Omvendelse og dåb

Omvendelse og dåb
Få bibelsk undervisning om omvendelse og dåb. Lær, hvordan omvendelse er at vende sig fra synd imod Jesus og tage imod Guds nåde, og hvordan dåben markerer begyndelsen på et nyt liv som kristen.
Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.
Aftens overskrift er tilgiv og bed for fjenderne.
Og jeg vil simpelthen starte med at læse en meget obligatorisk tekst, vil jeg næsten sige i forbindelse med det her emne. Kommer ikke udenom det. Det er Matthæus 18 21 til 35. Og tag og skriv det ned. Hvis I har en kuglepinde, så skriv det bagved jeres ører. Gå hjem og læs den.
Reflekter over den. Læs den igen.
Reflekter over den.
Spørger Gud, hvordan har det her med mig at gøre? Matthæus 18:21 til 35.
Det er tof læsning. Det er vild læsning.
Det er bare indbegrebet af, hvem Gud han er.
Der står, da kom Peter hen til ham. Det er altså hen til Jesus og spurgte: “Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min bror, når han forsynder sig mod mig?” Op til syv gange.
Jesus svarede ham: Jeg siger dig ikke op til syv gange, men op til 77 gange.
Derfor himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, kom en, der skyldte 10.000 1000 talenter ført frem til ham.
Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn, og alt, hvad han ejede, skulle sælges, og gælden betales.
Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: “Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale det alt sammen.”
Så fik den tjeners herre medyn med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden.
Men da den tjener gik ud, træf han en af sine medtjenere, som skyldte ham 100 denarer. Og han greb ham i struben og sagde: “Betal, hvad du skylder.” Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Have tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig.
Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjener nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvet og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket.
Der kaldte hans herre ham til sig og sagde: “Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det.
Burde du så ikke forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig?” Og hans herre blev vred og overdrog ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte.
Sådan vil også min himmelske far gøre med hver eneste af jer, der ikke er i hjertet tilgiver sin bror.
Tak for kaffe.
Hold da op, der er ikke noget her, der bliver pakket ind. Det er næsten lige før, det er før juleaften, der får alt er pakket ud her. fuldstændig ikke noget overladt til tilfældighederne. Tag dig sammen og tilgiv, ellers så ender du i helvede.
Wow. Er det det der står?
Jeg vil sige det vilde af det hele, det er jeg vil lige starte med at tage fat i Peter, der kommer til Jesus og siger, er det virkelig rigtigt? Skal vi skal vi tilg skal vi tilgive syv gange? Er det nok?
Og jeg helt ærlig, prøv lige at forestille dig, at der kommer en til dig.
og gør præcis det samme imod dig, og du bare bliver så såret, og du tilgiver, så går der et par dage, så gør personen præcis det samme, og du tænker, okay, jeg tilgiver dig. Det var dumt gjort, du vidste, jeg tilgiver dig.
Så går der 14 dage, og så kommer den her person sandelig til dig igen og gør præcis det samme og smider dig under bussen, når du føler dig i den grad dolket. Og pludselig går det op for nej, jeg har gjort det igen. Kan du tilgive mig?
Ah, prøv lige. Første gang der tilgav jeg dig, det var svært. Det gjorde ondt.
Anden gang, det var direkte dumskab af dig. Og jeg havde slet ikke lyst. Nu kommer du tredje gang og spørger, jeg vil tilgive dig.
Nej. Jo. Ved du hvad? Jeg gør det, fordi det siger biblen, jeg skal. Og så tænker man, nu har jeg givet tre chancer. Wow.
Helligt tal. Uh, jeg er god.
Så går der en måned, og så kommer personen sandelig en gang til og gør præcis det samme dumme imod dig. Og du føler dig i den grad fuldstændig ikke bare dolket i ryggen, men skåret op og maltrakteret og hoppet på og alt muligt.
Og ikke nok med det, så er din bror eller ven så flabet, at han kommer til dig for fjerde gang og siger, vil du ikke godt være sød at tilgive mig?
Hvad tror du selv?
Ah, min bibel den siger ja, så det vil jeg selvfølgelig gerne, men alt kød vil råbe nej.
Og så kommer han og spørger, er det nok med syv gange? At vi er kun op på fjerde gang nu. Kan I mærke irritationen allerede begynder at komme? Hvis I kan det, så skal vi bede for jer, fordi så er det ikke fra Gud.
Nej, men allerede ved en tre, fire, fem gange, så synes man virkelig, det er meget.
Og Peter kommer med et virkelig godt forslag her. Er syv gange nok.
Og Jesus han siger op til 77 gange. Jeg kunne godt tænke mig at tage fat i det her med 77 gange, fordi det græske sprog, som det her er skrevet på, er faktisk en lille bitte smule twitchy så det kan både betyde 77 gange, men det kan også betyde 70 gange svange.
Og det er altså 490 gange. Så god fornøjelse.
490 gange.
Øhm.
Jeg tror personligt, og det er, jeg har ikke noget belæg for, hvorfor det har jeg. Jeg tror, det er 77 gange.
Og det har ikke noget at gøre med antallet, fordi for mig der handler det ikke om, at Gud sætter et antal på, men Gud han siger, du skal tilgive, og du skal gøre det hver gang. Det er egentlig det, det handler om. Men hvorfor tror jeg, det er 77? Det gør jeg, fordi at hvis man går ned og kigger i historien i Mosebøgerne, så har vi en helt enorm interessant fortælling, nemlig om Kajin og Abel. Øhm, Kajin, han bliver rigtig rigtig vred. Øhm, og det gør han egentlig i bund og grund, så er det fordi Kajin og Abel de ofrer til Gud, og Abels røg kommer op til Gud, og han tager imod det. Og Kajs Abel, det kommer overhovedet ikke op. Og Kajin han bliver faktisk lidt ø pigesur, selvom han er en mand. Det kunne man åbenbart også godt.
>> Han bliver i hvert fald ikke pigesur.
Han bliver øh oldtidss og øhm det er ikke rart at være oldtidss, fordi han bliver meget meget ø frustreret på sin bror og også frustreret på Gud.
Og øhm jeg har simpelthen lige lyst til at prøve at læse, hvad det er, der sker, fordi der vokser noget inde i kajen. Der vokser bitterhed frem.
Herren det her, det står fra Første Mosebog kapitel 4 vers 6 til 24.
Herren sagde til Kain: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du vil, eller hvis du gør det gode, kan du se frit op. Men hvis du ikke gør det gode, lurer sønnen ved døren.
Den vil begære dig.
Prøv lige at høre. Hvis du gør det gode, så kan du frit kigge op.
Men hvis ikke du gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig. Så prøv lige at læse, hvad der står her.
Men du skal herske orden.
Det vil sige Gud fortæller Kin her, synden, altså fristelsen til det her had, den her bitterhed, til at gøre forkert, til at gøre det der er oprør, vil forsøge at begære dig. Den vil æde dig. Den vil prøve at spise dig op. Den ønsker at gøre det af med dig, men du skal herske over den.
Det vil sige, Gud siger til Kajin allerede her, den bitterthed du har på din bror og det du har gjort forkert, vend om fra det, for du bliver spist op.
Øhm, så øh så sker der det ø fra vers otte her.
Siden talte Kajin til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kajin sin bror Abel og slog ham ihjel.
Da spurgte Herren Kain: Hvor er din bror Abel? Kaj svarede: “Det ved jeg ikke.
Skal jeg vogte min bror eller?”
Herren sagde: “Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og druknet din brors blod, som du udgød.
Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig til sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden.”
Keinen sagde da til Herren: “Min straf er for stor og bær. Nu jæer du mig bort fra jorden, og jeg må skjule mig for dig for at være fredløs og flygtning på jorden. Så kan enhver, der møder mig slå mig ihjel.
Men Herren sagde til ham: Nej, hvis nogen slår kegn ihjel, skal det hævnes syv gange.
Why?
Fordi Gud stadig elsker sit folk. Fordi Gud ønsker faktisk, at selvom vi behandler hinanden af bag, at vi så vender om. Og han ønsker stadigvæk at passe på os. Han ønsker stadigvæk at komme til os. Han ønsker stadigvæk at være den forsvar præcis som han gjorde ved Kaj. Og man kan sige, come on, det giver absolut ikke mening. Hvorfor vil du stå op og sørge for, der ikke er nogen, der slår Kajin ihjel? Han har lige slået sin bror ihjel. Altså seriøst.
Men helt fra starten har Gud en kærlighed til sin skabning.
Og derfor er der ingen, der får lov at slå Kajin ihjel.
Og han satte et mærke på Kajin for at ingen, der mødte ham skulle slå ham ihjel. Så forlod Kajin Herren, og slog sig ned i landet nordøst for Eden.
Så sker der det, at Kajin han bliver, hvad hedder det, får han får børn. Han føder eller hans kone føder Enok, og der kommer en masse ned igennem i den her slægtstavle, som jeg ikke lige ville læse, men da det kommer nogle generationer ned, så kommer der en gut, der hedder Limek.
Og Limek er enormt interessant øhm mand, som er Ja, faktisk så er han den første, som har to koner. Så det er ham, der indfører begami i biblen faktisk for at det ikke skal være liv. Øhm, og ikke nok med det, men han er så vred af sind. Han er så vred, så vred, så vred.
Og han citerer her, der står Adda og Silla.
Det er hans to koner. Adda og Sila, hør på mig. Limex koner, lyt til mine ord.
Jeg dræber en mand for en flænge, et barn for en skræmme.
Hævnes kajen syv gange, skal hævnes 77 Så her har vi egentlig den første sådan virkelig onde onde mand, som virkelig går ind på ikke bare millimeterfærdighed, men hvis du slår mig og giver mig et blåt mærke, så slår jeg dig ihjel. Det er sådan cirka det, han siger.
Og han sætter den her forbandelse ind.
Gud han siger jo netop, hvis der er nogen der gør kaj noget, så skal han hævne syv gange. Lemæk går et skridt videre og siger, hvis der er nogen, der gør mig noget som helst, så er det 77 Hvad er det Jesus han netop henviser til? I skal tilgive 77 gange. Det vil sige, Jesus går direkte imod det her.
Og ikke nok med det, hvis vi går ind og kigger på, vi ved, at syv i Guds ord, det er bare et tal, der bliver brugt igen og igen og igen og igen. Det er et helligt tal.
Når han ikke bare siger syv, men 77, så går det ind og fordobler styrken af renhed, hellighed, perfektion.
Så hvis man går ned og kigger på talværdien af det. Wow.
Men det sjove af det hele, det er 7 gange 70 gange gør faktisk præcis det samme. Så rent om vi siger 77 eller om vi siger 7 gange 70, det giver præcis det samme. Men jeg synes bare, det er enormt interessant at Lemek han kommer med den her vrede, den her hævntørstighed og Jesus bruger præcis det samme tal for nærmest at ophæve det.
Og hvis vi går ind og kigger på bitterhed og vrede, fordi det er vi jo sådan set nødt til, når vi snakker tilgivelse, fordi hvad er det, vi skal tilgive, og hvorfor skal vi tilgive? Og når vi går tilbage og kigger på nogle af de her bibelske historier på, hvad er det egentlig, vi ser i biblen? Hvor hvor har vi overhovedet nogle bibelske personer, som oplever den her enorme bitterhed, den her vrede, den her, åh, jeg føler mig uretfærdig behandlet.
Ofte så bitterhed kommer jo ofte som et sår. Enten fordi man føler sig forurrettet, man føler sig, man fik ikke det man opnåede. Man så nogle andre fik noget som man gerne ville have haft. Man er blevet mobbet. man er blevet, der kan være sket alle mulige ting, så der er noget, der går i stykker på en eller anden måde. Der er nogle forventninger, der bliver brudt, eller nogle følelsesmæssige ting, der bliver brudt.
Og så åh, og et af de steder, vi ser, det virkelig, virkelig tydeligt, det er faktisk i historien om den fortabte søn.
Og det er ikke den fortabte søn, jeg snakker om her, men det er broren derhjemme. Da den fortabte søn kommer hjem, og faren altså, prøv lige, prøv lige at forestille jer scenariet her.
Han har solget det hele op. Han har brugt hele formugen. Han og han har været ude og været sammen med prostitueret. Og han har altså der er ikke det han ikke har spildt sine penge på. Synd værtslighed som Gud hader.
Og så vender han om og så kommer han løbende hjem og så ser den her. Hvis vi ser det fra brorens perspektiv sådan en snot forkæet møgunge der har fået alt.
Og så tror han, at han kan nas på faren og komme tilbage som om, altså come on, mand. Og han har ikke gjort dagens gode gerning for sin far. Nu kommer han løbende. Og hvad gør man? Man slagter fedekalven. Altså seriøst, har faren tabt sutten, eller hvad sker der?
Ser vi det fra den anden vores perspektiv, kan man egentlig godt forstå, han bliver lidt frustreret.
Han bliver så frustreret, at han nægter at deltage i festen. Han har stort set i sit hjerte meldt sig ud af fællesskab med sin far og med sin bror.
Til trods for at grunden til han er sur og vred er fordi han ikke har set perspektivet. Netop at alt det der er farens, det er hans. Han har fået det hele, men han forstår det ikke. Han tror ikke på det. Og så ser han den anden bliver fejret. Han ser ikke tilgivelsen.
Han ser ikke, hvor knust faren har været. Han forstår slet ikke alt det, der ligger bag. Han ser ikke den glæde, det er, når sønden kommer hjem igen. Men bitterheden og vreden vokser i ham. Vi har samme scenarie. Saul, der bliver der bliver konge og ikke lige helt følger det, han skal.
Gud tager ham af tronen. Han finder ud af, at nu er det David, der skal til.
Og Saul er pænt vred på dage. Sådan pænt sur.
Og han er så vred inde i og så bitter ind i, at sådan en lille skide hyrdedreng kan få lov at få tronen, når Saul har gjort alt, hvad han skulle. Han har bare fejlet en gang, og så kommer Gud, og så åh, han forsøger igen og igen og igen at slå David ihjel. Bitterheden vokser ind i ham, fordi han ikke kan tilgive, fordi han ikke har Guds perspektiv.
Vi har noget så et eller andet sted enormt. Altså jeg har så svært ved at sætte mig ind i det, og ikke desto mindre så tror jeg, det er sådan for så mange. Historien om Jonas og hvalen.
Jonas får at vide, gå ud og fortæl en, at de skal omvende sig. For ellers så bliver deres by Kish. Farvel. Durer ikke. Gå nu om og advare dem, så jeg kan tilgive dem, siger Gud til ham.
Og Jonas har ikke lyst.
Han vil ikke. Og endelig, I kender historien, da endelig han har været igennem alle de her strabasser og er blevet spyttet op af hvalen og tager sig sammen og går ind til Nedien og fortæller, I skal omvende jer, fordi ellers så udsletter Gud byen.
Og de sig alle sammen, og de går i faste i 4020 dage. Og det er helt fantastisk.
Og der er glæde i byen, men der er bare ikke glæde inde i Jonas’ hjerte. som I overhovedet ikke glæder inde i Jonas hjerte, fordi han er så vred på Gud. Det kan simpelthen ikke passe Gud. Helt ærligt, nu har du sat mig igennem alt det her for at jeg skulle komme ud til den her by for at advare dem, og så redder du dem alle sammen alligevel. Jo, fuldstændig dumt. Og jeg har spildt mit liv på det. Han er så vred, han faktisk siger, jeg kunne lige så godt lægge mig til at dyke.
Hvorfor kan man blive så vred og så lidt?
Og det kan man. fordi man ofte selv kommer til at stå i vejen. Så det betyder, at det perspektiv man ser, det er helt forvrænget. Og man kommer til ofte så bliver perspektivet sådan her, >> og så kigger man lige ned på navlen, og så kan man godt nok finde rigtig rigtig rigtig mange ting, som ikke er sjove.
Og det er meget sjovt, fordi jeg prøvede, jeg prøvede at gå ind og kigge på nogle på nogle forskningsresultater, fordi videnskab er jo en meget interessant ting for nogen i hvert fald.
jeg fandt faktisk nogle enorm spændende videnskabelige artikler, der var skrevet, hvor der var lavet forskningsforsøg på rigtig rigtig mange mennesker.
Og det der var gennemgående for alle de her forskningsting, der ligger også mængder af artikler, hvad hedder det, på pop med, hvis der er nogen, der er interesseret i at gå ind og læse det.
Øhm, Poped, det er sådan en lægelig artikelbiblioteksting.
Meget interessant, hvis man godt kan lide at læse sådan noget. Men det der er så interessant ved de her forskningsartikler, det er bitterhed.
Det giver kronisk stress, højere puls, højt blodtryk, stresshormoner, hjertekarsygdomme og øh belastning af immunsystemet.
De negative følelser, der kommer, det øger det psykiske stress.
Man oplever det giver angst, depression, hvilket kan føre til dårlig søvn, dårligere immunforsvar og dårligere generel trivsel. Og det svækker over tid kroppen.
Ved at tilgive, ved at slippe den her vrede, så det man simpelthen har gjort i de her konkrete eksempler, det er at når man har set og forsket i lang tid på, hvordan påvirker det her personen, så har man simpelthen ført dem igennem et tilgivelsesforløb.
Det her det er ren og skær menneskeligt at tilgive. Og der ser man det gør præcis det modsatte. Det giver et lavere blodtryk. Det giver mere ro. Det gør at du bliver sundere. Det gør at dit stofskifte fungerer. Og dit dine stresshormoner de daler. Du kan overskue langt langt mere. Og jeg synes da det er helt enormt interessant når vi kigger på hvordan kroppen faktisk reagerer på vrede og på bitterhed.
Det er helt vildt og Gud har skabt det så fantastisk.
Og hvorfor har han det? Det har han, fordi han er altså Gud, han fornægter jo ikke sit ord. Han fornægter ikke sig selv. Det der er vildt, det er, hvis vi går ind og kigger i biblen, så vil vi se, der er helt enormt mange steder i biblen. Når Jesus helbreder mennesker, så gør han det ved at sige, din synd er dig tilgivet.
Det vil sige, Jesus tilgiver.
Og ofte ser vi, hvordan en tilgivelse resulterer i en fysisk forvandling af Wow.
For eksempel, det her, det er fra Matthæus 9, de første otte vers. Og Jesus gik ombord i en båd og satte sig over til sin egen by. Og se, der kom nogen til ham med en lam, der lå i en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: “Vær frimodig søn, dine synder tilgives dig.”
Men nogle af de skriftlærte sagde ved sig selv: Han spotter Gud. Jesus så, hvad de tænkte og sagde: “Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter? Hvad er det letteste at sige, dine synder tilgives dig?” Eller at sige, rejs dig og gå. Men for at de skal vide at menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder, der siger han til den lamme: “Rejs dig, tag din seng og gå hjem.” Og han rejste sig og gik hjem, og folkeskarerne så det, og de blev grebet af frygt og prist Gud, der havde givet mennesker sådan en myndighed. Wow.
Og se, det sjove det hele, det er jo, at det er så bibelsk et princip at tilgive, når man sådan virkelig begynder at læse, hvor mange mange steder det faktisk står nævnt i Guds ord, at vi skal tilgive, vi skal slippe for bitterhed og så videre.
I kender det allerede. Et af de første steder mange danskere de hører om Gud, det er fordi de lærer fadervor.
Rigtig mange danskere, uanset om de tror på Gud eller ej, de kan faktisk fader vår.
Wow. Må det bare så noget i dem.
Forlad os vores skyld, som også vi forlader vores skyldnere.
Så forlad os vores skyld. Det er nemt nok at bede, ikke? Forlad os vores skyld. Det betyder tilgiv mig. Som også vi forlader vores skyldnere.
Så det betyder, hvis jeg ikke kan tilgive en noget, så kan Gud heller ikke tilgive mig.
Er det det, jeg beder?
Hvis vi så går et skridt videre lige efter faderbor. Matthæus 6 øh 14:15.
For tilgiver I mennesker deres overtrædelse, vil jeres himmelske far også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres himmelske far heller ikke tilgive jeres overtrædelser.
Og det er så vildt, fordi vi kan hver især vi kan komme til Gud, og vi kan bare ophøje ham, og vi kan prise ham, og vi kan bøje knæ, og vi kan wow. Men problemet er, hvis vi går med bitterhed i hjertet mod mennesker, mod oplevelser, mod os selv, mod et eller andet, hvis ikke vi får det lagt ned, så forhindrer du faktisk, at Jesus kan komme til dig præcis som han kom til den lamme mand og sige: “Rejs dig, tag din bor og gå.”
Han ønsker at sige til dig, rejs dig, bliv et helt menneske.
Læg din bitterhed ned. Læg din vrede ned. Det kan godt være, du ikke forstår, hvad der er sket.
Det er fair nok. Det er heldigvis ikke dit problem, at du behøver at forstå alt. Men en ting skal du forstå.
Det er, at hvis ikke vi gør det på Guds måde og gør det i hans tid og timing og princip, og hans timing, det er med det samme, fordi der står: “Lad ikke solen gå ned over din vrede.”
Så det vil sige, inden solen går ned, så skal dit hjerte være fri fra hvad?
Fra vrede og fra bitterhed. Fordi bitterhed det tænder vrede, og bitterhed det tænder synd. Bitterhed, det gør at man kommer til at handle i selviske motiver. Man kan blive drevet rundt i manien af bitterhed. Også nogle gange, selvom man ikke engang ved det. Det kan være en lille bitte dum ting, man aldrig nogensinde har fået gjort op med. Man har bare fået lagt lå på og tænkt, nå, men det er glemt.
Og pludselig så sker der et eller andet i dit liv, der minder om den der lille ting, som du fik lagt lå på, fordi den var jo glemt. Men jeg skal hilse dig og sige, at selvom du lægger en småkage i en kagedåse og lægger lå på, så bliver den aldrig glemt. Problemet er, at når du tager den op igen, så smager den ikke særlig godt. Så er den mugen og råden, og måske er der gået larer i den, og så først der skal du begynde at kigge på den her, forholde dig til den.
Det er meget federe. og spise en frisk småkage endda at spise en der er gået melorm i. Det nytter ikke noget at lægge lå på.
Når det der er interessant, det er at når vi læser i det Nye Testamente omkring tilgivelse, øhm for eksempel i Markusevangeliet kapitel 11 vers 25 og 26, der står der Jesus han siger når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for at også jeres himmelske far kan tilgive jeres overtrædelse. Men hvis ikke I tilgiver, vil jeres far i himlen Altså det var faktisk det samme vi læste før. Men det vilde af det hele det er at hvis vi kigger på hvad ordet tilgivet betyder, så betyder det at løslade du løslader. Når du tilgiver et menneske, så løslader du dem fra de lænker, der er bundet i dit hjerte.
Tilgivelse det sætter fri.
Men bitterhed og vrede, fordi du aldrig får gjort op, det gør simpelthen det, at stille og roligt så begynder der at blive dannet et bånd rundt om dit hjerte, som trækker mere og mere og mere sammen. Du bliver fanget af din egen stolthed. Du bliver fanget af din eget din egen sorthed. Du bliver fanget af alt det djævlen han ønsker at putte på dig. Og man tænker med det samme, jamen jeg har egentlig ret til at være vred.
Ja. Hvis du vidste, hvis du hvis du vidste, hvad jeg har været igennem, så vil du ikke stå og sige sådan noget.
Helt ærlig, du kender ikke mit liv.
Okay, du kender ikke Gud. Så hverken du eller jeg, ingen af os, ingen af os fortjener i Guds perspektiv at blive tilgivet af ham. Ingen nada net.
Fordi vi har hver især lavet så meget skrammel i forhold til Gud, der er ingen vej.
Men det sidste Jesus sagde, da han hang på korset, det var: “Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”
Nej, men ham, som gjorde noget ved mig, dengang jeg var tre år gammel, han vidste godt, hvad han gjorde med mig.
Ja, det gjorde han.
Det ændrer ikke på, at Jesus han tilgiver dig. Og den tilgivelse, som han giver dig, skal du give videre til andre.
Og nogle gange kan man være låst fast i den her fordi det er så svært at prøve at sætte sig over i den andens perspektiv på den anden side.
Vi har oplevet så mange mennesker, der har haft et liv, hvor de er blevet seksuelt misbrugt, hvor de er blevet slået, hvor de er blevet forudrettet, hvor de er blevet mobbet i skolen. Vi har hørt så mange eksempler, hvor jeg græder i mit hjerte, når jeg hører det.
Jeg har bare sådan, mand, hvordan kan folk være så modbydelige?
Og jeg forstår godt, man kan have en vrede. Forstår godt, det kan gøre ondt.
Jeg forstår godt, man ikke har lyst til at tilgive.
Men jeg skal bare hilse dig og sige, at hvis ikke du tilgiver, så lad du den person, der har gjort dig fortræd, gøre dig fortræd resten af livet. Du tillader, at den person rykker dig ned i mudderet, og at du aldrig kommer op og ser lys.
Så mange mennesker, som har været bundet af bitterhed, og utilgivelighed, når de virkelig, virkelig giver slip, sige, okay, Gud, jeg gør det på din måde nu.
Gør det ikke på min måde mere. Gør det på din. De oplever flere tons, der falder af skuldrene.
Rygsække, der bliver rykket af, og en frihed uden lige.
Gud, han ønsker virkelig, at vi skal bære over med hinanden.
Så snart der er noget at tilgive, så gør det. Så snart der er det mindste, i stedet for at tænke, det der, det bliver jeg faktisk vred over. Det det kan jeg mærke, det gjorde noget ved mig. J det kan lige gå summe år, så kan jeg lige tilgive om et par dage. Hvorfor?
Hvis du skal tilgive 77 gange eller 70 gange syv gange hver dag, hvad skal du så bruge tid på til at tænke over, om du vil tilgive eller ej?
Du gør det for at sætte dig selv fri fra et fængsel, som du stille og roligt kan havne ind i.
Der står faktisk i ordsproges bog, et menneskes klogskab får ham til at holde igen på vreden. Han sætter en ære i at bære over med øjet overtrædelser.
Det står i ordsprogene 1911.
Han sætter en ære i at bære over med overtrædelser.
Og igen for at gå tilbage, hvis man prøver at sætte sig i den persons stol, som har forurrettet en, hvor man virkelig føler sig trådt på, trampet på, prøv at begynde at kigge på dem. Prøv at kigge på, hvor var de egentlig henne i deres barndom? Hvordan var deres forældre?
Fik de kærlighed?
Vidste de, hvad det var at få kærlighed?
Skete der et eller andet traumatisk i deres liv?
Kendte de Jesus?
Mange mennesker er måske vokset op i et kristent hjem, men det var et religiøst hjem. Det var med tæsk eller med lovregler eller mange har oplevet en råden far, så de har aldrig haft en far i løbet af deres liv.
Mange har oplevet de mest forfærdelige groopvækkende ting i skoler og forkerte parforhold man har haft og alt muligt andet, hvor man er blevet slået i stykker indvendig, hvor man føler man har givet så meget af sig selv, og så bliver man rykket over.
Men jeg skal hilse og sige, hvis nu vi for eksempel tager historien om Job.
Job han var en retskaft mand.
Og ja, det her var før korset. Men Job var en retskaffet mand. Han behagede virkelig Guds hjerte.
Og djævlen får lov til at prøve ham.
Og Job står jo op for sin sag, og alle hans venner anklager ham. Job, du er nødt til at forstå, du har prøv nu at se. Og bla bla bla bla bla. Og hvad tror I der sker inde i hjertet på Job, når hans venner begynder at gå imod ham?
Job, han vidste udmærket godt, at han var en retfærdig mand. For han havde jo ikke gjort noget.
Han vidste helt ærligt, jeg har ikke gjort noget. Kan I dog ikke godt holde jeres H?
Og de bliver ved, og de bliver ved, og de bliver ved, og de holder jo den ene tale efter den anden tale på skift, og de gentager sig selv og hinanden. Og åh mand, stakkels Job. Til trods for at han skal høre på alle dem, så kører lidelserne derud af. Han mister det ene og det andet og det 17 og byller over kroppen, og alt er bare pest.
Ej, hvor kan jeg godt forstå, at Job han bliver frustreret.
Men det vilde af det hele, det er da Gud begynder at tale til Job.
Jeg vil lige prøve at læse her fra Jobs bog 42 vers 7 til 10.
Øhm, det her det siger Job, eller det her det siger Gud.
Øh, der står efter at han havde talt disse ord til Job, sagde Herren til Efas og Teman: “Min vrede er flammet op imod dig og dine to venner, fordi I ikke har talt sand om mig, sådan som min tjener Job har gjort. Tag derfor syv tyrer og syv være. Gå derfor hen til min eller gå så hen til min tjener Job. og bring et brando for jer selv.
Så skal min tjener Job gå i forbøn for jer. Prøv lige at høre. De har ikke lavet andet de sidste lange tider end at sidde og beklage sig og bokser og fortælle, hvor dum og udig han er, hvor meget han har gjort forkert i sit liv.
Og så befaler Gud Job.
Han vil gå i forbø for jer, fordi I har talt usandt.
Så Job for at vide, så siger Gud videre her, jeg vil bønhøre ham og undlade at bringe jer i vandager. I talte jo ikke sandt om mig, sådan som min tjener Job gjorde. Så gik Elifas og Teman, Bildat og Sua og Sofa fra Naaman hen og gjorde, hvad Herren havde pålagt dem. Og Herren bønhørte Job.
Da Job gik i forbø for sine venner, altså det er først nu, da Job går i forbø sine venner, vendte Herren hans skabende og gav ham dobbelt så meget som han havde haft før. Wow.
Job gør det her er Guds princip, fordi Gud siger, det er sådan det skal være.
Job kunne lige så godt have sat sig ned og sagt, det har jeg simpelthen ikke lyst til, Gud. Jeg er simpelthen forurrettet. De Du har selv sagt, de har løjet. Du har selv sagt, det ikke var rigtigt det, de sagde. Og nu siger du, jeg skal bede for de løgnere, som har svettet mit navn til. Dengang var ære virkelig, virkelig meget.
Men det gjorde han ikke. Han gik i forbø sine fjender, og da vendte Gud det hele om.
Wow, hvor er det egentlig vildt. Det var der miraklet startede. Det var der, han fik alt det tilbage, som fjenden bogstavelig talt havde stjålet fra ham.
Der står Johannes første brev to 9 til 11.
Den der siger, at han er i lyset, men hader sin bror, er stadig i mørket.
Den der elsker sin bror bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald. Men den der hader sin bror er i mørket og vandrer i mørket og han ved ikke hvor han går fordi mørket har blindet hans øjne.
Upsadasse.
Det er så tydeligt her.
Det er så tydeligt og klart at hvis vi har had, så er vi ikke lysets børn. Vi er ikke lysets børn.
Og det er det Jesus er så klar om i det første jeg læst. Han er så klar.
Der er ikke lys. Der er ikke frelse der er ikke tilgivelse for dig hvis du har had i dit hjerte.
Og han går faktisk et skridt videre også i Johannes første brev. Hvis vi går hen til kapitel tre og tager fra vers 15 til 16.
Første Johannes brev 3:15 til 16. Enhver som hader sin bror er en morder. Og I ved at ingen morder har evigt liv i sig.
Derpå kender vi kærligheden. At han satte sit liv til for os. Så skylder vi også at sætte livet til for brødrene.
En ting det er at tilgive mennesker som har gjort noget imod en. Det kan være hamrvært. Det kan være modbydelig svært.
Han kan bare sige, gør det, gør det, gør det, gør det, gør det. Og når jeg har sagt det en gang til, så vil jeg bare sige, hvis du sidder og tænker, det er fint, men det har jeg ikke lyst til, så spørg dig selv om, hvorfor du ikke har lyst til det, og så gør det alligevel.
men at tilgive sig selv, det kan for nogen være så meget sværere end at tilgive andre. For mange mennesker har enormt nemt ved at sige, jamen det er okay, det er okay. Jeg ved godt, jeg jeg er nok ikke den bedste, og jeg ved godt, jeg jeg har fortjent nok at få det sådan der, så jeg har ikke noget værd. Det var nok min egen skyld i bund og grund. Det var nok bare mig selv. Og jeg skulle nok have tænkt mig om, og jeg er også bare for dum. Og ej, mand. Og der er rigtig mange, der begynder at gå og vente indad. Stille og roligt så vokser der et selvhad op. Der vokser en selvfordømmelse op. Det kan også være, det kan være ting, du reelt har gjort forkert. Sådan virkelig du du virkelig har lavet noget skidt. Jeg har prøvet at lavet noget skidt, hvor jeg virkelig, virkelig, virkelig fortryder og har bare sådan åh mand.
Og jeg tror, har man prøvet at opleve de her ting, hvor man bare har sådan, åh mand, Gud, tilgiv, så prøver djævlen konstant at komme til dig og fortælle, ha, tror du, du kan blive tilgivet for det der? Hvorfor skulle du blive tilgivet for det? Det kan du da overhovedet ikke. Kig lige på dit synderegister, hvad? Det er godt nok ikke for småbørn. Og det tror du, du kan blive tilgivet for.
Det er djævlens løgn, der kommer der.
Fordi min Gud, min Gud har sagt, at jeg er helliggjort igennem ham. Jeg er retfærdiggjort igennem ham. Jeg er elsket af ham. Jeg er tilgivet, og jeg er hans barn. Og jeg kan ikke være alle de ting, hvis jeg samtidig er en modbydelig synder, som har en kæmpe lang fortid. Skal i øvrigt hilse jer og sige, min fortid, den ligger i dåbsvandet.
Og alt det fra, jeg blev døbt til jeg er her i dag, jeg har gjort forkert. Det her er også mit i glimtens hav, for jeg har kommet til Jesus og jeg har fået tilgivelse for det og jeg har ikke tænkt mig at lytte til djævlens løgn. Og det vil det hele det er djævlen, han prøver faktisk at friste dig. Han prøver at friste dig til at synes du er en kvejpande.
Han ønsker du skal synes om dig selv, at du simpelthen bare er for dum.
Og han er god til at få folk til at synes det om sig selv.
Du skal vide, hvem Jesus har sagt, du Som andre ord, så skal du lige gå tilbage og høre den undervisning, jeg lavede for nylig om identitet i Jesus.
Og den skal du høre 10 gange, og så skal du selv dykke ned i det 20 gange. Og når du tænker, nu har jeg det, så har du slet ikke forstået noget som helst.
Fordi Gud han er så meget større, og så kan du starte forfra. Jeg har heller ikke forstået det. Jeg kommer aldrig dertil, fordi jeg forstår ikke, at Gud han kan være så god og så nådig og så barmhjertig, og at hans nåde den er ny hver dag, og han tilgiver igen og igen og igen. Men jeg vælger at tage imod det. Og det er lige præcis det, du skal gøre i dit eget liv, uanset hvad du så har af synderegister.
Tag dog imod at få det brændt. Tag imod at få det slettet. tage imod og få det smidt i glemslens hav. Lad dog være at gå og blive ved med at tænke på noget, som ikke eksisterer længere. Og hvis du har nogle mennesker, du tænker, jamen der var jo lige ham der, hende der og ham der. Og hvis det konstant kommer tilbage til dig, så spørger Gud, skal jeg kontakte de der personer og få gjort op? Skal jeg sige undskyld?
Og så vil han sandsynligvis sige ja, og så vil du sidde og tænke, ej, det har jeg ikke lyst til. Jeg skulle aldrig have spurgt. Men gør det nu bare alligevel. Det betyder ikke så meget. Du kommer kun til at føle, at du mister din stolthed, og at du mister din alt muligt andet, og at det er lige meget, for du gør det på Guds måde, og Gud, den der ydmyer sig selv, skal ophøjes.
Og det er så vigtigt, at vi ikke kigger på os selv og vores ære og vores stolthed, men at vi kigger på, hvordan Gud han gør, og hvordan Gud ønsker, at vi lever vores liv.
Der står tilfældigvis et sted i biblen. Jeg skal nok fortælle, hvad der står lige om lidt. Der står: “Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt.
Underfulde er dine gerninger. Jeg ved det fuldt ud. Mine knogler var ikke skjult for dig.” Da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb.
Da jeg endnu var først, og havde du mig for øje. Alle dagene du skrevet i din bog, de var formet før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig. Hvor stor er dog summen af dem, Gud? Till dem. Er der flere end sandet?
Bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig? Salme 139.
Læs den.
Når du har læst den, så læs den igen.
Når du har læst den igen, så print den ud og hæng den op, så du kan læse den igen. Siger det bare.
Se, når vi snakker selvhad og selvfordømmelse, så er jeg også lige nødt til at minde om, når du har taget imod Jesus, så sker der faktisk det, du bliver et tempel for Helligånden.
Og Paulus, han skriver til korinterne kapitel 3 vers 16 til 17: Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?
Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er i.
Hver gang du taler råddent om dig selv, så taler du råddent om Guds tempel.
Puha.
Må man ikke. Hvad bot den slog den?
Niks.
Og det er simpelthen det at tale rådent om sig selv.
Gud han hader det.
Og I gør Helligånden bedrøvet.
Fordi når du taler dårligt om dig selv, så skaber du taler du dårligt om det dyrebare som han har skabt og som han fryder sig over.
Og derfor er det okay at sige, at jeg er Guds yndling.
Derfor er det okay at stille sig op og sige, jeg er en Guds mand, og jeg er så stolt over, at Gud han vil kendes ved mig, at jeg må være hans barn. Å mand.
Tænk sig, han er min far.
Wow. Tænk sig, jeg elskede og han elsker mig så højt. Det gør han. Han elsker mig mega højt.
Der vil være mange, der har svært ved at sige det her, men jeg kan bare sige, gør det.
Put det ind i dine bønner. Tak ham for det. Når du står totalt uden en travl på kroppen for en spejl, der boren og har været i bad eller om aftenen. Tak fordi du har skabt mig sådan der, Gud. Åh mand, hvor er jeg dejlig.
Du er simpelthen nødt til at takke Gud for den, han har skabt dig til at være.
Fordi hvordan kan du tilgive en, som du hader? Hvordan kan du tilgive dig selv, hvis du har det så dårligt med dig selv, at du tænker, du ikke fortjener det, fordi du er da bare uslavskum.
Det er rigtig svært. Derfor er du nødt til at få det vendt herinde, så du faktisk bliver den, Gud har skabt dig til at være.
Så stille og roligt begynder du at kunne tilgive dig selv.
Og hvis du skal elske din næste som dig selv, så nytter det altså ikke noget, at du kun kan tilgive alle de andre, fordi det er jo som dig selv. Så det kan være, du skulle starte med at se bjælken i dit eget øje og tilgive dig selv, inden du tilgiver for splinten i det andres øjne.
Uh, 200 IQ.
Først når vi oplever nogle ting i vores liv, som kan være svære, enten man har gjort ved sig selv eller vandr eller fordømmer sig selv eller bliver fordømt af andre eller whatever der nu sker, så sker der næsten altid det, når man oplever den her frustration. Det starter altid med et større eller mindre kræs i overfladen.
Om det er en negl eller om det er en kniv. Der opstår et sår. Der opstår noget der gør ondt. Der opstår noget der ikke er behageligt. Der opstår noget man ikke kan være i.
Når det kommer, så er du så velsignet, at du er udstyret med en fri vilje. Og den fri vilje, den kan du vælge og træffe et valg med. Og du har to veje, du kan gå. Du har faktisk tre veje.
Den ene vej er, du kan tilgive med det samme.
Siger det, ved du hvad? Det det er okay.
Det gjorde ondt, men jeg tilgiver dig, og det er okay.
Så kan du vælge at sige, det der, det gjorde godt nok ondt. Puha, det skal jeg ikke snakke om, men jeg er ikke bitter, men det gjorde godt nok ondt. Nu lægger jeg lå på. Det er den der småkage. Eller du kan vælge at sige glem det. Det der, det er simpelthen det mest modbydelige, der nogensinde er sket over for mig. Det det kommer ikke til at kunne tilgive. Glem det. Det gør jeg bare ikke. Det gør jeg ikke, for det har bare såret mig så hårdt endelig. Kommer ikke til at kunne tilgive det der.
Hvis du vælger at ignorere det, så er der en grund til, du ignorerer det. Enten så er det fordi det ikke har betydet noget for dig overhovedet, og så var der ingen grund til at ignorere det, fordi så havde det jo ingen betydning.
Hvis det virkelig betød noget for dig, så synes jeg, du skal virkelig tage stillingen til og sige, jamen jeg er nødt til enten at tilgive eller vælge ikke at tilgive. Du kan ikke bare lægge lå på, fordi det ulmer, der kommer til at lugte af bagnede i den der småkasse eller småkagekasse, det er ikke, det er ikke behageligt.
Du er nødt til at tage et valg. Vil jeg tilgive, eller vil jeg ikke tilgive? Og hvis du vælger at sige, okay, det er faktisk rigtig rigtig hårdt, og jeg ved, at jeg ved, jeg er nødt til det.
Så er du nødt til at kigge på, hvis du har den her uvilje mod at tilgive, hvorfor har du det?
Hvad er det, det trigger inde i dig?
Hvad er det, det gør ved dig?
Er det Er det noget personligt? Er det en egoistisk følelse?
Er det en sort følelse, fordi du har oplevet noget andet i dit liv? Det er det nemlig tit, fordi man har en erfaring med i bagagen, som man faktisk aldrig har fået gjort op med. Så kan det være, du faktisk skulle starte der, hvor det faktisk er blevet tricket, hvor dit gamle sår blev tricket, fordi nu har du oplevet noget nyt. Så er der noget der, du skal få tilgivet. Og der er du igen nødt til at tage et valg. Vil jeg gøre det her, eller vil jeg ikke gøre det?
Og hvis man vælger at sige, okay, jeg vil gerne gøre det her, så kan det sagtens være, at Gud tager dig igennem en proces, hvor det kan være svært, hvor det kan gøre ondt, hvor du får græ en frygtelig frygtelig masse tårre. Øhm, men hvis du vælger at sige, okay, Gud, jeg gør det her sammen med dig, fordi jeg kan ikke selv, men mit hjerte er, jeg vil tilgive. Jeg vil tilgive, jeg vil både tilgive mig selv, og jeg vil tilgive de andre.
Så gå i den igennem den proces sammen med Gud. Lad ham arbejde i dig. Lad ham arbejde og virkelig gør det på hans måde.
Øhm, fordi hvis du vælger at sige, at du ikke vil gøre det, så sker der det, at det sår du har fået på din arm, eller hvorend du har fået det, der begynder ganske enkelt at gå forrødnelse i det, og det vokser. Og nu er det sådan, at hvis man får betændelse et sted på kroppen, og det vokser, og det vokser og det vokser, så gør det ondt.
Og jeg ved ikke, om nogen af jer har prøvet at have sådan virkelig betændelses et eller andet noget. Det har jeg prøvet, og jeg vil sige, det er nok det mest smertefulde, jeg nogensinde i hele mit liv har oplevet. Det er, når det virkelig vokser og vokser og vokser.
havde sådan en stor betent byting på 22 cm gange 13.
Det var så modbydeligt. Det gjorde så ondt, jeg kunne lægge mig ned og bide det gulvtap, vi ikke havde på.
Det er det, der sker, når du vælger at sige, at du ikke vil tilgive.
Det vokser og vokser og vokser. Problemet er, så bliver lunden kort. Det vil sige, der skal ikke særlig meget til, så kommer der en ny ting, som trigger dig. Og måske havde den slet ikke trigget dig overhovedet, hvis du havde fået tilgivet. Men fordi du ikke har tilgivet, fordi det er betændt, og fordi nogen kom til at røre ved det, så farer du op, og så kommer det mindste angreb imod dig til, åh, jeg vidste det. Det er bare jer alle sammen. I bare imod mig.
Men havde du ikke haft den der betændelse, så er det bare, nå, men det er helt okay. Det skal du ikke tænke på.
Du har ikke engang tænkt på, om du skulle tilgive eller ej, fordi det havde været ligegyldigt.
Så når først tingene begynder at gå i forrådnelse, så er det ikke godt. Fordi næste skridt, når tingene går i forrødnelse, det er blodforgiftning.
Og blodforgiftningen når direkte til hjertet, og det dør man af.
I en åndelig betydning, så betyder det, at den her blodforgiftning, ja, den rammer dig i hjertet, men det betyder, at din sjæl, den bliver inficeret. Det betyder, at dine tanker og dit sind kommer til at lugte af død.
Du bliver vred, du bliver bitter, du bliver umulig at være sammen med. Folk de kan mærke dig, hold da op, der er godt nok noget af en suren det der.
Hvad?
Mange af jer, mange af jer der måske har været på plejehjem, det er så vildt at se, når folk bliver ældre.
Der er en hel gruppe af mennesker, der bliver så modbydelig vrede og sure og gnavende. Og ofte, når man går til den gruppe mennesker, så er det fordi, der er så mange sår i bagagen, de aldrig nogensinde har fået rydtet op. Og de er vokset og vokset og vokset. Og når de så mister fatningen, så er det det, der kommer til at vokse på indersiden af det, fordi der er gået forønelse, der er gået betændelse, der er gået blodforgiftning i.
Og så sker der det, at man får en hård mur bygget op rundt om sit hjerte. Og det kan i mange tilfælde gøre, at der er nogle områder, hvor man har svært ved at lukke mennesker ind.
Og nogle gange kan det endda betyde, at det kan være enormt svært at lukke Gud ind i de områder, fordi man er blevet såret, og man har en erfaring. Og så kommer man til at bygge sin fremtid. Og fremtidige valg, fremtidige ting i livet kommer man til at bygge på de erfaringer og på den der kæmpe mur, som du har bygget op for at beskytte dig selv. Det vilde af det hele, det er djævlen ønsker at få dig til at tro på, at hvis du bygger en mur op, så er du beskyttet.
Men faktor er, at hvis du bygger en mur op, så beskytter du dig fra Guds kærlighed. Og Guds kærlighed kan ikke få lov til at ramme dig, hvis du tænker, den mur skal være der. Og der er du nødt til at tage et valg og sige, den der mur, den skal ikke være en del af mit liv længere.
Og det er derfor, det starter altid med et valg. Det starter med, at du tager valget og siger, jeg vil ikke gå i bitterhed mere. Jeg vil ikke have den her utilgivelighed mere. Jeg vil være fri fra det. For det har kørt mig ned.
Nu tager jeg et valg. Jeg vil virkelig opmuntre jer til at prøve at kigge tilbage på dit liv. Virkelig være ærlig for dig selv og sige, er der nogle ting, jeg ikke har fået tilgivet? Er der nogle ting, jeg har lagt lå på? Er der nogle ting, som som jeg burde have tilgivet?
Er der nogle ting, jeg hader mig selv for?
Så gå ind i en proces sammen med din himmelske far og få gjort op med det.
Og det er okay, at det er hårdt.
Og hvis ikke det er hårdt, så er det også okay.
Men det er ikke okay at sige, jamen jeg vil ikke gøre det på din måde, Gud.
Fordi det her det er altså også en del af vejen til frelse. Fordi hvis vi går i bitterheden, vi har læst det igen og igen og igen, så er der ingen frelse.
Punktum. Fordi du kan ikke blive tilgivet, hvis ikke du tilgiver andre.
Det kan vi ikke. Så det er alvorligt det her. Det er ikke bare for sjov. Det er virkelig alvorligt.
Og det er ikke rart at snakke med mennesker, man ikke kan lide.
Og det er ikke og tilgivelse, det er så vigtigt. Det betyder ikke, du skal sidde og drikke kaffe med den person, som du har haft noget imod dag efter dag efter dag. Nej. Men det betyder, at det fængsel du har i hjertet, de bånd der er i hjertet, dem rykker du af. Du åbner døren, fængselsdøren, så du kan komme ud af det fangehul. Du sætter den anden og dig selv fri fra de åndelige lænker, der har været.
Og det er okay, at man også tager nogle valg og siger, jamen det der det gjorde rigtig rigtig ondt. Jeg skal ikke have noget med den der person at gøre. Det er okay.
Men det er ikke okay, hvis du gør det i bitterhed. Det er ikke okay, hvis du møder personen på gaden, og så du tænker, åh mand, det gjorde ondt i maven det der. Så har du ikke tilgivet.
Du skal kunne sige hej. Du behøver ikke at stå og dele hele dit liv, men du skal kunne sige hej uden at få den der gryd.
Og kan du ikke det, så har du ikke tilgivet af hjertet. Det kan godt være, du har gjort det heroppe.
Og derfor når du tilgiver, så starter det heroppe. Det starter med en viljsbeslutning.
Og er det svært, så igen, vend dig om at prøv at kigge på, om du kan få Gud til at hjælpe dig med at se perspektivet af den anden person. Hvor var de henne?
Hvordan var de som barn? Havde de nogle forudsætninger for at gøre det bedre?
Øhm. Kan du ikke komme på noget af alt det her? Jamen, så gør det af valg.
Siger, okay, jeg vælger at gøre det her.
Uanset om jeg så kan se det deres perspektiv eller ikke, så vælger jeg at gøre det, fordi jeg ved det er rigtigt.
Jeg vælger at gøre det.
Nu kan jeg all in Gud, og jeg vil bare mand, tilgiv mig for at have været så bitter.
Tilgiv mig for at have været så sur.
Tilgiv mig for ikke at have husket at solen ikke skulle gå ned af mine vrede fordi jeg lod det vokse. Og nu er det sikkert blevet langt langt større end det egentlig var. Men det gjorde så ondt. Tilgiv mig for at jeg ikke tog mig af det. Og jeg beder dig virkelig far.
Vil du hjælpe mig? For jeg vil så gerne tilgive den der person. Og jeg gør det lige nu. Jeg tilgiver den her person i dit navn Jesus af vilje. Og så beder jeg dig bare for at du må omslutte den her person. Og at du må være nær hos dem og at du virkelig må møde dem. Give dem en drøm. give dem en vision. Send nogle mennesker på deres vej, som kan fortælle dem om dig, for de har også brug for at møde dig. Så jeg beder dig virkelig, vil du vil du genoprette det i deres hjerte, som er ødelagt? Og ved du hvad? Det vilde af det hele, det er, at mange af de mennesker, som har såret dig, går med en skyld indeni, fordi de faktisk godt ved det, men de ved ikke, hvordan det skal håndtere den.
Den skyld kan du sætte dem fri fra.
Og det er en fantastisk følelse. Jeg kan huske, jeg prøvede det ved en arbejdskollega på et tidspunkt, som havde snydt mig for alt for mange tusind. Og ja, der skete rigtig rigtig meget. Pludselig så har jeg ham i telefonen et helt andet sted, end jeg overhovedet nogensinde havde forestillet mig, jeg skulle have. Og jeg blev fuldstændig mundam. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, da jeg hørte hans navn og kan genkende hans stemme.
Jeg var simpelthen ikke forberedt på det. Nej, hvor havde han snydt mig.
Og så siger jeg bare til ham, ved du hvad, du skal bare vide, jeg synes ikke, det var fedt, men jeg har tilgivet dig, og jeg bærer ikke den af, og det er okay.
Og hvad sker der? Par måneder efter, der skifter han job til et firma, som faktisk mindst en gang i ugen skal bruge min stemme, og det er ham, der skal bestille det.
Er det ikke vildt som Gud kan sætte mennesker sammen og hvordan tilgivelse det åbner?
Jeg tilgav, jeg sagde det til ham. Jeg havde gjort det inde herinde i starten der. Åh, jeg skal bare have de penge, og han kan bare ikke tillade sig. Han har snydt, og han åh, jeg var så frustreret, for det var så justifikeret en måde, han havde gjort det på.
Og jeg var så blåøjet og naiv, at jeg bare fortsatte i al godtrenhed om, at ah, de penge, de skal nok komme hen.
Men da jeg havde ham i røret, jeg til dig, det er okay. Jeg bærer ikke den af.
Og han siger bare til mig, hold da op, du skal virkelig vide, jeg har tænkt på det dag og nat siden. Tak.
Han havde skam over det. Han havde skyld over, at han havde gjort det ved mig. Da jeg sagde det til ham, der satte jeg ham fri fra skyld og fra skam. Å mand, og jeg satte mig selv fri.
Det er den synergi, der er ved at tilgive. Og det er så stærkt. Og så kraftfuldt, så virkelig også det med at begynde at bede for dine fjender.
Det kan faktisk ende med at din fjende bliver til din ven.
Og det kan virke fuldstændig utopisk, og man tænker, ah, not gna happen.
Hvad ved du om det?
Lad det nu bare ligge ved Gud. Lad du være med at koncentrere dig om, hvem der skal være dine venner, og hvem der ikke skal, men lad nu bare Gud sende de mennesker på din vej, som skal være der, fordi han er trofast, fordi han kan, men tilgiv.
Og nogle gange så vil jeg sige, det kan være svært at tilgive et menneske. Når man så endelig har fået det gjort, så er det virkelig en god ide at være helt konkret sige, okay, Jesus, jeg nu jeg tilgiver ham her nu, men jeg tilgiver ham for det der og for det der og for det han gjorde dengang og for det der. Så tilgiv jeg ham også for det der og for det der. Og fordi at det gjorde inde i mig, det var, jeg følte min integritet den blev ødelagt. Jeg følte at jeg ikke var god nok. Jeg følte det og det og det. Jeg tilgiver den her person for at have fået mig til at føle det. For at have fået mig til at føle mig brudt. Så alt det den person har gjort i dig, tilgiv det.
Og så kan det være ind imellem, at der dukker nogle episoder op i dit liv med den her person, som du har tilgivet, når du tænker, wow, det der, det mindede mig lige om en oplevelse, jeg havde engang.
Og Jesus, den oplevelse, den tilgiver jeg også bare.
For personen er tilgivet, men den der lige den specifikke oplevelse, den havde jeg glemt. Jeg havde lagt lå på. Jeg tilgiver lige for den oplevelse. Tak fordi det ikke er mit længere. Tak fordi jeg må gå i din frihed og fordi jeg ikke skal bære rundt på det her selv, men fordi du har taget det.
Så tilgiv virkelig er hjertet tilgivet.
Der er frihed i det. Det er frihedens fuldkomne lov. Det er gået i Guds kærlighed og dermed Guds tilgivelse.
sammen
















