Hvad siger Bibelen om Sabbat?

Hvad siger Bibelen om Sabbat?

Hvad siger Bibelen om Sabbat?

Tre citater fra undervisningen d. 2025-12-03

Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.

Jesus er vores hvile, og Han ønsker, at vi skal lægge alle vores bekymringer og alt, hvad vi er og har, over på Ham.

Hvad vil du helst? Holde en dag, hvor du holder en religiøs hviledag, eller kunne lægge alle dine bekymringer over på Ham?

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen handler om, hvad Bibelen siger om sabbat, og om vi som kristne skal holde sabbat eller ej. Der forklares, hvordan sabbaten blev indført i Det Gamle Testamente som en evigyldig pagt mellem Gud og det israelske folk, og hvordan den blev håndhævet med strenge regler og dødsstraf ved overtrædelse. Der gives eksempler på, hvordan Jesus udfordrede sabbatsreglerne ved at helbrede og gøre mirakuløse ting på sabbaten, og hvordan Han sagde, at sabbatten blev til for menneskets skyld, ikke omvendt. Der henvises til Paulus’ breve, som forklarer, at vi ikke længere er under Moseloven, men under nåde, og at hvis vi søger at blive retfærdiggjort ved loven, må vi holde hele loven. Der opfordres til at forstå, at Jesus er vores hvile hver dag, og at sabbat ikke skal være et religiøst ritual, men en livsstil, hvor vi går med Guds hvile og fred i hjertet.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/Jh14UFpoWPw

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Hvad siger Bibelen om Sabbat?'

1. Mosebog 2:2-3
På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

2. Mosebog 20:8-11
Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.

2. Mosebog 31:12-17
Herren sagde til Moses: Sig til israelitterne: I skal holde mine sabbatter, for sabbatten er et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at de skal vide, at det er mig, Herren, der helliger jer. I skal holde sabbatten, for den er hellig for jer. Den, som vanhelliger den, skal lide døden. Enhver, som udfører arbejde på den, skal udryddes fra sit folk. I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være fuldstændig hvile; den er hellig for Herren. Enhver, der udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israelitterne skal holde sabbatten, så de fejrer sabbat slægt efter slægt som en evigyldig pagt. Den er et tegn mellem mig og israelitterne til evig tid, for på seks dage skabte Herren himlen og jorden, men på den syvende dag hvilede han og pustede ud.

4. Mosebog 15:32-36
Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen. De, der fandt ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og hele menigheden. De holdt ham i forvaring, for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham. Herren sagde til Moses: Manden skal lide døden. Lad hele menigheden stene ham uden for lejren. Så førte de ham uden for lejren og stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.

Markusevangeliet 2:23-28
På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde da til ham: »Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Så sagde han til dem: »Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne, hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?« Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.«

Romerbrevet 14:5-8
Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren.

Kolossenserbrevet 2:16-17
Lad derfor ikke nogen dømme jer på baggrund af mad eller drikke eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus.

Galaterbrevet 4:9-11
Men nu da I har lært Gud at kende, eller rettere er blevet kendt af Gud, hvordan kan I så vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu tjene for dem igen? I overholder dage og måneder og tider og år. Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer.

Galaterbrevet 5:3-6
Jeg vidner igen for enhver, som lader sig omskære, at han er forpligtet til at holde hele loven. I er afskåret fra Kristus, I, der søger at blive retfærdige ved loven; I er faldet ud af nåden. For af tro forventer vi ved Ånden det håb, som retfærdigheden giver. For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro virksom i kærlighed.

Jakobs Brev 2:10
Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.

Apostlenes Gerninger 20:7
Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse den næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat.

1. Korintherbrev 16:2
Den første dag i ugen skal hver især af jer lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først foretages indsamlinger, når jeg er kommet.

Johannes 14:27
Fred efterlader jeg jer. Min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Matthæusevangeliet 11:28-30
Kom til mig, I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde let.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Hvad siger Bibelen om Sabbat?'

Skal vi holde sabbat eller ej? Skal vi holde søndag? Er der noget med en hviledag, eller er der ikke? Hvordan er det egentlig i forhold til Bibelen, og er vi under de ti bud? Andreas Slot-Henriksen forklarer her om, hvad Bibelen siger om sabbat, fordi det er et af de spørgsmål, han er blevet stillet så mange gange. Helt oprindeligt blev sabbaten indført, fordi Gud hvilede på den syvende dag efter at have skabt himlen og jorden. I Første Mosebog kapitel 2 vers 2-3 står der, at på den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, Han havde udført, og på den syvende dag hvilede Han efter alt det arbejde, Han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den. Senere gav Gud denne forordning til det jødiske folk, at de skulle indføre denne hviledag og holde den hellig. Gud indstiftede sabbaten til israelitterne som en evigyldig pagt mellem det israelske folk og Ham.

Første gang vi læser om det, er i de ti bud, hvor der står: Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal, men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Der må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. Senere siger Gud også til Moses i Anden Mosebog kapitel 31 vers 12 og frem, at israelitterne skal holde sabbaten, for den er hellig for dem, og den som vanhelligede den, skulle lide døden. I Det Gamle Testamente var der dødsstraf, hvis man overtrådte Guds lov. I Fjerde Mosebog kapitel 15 vers 32 og frem står der om en mand, der blev opdaget i at samle brænde på sabbatsdagen. Han blev ført til Moses og Aron, og Herren sagde til Moses, at manden skulle lide døden. Hele menigheden stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.

Dette kan virke som en voldsom straf for blot at samle brænde, men det handler ikke om, at en mand samler brænde. Det handler om, at der er en mand, der ikke adlyder de forordninger, Gud har givet. Vi ønsker alle sammen en god Gud, en Gud som elsker det gode og hader det onde. Problemet er, at vi mennesker er rigtig gode til at graduere og tænke, at en lille hvid løgn ikke er så alvorlig. Mennesker er gode til at lave gråzoner, men Gud er hvid, djævelen er sort. Gud vil ikke acceptere synd. Han vil ikke tolerere det. Med eksemplet om manden, der blev stenet, stadfæster Gud, at Han er den retfærdige Gud. I Det Nye Testamente ser vi også historien om Ananias og Safira, som lyver overfor Helligånden, og de dør. De ti bud var grundloven – kun ti regler på dette tidspunkt – og alle de øvrige bud er bygget oven på dem.

Når vi kigger på, hvad sabbaten egentlig indebærer, står der ikke så vanvittig meget i Bibelen konkret, men Talmud’en – den jødiske mundtlige overlevering – beskriver rigtig mange ting. Man måtte ikke så, pløje, høste, indsamle brænde, tærske, lave vindsigtning, male, bage, koge, sy mere end to sting, skrive mere end ét bogstav, bygge, nedrive og meget mere. I moderne tid har man lavet en oversættelse: ingen bilkørsel, ingen brug af almindelige elektriske apparater, ikke trykke på elevatorknapper, ingen madlavning, bagning eller opvarmning. Man må ikke bære genstande i offentligheden ud over cirka 1,8 til 2 meter, ingen handel eller pengetransaktioner, ingen havearbejde. Generelt skal man bare hvile og lave ingenting.

Så kommer Jesus og begynder at lave lidt ravage. På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte Hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde til Ham: Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat? Jesus svarede ved at henvise til, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, og hvordan han spiste af skuebrødene, som kun præsterne måtte spise. Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten. Hold fast, en provokerende statement Han kommer med her. Prøv lige engang at forestille jer jøderne, som i den grad havde håndhævet sabbaten, og nu siger Jesus, at Han er herre over sabbaten.

Vi ser flere gange gennem Det Nye Testamente, hvordan Jesus helbreder på en sabbat og gør mirakuløse ting. I Lukasevangeliet kapitel 13 vers 10 og frem står der, hvordan Han lægger hånden på en kvinde, som har været krumrygget i 18 år, og sygdommens ånd forlader hende. Det sker på en sabbat, hvilket var et kæmpe problem, fordi det ikke var tilladt. Farisæerne går efter Jesus, men Jesus vender det om og siger, at de selv løsner deres okser eller æsler fra kryppen, når de har brug for mad. Jesus siger også flere steder, at vi må arbejde, mens det er dag. Han sender disciplene ud for at helbrede de syge, uddrive dæmoner og forkynde Guds rige, uden at sige, at de ikke må helbrede på sabbaten.

Paulus skriver flere ting omkring sabbaten til de forskellige kristne menigheder, som ikke rigtig hænger sammen med det, der står i Det Gamle Testamente. I Romerbrevet kapitel 14 vers 5-8 siger han: Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Her nævner han, at nogen holder nogle dage, og nogen holder nogle andre dage. Dette er meget interessant, fordi hele det jødiske samfund har været så indspist af Moseloven, og pludselig er Moseloven ophævet, fordi Jesus har fuldført den. Det var derfor, Han sagde på korset: det er fuldbragt. Alt, hvad Moseloven pegede hen imod, det var Jesus Kristus. Jesus havde ingen synd i sit liv, og Han kunne indstille en ny pagt, hvor vi får lov til at leve efter tro og Guds nåde.

I Kolossenserbrevet kapitel 2 vers 16-17 siger Paulus: Lad derfor ikke nogen dømme jer på baggrund af mad eller drikke eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus. Hvor mange tror I ikke, der er blevet dømt, fordi de ikke lige måske tænkte, at de skulle holde sabbat? Der kommer så mange til tro, som ikke er jøder. De holder jo ikke sabbat. Paulus siger også til galaterne i kapitel 4 vers 9-11: Men nu da I har lært Gud at kende, eller rettere er blevet kendt af Gud, hvordan kan I så vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu tjene for dem igen? I overholder dage og måneder og tider og år. Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer. De går tilbage til de jødiske love og regler og dage og ceremonier, og Paulus revser disse galatere.

Det er vigtigt at forstå dette, fordi der er enormt mange også kristne, som i dag tænker, vi skal holde sabbat. Problemet er, at hvis du holder sabbat, som Moseloven foreskriver, så er du nødt til at overholde hele loven. Det vil sige, ikke skrive et bogstav, ikke binde en knude op, ikke sy, ikke flytte en ting mere end maksimalt 1,8 til 2 meter i offentligheden. Alle disse ting gælder dig, hvis du vælger at holde sabbat, som man gjorde i Det Gamle Testamente. Der er også kristne retninger i dag, som siger, at hvis ikke du holder sabbat, så ender du i fortabelsen, fordi man tror, det er et brud på de ti bud. Men hvis blot vi overholder ét af lovene fra Det Gamle Testamente, fordi vi regner med, vi bliver retfærdiggjort af Gud, så skal vi overholde dem alle sammen. Det vil sige, så bliver du ikke længere frelst på grund af nåden, men så bliver du retfærdiggjort gennem loven. Og da intet menneske har kunnet blive retfærdiggjort gennem loven, har du et problem. Kun Jesus kunne det.

I Galaterbrevet kapitel 5 vers 3-6 siger Paulus: Jeg vidner igen for enhver, som lader sig omskære, at han er forpligtet til at holde hele loven. I er afskåret fra Kristus, I, der søger at blive retfærdige ved loven; I er faldet ud af nåden. For af tro forventer vi ved Ånden det håb, som retfærdigheden giver. For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro virksom i kærlighed. Jakob siger det også meget direkte i Jakobs Brev kapitel 2 vers 10: Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle. Vi lever enten under loven eller under nåden.

Mange vil sige, at søndag er en gammel kultdag, der blev indviet til solen, en hedensk dag. Og det er også rigtigt, at i år 321 efter Kristus kom kong Konstantin og sagde, nu holder vi søndag som helligdag. Men der er en lille hage ved det, som er enormt interessant. Når vi læser i Apostlenes Gerninger kapitel 20 vers 7, står der: Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse den næste dag. Den første dag i ugen er søndag. I Første Korintherbrev kapitel 16 vers 2 står der: Den første dag i ugen skal hver især af jer lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først foretages indsamlinger, når jeg er kommet. De foretager indsamlinger i menigheden til Paulus om søndagen, og de bryder brødet om søndagen. Justin Martyr, som levede i år 67, skrev: På den dag, der kaldes søndag, samles alle, fordi det er den første dag, hvor Gud skabte verden, og fordi Jesus Kristus, vores frelser, opstod fra de døde den dag. De kristne fejrer ikke længere udvandringen fra Egypten, som israelitterne gjorde. De fejrer ikke hviledagen, men de kristne fejrer opstandelsen.

Betyder det så, at vi skal holde søndag som hviledag? Nej, det gør det ikke. Det betyder, at de kristne på dette tidspunkt vælger at samles om søndagen. Der er ikke noget forkert i, at du holder hviledag om søndagen, om lørdagen, om fredagen eller nogen som helst anden dag i ugen. Jeg tror personligt, at hviledag er sundt og godt, og hviledag blev skabt for menneskets skyld, fordi vi har brug for at hvile. Men det interessante er, at når vi kigger gennem Bibelen, så siger Jesus netop, at Han er herre over sabbaten. Hvad er Jesus? Jesus er vores hvile. Jesus ønsker, at vi skal lægge alle vores bekymringer og alt, hvad vi er og har, over på Ham. Han ønsker at bære det for os. Han ønsker at give os en fred, som er større, end noget menneske forstår.

Hvad vil du helst? Holde en dag, hvor du holder en religiøs hviledag, eller kunne lægge alle dine bekymringer over på Ham? Hvad tror du giver mest hvile? Jeg vil helt klart vælge at have Jesus Kristus som min hvile i mit liv. Før måtte du ikke begære din næstes hustru, men nu, hvis bare du tænker på det, så er det en synd. Før skulle du holde en hviledag om ugen. I dag skal Jesus være din hvile hver dag. Det betyder ikke, du skal holde en fysisk hviledag, hvor du ikke må gøre noget hver dag, men det religiøse gør Jesus op imod. Du kan godt holde en hviledag, hvor du ærer Jesus og ophøjer Ham, og selvom du måske endda er på arbejde, kan du godt herinde virkelig opleve Guds fred, opleve Guds hvile. En tur i bilen på vej til og fra arbejde kan give dig så meget mere hvile end hvis du holder ti eller tyve sabbatter efter den gamle lov.

I Johannes kapitel 14 vers 27 siger Jesus: Fred efterlader jeg jer. Min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Det er da den største hvile, vi kan få. I Salmernes Bog står der igen og igen om hvile. Til hvilens vande leder Han mig. Gud ønsker, vi skal hvile i Ham. Der er mennesker, som ikke har særlig travlt, men de kan blive så stresset over, at de har to ting, de skal den dag. De har ikke hvile i livet. Så er der mennesker, som hele dagen er booket op, og du kan ikke ane bare skyggen af, at de tænker, de har for meget. Dybt inde er det et spørgsmål om, har vi hvilen herinde? Har vi Guds hvile herinde i det, vi laver? Jo mere vi forstår at sabbaten er hver dag og er herinde, pludselig får vi langt mere overskud.

Vi skal ikke søge hvilen, men vi skal søge Jesus, for Han er hvilen. Han er freden. Han er den kærlighed, som fylder dig op. Søg først Guds rige og Hans retfærdighed, så får I alt det andet til gave. Hvis nu vi dropper at søge Gud for alt det, der frustrerer os, men bare ophøjer Jesus for den, Han er, og priser Ham, fordi Han har styr på tingene, og du behøver ikke have et svar hverken i dag eller i morgen, så jo mere du viser Gud, at du har tillid til Ham, vil du opleve, at hvilen simpelthen tager bolig i dig. I Matthæusevangeliet kapitel 11 siger Jesus: Kom til mig, I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde let.

Prøv engang at gøre det, hvis ikke du har prøvet det. Sæt dig ned, læg hånden ud til siden og sig: Jesus, tag min hånd. Lad os sidde sammen, bare dig og mig. Tak Jesus, fordi du tager min hånd nu. Tak, fordi jeg skal hvile i dig. Tak, fordi jeg ikke skal gå alene. Tak, fordi jeg behøver ikke at bekymre mig om min fremtid. Jeg behøver ikke at bekymre mig om i morgen. Jesus er min fred og min hvile, og depression findes ikke i mit liv og kommer aldrig nogensinde til det, fordi Guds kærlighed er så mægtig og så stor. Sabbat er supervigtigt, at vi forstår, hvad sabbaten er, og at Menneskesønnen er herre over sabbaten, og at loven er blevet indskærpet så meget, at i dag er det sabbat hver dag. Jesus er din fred hver dag. Du skal søge Ham hver dag, og det er ikke nok at sige, jeg har bedt en aftenbøn. Han skal være centrum i dit liv. Han skal være den fred, som følger med dig, uanset hvor du går. Må hvilen og må sabbat og alt dette aldrig gå hen og blive et religiøst ritual for nogen af os, men må det blive en livsstil, at vi går med Guds hvile. Ordet sabbat betyder faktisk hvile. Derfor kan man roligt sige, jeg ønsker at gå med Guds sabbat i mit liv hele vejen.

Citat fra undervisningen: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.

Relevante søgeord: sabbat – hviledag – ti bud – Jesus hvile – Moseloven – nåde – søndag – religiøs frihed – kristen frihed – Guds fred – hvile i Kristus – sabbatsregler – opstandelsen – gammel pagt – ny pagt

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Hvad siger Bibelen om Sabbat?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Hvad siger Bibelen om Sabbat?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Og grunden til, at jeg har sat sabbat på som emne nu her, det er simpelthen fordi, at det er et af de spørgsmål, jeg er blevet stillet så mange gange. Skal vi holde sabbat? Skal vi ikke holde sabbat? Hvorfor skal vi ikke holde sabbat, hvis vi skal? Og hvorfor skal vi holde søndag? Og skal vi overhovedet holde søndag? Og er der noget med en hviledag, eller er der ikke noget med en hviledag? Og hvordan er det egentlig i forhold til Bibelen? Og er vi under de 10 bud, og skal vi følge alle dem, eller skal vi ikke følge dem? Og ja, det er jo mange gode spørgsmål.

Så derfor tænker jeg, at vi er nok færdige om fem, seks timer. Ja, måske også lidt før, men helt oprindeligt. Hvorfor var det helt præcist, at sabbaten blev indført? Vi ved, at der står i Bibelen, ej, jeg kan lige så godt læse det. Der står i Første Mosebog, kapitel 2, vers 2 til 3: På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført. Og på den syvende dag hvilede han efter det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den. For på den dag hvilede han efter det arbejde, han havde udført, da han skabte det.

Og det der så sker, det er, at senere så giver Gud den her forordning, at nu ønsker han simpelthen, at det jødiske folk skal indføre den her hviledag. Den her hviledag om virkelig at komme ind og holde hviledagen hellig. Men det der sker, det er, at Gud indstifter simpelthen den her sabbat. Og det gør han til israelitterne. Og det gør han som en enegyldig pagt imellem det israelske folk og ham.

Og første gang vi læser det, der er det simpelthen i de 10 bud. Der står: “Husk sabbatdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal. Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Der må du ikke gøre noget som helst. Hverken du selv eller din søn eller din datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og alt, hvad de rummer. Men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatdagen og helligede den.”

Og lidt senere der siger Gud også til Moses, I skal holde. Det gør han i Anden Mosebog, kapitel 31, vers 12: I skal holde mine sabbatter, for sabbaten er et tegn imellem mig og jer, slægt efter slægt, for at de skal vide, det er mig, Herren, som helliger jer. I skal holde sabbaten, for den er hellig for jer. Den, som vanhelliger den, skal lide døden. Enhver, som udfører arbejde på den, skal udryddes fra sit folk. I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være fuldstændig hvile. Den er hellig for Herren. Enhver, der udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israelitterne skal holde sabbaten, så de fejrer sabbat slægt efter slægt som en eviggyldig pagt. Den er et tegn imellem mig og israelitterne til evig tid. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden. På den syvende dag hvilede han og pustede ud.

Og det der så sker, når vi læser igennem og ser den her sabbat, som kommer ind, fordi der står faktisk ikke så meget om den udover det, jeg læste nu. Og så står der i Det Gamle Testamente et eksempel på, hvor alvorligt det faktisk var, hvis man overtrådte sabbaten. Og det er jo fordi, sabbaten er en del af Guds lov. Og når man i Det Gamle Testamente overtræder Guds lov, så var der dødsstraf på stedet.

Og jeg vil læse det her eksempel. Det er fra Fjerde Mosebog, kapitel 15, vers 32 og frem. Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatdagen.

De der fandt ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og hele menigheden. De holdt ham i forvaring, for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham. Herren sagde til Moses: “Manden skal lide døden. Lad hele menigheden stene ham udenfor lejren.” Så førte de ham udenfor lejren og stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.

Og så kan man tænke, hold da op, mand. Det var godt nok en voldsom straf for at finde brænde. Manden han frøs jo, eller han skulle have lavet ild eller et eller andet til sin mad. Han har jo nok været sulten. Hvorfor ønsker Gud at stene en mand, som i bund og grund bare samler brænde? Og det kan jeg virkelig godt forstå, at man stiller sig selv det her spørgsmål, men det her er lige præcis nøglen i, hvem Gud han er.

For det handler ikke om, at en mand han samler brænde. Det handler om, at der er en mand, der ikke adlyder de forordninger Gud han har givet. Og det der er så fantastisk, det er, vi ønsker jo alle sammen en god Gud. Vi ønsker alle sammen en god Gud, med en Gud som elsker det gode og hader det onde. Og det betyder også, at for eksempel sådan en ting, som vi mennesker er rigtig gode til desværre, det er at lyve.

Og så tænker man, ah, det er jo bare en lille hvid løgn. Altså come on. Bare en lille hvid løgn. Det var ikke, det var ikke ondt sagt eller noget. Overhovedet ikke. Det var bare, eller jeg kom bare til at overdrive eller et eller andet, tænker, det er da ikke så alvorligt. Men Gud, han er en retfærdig Gud. Han har sagt så tydeligt, han ikke tolererer løgn.

Så når vi lyver, så vi mennesker, vi er rigtig gode til at graduere og tænke, ah, det er da ikke så slemt. Det vil sige, mennesker er super gode til at lave gråzoner, men Gud han er hvid. Djævlen han er sort. Og så tænker man, ah, hvis jeg er mest på den hvide side, men bare har en lille bitte smule gråt indeni, så går det nok alligevel. Men det gør det ikke.

For Gud vil ikke acceptere synd. Han vil ikke tolerere det. Han vil ikke være en del af det. Og lige præcis med det her eksempel, der har vi faktisk i Det Nye Testamente historien om Ananias og Safira, som lyver overfor disciplene eller egentlig lyver overfor Helligånden, for Helligånden bor i dem. Og for at Gud stadfæster eksemplet og siger, jeg er stadigvæk den retfærdige Gud, som siger, når det er sådan det er, så er det sådan det er. Både Ananias og Safira, de dør.

Og heldigvis, heldigvis så dør vi ikke, men vi har muligheden for at vende om, når vi falder i. Men mere for at sige, at vi mennesker, vi vil kigge på den her historie og sige, ham der samlede brænde, det er simpelthen ikke i orden, at han skal lide døden bare for at samle brænde. Men fakta var, at der var en lov i de 10 bud. Det var grundloven. Der var kun 10 regler på det her tidspunkt.

Først så kommer de 10 bud. Og senere så kommer alle de øvrige bud. Men de 10 bud, det er grundloven. Altså lidt ligesom vi har grundloven i Danmark. Den bygger eller grundbekendtgørelsen eller hvad man nu kalder det, der bygger resten af det her lovsæt ovenpå den. Altså det burde i hvert fald gøre. Det gør det så ikke, men det burde det gøre.

Nu er jeg ude på tyndt vand. Det er politik det her. Altså i bund og grund så burde det bygge ovenpå. Og sådan var det lige præcis, at Gud lavede grundsten, reelt to sten, de 10 bud, og alle de andre bud er bygget over dem. Og det er præcis det samme. Hvis du kører for stærkt, så kan det være, du bliver stoppet af en betjent, og så siger du: “Jamen, altså seriøst, det var kun seks kilometer for stærkt.”

Altså, slap nu af. Altså, det er jo fuldstændig ligegyldigt. Du får stadigvæk en straf, fordi du har overtrådt loven. Og det er retfærdigt. Så kan du godt tænke, jamen han havde da været en flinkere politimand, hvis han ikke havde givet mig bøden. Ja, det havde han da. Men havde han været retfærdig? Nej, det havde han faktisk ikke.

En retfærdig politimand, han ville have givet dig bøden, fordi du kørte for stærkt, for du vidste det allerede inde. Manden her, han vidste allerede inde, at han ikke skulle samle brænde, men han gjorde det alligevel. Og derfor eksekverer Gud den her dom. Og når vi kigger på, hvad sabbaten egentlig indebar, som jeg nævnte før, der står ikke så vanvittig meget omkring helt konkret, hvad det er, men talmudden. Talmudden, det er den jødiske mundtlige overlevering, der har gået fra generation til generation til generation til generation, hvor man har skrevet de her ting ned i.

Og så kan man sige meget for eller imod den her talmud, for det er ikke noget, der står i Bibelen. Men ikke desto mindre, så er det meget interessant at prøve at kigge ind i den for at se, okay, hvad står der egentlig i talmudden fra dengang om, hvordan de skulle holde sabbat? Og der står rigtig mange ting. For eksempel så må man ikke så, man må ikke pløje, man må ikke høste, man må ikke indsamle ned eller bund. Man må ikke tærske. Man må ikke lave vindsigtning, udsortering, maling. Man må ikke lave fremstilling af lykker. Man må ikke væve to tråde. Altså, man må ikke lave tøj. Man må ikke adskille to tråde. Man må ikke knytte en knude. Man må ikke løse en knude. Man må ikke sy af to sting. Man må ikke rive for at sy af to sting. Man må ikke fange dyr. Man må ikke slagte dyr. Man må ikke flå dyr. Man må ikke grave et skind. Man må ikke udglatte. Man må ikke opskære i stykker. Man må ikke skrive to bogstaver. Det vil sige, man må godt skrive ét, men ikke flere. Man må ikke sigte mel. Man må ikke ælte mel. Man må ikke bage. Man må ikke koge. Man må ikke klippe får. Man må ikke ble, man må ikke vaske. Man må ikke kamme. Man må ikke farve. Man må ikke spinde. Man må ikke opsætte en kæde. Man må ikke slette to bogstaver for at kunne skrive. Man må ikke bygge, man må ikke nedrive, man må ikke… Og man kan blive ved og blive ved og blive ved og blive ved. Der er faktisk rigtig mange ting, man ikke måtte, når det var sabbat.

Og det der er interessant i det her, det er, altså jeg vil lige sige, bare lige, de har faktisk lavet en moderne oversættelse, inden vi går videre. Og det er fordi, der er mange af de her ting, som jo man ikke gør i dag, men de har faktisk lavet en moderne ting, som hedder ingen bilkørsel. Ingen brug af almindelige elektriske apparater, ikke tryk på elevatorknapper eller dørknapper eller nogen som helst andre elektriske kredsløb. Man må ikke skrive eller slette, hverken med pind, blyant, tastatur, sms, email og så videre. Ingen madlavning, bagning, opvarmning. Heller ikke noget, der ændrer maden væsentligt.

Man bruger faktisk sabbatsplader og timere, så man sætter sin mad på nogle bestemte timere, for at den så automatisk tænder, sådan at man kan få noget mad, for så har man jo ikke selv varmet det. Man må ikke bære nogle genstande i offentlighed ud over fire alen. Det svarer til cirka 1,8 til 2 meter. Man må ikke handle. Man må ikke have nogen forretningssamtaler. Man må ikke lave pengetransaktioner eller nogen former for køb og salg. Man må ikke lave nogen former for havearbejde. Det vil sige ingen græsklipning, plantning, vanding, ingen håndværksarbejde.

Og generelt så skal man egentlig bare hvile og lave ingenting. Så det er sådan cirka, hvad sabbaten går ud på i dag, hvis man virkelig kigger på den, til hvad vi underlægger os igennem sabbaten.

Og så sker der faktisk det, at Jesus kommer, og så begynder han faktisk at lave en lille bitte smule ravage, fordi han laver skidt. Han begynder at helbrede. Faktisk så starter det et helt andet sted, fordi i og med man ikke må plukke noget, man må ikke lave havearbejde, så sker der det på et tidspunkt, så går disciplene forbi en kornmark. Og det står i Markusevangeliet kapitel 2 vers 23. På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Og det er jo egentlig ret interessant, for disciplene, de måtte jo ikke plukke aks, for det var sabbat. Og det gik sammen med en skriftlærer. Det gik sammen med Jesus.

Farisæerne sagde da til ham: “Se der, hvorfor gør de noget, der ikke er tilladt på en sabbat?” Så sagde han til dem: “Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne?” Hvordan han på ypperstepræsten Ebjatas tid gik ind i Guds hus og spiste noget af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav det til sine mænd. Og Jesus sagde til dem: “Sabbaten blev til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er menneskesønnen herre også over sabbaten.”

Hold fast, en provokerende statement han kommer med her. Altså prøv lige engang at forestille jer jøderne her, som i den grad har håndhævet sabbaten. I hvert fald udadtil har de gjort rigtig mange ting, som egentlig ikke var i orden. Lavet alle mulige regler og fiksfakserier for at kunne undgå det her. Præcis ligesom i dag, hvor man sætter en eller anden dum timer på, så man kan få kogt sit vand eller varmet sin mad eller et eller andet andet.

Og i bund og grund så er det jo, undskyld, det er så dumt. Det er simpelthen bare så dumt. Men Jesus, han gør op med det her. Og vi ser faktisk senere på et tidspunkt, så står der, at han kigger ud over en forsamling. Der får han øje på en kvinde, som har været krumrygget i 18 år. Og der står, hvordan han lægger hånden på hende, og sygdommens ånd forlader den her krumryggede kvinde. Det står i øvrigt i Lukasevangeliet kapitel 13 vers 10 og frem, hvis I vil læse det.

Og det der så sker, det er, at hun jo bliver fuldstændig oprejst, helbredt. Jesus har helbredt. Wow. Det er bare et kæmpe problem, at det sker på en sabbat, fordi så er det jo ikke tilladt. Det er jo virkelig, virkelig ikke godt. Og det betyder, at farisæerne her, de går jo virkelig efter Jesus. Men Jesus, han vender den om og siger, I skal i hvert fald ikke komme og fortælle mig, at I ikke kan finde på at løsne jeres okser eller jeres æsel fra krybben, når de har brug for mad og så videre.

Men hvad var det lige før vi læste før, man ikke måtte? Man måtte ikke binde knuder. Man måtte ikke tage tråde fra hinanden. De havde faktisk et kæmpestort problem, men de gjorde det alligevel. Og nu kommer de så til Jesus og siger: “Hey fister, du skal ikke helbrede på en sabbat.”

Og vi ser faktisk flere gange igennem Det Nye Testamente, hvordan Jesus faktisk helbreder på en sabbat, og hvordan han gør mirakuløse ting. Og jøderne, jo mere han gør det her, jo mere bliver de vrede på ham og frustrerede på ham.

Men noget af det der er interessant, det er, at to af de ting Jesus siger, det siger han ikke kun i forbindelse med sabbaten, men noget af det der virkelig er interessant, som han siger, det er, vi må arbejde mens det er dag.

Og et andet sted siger han faktisk, har det står i Johannes 11: Har dagen ikke 12 timer? Den der vandrer om dagen, snubler ikke, fordi han ser denne verdens lys. Men den der vandrer om natten, snubler, fordi lyset ikke er i ham. Altså, har dagen ikke 12 timer? Og han er vores lys.

Jesus siger, vi skal gå ud og gøre det gode, når han sender disciplene ud for at helbrede de syge. Han er overhovedet ikke klar i spyttet og siger, husk, I må ikke helbrede på den sabbat. Nej, han siger, der hvor I kommer ud, bliver der, gå ud og uddriv dæmoner, helbred de syge og så videre. Så vi hører faktisk ikke særlig meget til, hvordan Jesus håndhæver den her sabbat.

Og det er jo super specielt, netop fordi den står så tydeligt i de 10 bud. Og det der så gør det endnu mere specielt, det er, når vi begynder at kigge på, hvad disciplene egentlig skriver. Paulus skriver flere ting omkring sabbaten til de forskellige kristne menigheder rundt omkring, som bare ikke rigtig hænger sammen med det, der står i Det Gamle Testamente.

For eksempel siger han i Paulus’ brev til Romerne kapitel 14 vers 5 til 8: En regner den ene dag for vigtigere end andre dage. En anden regner andre eller alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den der lægger stor vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den der spiser, gør det for Herren. Han siger jo Gud tak. Og den der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak.

Så her nævner han, jamen, der er nogen, der holder nogle dage, og nogen holder nogle andre dage. Og det er meget interessant, fordi går man netop ind i skriften og kigger på, hvad Paulus generelt siger, så står der netop det her. Det er også i forbindelse med spise for eksempel. Hvad er det, vi må spise? Hvad er det, vi ikke må spise? Og han siger, jamen, nogen har en svag tro, og dermed spiser de det, de ved, de må spise i forhold til Moseloven. Men lad nu være med at dømme dem.

Og hvis de har en svag tro, så skal I også lade være med at spise det, for at de ikke falder fra troen. Og I skal tænke på, at det her sker ved, at hele det jødiske samfund har været så indspist af Moseloven, og pludselig så er Moseloven ophævet, fordi Jesus har fuldført den. Han har fuldendt den. Det var derfor, han sagde på korset: Det er fuldbragt. Alt hvad Moseloven pegede hen imod, det var Jesus Kristus. Moseloven blev fuldført og fuldstændig gennemført.

For Jesus havde ingen synd i sit liv. Og han kunne indstifte en ny pagt, hvor vi får lov til at leve efter tro og Guds nåde. Og det er jo helt fantastisk. Og derfor siger Paulus også for eksempel i Kolossenserne 2:16-17: “Lad derfor ikke nogen dømme jer på baggrund af mad eller drikke eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter.” Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus.

Og hvor mange tror I ikke, der er blevet dømt, fordi de ikke lige måske tænkte, at de skulle holde sabbat? Fordi der kommer så mange til tro, som ikke er jøder. De holder jo ikke sabbat. Så alle de her jøder, som er kommet til tro og stadigvæk har det rigtig svært med at skulle slippe den gamle pagt, pludselig så ser de en bunke af mennesker, som ikke følger hverken spiseregler eller helligdagsregler eller noget som helst.

Og det er klart, at Paulus i rettesætter og i talesætter det her. For der har været nogen, der har været frustreret over det. Jeg tror, der har været rigtig meget diskussion og polemik omkring det her, for det har været så indgroet. Paulus siger også til galaterne.

Der siger han til dem i Galaterne 4, 9 til 11: Men nu da I har lært Gud at kende, eller rettere er blevet kendt af Gud, hvordan kan I så vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu trælle for dem igen? I overholder alle dage og måneder og tider og år. Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer.

Hvad er det, der sker her? De går tilbage til de jødiske love og regler og dage og ceremonier og alt muligt. Og Paulus, han revser de her galatere. Galaterne er generelt en menighed, der virkelig er ved at være, altså de har lidt et problem ind imellem. Han siger også på et tidspunkt, hvem har dog forhekset jer? Fordi de er fuldstændig på gale spor. Og her bliver de rettesat en gang til. Lad nu være at gå tilbage i de gamle lovregler.

Og det der er meget interessant i det her, og grunden til det er så vigtigt, fordi der er enormt mange, også kristne, som i dag tænker, vi skal da holde sabbat. Det skal vi da. Vi skal holde sabbat. Det er Guds hviledag. Den skal vi holde. Bliv mig gæst. Hold en hviledag. Problemet er, at hvis du holder sabbat, som Moseloven foreskriver, så er du nødt til at overholde hele loven. Det vil sige, ikke skrive et bogstav, ikke binde en knude op, ikke sy, ikke flytte en ting mere end maks 1,8 til 2 meter i offentligheden.

Alle de her ting, som jeg nævnte før, de gælder dig, hvis du vælger at holde sabbat, som man gjorde på Bibelens tid, altså i det Gamle Testamente. Og det der så er endnu mere vildt i det her, og grunden til det er så vigtigt at tage det her op, det er, at der er mange, der er også kirkeretninger i dag desværre, som siger, hvis ikke du holder sabbat, så ender du i fortabelsen. Wow. Tak for kaffe, fordi man tror, at det er et brud på de 10. Og det vil sige, man lever stadigvæk under loven, når man kommer med sådan noget her.

Det som man ikke tænker på, det er, hvis blot vi overholder et af lovene eller et af reglerne, en af lovene fra det Gamle Testamente, fordi vi regner med, vi bliver retfærdiggjort af Gud, så skal vi overholde dem alle sammen. Det vil sige, så bliver du ikke længere frelst på grund af nåden, men så bliver du retfærdiggjort igennem loven. Og i og med at intet menneske har kunnet blive retfærdiggjort igennem loven, så har du et problem. For ingen mennesker kan overholde den. Kun Jesus han kunne.

Og derfor Paulus han nævner det. Det her det er i forbindelse med omskærelse. Og omskærelse er også en del af de 613 love og regler. Og der siger han: “Jeg vidner igen.” Det her det er fra Galaterne 5, 3 til jeg vidner igen, at enhver som lader sig omskære er forpligtet til at holde hele loven. I er afskåret fra Kristus. I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden. For at tro forventer vi ved ånden det håb, som retfærdigheden giver. For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro virksom i kærlighed.

Så tro virksom i kærlighed er det der retfærdiggør. Men at følge loven, fordi vi ønsker at blive retfærdiggjort, så har vi et problem. Virkelig et problem. Jakob han siger det også meget direkte: “Den som ellers overholder hele loven, men fejler blot på et punkt, er blevet skyldig i dem alle.” Det står i Jakobsbrev 2, 10. Så der er ikke rigtig noget at rafle om her.

Vi lever enten under loven eller under nåden. Og det der så sker nu, som er rigtig interessant, det er at mange vil sige, og det har I sikkert hørt før, ja, nu holder vi søndag, og søndag det er en gammel kultdag, og det var en dag, der blev indviet til solen, og det var en hedensk dag og solfestdag og alt muligt andet.

Og det giver jo bare ikke mening. Og det er jo det gamle Romerrige og paven og Vatikanet og alle dem der, som har bestemt, at vi skal holde søndag. Så sådan er det bare. Og det er til dels også rigtigt. Og så er det alligevel smask hamrende forkert.

Fordi det er fuldstændig rigtigt, at i år, hvad er det, 352 eller et eller andet efter Kristus, der kommer kong Konstantin, og så siger han, nu holder vi søndag som helligdag. Men der er lige en lille hage ved det, som er enormt interessant, og det er, at når vi læser i Apostlenes Gerninger, så sker der noget andet. Der står i Apostlenes Gerninger 20,7. Og det her, det er lige vigtigt, at vi tager med bare lige for at forstå den jødiske kalender eller jødiske uge.

Så starter en for eksempel, når man holder sabbat, så starter den fra fredag aften. Det er fordi, det er fra solnedgang. Så fredag aften klokken 18. Og så går sabbaten hele vejen igennem til lørdag morgen klokken 6 eller næste aften klokken 18, undskyld. Næste aften klokken 18. Sådan 24 timer starter dagen før klokken 6 om aftenen. Altså når solen går ned, og så kører den 24 timer.

Og den første dag i ugen, det er ikke mandag, ligesom vi har i vores tidsregning her i Danmark. Og det vil jeg også sige, mange andre lande har søndag som den allerførste dag i ugen og ikke mandag. Og det der så står her i Apostlenes Gerninger kapitel 20 vers 7, det er: Den første dag i ugen, det vil sige søndag, her var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse den næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat.

Og vi læser yderligere et eksempel her i Første Korintherbrev 16,2. Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først foretages indsamlinger, når jeg er kommet. Hvorfor? Fordi de foretager indsamlinger i menigheden til Paulus, og det foregår om søndagen på samme måde, som han her skriver, at de bryder brødet om søndagen.

Og hvorfor gør de det? Og giver det her overhovedet mening? Ja, det giver faktisk rigtig god mening, fordi hvis vi går ned og kigger i mange af de gamle skrifter, og ikke nødvendigvis Bibelen, men mange andre skrifter for at se, hvad var det egentlig, der skete på det her tidspunkt, så står der faktisk, Justin Martyr, han var en gut, hvor man har fundet nogle gamle skrifter fra år 67, og han skriver: “På den dag, der kaldes søndag, samles alle, fordi det er den første dag, hvor Gud skabte verden. Og fordi Jesus Kristus, vores frelser, opstod fra de døde den dag.”

Det vil sige, de kristne fejrer ikke længere udvandringen fra Egypten, altså som israelitterne gjorde. De fejrer ikke hviledagen, men de kristne fejrer opstandelsen. Og Jesu opstandelse sker med søndagen.

Betyder det så, at vi skal holde søndag som hviledag? Nej, nej, nej, det gør det ikke. Det betyder, at de kristne på det her tidspunkt vælger at samles om søndagen. Og som vi læste før, nogen sætter den ene dag højere end den anden. Og hver dag du sætter som din hviledag, er fuldstændig ligegyldigt.

Det er fedt at samles for at prise Jesus. Det er fedt at sige, wow, lad os holde opstandelsesfest i dag, fordi han opstod en søndag. Yes. Der er ikke noget forkert i, at du holder hviledag om søndagen. Der er ikke noget forkert i, du holder hviledag om lørdagen. Der er ikke noget forkert i, du holder hviledag om fredagen eller om torsdagen eller nogen som helst anden dag i ugen.

Jeg tror på personligt, at hviledag er sundt, og hviledag er godt, og hviledag bliver skabt, som der står, for menneskets skyld, fordi vi har godt af hvile.

Vi har brug for at hvile, og nogen er bedre til det end andre. Og vi bør, inklusiv mig, blive langt bedre til at hvile. Men det, der er interessant i det her, det er, at når vi kigger igennem Bibelen, Jesus han siger netop, han er herre over… Og hvad er Jesus? Jesus han er vores hvile.

Jesus han ønsker, at vi skal lægge alle vores bekymringer og alt, hvad vi er og har og så videre, over på ham. Og han ønsker at bære det for os. Han ønsker at give os en fred, som er større, end nogen menneske forstår. Han ønsker i den grad at bære os på hænder og fødder på så mange områder.

Og jeg tænker helt seriøst, hvad vil du helst? Holde en dag, hvor du holder en religiøs hviledag, eller kunne lægge alle dine bekymringer over på ham? Hvad tror du giver mest hvile? Jeg ved godt, hvad jeg vil vælge. Jeg vil helt klart vælge at have Jesus Kristus som min hvile i mit liv.

Det betyder ikke, at vi ikke skal fysisk passe på os selv. Det tror jeg er super hamrende vigtigt. Men det er så vigtigt, at vi forstår, at før, hvis vi kigger på de 10 bud, vi ved, de er blevet indskærpet enormt. Før: du må ikke begære din næstes hustru, men nu, hvis bare du tænker på det, så er det en synd. Før skulle du holde en hviledag om ugen. I dag skal Jesus være din hvile hver dag. Hver dag.

Det betyder ikke, du skal holde en fysisk hviledag, du ikke må gøre noget hver dag. Men det religiøse, det gør Jesus op med. Og du kan godt holde en hviledag, hvor du ærer Jesus og ophøjer ham, hvor det, selvom du måske endda er på arbejde, kan du godt herinde virkelig opleve Guds fred, opleve Guds hvile.

Bare en tur i bilen på vej til og fra arbejde kan være, altså, hvor du virkelig søger Gud og ophøjer ham, kan give dig så meget mere hvile, end hvis du holder 10-20 sabbatter efter den gamle lov. Tænk sig, hvor mange kræfter man brugte på at huske, hvad det var, man ikke måtte. Altså, jeg vil plumpe i konstant, for jeg ville ikke kunne huske det.

Men Jesus han ønsker, at hver eneste dag, der skal vi tage ham med, og han skal være vores hvile i alt. Jesus han siger også: “Fred efterlader jeg jer. Min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.” Det står i Johannes 14:27. Wow. Det er da den største hvile, vi kan få.

Hvis vi læser i Salmernes Bog igen og igen og igen, så står der om hvile. Til hvilens vande leder han mig. Han ønsker, vi skal hvile i ham. Han ønsker… Problemet er der, hvor… Kender I ikke det her med, at der er nogle mennesker, som i bund og grund faktisk ikke har særlig travlt? Altså, de har ikke vildt mange ting, de skal på en dag. Men de kan blive så stressede over det. De kan blive så stressede over, at de har to ting, de skal den dag. De har ikke hvile i livet.

Så er der mennesker, som hele dagen er booket op, og du kan ikke sanse bare skyggen af, at de tænker, de har for meget. De har haft en fantastisk dag. Og dybt inde, så er det jo et spørgsmål om, har vi hvilen herinde? Har vi Guds hvile herinde i det, vi laver? Han ønsker virkelig, at alt skal vi lægge over til ham.

Og jo mere vi forstår og vandrer i hans hvile og vandrer i hans kærlighed, vandrer i hans fred, jo mere vi forstår, at for at blive i terminologien, at sabbatten, det er hver dag, og det er herinde. Pludselig så får vi langt mere overskud. Og så sker der det netop, som der står, han vil give os ny kraft, som ørnen får nye svingfjer.

Og det er derfor, det er så vigtigt, at vi søger Gud hver dag. Hver eneste dag. For det er ved at søge ham, hvilen kommer. Vi skal ikke søge hvilen, men vi skal søge Jesus, for han er hvilen. Han er freden.

Han er den kærlighed, som fylder dig op. Igen, søg først Guds rige og hans retfærdighed, så får I alt det andet tilgift. Og mange søger Gud, fordi “åh, men jeg har brug for fred herinde, og jeg har brug for hvile herinde. Kan du ikke godt give mig en masse?” Og så har jeg i øvrigt også, jeg har simpelthen også brug for svar på det der og svar på det der og svar på det der. Jeg synes, det er frustrerende, og jeg ved ikke, hvad jeg skal, og jeg forstår godt, det kan være frustrerende.

Men fakta er, at hvis nu vi dropper at søge Gud for alt det, der frustrerer os, men bare ophøjer Jesus for den, han er, og priser ham for den, han er, og takker ham, fordi han har styr på tingene. Han har styr på dit liv. Og du behøver ikke have et svar hverken i dag eller i morgen eller i overmorgen. Så jo mere du viser Gud, at du har tillid til ham, så vil du opleve, at hvilen simpelthen tager bolig i dig. Og du vil opleve, at der skal så meget til at få dig ud af kurs, fordi du grundlæggende har Guds hvile ind over dit liv.

Og det har også de fantastiske ting, at hvis ens lunte indimellem kan være lidt kort, og man vridser af andre, det ophører fuldstændig. Det stopper, hvis Gud får lov at blive vores hvile herinde. Og det er det, han ønsker. Han ønsker virkelig, som han selv siger i Matthæus 11: “Kom til mig, I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt og min byrde let.”

Og det er ikke… Det kan sagtens være, hvis man ikke er vant til at søge Gud, så kan det sagtens være, “åh mand, det er godt nok. Her sidder jeg bare og snakker ind i en væg. Altså helt ærligt, hvor svært kan det være?” Men jo mere man kommer over den her og siger, “Jesus, det er dig og mig nu. Det er dig og mig. Og i dag vil jeg ikke være der, fordi jeg vil noget fra dig. Jeg vil ikke være der, fordi jeg skal opnå en masse eller jeg skal have noget. Jeg vil bare gerne være sammen med dig.”

Prøv engang at gøre det, hvis ikke du har prøvet det. Sæt dig ned. Læg hånden ud til siden og sig: “Jesus, tag min hånd. Lad os sidde sammen. Bare dig og mig. Lad os bare sidde sammen.” Og så kan det godt være, du sidder og tænker, “du er da fuldstændig for snøvsen. Man kan da ikke tage Jesus i hånden på den måde.” Har du prøvet? Prøv. Læg din hånd ud. Tak Jesus, fordi du tager min hånd nu. Tak fordi jeg skal hvile i dig. Tak fordi jeg ikke skal gå selv. Tak fordi jeg behøver ikke at bekymre mig om min fremtid. Jeg behøver ikke at bekymre mig om i morgen. Jeg behøver ikke at bekymre mig om, hvad der sker med så mange ting i mit liv.

Jeg lover jer for, at hvis jeg skulle bekymre mig om alle de ting, jeg så, som kunne være en bekymring i mit liv, høj, så havde jeg da haft de første 20 depressioner og alt muligt andet. For der kommer mange ting, hvilken en på en gang, som man kan bekymre sig om. Men nu er det bare sådan, at Jesus han er min fred, og han er min hvile, og depression findes ikke i mit liv, og kommer aldrig nogensinde til det, fordi Guds kærlighed er så mægtig og så stor, og det er den, jeg har tænkt mig at vandre i.

Så derfor, sabbat er et super vigtigt emne at tage op. Sabbat er super vigtigt, at vi forstår, hvad sabbaten er, og at Menneskesønnen er herre over sabbaten, og igen, at loven er blevet indskrænket eller indskærpet så meget, at i dag, der er det sabbat hver dag. Jesus er din fred hver dag. Du skal søge ham hver dag. Og det er ikke nok at sige, “jamen jeg har bedt en aftenbøn i…” Wow.

Var det så samme ramse som i går og som i forgårs? Og dagen før. Nej, han skal være centrum i dit liv. Han skal være den fred, som følger med dig, uanset hvor du går. Det er det, der er fedt. Det er det, der er fantastisk. Det er der, du virkelig oplever.

Det er i situationen, hvor du takker Jesus, fordi du er med i det her. Det er, når man mærker, ah, nu bliver jeg godt nok, nu kan jeg mærke, det er noget, der trigger mig. Det her, det er mit gamle kød. Nu bliver jeg irritabel. Nu bliver jeg, åh, Jesus. Tak fordi du er med i det her. Det her, det er ikke mit. Tak fordi du bare tager dig af det. Og så kommer freden bare.

Man kan også vælge at gå i den anden grøft og bare bide igen og være vred og sur og gnaven og råbe og gøre ved. Men det er ikke det, freden kommer af. Og det sjove af det hele, det er, at når vi bliver fyldt med fred, så smitter det af. Og folk kan faktisk godt lide at være sammen med en, der er fyldt med fred. Hvorimod en, der er sur og gnaven, og hvor du bare ikke kan se åndens frugt. Det synes folk faktisk ikke altid er særlig hyggeligt at være sammen med sådan en.

Og i vores sind, der skal folk kunne mærke, at Jesus han er her. Jeg ønsker, at folk skal kunne se på mit liv og sige, hvad er det, der er anderledes ved ham? Hvad er det, han har, som jeg ikke har? Det der, det vil jeg også have. Og jeg håber bare, vi alle sammen må have det dybe ønske, at når folk møder os, og vi snakker med dem, at det så må virkelig kunne mærkes, wow, en fred.

Det var det sjove af det hele. Det var, prøv at se, sådan en som Jesus, han var fred. Han gav fred. Men omvendt, der hvor han var, der var der kaos. Folk blev frustreret på ham, fordi han var den, han var. Men disciplene gik i hans fred. Og til trods for at han havde den fred, han gik med, så var han den, som revsede farisæerne. Han var den, der væltede vekselerernes boder inde i templet. Han var den, der virkelig stod op for sin far i himlen. Han gjorde det, fordi han vidste, det var ret.

Og han gik ikke og skummede over det i 14 dage i streg, fordi den fred han har, det er den, han giver videre til os. Prøv at tænk at kunne blive vred, og så alligevel kan man mærke, at en person har en fred. Det er vildt. Jesus blev vred. Han blev rigtig vred flere gange, også på farisæerne, rigtig mange gange. Og alligevel så vandrede han bare i den der wow, grundstenen af sabbat, grundstenen af hvile.

Så må hvilen og må sabbat og alt det her, må det aldrig gå hen og blive et religiøst ritual for nogen af os. Men må det blive en, må det blive en livsstil, at vi går med Guds hvile. Ordet sabbat i øvrigt, det betyder faktisk hvile. Så derfor kan man roligt sige, jeg ønsker at gå med Guds sabbat i mit liv hele vejen. Ja.

Luk