Guds menighed på jorden

Læs hele indholdet af undervisningen 'Et helligt tempel'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have et lidt specielt emne i aften, som hedder et helligt tempel.

Og hvorfor har manden så sat det på?

Jo, det har manden, fordi det er faktisk rigtig vigtigt.

Fordi der står faktisk i Guds ord, at vi er et tempel.

Og faktisk så står der omtalt templet eller os som tempel i tre forskellige niveauer, når vi kigger igennem det nye testamente.

Og det er faktisk ret interessant, og det er egentlig det, jeg vil prøve at dykke en lille bitte smule ned i.

Og det første, det er, at vi bliver som personer omtalt som et Vi er et tempel for Gud. Jeg kommer tilbage til de her ting, sådan går lidt mere ned i dybden om lidt.

Den næste øh definition på et tempel det er faktisk dit fællesskab.

Din lokale menighed.

De hellige, du mødes med i hverdagen.

Det er den anden definition af tempel.

Den tredje definition af tempel, når vi går ned igennem det er faktisk hele Kristi legeme. Så det vil sige, det er dine kristne brødre og søstre i hele verden, som virkelig elsker Jesus.

Så vi har tre niveauer af det her med at være et tempel.

Og for at dykke en lille smule ned i det så vil jeg starte med at læse fra Første Korintherbrev kapitel seks, vers 19 til 20.

Der siger Paulus “Ved I eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer og som I har fra Gud?

I tilhører ikke jer selv.

I er blevet købt dyrt.

Er derfor jeres legeme Prøv lige at læse den igen.

Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt.

Ær, derfor, Gud med jeres legeme.

Og det er jo faktisk ret interessant det her, fordi vi er et tempel for Gud.

det der er, hvis vi går ned og kigger i det, så kan man se ud fra øh konteksten i det her, at der bliver tale om I er et tempel, altså der bliver snakket om den personlige øh den, altså mennesket her, og ikke om menigheden, ikke om Kristi legeme, men om mennesket.

Øhm, så det vil sige det der er interessant her, det er at vi tilhører ikke os selv, ganske enkelt.

Vi skal give os selv som et levende offergave til ham.

Og det ved vi allerede i dåben, der bliver vi faktisk begravet fra os selv, vi dør fra os selv. Og det vil sige, for eksempel alt sådan noget med det her fancy coaching, find den bedste udgave frem af dig selv og dyrk den op og find ud af hvad du vil have, det har du sådan set ikke super meget problem med, når du er kristen, fordi den bedste udgave af dig selv, den er død.

>> [latter] >> Den findes ikke. Den findes ganske enkelt ikke, fordi den er begravet i dåbsvandet. Der er ikke nogen bedste udgave af dig selv, fordi den du er, det er at Jesus han lever igennem dig.

Det er ikke længere mig der lever, men Kristus der lever i mig. Så det vil sige, den bedste udgave af dig, det er den Gud har skabt dig til at være, for at gå i hans forudbestemte gerninger.

Wow!

Og når du så er tempel for ham, det er jo ret specielt, fordi der står her helt specifikt: I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt.

Det er ikke bare et offer Jesus har givet, men han har købt dig.

Han har købt dig med sit blod.

Hvorfor? Fordi før var du slave.

Og hvad gør man for at en slave kan blive løsladt? Man køber dem ind i friheden.

Du var slave af synden før. Du var slave af den synd som Adam og Eva havde begået.

Du var slave af loven.

Jesus købte dig fri med sit blod.

Og det vil sige, du er blevet hans ejendom.

Har du nogensinde tænkt på dig selv som Guds ejendom?

Din dit legeme, den du er, ånd, sjæl, legeme, det tilhører Gud.

Punktum.

Ær derfor Gud Uh.

Ær derfor Gud med mit legeme.

>> [fnyser] >> Hm.

Hvordan gør jeg lige det? Ja, jeg skal selvfølgelig stå og prise Gud når vi synger lovsang. Og jeg kan også danse rundt. Nej, det er jeg faktisk ikke så god til at gøre.

Det tror jeg vil lade andre gøre. Men hvordan ærer vi Gud med vores legeme?

Det gør vi ved at sige: Gud brug mig.

Send mig derhen hvor du ønsker jeg skal gå.

Lad mig gøre det du ønsker jeg skal gøre.

Mange gange så sidder vi og tænker netop for at dykke tilbage i den her. Find den bedste udgave af dig selv.

Nej, hvad har jeg lyst til i dag? Jeg har lyst til en kop kakao og boller. Og det er også i morgen, der skal måske ikke være kakao, der skal være te. Og i morgen der skal jeg have den sundeste kaffe. Og og så skal jeg det og jeg skal det og jeg skal det. Jeg har så mange planer.

Og det er ikke forkert det her. Men lige pludselig så kommer hverdagen til at fylde alt.

Alt hvad du gør i din hverdag, det kommer til at handle om: Hvad har jeg egentlig lyst til? Men mærker lige efter Hm.

hvad har jeg lyst til?

Jeg har lige en mavefornemmelse af, at øhm og det faktisk ikke det Gud han ønsker.

Gud han ønsker ikke, at vi gør det, vi nødvendigvis har lyst til. Men Gud han ønsker, at vi gør det, som ærer ham.

Og når vi begynder med vores legeme, med vores krop, at gøre det, som ærer ham så skaber han en lyst ind i os til at fuldføre det.

Og man kan sige for eksempel i det her projekt, hvor vi bygger og bygger og bygger og nu har bygget i tre et halvt år og rigtig rigtig rigtig mange af dagene er det kun Birte og mig, der arbejder.

Så kan man have sådan nogle gange “Åh mand, det kan være demotiverende. Åh mand, nu gider vi ikke mere og nu er det bare men man har bare den her dybe dybe længsel ind i “Wow Gud gør det her for dig. Vi bruger vores kroppe til at bygge dit tempel med. Vi ønsker at ære dig. Vi ønsker at gøre det her, for at du kan nå mennesker, så vi faktisk har et sted, hvor vi kan være og udruste de her mennesker.

Og lige pludselig så det Gud han har sat os ind i med vores legemer, det koster.

Det koster.

Det er ikke noget med at sige, hvad har vi lyst til i dag? Nej, vi gør det, fordi Gud har kaldet os til at gøre det.

Og det er ikke kun sådan noget her. Nu hørte vi super fantastiske vidnesbyrd før med mennesker, der er blevet nået også i hverdagen, i dagligdagen. Det er ikke altid, fordi man har lyst til at stoppe op og sige “Hvad jeg kan godt nok se, du har ondt. Ved du hvad? Min Gud, han er bare en god Gud og han kan bare lige dig, må jeg få lov til at bede for dig?” Det gør vi måske ikke altid lige, fordi vi tænker “Ah, det har jeg ikke lige lyst til i dag” og den der helt [fnyser] vilde dæk og kakao og boller, den står derhjemme og venter.

Jeg har lige købt den og min kakao, den bliver måske kold.

Og det er bare dumme undskyldninger.

Det er det virkelig.

Fordi hvis vi begynder at se tingene i et evighedsperspektiv, sige “Okay jeg gør det, fordi Gud han har kaldet mig til at gøre det. Og det her det offer for mig.

Fordi lige nu har jeg faktisk i mit kød ikke lyst.

Men mit kød og mit flæsk, det er dødt for dig, Gud. Det ligger i dåbens vand, og derfor gør jeg det. Og det vilde ved det hele det er, at du vil opleve, jo mere du gør det her, jo mere kommer Gud til at bygge dig op, fordi du får den vildeste glæde, når du har bedt for mennesker eller fået lov at vidne for dem. Du har den der bagefter, yes, ja, ja, ja, tak, Gud. Åh, hvor er du god.

Jeg har sådan, når jeg får lov at tale om Jesus, jeg bliver sådan helt, åh, opstemt og bare, ah, hvor er det fedt.

Og det gør Gud, han gør det, når vi bevæger os ud derud, hvor vi egentlig ikke har lyst til at starte med. Man kan også opleve, når man skal gå og gøre et eller andet for Gud, gå til et eller andet, whatever arrangement, hvor man ved, man skal tjene en hel masse, så kan man, ah, det orker jeg simpelthen ikke, jeg er bare træt i dag, jeg havde en lang dag i går, jeg har ikke sovet, jeg har ikke fået sovet i dag.

Åh, man, og så kan man finde på 1.000 undskyldninger for at lade være. Men når først man kommer afsted, og når først Jesus kommer i centrum, så sker der noget, og så kommer energien, og så kommer kraften. Og sådan er det.

Så i bund og grund, vi er blevet købt fri fra slavetilværelsen, fra loven, ind i et lydighedsforhold til Jesus Kristus, til frihed.

Vi bestemmer selv, om vi vil adlyde.

Men hvis vi ønsker at få del i åndens gaver, åndens frugt, åndens fred, så er vi nødt til at handle på det. Så så er vi nødt til at stille vores kroppe til rådighed og sige, okay, Gud, det her, det er det her det er mit legeme.

Brug det. Tag det.

For det er en del af dit tempel. Din Helligånd bor herinde. Og helt seriøst, hvad skal vi bruge at Guds ånd bor herinde til at lede os og guide os, hvis ikke vi faktisk handler på hans ledelse?

Så derfor er det super hamrende vigtigt, at vi gør det her, at vi forstår, som der står i Salme 139, 14 til 18, jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt. Underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud. Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje. Alle dagene er du skrevet i din bog, de var formet før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig? Hvor stor er dog summen af dem, Gud? Tæller jeg dem, er de flere end sandet.

Når jeg er færdig, er jeg stadig hos dig.

Wow. Det er mig.

Og det er dig, der tales om her.

Og han ser dig, som der står i salme 139.

Kom, gå.

Gå, siger han, gå nu.

Gå, kom, jeg har en opgave til dig, gå.

Kom, giv dig nu hen, giv dig nu hen til mig. Giv dig som en offergave.

Det er når det gør ondt, at tingene begynder at vende.

Det er det samme, når vi øhm når vores krop er tempel for Gud, så er vi også nødt til at passe på den.

Vi er nødt til at Det er både fysisk. Det nytter ikke noget, at vi knokler 27 timer i døgnet og aldrig sover. Du passer ikke på den gave, du har fået.

Det nytter ikke noget, du kører dig selv ned. Øhm, det nytter ikke noget, du står og taler hånende om dig selv.

Det nytter ikke noget, at øhm, du har seksuel omgang med den ene og og den anden, hvor du faktisk prostituerer dig selv.

Du kan ikke prostituere det, Gud han ejer.

Du har en ægtefælle.

Det er Gud kaldet dig til.

Det er ikke prostitution. Det er seksualitet, som Gud har skabt, det er smukt.

Brug det til ære for Gud.

Men lad være at prostituere dig selv.

Så er der mange mange ting, hvor vi kan gå ind i det her med at sige: “Okay, jeg vil virkelig ære min krop.” Ikke at du skal stå og bruge timer foran dit spejl og “Ej, jeg skal bare se godt ud nu.”

>> [rømmer sig] >> Det er ikke sådan det fungerer ikke.

Men det er den her sunde tilgang af wow, jeg er faktisk formet i Guds billede.

Jeg er faktisk som jeg skal være.

Det nytter også Det er det præcis det samme. Det nytter ikke noget, hvis du smider dig på sofaen hver eneste aften og ikke laver andet end at æde slik slik slik slik, som er usundt.

Spis varieret.

Nå, er der nu noget, vi ikke må spise?

Nej, men du skal passe på din krop.

Fordi det er en gave.

Og hvis ikke du passer på din krop, hvornår har du så tænkt dig at bruge den til at ære Gud?

Og jo mere vi passer på vores krop, jo mere energi får vi også, jo mere kan vi Det er simpelthen så smart.

Så tror vores fokus på at den her med “Jamen, min krop, det er min.”

skal væk på “Nej, min krop, det er Guds.”

Så kommer der til at ske nogle ting, fordi det er et tempel for Helligånden.

Øhm.

Og så bare lige sådan en lille bonusinformation, fordi mange har den her Okay.

Hvis jeg er et tempel for Helligånden og tempel for Gud så kan der jo ikke bo en dæmon inde i mig.

Og det er kun lige meget meget kort berørt og bonus svaret er blevet sagt.

Jo, det kan da godt, for du består af ånd sjæl og legeme.

Det er dig.

Din sjæl, det er dine tanker.

Det er dit sind.

ånd, det er den der bliver genskabt, den der bliver fornyet, det er Helligånden der flytter ind.

Og dit legeme, det er det du kan tage fat i.

Det er det der går i forfald. Det er det der får rynker når man bliver gammel.

Og der kan der sagtens bo en dæmon. Der kan der sagtens, det kan der også i dit sind. Som kører rundt med dine tanker.

Kører rundt med dårlige tanker om dig Og problemet er hvis de her dårlige tanker om dig selv får lov til at køre.

Og man ikke får det sparket ud.

Så bliver ens fysiske krop faktisk nedbrudt.

Fordi man begynder at tro på løgnen.

Din ånd derimod, den kan aldrig nogensinde blive indtaget.

Aldrig nogensinde. Og det er kun super super kort, og jeg vil ikke berøre det mere, fordi der er gå ind på lytiljesus.dk, der ligger mængder af undervisning om det, så.

God dagen.

Det næste, det var.

At sammen.

Som Guds hellige.

Brødre og søstre.

Der er vi faktisk et Guds tempel.

Og det står i Korinterne 3.

16 til 17.

Ved I ikke at I er Guds tempel og at Guds ånd bor i jer.

Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham.

For Guds tempel er helligt.

Og det tempel. Er.

I.

Så her er det flertallet, her er det alle.

Når man går ind og kigger på hvordan den græske vending er.

Lavet i forhold til det her, så er der I er templet. Det er jer, I I udgør templet.

Så det vil sige tilsammen.

Os der er her, os der kommer her på Stenslyngen.

Vi udgør Guds tempel.

Og det er sådan, at når man kigger på tempel og går lidt i dybden af, hvordan hvordan var det egentlig templet blev lavet?

Hvis vi kigger helt tilbage fra Mosebøgerne og ser der bliver der ikke bygget et tempel, men der bliver bygget et tabernakel, altså det her telt, der blev rejst, som blev ført med rundt, hvor israelitterne gik, som egentlig var forstadiet til det rigtige tempel, der kom.

Og da det rigtige tempel kom i Jerusalem øhm der kan vi jo se helt præcis øhm ja, både da de laver tabernaklet, men også da virkelig da de da de begynder at bygge templet Gud er bare i detaljernes Gud, altså er I så færdige alt bliver millimetermålt, alt bliver altså så detaljeret sat op, så skal der være den farve og det det skal sidde der og så og så mange alen og det er så og så mange alen det og så og så mange kilo sølv, hedder det han har sagt og guld og jeg skal komme efter jer er >> vilde ting at sige, at det der var ikke sparet på detaljerne.

Og det er sådan Gud han bygger sit Det er både sådan han ser dig fordi du er hans tempel.

Men det er også sådan han ser os som fællesskab.

Og så er det på den måde, at templet var opdelt i tre, så det vil sige templet var opdelt i først en forgård hvor egentlig alle kunne være.

Det var der der var vekselerer, det var der Jesus han tændte fuldstændig af på de her vekselerer og handler siger I skal ikke være i min fars hus, kom ud.

Og han vælter bordene og slår rundt med en pisk og bliver nødkær, virkelig den her hellighed alt urent skal ud skal ikke være i mit hus.

man kan sige det har været en ret voldsom episode at tænke Jesus.

Hvad sker der for dig? Altså alle de andre gange, der går du rundt og helbreder de syge og kaster dæmoner ud og sætter mennesker i frihed og taler Guds rige og forkynder om om Guds fantastiske frelser.

>> Nu går du rundt her og slår med en pisk og jager Er det seriøst? Det jo svarer bare til Vorbasse Marked, altså.

Helt ærligt.

Jamen, det foregår inde i Guds hus.

Det er ikke der, at de sælger duerne.

Men det er alt det her svindel og humbug og løgn og latin.

Det bliver det hellige eller det uhellige, der bliver flyttet ind i det hellige.

Og Jesus ønsker, det skal skubbes ud.

Det gælder for dig. Hvis du bliver besmittet med noget, som bestemt ikke gør godt for dig. Hvis du sidder og besmitter dig med skidt og og skrammel og dårlige ting ud af dit liv.

Ud. Find pisken pisken frem og jag det ud af dit liv. Skal ikke være en del af dit liv. Det skal det ikke være.

Fordi Gud, han ønsker, at vi skal være hellige. Det står klokkeklart i Bibelen flere steder. Han er hellig, han ønsker, du skal være hellig.

Vi har igen forgården.

Det er bare det indgangen.

Bare indgangen.

Der bliver det kylet ud. Det vil sige, din indgang. Det vil sige, dine ører.

Dine øjne og din mund.

Det indgangene.

Værn dem.

Værn hvad det er, du ser.

Værn hvad det er, du spiser.

Ikke at vi kan spise alt, når vi takker for det. Men hæld det faktisk mere hvad der kommer ud.

Værn dine ører.

Værn hvad du hører.

Det er præcis det samme, når vi er sammen her.

Oplever man vranglære, løgn, oplever man noget, der ikke er som det skal være, så nytter det ikke noget vi bare sidder stille.

Det nytter ikke noget at man åh, hørte du hvad Andreas han sagde?

Hørte du det? Hvad?

Og har du set hvad han har gjort? Og helt ærligt, og prøv lige at høre her.

Og ved du godt?

Glem det.

Så går man direkte til personen og siger: Prøv at høre, sådan og sådan. Så får man lusket ud i det. Sker der vranglære, så kommer man og siger det, så der ikke kommer vranglære, falsk lære i Guds hus.

Det er nødvendigt. Det er nødvendigt at vi er der for at hjælpe hinanden. Det er nødvendigt at vi ikke lukker skidt og kanel ind, fordi vi er hellige, og vi skal være et helligt fællesskab.

det næste rum der så er templet, ud over forgården, det er faktisk det hellige.

Og det allerinderste, det er det allerhelligste. Det var der hvor ypperstepræsten fik lov til at gå ind en gang om året.

Det var der hvor hvor Guds nærvær virkelig var.

Heldigvis så er forhænget til allerallerhelligste flænget i dag.

Men det allerhelligste inde i dig, det er Guds ånd der bor.

Det allerhelligste vi kan opleve som fællesskab her, det er når vi samles og priser Jesus. Det er når vi lægger vores tanker væk, vores forventninger væk, vores øh, ævl og kævl, og ham derovre han sagde sidste onsdag, det er det jeg var skide sur over.

Læg det dog væk.

Ah, gør Har det gjort så stort indtryk på dig, så gå hen og sig det og bliv forsonet.

Læg alt det der væk, men kom helt [fnyser] ind foran Gud. Helt ind.

Helt ind.

Når vi står sammen og priser Gud, det er så stærkt.

Når vores agenda, det er at være sammen med ham.

det der er interessant, det er når vi netop når vi læser fra Korinterne 3, 16 til 17.

Der står: “Ved I ikke, at I er Guds tempel og at Guds ånd bor i jer?” Det der er interessant, det er næste linje her: “Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham.

For Guds tempel er helligt, og det helligt, og det tempel er i. Så [fnyser] hvis nogen ødelægger Guds tempel, det her, det er altså fra Det Nye Testamente.

Det er ikke fra Det Gamle Testamente, det her står. Det er Det Nye Testamente.

Gud ødelægge ham.”

Det viser for mig, at Gud har sin menighed, sit fællesskab, som en øjesten.

Hvis nogen forsøger at ødelægge et fællesskab, hvor folk virkelig elsker Jesus, så er der altså dom i det. Så vil Gud ødelægge tilbage.

Det synes [rømmer sig] jeg virkelig er tankevækkende.

Og det er virkelig Det giver mig sådan en ærefrygt. Han er wow, Gud.

Du elsker virkelig din menighed.

Du elsker virkelig dit fællesskab.

Og det er fordi vi ikke selvom vi er et tempel for Gud, og det er sjovt, mange kan køre over den her.

Jamen, når jeg er tempel for Gud, så kan jeg godt gå enegang. Jeg har ikke brug for fællesskab. Det har jeg ikke, fordi jeg er tempel i mig selv, og Gud, han elsker mig. Ja.

Det ene tempel.

Men hvis du ønsker at være en del af det større tempel, så har du et Guds fællesskab. Det der, man kan elske hinanden, det der, man kan være der for hinanden, det der, man kan holde af hinanden, holde om hinanden, det der, man kan græde sammen og grine sammen, men mest af alt prise Jesus sammen.

Det der, hvor man kan blive enige om at sige: “Okay, nu går vi i bøn for det her. Kom, vi beder.”

Det der, hvor man kan danne små bønsfællesskaber og sige: “Skal vi ikke mødes ind imellem om morgenen og bede sammen?” Eller ind imellem om aftenen og bede sammen. “Skal vi ikke dele liv sammen? Skal vi ikke prøve at gå på gaden sammen? Skal vi ikke fortælle evangeliet til Jesus for nogen?”

Det der, hvor man får sin kristne omgangskreds, det der, man kan få branden.

Men det er garanteret også der man kan blive slukket, hvis lunkenheden den kommer ind.

Derfor er det så vigtigt at forstå at vi som helligt fællesskab er tempel for den levende Gud.

I Efeserbrevet kapitel 2, vers 19 til 22, der står der: “Så er I da ikke fremmede eller så er I da ikke længere fremmede og udlændinge.

I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand.

I er opbygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.

I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren.

I ham bliver også I sammen med os bygget øh bygget op til en bolig for Gud i ånden.”

Så det vil sige hele bygningen vokser til et helligt tempel.

Så hele Guds menighed, det vil sige alle de kristne fællesskaber der er rundt omkring bliver hver især byggesten der bliver sat ind i Guds hellige Gud han ønsker ikke en masse menigheder rundt omkring der modarbejder hinanden.

Gud han ønsker en masse menigheder rundt omkring som elsker Jesus.

Og så er der masser af brændte kar rundt omkring. Ja, det vil der altid være.

Og det er bare øv, og det er når djævelen han får lov at komme ind og friste mennesker til at der går alt for meget menneskelighed i det.

Og må det aldrig blive sådan.

Men Gud han ejer faktisk sit sin kirke. Gud ejer faktisk sin menighed og den er du en del af.

Og det er ret tankevækkende, fordi man kan godt have den der “Ah, men alle de andre kirker og I skal se og blablabla.

Vi skal ikke tale dårligt om nogen.

Det er fair, man er enig eller uenig, det er helt okay.

Men hvis folk bevæger sig for Jesus, så er de med.

Hvis folk faktisk gør noget for Jesus, så er de med i det, de gør. Så kan det godt være, du ikke er helt enig med dem i alt.

Jeg ved, der er super mange, der bestemt ikke er enig i alt, hvad jeg gør. Fred være med det.

Men når man bevæger sig og faktisk gør noget, det kræver ære.

Og hvor skal vi være bedre til at ære hinanden for det, vi gør, for det giver også motivation.

Ej, hvor var det godt, du fortalte om Jesus til ham der. Wow, fedt. Go for it.

Og det er, at vi så deler det med hinanden og fortæller det i fællesskabet, det kan opmuntre andre til at gå ud og gøre præcis det samme. Det er det, der er så fedt at kunne dele vidnesbyrd i et kristent fællesskab.

Og det, at man så husker, at hele ens fællesskab, hele ens menighed, er en del af Guds samlede kirke, som levende sten.

Og så kan man spørge sig selv, er jeg egentlig en levende sten i byggeriet?

Eller er jeg en sten, der går derude og ofrer sig selv?

Fordi hvis du er en sten, der går helt derude og ofrer sig selv, så kommer du aldrig nogensinde til at være en del af det samlede byggeri.

Og det er faktisk tankevækkende.

Vi er kaldet til fællesskab. Vi er kaldet til at være sammen med nogen, som virkelig kan være der, som kan skubbe en i den rigtige retning, som kan lede en på den rigtige vej, hvis man går forkert.

Så det her med at forstå, at jeg ønsker at være en levende sten. Jeg ønsker at være en del af hele kristen menighed.

Det betyder ikke, at jeg accepterer alt, hvad der sker i alle mulige andre kirkesamfund rundt omkring. Jeg er bestemt ikke enig overhovedet.

Men det Det der er det sjove ved det hele, det er, hvis du kigger på rigtig mange menigheder, men hvor du kan tænke, ah, dem der, dem er jeg lidt uenig med.

Dem der, dem er jeg også uenig med. Og dem der, dem er jeg godt nok rigtig meget uenig i.

Men rigtig, rigtig mange, de har faktisk samme mål.

At lede mennesker til Jesus.

Vi gør det bare på forskellige måder.

Og det er også derfor, det Det er helt fint. Det er helt fint og helt okay, at vi ikke nødvendigvis skal samarbejde med alt og alle, fordi vi er forskellige.

Vi er virkelig forskellige. Og det er præcis det samme. Jeg kan hilse og sige, min nakke, den samarbejder ikke særlig godt med min lilletå, fordi de kan ikke rigtig nå hinanden.

De snakker hver sit sprog.

Til gengæld, så min fod og min lilletå arbejder enormt godt sammen. Og de to tilsammen, de arbejder enormt godt sammen med mit ben.

Og så er der faktisk Det er så genialt, at min krop heroppe arbejder mega godt sammen med min nakke.

Og hvis ikke min krop havde været der, så havde jeg ikke haft mit ben, som min lilletå i øvrigt, den arbejder sammen med.

Og det er så unikt, når man kigger på det på den måde, så hænger det hele faktisk sammen. Man kan se, hvordan Gud han bruger forskellige aspekter, selvom vi ikke nødvendigvis er enige. Jeg tror bare, det der er så vigtigt, det er, at vi bliver langt, langt bedre til at ære hinanden, i stedet for at tale om, hvor dårlig den der kirke er, eller hvor dårlig den der kristen er. Kig på frugterne.

>> Elsker de Jesus? Gør de noget for at lede folk til ham? Så kan det godt være, du er uenig med måden, de gør det på, men hvis du er uenig, så vil jeg bare sige, let din bagende fra stolen og kom op og gør noget selv så.

Det er meget nemmere at tale dårligt om andre, end at gøre noget.

Fordi vi er det her legeme, som faktisk skal være i bevægelse. Og det nytter ikke noget, hvis en et menneske sidder i en forsamling og gerne vil noget. Resten sidder stille.

Nej, det skulle helst være sådan, at alle gør noget og højst en sidder Og den der så sidder stille, hjælper man op.

Det der man får branden, det der du får en levende menighed, det der du får Jesus som centrum og alle der bare flyver og farer som en flok myrer rundt omkring. Nej, hvor ville jeg gerne, at vi var en myretue alle sammen for Jesus.

Ej, hvor kunne det være fedt. Hvor kunne det være fantastisk. Du knokler og bærer ting, du ikke kan bære. En myre bærer så meget, den ikke fysisk bør kunne bære på sin ryg.

Men den gør det alligevel.

Den myre ville jeg være.

Eller brumbassen, der er så stor, at den ikke kan flyve.

Fordi den arbejder til sit bibo.

Det ville Jeg ville være den bibos-ting.

Jeg ville være brumbasse, jeg ville være myre.

Der arbejder for Guds rige.

Jeg vil gå ud og Og det sjove det hele det er, hvis du kigger på myrer, hvis du kigger på bier, de har deres egen helt unikke opgaver. De inddeles så specifikt. Du gør det, du gør det, du gør det, du gør det, du gør det. Og hvis en bare går forkert, så går hele boet i stykker.

Det er så vildt. Altså, prøv at sætte jer ind i det, hvis I ikke har set dokumentar om bier eller myrer, det er så vildt.

Vi burde have samme lever.

En myre lever ikke for sig selv. En myre lever for fællesskabet.

Vi lever ikke for os selv, vi lever for Jesus Kristus, som har kaldet os i Hvis en myre bliver angrebet, så kommer hele flokken af de andre myrer for at fjerne det dyr, der angriber myren.

Hvis en kristen lider, så er der højst en, der ringer: “Nå, jeg hører, du har det skidt, det er synd for dig. Hej hej.” Klik.

Come on.

Sådan må det ikke være.

Vi skal være ligesom den her myre, hvor alle de andre kommer.

Det er det, vi kaldet til.

Hvis vi tager billedet på templet igen.

Så har vi den ydre forgård.

Det svarer til dit legeme.

Vi har det hellige.

Det sindet.

Det er derfor, der står, at sindet skal fornyes.

Så har du det allerhelligste.

Det er din ånd.

Det er der, hvor ånden bliver genfødt.

Det er der, Helligånden flytter ind.

Vi har den ydre forgård.

Det er hele kirken på verdensplan. Det er alle kristne.

Det er din lokale menighed.

Dit lokale fællesskab.

Og så har vi det allerhelligste.

Gud, han ønsker, at du skal være et tempel for ham.

Og Gud ønsker, at vi samlet skal være et Så mit ønske må bare være, at at vi ser på os selv som det, vi er, og den, vi er.

Og det er ikke bare det er med det mindste det er med de fineste, vildeste detaljer.

Jeg vil næsten sige, selvom det ikke nødvendigvis er enormt interessant.

Så prøv engang, når nu I kommer hjem.

Prøv at finde, hvad hedder det, Første Kongebog frem.

Og begynd at læse.

omkring templet.

Og det kan godt være, at I synes, det der det er godt nok lige lidt for kedeligt.

Men prøv at læse detaljerne.

Prøv at læse, hvor vild Gud han er omkring detaljerne. Det gælder også detaljerne i dit liv.

Eller læs i Anden Mosebog kapitel 25 om hvad hedder det, tabernaklet.

Eller læs om pagtens ark, som er det, der skal indeholde Guds lov.

I dag, der står der, Guds lov er skrevet på dit hjerte. Det betyder, du er faktisk en del af den her ark.

Og det var så helligt, at hvis folk rørte ved det, som ikke var indviet, så blev de slået ihjel af Gud.

Hvor er det vildt at tænke på.

Et tempel, det skal holdes ved lige.

Det nytter ikke noget, at man bare siger: “Okay, jeg har et levende tempel for Gud.” Nej, du er nødt til at holde det ved lige. Hvis ikke du gør det, så går det i stykker med tiden.

Solen har den vildeste effekt på alt byggeri. Det ender med, at det falder fra hinanden.

Det kan være, kloakken skal renses.

Det kan være, vinduerne skal pudses.

Det kan være, dit syn på verden skal pudses ind imellem.

Ligesom et hus skal vedligeholdes, sådan skal du vedligeholdes.

Så kan man vælge, om man vil købe de billige byggematerialer, eller om man vil købe de dyre byggematerialer, som faktisk økonomisk kan være et offer.

Det der, det er godt nok dyrt.

Hold da op.

Men jeg køber det for at beskytte det her hus. Så nu køber jeg en træmaling, der kan beskytte mit træværk i 15 år, i stedet for den fra Jem & Fix, der kan beskytte det, to.

Hvad er det, du vælger?

Køber du mahogni-planken eller den billige fyretræsplanke?

Hvordan skal dit tempel bygges?

Og det er noget, du skal tage sammen med Gud og sige: “Hvordan kan jeg bygge mit tempel for dig?

Hvilke byggematerialer ønsker du, der skal være i mit liv?

Og hvordan skal jeg bygge for dig?”

Skal jeg bygge med den røde Metabo fra Carl Rasmus Nyborg eller med Makita’en nede fra byggemarkedet?

Eller DeWalt?

Eller alle mulige andre gode mærker?

Hvordan skal jeg bygge for dig, Gud?

Yes.

Så vær et tempel for Gud.

Hav det for øje og tag det med i din hverdag.

Luk