Undervisningen tager udgangspunkt i, at vi ifølge Bibelen er et helligt tempel, og at det beskrives på tre niveauer i Det Nye Testamente: den enkelte troende, det lokale fællesskab og hele Kristi legeme på verdensplan. Der læses blandt andet fra Første Korintherbrev kapitel 6 vers 19-20, hvor Paulus siger: “Ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!”. Her lægges der vægt på, at vi ikke længere tilhører os selv, fordi Jesus har købt os fri fra syndens og lovens slaveri med sit blod, og at vores krop, sjæl og ånd nu tilhører Gud, punktum. Underviserens navn her fortæller her om, hvordan det betyder, at hele tanken om at “finde den bedste udgave af sig selv” falder til jorden, fordi den “bedste udgave” af os selv er død i dåben, og at livet nu handler om, at Jesus lever i os og gennem os.
Der forklares, at dåben er en begravelse af det gamle liv, hvor vi dør fra os selv og vores egen vilje, og står op til et nyt liv i Jesus. Derfor bliver hele den moderne selvudviklingskultur, hvor alt drejer sig om, hvad jeg har lyst til, og hvad der føles rart i øjeblikket, sat på plads i lyset af evangeliet: den, vi er, er først og fremmest den person, Gud har skabt til at vandre i Hans forudberedte gerninger. I stedet for at styre hverdagen efter mavefornemmelser, humør og bekvemmelighed, opfordres der til at spørge: “Gud, brug mig. Send mig derhen, hvor du ønsker, jeg skal gå. Lad mig gøre det, du ønsker, jeg skal gøre.” Når vi stiller vores legeme til rådighed på den måde, skaber Gud også en ny lyst og glæde i os til at gøre Hans vilje, selv når kødet egentlig bare vil hjem til kakao, boller og sofa.
Der deles praktiske erfaringer med, at det at bygge for Gud konkret kan være hårdt, tidskrævende og til tider demotiverende, som når man gennem flere år har arbejdet på et projekt med få hænder og mange lange dage. Alligevel beskrives en dyb indre længsel efter at bruge kroppen og kræfterne på at bygge noget, der kan ære Gud og være et sted, hvor mennesker kan nås, trænes og udrustes. Pointen er, at et liv som tempel for Gud koster noget – det handler ikke om, hvad vi lige føler for den dag, men om at adlyde Guds kald også, når vi ikke har lyst. Til gengæld beskrives den enorme glæde og energi, der følger, når vi alligevel handler i lydighed, beder for mennesker, vidner om Jesus og ser Gud virke, og hvordan man bagefter kan stå og udbryde: “Tak Gud, hvor er du god.”
Det understreges, at fordi vi er et tempel for Gud, må vi også tage vare på vores krop på en sund måde. Det handler både om det rent fysiske: at få hvile, ikke køre sig selv helt ned, spise fornuftigt og ikke misbruge sin krop, og om de mere moralske og åndelige sider som seksualitet, selvbillede og ord. Seksualitet inden for ægteskabet beskrives som noget smukt og skabt af Gud, som kan bruges til Hans ære, mens sex uden for ægteskab og selvprostitution beskrives som at misbruge noget, som Gud ejer. Der tales også om, hvor skadeligt det er, hvis man hele tiden taler råddent om sig selv, forringer sin egen værdi og lader dårlige tanker få frit løb.
Herfra kommer der en kort, men klar opklaring omkring spørgsmålet, som mange har: “Hvis jeg er et tempel for Helligånden, kan der så overhovedet bo en dæmon i mig?” Der svares ja, på den måde at mennesket består af ånd, sjæl og legeme. Ånden, hvor Helligånden flytter ind, når vi bliver født på ny, kan aldrig besmittes eller indtages af dæmoner, men i sjælen – vores tanker og sind – og i kroppen kan der godt være dæmonisk påvirkning, især hvis vi giver plads til løgn, selvhad eller åbner op for det, der ikke ærer Gud. Hvis de negative tanker får lov at køre uforstyrret, begynder kroppen også at blive nedbrudt, fordi vi begynder at tro på løgnen. Løsningen er at få mørket afsløret og sparket ud, så Helligånden får lov at præge både tanker og krop.
Efter den personlige vinkel på templet flyttes fokus til det andet niveau: at de hellige sammen som fællesskab er et tempel for Gud. Der læses fra Første Korintherbrev kapitel 3 vers 16-17, hvor der står: “Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, vil Gud ødelægge ham; for Guds tempel er helligt, og det tempel er I.”. Her understreges, at det i denne sammenhæng er flertalsformen, der bruges, så det handler om menigheden som fællesskab. Gud ser sin menighed som sin øjesten, og der ligger en stærk advarsel om, at den, der bevidst splitter og ødelægger fællesskabet, sætter sig op imod Gud selv.
Der lovprises fællesskabet som stedet, hvor man kan elske hinanden, bære hinanden, græde og grine sammen, bede sammen, dele liv, gå på gaden og fortælle om Jesus, og hvor vidnesbyrd kan opmuntre andre til at gå ud og gøre det samme. Samtidig advares der imod den holdning, hvor man bruger sætningen “jeg er jo et tempel i mig selv” til at retfærdiggøre, at man isolerer sig og ikke gider fællesskab. Hvis man vil være en del af det større tempel, må man være i Guds menighed og aktivt indgå i et kristent fællesskab. Der tales ærligt om, at menigheder kan være meget forskellige, og at der kan være uenighed og “brødne kar”, men så længe der er kærlighed til Jesus og et ærligt ønske om at lede mennesker til Ham, opfordres der til at ære og opmuntre hinanden i stedet for at tale ned og kritisere.
Undervisningen bruger flere billeder for at beskrive fællesskabets betydning: kroppen, hvor hver del har sin funktion; myretuen, hvor hver myre arbejder for helheden; og bifamilien, hvor hver bi har en unik opgave, og hvor hele systemet bryder sammen, hvis bare én del svigter. De billeder bruges til at stille spørgsmål som: “Er jeg en levende sten i byggeriet, eller går jeg bare rundt for mig selv?” og “Lever jeg for fællesskabet, eller lever jeg kun for mig selv?” Der udfordres til at være en “myre” eller “brumbasse” for Guds rige, der bærer mere, end den naturligt burde kunne, fordi kaldet og kærligheden til Jesus driver den. Når en myre bliver angrebet, kommer de andre myrer til undsætning, og det sættes op imod, hvor let det i praksis kan være for kristne bare at sende en kort besked, i stedet for virkelig at træde til og bære sammen, når en bror eller søster har det svært.
Derefter løftes blikket til det tredje niveau af templet: hele Kristi legeme på verdensplan. Der læses fra Efeserbrevet kapitel 2 vers 19-22, hvor der blandt andet står, at vi “ikke længere er fremmede og udlændinge, men de helliges medborgere og hører til Guds husstand” og at vi er “opbygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten”, og at “I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et hellig tempel i Herren. I ham bliver I også sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.”. Her vises, hvordan alle sunde kristne fællesskaber rundt om i verden er byggesten i ét stort, åndeligt tempel, som Gud er i gang med at bygge, og hvordan det ikke er Guds plan, at menighederne modarbejder hinanden, men at de hver på sin måde leder mennesker til Jesus.
Undervisningen vender flere gange tilbage til, at vi ikke skal bruge vores energi på at tale dårligt om andre kirker eller kristne, men se på frugten og glæde os, når der ledes mennesker til Jesus. Hvis vi er meget uenige med andre, må det hellere føre til, at vi selv rejser os, handler og bygger, i stedet for at sidde passivt og kritisere. Der peges også på faren ved lunkenhed i menigheder, hvor for mange sidder stille, mens enkelte forsøger at bære det hele, og der drømmes om at se en “myretue” af troende, som alle bevæger sig for Jesus. Et levende fællesskab beskrives som et sted, hvor man hjælper den, der er faldet eller træt, op igen, så hele legemet kan være i bevægelse.
Til sidst knyttes billedet af templet sammen med det gamle testamentes beskrivelser af tabernaklet og templet, hvor Gud viste sig som en Gud med sans for detaljer. Der henvises til blandt andet Anden Mosebog kapitel 25 om tabernaklet og Første Kongebog, hvor templet beskrives med meget detaljerede anvisninger om mål, materialer, ædelsten, guld og sølv. Gud sprang ikke over, hvor gærdet var lavest, men specificerede alting ned i mindste detalje, og det bruges som et billede på, at Gud også går op i detaljerne i vores liv og i menighedens liv. Vi opfordres til at lade Gud bygge templet i os med gode materialer, ikke “billige byggematerialer”, der kun holder kort, men kvalitetsmaterialer, der beskytter huset på lang sigt, ligesom når man vælger en dyrere maling eller bedre træsort, fordi man vil passe godt på sit hus.
Der tales om nødvendigheden af vedligeholdelse: ligesom et fysisk hus skal have renset kloak, pudset vinduer og repareres, må vi også lade Gud rense ud i synd, dårlige vaner, skæve perspektiver og alt det, der truer med at nedbryde templet. Billedet føres helt ned på hverdagsniveau, hvor vi opfordres til at vogte over “forgården” – vores sanseindgange: øjne, ører og mund – så vi ikke fylder os med skrald, urene ting, løgn og underholdning, der trækker os væk fra Gud. Lige som Jesus rensede templet og drev vekselerere og handlende ud med en pisk, udfordres vi til at tage piskens billede og lade alt det, der besmitter os, blive drevet ud af vores liv, så der igen er plads til helhed, fokus og renhed.
Undervisningen runder af med at samle de tre niveauer: dit eget liv som det allerhelligste, hvor Guds Ånd bor; din lokale menighed som det hellige rum, hvor I samles, ærer Gud, tilbeder og beder; og hele den verdensomspændende kirke som den ydre forgård, hele legemet, hvor alle sande troende hører til. Gud ønsker, at du selv er et tempel for Ham, at I sammen som lokalt fællesskab er et tempel for Ham, og at hele Hans kirke på jorden fungerer som en sammenhængende bygning af levende sten. Spørgsmålet, der står tilbage, er, hvordan du vælger at bygge og vedligeholde det tempel, Gud har betroet dig, og hvilke “byggematerialer” du vil bruge i hverdagen: de billige løsninger, kompromiserne og halvheden, eller den dyre lydighed, hvor det koster noget, men hvor huset til gengæld kan stå stærkt, ære Gud og være et sted, hvor mennesker møder Jesus.
Citat fra undervisningen: Det nytter ikke noget at sige, at du er et tempel for Gud, hvis du ikke lader Ham rense, bygge og bruge det tempel i din hverdag.
Relevante søgeord: helligt tempel – Guds tempel – Helligånden i os – levende offer – lydighed mod Gud – kristent fællesskab – Kristi legeme – ånd sjæl og legeme – åndelig vedligeholdelse – hellighed i hverdagen – åndelig krigsførelse – menighedsliv – Guds kald – efterfølgelse af Jesus – levende sten – tabernaklet – bibelsk undervisning – åndelig vækst
