Guds nåde og tornen i kødet

Guds nåde og tornen i kødet

Guds nåde og tornen i kødet

Tre citater fra undervisningen d. 2026-03-18

Vi ved ikke præcis, hvad Paulus’ torn i kødet var, men vi ved, at den ikke skulle holde ham nede, men holde ham ydmyg.

Guds nåde er ikke bare en billet til Himlen, men kraft til at leve et helt nyt liv i lydighed her på jorden.

Hvis tro kun er ord uden handling, er det en død tro, for Guds nåde viser sig først, når vi handler på Hans ord.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen går i dybden med, hvad Paulus’ “torn i kødet” betyder, og hvordan Guds nåde hænger sammen med både svaghed, forfølgelse og kraft i hverdagen. Der peges på, at tornen i kødet ikke nødvendigvis er sygdom, men snarere vedvarende modstand, og at vi må læse teksten i lyset af hele Bibelens vidnesbyrd om helbredelse, frihed og Guds godhed. Der opfordres til at vælge ydmyghed i stedet for stolthed, til at handle på sin tro, og til at se Guds nåde som aktiv kraft, der bærer midt i pres, prøvelser og åndelig kamp. Der lægges vægt på, at Guds nåde både frelser, opdrager, udruster og giver identitet, så vi kan leve helligt, blive i fællesskabet og stå fast, når modstanden kommer.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/HQFPNUb8pAQ

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Guds nåde og tornen i kødet'

2. Korintherbrev 12,1-10 Jeg skal være stolt. Selvom det ikke gavner, vil jeg nu komme til syner og åbenbaringer fra Herren. Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – blev rykket bort til den tredje himmel. Og jeg ved om dette menneske – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. Dette menneske vil jeg være stolt af, men af mig selv vil jeg ikke være stolt, undtagen af min magtesløshed. For hvis jeg ville være stolt, ville jeg ikke være vanvittig, for jeg ville jo tale sandt. Men jeg lader være, for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig end dem, han får ved at se og høre mig. Og for at jeg ikke skal blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, har jeg fået en torn i kødet, en Satans engel, som skal slå mig, for at jeg ikke skal blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Derfor vil jeg helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld; for når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.

Jakobs Brev 4,3-10 I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være verdens ven, bliver Guds fjende. Eller mener I, at det er tomme ord, når Skriften siger: »Med brændende iver ønsker Gud den ånd, han lod tage bolig i os.« Men større er den nåde, han giver; derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde. Så underordn jer derfor Gud; stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere, og jeres hjerter rene, I tvesindede. Klag og sørg og græd! Lad jeres latter blive til sorg og jeres glæde til modløshed. Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

4. Mosebog 33,55-56 Men hvis I ikke driver landets indbyggere bort foran jer, skal de, som I lader blive tilbage, blive torne i jeres øjne og pigge i jeres sider; de skal plage jer i det land, I bor i, og jeg vil gøre ved jer, hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem.

2. Petersbrev 1,3-11 Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os ved erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin herlighed og styrke. Ved dem har han skænket os de største og dyrebareste løfter, for at I ved dem skal få del i guddommelig natur, når I har sluppet ud af fordærveligheden i verden, som kommer af begæret. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at jeres tro viser sig i et rigt liv, jeres rige liv i erkendelse, erkendelsen i selvbeherskelse, selvbeherskelsen i udholdenhed, udholdenheden i gudsfrygt, gudsfrygten i broderkærlighed og broderkærligheden i kærlighed til alle. For når alt dette findes hos jer og vokser, skal det ikke lade jer være uvirksomme og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; den derimod, som ikke har det, er så nærsynt, at han intet ser, idet han har glemt, at han blev renset for sine tidligere synder. Derfor, brødre, skal I være endnu mere ivrige efter at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig nogensinde falde. Sådan skal der også gives jer en rig adgang til vor Herre og frelser Jesus Kristus’ evige rige.

Titusbrevet 3,4-8 Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til det evige liv. Det er et troværdigt ord, og det vil jeg, at du skal understrege, for at de, der er kommet til tro på Gud, skal være omhyggelige med at gøre gode gerninger. Det er godt og gavnligt for mennesker.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Guds nåde og tornen i kødet'

Undervisningen handler om et af de mest omdiskuterede emner i kristen sammenhæng: Guds nåde og Paulus’ “torn i kødet”, sådan som det beskrives i Andet Korintherbrev kapitel 12. Der læses fra 2 Kor 12,1-10, hvor Paulus fortæller om syner og åbenbaringer, om at være bortrykket til den tredje himmel og paradis, og om hvordan der for at han ikke skulle blive hovmodig over de store åbenbaringer “blev givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig”. Mange kristne har brugt det afsnit til at forklare, hvorfor ikke alle bliver helbredt, og hvorfor vi må forvente at have vores egen “torn i kødet”, ofte forstået som sygdom, som vi bare må lære at leve med. Underviserens navn her forklarer her om, hvorfor det er vigtigt at se på hele konteksten og på resten af Bibelen, før vi konkluderer, hvad den her torn faktisk er, og hvad det betyder, når Gud siger til Paulus: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”

Først peges der på, at Paulus beskriver sig selv i tredje person som “et menneske i Kristus”, der for 14 år siden blev rykket bort til den tredje himmel og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. Han forsøger ikke at fremhæve sig selv som superåndelig, men fortæller ærligt om, hvor voldsomme åbenbaringer han har fået, og hvordan det kunne have fristet ham til stolthed. Han var tidligere en højt respekteret mand i jødedommen, skriftkyndig, nidkær for loven og kendt for at forfølge de kristne med voldsom iver. På vejen til Damaskus møder han Jesus i et stærkt syn, bliver slået til jorden, mister synet og får fuldstændig vendt op og ned på sit liv. Fra at være forfølger bliver han efterfølger, og senere bruger han tre år i en slags “ørkenperiode”, hvor han er alene med Gud og får ekstremt meget åndelig indsigt og åbenbaring.

Der tegnes et billede af, hvordan sådan en mængde åbenbaringer naturligt kunne få et menneske til at føle sig “over” andre. Man kan næsten høre tonen: “Jeg har mødt Gud på en måde, som de andre ikke har, jeg har fået noget særligt.” Undervisningen bruger hverdagsbilleder, som når den ene ægtefælle kommer hjem fra et seminar fuld af nye idéer og siger til den anden: “Nu skal du høre, nu skal vi gøre sådan og sådan”, og den anden bare tænker: “Slap nu lige lidt af.” Pointen er, at selv åndelige åbenbaringer kan fodre stolthed, hvis vi ikke er opmærksomme. Derfor nævner Paulus, at tornens funktion var, “for at jeg ikke skulle blive hovmodig”, og at den omtales som en engel fra Satan, der slog ham. Det lyder provokerende, for hvordan kan Gud tillade, at en Satans engel slår en af hans stærkeste tjenere?

Her bliver der sat fokus på, hvad “torn” i Bibelen typisk bruges om. I Fjerde Mosebog kapitel 33 advarer Gud israelitterne om, at hvis de ikke driver landets indbyggere helt bort, vil de, der bliver tilbage, blive “en torn i øjet og en brod i siden på jer” og ligge i krig med dem i det land, de skal bo i. Billedet handler om fjender og modstandere, der bliver ved med at plage, irritere, presse og bekæmpe Guds folk. Undervisningen peger på, at Bibelen ikke siger, at tornen i kødet er sygdom, og at vi faktisk ikke ved konkret, hvad tornen var, men at sammenhængen og brugen af torn-billedet mange andre steder peger mere i retning af vedvarende forfølgelse og modstand end fysisk sygdom. Paulus’ liv vidner om det: piskeslag, fængsel, skibbrud, falske brødre og konstant pres, der fulgte ham, fordi han gik forrest for evangeliet.

Samtidig trækkes Jakobsbrev kapitel 4 ind, hvor der står, at Gud står de hovmodige imod, men giver de ydmyge nåde, og at vi skal underordne os Gud og stå djævelen imod, så vil han flygte fra os. Der peges på, at hvis Paulus havde fuldt ud forstået og praktiseret ydmyghed fra starten, havde der ikke været samme behov for en “torn”. Det betyder ikke, at Gud er ond, men at nåden også kan have en opdragende side, hvor Gud bruger modstand til at holde os små i os selv, så vi ikke tager æren, men lader Ham få den. Der ligger derfor en advarsel til os: hvis vi ikke selv vælger ydmyghed, kan Gud tillade pres og modstand, der banker stoltheden i bund, indtil vi forstår, hvem der er Gud, og hvem der bare er menneske.

Undervisningen går derefter ind i selve sætningen “Min nåde er dig nok”. Den bliver tit brugt som et slags “åndeligt plaster”, hvor man trækker den frem for at forklare, hvorfor ting ikke ændrer sig. Her forklares nåden som mere end bare “du får lov at komme i Himlen”. Der tales om nåde som et juridisk ord fra retssalen, hvor man står dømt, men beder dommeren om nåde: “hav nåde med mig, lad mig slippe fri, selvom jeg ikke fortjener det.” Den nåde, Gud viser, er, at Han i Jesus både er fuldt retfærdig og fuldt kærlig: Han lader ikke synden passere, men lægger den over på Jesus, og lader os gå fri. Det er den nåde, vi frelses ved, og det er den nåde, der stadig virker i vores liv, når vi falder og rejser os igen.

Men nåden er mere end bare tilgivelse; den er også kraft. Der peges på, at når Gud siger “min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”, så kobler Han nåde og kraft sammen. Nåde er ikke en sovepude, hvor vi siger: “Fint, jeg er frelst ved nåde, nu kan jeg leve, som jeg vil.” Nåde er Guds kraft til at leve anderledes, handle på Ordet og gå ud i tro. Der bruges eksemplet med Paulus og Silas i fængsel, hvor de, selvom de bliver slået og lænket, vælger at synge lovsange midt i natten. De gør det ikke, fordi det føles fedt, men fordi de forstår Guds nåde og vælger at handle på den. Resultatet er, at Gud griber ind, fængslet ryster, dørene åbner, og fængselsbetjenten og hele hans husstand kommer til tro.

Der lægges stor vægt på, at tro og nåde hænger sammen med handling. Det er ikke nok at sige “jeg tror på Gud”, hvis det aldrig får konsekvenser i hverdagen. En tro uden handling er en død tro. Når vi handler på det, Gud siger, når vi bekender Jesus og går ud der, hvor vi faktisk risikerer noget, er det der, nåden bliver synlig som kraft i vores svaghed. At Guds nåde er nok, betyder ikke “du må leve med al modstand uden håb”, men at uanset hvor magtesløs du føler dig, er Hans kraft til stede i situationen, når du vælger at stå fast på Hans ord og blive i lydighed.

Undervisningen taler også om Guds nåde som noget, der opdrager og former os. Den beskrives som en kærlig, men konsekvent opdragelse, hvor Gud tager os ind som sine børn og lærer os, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. Ligesom god opdragelse ikke handler om at tryne et barn, men om at give det vaner og karakter, det vil takke for senere, sådan arbejder Guds nåde på vores indstilling, sprog, reaktioner og valg. Nåde gør ikke bare vores fortid ren; den gør også vores nutid og fremtid anderledes, ved at vi lærer at leve i hellighed, bøn, tilgivelse, kærlighed og lydighed. Når vi ser tilbage, kan vi ofte se, hvordan Guds nåde i praksis har “sat os i skole” gennem både gode og svære perioder.

Der bliver også stanset ved den sætning, Gud siger til Paulus: “For min kraft fuldendes i svaghed.” Det forklares som, at Guds kraft først for alvor kan ses, når vi træder et skridt tilbage og lader Ham komme til. Hvis vi hele tiden forsøger at styre, planlægge, kontrollere og selv have æren, kommer vi til at stå i vejen for det, Gud vil gøre. Der bruges blandt andet historien om Moses, der skulle slå på klippen, så der kom vand, og hvor han i stedet for at pege på Gud kom til at gøre det til “se, hvad jeg kan”. Det kostede ham dyrt. Pointen er, at Gud ikke er imod, at vi tager lederskab eller går foran, men Han vil ikke dele æren med menneskelig stolthed. Derfor kalder Han os til at leve på en måde, hvor vi kan sige: “Følg mit eksempel”, men samtidig vide i hjertet, at alt, hvad der lykkes, skyldes Hans nåde.

I anden del af undervisningen kobles “torn i kødet” direkte sammen med forfølgelse og modstand, som altid følger, når nogen vælger at stikke næsen frem og gøre Guds vilje. Der fortælles erfaringer fra tjeneste med udfrielser, hvor dæmoner igen og igen afslører, at deres formål er at stoppe mennesker i at gøre Guds arbejde, ødelægge dem og slå dem ihjel. Det gør ondt at være i front, men der opmuntres til at se modstanden som en bekræftelse på, at man er på rette vej. I stedet for at lade sig knække opfordres der til at bevare glæden midt i kampen, ligesom Paulus, der kunne glæde sig over at være værdig til at blive forfulgt for Jesus’ navns skyld.

Der bliver også sat ord på forskellen mellem forfølgelse i vestlige lande og i lande som Iran eller dele af Asien. I nogle lande kommer forfølgelsen udefra, fra myndigheder, systemer eller andre religioner, og det får ofte de kristne til at stå tættere sammen, søge Gud intenst, bede, lovsynge og holde fast i det vigtigste: at lede mennesker til Jesus. I vesten beskrives en anden slags forfølgelse, hvor kristne ofte bekæmper hinanden med ord, bagtalelse og hårde kommentarer, især på sociale medier, og hvor modstanden kommer indefra menigheden i stedet for udefra. Det kobles tilbage til stoltheden: hvor der ikke er ydre pres, glemmer vi let at holde os ydmyge og hellige, og så bruger vi energien på at “skyde på” andre kristne i stedet for at støtte dem.

Til sidst understreges det, at Guds nåde aldrig må bruges som undskyldning for passivitet eller som forklaring på manglende helbredelse, hvis den dybe pointe i teksten er, at Guds kraft bæres igennem forfølgelse og modstand, ikke at Gud sender sygdom for at tryne os. Det fremhæves, at hele summen af Guds ord tegner et billede af en Gud, der ønsker at helbrede, forsørge, beskytte, lede og oprejse. Derfor giver det ikke mening at tro, at Han både vil helbrede og samtidig selv slå os med sygdom for at holde os nede. Torn i kødet forstås derfor bedst som et stærkt billede på vedvarende forfølgelse og pres, som Gud ikke nødvendigvis fjerner, men hvor Han giver nåde og kraft til at stå igennem, så alt æren går til Ham. Spørgsmålet til tilhøreren bliver, om vi vil vælge ydmyghed, handle på troen, være villige til at møde modstand og alligevel holde fast i, at Guds nåde er nok, fordi Hans kraft bliver tydeligst, når vi selv er svage.

Citat fra undervisningen: Guds nåde er ikke en sovepude, men kraft til at leve i lydighed midt i modstanden, så det er Ham og ikke os, der får æren.

Relevante søgeord: Guds nåde – torn i kødet – Paulus’ svaghed – åbenbaringer fra Gud – forfølgelse for troen – åndelig kamp – ydmyghed og stolthed – liv i hellighed – handle på tro – Guds kraft i magtesløshed – opdragelse i nåde – kristen efterfølgelse – modstand og prøvelser – åndelig vækst – udfrielse og frihed – helbredelse og tro

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Guds nåde og tornen i kødet’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Guds nåde og tornen i kødet'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have simpelthen et emne, som jeg tror er noget af det, der er blevet diskuteret.

Ja, måske ikke mest, men det er i hvert fald på højde med noget af det, der er blevet diskuteret aller aller mest indenfor tro.

Og det er simpelthen Guds nåde og så den her torn i kødet.

Hvad er det for noget?

Og vi skal simpelthen starte med at læse Andet Korintherbrev kapitel 12 og de første 10 vers.

>> [rømmer sig] >> Andet Korintherbrev 12, vers 1 til 10.

Der skriver Paulus: “Stolt ville jeg være, selvom det ikke nytter.

Nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren. Jeg kender et menneske i Kristus, som for 14 år siden, om det var i legemet eller udenfor legemet, ved jeg ikke. Gud ved det, blev rykket bort til den tredje himmel.

Og jeg ved om dette menneske, øhm, og så nu skal vi lige se her.

Om jeg ved dette menneske, om det var i legemet eller udenfor legemet, ved jeg ikke. Gud ved det, at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige suk, som et menneske ikke må udtale.

Dette menneske ville jeg være stolt af.

Men jeg vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed.

For hvis jeg vil være stolt, ville jeg ikke være øh, for hvis jeg ville være stolt, ville jeg ikke være vanvittig. Det ville jo være sandt, hvad jeg sagde.

Men jeg lader være, for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig, end dem han får ved at se eller høre mig.

For at jeg ikke skulle blive hovmodig, at i overmåde store åbenbaringer, der blev givet, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig.

Tre gange bad jeg Herren om, øh, at dette måtte blive taget fra mig, men han svarede: “Men nåden er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”

Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.

Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsel eller forfølgelser og vanskeligheder, for Kristi skyld, for når jeg er magtesløs, er jeg stærk.

Og det er jo bare fuldstændig rigtigt.

Øhm, og hold fast, hvor har jeg hørt rigtig, rigtig mange gange den her med, for det første, vi skal jo ikke alle sammen blive helbredt. Selv Paulus, han havde en torn i kødet, og det skal vi jo også acceptere, at vi kan få en torn i kødet.

Ja.

Okay.

Øhm.

Og nåden er dig nok.

Hvad er det for noget, der også nok?

Og hvad er det her med tornen i kødet, og hvordan skal vi forholde os til det?

Og jeg altså, det er simpelthen det er helt vildt, så mange forskellige tanker, jeg har hørt folk have omkring lige præcis det her med tornen i kødet og det her med, at nåden er dig nok.

Hvad er det, det betyder?

Og det er noget, der virkelig kan dele vandene, specielt, hvis man er karismatisk kristen eller Indre Missionskristen eller hvad end man er, så har man godt nok hver sin modpol af, hvad det kan betyde.

Så jeg tænker, vi er simpelthen nødt til at tage fat i konteksten i det hele.

Hvad er det egentlig der står, udover at han har fået den her torn i kødet?

Helt til at starte med, så øhm beskriver Paulus, at han kender en som har fået en rigtig rigtig masse åbenbaringer, og han åbenbarer jo lidt senere, at det faktisk er ham selv.

Øhm, han har fået super mange åbenbaringer. Han er blevet bortrykket til den tredje himmel. Han er blevet bortrykket til paradis. Så han har set ting og sager. Han har set mængder af ting, som han ikke har fået skrevet ned.

Vi har i hvert fald ikke fundet det endnu.

Øhm Og hvornår han har fået det, sådan rent historisk, i forhold til kronologien i det, det ved man simpelthen ikke.

Men det vi ved, det var at Paulus, da han startede sin tjeneste, så havde han jo tre år hvor han simpelthen isolerede sig i ødemarken.

Og det ville være meget noget andet, end hvis man isolerer sig i dag, fordi hvis man isolerer sig i dag, så foregår det med YouTube og sin telefon og alt muligt skrammel. Og det betyder, at man lader sig fylde med alt muligt, som ikke er det man skal.

Men Paulus han forstod det.

Fordi der var ingen iPhones dengang. Der var ingen Der var kun ødemarken, ham og Gud.

Og nej, hvor kunne jeg godt nok nogle gange tænke mig, at vi var der, hvor der ikke havde været alt det der distraheringsværk.

Men han havde tre år, hvor han gik ud.

Tre år, hvor han ikke lod sig fylde med noget som helst bestandigt.

Tre år, hvor det bare var ham og Gud sammen.

Og han fik sin åndelige næring igennem sin himmelske far.

Wow.

Det er altså vildt.

Øhm, og der er det jo klart, Paulus får mængder af åbenbaringer.

Fordi han kommer helt helt helt helt tæt på Gud.

Paulus, han lægger alt ned.

Han lægger alt ned.

I skal tænke på, hvis vi kigger på hvem han var før.

Paulus, han var virkelig en anerkendt mand indenfor jødedommen.

Folk så virkelig op til ham. Virkelig, virkelig. Han kunne sin, nu havde han sagt sin bibel, han kunne det Gamle Testamente forfra og bagfra. Og han var en rettroende mand i forhold til jødedommen. Han ville bare have de kristne nede med nakken, fordi han kunne jo ikke retfærdiggøre, at Jesus var Messias.

Så møder han Jesus. Allerede der, prøv lige at forestille jer, du har fået en arrestordre. Du er på vej til Damaskus. Du skal ud og slagte alle de kristne.

Du hader dem.

Og pludselig, så står Jesus i et syn foran dig.

Ham som du forfølger.

Ham som du efter.

Ej, mand.

Hvor må ens stolthed lige få et knæk der.

Hvor må man godt nok fuldstændig falde i knæ der.

Åh, mand.

Man behøver ingen forklaringer.

Man ved bare herinde, at alt det man har haft gang i, det er helt galt.

Det er helt galt.

Og man lægger bare det hele ned.

Så vi ved, at nu får han de her helt enormt store åbenbaringer.

Gud, han begynder at bygge Paulus op fra ny.

Han bruger tid øhm, på Paulus.

Selvfølgelig, fordi Paulus også bruger tid på sin himmelske far.

Så konteksten er egentlig her i første omgang, at når man får så mange åbenbaringer fra Gud, og kommer så tæt på sin himmelske far, så kan man godt få den der Nu skal I bare, altså, jeg ved ikke, om der er nogen af jer, der har oplevet at være på et ægteskabsseminar eller sådan noget på et tidspunkt, hvor den ene er afsted, og den anden ikke er afsted, og så kommer man hjem, og så kommer man med de vildeste åbenbaringer overfor folk. Nu skal du høre, jeg har fået at vide sådan og sådan, og vi skal gøre sådan og sådan.

Og manden, som ikke var med, sidder bare og tænker: Gider du godt lige slappe af?

Men man har fået en masse åbenbaringer, man vil gerne dele dem.

Det her, det er ikke bare åbenbaringer fra et kursus.

Det her, det er åbenbaringer af vores himmelske far.

Og Paulus er jo super begejstret.

Men det er jo klart, at når man oplever sådan nogle ting, der vil der måske lige snige sig en lillebitte smule stolthed ind.

Tænk [fnyser] sig, at jeg har mødt min Gud.

>> [latter] >> Mange af disciplene har aldrig nogensinde fået de her åbenbaringer. Det læser vi i hvert fald ikke noget som helst om.

Ja, de har gået sammen med Jesus, men de har ikke trukket sig tilbage de her tre år. De har ikke fået de her vilde åbenbaringer.

Så egentlig så det der sker, det er, at der står, at Gud sender en satans engel til at slå ham.

Til at give ham den her torn i kødet, så han ikke skal blive stolt.

Amen, seriøst, altså.

Det det kan da heller ikke passe, altså.

Det giver jo ikke mening.

Når man går ind og kigger på, hvad en torn er, så kan det være rigtig, rigtig mange måder, eller rigtig mange ting.

Men der, hvor man typisk ser, at tornen er, det er i forbindelse med forfølgelse.

Det er i forbindelse med, at man får modgang.

Og I kender det sikkert også fra fra udtrykket, han blev en torn i øjet på ham.

Og fordi vi snakker om en torn i øjet, så snakker vi altså ikke nødvendigvis om fysisk sygdom her.

Og mange tænker, jamen det her, det er fysisk sygdom. Og fordi det er fysisk sygdom, så betyder det også, at vi som kristne, det er helt okay, vi er syge.

Det er helt okay, vi er syge. Og den der Gud, han kan ramme os med sygdom, fordi det gjorde han jo ved Paulus.

Men det er ikke det, der står. Og hvis vi skal være sådan helt nøgternt, så ved vi ikke, hvad tornen i kødet var.

Vi ved det simpelthen ikke.

>> [fnyser] >> Og det er derfor, vi er nødt til at gå ind og sige, jamen, hvor bliver det ellers brugt i Bibelen? Hvordan bliver det brugt i Bibelen?

I hvilken situation bliver det brugt?

Og det er ofte, så bliver der det her den her øh forfølgelse, det her vedvarende pres, som egentlig kommer til at ligge over Paulus.

I Jakobs Brev, kapitel fire, vers tre til otte, der står der: >> “Eller beder I og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. I utro, ved I ikke, at jeres ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?

Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: “Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os.”

Og så viser os så meget større nåde.

Derfor hedder det: “Gud står de hovmodige imod.

De ydmyge viser han nåde.”

I skal altså under jer underordne jer jeres Gud.

I skal stå djævelen imod, så vil han flygte fra jer.

Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer.

Gør jeres hænder rene, I syndere. Rens jeres hjerter, I tvesindede.”

Og jeg synes, det her skriftsted lige inde i den her kontekst er helt genialt fantastisk. For her står der netop om, hvordan ydmyghed, når vi vælger allerede til fra eller til at starte med, forstår at ydmyghed ind i Guds rige, det er der Gud han vil løfte os op.

Når vi kommer i stolthed, så bliver vi faktisk trykket ned. Der står at Gud står de stolte imod.

Men der står helt klart her, hvis vi kommer ind i ydmyghed, så rejser han os op, og så står der: “I skal altså underordne jer Gud, og I skal stå djævlene imod, så vil han flygte fra jer.”

Hvad var det der skete her med Paulus?

Han blev slået af en djævelens engel på grund af stolthed.

Her står der lige præcis, når vi kommer i ydmyghed, så er djævlen nødt til at flygte.

Så det er jo helt tydeligt, at der var noget her Paulus ikke havde forstået, for ellers så var han ikke Gud havde ikke været nødt til at ramme ham, med den her torn i kødet, hvad end det så har været.

Og derfor er det altså vigtigt at forstå konteksten i det, og forstå ydmyghed ind i det her, det er det der gør at Gud han ophøjer os.

Vi ved ofte at billedet om tornen, det bruges i Bibelen om øh fjender og modstander, øh som bliver ved med at irritere Guds folk, plage Guds folk, gå imod Guds folk.

For eksempel så står der 4. Mosebog kapitel 33: “Hvis I ikke driver landets indbyggere bort foran jer, skal de som I lader blive tilbage, blive en torn i øjet og en brød i siden på jer. Og de skal ligge i krig med jer om det land I bor i.

Det jeg havde planlagt at gøre imod dem, vil jeg gøre imod jer.

Det var 4. Mosebog 33, 55 eller 56.

Så det vil sige >> vi ved hvad teksten siger.

Men nogle gange så tænker jeg også det er også nødvendigt at vide hvad teksten ikke siger.

Teksten siger ikke direkte at der er tale om sygdom.

Den siger ikke at det ikke kan involvere whatever, en træthed, svaghed, whatever.

Der står ikke noget om de her ting. Og det er derfor vi er nødt til at tage konteksten af Guds ord.

Og der står vi er skabt i Guds billede.

Og der står han har båret vores sygdom.

Og der står hvis nogen er syge så vil bøn for den retfærdige vil gøres raske.

Og Paulus er retfærdiggjort, det ved vi.

Derfor tænker jeg at det her når jeg læser det i kontekst af alt andet, så giver det super meget mening at det her det er forfølgelse.

Og når vi læser Paulus hele vejen igennem, hvordan han er blevet forfulgt, det er ikke bare en, det er ikke bare to, det er ikke bare tre, det er jo igen og igen og igen. Paulus har siddet i fængsel. Paulus har fået de berømte 40 fisk, piskeslag flere gange.

Og han ender som martyr.

Han dør for Jesus skyld.

Og ikke nok med det, han bevarer glæden.

Han bevarer glæden hele vejen igennem.

Det er så vildt.

Jeg elsker når Paulus og Silas sidder i fængsel. Jeg elsker det. Jeg elsker det.

Ikke fordi at de bliver fængslet, det synes jeg da er selvfølgelig synd for dem, men fordi de bliver lænket.

Og de sidder der i fængslet, og de sidder og synger lovsange, og de lovpriser Gud, fordi de er værdige til at blive forfulgt for hans skyld.

Fordi de forstår de forstår hvad Guds nåde er.

Hvad er Guds nåde?

Hvad hvad hvad er det de giver mening?

Hvad hvorfor siger Gud: “Min nåde er dig nok.”

Hvis vi kommer til Gud, “Ja, min nåde er dig nok.” Nå.

Og hvad så?

“Min nåde er dig nok.” Hvad hvad mener du, Gud?

Der ligger så meget For det første så ved vi, at vi er frelst ved nåde i tro.

Så nåden, det betyder altså, det er faktisk det er et juridisk ord man bruger at sige nåde.

Det bliver brugt, når man for eksempel bliver fængslet, “Åh, hav nåde med mig.”

Hvad er det det betyder? Til bødlen, der står med hammeren i gammel tid, “Hav nåde med mig, please, lad mig slippe.”

Hav nåde, det betyder selvom jeg måske er dømt så vær sød og se igennem.

Vær sød og hav nåde med mig, så jeg bliver sat fri, selvom jeg ikke fortjener det.

Den nåde den er så dyb og den er så stor.

Den er så kærlig og den er så retfærdig i Jesus. Og den nåde det er den han møder os med.

Og det er ikke bare en nåde, som mange tænker, jamen øhm fedt, er nåde ved frelst ved tro. Tror på der var en mand der hed Jesus, jeg er frelst nu.

Nej nej. Nej nej nej.

Sådan fungerer det ikke.

At tro det er handle.

Du handler på din tro, ellers er den død Og når du handler på det du tror, når du handler på det der står i Guds ord, det er der Guds nåde kommer.

Og det er der Guds kraft kommer. Så det vil sige, vi ved at i nåden der er der kraft.

Der er kraft, en forløsende kraft i nåden.

Når vi ikke fortjener det, så får vi det. Og hvad er det vi får?

Selvfølgelig, ja, vi får frelsen. Hvad var det Paulus og Silas fik, da de sad i fængslet? At hele fængslet åbnede og de fik lov at komme ud. Ikke nok med at de fik lov at komme ud, de fik lov til at vidne for fængselsbetjenten. Og hvad var det der skete? Guds kraft virkede, hele familien, hele husstanden vendte om og tog imod Jesus Kristus.

Fordi der var kraft i Guds nåde.

Så det nytter ikke noget at vi hører ordet og tænker, jamen det er fint. Jeg Jeg er fri, jeg Jeg tror på Gud. Jeg Jeg har fået hans nåde.

Du har fået hans nåde, hvis du handler på hans ord i tro.

Og det betyder ikke vi skal være slaver, men det betyder at vi skal handle efter det der er ret.

Det nytter ikke noget at sige, Gud, jeg tror på alt hvad der står i dit ord.

Jeg går bare ikke lige ud og gør det.

Jeg tror på hvad der står i dit ord, jeg tror bare ikke sige det til andre. Det tør jeg vil ikke sige det.

Men der står i Guds ord, at der hvor vi bekender ham, der vil han bekende os overfor vores engle.

Så hvis ikke vi tør at gøre det, gør han det så?

Så der er enormt mange aspekter i det.

Og når vi begynder at stole på, at når vi handler på hans nåde og kraften så begynder at udforme sig, så får vi se en nåde som er så vildt og som selvfølgelig den største del af nåden, det er at vi får lov at komme hjem til ham den dag vi dør.

Men hans nåde her på jorden, den er så stor og den er så mægtig og den dækker over så mange ting. Hans nåde dækker os samtlige af de løfter, han har til dig.

Og det er altså ikke småting.

Det er at han vil elske dig, han vil forsørge dig, han vil tage sig af dig.

Han vil holde sig hen til dig.

Han vil bevare dig mod fjenderne.

Han vil ophøje dig.

Han vil se dig.

Der er så mange ting, som følger med hans nåde.

Nåden er den, som giver dig identitet i ham.

Og ikke i dig selv.

Nåden den giver dig ikke det, du fortjener.

Men nåden giver dig i kraft af, hvem han er.

Og det var det, Paulus han fik.

Paulus, han fik i kraft af, hvem hans himmelske far var.

Han fik ikke, fordi han fortjente.

Han fik ikke, fordi han var en stor Guds mand.

Vi ved ikke præcis, hvordan Paulus har levet sit Jo, vi ved hvordan han har levet sit liv, men hvordan han har haft det herinde.

Hvordan Gud har været med ham i de helt, helt små dagligdagsting. Det ved vi faktisk ikke. Han har ikke skrevet så meget om det.

Han skriver rigtig meget vejledninger og rådgivning til menighederne rundt omkring.

Men vi hører ikke så meget om selve Paulus’ liv på den måde. Men jeg er ret sikker på, at Gud har været med Paulus i de helt, helt små ting.

Og i de helt store ting.

Vi har en mand, som er blevet Jeg kan så godt lide ham, fordi han ved godt, at han er den ringeste af dem alle.

Fordi han Han var den Han var den, der forfulgte de kristne.

Han var den, der slog dem ihjel. Han ved godt, han er den ringeste af dem allesammen.

Og alligevel så er det ham, der står frem og siger følg mit eksempel.

Følg mit eksempel.

Fordi Gud oprejste ham. Var han stolt?

Det er der nok mange der vil sige. Jeg vil sige han kendte sin identitet.

Han kendte sin plads.

Han ved hvad Gud Han vidste hvad Gud havde sat ham til at og være og gøre.

Ved du hvad Gud har sat dig til at gøre?

Tør du at stille dig op på den måde? Tør du at sige: “Hey, jeg er en Guds kvinde. Jeg er en Guds mand.”

Guds nåde er også det der opdrager os.

Guds nåde er det der sætter os i skole.

Det er ikke Det er ikke en selvfølge at man har en familie hvor man bliver opdraget.

Det er ikke en selvfølge at man er i en familie hvor man får kærlighed.

Hvor man bliver set. Det er ikke en selvfølge.

Men Gud han tager dig ind i sin nåde som sit barn.

Og han opdrager dig.

Og det er ikke træls at blive opdraget.

Det er faktisk fedt når man kommer ud på den anden side. Når man bliver set, når man ser hvordan ens karakter bliver ændret. Når man ser hvordan vores sind bliver ændret.

Bare sådan helt almindelig opdragelse som et barn kan få.

Bare for eksempel at være høflig og sige goddag.

Det er der mange der ikke kan.

Men mange vil finde ud af: “Hov, det var da en fantastisk gave jeg fik i mit liv.

Den kan jeg bruge når jeg kommer på arbejdsmarkedet. Folk de synes ikke jeg er en en højrøvet skid, for jeg kan faktisk finde ud af at sige goddag.”

Eller mange andre ting hvor vi tænker at det er jo en selvfølge. Nej, det er ikke en selvfølge. Det er fordi du er blevet opdraget til at kunne nogle bestemte ting og vide hvad man ikke gør.

Din himmelske far i sin nåde, så begynder han at opdrage dig til nogle bestemte ting.

Til at forme dig. Til at danne dig. Til hvad er det vi gør, hvad er det vi ikke gør.

Og det er der vi får lov at se Guds nåde i i oprustning og udrustning til hellighed.

Fordi der står han er hellig og vi skal være hellige.

Og så er det vi får lov til det.

Hvis vi går tilbage så er det Gud han siger til Paulus for min kraft fuldendes i svaghed.

Min kraft fuldendes i svaghed.

Hvad er det det betyder?

Det betyder når du træder et skridt tilbage så kan han komme til.

Så er det han kommer ind med sin kraft og siger her er jeg. [rømmer sig] Det er der du får lov til at se Guds indgriben. Det er der du får lov at se Guds mirakler.

Og tit, og jeg tror faktisk også det er det der er sket for Paulus. Nogle gange så er han kommet til at stille sig foran Simpelthen kommet til at stille sig foran Gud.

Fordi han ved da godt hvem Gud er. Han har jo haft de vildeste åbenbaringer.

Han har da fået åbenbaringer vi andre vi kan sukke efter at få. Øj mand.

Hvor er det vildt.

Og så kommer han til at stille sig foran.

Og det forhindrer Gud i at gøre nogle ting.

Gud ønsker faktisk vi skal træde et skridt tilbage.

Samtidig med at vi skal forstå hvem vi er. Og tur ligesom Paulus også at stille os op og sige hey se mig, følg mit eksempel.

Hvordan kan det hænge sammen?

Nu det kan lade sig gøre ved at vi vælger at leve vores liv i hellighed, ved at vi lever og vælger at leve vores liv i Guds nåde. Og træde et skridt tilbage så Gud det er dig der skal have æren. Det er dig der gør det her. Tak fordi vi kan se hvis vi går tilbage og kigger i i Mosebøgerne, hvor Moses han står i spidsen for at rykke israelitterne ud.

Hvad er det, der sker?

Klippen kommer. Han får at vide, gå hen og slå på den, så der kommer vand ud. Og det gør han.

Men øh Se lige, hvad jeg kan.

Bang, nu kommer der vand.

Moses tog æren.

I stedet for at skulle træde et skridt tilbage og sige: Hey, vores himmelske far, han vil forsørge os.

Det gjorde han ikke.

Jeg tror, det er det, der er så vigtigt, at vi træder tilbage. Og det er i alle henseender. Så kan man sige, jamen, vi er jo ikke Paulus, altså, kom nu.

Paulus, han var jo en virkelig en Guds mand, han havde ham Altså, han blev stoppet på vejen, han så et kæmpe lys, han han blev gjort blind, han Altså, han har set så mange mirakler og alt muligt andet. Selvfølgelig ville Paulus jo. Og så har han set så mange mægtige, mægtige, mægtige tegn og under i de tre år, han var i ørkenen. Og han har set alle mulige andre mirakler.

Selvfølgelig, Paulus, han var jo en helt helt anden.

Jamen, var han det?

Var Paulus en helt anden end dig?

Altså, Paulus, han havde brug for at få åbenbaringen af Jesus, fordi Bibelen var faktisk ikke skrevet på det tidspunkt.

Jesus var nødt til at møde ham.

Men Jesus har mødt dig igennem hans ord.

Jesus har mødt dig igennem hans ord.

Og jeg lover dig for, at hvis du tænker, jeg ville også gerne have alle de her åbenbaringer, så bare pil tre år ud af dit din kalender, tag en tur til ødemarken.

Det er nok oppe i Thyborøn et eller andet sted.

Tag ud i en fiskebåd, sid derude.

Bare være alene med dig og Gud.

Eller sæt dig i nogle situationer igen og igen og igen, hvor du vælger at være afhængig af Gud.

Så lige pludselig din stolthed, den den bliver fuldstændig mast og smadret og tilintetgjort.

Men til gengæld, så fordi du vælger at gøre dig selv afhængig af Gud, så er det han kan træde det der skridt frem, fordi du træder det der skridt tilbage.

Det er hverdagen, det er dagligdagen, det er med økonomi, det er med med mad, det er med forsørgelse af alt muligt, det er alle aspekter i livet. Det er der vi træder tilbage.

Altså, hvis der er noget vi mennesker er gode til, så er det godt nok at planlægge for Gud, der er du så færdig, hvor vi gode til at planlægge for ham.

Det er jo helt vildt, altså, nogle gange kan man da blive helt irriteret på sig selv over at man kan planlægge, og så tænker man, nej, nu skal jeg ikke planlægge mere for Gud, og pludselig så har du, bum, det her det er planen. Nej.

Det er ikke.

Planen er at Gud han kommer til, og jeg træder tilbage.

Og det er ikke fordi du skal tænke at du laver en ansvarsfraskrivelse i det her.

Det er ikke det der er meningen.

Men du skal lade Gud komme til.

Og du skal lade ham være far, du skal lade ham opdrage dig, du skal lade ham tage sig af dig på alle de områder han har lovet dig.

Fordi det er der du får lov til at se Guds kraft i din svaghed.

Anden Peters brev, et, tre til elleve.

Alt hvad der behøves til liv og Gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os igennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin store herlighed og styrke.

Og dermed har han også skænket os sine store dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden, med dets begær og få del i guddommelig natur.

Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro tilføjer eller føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelse selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenhed gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind og til brodersindet kærlighed.

For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af, at vor Herre Jesus Kristus.

Men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder.

Derfor, brødre, skal I arbejde i endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse.

Gør I det, vil I aldrig snuble.

For så vil døren til vor Herre og Frelser Jesus Kristus evige rige stå på vid gab for jer.

store dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri fra forkrænkeligheden til og så videre og så videre og så videre.

Guds store løfter er grundlaget for dit liv.

Guds store løfter, og det er altså mange, og det er rigtig, rigtig store løfter. Det er jo ikke bare lige altså, “Hvis du vil gøre sådan der, så slår jeg din græsplæne i morgen.”

Det er ikke de løfter.

Det er meget større, meget vildere, meget med meget større vidtrækkende konsekvenser.

Han ønsker Han ønsker virkelig at vi træder et skridt tilbage.

Og så stole netop det her med vi kan ikke både tro på at Gud han både helbreder os forsørger os og så videre og samtidig i andet øjeblik tror på at Gud han slår os med sygdom, hvis vi ikke opfører os ordentligt.

Det er ikke det der står.

Men jeg tror af hele mit hjerte ikke at det der står her det er sygdom.

Jeg tror ikke at tornen i kødet er sygdom.

Fordi det passer ikke på summen af Guds ord.

Men det passer med forfølgelse.

Og det passer med jeg vil sige alle de mennesker jeg kender som har stukket næsen frem og gået bare en lille bitte smule foran der hvor jeg har set en viljestyrke hvor folk bare sagt jeg vil bare Gud. Jeg gør bare Gud. Jeg går bare hele vejen. Der får de modgang.

Og så følg så følg kommer djævelen.

Selvfølgelig kommer han for at bremse dit arbejde.

Selvfølgelig vil han gøre alt hvad han kan for at smadre hvad du har gang i.

Vi oplever det igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen når vi udfrier mennesker.

Mennesker som aldrig har siddet i en udfrielse. Mennesker som aldrig aner noget om hvad det handler om.

Men deres svar er præcis det samme når man spørger den her dæmon hvad er det du har gjort?

Jeg forsøger at stoppe dem i at gøre Guds arbejde.

Hvad er det du vil?

Slå dem ihjel. Ødelæg dem.

Gang på gang på gang på gang på gang men hvis vi lader være med at lade os stoppe af det.

Og huske at holde os i ydmyghed. Fordi det er jo netop kun når vi går i synd, altså når vi rejser os op selv og tager æren for det hele. Det er der det går galt.

begår alt muligt anden form for synd.

Det er der tingene kokser.

Men hvis vi vælger at leve helligt ind for Gud.

Hvis vi vælger at leve helligt og rent ind for ham. Wow, han er med os. Wow, hvor er han god. Wow, hvor er han trofast.

Så ja, vi er i noget modstand.

Det er jeg ikke i tvivl om.

Og halleluja når den kommer. Og må hver og en af os virkelig kunne sige, ligesom Paulus og Silas da de var i fængsel, tænk sig at vi er værdige til det her for Jesu Kristi navns skyld. Tænk sig at vi er værdige.

Tænk sig vi er værdige til at blive hængt ud.

Om så vi skulle få forsiden af Ekstra Bladet. Yes, tak Jesus, fordi vi er værdige til at blive hængt ud.

Men det er da ikke sjovt at blive hængt ud.

Her, jeg tror her i vesten, der bliver vi forfulgt.

På en noget anden måde end man gør i Asien for eksempel eller Iran.

Her i vesten, der er det modbydeligt, fordi der er det de kristne der forfølger.

Det er helt vildt.

Nej, hvor har jeg mange eksempler på at det er de kristne der rejser sig op og forfølger dem der faktisk gør noget.

Det er jo modbydeligt.

Hvor imod går vi til Iran mange andre lande fordi der ikke er forfølgelse øhm, eller ret sagt fordi der er forfølgelse blandt de kristne fra det muslimske styre, fra kommunismen eller hvad eller hvad det nu kan være, så står kristne pludselig sammen.

Så kan de pludselig finde ud af at kæmpe. Så kan de pludselig finde ud af at stå faste om samme mål, netop at føre mennesker til Jesus.

Og alt andet er ligegyldigt.

Vi står sammen. Vi beder sammen. Vi synger sammen. Vi ophøjer Jesus sammen.

Men nej, nej, der hvor regeringen ikke nødvendigvis forfølger de kristne, så skal de kristne nok sørge for at gøre det.

Hvorfor?

Fordi når ikke der er forfølgelse, så sørger vi ikke for at holde os hellige.

Vi sørger ikke for at holde os rene. Vi sørger ikke for at holde os ydmyge. Så kommer folk til at rejse sig.

For eksempel her i Danmark, der ser man jo, så bliver man sådan nogle små skrivebordstyranner, der sidder bag Facebook og skyder pile afsted.

Fordi det er meget nemmere, der kan ingen se det. Men det er jo det vi ser.

Gå ind på kristne Facebook-grupper, det er jo altså, jeg har meldt mig ud af mange af dem, det er jo jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Altså, det er jo værre end på alle mulige andre ikke-kristne steder. Hvad er det for noget?

Og det derfor jeg tænker, at den her forfølgelse, som Paulus oplever, er ikke nødvendigvis dårlig.

Fordi forfølgelsen gør, at vi kommer til at stå sammen.

Forfølgelsen gør, at vi bliver ydmyge.

Forfølgelsen gør, at vi kommer til at ophøje Jesus. Hvorimod når ikke vi har forfølgelsen, så er det os der går. Så er det os der har ret.

Men det er det ikke. Det er Jesus.

Så jeg tænker at Gud han er god.

Og Paulus han skriver til Titus 3, 4 til 8. Men da Guds, vores frelsers godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os. Ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig.

Det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.

Som han i rigtmål udgød over os ved Jesus Kristus, vores frelser. For at vi øh, gjort retfærdig ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til det evige liv.

Troværdigt er det ord.

Og det vil jeg, at du skal indprente, så de, der er kommet til tro på Gud, lægger vægt på, at handle godt og rigtigt.

Det der er godt og gavnligt for mennesker.

Og må vi bare huske det hver dag.

Må vi huske det hver dag.

Han er barmhjertig.

Og det er derfor, han har valgt dig.

Og det er derfor, han har vist dig nåde.

Og nåden, dit valg.

Det’ et valg at sige ja, tak.

Det’ et valg at følge din tro.

Og så er der nåden får lov at slå igennem.

Så nåden er ikke en selvfølge, som kommer bare fordi du tror, der var en mand i Israel, der hed Jesus.

Men nåden nå sin kraft, når du følger ham.

Luk