frugter og nådegaver

Læs hele indholdet af undervisningen 'Når jeg er svag, er Han stærk!'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Når jeg er svag er han stærk.

Og hvad har vi alle sammen, tror jeg, prøvet at opleve, at kræfterne måske ikke har været de helt store, og man har følt sig lidt svag, og man har tænkt: Ah, mand, hvordan kommer jeg igennem det her?

Og så ved vi godt, at der står i Guds ord, at så er han stærk.

Men nogle gange, så kan man netop i den her fase, hvor man føler sig enormt svag og magtesløs, så er der mange, der kan opleve: Hold fast, hvor er Gud langt væk.

Hold da op, hvorfor kan jeg ikke mærke ham? Hvorfor kan jeg ikke det nu? Jeg er helt nede. Det er nu, jeg har brug for det. Det er nu, helt ærligt, Gud, det kan du simpelthen ikke være det bekendt.

Jeg tror, der er rigtig, rigtig mange kristne, der har siddet sådan og været dybt frustreret.

Tænkt: Why?

Men hvordan er det, Gud arbejder? Hvad mener han med, at når jeg er svag, så er han stærk?

Og hvad kan jeg bruge til, at han er stærk, når det er mig, der har brug for at være stærk? Og lige nu, der føler jeg mig ikke stærk overhovedet. Jeg føler mig svag, og ah.

Men jeg vil simpelthen starte med at læse, øhm, fra Første Korintherbrev, kapitel et, vers 26 til 28 og 30 til 31. Og jeg har simpelthen valgt at tage den her fra Bibelen på hverdagsdansk, fordi den tilfældigvis der, den er den er bare lidt mere spot on, den her.

Der står: Tænk bare på, venner, hvor få af jer, der var vise i verdens øjne, dengang I kom til tro. Hvor få af jer, der havde indflydelse i samfundet, og hvor få af jer, der kom fra fornemme familier. Nej, Gud valgte at gøre noget, som i verdens øjne ser tåbeligt ud, for at lukke munden på de kloge.

Han udvalgte de magtesløse, for at gøre magthaverne til skamme.

Gud valgte det, som var ubetydeligt og ringeagtet i verden, det som intet var, for at gøre det, som var noget, til intet.

Og så vers 30.

Det er Gud, der har gjort det sådan, at det nu er noget i Kristus.

Og det er Kristus, som har ført os ind i Guds visdom. Det er på grund af ham, at vi nu er accepteret af Gud, at vi er erklæret skyldfri og står renset inden for Gud.

Derved opfyldes skriftens ord.

Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort.

Wow.

Der står der helt tydeligt her, at Gud vil frit fortolket, Gud vil tage det, som absolut ikke er noget værd, og han vil udruste og skubbe og oprejse og forme og gøre det noget værd. Og det er dig og mig.

Gud har taget dig og mig helt dernedefra, rykket os op og begyndt at forme os, til at gøre os den, han ved, han har skabt os til at være.

Men problemet er bare, at vi har jo levet i en verden, hvor der har været rigtig, rigtig mange både løgne og fordrejninger og forskruninger og ting og sager, som bestemt ikke behagede Gud, og det har gjort os til nogen, som Gud ikke har behag i.

Men når vi kommer til ham, så begynder han at forme os. Han begynder at forme os på ny.

Og der sker bare noget. Og pludselig, så det stentøj, det lerkkar, han har lavet ud af hver en af os, det er ikke bare et stentøj, som er stort for at være stort, men nej, det bliver pludselig til en brugbar genstand. Det bliver til brugbart til lige præcis det, Gud han ønsker.

I verdens øjne, der ønsker man måske at have sådan en kæmpe vase, [latter] men hvad skal man da bruge den til?

Hvornår får man nogensinde sådan en stor buket blomster?

Det er fuldstændig tosset.

Hvorfor ikke få en vase, man faktisk kan bruge til noget?

Og det er det, der er sket. Vi hver især er verden blevet lavet til nogen, som i bund og grund Gud ikke rigtig kunne bruge til noget.

Så han starter forfra.

Han begynder at skrælle alt det af, som verden har puttet på os.

Og jeg synes det her er enormt interessant det her med, hvordan Gud han tager de mest ubetydelige. Hvordan han tager dem, der er allermindst værd og gør noget ved dem. Jeg ved ikke om I nogensinde har tænkt på, hvorfor var det Gud valgte Israel og israelitterne som sit ejendomsfolk?

Hvorfor lige israelitterne?

Kunne det ikke lige så godt have været tyrkerne eller grækerne eller romerne?

Hvorfor jøderne?

Hvorfor Israel?

Det giver absolut ikke mening. Why?

Fordi at på daværende tidspunkt var Israel og israelitterne det allermindste folkeslag overhovedet.

Det mest ubetydelige folkeslag Men Gud valgte israelitterne, fordi det var det mest ubetydelige og aller, allermindste folkeslag.

Og så begynder der at ske noget. Og der står faktisk, hvis vi kigger i 5. Mosebog kapitel 7, vers 6 til 10, der står der faktisk, “For du er et helligt folk for Herren, din Gud.

Dig har Herren, din Gud, udvalgt for at alle folk på jorden eller for alle folk på jorden som sit ejendomsfolk. Det er ikke fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer.

For I er det mindste af alle folk.

Men fordi Herren elskede jer og vil opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre, førte han jer med stærk hånd og udfriede jer eller udfriede jer af trællehuset, af Ægyptens konges, Faraos magt.

Derfor skal du vide, at Herren, din Gud, er den eneste Gud, den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger, men som omgående gælder eller gengælder dem, der hader ham og udrydder dem.

Han tøver ikke, men gengælder omgående den, der hader ham.

Og det er lidt interessant, fordi når nu man kigger på Israel, når nu man ser på, at det var det aller allermindste folkeslag, og Gud, han har udvalgt dem, og Gud, han har jo gjort mængder af mirakler i det jødiske folk op igennem historien.

Lad os bare læse Det Gamle Testamente, så tænker jeg, der er ikke særlig mange, der er i tvivl.

Men det sjove ved det hele det er, til trods for, at Israel er, altså, bare lige for at få det på plads, Israel er i dag på størrelse med Jylland.

Det er mindre end Danmark, og Danmark er altså et helt enormt lille land. Det er jo helt vildt, så lille det er.

Altså, og Israel er mindre.

Og ikke desto mindre, Israel er i dag en af de allermest moderniserede teknologiske samfund.

Deres viden når toppen af poppen i Israel. Deres IT-systemer, deres software, deres generelle high-tech-løsninger, jeg kunne komme med mange fine computerudtryk, øhm, men Israel er toppen af poppen indenfor teknologi og udvikling.

Det er nogle af dem, der har den aller allermest cyber øh, sikkerhed overhovedet.

Det er Israel, der har det mest avancerede militærsystem, det mest avancerede missilforsvar, man nogensinde har set.

Det er Israel, der har de vildeste droneteknologier og militærstrategier.

Det er Israel, der har de mest vilde, som i vilde vandløsninger.

Er I klar over, at for eksempel Israel, bare for at give et enkelt eksempel, Galilæasøen, den har i mange år været ved at svinde for vand.

Og der bliver mindre og mindre og mindre vand. Og man har ikke vidst, hvad man skulle gøre.

Så hvad gør man? I Israel, der får man da bare en idé. Man begynder at lave teknologi, man begynder at virkelig tænke. Så ud fra havet, der fører man tre store rør ind til Galilæasøen.

Genesaret Sø.

Og imens vandet bliver pumpet ind, så fjerner man alt saltet fra vandet.

Det betyder, de pumper tusinder og atter tusinder af liter af rent ferskvand ind i Galilæasøen hver eneste dag.

For at få den op igen.

Ingen anden kan levere den teknologi.

Det er så vildt.

Israel er det eneste land, hvor vi ser, de omdanner ørken til det frodigste landbrugsjord.

Det er så vildt at se, fordi Gud velsigner.

Fordi Gud har rejst det mindste og mest ubetydelige folkefærd op til hans ejendomsfolk.

Du er blevet rejst op som den mest ubetydelige til at være hans ejendom.

Og når vi ser, hvordan han velsigner Israel, til trods for, at hvis der er noget Israel ikke gør i dag, så er det godt nok at følge Guds lov og befaling.

De fornægter Jesus Kristus.

Jøderne tager ham ikke ind.

Hans folk, som var hans ejendomsfolk, har fornægtet Jesus Kristus.

Og alligevel så står hans løfter for landet fast. Han beskytter.

Og jeg er ret sikker på, at det kan godt være, vi kommer til at se mængder af krige. Det kan godt være vi kommer til at se endnu flere muslimske lande, der vælter imod Israel.

Men Israel bukker ikke under på noget som helst tidspunkt. Fordi Guds hånd er over det land.

Ligesom Guds hånd han er over dig.

Og det skøre er hele det her, de ved det ikke engang.

Mange af dem ved det ikke, fordi de ikke tror på Jesus.

Jeg har lyst til at tage udgangspunkt i en helt anden.

Øh, hvis vi går tilbage til Det Gamle Testamente, så står der jo om rigtig, rigtig mange fantastiske mennesker.

Og en af dem der står om, han var en israelit fra Manasses stamme.

Og øhm han var øhm det var Gideon.

Gideon, han får til opgave og være hærfører.

For Israel er kommet i krig imod midianitterne. Og nu skal han befri, eller bekæmpe midianitterne.

det går ikke så godt.

Så vi starter lige med at læse i Dommerbogen.

Kapitel 6, vers 13 til 16.

Gideon sagde til ham, det er altså til Gud. Hør mig, Herre. Hvis Herren er med os, hvorfor så alt det her, hvorfor har alt det her så ramt os?

Hvor er alle de undere som vores fædre fortalte om, da de sagde: Herren har ført os fra Egypten? Nu har Herren forkastet os og givet os midianitternes magt.

Så vendte Herren sig til Gideon og sagde: Drag afsted i al din styrke. Så skal du frelse Israel fra midianitterne.

Det er mig der sender.

Gideon sagde til ham: Hør mig, Herre.

Hvordan skulle jeg kunne frelse Israel?

Min slægt er den mest ubetydelige i Manasse. Og jeg er den yngste [rømmer sig] i min fars hus.

Men Herren sagde til ham: Jeg vil være med dig.

Du skal slå midianitterne.

Alle som en.

Og det er simpelthen, elsker den her historie, fordi Gideon han ser sig selv som hvis vi går ind i kulturen, så er det den første fødte, der har al magt og alt. Det er ham, der bliver rejst op.

Det er ikke den yngste. [latter] Den yngste er bare måske en upser eller en whatever. Han er bare ude og vogte fårene.

Ligesom David gjorde.

Nej.

Gideon, han er den yngste.

Gideon, han ser ser ikke sig selv for noget som helst.

Og han har bare sådan: Gud, har du overhovedet styr på det her?

Det er mig.

Og Gideon, han har så svært ved at tro på, at Gud vil rejse ham op og bruge ham til noget som helst, fordi han føler sig absolut ikke stærk.

Så han beslutter sig faktisk for at sætte Gud på prøve.

Og han gør det ikke bare en gang.

Hvis vi går videre til Dommerbogen, 6.

kapitel, øh, eller ja, Dommerbogen 6, vers 36 til 40, der står der: Gideon sagde til Gud: “Vil du frelse Israel ved mig, sådan som du har lovet?

Nu lægger jeg noget uld på tærskelpladsen. Hvis der falder dug på ulden alene, mens der er tørt på jorden, så ved jeg, at du vil frelse Israel med mig, sådan som du har lovet.”

Og sådan gik det. Da han næste morgen vred ulden, pressede han så meget dug af den, at der blev en hel skålfuld vand.

Gideon sagde til Gud: “Du må ikke blive vred på mig, når jeg taler denne ene gang endnu. Lad mig bare en gang til prøve med ulden.

Lad ulden alene være tør, mens der falder dug på jorden.”

Og sådan gjorde Gud den nat. Kun ulden var tør, mens der var dug på jorden.

Hvorfor havde han brug for det her?

Fordi han følte sig så ubetydelig.

Han Jeg tænker, Gideon har troet, det her det må være en fejl. Helt ærligt, [latter] Gud. Hvad Det er mig. Hvordan bruger du mig? af alle de andre, brug nogle af alle de andre herreførere.

Men Gud vælger at bruge Gideon.

Og han bekræfter overfor Gideon at det er Gud.

Så sker der det at de skal jo i krig mod midianitterne.

Og øh hæren er jo helt enorm.

Den midianitiske hær er også helt enorm.

Helt enorm.

Israelitterne de samler 32.000 mand til krig.

Det er altså mange.

Altså pænt mange.

Gud han synes ikke det er i orden det der.

Fordi det her det betyder at Gud ikke kan demonstrere hvem han er, han kan ikke få lov at demonstrere sin magt.

Der er for meget menneskelig råstyrke i det her.

Så han reducerer den.

Først så er det alle de soldater som er bange de skal gå hjem.

Og der er rigtig, rigtig mange der forlader.

Så er der stadigvæk enormt mange tilbage.

Og Gud siger fint, sæt dem alle sammen nede ved åen og lad dem drikke.

Dem der slubrer vandet i sig som en hund dem tager du med.

Dem der bare drikker >> [fnyser] >> dem sender du hjem.

Kun 300 slubrer vandet i sig som en hund.

Jeg tænker, hvis jeg havde været Gideon og set at man bliver reduceret fra 32.000 til 300 så tror jeg godt nok lige jeg havde tænkt Gud hvad er det vi laver?

Hvad er det helt præcist du har gang i lige nu?

Du forventer at jeg skal gå i krig som den yngste i min stamme med en hær på 300 mennesker mod midianitter, som de kan jo slå os bare ved at knipse i fingrene. Bare de siger bøh, så falder vi jo om af skræk. Hvad tænker du på?

Men det der sker det er at Gud kan vise sin enorme kraft.

Og de bliver nu fundet ud af at vide at de er nødt til at gå imod dem med horn med krukker, med fakler simpelthen for at skabe frygt.

Og midianitterne, de ved ikke hvad der sker, men Gud, han er så god.

For hvad er det der sker?

Midianitterne, de bliver så forskrækkede.

De aner ikke hvad der sker. De kan bare høre en masse, masse larm.

Så de går helt amok og begynder at slå hinanden ihjel.

Fordi Gud sender forvirring ind i fjenden.

Og fordi Gideon og hans hær går i krig i tro på at Gud, han er med.

Så får de den største sejr ever.

Fordi det var ikke Gideon der gjorde det her, det var Gud der gjorde det.

Den svageste blev rejst op.

Et andet eksempel jeg har lyst til at tage fat på, det er vores gode ven Samson.

Samson, han øhm han var en israelit.

Han blev øhm Vi kan læse om ham i Dommerbogen også.

Dommerbogen kapitel 13.

Der sker der det at der simpelthen kommer en engel til hans forældre, Manoah og hans kone og fortæller: “Nu skal I have et barn.”

Og det der er i det der, at Samson, han får at vide han må aldrig nogensinde klippe sit hår.

Og han må ikke drikke alkohol.

Han skal holde sig ren.

Og Gud vil give ham overnaturlige styrker til at kunne klare filistrene.

Og Samson vokser op, og han får aldrig klippet sit hår.

Og han er bare brølstærk.

Problemet er bare, at den her styrke, han har, nu ved vi ikke præcis, hvad det er, der sker inde i Samson.

Men vi ved, at han har altid været stærk.

Og vi ved også, at når man har den her med, man altid, virkelig så er der sandsynligvis rigtig mange kvinder, der falder for det, fordi øj, han har sikkert set hamrende godt ud.

Og han har haft råstyrke, som jeg ved ikke hvad.

Så øh først så bliver han jo gift med en filisterkvinde, og det går ikke særlig godt.

Og efterfølgende så får han en ny kone, som ikke bliver kone, men flytter i hvert fald sammen med øhm Dalila.

både hans første kone og Dalila, de er filistre.

Og det er jo sådan, at Gud, han har faktisk forordnet helt klart for jøderne: I må ikke blande slægterne.

I må ikke gifte jer udenfor.

I må ikke, for det ender med, at jeres tro bliver udvandet, og I bliver afgudsdyrkere, og lad være med at gifte jer udenfor slægten.

Men Samson, han gør det.

egentlig så går det fint, og Gud holder sine løfter.

Indtil den dag, hvor Dalila, hun begynder at prøve at presse ud af Samson: “Hvad er det, der gør dig så stærk? Kom nu, sig det nu.” Og han kommer med alle mulige søforklaringer, fordi han ønsker ikke at sige det. Han har også fået at vide, han aldrig må røbe det.

Og hun er jo virkelig, hun er jo virkelig, hun prøver at blackmaile ham, fordi hun jo får credit fra filistrene ved at gøre det.

Og hver gang han fortæller, hvad det er, der gør ham stærk, så prøver Dalila at fjerne den her styrke fra ham. Og til sidst så bliver hun så frustreret. Kom nu, du kan ikke tillade dig, vil du ikke godt? Og Samson han fortæller, jamen det er på grund af mit hår.

Helt ærligt Samson, du er et fjolse.

Men altså hans hår bliver klippet i løbet af den nat og han vågner op og han har absolut ingen kræfter tilbage.

Samson han bliver fængslet og man kan sige, der ryger han virkelig fra at være enormt stolt til at være enormt ynkelig.

Han sidder der og får endda sine øjne prikket ud.

Han har ingen kræfter tilbage.

På et tidspunkt så bliver han hentet frem, fordi nu skal han hånes af filistrene.

Og der bliver holdt en kæmpe fest og han bliver jo hentet for at udstille ham.

Men det folk ikke tænker på, det er at i mellemtiden så er hans hår jo vokset mens han sidder i fængsel.

Og stille og roligt så begynder han at få kræfterne igen.

Og Samson han vælger at sige til den her stakkels dreng der følger ham op kan du ikke lige stille mig op ad søjlen der, så jeg kan hvile mig?

Klog som han er.

Og der giver han afkald på sit eget liv for at fuldføre den plan Gud havde for ham.

Alle de prominente mennesker, alle sidder i det her tempel.

Og Samson han knuser søjlerne.

Og hele templet styrter ned og alle bliver dræbt inklusiv ham selv.

Så Samson han var helt heroppe men blev virkelig ydmyget og forstod virkelig at han var ingenting.

Han var ingenting.

Alt det han var, alt det han havde, alt det han kunne hele det med at han blev brugt, det var til ære for Gud. Og ikke kun til ære for Gud, men fordi Gud ønskede at bruge ham ind til sit folkeslag. Det var ikke egoistiske kræfter. Det var netop ikke for at Samson skulle stå mhm.

Ja, var han stærk.

Det gjorde han.

Ja, det var sådan han brugte det.

Øhm.

Men han bruger det, da han finder ud af, okay, jeg har jeg har misforstået.

Så går han op.

Og så vælter han søjlerne, og han fuldfører Guds plan.

Det kostede ham livet.

Men han fik kræfterne.

For fællesskabet, for israelitterne, og ikke for sig selv.

Vi har en anden gut, som Ja.

Han fylder en hel del i Bibelen.

Men det er David.

David, han var også den yngste. Han var bare en fårehyrde.

Han var ikke noget værd overhovedet.

Vi kender hans kamp mod Goliat.

Han smider den kongelige rustning, som Saul han ønsker han skal på. Han tager den af. Han vil ikke have den.

Han vil kun Gud.

Det står i Første Samuelsbog, kapitel 17. Der kan I læse historien.

>> [rømmer sig] >> Og David, han er helt klar overfor for sa- for, hvad hedder det, Goliat.

David har sådan, “Come on, man. Du kommer med sværd og rustning og alt muligt andet, men jeg nej. Jeg kommer i min Guds navn.”

Så David, han var 100% forankret i Gud.

100% forankret i, hvad var målet?

Det var at gå i Guds navn. Det var at gøre det, som Gud havde til ham.

Men mange, jeg tænker rigtig, rigtig mange, fordi David, han han får jo Goliat. Han rammer ham med stenslyngen.

Lige i plet. Bang. Død.

Og vi oplever i den grad, hvordan Gud begynder at bruge David hele vejen igennem.

Og når vi læser igennem Salmernes Bog og læser nogle af de salmer, han har skrevet, så kan man godt nogle gange få den her hm er David egentlig ikke lidt stolt nogle gange?

Han triumferer lidt meget nogle gange.

er han stolt?

Eller har han bare fundet ud af, hvem Gud han har valgt ham til at være?

Og glæder sig over det.

Jeg tror nogle gange problemet er, at vores jantelov, den fylder så meget, at vi faktisk nogle gange får svært ved at glæde os over, hvem Gud har skabt os til at være.

Vi tør ikke at sætte ord på det. Vi tør ikke at sige det.

Vi tør ikke at bede den her bøn.

Tak, Gud, fordi du har skabt mig som et redskab for dig, fordi jeg er skabt med styrke, jeg er skabt med intelligens, jeg er skabt med alle de her ting, som Gud han har lagt i mig. Tak, jeg ønsker bare ære dig, fordi du har lagt det i mig, Gud.

Hvis hvis jeg bad sådan en bøn og virkelig fuldførte den, tæn så var der mange, der ville hold da op, godt nok stolt. Prøv lige at høre, mand.

Men hvis nu det Gud, han har lagt de ting i mig, er jeg så stolt, når jeg giver ham æren for, hvad han har gjort inde i mig? Nej.

Jeg ærer Gud for det. Og hvad er det, der sker? Jeg begynder at tro på det.

Jeg begynder at tro på, at det er sandhed. I stedet for at begynde at tro på den løgn, som Djævelen har fortalt mig om, du er svag, du kan ikke noget, du duer ikke til noget. Ud med dig.

Alle de andre, de er bedre. Prøv at sammenligne dig med alle de andre. Du kan ikke noget.

Men når jeg begynder at sætte ord på, når jeg begynder at takke Gud faktisk for, hvad han har gjort i mig, så sker der noget herinde.

Der sker en forvandling, der sker en ændring herinde.

Og det er der, vi oplever stille og roligt, hvordan Gud forvandler. At når vi er svage, så pludselig så får vi en glæde i det, vi laver.

Og glæden, den forvandler Gud til en enorm styrke. Og det er der han kan bruge dig. Fordi hvis Gideon havde sagt: “Jamen, jeg kan ikke noget Gud, helt ærligt.

Find en anden.” Men det gjorde han ikke.

Han startede med: “Ej, men helt ærligt, jeg er jo den laveste og jeg er den Kan I huske Moses? Da Gud kommer. Det er dig Moses. Ja, men jeg kan ikke tale for mig. Jeg har gået her som hyrde i 40 år.

Helt ærligt Gud.

Du er nødt til at sende en anden. Om ikke andet så send Aron eller bare gør noget Gud.”

Alle, eller ikke alle, men rigtig igennem det Gamle Testamente har haft et dårligt selvværd.

Eller haft, hvor de har set ned om sig selv. Og når man ser Guds ansigt så forstår jeg det godt, for så har man sådan “Du er stor.”

Og så føler man sig ikke noget værd.

Men Gud har skabt dig med værd.

Og hvis ikke du stiller dig til rådighed og lader ham forvandle dig, lader ham ændre dig. Og det er ikke fordi du skal passe ind.

Du skal ikke passe ind som en stereotyp kristen, der sidder og folder dine hænder og nikker på de rigtige tidspunkter. Stop det. Du skal være dig.

Du skal gå i relation. Du skal gå der, hvor Gud han ønsker du skal gå. Det er det der er vigtigt. Men det er vigtigt at vi har fællesskabet til at kunne Kom nu, jeg hepper på dig. Yes, du kan Og det er nemlig rigtigt Gud har skabt dig med en intelligens. Det er nemlig rigtigt Gud han har givet dig opgaver eller hvad hedder det, mulighed i din hjerne til at kunne opgaveløse og se muligheder og så videre. Han har gjort dig smart. Han har gjort dig logisk tænkende. Han har whatever. Vi har mange forskellige områder hver især.

Problemet er vi tror alle sammen vi skal have det samme. Det skal vi ikke.

Problemet er også Jakob, han er han er en god mand.

Både Jakob i det Gamle Testamente, men også Jakob i det Nye Testamente. Nu er det lige ham i Det Nye Testamente, vi skal snakke om.

Den her, det er Jakobs Brev, kapitel 4, vers 5 til 10. Og jeg læser den hverken på den autoriserede eller Bibelen på verdensdansk, men jeg læser den direkte oversat fra King James, fordi ja, det gør jeg.

Der står: “Eller mener I, at Skriften tæller forgæves? Den ånd, som han lod bo i os, længes den ikke med misundelse efter os?

Men han giver os større nåde. Derfor siger Skriften: Gud står de stolte imod, men de ydmyge giver han nåde.

Underordne jer derfor, underordne jer altså under Gud.

Stå Djævelen imod, og han vil fly fra jer.

Drag nær til Gud, og han vil drage nær til jer.

Rens hænder i syndere, og rens jeres hjerter i tvesindede.

Vær elendige og sørg og græd. Lad jeres latter vendes til sorg, og jeres glæde til bedrøvelse.

Ydmyg jer i Herrens åsyn, og han skal ophøje Når man læser sådan en tekst her, Gud står de stolte imod, men de ydmyge giver han nåde, der er der en tendens til, at man simpelthen ikke forstår ydmyghed. Så vi tror, at ydmyghed, det er at underordne sig Janteloven.

Og det er simpelthen løgn.

Ydmyghed har ikke noget med Janteloven at gøre. Tværtimod, ydmyghed, det er at give Gud æren. Ydmyghed, det er at sige: “Jeg kan ikke i mig selv, men igennem dig, Gud, så kan jeg godt.”

Ydmyghed, det er at gå i ærefrygt for, at det er Gud, der former, det er Gud, der rejser dig op, det er Gud, der forvandler.

Det må aldrig, aldrig, aldrig gå sådan at når vi tænker det er ydmyghed, at vi så lægger os selv helt fladt ned på maven, fordi så kommer vi aldrig til at gå ud i Guds plan.

Det gør vi ikke. Vi er nødt til at rejse os op som Gideon, der valgte at gå alligevel.

Som David, der valgte at gå alligevel.

Som Josef, selvom han havde været i brønden i så mange år.

Han kommer op. Han bliver Faraos højre hånd.

Var det Josef, der gjorde det?

Nej. Var han stolt? Skider ikke. Nej.

Gud rejste ham op.

Gud brød ham som menneske, men opbyggede Hvad resulterede det i?

Det resulterede i at hele Israels befolkning blev reddet på grund af hungersnød.

Men Gud hader stolthed. Problemet er også, det kan også kampe over den anden vej. Så når vi ved Gud står de stolte imod, men ydmyge, de ydmyge giver han noget. Fint, jeg skal være ydmyg, og det skal vi gøre ved at tage ejerskab over hvem Gud han har sagt vi er. Nu skal vi virkelig, så kan det kampe over, og lige pludselig så kommer vi til at gå i stolthed. Ja, ja.

Se mig. Gud, han kan bruge mig. Det er fordi jeg er så sej.

Og så bliver det den forkerte stolthed.

Så kommer vi til at give os ære selv, i stedet for at huske at bringe æren videre til Gud. Så det er en rigtig, rigtig fin balancegang, men den er rigtig nødvendig at kende. Fordi vi må ikke gå i nogen af grøfterne.

Vi skal gå i den her ærefrygt, hvor vi bare yes, tak Gud.

det er meget interessant, fordi hvis der står Gud står de stolte imod.

Og det er lidt skægt, fordi hvis man går ind og slår ordet op, hvad betyder det egentlig det her imod?

At stå imod.

Så er det et ord, jeg skal nok lade være med at sige det, for I kan alligevel ikke udtale det.

Men det er det hebraiske, eller undskyld, det det græske ord, øh, som bliver brugt her, det har simpelthen en militant lyd.

Det er den her Gud, han stiller en kamplinje mod de hovmodige. Det vil sige, det er aktiv kamp. Det er ikke noget passivt, at Gud står der imod. Nej, han aktivt går han ind og gør noget.

Og det er faktisk lidt interessant, fordi pludselig så bliver du, hvis du rejser dig i stolthed, så bliver du pludselig Guds modstander.

Men hvis du giver Gud æren for hvem du er og hvilke gaver du har fået, så er det ham, der ophøjer dig lige pludselig.

Det vil sige, så er du ikke længere stolt, men du bliver rejst op. Men du vil så kunne opleve, at mennesker omkring dig tænker: “Høj en stolt skid er ikke.”

Men Gud, han kender dit hjerte.

Og det er det, du står til regnskab for over for Gud.

Og hvis folk kender dig, så vil de vide, at det absolut ikke har noget som helst med stolthed at gøre.

Så det vil sige, jeg har skrevet fem punkter ned, som er vej, for at sige til at komme ind i den her med, okay, når jeg er svag, hvordan er det, jeg bliver løftet op?

Hvordan er jeg, hvordan er det, jeg får de her nye kræfter?

For det første, så er vi nødt til at erkende vores magtesløs, vores magtesløshed uden ham.

Hvis ikke vi erkender vores magtesløs uden ham, eller magtesløshed uden ham, så har vi et problem.

Det har vi virkelig, fordi så kommer vi til at gå i egen kraft.

Hver eneste gang vi kommer til at gå i egen kraft.

Og det betyder, vi kommer til at gå i et projekt efter projekt efter projekt, der bare vil mislykkes. Det vil aldrig bære frugt. Du vil ikke se mennesker blive omvendt. Du vil ikke se, der ske noget som helst.

Så det her med virkelig sige okay jeg er afhængig af dig, Gud.

Det er det næste punkt, det er nemlig når vi har erkendt os magtesløse under ham så er vi nødt til at gøre os afhængige af ham.

100% afhængig.

Og det er alt.

Det er også derfor for eksempel, jeg kan huske i starten, der når man gik på gaden og man man så nogle helbredelser eller man bad for mennesker nogle gange i rap, hvor der ikke rigtig skete noget, man blev dybt frustreret.

Der lærte Gud mig ret hurtigt at det her det handler simpelthen ikke om mig. Og hvis nu der skete noget hver eneste eneste gang.

Og det var selvom der skete virkelig mange ting på gaden, altså tror måske 95% blev helbredt, men jeg kunne være så frustreret over de sidste 5% og sådan hvorfor sker der ikke noget? Altså come on, mand.

Men hvis nu der skete noget hver eneste eneste gang så var jeg pludselig ikke afhængig af Gud.

Men det der med at hele tiden at blive mindet om hey, jeg kan ikke det her selv. Jeg kan ikke. Og jeg skal ikke.

Det her det Gud der gør det.

Og jeg tror vi alle sammen har brug for indimellem at blive mindet om hey, du kan ikke noget som helst i dig selv.

Det er det samme når vi lærer det profetiske. Du kan ikke uden Gud. Du kan ikke.

Du kan ikke bare finde på en eller anden suppedas. Nej, du er nødt til at være afhængig af Gud.

Og det er der han forvandler det, det er der han indgiver dig det du skal sige.

Det tredje punkt det er du er nødt til at stole på alt i din Bibel.

Alt.

Du er nødt til at stole på at det er Guds ord.

Du er nødt til at stole på at for eksempel når du står foran en dommer, du behøver ikke at bekymre dig om hvad du skal sige.

Det er Helligånden der indgiver dig hvad du skal sige.

Men det gælder ikke kun foran en dommer, det gælder om når du bliver stillet til ansvar foran det ene og det andet og det tredje. Gud skal nok give dig det, du skal sige, lad nu være med at bekymre dig. Stop nu op med det der.

Det er det samme med økonomi og alt muligt, stop nu med at bekymre dig.

Men det kan godt være, vi tænker, jamen jeg tror jeg på Gud, jeg ved han forstår mig. Det ved jeg, det står der i Bibelen. Men så ligger du vågen om natten, fordi du er så frustreret over, det ikke kan hænge sammen. Ja, godmorgen, hvor er din tro?

Og jeg siger ikke, det er let det her.

Men vi er nødt til at vokse i det.

Vi er nødt til, om så verden kollapser omkring dig, så er du nødt til at kunne lægge dig ned og sove trygt om natten.

Ligesom Jesus, der sov i båden i stormen.

Det er et billede på, hvad du skal gøre.

Du skal lægge dig i stormen og sove.

Læg dig ned, sov, slap af, hav de fedeste, bedste drømme, nyd det, om så det vugger op og ned og bølgesprøjten plasker ind over dig. Vid, at når du er i Guds båd, så er du det rigtige sted.

I Esajas 40, 28 til 31, der står der: “Ved du det ikke? Har du ikke hørt det?

Herren er en evig Gud, skaber af den vide jord.

Han bliver ikke træt og udmattet. Hans indsigt kan ingen udforske.

Han giver den udmattede kraft og den kraftesløse giver han ny styrke.

Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder, men de der håber på Herren får nye kræfter. De får vinger som ørne, de løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.”

Jeg har læst det her mange gange.

Jeg ved det lige præcis.

Jeg ved det der med de der svinge fjer som ørnen. Jeg ved at det gælder mig, jo.

Men nu da jeg læste det igen, så havde jeg bare sådan, jeg stoppede lige op, fordi der står men Ditter håber på Herren for nye kræfter.

Håber.

Ditter håber på Herren for nye kræfter.

Hvad betyder det?

Jeg har aldrig studset over ordet håber før.

>> Ved godt, der er 25 varianter af det forskellige eller af hvad er det, det hebraiske ord for at vente.

Håber en af dem at vente på noget, håbe på noget.

Hvor ordet håber der bliver brugt her, er det aller aller kraftigste udtryk.

Der ligger tre ting i det her ord, som er helt eminent fantastisk.

Der ligger en aktiv forventning i ordet.

Det vil sige, det er ikke noget passivt.

Det er ikke noget, “Jamen, jeg håber.

Ja, jeg håber trafikken snart er væk, så vi kan komme videre.” Det er ikke sådan noget. Nej, der ligger en aktiv forventning, at du ved, som I ved, at der kommer til at ske noget. Det vil sige, det håbefulde, det her, “Yes, du kan næsten ikke, for jeg ved det. Åh, ja.”

Så grundstammen af det her ord der bliver brugt, det hebraiske ord, kava eller hvordan man nu siger det, jeg er ikke så god til hebraisk.

>> Men det betyder, det kommer faktisk af grundstammen fra reb eller snor, og det betyder at flette sammen.

Og det er ret interessant, fordi når vi kigger på at det betyder at flette sammen, så er det den her aktive som bliver flettet, ligesom et reb, sammen med Gud.

Og så hele fundamentet i det, det er, hvis vi kigger ind over det her, kigger på Esajas og så videre, der er hukommelsen.

Hukommelse er en stor del af det her.

Hvad er det Esajas han beskriver her?

Esajas han beskriver hvad Gud gjorde.

Han beskriver fortiden af hvordan Gud har ført israelitterne ud. Og han har den her forventning og det her håb om at Gud kommer til at gøre det samme igen.

Præcis det samme igen, som førte israelitterne ud af ørkenen og alle de her ting. Han har en forventning om Gud han gør det. Og det er flettet ind med den her aktive øh forventning.

Så de her tre ord, det er det de eller de her tre betydninger skal vi flette sammen til et ord. Og så ved vi hvad det betyder når der står: Men de der håber på Herren får nye kræfter.

Håber du på Herren?

Har du en aktiv forventning?

Er du samenflettet med ham?

Og kigger du tilbage på hvad Gud har gjort i din hukommelse, så du kan sige: Tak fordi du gør det her, det kommer til at ske igen, for du er en trofast Gud.

Og når du gør det, så står der at du får nye kræfter som ørnen får nye svingfjer.

Og lige pludselig så er det jo ikke så dårligt at begynde at studse lidt over sådan et ord som håber.

Så styrken det kommer ikke af hvem vi er.

Men styrken kommer af hvem vi er flettet ind i.

Er du flettet ind i løgnen?

I tvivl? I frustration?

Eller er du flettet ind i din himmelske fars han har gjort. Guds ord siger og det kommer til at ske igen.

Den Det fjerde punkt, det er slip din egen ære og din egen kontrol.

Slip din egen ære og din egen kontrol.

Lad nu være med at lave en Moses.

Slå på klippen.

Ah, det var mig, der fik vand ud.

Nej, nej. Stop. Lad være med at tage æren for noget af det Gud han gør.

Du skal ikke gøre det bare fordi du ved, at Biblen siger det, men du skal gøre det, fordi du ved, det er rigtigt.

Du skal gøre det, fordi du er frimodig.

Du skal gøre det, fordi du ved, at din himmelske far han fortjener al ære, han fortjener al pris. Det er ikke noget med dig at gøre.

Og kontrollen, slip den nu.

Fordi hvis du tænker, du skal have kontrol over det hele, du skal gå i, så du ved præcis, hvad der kommer til at ske, du kommer ikke til at gå der så.

Ikke i Guds forudberedte gerninger der, fordi hvis der er noget, man absolut ikke ved, hvornår der sker hvad, så er det når Gud har kontrollen.

Men når man slipper den og virkelig hviler i den, lidt ligesom igen for at gå tilbage til billedet med båden.

Hvil nu i, at han har styr på det.

Du behøver jo ikke at vide, hvor I skal sejle hen. Du skal bare vide, at med Jesus i båden, så kommer I derhen, hvor han har planlagt.

Det sidste punkt, det er handle i tro.

Lad være med at handle fordi “Jamen, jeg hørte engang Andreas, han sagde Nej, nej.

Jamen, jeg har engang hørt et vidnesbyrd.

Det er fint, det er godt, det er fantastisk, det er dejligt.

Handle fordi du tror. Du tror, at du ved, at Gud han gør det.

Fordi du ved, at Gud har gjort, så han kommer til at gøre igen.

Det er fedt at fortælle vidnesbyrd, det er fedt at opmuntre hinanden, det er med til at skabe tro.

Du må aldrig gøre det, fordi nogen har gjort det, du skal gøre det, fordi Gud han har gjort før, han kommer til at gøre igen, og fordi Gud han er trofast, og fordi Gud ikke svigter, og fordi du håber på Gud.

Fordi du bundet sammen med Guds ord, du bundet sammen i hvem han er. Din de løfter han har givet de ligger så dybt filtreret ind i dig. Implementeret i alle ledere og kanter i alle celler.

Verden siger du skal blive stor for at blive til noget.

Men Gud han siger ydmyg dig.

Så vil jeg ophøje dig.

Verden siger at det er de stærke der vinder.

Det er de stærke der kommer forrest.

Det er de stærke der kan bruge albuerne der kommer i forreste række.

Men Gud han siger min nåde er der nok, for min magt udøves i magtesløshed.

Verden siger at de kloge er stærke og de har fordelene.

Men Bibelen siger det som er dårskab, altså dumhed i verden udvalgte Gud for at gøre det vise til skamme, og det som er svagt i verden udvalgte Gud til at gøre stærke til skamme.

Og det som verden ser ned på og som ringeagtes, det som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det som er noget til ingenting. For at ingen skal have noget at være stolt af overfor Gud.

Korintherne 1:27.

Gud vælger ikke et imponerende redskab.

Men Gud bygger redskabet ud af dig.

Verden siger at det at tjene det er nederst. Slaven er nederst.

Men Jesus vaskede disciplenes fødder.

Og han ønsker, du skal gøre det samme.

For det der, han kan oprejse dig.

Verden siger, at sejr det kommer gennem magt.

Satan troede, at korset var et nederlag.

Men Paulus, han skriver jo Korinterne 1 18 og 19.

For vel er ordet om korset en dåbsgave for dem, der fortapes, men for os, der frelses, er det Guds kraft.

Der står jo skrevet, de vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg til intet gøre.

Ved du godt, at Gud udvalgte det mindste kar, Israel, til at være hans folk.

Og ved du godt, at det var Romerriget på det tidspunkt, der henrettede ham.

Og Romerriget var det største regime i hele verden.

Den største skal blive den mindste, og den mindste skal blive den største.

Verden siger, at du skal tro på dig selv.

>> Jesus siger, at du skal begrave dit gamle liv og tro på ham.

I Jeremias står der, Jeremias 17:5-8.

Dette siger Herren, “Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige, men hvis hjerte vier fra Herren.

Han bliver som en busk i ørkenen, han ser ikke lykken komme.

Han skal bo i stenørkenen, i saltvandet, hvor ingen kan bo.

Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken. Det sender sine rødder mod vandløbet. Det frygter ikke, når sommerheden kommer. Dets blade er grønne.

Det bekymrer sig ikke i tørken, tørkeår og holder ikke op med at bære frugt.

Ydmyg dig i ærefrygt ind for Gud.

Og lad ham rejse dig op.

Og så vil du opleve, hvordan frugten begynder.

Og du vil opleve, hvordan du stille og roligt bliver hel.

Du vil opleve, hvordan løgnen i dit liv, de bliver klippet af som visne grene.

Du vil opleve, hvordan frygten i dit liv visner, som solen, der står på græsset og svider det af.

Du vil opleve, at Gud han virkelig rejser dig op og giver dig nye svingfjer.

Og det vilde ved det hele det er, det er det er det er et fantastisk skriftsted, at vi får nye svingfjer som ørnen.

Men ved du godt, hvad det betyder at få nye svingfjer?

Nogensinde tænkt over, hvad det betyder?

Hvis en ørn ikke har svingfjer, kan den ikke flyve, punktum.

Det det samme, hvis vi ville have vores høns til ikke at flyve, så skal vi stege dem.

Vi klipper svingfjerene.

ikke flyve.

Hvad betyder det at få nye svingfjer?

Det betyder, at Gud han løfter dig op, så du pludselig kan se dit liv i et andet perspektiv.

Det betyder, at du i stedet for at se det her nede fra navlebeskuende niveau, så kommer du op og kan se perspektivet.

Du kan se tingene fra de andre menneskers vinkler.

Dem du før var vrede på, dem du havde svært ved at være i stue med, pludselig kan du se heroppe i perspektivet. Du kan se deres opvækst, hvor de kom fra, hvordan de er blevet rykket ned i sølet. Pludselig så sker der det, at du forstår mennesker, som du før havde det træls med. Du begynder at elske mennesker, du før hadede. Du begynder at kunne bede for mennesker oprigtigt, fordi du kan se perspektivet.

Og det er det Gud han gør, når han rejser os op. Når du er svag, er det fordi du ikke kan se perspektiv.

Når vi er svage, er det fordi perspektivet er forsvundet.

Vi ser perspektivet i vores 80-90-årige, 100-årige liv, eller hvor gamle vi nu bliver.

Det er det vi ser perspektiv i. Vi ser det ikke som evighedsperspektiv. Vi ser det ikke i et perspektiv, hvor vi kigger indover andre mennesker og ser hvor de Men vi kigger efter vores følelser, hvad vi føler lige nu.

Så når vi følger de her punkter jeg nævnte før, og lader Gud komme til, og lader os flette os sammen med ham i det her håb, så rejser han os op til nye højder.

Og så er det vi får lov at gå sammen med ham i forudberedte gerninger. Fordi der er vi klar til det.

Og så det ikke afhængigt af hvordan du føler indeni, det er fuldstændig ligegyldigt.

Men det er hvad han ønsker at bruge dig til, og om du er villig.

For så rejser han dig op.

Og så kommer styrken.

Luk