Undervisningen gennemgår historien om Lazarus i Johannesevangeliet kapitel 11 vers for vers og viser, hvordan Jesus møder skuffelse, sorg, tvivl og hån med både medfølelse og myndighed. Der lægges vægt på, at Jesus bevidst venter, til Lazarus har ligget fire dage i graven, for at vise Guds herlighed og afsløre, om der er tillid til, at Han virkelig er opstandelsen og livet midt i en håbløs situation. Der opfordres til at spejle sig i Martha og Maria, som både tror og bebrejder, og til at lade Jesus kalde én ved navn ud af “gravområder” i livet, hvor man har opgivet håbet. Samtidig understreges det, at menigheden har en vigtig rolle i at “løsne” dem, Jesus sætter fri, så fortidens bånd ikke bliver ved med at styre fremtiden.

Undervisningen går i dybden med, hvad Paulus’ “torn i kødet” betyder, og hvordan Guds nåde hænger sammen med både svaghed, forfølgelse og kraft i hverdagen. Der peges på, at tornen i kødet ikke nødvendigvis er sygdom, men snarere vedvarende modstand, og at vi må læse teksten i lyset af hele Bibelens vidnesbyrd om helbredelse, frihed og Guds godhed. Der opfordres til at vælge ydmyghed i stedet for stolthed, til at handle på sin tro, og til at se Guds nåde som aktiv kraft, der bærer midt i pres, prøvelser og åndelig kamp. Der lægges vægt på, at Guds nåde både frelser, opdrager, udruster og giver identitet, så vi kan leve helligt, blive i fællesskabet og stå fast, når modstanden kommer.

Undervisningen udfolder, hvad det betyder, at vores liv, vores lokale menighed og hele den verdensomspændende kirke er et helligt tempel for Gud. Der tales om, hvordan Jesus har købt os fri, så vi ikke længere tilhører os selv, men kaldes til at leve som levende offergaver, der bruger krop, tid og kræfter til at ære Gud i hverdagen. Der opmuntres til at leve i et forpligtende kristent fællesskab, hvor hver enkelt er en levende sten i Guds byggeri, og hvor vi bærer, støtter og opmuntrer hinanden i stedet for at kritisere. Der advares imod lunkenhed, selvcentrering og åndelig forurening gennem det, vi ser, hører og fylder os med, og der opfordres til at lade Gud rense og vedligeholde templet, så det kan være et sted, hvor Jesus er centrum, og mennesker møder Hans nærvær.

Undervisningen handler om det lange seje træk i Guds rige og viser, hvordan det kristne liv er et løb, som kræver udholdenhed, lydighed og trofasthed over tid. Der bruges billeder fra sport, praktisk arbejde og en række Bibelske personer som Noah, Abraham, Josef, Moses, Esajas, David og Samuel til at vise, at Guds kald ofte indebærer lange perioder med stilhed, modgang og hårdt arbejde uden hurtige resultater. Der opfordres til at holde fast i det, Gud én gang har talt, også når følelserne, kroppen og omgivelserne siger “giv op”, og til at se formningstiden som en vigtig del af Guds plan. Målet er at opmuntre til at spørge Gud, hvor man kan gøre en forskel for Guds rige, og vælge at blive ved med at løbe det løb, Han har sat foran én, i tillid til at Han vil velsigne og bruge det.

Undervisningen undersøger, hvorfor bønner nogle gange opleves som blokerede, selv om der er tro og bøn i livet. Der peges på en række Bibelske områder, der kan hindre bønhørelse, såsom bevidst synd, hårde hjerter, manglende tilgivelse, brudte relationer, forsømmelse af den fattige, hykleri i bøn og troløshed i ægteskab. Der opfordres til at lade Gud undersøge motiver, samvittighed og relationer, søge forsoning, leve i omvendelse og lade hjertet være helt ærligt og engageret i bønnen. Målet er ikke at give dårlig samvittighed, men at åbne en vej til et stærkere bønsliv, hvor der er frimodighed over for Gud, og hvor bønner ikke kun siges, men også bliver hørt og besvaret.

Undervisningen tager fat i tankemylder og bekymringer og viser, hvordan tilbagevendende tanker om fortid, fremtid, identitet, helbred og verden kan binde os og dræne glæden. Der peges på Bibelens kald til at bryde tankebygninger ned, tage tanker til fange under lydighed mod Kristus og forny sindet ved Guds ord i stedet for at blive styret af frygt og negative mønstre. Der opfordres til at tage et bevidst valg om ikke at leve i bekymring, men at planlægge og handle ansvarligt med tillid til Gud, og til at lade Jesus være generalen, hvis ord vejer tungere end egne og andres tanker. Der sættes fokus på at glæde sig i Herren, bringe sine ønsker til Gud i bøn, lade Guds fred bevare hjerte og tanker og gå ud og bære frugt, så troen ikke kun bliver ord, men et liv i lydighed og tillid.

Undervisningen udfolder, hvad førsteafgrøden betyder i Bibelen, fra Moseloven, Abraham og Melkisedek til Jesus som den førstefødte, og viser, hvordan princippet stadig taler stærkt i dag. Der peges på, at det ikke bare handler om tiende og økonomi, men om at Gud får det første og bedste af vores tid, ressourcer, kærlighed og opmærksomhed, mens vi lever i fællesøkonomi med Himlen. Der opfordres til at lade Helligånden lede i givertjeneste, så det ikke handler om at presse sig selv ind i et tal, men om at leve i et generøst hjerte, hvor offer faktisk må kunne mærkes. Samtidig advares der mod fremgangsteologi og ego-fokus og lægges vægt på, at det sande mål er at sætte Guds rige først, velsigne andre og stole på Hans forsørgelse, når man giver det første til Ham.

Undervisningen handler om Guds grundlæggende fred og om, hvorfor mange troende stadig går rundt med uro, selv om de tror på Jesus. Der sættes fokus på, hvordan frygt, skam, kontrol, gamle tanker og manglende tillid til Gud stjæler freden i hjertet. Der opfordres til ikke bare at kende Guds ord i hovedet, men at handle på det i hverdagen og stole på, at Hans løfter også gælder helt personligt. Samtidig bliver det tydeligt, at freden ofte vokser, når blikket flytter sig væk fra én selv og over på tjeneste, kærlighed og lydighed mod Gud. Der kaldes til at lade Kristi fred råde i hjertet, så livet ikke styres af bekymringer, men af tillid, ro og nærvær med Jesus.

Undervisningen handler om, hvad det konkret betyder at elske sin næste som sig selv, og hvorfor det er helt centralt i Guds rige. Der vises, hvordan næstekærlighed ikke bygger på følelser, men på en selvopofrende kærlighed, der vælger at handle for den anden, også når det koster. Der opfordres til at se næste ikke kun som dem i ens egen “gruppe”, men som de mennesker, Gud sætter på ens vej i hverdagen. Det bliver tydeligt, at hjælpen til de svage, sårbare og oversete vejes alvorligt af Gud, som om det var gjort mod Jesus selv. Der kaldes til at bede om at få vist, hvem ens næste er, og til at leve med åbenhed, generøsitet og lydighed, selv når der ikke kommer tak og gengæld.

Undervisningen tager fat på tungetale ved at gå kronologisk gennem Bibelen og se på, hvad der faktisk står om emnet. Fra Jesus’ egne ord i Markusevangeliet om, at visse tegn skal følge dem, der tror, til Pinsedagens dramatiske udfoldelse, hvor Helligånden kommer over disciplene. Der forklares forskellen mellem de forskellige typer tungetale – både den offentlige, der skal tolkes i menigheden, og den personlige, som opbygger vores eget åndsliv. Der opfordres til at søge åndsgaverne aktivt og ikke lade stolthed eller forkerte forventninger forhindre os i at modtage det, Gud vil give. Tungetale er ikke noget, der døde med apostlene, men et tegn, der skal følge alle troende indtil Jesus kommer igen.

Undervisningen handler om at identificere og nedbryde dæmoniske fæstninger, som er tankemønstre og løgne, djævelen bygger op i vores sind. Der forklares, hvordan djævelen bruger mindreværd, sygdom, stolthed, religiøsitet, kontrol og frygt til at isolere os fra Gud og forhindre os i at leve i vores fulde potentiale. Der gives praktiske råd til, hvordan vi aktivt kan bryde disse fæstninger ned gennem helliggørelse, ydmyghed, Guds ord og konkrete handlinger, der viser, at vi tager beslutningen om at tro på Guds sandhed i stedet for djævelens løgne. Der opfordres til at tage livsvalg sammen med Gud om at aflægge det gamle menneske og forny vores sind, så vi kan leve i frihed og være farlige for djævelens rige.