Åbner i en ny fane

Frelst ved tro, nåde eller handlinger?

Frelst ved tro, nåde eller handlinger?

Frelst ved tro, nåde eller handlinger?

Tre citater fra undervisningen d. 2022-02-09

Tro, det er at adlyde.

Nåde er ikke en automatisk billet til himlen; nåde er Guds åbne dør, vi træder ind ad i tro.

Tro uden handling bliver tom snak; levende tro kan ses.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvordan frelsen bæres af Guds nåde, modtages i tro og viser sig i lydig efterfølgelse. Der vises, at tro ikke er ord alene, men tillid, der handler – med dåben som første skridt. Helligånden skriver Guds lov i hjertet og leder i hverdagen, så bitterhed, misundelse og vrede kan lægges ned. Der opfordres til at begynde i hjemmet, velsigne dem der sårer, og lade Jesus’ liv skinne i praksis.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/3Ude-_qh4is

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Frelst ved tro, nåde eller handlinger?'

Johannesevangeliet 3.16–17
16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. 17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Paulus’ Brev til Romerne 10.9–11 (Danish CLV)
9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. 10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, 11 for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«

Paulus’ Brev til Efeserne 2.1–10 (Danish CLV)
1 Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, 2 som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. 3 Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre. 4 Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, 5 gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – 6 og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, 7 for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. 8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.
9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. 10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Paulus’ Brev til Romerne 6.1–16 (Danish CLV)
1
Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? 2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? 3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. 5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. 6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; 7 den, der er død, er jo frigjort fra synden. 8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. 9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. 10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. 11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. 13 Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. 14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.
15 Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! 16 Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed?

Jakobs Brev 2.14–26 (Danish CLV)
14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? 15 Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, 16 og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? 17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.
18 Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. 19 Du tror, at Gud er én ; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver. 20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? 21 Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? 22 Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. 23 Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. 24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. 25 Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? 26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Johannesevangeliet 12.44–50 (Danish CLV)
44 Jesus råbte: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. 45 Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. 46 Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. 47 Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. 48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. 49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. 50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.«

Matthæusevangeliet 10.37–39 (Danish CLV)
37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

Matthæusevangeliet 28.18–20 (Danish CLV)
18
Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. 19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, 20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Apostlenes Gerninger 3.22–23 (Danish CLV)
22 Moses har jo sagt: ›Herren jeres Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne; ham skal I adlyde i alt, hvad han forkynder for jer. 23 Men enhver, der ikke adlyder denne profet, skal udryddes fra folket.‹

Apostlenes Gerninger 5.17–32 (Danish CLV)
17 Da trådte ypperstepræsten frem sammen med alle dem, der var på hans side, det vil sige saddukæernes parti, brændende af iver, 18 og de lod apostlene anholde og sætte i offentlig forvaring. 19 Men om natten åbnede Herrens engel fængslets porte og førte dem ud og sagde: 20 »Gå hen og træd frem på tempelpladsen, og forkynd for folket alle dette livs ord!« 21 De adlød, og tidligt om morgenen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imidlertid kom ypperstepræsten og hans folk; de sammenkaldte Rådet, hele Israels ældsteråd, og sendte bud til fængslet om, at apostlene skulle føres frem. 22 Men da vagtmandskabet kom derhen, fandt de dem ikke i fængslet, så de vendte tilbage og meldte: 23 »Vi fandt fængslet forsvarligt aflåset og vagterne på post ved portene, men da vi fik lukket op, fandt vi ingen derinde.« 24 Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, kom de i vildrede om sagen og om, hvad dette mon skulle føre til. 25 Men så kom der en og meldte: »De mænd, som I satte i fængsel, står på tempelpladsen og underviser folket.« 26 Så gik anføreren sammen med vagtmandskabet hen og hentede dem, dog uden at bruge magt, for de frygtede, at folket skulle møde dem med stenkast. 27 Da de havde hentet dem, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør 28 og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« 29 Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. 30 Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. 31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. 32 Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.«

Josvabogen 22.5 (Danish CLV)
5 Men følg omhyggeligt den lov og befaling, Herrens tjener Moses gav jer: I skal elske Herren jeres Gud, vandre ad alle hans veje, holde hans befalinger og holde fast ved ham og tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.«

 

Jeremias’ Bog 31.31–33 (Danish CLV)
31
Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, 32 en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. 33 Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.

Paulus’ Brev til Romerne 2.14–16 (Danish CLV)
14 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. 15 De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – 16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Frelst ved tro, nåde eller handlinger?'

– Hvad frelse er: Guds nåde giver muligheden, troen tager imod, og troens lydighed viser sig i handlinger
– Hvorfor nåden er nødvendig: Ingen har fortjent frelse, men Gud rækker os Sin nåde i Jesus
– Hvad sand tro er: Ikke bare ord og tanker – tro er tillid, der adlyder Jesus og viser sig i livet
– Dåben: Ikke frelse i sig selv, men første lydighedsskridt for den, der tror
– Gerninger: Frelsen købes ikke med gerninger – men tro uden handling er tom og død
– Helligånden leder: Guds lov skrives i hjertet, samvittigheden bliver levende, og Han viser vejen i hverdagen
– Vranglære afsløres: Vi må ikke sætte Paulus op mod Jesus – hele Bibelen peger på Jesus som Herre
– Hverdagsdiscipelskab: Sæt Jesus først, også når det koster; lad kærlighed, tilgivelse og integritet skinne hjemme og ude
– Praktiske nøgler: Bed for dem, der sårer dig, slip bitterhed og misundelse, hold fokus på Guds løfter og trofasthed

Emnet er følsomt: Hvordan bliver vi egentlig frelst – ved tro, ved nåde eller ved handlinger? Mange kirker og kristne miljøer lander forskelligt, og på nettet florerer lære, der splitter og forvirrer. Der fortælles om mødet med en kvinde, som havde hørt, at Jesu ord var “kun til jøderne”, og at vi kun skulle lytte til Paulus. Den slags skævhed gør Paulus til afgud og skubber Jesus ud i kulissen. Vi er nødt til at kende hele Bibelen og lade Helligånden åbne Ordet for os, ellers ryger vi på afveje. I den sammenhæng sættes rammen: Bliver vi frelst af tro, nåde eller handlinger? “Andreas Slot-Henriksen” underviser her om, at svaret ikke er enten-eller, men hvordan de tre hænger sammen på Guds måde.

I den gamle pagt forsøgte man at holde loven, men ingen kunne fuldkomment. I den nye pagt er frelsen kommet ved Jesus – Han har sejret over døden, og ved tro på Ham bliver vi retfærdiggjort. Men hvad er tro? Er det bare at sige “jeg tror”, eller er det tillid, der får ben at gå på? Mange danskere “tror på Gud” i løse vendinger, men kender ikke Gud som Far gennem Jesus. Vejen til Gud går kun gennem Jesus, og når det bliver virkeligt for os, skifter retningen i livet.

Derfor er vi nødt til at forstå nåde rigtigt. Nåde er ikke en billet, der automatisk sender alle i himlen, fordi vi siger ordet “Jesus”. Nåde er Guds frie velvilje, Hans overbærenhed og tilgivelse, som giver os mulighed for at tage imod frelsen, vi ikke har fortjent. Men den nåde aktiveres i vores liv, når vi vender os til Ham i tro – og tro viser sig i lydighed. Ikke som et regnskab af præstationer, men som hjertets svar: “Jeg tager dit ord alvorligt, Jesus, og jeg følger det.”

Et billedligt eksempel: Hvis en ven, du stoler på, siger, at den sædvanlige vej hjem er skyllet væk, og at du bør gå en længere omvej for din sikkerhed, og du alligevel vælger den gamle vej og sidder fast i mudder til knæene – viste du så reelt tillid? Sand tro stoler på råd og retning og går den vej, der bliver vist, også når den er længere, ujævn eller mindre bekvem. Sådan er det med Jesus: Tro er at adlyde.

Derfor kommer dåben ind som første skridt i lydighed for den, der tror. Dåben i sig selv frelser ikke, men den hører hjemme i frelsesvejen som det konkrete “ja” i vand og handling. Troen afføder handling, og i handlingen smager vi Guds nåde i praksis. Det samme gælder i tjenesten: Vi skal ikke jagte bedrifter for at bevise noget, men følge Jesus’ ledelse. Vi kan se stærke mirakler og alligevel glemme at være sammen med Ham. Det hele må udspringe af fællesskab med Jesus og at leve ledt af Helligånden, ikke af vores egne dagsordener.

Jakobs klare røst slår fast, at tro uden gerninger er død – ikke fordi gerninger køber os frelse, men fordi levende tro naturligt bliver synlig. Når vi handler på troen, bliver vi et lys. Vores kollegaer, familie og naboer kan se, at vi tilhører Jesus, uden vi nødvendigvis siger mange ord. Abraham er et stærkt forbillede: Hans tro blev prøvet i det sværeste, og hans villighed til at adlyde viste, hvad der boede i ham. Gud standsede ofringen, men hjertet var blevet prøvet – og der blev åbnet for Guds store plan gennem ham.

Hverdagen er stedet, hvor troen får sine ben – i lønkammeret, hvor vi lærer Hans stemme at kende, og i samvittigheden, hvor Helligånden prikker os. Gud har lovet at skrive Sin lov i vores hjerter, så vi får en indre fornemmelse af ret og forkert. Man kan godt vælge at lukke ned og køre sit eget spor, men så mister man glæden, retningen og den frugt, Jesus havde tænkt. Når vi derimod bøjer os, siger undskyld, vender om og gør, hvad Han viser – så lever vi i frelsespakkens fulde virkelighed: nåde, tro og lydig vandring.

Jesus sætter skarpe prioriteringer: Sæt Ham over alt andet. Det handler ikke om at svigte familien, men om hvem vi lytter til, når kaldet koster. Derfor gælder det om at skelne Hans stemme fra alt andet – fjenden ønsker også at forvirre. Helligånden leder i kærlighed, aldrig i fordømmelse. Og i praksis betyder det, at vi tager korset op i det små: Vi lader være med at fodre vrede, vi lægger bitterhed og misundelse ned, vi vælger at velsigne dem, der sårer os, og vi gør op derhjemme først. Et stærkt vidnesbyrd begynder ved køkkenbordet og i samtalen med ægtefælle og børn.

Troens handlinger i hjemmet er ofte de mest udfordrende: at tale respektfuldt, at tilgive hurtigt, at lade Jesus’ fred styre tonen. Du kan ikke repræsentere evangeliet stærkt ude, hvis du ignorerer det derhjemme. Samtidig må vi læne os ind i Guds løfter – Han forsørger, Han leder, Han åbner og lukker døre. Lad være med at sætte dig selv som dommer over, hvilke løfter der “kan lade sig gøre” – tag hele pakken, og stol på Ham midt i presset.

Når det gælder fortidens sår – skilsmisser, konflikter, uretfærdighed – er vejen frem at lægge stridsøksen, bekende det, der er vores, og begynde at bede for dem, der har gjort ondt. Ikke bønner om straf, men velsignelse. Her brydes lænker, her finder hjertet hvile, og her bliver Jesus synlig i os. Forvandlingen begynder i hjertet, fortsætter i handling, og ender med at påvirke hele vores omgangskreds.

Konklusionen er enkel og skarp: Vi bliver frelst af Guds nåde, ved tro, som viser sig i lydig efterfølgelse. Adskil ikke det, Gud har sat sammen. Nåde uden lydig tro bliver passivitet; tro uden handling bliver tom snak; handling uden Jesus bliver selvretfærdighed. Men når nåde, tro og lydighed går hånd i hånd, lever vi i den nye pagt, hvor Helligånden leder, hvor hjertet bliver blødt, og hvor Jesus’ liv skinner gennem os i ord og gerning.

Citat fra undervisningen: Tro, det er at adlyde.

Relevante søgeord: frelse – nåde – tro – dåb – efterfølgelse – Helligånden leder – lydighed – hjerteomvendelse – tilgivelse – discipelskab – helhjertet tro – Guds lov i hjertet – hverdagskristendom – kærlighed i hjemmet – velsign dine fjender

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Frelst ved tro, nåde eller handlinger?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Frelst ved tro, nåde eller handlinger?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal simpelthen have et rigtig kontroversielt emne i aften, som virkelig kan skabe splid imellem rigtig mange kristne. Og det er, hvordan bliver vi frelst? Er det ved tro? Er det ved noget? Eller er det handlinger? Det er simpelthen sådan et emne, der kan få enormt mange sind i kog, når man går ud i de etablerede kirker, både folkekirker og frikirker.

Og når man snakker med radikale kristne osv., så er der enormt mange meninger om det. Og der ligger også enormt meget vranglære ude omkring det her på nettet. Og der var jeg virkelig sådan for alvor begyndt at synes, det havde været enormt vigtigt at tage op. Det var fordi, jeg blev mødt af en kvinde, som begyndte at fortælle mig, at hun havde set noget helt fantastisk undervisning på nettet.

Og i den her undervisning, der blev der sagt, at Jesus var jo jøde, og han prædikede til jøderne. Det vil sige, at alt, hvad Jesus sagde og gjorde, det skal vi ikke adlyde. Men Paulus dækkede ud til hedningerne. Det vil sige, at vi skal adlyde det, Paulus har sagt. Vi skal ikke adlyde det, som Peter og Judas har sagt, fordi de talte også til jøderne.

Og den her lære, meget mystiske lære, som hun kom med, begyndte jo at blive spredt rundt omkring på nettet og i grupper og alle mulige andre steder. Og hvis man tager sådan noget her ind, så ender det lige pludselig med, at Paulus bliver en afgud, og Jesus bliver tilsidesat. Og når man kommer ind i de her vranglære-forestillinger, som desværre florerer rigtig meget, eller mange af, så er det ganske enkelt, fordi man ikke kender sin Bibel.

Og når man læser sin Bibel, så spørger man i hvert fald ikke Helligånden til råds om at åbne bare det. Så derfor tænker jeg, nu tager vi fat på det her, fordi jeg synes, det er enormt vigtigt at få styr på de her ting. Fordi hvad er det i den, der giver frelsen? Hvad er det, der udløser den? Hvad skal der til?

I det gamle testamente var det sådan, at man skulle overholde Moseloven, man skulle overholde de 10 bud, og man skulle overholde totalt set 613 love og regler. Det var pænt mange. Men kunne man gøre det, så blev man retfærdiggjort inden for Gud. Der var ikke noget frelse som sådan, fordi Jesus han havde ikke været der, og han havde ikke brudt dødens magt, men man kunne blive retfærdiggjort inden for Gud.

Så sker der jo det i dag, at ved troen på Jesus, der bliver vi retfærdiggjort. Hvad betyder det så, at vi bliver frelst? Og hvad er troen på Jesus egentlig? Se, hvis vi tager fat i en kendt, den lille Bibel, Johannes evangeliet kapitel 3, vers 16, jeg tager også lige vers 17 med. Der står der: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Wow, fantastisk. Og der er jo så rigtig mange, der bruger lige præcis det her skriftsted til at sige, at de tror på Jesus. Jeg kommer da i kirke til jul, så jeg kommer da også i himlen. Og det jo, tager man skriftstedet ud af kontekst, så retfærdiggøres det jo egentlig meget godt ud fra det, der står.

Vi læser også i Paulus’ brev til Romerne, kapitel 10, vers 9-11, der står der: For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse. For skriften siger, at ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.

Fantastisk. Og det er jo rigtig, rigtig godt. Og det er jo fuldstændig rigtigt, hvad der står.

Problemet er bare, at vi er nødt til at dykke ned i det her med tro. Fordi hvad er tro? Hvad er tro for en størrelse? Fordi hvis vi bare skal tro og bekende, så er det jo egentlig meget nemt.

Fordi jeg tror, at der er rigtig, rigtig mange danskere, der faktisk, jeg så faktisk for flere år siden, der så jeg en tv-udsendelse med en journalist, der gik ud på gaden. Og så siger hun til de her mennesker, hun møder: Er du kristen? Ja, ej. Altså jeg tror da på Gud. Okay. Men er du kristen? Nej, nej det er jeg ikke. Altså ikke på den måde. Vil du tage det her kors omvendt der på hovedet, der siger, at du ikke tror på Gud? Nej, det vil jeg ikke.

Og sådan tror jeg, at der er rigtig, rigtig mange mennesker, der faktisk tror på Gud. Men de ved bare ikke, hvem Gud er. Fordi vejen til Gud, det er igennem Jesus Kristus. Og der er rigtig mange, der har den der, de har faktisk egentlig altid troet på et eller andet. Nogle har troet på noget, siden de var helt, helt små. Nogle er blevet opdraget med, at vi kan da godt bede, men man beder ud i universet, eller man beder til det guddommelige, eller man beder til whatever Gud.

Altså Allah, han er jo også Gud, og Buddha er jo godt nok et menneske, men han er også en slags Gud. Shiva er jo også en Gud, og så kan vi bede til alle mulige guder. Men det er jo ikke Gud som skaberen, og hvis Jesus han er vejen til Gud, ja, så er der mange, der har et problem.

Jeg vil lige prøve at læse her fra Paulus’ brev til Efeserne i kapitel 2, vers 1-10. Der står der: Jeg har også jer, har han gjort levende. Jer, der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder, af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte også alle vi engang. I vores køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn, ligesom de andre.

Men i sin rige barmhjertighed, og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud også os, der var døde i vores overtrædelser, levende med Kristus, af nåde er I frelst. Og han oprejste os sammen med ham og satte os i himlen i Jesus Kristus, for at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Jesus.

For af den nåde er I frelst ved tro, og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Så vi har altså her, at nu kommer der noget, nåde ind, så vi er frelst ved nåde. Og der hører vi jo rigtig, rigtig mange, der siger, jo men fantastisk, vi er frelst af nåde. Og når vi er frelst af nåde, så betyder det jo, at Gud har nåde med alle mennesker, og fordi Gud han har nåde med alle mennesker, så er det jo fantastisk, at så får vi billetten til himlen.

Men der er vi også nødt til at definere ordet nåde. Fordi hvad er nåde egentlig? Ordbogen, nu slår jeg ordet nåde op for at se, hvad det egentlig betyder, det er at vise mildhed og overbærenhed, det er at vise velvilje eller tilgivelse. Det er en eftergivelse af en straf, eller det er velvilje fra en højtstående person eller autoritet. Og man kan sige, det passer jo i en eller anden sammenhæng meget, meget fint her på, at Gud han giver nåde.

Men hvad er det, han giver nåde i? Betyder det, at hvis vi siger, at jeg tror på Jesus, så siger han fint, at alle kommer i himlen. Nej, det gør det ikke. Det er faktisk ikke det, det betyder. Det er det, det betyder, for hvis vi læser en lille smule videre i Efeserbrevet kapitel 2, vers 9-10, så står der, at det skyldes ikke gerninger, for ingen skal have noget at være stolt af.

For hans værk er vi skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. Så her står der noget om nogle gerninger, vi skal have vandret i. Men nu bliver jeg da helt forvirret. Er det så gerningerne, der frelser? Nej, det er ikke gerningerne, der frelser overhovedet. Men Guds nåde er muligheden for at blive frelst.

Og der er vi nødt til at forstå, at det handler om, at der ikke er nogen af os, der overhovedet har fortjent at blive frelst. Ingen af os. Fordi vi har alle sammen været ulydige. Vi har alle sammen gjort et eller andet, der har adskilt os fra Gud. Så Gud giver os i sin nåde muligheden for at tilvælge at blive frelst. Det vil sige, at han giver ikke bare et wildcard til alle, der siger, at man tror på Jesus. Fint, du kommer i himlen. Tror du på mig? Ja, okay, du kommer i himlen. Tror du på mig? Ja, det gør du. Du kommer i himlen. Gør du? Nej, okay. Du ryger i helvede. Det er ikke sådan, han gør.

Fordi det handler ikke om, selvom du bare siger, at jeg er med din mund. Men hvad er det egentlig, du viser med dit liv? Fordi tro skulle jo gerne afføde handlinger. For at give jer et eksempel, lad os sige, at man har en rigtig, rigtig god ven. Som man tror på og virkelig stoler på, at man har måske delt enormt mange ting helt, helt tæt på. Og så siger din ven til dig, ved du hvad? Når du så er hjemme fra mig nu her, og du går, så er du simpelthen nødt til, når du kommer nogle år derover, hvor du plejer at gå. Når du går til venstre, så er du simpelthen nødt til at tage marken over og gå højre om skovsøen på de små veje i stedet for.

Fordi hvis ikke du gør det, så vejen er fuldstændig ødelagt, og der er så meget mudder. Den er fuldstændig kollapset, og du vil komme til at sidde fast. Nå, okay. Jamen tak. Og så begiver man sig ellers afsted, og man tror jo på sin gode ven. Og så kommer man hen og så tænker man, ah, den vej der, han siger, den er altså godt nok lige næsten dobbelt så lang. Og den er godt nok kryptisk at komme igennem, og der er også sten, og der er sikkert også væltede træer. Ej, jeg tror altså alligevel, jeg tager altså den anden vej.

Så går man ud, og woopsy, så kommer man til at sidde fast i mudderet til knæene. Man kommer til at sidde der, og man kan ikke komme op igen. Viser det tro på kammeraten? Nej, det gør det faktisk ikke. Det kan godt være, man har et fint forhold. Men tro, det er jo at gøre det, der bliver sagt. Tro, det er at adlyde. Og det, der er så interessant, det er, at når troen først kommer på Gud, så vil vi gå ind i lydighedshandlinger.

Det vil sige, for eksempel, lad os tage dåben. Frelser dåben alene? Nej, det gør den ikke. Men dåben er en lydighedshandling, den første lydighedshandling, der skal til for at kunne opnå frelse. Der står, den der tror og bliver døbt, vil blive frelst. Vi læser flere eksempler i Bibelen, hvor der står, for eksempel, hvor dåben bliver sammenlignet med Noas ark. Der står der, det skal I også igennem for at blive frelst. Der er flere eksempler i Bibelen, som netop nævner de her ting, hvor det er en lydighedshandling.

Så vi er altså nødt til, at troen, den afføder en handling. Og når handlingen, den også aktiveres, så viser vi overfor Gud, Gud jeg stoler på dig. Jeg tror faktisk på dig. Og der sker der det, at Guds nåde, den aktiveres ind over vores liv. Så det er der, Guds nåde kommer til udspil. Det er der, vi virkelig kan opleve hans godhed. Det er der, Helligånden også kan vejlede.

Og det er også vigtigt, at man ikke bare tager en i sit liv, at man ikke bare tror på Gud selv og siger, jeg bliver frelst. Det er også vigtigt, at man ikke går over i den anden grøft og siger, jeg skal jo gøre en masse ting. Så det bliver lovgærninger, lovgærninger, lovgærninger, lovgærninger. Eller jeg skal ud og helbrede en masse. Så går man dag ind og dag ud og beder for den ene, den anden, den tredje, den fjerde, den femte. Og man ser de vildeste helbredelser som mirakler. Men man glemmer lige Jesus som ven. Man glemmer lige Jesus som ven. Man glemmer lige Jesus som ven. Man glemmer at lade sig leve af ham.

Man glemmer at spørge ham, er det egentlig i dag, jeg skal gå ud og bede for de syge? Er det i dag, ønsker du, jeg skal gøre det her i dag? Vi er nødt til at lade være med at gå i vores egen hjem, jeg har lyst til. Det er det her, jeg har planlagt i dag, så det kan du godt glemme. Det står her i min kalender. Hvem er det? Her har vi vores kalender. Det er din. Og vi har oplevet mængder af gange, at så ringer der et eller andet og aflyser, og så tænker man, det er spændende, jeg kan vide, hvad der sker i morgen. Og så kommer der en, hvor man tænker, hvor kom de fra? Gud, han overstyrer. Eller også sender han en et eller andet sted hen.

Der kan simpelthen ske så mange ting, når man lægger tingene over i Guds hænder og ikke bare gør det, fordi det har jeg lyst til, for det er sådan, det er. Det her med handling, det kan man sige, at det er bare noget, du selv sidder og finder på. Det er jo ikke det, Bibelen siger. Bibelen siger jo, at Gud, han er kærlig, og når Gud, han er kærlig, så er det jo klart, at alle de her mennesker, som faktisk siger, at de tror på ham, de bliver falske. Nu må du simpelthen lige tage dig sammen. Ja, men hvis jeg skal tage mig sammen, så er jeg også nødt til at læse i Bibelen.

Og så er vi nødt til at bladre frem til Jakobs brev, kapitel 2. Jakobs brev, det er et fantastisk brev. Det er virkelig, det skal jeg læse. Kapitel 2, vers 14-26, der står der: Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, at han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en bror eller en søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer siger til dem, gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt, men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen i sig selv. Uden gerninger er den død.

Nogle vil indvende, at en har en tro, en anden har gerninger. Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg vise dig min tro med gerninger. Jeg stopper lige her, jeg skal nok læse videre. Det er så vildt det her. Igennem de gerninger, vi gør, kan vi være lys for andre. Vi kan faktisk, uden at sige noget, men bare være, og hvad den Gud har kaldet os til, kan vi være et lys for ham, og folk vil kunne se, at vi har en tro. Men hvis vi har en tro uden gerninger og ikke gør noget som helst overhovedet, folk vil ikke ane det, folk vil ikke vide det, og du vil aldrig nogensinde kunne komme til at bekende noget med din mund.

Du vil aldrig få snakkene, du vil aldrig kunne gå ud og fortælle om Jesus til nogen som helst. Du vil opleve, at du kan gå på et arbejdsmarked, jeg ved ikke hvor mange år, og ingen af dine kollegaer ved, at du er troende. Det er en privat sag, tro er mellem mig og Gud, det skal vi ikke dele med andre. Det står der i hvert fald ikke i min bibel. Men hvis vi læser videre, så står der i den autoriserede udgave, der står der, du tror, at Gud er en.

Hvis vi kigger på King James og mange andre oversættelser, så står der, du tror på, at der er én Gud, og det er meget mere ret. Så du tror på, at der er én Gud, det gør du ret i, det gør de onde ånder også, og skælver. Tåblige mennesker, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? Blev vores far Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var i gerningerne, hans tro blev fuldkommen. Jeg vil ikke læse mere her.

Det er vigtigt at tage fat i, at Abraham bliver kaldt til at ofre sin søn, og det har han ikke lyst til. Men Gud er fantastisk, for han stopper det, det kommer aldrig nogensinde til at ske. Men Gud ønsker at teste ham, for at se, hvor er du i din tro, Abraham. Hvorfor? Fordi Abraham skulle blive stamfar til rigtig mange mennesker. Abraham var en nøgleperson, som Gud virkelig ønskede at bruge.

Og man kan også se i dag, at de mennesker, som virkelig får lov til at blive brugt af Gud, bliver testet på rigtig mange måder, hvor vi er nødt til at rejse os i vores tro. Og det kan godt være, at man nogle gange bliver gjort til grin, andre gange så ryger ens stolthed en tur i skraldespanden. Det har jeg prøvet flere gange, det er absolut meget pinligt. Men det gør ikke noget, fordi når man gør det for Jesus, så er det hele bare så ligegyldigt.

Når vi tager imod Jesus, og han kalder, så er det godt, fordi det hænger alt sammen med, at du lærer ham at kende. Når du bruger tid med Jesus i dit lønkammer, så vil du også opleve, at han taler til dig. Han har den her stille, stille intuition. Og han kan tale til dig på enormt mange måder. Og du vil kunne opleve, at når du søger ham, så vil han også sende dig afsted.

Jeg har oplevet, at jeg ikke har været lydig. Jeg har oplevet, jeg har fortalt til nogle af jer før, at jeg fik en frygtelig masse billeder, og jeg kendte ikke Guds stemme på det her tidspunkt, og det vil sige, at rigtig mange af de billeder, jeg fik, fandt jeg faktisk ud af, overhovedet ikke var fra Gud. Og jeg blev bare så frustreret og så ked af det, og så… Jeg synes simpelthen, det var så svært at være i.

Så jeg valgte at sige, at jeg bringer simpelthen ikke flere billeder endnu. Fordi hvis jeg ikke kan stole på det fra dig, det der kommer, men at jeg bare bliver bombarderet med Satan, med billeder og tanker og alt muligt andet, så skal jeg simpelthen ikke være en del af det der. Så jeg stoppede, og Gud forsøgte virkelig, når jeg bad for mennesker, at give mig ord til dem, give mig billeder for dem, han havde sådan, kom nu, giv nu det her billede videre, tag dig nu sammen, det er dig, der er min tjener.

Men jeg turde ikke gøre det, fordi jeg var så bange for, at jeg gik i gale byen. Så jeg var nødt til at lære Guds stemme at kende igen. Og da jeg kunne mærke, at det her er virkelig Gud, det er virkelig Gud, der råber, så kunne jeg bare mærke, at jeg var nødt til at gå ned på knæ og bede om tilgivelse. Gud, undskyld. Jeg lover, at fra i dag, jeg skal nok bringe det hver gang, når jeg får et billede fra dig, uanset om det er passende eller upassende.

Jeg holder det altid op imod Guds ord for at se, om det virkelig er fra Gud. For hvis ikke det kan holdes op imod Guds ord, hvis noget er, det går imod, eller hvis noget kan skade, så er det ikke fra Gud. Jeg holder det altid op imod Guds ord, og jeg bringer det. Og det, man vil opleve, det er, at hvis nu jeg bare holdt min mund, havde det betydet, at jeg havde mistet min frelse. Nej, det havde det faktisk ikke.

Men det havde betydet, at alt det Gud havde for mig her på jorden, det havde jeg ikke fået lov til at fordele i. Så havde han givet det til hinanden. Og derfor er det vigtigt, at vi virkelig hører efter og adlyder og går, når vi er sikre på, at det er Gud, der kalder. Og det er en del af den store pakke, det er en del af troen, at vi handler på det, at vi adlyder.

Jesus siger selv i Matthæusevangeliet kapitel 10 vers 37-39, der siger han: Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det. Og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

Og så er der mange, der kan sidde og tænke, oh nej, jeg skal virkelig til at forlade min mor, min far, mine børn og mine. Nej, det er slet ikke det, det handler om. Men det her handler om at sætte tingene i relief, sætte dem i proportioner med hinanden. Det her handler om, at når Gud han kalder, og du siger, ej, det kommer ikke lige til at ske nu, fordi jeg har en anden aftale, eller Gud han faktisk kalder dig et sted hen, og du ved for eksempel måske hele din familie, de er dybt, dybt, dybt imod, at du faktisk tror på Gud. Hvem er det, du så lytter til?

Hvis Gud han kalder dig til at gå et sted hen, og hele din familie sidder derhjemme og siger, det gør du bare ikke, det gør. Så er du nødt til at adlyde Jesus, hvis du er sikker på det er fra ham. Det er virkelig vigtigt, du skal være sikker på det er fra ham, for Satan han kan også komme og så splid. Og det er derfor, at det er også vigtigt at kende hans stemme.

Hvad er det, der sidder der sker nu, fordi hvordan kan vi vide, hvad der er ret, og hvordan er det, vi kan vide, der er forkert? Fordi en ting er at adlyde, men en anden ting er jo, hvad gør vi i dagligdagen? Hvordan skal vi leve? Vi ved jo, at for eksempel, hvis man går ud i synd, så adskiller det os også fra Gud. Vi ved, at der er nogle ting, vi skal gøre, men hvordan ved vi, hvad vi skal gøre? Hvordan er det, vi skal blive ledt, så vi ikke falder i en eller anden blindgyde?

I gamle tid var det netop Moseloven, de skulle følge, og det gik bare ikke særlig godt. Og så var det jo hver gang, det gik galt i byen, så skulle de ofre noget mad eller et dyr eller et eller andet. Det var bare ikke godt. Men det, der er sket, det er, at hvis vi læser Jeremias’ Bog kapitel 31, så bliver der faktisk profeteret om, hvad der kommer til at ske inde i fremtiden. Det her er jo det Gamle Testamente.

Og der står der, der skal komme dage, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus. En pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med jeres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var herre, men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels folk, når de dage kommer. Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.

Og det er lige præcis det, der sker her. Jeg er ret sikker på, at mange af jer ville kigge tilbage på den tid, hvor man sagde tak til Jesus. Og så vil I kunne mærke herinde, at der faktisk er begyndt at ske noget. Fordi Guds lov er skrevet i vores hjerter. Man vil opleve, at man ikke har lyst til at se de syge gyserfilm. Man har ikke lyst til det, man har ikke lyst til det, man har ikke lyst til det. Pludselig så ændrer der simpelthen nogle ting, og man kan sidde tilbage og tænke, hvor kom det fra?

Og det er ikke noget, hvor Gud, eller Bibelen, eller nogen som helst andre, har slået dig i hovedet. Men det er, hvor Gud bare lægger sin hånd omkring dig og stille og roligt leder dig forbi alt det, der faktisk kan skade dig. Og så kan man gøre det, at man lukker øjnene og siger, at det vælger jeg alligevel, jeg er ligeglad med det der. Og så vil du faktisk opleve, at Gud stopper med at lede dig. Han ønsker at give dig det frie valg.

Så du bestemmer selv, om du vil adlyde ham, eller om ikke du vil adlyde ham. Men hvis du adlyder, så kan du mærke det igennem den her samvittighedsting, der kommer herinde. Hvis man gør noget, der er forkert, puh, man får det virkelig dårligt. Og man har bare brug for bagefter at vende om, prøv at tilgive mig, Jesus, undskyld. Jeg vender om, jeg gør ikke det her mere. Og det er det, der sker, når Gud får lov at lede os. Og der er vi nødt til at adlyde.

Og det er der, jeg vil sige, det er en del af frelsespakken. Fordi det er på den måde, du kan blive ledt til at fortsætte med at vandre som værende Guds barn. Det er det, du gør, at du kan tage dit kors op. Det er, at du lader dig lede, så du kan mærke, hvad der er ret, og så du kan mærke, hvad der er forkert.

Der står også i Romerne 2,14-16. Der står der, for når hedningerne ikke har loven, for når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de uden at have en lov. Så har de uden at have en lov deres egen lov. Det viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerter, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden, på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.

Det er enormt interessant, fordi det her er netop, hvor Paulus fortæller, hvordan Gud har ændret folks hjerte, de her hedningers hjerte, som jo ikke er jøderne, som ikke skulle følge loven. Men alligevel så følger de Guds lov. Det er jo netop det her med, der står i Guds ord, eller i det Gamle Testamente, der står der, du må ikke have sex uden for ægteskabet. Hvad er det, der står? Jesus siger, at nu er det skærpet, du skal ikke begære i dine tanker, og der vil man opleve, at når man går over de her grænser, som Jesus har sat, som Gud hos ord har sat, så kan man få den der, oj, det var herfor kære, oj, undskyld. Og det går bare hele vejen igen.

Så for at tage fat i spørgsmålet igen, bliver vi frelst af tro, bliver vi frelst af nåde, eller bliver vi frelst af handlinger? Så er svaret, at ja, vi bliver frelst igennem Guds nåde, fordi ingen af os fortjener det, hvis vi tror, og dermed handler på vores tro. Så alle tre elementer skal være til stede. Guds nåde gør, at vi får den frelse, vi ikke har fortjent. Guds nåde gør ikke, at alle mennesker bliver frelst, bare fordi de siger, de tror på Jesus.

Det betyder, at du er nødt til at lægge dit liv om. Det betyder, at du er nødt til at stoppe med det, jogger man gik til, eller du er nødt til at stoppe med den vrede, der kører rundt ind i dig. Det nytter ikke noget, at du siger, Jesus, jeg elsker dig, tak for din kærlighed, var det bare fantastisk. Og så kommer du hjem til din mand, eller kone, eller whatever, f.eks. efter at sidde her og prise Gud, og det er helt fantastisk, og så kommer man hjem, og så er du også bare altid så latterlig, du er bare så langsom. Kan du ikke tage ud af bordet, helt ærligt? Tror mig, der er mange, der har det sådan.

Der er mange, der har den der, hvor man bliver irriteret på sin ægtefælde, og nogle gange, tro det eller lad være, så er det blevet så meget en vane, at man ikke engang selv lægger mærke til det mere. Men man snakker hårdt og nedgørende. Helt ærligt, det kan du da selv se, tag dig lige sammen. Hvad er det for en måde at snakke til din ægtefælde på? Hvorfor? Så er du ikke en Guds mand eller kvinde. Sorry to say.

Og jeg ved godt, at det kan være, at jeg er lidt hård nu, og mange føler sig ramt, fordi det kan jeg da godt finde på. Så bed Gud om at ændre det, og gør en indsats selv for at få det ændret. For du kan ikke gå ud og repræsentere evangeliet, hvis ikke du har styr på det lidt hjem. Du er nødt til at være et lys for din ægtefælde, du er nødt til at være et lys for dine børn, du er nødt til at være et lys for de venner, du er sammen med.

Det er ikke fordi, du skal være sprudlende, glad, og altid bare… Folk må også gerne se indimellem, at det kan være hårdt, du har nogle tanker, men du skal også stadigvæk vise, at det faktisk ikke er så slemt, at Jesus hjælper mig, fordi dit blik skal være rettet på Jesus. Dit blik skal ikke være rettet på problemerne. Og tit så er vores blikke rettet på problemerne. Åh nej, nu sker der det der, og banken siger sådan der, jeg kan ikke holde ud af det der, at du har også lige blevet ringet op af kommunen, og hvis du vidste, ja vi kan have enormt mange problemer med rigtig mange ting.

Men der hvor vi virkelig får lov at opleve Guds frihed, det er netop når vi handler på troen. Og at handle på troen betyder faktisk også at stole på Guds løfter. Så når han siger, han nok skal forsørge dig, så stol på, han nok skal forsørge dig. Det er nødt, at der ikke er noget, du siger, jeg tror på Jesus, men jeg tror godt nok ikke, at han forsøger mig, da jeg har stillet kris i siden af andre ting. Det kan jeg ikke lige få ind i mit hoved, det tror jeg ikke, lige den der del, den holder jeg lige ud af Bibelen. Stop dog!

Du er nødt til at tage det hele, du er nødt til at tage hele pakken, du er nødt til at lægge din menneskelige misundelse ned. Der er så mange mennesker, og prøv lige, naboen, de har fået en ny bil, den er fed, den vil jeg godt nok gerne have. Og for nogle mennesker kan den misundelse bare vokse ind i, og vokse, og vokse, og vokse, og vokse. Og hvis man har gjort op med misundelsen, så kan man tænke, det er et latterligt problem. Men der er så mange, der kæmper med det.

Der er så mange, der faktisk får deres liv ødelagt, fordi naboen, eller for eksempel en søskende, de klarer sig meget bedre end mig. De klarer sig meget bedre end mig, og ham der, eller hende der, har bare altid været foran, og han har altid fået topkarakter, han har bare altid klaret sig igennem skolen, og det er bare altid kørt. Og jeg har altid haft problemer, jeg har altid blevet mobbet i skolen, og jeg har altid haft det hårdt, og jeg var bare den, mine forældre, de skældte ud, og det var bare rigtig hårdt, og nu er jeg bare rigtig sur på min søster og min bror, fordi de klarede bare derud, at jeg kan bare ikke have dem.

Fordi jeg bliver så sur, og jeg kommer til at tænke på alt det, jeg ikke selv har fået, og det jeg har mistet. Der er mange mennesker, der har det sådan, og der er rigtig mange mennesker, der har mistet deres liv på grund af det. Ikke fysisk, men det liv, de kunne have haft herinde, den glæde, de havde herinde. Hvad er det, Jesus siger? Han siger, glæd dig over det i stedet for. Glæd dig over, at de har haft et let liv. Glæd dig over, at de har haft en god karriere.

Hvis du havde ikke glædet dig over det allerede dengang, kunne det være, at dit liv kunne have blevet langt, langt, langt bedre. Fordi bitterheden styrede så meget inde i dig, at du ikke kunne fokusere på det, der egentlig var vigtigt. Men det er aldrig nogensinde for sent at vende om. Det er heller aldrig for sent at gå ud til sin søskende, eller sin far, eller sin mor, eller whatever, og sige undskyld. Jeg har behandlet dig uret. Jeg gjorde det, fordi jeg var træt af det, og det var faktisk i bund og grund dybt egoistisk.

Jeg glædede mig ikke over andre. Jeg glædede mig ikke over dig. Og faktisk er jeg superglad for, at du har det godt, og du har fået succes i dit liv. Undskyld, jeg har været vred over det. Undskyld, jeg har været sur over det. Der er så mange episoder. I kender det sikkert også. Man kan stå i en skilsmisse. Hvor har jeg godt nok oplevet nogle skilsmisser, og det er ikke fordi jeg selv har været igennem aldrig. Men hvor har jeg godt nok hørt om mange, mange, mange skilsmisser, som bare er gået fuldstændig galt, fordi begge holder på sin ret.

I stedet for at sige, okay Gud, ja okay, går man med Gud, så burde man slet ikke blive skilt. Det er sådan en helt anden side af sagen. Men rigtig mange sidder jo i en skilsmisse, eller er blevet skilt, og så møder de Gud. Og hvordan kommer man videre? Læg stridsøksen og begynd at bede for din ex. Begynd at bede for den, der har såret dig. Det er lige meget om det er ægtefælde eller hvem det er, men du er nødt til at begynde at bede for den, der har såret dig.

Den, der har slæbt dig ind i familieretshuset. Den, der har kørt dig ned med nakken. Bed for dem. Og ikke begynd at bede: Gud, du må godt lige gøre sådan der ved ham, fordi det fortjener han bare helt vildt. Straf ham der. Stop dog, Gud skal nok selv straffe. Men der står vi skal bede for vores fjender, så bed om velsignelse over hende. Og det er nogle af de her ting, der er en nøgle ind i pakken med at adlyde Jesus, når han kalder. Og det er det, der skal være lagt på vores hjerte.

Så allerede hvis du begynder at hæve stemmen og bliver vred, så ved du… Undskyld. Se lige, hvor Gud. Det er ikke det her, jeg ønsker. Jeg ønsker at være et lys. Og det kan godt lade sig gøre. Det kan godt lade sig gøre. Jeg har set de vildeste, voldsomste ægteskaber, der bare har fungeret af lort med lort på, blive forvandlet. Når begge parter går ind og finder Jesus.

Og hvis det kun er den ene, der er troende, så starter man med, at den ene, der er troende, begynder at bede for sin ægtefælde enormt meget. Og stopper med at blive sur og vred og bitter og gnaven og fornærmet. Men at løse, det er noget af det eneste, der kan få din ægtefælde til også at vende om. Det er, at du er lys. Det er, at du forandrer dig. Det er, at du forandrer din sjæl. Altså dit selv og dine tanker.

Så derfor er det bare nødt til at gå hånd i hånd. Og det har nogle vidtrækkende konsekvenser, som bare er helt fantastiske. Det forvandler liv. Det forvandler ikke kun jeres liv, men det forvandler også livet for de mennesker, I går sammen med i hverdagen. Så når folk kommer og siger til jer, at I er frelst, så I skal ikke ud og gøre noget, I skal ikke gøre nogle lovgærninger, for ellers går I tilbage til det Gamle Testamente. Det siger det fuldstændig rigtigt, at hvis I går tilbage til det Gamle Testamente og begynder at tænke på, at nu skal vi holde sabbat, vi må ikke spise svinekød, fordi det er urent. Vi skal huske, når vi har menstruation, skal vi alle sammen gå uden for lejren.

Al det her mærkelige, eller ikke mærkelige, men dengang var det jo nogle regler, at Gud satte op. Vi skal ikke tilbage og overholde dem. Nej, vi skal gå med den lov, Gud har skrevet på vores hjerter.

Vi skal lytte til Jesus, og vi skal Helligånden lede os. Vi skal Helligånden lede os, og det er det, der giver den fulde pakke af frelse ved tro, som afføder handlinger, og så kan Guds nåde komme til at fungere i gråzonen.

Luk