Åbner i en ny fane

Tungetale… hva’ for en fisk?

Tungetale… hva’ for en fisk?

Tungetale… hva’ for en fisk?

Tre citater fra undervisningen d.

Jesus siger, de her tegn skal følge dem der tror – ikke måske, men de skal følge.

Hvis du har Helligånden, så kan du tale i tunger, du ved det bare ikke.

Det fuldkomne er Jesus Kristus, og når Han kommer igen, har vi ikke længere brug for tungetale.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen tager fat på tungetale ved at gå kronologisk gennem Bibelen og se på, hvad der faktisk står om emnet. Fra Jesus’ egne ord i Markusevangeliet om, at visse tegn skal følge dem, der tror, til Pinsedagens dramatiske udfoldelse, hvor Helligånden kommer over disciplene. Der forklares forskellen mellem de forskellige typer tungetale – både den offentlige, der skal tolkes i menigheden, og den personlige, som opbygger vores eget åndsliv. Der opfordres til at søge åndsgaverne aktivt og ikke lade stolthed eller forkerte forventninger forhindre os i at modtage det, Gud vil give. Tungetale er ikke noget, der døde med apostlene, men et tegn, der skal følge alle troende indtil Jesus kommer igen.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/CvCDZLJh-Yk

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Tungetale... hva’ for en fisk?'

Markusevangeliet 16.17–20 (Danish CLV)
17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, 18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«
19 Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. 20 Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.


Apostlenes Gerninger 1.3–5 (Danish CLV)
3 Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. 4 Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige: 5 Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.«


Apostlenes Gerninger 2.1–13 (Danish CLV)
1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. 2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. 3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. 4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. 6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. 7 De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? 8 Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? 9 Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, 10 Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, 11 jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.« 12 Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« 13 Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«


Apostlenes Gerninger 10.44–48 (Danish CLV)
44 Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. 45 Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; 46 for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: 47 »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?« 48 Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage.


Apostlenes Gerninger 19.1–7 (Danish CLV)
1 Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple 2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« 3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes’ dåb.« 4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« 5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, 6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. 7 Der var vel i alt tolv mand.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.7–11 (Danish CLV)
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.27–31 (Danish CLV)
27 I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. 28 Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. 29 Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? 30 Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? 31 Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 13.8–10, (Danish CLV)
8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. 9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, 10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.


Apostlenes Gerninger 2.5-6 + 13, Danish CLV
5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. 6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål.
…..
13 Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«


Johannesevangeliet 12.28–30 (Danish CLV)
28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« 29 Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« 30 Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.1–12 (Danish CLV)
1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk. 2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder. 3 Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. 4 Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden. 5 Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I taler profetisk. For den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, hvis han da ikke tolker det, han siger, så at menigheden kan blive opbygget.
6 Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har I så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring? 7 Sådan er det også med livløse ting, der frembringer lyd, en fløjte eller en harpe: Hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan kan man så opfatte det, der fløjtes eller spilles? 8 Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? 9 Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften. 10 Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt; 11 men kan jeg ikke sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler det, og han som en fremmed for mig. 12 Sådan er det også med jer: Når I lægger så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener til at opbygge menigheden.


Paulus’ Brev til Romerne 8.25–27 (Danish CLV)
25 Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. 26 Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, 27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.18–19 (Danish CLV)
18 Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end nogen af jer. 19 Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.22–25 (Danish CLV)
22 Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende. Og profetisk tale er ikke for de ikke-troende, men for de troende. 23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller nogle ikke-troende ind, vil de så ikke sige, at I er vanvittige? 24 Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle; 25 det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.26–40 (Danish CLV)
26 Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. 27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. 28 Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud!
….
39 Altså, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger. 40 Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Tungetale... hva’ for en fisk?'

Tungetale er et emne, der skaber megen debat blandt kristne, fordi der er så mange forskellige holdninger til, om den er tilgængelig for alle troende, om den døde med apostlene, og hvordan den skal bruges. Andreas Slot-Henriksen fortæller her om tungetale ved at gå kronologisk gennem Bibelen og se på alle de steder, hvor der står noget om tungetale. Det allerførste sted er faktisk hos Jesus selv i Markusevangeliet kapitel 16, hvor Han lige før Han tages op til himlen siger, at visse tegn skal følge dem, der tror – heriblandt at tale i nye tunger, uddrive dæmoner og helbrede syge. Disse ord var nogle af de sidste, Jesus sagde, hvilket gør dem ekstra væsentlige at tage alvorligt.

På Pinsedag ser vi, hvordan Helligånden kommer over disciplene med et kraftigt vindstød og ildtunger, og de begynder alle at tale i andre tungemål. Det fantastiske er, at folk fra mange forskellige nationer hver især hører dem tale på deres eget modersmål om Guds storværker. Disciplene selv forstår ikke, hvad de siger, men Guds Ånd giver dem ordene. Interessant nok forstår de fromme jøder, hvad der bliver sagt, mens andre spotter og siger, at disciplene er fulde. Dette viser, at Gud åbenbarer sit budskab til dem, der har et ærligt hjerte.

Senere i Apostlenes Gerninger møder Peter hedningen Kornelius, og mens Peter forkynder evangeliet, falder Helligånden over alle de forsamlede hedninger, og de taler i tunger som bevis på, at Ånden er kommet. Dette chokerer de troende jøder, der er med Peter, fordi det viser klart, at Helligånden ikke kun er for jøder, men for alle, der tror. I Apostlenes Gerninger kapitel 19 møder Paulus nogle disciple i Efesos, som aldrig har hørt om Helligånden. Da han lægger hænderne på dem, kommer Helligånden over dem, og de taler i tunger og profeterer. Dette viser, at mange troende går i egen kraft uden Helligåndens power, indtil de modtager dåben med Helligånden.

I Første Korintherbrev skriver Paulus om forskellige slags tungetale. Der er forskel på den tungetale, der er til offentlig brug i menigheden, og den personlige tungetale, som er til vores egen opbyggelse. Når vi samles til gudstjeneste, får forskellige personer forskellige gaver – en får tungetale, en anden får tolkning, en tredje får en profeti. Det er til menighedens opbyggelse. Dette betyder ikke, at kun nogle få kan tale i tunger, men at gaverne fordeles forskelligt i forsamlingen, så der bliver orden og ikke kaos. Paulus siger faktisk tydeligt, at han gerne ser, at alle taler i tunger, men at profetisk tale er endnu vigtigere, fordi det opbygger andre.

Den personlige tungetale er til vores egen andagtstid og bøn. Når vi taler i tunger privat, taler vi ikke til mennesker, men til Gud. Vi forstår det ikke selv, men Ånden beder gennem os med uudsigelige suk. Paulus skriver, at den, der taler i tunger, opbygger sig selv, og han takker Gud for, at han taler mere i tunger end alle andre. Dette viser, hvor vigtig denne gave er i vores personlige åndelige liv. Mange kristne ved ikke, at de kan få Helligånden og tale i tunger, fordi de tror, det døde med apostlene eller kun er for nogle få udvalgte.

Men Paulus skriver klart, at kærligheden aldrig ophører, mens profetiske gaver skal forgå, og tungetale skal forstumme. Mange bruger dette som bevis på, at tungetale er ophørt. Men hvornår skal det ske? Når det fuldkomne kommer. Og hvad er det fuldkomne? Det er Jesus Kristus. Når Han kommer igen, har vi ikke længere brug for brudstykker af åbenbaring gennem tungetale og profeti, for da skal vi se Ham ansigt til ansigt. Indtil da er tungetale stadig tilgængelig og nødvendig.

Der findes grundlæggende tre til fire typer tungetale. Den første er et regulært sprog, som vi så på Pinsedag, hvor folk faktisk forstår det som et rigtigt sprog. Den anden er tungetale, der skal udlægges i en forsamling. Den tredje er den personlige tungetale til opbyggelse, som ingen forstår, men som Ånden bruger i vores bønneliv. Den fjerde er også personlig tungetale, men hvor vi beder for andre gennem Åndens ledelse, uden selv at vide, hvad vi beder om. Ånden kan vække os om natten og kalde os til at bede i tunger for en bror eller søster, der har brug for forbøn.

Når vi bruger tungetale i menigheden, skal det ske ordentligt. Højst to eller tre må tale i tunger under et møde, og der skal være en til at tolke det. Hvis der ikke er nogen til at tolke, skal man tie stille i forsamlingen – men man kan stadig tale til sig selv og til Gud. Dette handler ikke om at forbyde tungetale, men om at skabe orden. Den personlige tungetale kan vi bruge hele tiden i vores eget bønneliv, men den offentlige tungetale kræver tolkning for at opbygge menigheden.

Mange kristne har Helligånden boende i sig, men har aldrig åbnet op for tungetalen, fordi de har en forkert forventning. De tror, de skal have hele ordbogen inde i hovedet og perfekt udtale, før de kan begynde. Men tungetale handler om at turde åbne munden, sætte lyd på og stole på, at Gud giver ordene. Det begynder ofte ganske stille og småt, men når vi øver os og bruger det, vokser det. Stolthed kan også forhindre os i at bruge tungetale, fordi vi er bange for, hvad andre tænker, eller vi føler os ydmygede. Men når vi lægger stoltheden væk og tør adlyde Guds kald, oplever vi Hans storhed.

Tungetale er et tegn, der skal følge dem, der tror. Jesus sagde det klart. Det er ikke noget, vi måske kan opleve, hvis vi er heldige. Det er noget, der skal være en naturlig del af vores kristenliv. Når Helligånden kommer over os, får vi kraft til at være Jesu vidner, til at drive dæmoner ud, helbrede syge og tale i nye tunger. Vi skal stræbe efter åndsgaverne, ikke bare slå os til tåls med det, vi har. Paulus opfordrer os til aktivt at søge gaverne, især dem, der opbygger andre, men også den personlige tungetale, som styrker vores eget åndelige liv.

Citat fra undervisningen: Jesus, Han siger, de her tegn skal følge dem der tror. Det er ikke noget med at I kan komme ud for at I ser nogen troende hvor de her tegn måske følger med hvis I er heldige. Han siger, de her tegn skal følge dem, der tror.

Relevante søgeord: tungetale – Helligånden – åndsgaver – dåben med Helligånden – profeti – Pinsedag – Paulus – Korintherbrevet – opbyggelse i troen – bøn i Ånden – åndelig kraft – kristen vækst – bibelundervisning – discipelskab – nådegaver – tro og handling – kristen praksis – menighedsliv – personlig andagt

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Tungetale… hva’ for en fisk?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Tungetale... hva’ for en fisk?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal snakke om tungetale.

Det er simpelthen bare fantastisk, fordi tungetale er bare et emne, som rigtig mange kristne grene kan komme op og toppes om. Rigtig mange. Som i rigtig mange. For skal vi have tungetalen? Er det kun nogen, der får tungetalen? Er det alle kristne, der får tungetalen?

Er den overhovedet tilgængelig?

Dødt med apostlene? Hvor er vi henne?

Hvordan skal vi forholde os til det?

Hvordan skal vi bruge den? Find selv på flere spørgsmål og se med i næste afsnit.

Ja.

Øhm. Men jeg tænkte, hvordan gør vi det her? Hvordan får vi det lige struktureret? Og så bliver jeg enig med mig selv om, vi gør da bare det, vi går kronologisk igennem biblen, de steder hvor der står noget om tungetale. Det var da simpelthen, jeg synes, det var rigtig rigtig smart. Så øhm se, det aller allerførste sted, man hører noget om tungetale, det er faktisk Jesus, der taler om tungetale. Og det er jo ret interessant, fordi jeg tænker jo, jeg er så enormt naiv, at jeg tænker, at det Jesus siger, det må være rigtig vigtigt.

Og jeg tænker endnu mere, at hvis noget af det sidste han siger, faktisk handler om noget vi skal bruge, eller rete sagt det sidste han siger, bør have så meget værdi, at vi skal huske det, inden han tager afsted, at vi bør virkelig tage det alvorligt og gemme det herinde. Og noget af det aller allersidste, han siger, det er simpelthen fra Markusevangeliet kapitel 16 vers 17 til 20. Og jeg håber at I har hørt det her til bevidstløshed.

Og I kommer til at høre det mange gange nu fordi det er bare spitsen kllare.

Der står: “Og disse tegn skal følge dem der tror. I mit navn skal de uddrive dæmoner.

De skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder og drikke. Drikker de drybringende gift, skal det ikke skade dem. De skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.

Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd, og de drog ud og prædkede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

Så her først så hører vi en direkte befaling. Jesus han siger, de her tegn skal følge dem der tror. Det er ikke noget med at I kan komme ud for at I ser nogen troende hvor de her tegn måske følger med hvis I er heldige. I skal måske lede længe. Han siger heller ikke, at hvis I har lyst, så kan det måske være, at I et eller andet sted skulle overveje, men han siger, de her tegn skal følge dem, der tror. Og her taler han tilfældigvis ikke om kirkeretning eller kultur. Han taler om dem, der tror på Jesus.

Så er den egentlig ikke så meget længere.

Og efterfølgende så læser vi netop om, hvordan disciplene der står, men de drog ud og prædkede alle vegne, og Herren tegn, som fulgte med. Hvad var det for nogle tegn? Ja, det var dem, vi lige læste før. De skal drive dæmoner ud. De skal tale i nye tunger og så videre. Så Jesus, han taler om det her tungetale.

Men vi ved egentlig ikke rigtig. Jeg jeg tænker lidt, hvis jeg har været discipel på det her tidspunkt, så har jeg tænkt, whereet egentlig helt præcis han mener med det der nye tunger. Altså hvad er det for noget?

Og så sker det.

Vi går videre til Apostlenes Gerninger.

Det aller allerførste, der står der faktisk også, hvad Jesus har sagt.

Der står i kapitel 1 vers 3 til fem: “Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede i det han i 40 dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålag han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som faderen havde lovet.

om det I har hørt mig sige, Johannes Døberen døbte med vand, men I skal døbe med Helligånden, eller I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage. Døbes med Helligånden.

Altså det her, det er jo så ret nyt, ikke? Fordi disciplene de blev døbt med vand, altså helt under vand, gennemvedning.

Øh, ordet dåb baptiso betyder gennemvæning, ø, neddykelse. Fuldstændig ind i alle fibre. Og nu taler Jesus om at blive døbt, altså gennemvæet med Helligånden. Hvad er det han snakker om?

Så får de jo at vide, at nu skal de blive indenfor, og de må ikke tage nogen som helst steder hen, og de skal vente til Helligåndens kraft kommer over dem.

Og jeg tænker, at på det her tidspunkt disciplene, de har været sådan lidt frustreret deres først, altså prøv lige at sætte jer ind i deres sted. Først så går de sammen med en lærmester. De ser tegn, de ser under, og de ser mirakler. Wow, Jesus han er vild. Så dør han.

Og de står og tæn, nej seriøst, mand, hvad er det for noget? Og han har jo fortalt dem, at han vil opstå, men der er ingen af dem, hvor 10øren virkelig er faldet. Det det er virkelig interessant.

Der er ingen af dem, der tænker, wow, han skal jo nok stå op for de døde. Nej, de går virkelig ind i sorg, fordi de kigger på det fysiske. De kigger på det, der rent fysisk sker. Og de har ingen ide om, hvad er det her for noget med den åndelige verden, og hvad er det Jesus har lovet, og hvad er det, han har sagt og gjort?

Øhm, det er ret interessant.

Så sker der det som next step, at han opstår, og de tænker, wow, nu har vi ham tilbage. Nu er han her. Vi kan slet ikke genkende ham, men han er der jo. Og de går og taler med ham, og de får åbenbaringer, og de wow, hvor er det godt.

Og efter en god måned, heø, farvel igen.

Nej, nu mister de lige alt, hvad de troede, de havde. Først så bliver han slået ihjel, og endelig så er det godt igen. Og nu tager han sandelig frivilligt afsted. De bliver overladt til sig selv. Det må have været et eller andet sted helt enormt op og ned og op og ned og dybt frustrerende at være discipel.

Men netop for at de ikke skal være overladt til sig selv, så sender Gud Helligånden.

Og der står Helligånden, han siger alt det Jesus har fået at vide, at Helligånden skal sige. Så det vil sige, han bliver vores vejleder. Han bliver vores retleder. Og det er det, der sker på Pinsedag. Apostlenes gerninger to, det første 13 vers, det er simpelthen guf. Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet, og med et kom der fra himlen en lyd som et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad.

Og tunger, som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

Der blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad ånden indgav dem at sige.

I Jerusalem bodede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stemledes folk sammen, og de blev forvirret, fordi hvert enkelt hørte dem tale på deres eget modersmål. De var ude af sig selv og forundring og spurgte: “Hør, er de ikke galilæer alle de der taler? Hvordan kan det så være at hver sig hørte på vores eget modersmål?

Vi parter og meter og ilamitter. Vi der bor i Mesopotamien, Judaa, Kapadonien, Pontus og provinen, provinsen Asien, Fygien og Pamfylen, Egypten og Kyrene i Libyen. Vi tilflyttede romere, jøder, proselytter, kreere og arabere. Vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål. Alle var ude af sig selv. Og i deres vildrede spurgte de hinanden, hvad skal det betyde?

Men andre spottede og sagde, de har drukket sig fulde i sød vin.

Så her kommer det, hvad hedder det, her kommer Helligånden til disciplene med fuld skraldebang.

Der kommer det her mægtige vindshus.

Prøv engang at tænke jer. Nu sidder I som de her disciple. I I er dybt frustreret, fordi Jesus er taget afsted igen, og I har fået at vide, I skal vente indenfor.

De må ikke tage til Jerusalem. De skal blive og vente.

Og så kommer den her.

Og pludselig så ser de helt fysisk, hvordan der er flammer på hovedet.

Og pludselig begynder de alle sammen at tale i nye tunger. Og det sjove det hele det er, de fatter jo ikke selv, hvad det er, de siger. De forstår det ikke. De tror det er vulapyk, fordi de forstår ikke alle mulige arabisk og med medisk og pamhyliansk og egyptonitisk og hvad man ellers har af sprog.

De forstår det ikke.

Det må have været kaos.

Og alligevel så er det Guds ånd der kommer med så meget fred og så meget power og så meget overbevisning.

Øhm.

Og derfra så hører vi faktisk ikke sådan særlig meget omkring tungetalen i det første lange stykke af Apostlenes Gerninger. Øhm. Vi skal bladre helt hen til kapitel 10 i Apostlenes Gerninger, så kommer der faktisk en rigtig rigtig interessant beretning.

Og det her det er beretningen om Peter, som kommer ind og skal tale i Kornelius’ hus.

Peter på det her tidspunkt, han har jo lige fået et syn af Gud med en du, der bliver sænket ned tre gange med en masse urene ting på, øh, som jøderne ikke måtte spise.

Og han hører Gud helt klart sige, at han skal bare spise det. Slagt det og spise det.

Og Peter har sådan: “Nej, nej, næ, nej, det kommer ikke til at ske.” Og hvad sker der? Så banker det på døren, og han bliver hentet hjem til Kornelius’ hus.

Og det er jo så vildt, han får det her billede, fordi på det her tidspunkt, der var det forbudt at være sammen med andre end jøder, hvis man var jøde. Det kunne simpelthen ikke gå. Hvis du var jøde, var du sammen med en jøde. Du talte ikke med hedningerne.

Han får det her syn. Han bliver mødt af Kornelius. Og Gud stadfæster så klart.

Det her det er nemlig interessant, fordi Kornelius spørger jo, hvad er det, du har at fortælle? Vi skal høre, hvad er det du har at fortælle, Peter? Og Peter forkynder jo hele evangeliet. Fortæller om Jesus, fortæller om korsfæstelsen, fortæller om opstandelsen, fortæller om det evige liv og hvor vild Gud er. Han er jo begejstret.

Og hvad sker der? Guds ånd bekræfter det og falder ind over alle de mennesker, der er forsamlet her.

Og de får tungetalen som tegn på, at Helligånden brager igennem.

Wow. Og Peter står bare fuldstændig. Åh, de er hedning i dem her. Å, og Helligånden han ramte dem. Wow. Han må godt nok mene det. Hold da op. Så det vil sige, Helligånden kommer over hedningerne nu, og de får lov til at få del i Helligånden. Så tungetalen kommer Øhm, og så går der faktisk lang tid igen, inden vi hører om tungetalen igen. Det er ikke sådan noget, der igennem Apostlenes Gerninger bliver talt en forfærdelig masse om, men der kommer nogle brudstykker, som er helt fantastiske, og som bekræfter det, som senere står i nogle af brevene. Og en af de historier, som også står talt, det er er øhm, hvad hedder det i Korint. Det det her det er Apostlens Gerninger 19.

De første syv vers. Der står der, mens Apollus var i Korint, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Der møder han nogle disciple og spurgte dem: “Fik I Helligånden, da I kom til tro?” Og prøv lige at høre. Der står her, der mødte han nogle disciple.

Det vil sige, det er ikke bare hvem som helst. Det er ikke bare nogen, der tror.

Men det er faktisk nogen, der har valgt at følge Jesus og være discipel af ham.

Så det er altså folk, der virkelig er ind og bare vil det her. Så spørger han, fik I Helligånden, da I kom til tro? De svarede: Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd. Paulus spurgte: “Hvilken dåb der døbt med?” De svarede: “Med Johannes dåb.” Så sagde Paulus, Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter.

Øh, det vil sige på Jesus. Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn.

Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Der var vel i alt 12 mand.

Wow.

Så Paulus her, han lægger hænderne ind over. Helligånden kommer ind over de her disciple. Så det vil sige, disciplene har faktisk her gået i egen kraft, fordi de har haft en brand på Jesus. De har haft troen, men de har gået i egen kraft. Nu kommer Helligånden når dem.

Tungetalen bekræfter det, og de kan nu gå ud og gøre tegn under og mirakler, fordi Helligånden kommer til at virke igennem det. Wow.

Det er præcis det samme, vi ser i dag.

Der er rigtig mange troende, som tror på Jesus, men som ikke har fået Helligånden og faktisk ikke ved, at de kan få Helligånden.

Men det kan de præcis ligesom vi oplever det her.

Mange ved godt, at der er en Helligånd, men tænker, ah, det er jo ikke, altså skal jo ikke nødvendigvis døbes med Helligånden. Altså mange kæder det sammen med vanddåben. Mange kan ikke forholde sig til, hvad betyder det egentlig, når Helligånden kommer. Men når Helligånden kommer, så er det bare, at det skaber liv. Det skaber kraft.

Går vi så en tand videre, fordi der står faktisk ikke rigtig mere om tungetale i Apostlenes Gerninger, men så begynder vi at høre om tungetalen primært i et enkelt brev, og det er korinterbrevet.

og i korinterbrevet der står der faktisk en hel del om tungetale, og alligevel så står der faktisk ikke særlig meget. Og det at det ikke står så totalt uddybende og 100%, det gør at det desværre hos rigtig mange bliver sådan et splid spørgsmål. Øhm fordi vi ved at der er flere forskellige slags tungetaler. Paulus han skriver her øh til korinterne kapitel 12 vers 7 til 11: Det som ånden åbenbarer får hver enkelt til fællesgavn. Og det her der er tale om egentlig hvordan man holder et møde, hvordan man holder en forsamling, hvordan man holder en gudstjeneste, hvordan man priser Gud sammen. Så det som ånden åbenbarer får hver enkelt til fællesgavn.

En for at gennem ånden den gave meddele visdom. En anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. En for at tro ved den samme ånd. En anden nådegave til at helbrede ved den ene og samme ånd. Og igen får en anden kraft til at gøre mægtige gerninger. En får den gave at tale profetisk. En anden evne til at bedømme ånder. En får forskellige slags tungetale. En anden evne til at tolke Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.

Så her ved vi, der er forskellige slags tungetale. Og så er der mange, der vil sige, ja.

Her står der jo, at en gør det, en gør det, en gør det. Så kan du ikke stå og sige, at bare fordi Helligånden bor en, så skal man kunne tale i tunger. Jo, det kan jeg. For det der står her, det er til menigheden. Det vil sige, når vi samles til en forsamling, hvor vi sammen op eller ophøjer Gud, hvor vi priser Gud, det er der en får gaven til at tale i tunger, en til at helbrede. En til at udlægge en tungetale, en til tro, en til alle de her forskellige ting. Hvis nu alle, der sad her fik samme gave på et møde. Hold fast i en forvirring, der ville være. Og det er jo netop det, der er så fantastisk. Det er at vi er skabt som forskellige lemmer på samme legeme.

Og det betyder at jeg vil kunne opleve for eksempel at jeg sidder til et møde og den ene gang, der oplever jeg, wow, gå op og tal profetisk.

Det kan være næste gang, der skal jeg absolut ikke tale profetisk. Der kan det være, jeg får en tungetale, som skal udlægges.

Det kan også være, at lige pludselig så får jeg et kundskabsord, for jeg kan simpelthen, jeg oplever bare sådan Gud siger, der er en her, der har ondt i venstre knæ.

De her gaver, det er nogen, vi får alt efter, hvor der er behov for det. Og det er ikke hver gang, der er behov for, at en kommer op og siger, jeg oplever simpelthen, at der er en her, der har ondt i venstre knæ. Må jeg bede for dig?

Så derfor så er det jo klart, at det står på den her måde. Vi skal ikke gøre det samme, og vi skal ikke gøre det på en gang. Det er super vigtigt.

Paulus går lidt videre i kapitel 12 vers 27 til 31. Der skriver han: “I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogen til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere. En videre nogen med kraft til at gøre mægtige gerninger. En videre nogen med nådegaver til at helbrede. Til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle eller profeter eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetalen?

Stræb efter de største nådegaver. Og jeg vil vise jer, og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.

Se, det her, det er jo igen faktisk en bekræftelse af det andet. Men her der stiller han det her retoriske spørgsmål.

Kan alle kan alle tale i tunger?

Kan alle profetere? Og svaret er faktisk nej.

Eller svaret er faktisk ja, det kan vi.

Men svaret er, vi gør det ikke. Der er mange, der står, vi skal stræbe efter gaverne. Der står, vi skal stræbe specielt efter dem, der er til gavn for andre. De store gaver skal vi stræbe efter. Men der er rigtig mange, der bare sætter sig ned og slår sig tilfreds med, jamen det her, det er fint nok. Det er okay for mig. Jeg behøver ikke mere. Men Paulus, han er så klar og siger, stræb nu efter gaverne. Kom i gang pomfrit.

Stræb efter dem, som er til gavn for fællesskabet, som er til fællesopbyggelse.

Du skal ikke stræbe efter det, fordi du egoistisk vil rejse dig op, men du skal stræbe efter det, fordi du faktisk ikke vil komme for at nyde, når du er sammen til en en samling, til et møde, til en gudstjeneste. Men du vil komme for at bidrage. Du vil komme for at ære Gud og give det ind i fællesskabet, som han har lagt på dig. Det ønsker han af hver enkelt af os.

Han ønsker ikke, at vi bare skal sætte os tilbage. Og det er jo ret interessant. Øhm, men så sker der jo det, at I har nok hørt den her tese. Mange siger jo jo.

Men det var jo dengang. Tungetalen var der dengang. Det kan vi læse om. Men vi ved jo også, at den er uddød. Den uddøde med apostlene. Og det står der så tydeligt i biblen, at det vil ophøre.

Og fordi det står i biblen, så er vi også nødt til at forholde os til at tungetalen, I vil høre det i rigtig mange kirkeretninger, at folk simpelthen siger tungetalen er vulpyg, det er rubbish, det er affald, det er garbage.

Dem der taler i tunger, det er noget vrøvl. Øh, så lad være, fordi der står i Korinterbrevet 13 sammen med alt det andet, der står der, det her det kommer efter kærlighedskapitlet, hvor der står om kærligheden, alle de her fantastiske egenskaber, der er ved kærligheden. Så står der øhm Korinterbrevet 13 vers 8 til 10: Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå. Tungetalen den skal forstå og kundskab den skal forgå. For vi erkender stykkevis og vi profeterer stykkevis men når det fuldkomne kommer skal det stykkevis forgå.

Ja da der står det. Det er ophørt. Kan I se det? Det er ophørt.

Eller er det for hvad er det fuldkommen?

Hvad er det fuldkomne?

Der er kun en, der er fuldkommen, og det er Jesus Kristus.

Er Jesus kommet igen?

Nej.

Når han kommer, så er jeg ikke i tvivl om, at det er der det hele ophører, for så er der ikke brug for det. Lige nu der får vi et brudstykke af et profetisk ord. Vi får et brudstykke af en tungetale, som kan udlægges, som er noget profetisk. Vi får brudstykker og visdomsord, kundskabsord ind i menneskers liv. Men når vi er sammen med Jesus med det fuldkomne, så er det ikke længere nødvendigt at få brudstykker.

Det Gud han giver os, det Helligånden giver os igennem sine gaver, det er stykkevis åbenbaring af hvem han er.

Og det får vi også igennem tungetalen.

Så derfor der står intet sted i biblen, at det er ophørt. Men der står, det kommer til at ophøre.

Og det er interessant, fordi hvis man slår det fuldkomne op for at se, hvad er det egentlig, der ligger i ordet det fuldkomne, så betyder det både det fuldendte, det fuldkomne, som det er årsat med, men det betyder også det der er bragt til måls.

Lige nu er vi ikke der, hvor alt er bragt til måls, men når Jesus kommer, wow, hvor er det fantastisk.

Men nu står der de her forskellige fire forskellige eller ikke fire, der står forskellige slags tungetale. Og hvor mange slags er der så? Og hvad er det for nogen?

Og reelt så siger vi, der er tre typer af tungetale. Men vi kan faktisk godt gå et skridt videre og sige, jamen faktisk, hvis vi skal gå helt ned i detaljen, så er der faktisk fire former for Den ene tungetale, det er den, vi hører om på pinsedag. Det er et regulært sprog. Det er et helt almindeligt sprog, som man faktisk forstår. Og jeg kan huske, at vi havde en øh for nogle år siden, der havde vi en gut fra England, der kom og netop underviste os, og vi blev delt op i små grupper, og så skulle vi prøve at profetere ind over hinanden, men vi skulle også prøve at sidde og tale i tunger ind over hinanden og prøve at udlægge tungetalen.

Og når man ikke har prøvet det, så kan man tænke, det der, det er da godt nok noget grænseoverskridende værk. Det synes jeg da godt nok er mærkeligt. Og han synes bestemt også, det var grænseoverskridende.

Så han kommer i gruppe med et par andre stykker, og så begynder han at skal tale i tunger ind over de her mennesker for at høre om der er nogle andre der får en udlægning af det. For det var det hele øvelsen gik ud på. Og imens han begynder at stå og tale i tunger over det her par, så begynder de bare at smaske grine af ham. Og han begynder bare at tænke: “Åh mand, nu har jeg gjort noget helt forkert. Det her det Jeg vidste, jeg skulle bare ikke have gjort det. Jeg kan ikke finde ud af det.

Og det de så siger til ham, det er, de har været missionær. Jeg kan ikke huske, hvor det var, et eller andet sted i en eller anden lang bortstand.

Den tungetale, han kom med, var ikke en tungetale, der skulle udlægges, men det var en tungetale med et regulært sprog, hvor der blev sagt, I er mine børn, og jeg elsker jer. Og det blev bare gentaget igen og igen og igen. Og han anede ikke. Han havde ingen ide om, hvad det var. Han var overbevist om, at han bare sagde et eller andet vul pyyk. Og så var der en anden en, der skulle tolke det, men det var slet ikke den tungetale, der kom ud af hans mund.

Og der er mængder af vidnesbyrt rundt omkring på, at man oplever den her form for tungetale, når man tør.

Men tør man det? Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt jer det før. Det har jeg sikkert. Men jeg kan huske så tydeligt, at at jeg stod på et tidspunkt, vi var i Israel, og jeg møder en gut dernede, som har Jeg kan ikke huske, om det var hans ben eller hans arm, men han var i hvert fald, han havde det ikke særlig godt. Og jeg var henne og prøve at spørge, om jeg måtte bede for ham. Og han forstod da overhovedet ikke engelsk, og han forstod slet ikke dansk og langt fra tysk. Og så mit øvrige sprogudvalg var ikke så stort, så jeg vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle kommunikere med ham.

Og jeg havde bare sådan, åh, kom nu. Jeg prøvede med tegnsprog og spørge om jeg måtte bede, og jeg fik lov at bede, og han stod bare m tænkte, nå men fint, jeg beder for ham.

Og der skete bare ikke noget. Og vi gik ind i den kirke, der lå omme bagved dernede i Jerusalem.

Og på vej ud der havde jeg bare sådan, du skal gå ned, og så skal du tale i tunger til den mand.

Og han var sådan, det der, det [latter] kommer ikke til at ske. Det skal jeg simpelthen ikke. Og der blev bare så stærkt lagt på mig igen, gå ned og tale i tunger til den mand.

Og helt seriøst, jeg var simpelthen en kylling. Jeg gjorde det ikke. Og jeg gik, og bagefter så havde jeg bare sådan, åh mand, det der, det var min stolthed, som gjorde, at jeg ikke fik Guds storhed at se.

Og jeg tror ofte så har vi det på den måde, når Gud han kalder os ud i sådan en situation, så lægger vi menneskelige begrænsninger eller menneskelig stolthed ind. Og det betyder også, at vi fratager faktisk os selv fra at se Guds storhed og se Gud faktisk vi ikke igennem vores liv.

Og jeg tror også, det er derfor vi ikke ser så ofte lige præcis den her type af tungetale, fordi vi måske ikke har så meget med alle mulige andre nationaliteter at gøre. Og har vi, så tør vi måske ikke lige helt at gå hen til en eller anden og tale i tunger på den måde. Bare det at stille sig op og få en tungetale, der skal udlægges, fordi det er den anden form for tungetale. Det er den tungetale, som vi absolut ikke fatter en bønne af. Men når man er på et møde sammen, kan det være, der er en, der får den her hjertebankende overbevisning. Gå op, giv en tungetale, og alle holder mund, lytter, og så er der en, der får en udlægning. Eller det kan være, der er en, der får en udlægning til første halvdel, og en, der får en udlægning til anden halvdel. Det er ikke en oversættelse ord for ord, men det er en udlægning, hvor helligånden simpelthen kommer ind og fortæller, det her, det er det, der bliver talt om. Så det vil sige, de to første former for tungetale, det er til offentlig hjælp.

Det er til offentlig at løfte mennesker frem. Det er for at herliggøre Guds rige.

Og meget interessant faktisk.

Så jeg ved ikke om I lod mærke til, da vi startede med at læse omkring Pinsedag.

Der stod der i Jerusalem boede der nogle fromme jøder fra alle folkeslag under himlen.

Da nu denne lyd hørtes, stemledes folk sammen, og de blev forvirrete, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. Her er der tale om de fromme jøder.

Men hvis vi går ned i slutningen af dig og læser, så står der: “Men andre spottede og sagde, de har drukket sig fulde i sød vin.”

Har I nogensinde lagt mærke til det? De mennesker, som havde et rent hjerte, de mennesker som ville, de mennesker, der her bliver kaldt fromme. De fromme jøder, de forstod hvad der blev sagt, men de andre de spottede og hånede dem.

Og vi ser faktisk præcis samme scenarie.

Det er bare ikke tungetalt det her. Det er Gud der taler. Det kan vi læse i Johannesevangeliet kapitel 12 vers 28 til 30. Så Jesus han han beder, så beder han: “Far, herliggør dit navn.” Da lød der en ryst fra himlen. Jeg har herliggjort det, og jeg vil dig herliggøre det. Folkeskaren, som stod der og hørte da, hørte det, sagde, at det var torden.

Men andre sagde: “En engel talte til ham.”

Jesus sagde til dem: “Den ryst lød ikke for min skyld, men for jeres.” Det vil sige, nogen hørte Guds stemme som bare: “Wow, der kom der torden. Det var da lidt random.” Og andre hører faktisk den her regulære stemme og bliver helt forvirret. Wow, det må jeg være en engel, der har talt. Hvem skulle det ellers være? Fordi Gud ønsker at åbenbare det til dem, som er ærlige i sind, til dem, der har et ærligt hjerte.

Så har vi den næste tungetale, som er til personlig opbyggelse og kun personlig opbyggelse. Og det er den tungetale, vi ikke fatter en bjæ af. Det er den, vi får, når vi får Helligånden. Og jeg vil våge den påstand og sige, jamen jeg har Helligånden, men jeg kan ikke tale i tunger. Så vil jeg våge den påstand og sige, jamen hvis du har Helligånden, så kan du tale i tunger.

Ofte så gør man det ikke, fordi vi ikke ved, hvordan fordi man har en forkert forventning om, jamen jeg kan jo ikke tale i tunger, hvis ikke jeg har fået hele ordbogen inde i mit hoved. Jeg skulle gerne have loadet hele ordborden ind, og så skal jeg også have den rigtige udtale. Og så skal jeg også lige have grammatikken på plads. Og når jeg forstår grammatikken og har skal i hvert fald have i hvert fald 5000 af de mest anerkendte ord. Dem skal jeg lige have, så kan jeg begynde stille og roligt at tale.

Men så er jeg simpelthen nødt til at sige, det kommer aldrig nogensinde til at ske. Og så får du aldrig tungetalen, hvis det er det, du tænker. For tungetalen er ganske enkelt, at du tør at lukke din mund op. at du tør at sætte lyd på og stoler på, at Gud han giver dig det, du skal sige, og så begynder det at flyde. Og jeg nogle gange kan der selvfølgelig ikke nogen, hvad ved jeg, dæmoniske bindinger, som gør, at man ikke kan, men jeg vil sige, hvis du har Helligånden, så kan du bede i tunger, fordi der står at det er et tegn, som skal følge dem, der tror. Og når vi læser i biblen hele vejen igennem, så står der netop, at tungetalen kommer som et tegn på, at Helligånden er der. Wow.

Så ja, alle der er døbt med Guds ånd kan tale i tunger. De ved det bare ikke.

Ikke alle.

Øhm, Paulus han fortæller i forhold til det her med, at det er til personlig opbyggelse. Hvis vi læser i Korinterbrevet øh det 14. kapitel, de første par vers, så står der: “Jag efter kærligheden og stræb efter åndsgaverne.

Især at tale profetisk.” Så prøv her kommer det igen. Stræb efter Stræb efter dem. Hvad betyder det at stræbe? Det betyder have en længsel. Det betyder, jeg vil det her. Jeg gør det.

Jeg sætter alt ind på det. Jeg Jeg øver mig. Jeg kommer til det her. Så stræber du efter det. Ligesom hvis du stræber efter at blive, hvad ved jeg, advokat.

Den måde du stræber på det eller stræber efter det, det er ved at du begynder at tage en masse uddannelse. Du læser jeg ved ikke hvor mange år. Du læser jura, du læser alt muligt for at blive den advokat som du stræber efter hver. Hvis du stræber efter, hvad hedder det, åndsgaverne, så betyder det, at du har en længsel herinde efter at få gaverne og bruge gaverne. Og så du begynder at øve dig i at bruge gaverne.

For eksempel mødes med nogle stykker, mødes tre, fire, fem stykker og sige, så kan vi ikke aftale. Nu begynder vi at simpelthen prøve at profetere ind over hinanden. Og så kan det godt være, man går helt galt i byen de første mange gange. Men det er jo netop det at øve sig. Det er det at lade Helligånden virkelig, det er det at lære at lytte.

og tro mig, jeg er gået galt i byen rigtig mange gange, specielt i starten.

Og nu oplever man, jo mere man bruger det, jo mere får man. Øhm, vi har rigtig rigtig mange udfrielser. Rigtig mange udfrielser. Og jeg vil sige, hvis ikke Gud ledte under de her udfrielser og nogle gange fortalte, okay, nu skal du bede ind i det her emne. Nu skal du for eksempel adressere den dæmon med det der navn, eller fortæller, der er så mange dæmoner i, eller den her person har tidligere i sit liv kæmpet med det her. Hvis ikke Guds ånd taler de her ting ind, så kan det nogle gange være enormt svært at få hul på og få det smidt ud. Og det er derfor, det er så vigtigt, at hele vejen igennem, der er det Gud sådan, der leder os. Og jo mere skærp vi bliver på Guds ånd, jo mere vil vi også opleve, at det er spot onå, og hvordan Gud han bare virker, og hvordan enhver åndsmagt, som ikke er fra Gud, simpelthen er nødt til at bøje knæ. Der er så meget kraft i det, når vi går i åndens gaver. Men så står der videre her: “Den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud.” Ingen forstår ham jo. Det han taler ved ånden er hemmeligheder. Nu er der tale om den personlige tungetale her. Men den der taler profetisk taler til mennesker til opbyggelse, formaning og trøst. Den der taler i tunger opbygger sig selv.

Det er igen den personlige tungetale, der taler om her. Men den der taler profetisk opbygger menigheden.

Jeg ser gerne at I alle taler i tunger.

Det her det er den profetiske.

Men hellere at det taler profetisk, fordi det er til opbyggelse.

Øh, og det er også igen Paulus, han differentierer så meget her. Det er fedt med det personlige, for vi har brug for at blive opbygget. Men det er endnu vigtigere, at vores mål ikke er vores egen navle, men de mennesker, vi er sammen med. Og derfor går han videre.

For den der taler profetisk er større end den der taler i tunger. Hvis han da ikke tolker det han siger, så at menigheden kan blive opbygget. Hvis nu jeg kommer og taler i tunger til jer brødre, hvad gavn har I så af det? Hvis jeg ikke også giver jer en åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring. Sådan er det også med livløse ting, der frembringer lyd, en fløjte eller en harpe. Hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan kan det så man så opfatter det, der spilles eller fløjtes?

Hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? Sådan er det også med jer. Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften.

Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt. Men kan jeg ikke sproget, vil jeg stå som en fremmede for den, der taler det, og han som en fremmed fra mig? Sådan er det også med jer, når I lægger stor så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener og opbygger menigheden.

Så her er der helt klart tale om den her øhm tungetale, som er til vores opbygning.

Og det er klart, at er vi i en forsamling her, og hvis den ene efter den anden efter den tredje begynder at rejse sig op og tale højt i tunger og tage mikrofonen og tale i tunger, og der er absolut ingen, der kommer og udelægger det. Det giver jo absolut ikke mening. Det er jo fuldstændig, det er vanvid.

Det vil ikke give mening. Og det er lige præcis det scenarie Paulus her, han taler om, at hvis ikke der er nogen, der kan tolke det, så hold jeres mund.

I hvert fald hvis du gør det offentligt på den her måde.

Øhm, men han siger bestemt ikke, vi skal holde vores mund. Det kommer til lidt senere. Netop. Han ønsker netop, vi skal bruge det.

Øhm, en anden eller det er så den fjerde tungetale faktisk, hvis vi opdeler det på den måde. Det er også den her personlige tungetale, som vi ikke forstår noget af, men som faktisk er forbø for andre igennem tungetalen.

Der kan vi både selv vælge at sige, okay, Gud, jeg vil rigtig gerne bede for ham der eller for hende der. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bede med mine ord, fordi jeg synes, de er udtømt. Så nu slår jeg simpelthen over i tungetalen, og så er det min ånd, der beder for den her person. Og nogen vil simpelthen opleve, når man gør det, så kan tungetalen simpelthen skifte, og så kan man bede for den her person.

Andre kan opleve for eksempel, at de bliver vækket om natten eller pludselig får en indskydelse. Du skal tale i tunger nu. Og så kan man begynde at tale i tunger og tale og tale og tale og tale. Og nogen kan så opleve og virkelig få den der, så nu er du færdig. Andre oplever den der, når de stopper, ah ah, du er ikke færdig. Og så presser man på og bliver ved.

Og der kan man spørge Gud, hvad var det egentlig, jeg bad om Gud? Og ofte så vil Gud også åbenbare for dig, hvad var det du bad ind i? Og oftest så er det for en kristen bror eller søster, du beder for, uden at vide det. Og der står faktisk også, det bliver bekræftet i Romerne 8 øhm vers 25 til 27. Der står der, men vi håber på det, vi ikke ser, venter på det med udholdenhed, og også ånden kommer os til hjælp i vores skrøbelighed. For hvordan skal vi bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men ånden selv går i forbøn for os med uudsigelig sukke. Og han, som renser af hjerterne, ved, hvad ånden vil. For den går i forbø for de hellige efter Guds vilje.

Så Guds ånd kan presse på sige, kom nu.

tal. Du ved ikke, hvad du selv skal tale, men tal i tunger. Lad ånden bede.

Og du vil simpelthen ofte oplever man, at tungetalen får et fuldstændig skift, når det er på den her måde.

Vi ved også, at i korinterne 14 18 til 19 øh, det kan I selv læse, når I kommer hjem, der står der, hvordan Paulus han faktisk taler mere i tunger end nogle af de andre.

Så vi ved, at Paulus er en mand, der virkelig, virkelig, virkelig taler rigtig meget tunger. Øhm, og han må virkelig tale enormt meget tunger, når han så selvsikkert kan sige, jeg taler i tunger mere end alle andre. Han må virkelig, virkelig, virkelig tale meget tunger.

Øhm, og det er der jo en grund til, han gør.

Øhm, så er der mange netop af de her mennesker, der mener, at jamen tungetalen, vi skal holde vores mund med det. Vi skal også holde mund med det i menigheden. Og i øvrigt så Paulus han modsiger konstant sig selv i alt det her. Og et af deres argumenter til det her, det er faktisk fra korinterne 14 vers 22 til 25. Der står der: “Derfor er tungetalet et tegn ikke for de troende, men for de ikke troende.”

Og profetisk tale er ikke for de ikke troende, men for de troende.

Hvis nu hele menigheden kommer sammen og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udforstående eller nogle ikke troende ind, vil de så ikke sige, I er vanvittige.

Men hvis alle taler profetisk og der kommer ikke trroende eller uforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle. Det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på ansigtet, tilbede Gud og udbryde. Gud er virkelig hos jer.

Men prøv lige at høre, hvad der står til at starte med. Derfor er tungetale et tegn for de troende.

Eller derfor er tungetale, derfor er tungetale et tegn. Ikke for de troende, men for de ikke troende.

Og så fortsætter han bagefter og siger faktisk præcis det omvendte. Hvad er det egentlig manden har gang i?

Her taler han om de to forskellige typer af tungetaler.

Han taler om den personlige tungetale.

Hvis alle står og kommer op og tager mikrofonen og begynder at tale de her tungetaler, og der ikke er noget som helst, der bliver overhovedet tolket eller udelagt, og der kommer en ind ad døren og bliver ved med at høre de her mærkelige ting.

Det er jo ikke noget, der ophøjer Gud.

Men når der kommer en udlægning på det, så er det lige pludselig et tegn for de ikke troen.

Både fordi det kan være en, der bliver udlagt, men også fordi at det kan være det her regulære sprog. Prøv at tænk, at jeg føler, wow, jeg skal simpelthen op og give den tungetale nu. Jeg skal bare op og give den, selvom jeg ikke har lyst. Jeg skal simpelthen op og give den nu. Og i det øjeblik jeg giver den, så kommer der en fra Albanien ind ad døren.

Og min tungetale, det er albansk, men jeg aner det ikke, fordi jeg ved ikke, hvordan albansk lyder. Jeg har aldrig hørt albansk. Eller i hvert fald ikke så jeg ved, det var albansk.

pludselig så den besked, som jeg troede egentlig bare var, det var til ham, der trådte ind ad døren. Så er det, det bliver et tegn for den ikke troende.

Men bruger vi den personlige tungetale på den måde, så forsvinder tegnet, og så bliver det for de troende, hvor vi sammen kan stå og bede.

Og så er det netop, at man kommer over i den her jojo.

Det er jo så også derfor, det er vigtigt, at vi husker, at hvis man taler i tunger i en forsamling, så er det kun meget få. Det står to, højst tre. Og det skal vi huske. Og det er rigtigt, det står der faktisk. Men vi skal bare huske, at der er forskel på tungetaler.

Og det står i korinterbrevet kapitel 14, vers 26 til 40. Og jeg læser ikke det hele, men vers 26, der står der: “Hvad da, brødre, når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, en har en åbenbaring, en har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. Hvis nogen taler i tunger, så højest to eller tre og en af gangen, og der skal være en til at tolke det.” Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tige stille i menigheden.

Der er der rigtig mange, der stopper.

Men der står bagefter, men han kan tale til sig selv og til Gud.

Så det vil sige den personlige tungetale, som ingen forstår. Vi må gerne stå og summe som en bisværm, fordi det er vores bønnerum til vores himmelske far. Men du må ikke, at vi alle sammen går op en efter en efter en og tager mikrofonen og kommer med en personlig tungetale. Den går ikke pomfrit.

Men hvis du oplever, at Gud fortæller dig og lægger på dit hjerte den der tungetale, bring den. Der er en, der har en udlægning, så kom.

Så det er så vigtigt, at vi virkelig forstår, at der er forskel på tungetalen. Og hvis vi går hen til vers 39 i det her stykke, så står der netop: “Alsom, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger, men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til.” Det er så vigtigt.

Paulus her, “I må ikke hindre nogen i at tale i tunger.”

Det her det er så fantastisk, for det her det skriver han til korinterne.

Det vil sige korinterne de lærer det her.

Det vil sige det er ikke kun apostlene der taler i tunger.

Fordi han lærer korinterne det her.

Og hvis der er noget korinterne er, så er det en forhækset menighed, han har sagt, der lever i synd og lever i alt muligt skrammel. Men Paulus, han prøver virkelig, kom nu, kom nu, opbyg menigheden. Lad nu være at kigge på jeres egen navle. Kig nu på for hele jeres hellige legeme. Opbyg nu hinanden.

Kom nu. Det handler ikke om jer selv.

Det handler om alle mulige andre end jer. Kom nu. Hvem er det dog, der har forhekset jer? Omvend jer igen og igen og igen. Eller det er faktisk galaterne, han siger, hvem har forhækset jer? Men korinterne g, hvad hedder det? Paulus har en brand i hjertet til korinterne.

Han har en brand til at få dem til at rejse sig op. Han ønsker at få dem til at rejse sig op og sammen tjene Gud og ikke kigge på sig selv.

Og det er jo netop det, der er formålet med hele tungetalen. Det er faktisk at vi kommer tættere på Gud i vores egen relation også ved at vi tør at komme tættere på at rejse hinanden op. Tør at når jeg stiller mig op og har en tungetale, så tør tro på at der faktisk er en anden der har en udlægning.

Og det er svært. Og derfor er der mange, tror jeg, der har svært ved at gå op og sige, okay, jeg føler virkelig, jeg skal have en tungetale nu, men jeg tør faktisk ikke helt, fordi hvad nu hvis der ikke er nogen, der får en udlægning?

Ja, hvad så?

Så har du været lydig, og du har gjort det, der lå på dit hjerte, og Gud belønner din lydighed.

Hvis du tænker, nå, men jeg vil ikke gøre det. Hvad nu hvis der var en, der fik en udlægning? Hvad nu hvis det faktisk var fra Gud det, du fik? Hvad nu hvis det du fik faktisk kunne være med til at ændre et menneskes liv?

Hvad så?

Ville du være den, der forhindrede Gud i at tale igennem dig?

Og det er jo det, der også er sjovt, at hver især der kan vi have den her, åh Gud, vil du ikke godt bruge mig? Vil du ikke godt bruge mig? Jeg vil så gerne bruge af dig. Jeg vil så gerne, at du bare Jeg skal nok lægge mig selv ned og bare brug mig. Og når man får nogle af de her ting, for eksempel en tungetale eller et profetisk ord eller et kundskabsord, visdomsord.

Åh nej, det det er nok ikke lige mig det her. Jeg må nok hellere lige det her.

Det er de andre de er langt langt bedre til det her end mig.

Og problemet er, at hvis man gang på gang på gang siger nej, så lige pludselig så får man ikke flere ord. Så kommer der ikke flere tungetaler.

Der kommer ikke flere visdomsord, fordi Gud tager det og giver det til en anden, som er villig.

Betyder det, man ikke kan få det igen?

Nej, men du er nødt til at være villig, og du er nødt til at fortælle din himmelske far, sige okay ud. Jeg er virkelig ked af det her. Jeg forstår godt, at du har taget den pose med talenter, jeg havde, fordi jeg har ikke brugt dem. Jeg har virkelig virkelig virkelig virkelig virkelig klokket i det. Vil du ikke godt give mig den pose igen med den her ene talent?

Og så lad mig forvalte den her pose med den her talent, og så virkelig lad mig være lydig. Giv mig nogle ord. Giv mig nogle billeder. Giv mig noget en tungetale. Giv mig en udlægning, hvis en anden får en tungetale.

Og du vil opleve, at hvis du lyde i det mindste, så lægger Gud mere og mere og mere på dit hjerte. Og det her, det handler ikke kun i om at gøre det i en forsamling.

Det her, det handler også om det her, som jeg har sådan det her, det er en øveplads. Det er en læreplads. Det er her, vi har tillid til hinanden. Det er her, vi kan dumme os. Det er her, vi kan prøve af. Det er her, vi kan stræbe efter det. være vi kan prøve at lære Men når du kommer ud blandt din familie, blandt dine venner, sætter dig på en bænk, sætter dig nede ved åen, der kommer en hen og taler med dig. Det er der, du skal være lydig. Det er der, du skal have dine værktøjer klar. Og der skal du ikke begynde at tale i tunger, men det er der, din lydighed, den bliver skærpet. Og det er der, du så skal give det visdomsord eller dit profetiske ord.

Så med det vil jeg bare sige, brug det.

Lad være at pakke det væk. Brug det i hverdagen. Få den her længsel ind i Jeg vil tale i tunger lige så meget som Paulus gjorde. Vi ved ikke hvor meget, men vi ved det meget.

Eller jeg vil, jeg vil virkelig bede Gud om virkelig at lægge på mit hjerte, at jeg vil kunne udlægge det.

Jeg ville kunne få en profetisk tungetale. Jeg ville kunne få, jeg vil ture at stille mig op. Jeg vil ikke være ligesom ham Andreas der. Jeg ville ture at gå hen til ham der, den israelske mand, og komme med den her tungetal. Jeg vil ture gøre det også, selvom jeg bliver til grin.

Og sæt de der normer ind i ens eget liv. Det er det her, jeg vil. Sæt de der målsætninger.

Det er der, du får lov til at opleve Gud.

Og jeg har gjort mange ting, hvor jeg tænkte, åh mand, undskyld Gud, så har den næsten altid givet mig en ny chance.

Og det er der, man så griber den, og det er der, man så er lydig. Så vil bare sige, gå. Og det er ikke kun i det her, det er i alle åndens gaver. Gå og brug det. Stræb efter det. Virkelig stræb efter det. Jeg har hørt alt for mange, der har sådan, jeg vil da gerne tale i tunger. Det kunne være rigtig fedt, dejligt. Det vil jeg gerne.

Men de har ikke virkelig længslen inde i. De har ikke virkelig den her brand inde i. Jeg vil bare så gerne. For det står i Guds ord. Jeg vil bare så gerne.

Det samme med at helbrede syge. Jo, det kunne da være fint nok. Der var en, der blev rask, hvis jeg bad for fint. Men dejlig.

Stræb efter det. Kom nu. Stræb efter det. blive discipelgjort i det. Der står det et tegn der skal følge dig. Ja, det kan bare følge min nabo. Ja, det kan følge din nabo. Men er det ikke sjovere det følger dig? Er det ikke federe? Er det ikke fedt at se, at når du beder for en, at så smider de krykkerne? Er det ikke fedt, at hvis du befaler en dæmon at gå, så bliver mennesket sat fri fra depression og angst og frygt og sygdom?

Er det ikke fedt, at hvis du bringer en tungetale, at måske en profetisk tungetale, det kan ændre et menneskes liv?

Er det ikke fedt, hvis du får et visdomsord, du bringer det, et kundskabsord? Jeg mærker, der er en her, der er hundt i maven. Ah, det var dig, må jeg bede for dig? Wow. Ville det ikke være fedt? Ville det ikke være fedt, du kunne sidde på en bænk, der kom en hen ved siden af dig, og du oplever at kunne sige til den her person, undskyld, jeg jeg har virkelig en fornemmelse af, at du engang har været i trafikuheld og bare fået smadret din nakke. What? Hvor vil du det fra? Det ved jeg heller ikke, men jeg har en god far, som elsker dig, og som kender dig. Ville det ikke være fedt? Det ikke være fantastisk.

Der kommer du aldrig til, hvis ikke du får længslen i dit hjerte og stræber efter Guds gaver.

Man kan bare sige, gå, stræb og hvad er den han har sendt dig til at være.

Luk