Åbner i en ny fane

Stolthed vs Ydmyghed

Stolthed vs Ydmyghed

Stolthed vs Ydmyghed

Tre citater fra undervisningen d. 2023-11-08

Gud står de hovmodige imod, men Han løfter den, der bøjer sig i hjertet.

Ydmyghed er at slippe kontrollen og lade Gud være Gud – også når det koster din stolthed.

Hvis vi ikke kan sige undskyld til mennesker, hvordan vil vi så underordne os Gud?

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder spændingsfeltet mellem stolthed og ydmyghed og viser, hvordan hjertets holdning afgør, om Guds nåde får plads. Der opfordres til konkrete skridt som at sige undskyld, bryde gamle roller og slippe kontrollen, så Jesus kan forme livet. Den åndelige virkelighed gøres nær: bøn, lydighed og ydmyghed åbner for Guds kraft, hvor tegn følger tro. Fokus er praktisk efterfølgelse, ikke teori, så hverdagen fyldes af fred, frimodighed og ærefrygt for Gud.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/C2Xcl2_ZQ6c

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Stolthed vs Ydmyghed'

Første Petersbrev 5:5-6
Ligeså I unge, underordn jer under de ældste. Og I alle, ifør jer ydmyghed mod hinanden, for »Gud står de hovmodige imod, de ydmyge giver han nåde.« Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden er inde,

Johannesevangeliet 16:33
Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.»

Judas’ Brev 1:8-9
Alligevel gør disse mennesker det samme i deres drømme; de vanhelliger legemet, de ringeagter Herren og spotter de himmelske magter. Men ærkeenglen Mikael turde ikke fælde en spottende dom, da han i strid med Djævelen tvistede om Moses’ lig; han sagde blot: »Herren straffe dig.«

Markusevangeliet 16:17-18
Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de drive dæmoner ud, de skal tale i nye tunger; de skal tage på slanger, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

Ordsprogene 16:18
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

Esajas’ Bog 2:12
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

Jobs Bog 22:29
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

4 Mosebog 20:11-12
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

Apostlenes Gerninger 2:46-47
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

1 Thessalonikerbrev 2:19-20
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

Jobs Bog 36:—
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

Salme 107:12
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

Ezekiels Bog 28:—
Teksten kan du selv finde i din Bibel – eller slå den op på “Bibelen på Hverdagsdansk her”: Link til det direkte bibelvers på Biblegateway

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Stolthed vs Ydmyghed'

– Hvad er stolthed, og hvad er ydmyghed – og hvorfor er det livsvigtigt som kristen?
– Hvorfor Gud står de stolte imod, men løfter de ydmyge op – også i det helt praktiske liv.
– Ydmyghed begynder i relationer: at sige undskyld, modtage korrektion og gå i respekt for hinanden.
– Stolthed skjuler sig ofte bag mindreværd, kontrol og bedrevidenhed – og spærrer for Guds nåde og kraft.
– Ægte ydmyghed er et valg, der koster – at give slip på kontrol og lægge den ved korset.
– Den åndelige virkelighed er reel: bøn, lydighed og ærefrygt åbner for Guds indgriben, udfrielser og mirakler.
– Vær mild mod mennesker, men fast mod løgnen: stå imod falsk stolthed og bedragerier, og peg på Jesus som sand frihed.
– Gå i efterfølgelse: lyt til dem, der er længere i troen, lev Ordet ud, og lad tegn følge troen – uden pral og uden frygt.

Stolthed versus ydmyghed lyder måske som et personlighedsspørgsmål, men i Bibelens lys er det et spørgsmål om liv eller død, vækst eller stagnation. Ordsprogene viser igen og igen, at hovmod ender i fald, mens ydmyghed åbner for ære, visdom og et godt liv. Derfor tager jeg fat i det helt konkret: Hvad er stolthed? Hvad er ydmyghed? Hvordan undgår vi stolthed, og hvordan vandrer vi i ydmyghed i hverdagen? “Andreas Slot-Henriksen” underviser her om at vende hjertet væk fra selvdrevet styrke og over i tillid til Gud. Ikke som et fromt ideal, men som en nødvendig vej, der afgør, om vi går med Guds nåde eller imod Hans hånd.

Skriften kalder tingene ved navn: Gud modarbejder hovmodet, men viser nåde til den ydmyge. Det er let at sige: “Jeg underordner mig Gud”, men kan jeg også ydmyge mig over for en bror eller søster, over for min familie, hvor de gamle roller og kasser trykker? Ydmyghed kræver mod. Mod til at bryde kassen, sige undskyld, tage ansvar og lytte – også når det koster ansigt. Her bliver troen konkret, for uden den horisontale ydmyghed til hinanden bliver den vertikale “ydmyghed for Gud” ofte bare ord.

Jesus sætter kompasset klart: “Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Når stolthed styrer, jager vi fred i verden – anerkendelse, kontrol, præstation – men den fred smuldrer. Ydmyghed er at erkende: Jeg kan ikke i mig selv, men i Jesus kan alt få liv. Selv store troshandlinger kan skride, når en snert af stolthed lister sig ind og tager æren. Det har altid konsekvenser, for Gud deler ikke sin herlighed med vores ego.

Hvor kommer stolthed fra? Overraskende ofte fra mindreværd: et tomrum der skriger på anerkendelse. Så puster man sig op, bedrevidende og selvpromoverende – men indeni råber sjælen stadig. Jesu vej er den modsatte: modtage identitet som elsket barn, frikøbt og dyrbar. Når det får lov at fylde, mister stoltheden sit brændstof. Siger vi nej til Hans ord om os, rejser vi muren højere: uvilje mod at tage imod råd, mod at blive irettesat, mod at ændre kurs. Og så stivner troen.

Derfor må vi skelne: Vi elsker mennesker, men vi siger nej til den løgn, som stolthed forkæler. Vi lever i en kultur, der tematiserer stolthed og individuel sandhed som frigørelse, men frugten er ofte brud, depression og tomhed. Ægte frihed ligger ikke i at gøre oprør mod Guds rammer, men i at blive sat fri af Jesus, der hele tiden kalder på hjertet bag facaden. Og mange, også meget sårede mennesker, længes efter netop det: en kærlig sandhed, der bærer dem ud i lys og håb.

Alt dette foregår i en virkelig åndelig kamp. Hvis vi så, hvad der faktisk sker, når vi beder ydmygt i Jesus’ navn, ville vi kaste os i ærefrygt og søge Ham med langt større iver. Kommer vi for Gud med krav og selvhævdelse, lytter vi ikke – og Han kan ikke forme os. Han ønsker at bruge os, men Han begynder med at knuse stoltheden, så Hjertet igen kan være blødt. Det her handler ikke om en kunstig, påtaget ydmyghed (“nu gør jeg det, fordi jeg fik det at vide”), men om en indre overgivelse, hvor Jesus’ kærlighed gør os villige, lydige og frie.

Vigtigt: Lad aldrig Djævelen ydmyge dig. Han lyver: “Du duer ikke, du er grim, ingen kan elske dig.” Gud siger det modsatte: “Jeg har skabt dig, jeg elsker dig, jeg er med dig.” Rejs dig – ikke i stolthed, men i sund frimodighed som Guds barn. Der er en verden til forskel på pral og på at være stolt af at høre Jesus til. Selv ærkeenglen lærte os linjen: vi spotter ikke, men overlader dommen til Herren og står fast i Hans autoritet – uden hovmod, med hellig frimodighed.

Men hvordan ser det ud i fællesskabet? De første troende levede i enhed, delte bord med glæde og hjertets enfold. Sagen er denne: Åndelig vækst kræver, at vi bliver ved med at lytte, også når vi har læst meget og er tændte. Ny tro kan hurtigt blive selvsikkerhed: “Nu har jeg regnet den ud!” Men Ordet skal leves – ikke bare studeres. Hvis Jesus siger “gå”, så gå. Hvis Han lover, at tegn følger dem, der tror, så forvent Gud – ikke fordi vi jagter mirakler, men fordi vi følger Jesus, der gør under i dag. Og hvis Han siger “vask fødder”, så bøj dig ned, også når ingen ser det.

I tjeneste og bøn møder vi ofte, at stoltheden spærrer. Folk vil gerne sættes fri, men nægter at slippe kontrollen, og så sker der ikke gennembrud. Ydmyghed er at lægge nøglerne på alteret: “Jesus, styr Du.” Herfra kan Guds kraft strømme, ord få vægt, og mørke miste fodfæste. Nogle lærer det gennem prøvelser, hvor stoltheden brister, og Gud bygger nyt. Det gør ondt – men det er nåde. Hans sigte er altid kærligt: at forme os til brugbare kar, som Han kan fylde og sende.

Et stærkt vidnesbyrd fra undervisningen illustrerer det: En ung kvinde valgte lydighed og lagde stoltheden væk, selvom alt i hende strittede. I ydmyg kærlighed trådte hun ind, hvor mange kun ville have debatteret eller fordømt, og Guds lys brød igennem så massivt, at mørket måtte slippe sit greb på stedet. Pointen er ikke helten i os – men Herren, der handler, når vi går små, lydige skridt.

Hvordan begynder vi? Start tæt på: Sig undskyld. Lyt. Slip behovet for at få ret. Vælg hjertets enfold frem for bedrevidenhed. Brug fællesskabet – ikke til at briljere, men til at blive bygget op. Bed regelmæssigt, forvent, at Gud taler, og vær parat til at reagere, også når det koster. Stolthed er en skov, der skygger for lyset; Helligånden rækker dig motorsaven – begynd at fælde træerne ét for ét. Og hver gang stoltheden hvisker “beskyt dig selv”, så hvisk tilbage: “Jesus, jeg vælger at stole på Dig.”

Til sidst: Vores hverdag med Jesus er ikke grå. Den er fyldt af Hans nærvær, glæde og fred. Når vi vælger ydmyghed, bliver det overnaturlige naturligt: bøn besvares, kærlighed bryder igennem, og mennesker forvandles. Gå i ærefrygt, vær hurtig til at bøje dig og langsom til at ophøje dig selv. Så vil Gud selv ophøje dig i rette tid – ikke for din æres skyld, men for Hans navns skyld.

Citat fra undervisningen: “Ydmyghed, det er at give slip på din kontrol og lægge den ved korset, så Gud kan forme dig og handle gennem dig.”

Relevante søgeord: ydmyghed – stolthed – åndelig kamp – bøn – efterfølgelse – tilgivelse – omvendelse – nåde – fællesskab – udfrielse – helbredelse – ærefrygt – Helligånden – identitet i Kristus – disciplinskab – lydighed – tro i praksis – hjertets enfold – karakterdannelse

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Stolthed vs Ydmyghed’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Stolthed vs Ydmyghed'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

I aften skal vi have et specielt emne, men vi skal også have et enormt vigtigt emne, nemlig om stolthed versus ydmyghed. Hvorfor er det, jeg har sat det her på? Det giver jo ikke mening, fordi hvad har det med Bibelen at gøre? Det er jo bare en personlighed, enten er man stolt, eller også så er man ydmyg, eller hvad? Men problemet er, at hvis man nu lige prøver at tage nogle enkelte citater fra Ordsprogenes Bog, fordi ordsprogene, der er virkelig meget visdom, det er simpelthen fantastisk.

Der står: hovmod fører til fald, ydmyghed fører til visdom. Og de af jer, som ikke er så gamle og ikke ved, hvad hovmod betyder, så betyder det stolthed, vil jeg bare lige sige. Nå, hovmod fører til fald, ydmyghed bringer ære. Ydmyghed og ærefrygt for Herren giver rigdom, respekt og godt liv. Hovmod fører et menneske til fald, ydmyghed fører til hæder og ære. Ærefrygt for Gud er vejen til visdom, ydmyghed går forud for ære.

Hvorfor er det så, det er så vigtigt at tage hul på det her? Fordi en ting er, om man vil have et godt liv. Det er jo sådan cirka, det bestemmer man jo selv. Ja, det gør man, men det er ikke bare det. Der står faktisk også i Jobs Bog 22,29: De stolte og hovmodige piller han ned, men de ydmyge giver han oprejsning. Der står også, bare for at sætte den lidt mere på kanten, i Esajas: En dag vil Herren, den Almægtige, straffe alle, der er stolte og overmodige. Han vil ydmyge alt, hvad der kan knejse. Hold da op.

Så derfor er vi simpelthen nødt til at få styr på det her. Hvad er stolthed? Hvad er ydmyghed? Hvordan vandrer vi i det? Hvordan undgår vi den her stolthed? Hvordan kan vi vandre i ydmyghed? Det er da svært.

Og yderligere, så i Første Peters Brev, der bliver den lige trykket den enkelte tand mere. Der står der nemlig, Første Peters Brev 5,5-6: Også jer unge har jeg et ord til. I skal underordne jer jeres ledere. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden. Og så kommer det: Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge viser han nåde. Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.

Og så kan man sige: Jamen, det er da fint nok, jeg kan da godt ydmyge mig for Gud. Jeg kan da godt underordne mig Gud, men der er jeg så nødt til at vende bøtten på hovedet og sige: Kan du det? Kan du også godt ydmyge dig over for en kristen bror eller søster? Kan du godt ydmyge dig over for… Nu er det sådan, for eksempel i en familie, jeg ved ikke, om I kender det her med, at man kommer ind i en rolle, men hvis man er datter, søn, et eller andet, så vupti, så kommer man hjem, så kommer man ind i en kasse, fordi den kasse plejer man at være i, den har været fra man var helt barn og hele vejen op igennem, og det er svært at bryde ud af den der kasse. Det er enormt svært.

Prøv at tænke dig, hvis du skulle bryde ud af den kasse og pludselig blive ydmyg, pludselig droppe den her identitet, du har fået, pludselig være lys, pludselig ændre, hvem du er, fordi du ikke længere er den, du var, da du var barn, men nu er du et Guds barn. Det er faktisk enormt vigtigt, og til det der hører der ydmyghed med, og der hører mod med til ydmyghed, fordi det er et valg, man tager. Det at være ydmyg, det at vælge at sige: Okay, jeg vil ikke gå i den her stolthed. Det kræver faktisk helt enormt meget mod.

Bare sådan en ting: Lad os sige, du har gjort noget forkert. Du ved godt, du har gjort noget forkert. Du ved det udmærket godt. Så skal du gå hen og sige undskyld. Ah, men altså, det er jo ikke så slemt, og jeg har bedt Gud om tilgivelse, det har jeg, fair nok. Tør du at gå tilbage til den, det gik ud over, og sige undskyld? Jen, altså, står ikke nødvendigvis lige direkte.

I Bibelen, altså, at det skal jeg, der står, hvis en bror har noget mod mig, så skal jeg få det gjort op. Men det er jo ikke… Det tror jeg ikke. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Hold nu bare op. Tør du gå hen og sige undskyld? Tør du gå hen og sige: Ved du hvad, jeg har simpelthen lavet en stor fed fejl. Jeg er virkelig ked af det. Jeg håber virkelig, du kan tilgive mig.

Der er så mange mennesker, der ikke kan finde ud af at sige undskyld. Der er så mange, og hvis ikke engang vi som kristne kan sige undskyld til hinanden, hvordan i al verden skulle vi så kunne underordne os Gud og sige undskyld? Så første step for at vandre i den her ydmyghed, som Gud faktisk ønsker, det allerførste step, det er at forstå ydmyghed overfor hinanden. Det er at forstå, at vi ikke skal være de her: Hey, her kommer jeg, og jeg har bare ret, og det har jeg bare altid, og de andre dem gider jeg ikke høre på.

Vi er nødt til at gå i respekt. Vi er nødt til at gå i ydmyghed. I Johannesevangeliet, der står der, kapitel 16 vers 33: Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler, men vær frimodige, jeg har overvundet verden. Problemet er, at i stoltheden, når man går i stolthed, så søger man faktisk freden i verden, men som Jesus siger her: For at I skal have fred i mig. Hvis vi ønsker den fred, vi skal have i ham, så er det ved ydmygheden, ved at anerkende: Jeg kan ingenting i mig selv. Jeg kan ikke noget i mig selv, men igennem ham, der kan jeg alt.

Og så kan man godt ind imellem blive trigget lidt til at: Ah, det er da lidt sejt det her. Bare tag Moses. Han gik i ørkenen, han ledte alle israelitterne ud. Wow, det var da super sejt. Han var ydmyg og alt muligt andet, lige indtil de begyndte at blive lidt tørstige og skulle have noget vand. Så går Moses hen og banker med staven på den her klippe, og vum, det vælter ud med vand til alle. Hvem tog æren for det? Det gjorde Moses, fordi den her lille snært af stolthed, den rejste sig inden i ham: Se, jeg kan også noget med min stav.

Det havde konsekvenser. Han fik ikke lov at komme ind i det forjættede land. Han fik ikke lov. Han døde lige inden, han fik lov at se ind i det, men han fik ikke lov at komme ind. Fordi Gud går de stolte, de hovmodige, imod. Men vi er også nødt til at finde ud af, hvad er stolthed for en størrelse, og hvor kommer den egentlig fra? Hvordan gør vi op med den? Hvad er stolthed? For stolthed kan være skjult i så mange ting. Bedrevidenhed, det er også en form for stolthed.

Og ofte, jeg ved ikke om I har prøvet at være sammen med de her mennesker, der bare uanset hvad du fortæller dem, så: Jamen, det kan jeg også. Ja, ja, den har jeg også. Sådan en har jeg også. Ja, og ved du hvad, min far han havde bare sådan en, den var bare tre gange så stor. Ja, den der, det kender jeg godt. Det er ikke noget problem for mig, jeg løser det bare på en helt anden måde. Det fungerer noget bedre end din. Kender I den type mennesker? Det er meget hyggeligt at være sammen med i cirka fem minutter, og så har man lidt sådan: Åh, kan vi ikke snart komme videre? Og det dræner hende.

Det er indbegrebet af det her bedrevidenhed, som bunder i stolthed. Men når man kigger på, hvor stoltheden kommer fra ved langt de fleste ting, så bunder det faktisk i mindreværd. Det bunder faktisk i, man har haft nogle oplevelser i sit liv, hvor man er blevet trynet, og man har fundet ud af: Det der, det kan du ikke. Det der kan du heller ikke. Det der kan du heller ikke finde ud af. Du er så og så grim, sådan og sådan og sådan. Og når ikke du vandrer med Jesus, hvad gør man så? Jamen, hvis ikke der er nogen, der kan tale positivt om dem, så kan man da selv begynde, og så begynder man at…

Bilde sig selv en frygtelig masse løgn ind, det der, det kan jeg også, det der, det er jeg den bedste til. Jeg var verdensmester i det der, det der, det fik jeg sølvmedalje i, og der kom jeg også igennem. De andre kunne bare ikke se, jeg var så god. Men altså, min lærer kunne se det, og ah mand, come on.

Men i bund og grund så dækker det over et kæmpe, kæmpe tomrum. Det dækker over et kæmpe, kæmpe mindreværd. Det dækker virkelig over, at man har nogle sår med, som man aldrig nogensinde har fået gjort noget ved. Det vil sige, at vi som mennesker, der har man brug for et skulderklap. Man har brug, man har brug for en anerkendelse. Man har brug for at få at vide, du er god nok. Og det er det, langt det meste stolthed, det bunder i.

Når vi har Jesus derimod, wow, alt formår vi igennem ham, som giver os kraft og styrke. Vi er hans dyrebare børn, vi er elsket, vi er frikøbt. Han har så meget fantastisk og unikt til os. Problemet er bare, hvis ikke vi tager imod de her løfter, hvis ikke vi tager imod det her, så står vi med den her mur foran os af stolthed, som man ikke rigtig kan bryde igennem.

Og den her stolthed gør også, at man kan få rigtig svært ved at snakke med andre troende, fordi pludselig så kan man ikke lade sig irettesætte, man kan ikke lade sig vejlede. Så snart man lader sig vejlede, så kommer der et skjold op, så ja, det kan godt være, men jeg tror nu noget andet. Skal vi gå videre? Og det gør, at man ikke kan vokse i sin tro, og når man ikke kan vokse i sin tro, kan man ikke komme tættere på Gud, og når man ikke kan komme tættere på Gud, så ender det med, man ikke kan have en relation med ham.

Har man ikke relationen, er troen, så hvad er det værd at have dig selv som menneske, hvis du ikke er sammen med Jesus i evigheden? Og derfor er det så vigtigt virkelig at forstå, at den menneskelige anerkendelse, brug for den har vi faktisk ikke brug for. Det er Djævlens bedrag, der banker ind i dig, du har brug for at få at vide, din far han er stolt af dig, du har brug for at få det. Og det, og det ved mange mennesker, de ræser derudaf, specielt drenge. De ræser derudaf et helt liv for at få deres fars anerkendelse, det betyder så meget, og så rejser der sig desværre sådan en falsk stolthed.

Hvis vi kigger på, bare for at tage det her med stolthed, vi har verdenen over en organisation, som ikke laver andet end at beskæftige sig med stolthed, som adskiller os fra Gud. Det er en organisation, der hedder Pride. Pride betyder stolthed. Pride er ganske enkelt det moderne Sodoma og Gomorra. Pride er en løgn, hvor rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange mennesker, som er såret, som har det virkelig, for at sige det mildt, virkelig, virkelig dårligt, værre end, har det virkelig, virkelig dårligt.

Der er lavet statistikker over de mennesker, der er inden for LGBT, Q+, i 3, 5, 37, det er helt vildt. Selvmordsraten er så høj, depressionsramte, møghamrende dårligt, og så bliver det til, vi skal da have noget frisind, vi skal have frihed, vi må det hele, og så bryder man ud af de rammer, som Gud har sat i stolthed, og pludselig så bliver det Sodoma og Gomorra.

Pludselig, hvis vi siger, jamen det har vi ikke lyst til, du er godt nok ikke særlig, hvad, du skulle tage at være lidt mere rummelig i dit liv. Du har din sandhed, og jeg har min sandhed, du kunne godt tage at rumme mig, ligesom jeg rummer dig, men jeg gider godt nok ikke høre på din Gud. Det gør jeg godt nok ikke, men du kan godt tage at høre på, at vi må være sammen med dem, vi elsker.

Og så tager de Guds regnbue, som er et symbol på trofasthed, en pagt om, at han ikke vil oversvømme jorden igen, og så perverterer man den til et seksuelt symbol. Det er indbegrebet af stolthed, fordi stolthed

Fører til fald, hvor jeg hørte en sige: “Godt være de siger, at der er, jeg ved ikke om det, det er 60 forskellige køn, men reelt set, så er der to køn og 58 sindslidelser.” Og det er jo bare super hamrende synd, fordi de mennesker, de har det her hul indeni, og rigtig mange rejser sig op og går imod Pride, og det skal vi også, det de står for. Men jeg lover dig for, at hvis du kan nå mennesket inde bagved, så er rigtig mange nogle sårede mennesker, som har brug for Jesus, og Jesus sætter fri.

Vi har oplevet mennesker, der bliver sat fri fra den her, og når man oplever sådan nogle ting, så går man virkelig på knæ for den levende Gud. En vigtig ting, vi også er nødt til at forstå i det her, det er den åndelige virkelighed. Vi kan tale om den, vi kan tro på, at der er en satan, vi kan tro på, at der er Gud, vi kan tro på, at der sker en åndelig kamp, men jeg tror, at for alle af os, inklusiv mig, så forstår vi ikke, hvor virkeligt det er. Vi forstår det simpelthen ikke.

Hvis vi havde forstået det, så havde vi knækket sammen i ydmyghed og kastet os i ærefrygt ned for den levende Gud og tilbedt ham og prist ham dagen lang. Så kunne vi se, hvad der sker ind i den åndelige verden, når vi begynder at bede til Jesus. Vi kunne se, hvordan han er afhængig af din bøn. Man kan ikke komme frem med at lytte til dig, hvis ikke du kommer i ydmyghed. Hvis du kommer i stolthed: “Gud, jeg skal have det på min måde, du skal gøre sådan og sådan og sådan.” Amen. Det er ikke den, det er ikke den Gud, vi tjener.

Du er et værktøj, du er et redskab. Vi kan læse flere gange, også i Det Gamle Testamente, hvordan Gud var nødt til at knuse mennesker for at ødelægge deres stolthed, for bagefter at kunne bygge dem op i ydmyghed og i ægte ærefrygt for ham. Det er den Gud, vi har. Han ønsker at arbejde med dig, men det kræver, du giver ham lov. Det kræver, du er villig. Det kræver, at du ikke rejser dig op som den der: “Ja, det kan godt være, du siger det, mor, men det gider jeg altså ikke høre på,” fordi sådan er man som børn.

Det der med at komme ind i den der kasse, bryd ud af kassen, bryd ud af kassen over for din far, din himmelske far. Okay Gud, her er jeg. Hvorfor var det, Satan han faldt? I Esajas’ Bog, der står der: “Hvem lod en sådan katastrofe ramme Tyrus, den magtfulde by, hvis handelsfolk blev stenrige stormænd? Herren, den mægtige, gjorde det for at ydmyge de stolte og nedbøjning, der sætter deres lid til jordisk rigdom og pragt.”

Og hvad var det, der skete i Tyrus? Hvem var det, der var fyrste over Tyrus? Det var Satan fra Ezekiel 28: “Herrens ord kom til mig: Menneske, syng en dødslagshammer. Jaspis, safir, granat og smaragd og dekorerede kunstarbejder i guld blev anlagt på dig den dag, du blev skabt. Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter. Du var på det hellige Gudsbjerg, du vandrede blandt funklende sten. Du var udvalgt, uret hos dig. Ved din handel fyldtes du med vold og syndede, så forstødte jeg dig fra Gudebjerget, fra de funklende sten. Jeg ødelagde dig, du beskyttende kerub. Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans. Jeg kastede dig til jorden, gav dig hen til konger, så de kunne fryde sig over dig.”

Så altså, Satan var skabt som en, var skabt af Gud til at, han var skabt af Gud som, wow, virkelig stor i den åndelige verden, men hans stolthed bragte ham til fald. Gud var nødt til at knuse ham, fordi han ville have mere. I kender sikkert historien med konen i muddergrøften, nogen af jer gør sikkert. Hun fisker den her fisk op, eller manden fisker den her fisk op, og fisken siger: “Lad mig slippe, så kan du få et ønske.” “Åh, min kone Ilsebil vil meget mere, end jeg vil. Nu vil hun have et hus, og så vil hun have et slot, og så vil hun have…”

Alt muligt andet, og til sidst vil hun være Gud, og det ender med, at hun falder lige pladask tilbage mod grøften. Og det er tit sådan, vi mennesker er – vi vil have mere, i stedet for virkelig i ydmyghed at komme frem for den levende Gud og se ydmyghed. Det er vigtigt, at det ikke kommer som en påtaget ydmyghed. Det skal ikke komme, fordi “jamen, nu har Andreas sagt, vi skal være ydmyge, så nu er jeg virkelig ydmyg. Nu kommer jeg lige til dig, og nu er jeg ydmyg, fordi det har jeg fået at vide, jeg skal,” ikke også? Nej, du skal være ydmyg, fordi du ønsker en relation til Jesus. Du skal være ydmyg, fordi han er Gud. Du skal være ydmyg, fordi han er konge. Du skal være ydmyg, fordi ellers kan han ikke arbejde med dig. Han kan ikke forme dig, han kan ikke danne dig, fordi stolthed er en mur, der står omkring dig.

Så snart Gud nærmer sig dig, så vil han banke hånden ind i den her mur, så han ikke kan forme dig. Du er nødt til at lade ham knuse den mur omkring dig af stolthed, så han virkelig kan komme til. Og derfor skal den komme indefra og ikke fordi mennesker siger det til dig. Det skal være noget, der blomstrer frem, der vokser frem. Men et område, der må du ikke være ydmyg, det er, når Satan forsøger at ydmyge dig, for det er noget helt andet. Når djævlen kommer, så kommer han ofte for at ydmyge dig, og der er det vigtigt, at man ikke får ordene galt i halsen, så man siger: “Jamen, jeg skal jo være ydmyg, så når han kommer og tværer mig ned i sølet, så er det jo en form for at være ydmyg.”

Han kommer til dig og siger: “Du kan ikke det der.” Men Gud siger: “Du kan godt, for jeg er med dig.” Satan kommer og siger: “Du er så grim. Der er ingen, der kan lide dig.” Men Jesus siger: “Jeg har formet dig. Jeg har dannet dig i din mors mave. Jeg er Herren din, intet kan rykke dig ud af min kærlighed.” Djævlen vil komme med løgn for at få dig ned i knæ for at ydmyge dig. Han skal ikke have lov at ydmyge dig. Der må du gerne rejse dig. Du må ikke rejse dig i stolthed, men du må rejse dig, fordi du er stolt over at tilhøre ham. Der er stor forskel på at rejse sig i stolthed og så være stolt over at være et Guds barn. Der er kæmpestor forskel.

Jeg er så stolt over at være et Guds barn. Jeg elsker at være et Guds barn. Tænk, så har han jo kaldt mig. Tænk, jeg har fået lov at være et Guds barn. Tænk, så jeg får lov til at komme hjem til ham den dag, jeg dør, og være sammen med ham. Tænk sig, hvis nu han kommer tilbage, inden jeg når at dø, så får jeg lov at møde ham i skyerne. Åh, jeg er stolt over, han har udvalgt mig og kaldt på mig. Wow. Er du stolt over at være et Guds barn? Det må du gerne være, så længe det ikke går over i stolthed.

Ja ja, right, jeg er Guds barn, du kan bare komme an. Nej, så er det stolthed, og det er så vigtigt. Bare for at give et eksempel: I Judas’ brev står der alligevel, at alle disse mennesker gør det samme i deres sværmeri, og de lader hånt om Herrens myndighed og spotter overjordiske magter. Dengang ærkeenglen Michael stredes med djævlen om Moses’ lig, vågede han trods alt ikke at udtale nogen spottende dom, men sagde blot: “Herren straffe dig.”

Michael kunne lige så godt have sagt: “Ja, right, Satan, du kan godt glemme det der. Du har overhovedet ikke nogen magt. Du har overhovedet ikke nogen autoritet, du har han. Ja, hvad tror du lige, din lille dæmon her kan finde ud af, hva’? Come on.” Men det gjorde han ikke. Han gjorde det her i ydmyghed. Han gjorde det her i: “Jeg lægger dig over til Herren. Herren vil straffe dig.” Det er den ydmyghed, vi skal have, hvor vi indeni ved, vi er stolte over, hvem Gud har skabt os til at være, fordi det er ham, der har skabt os. Vi går i ydmyghed.

Vi læser også i Apostlenes Gerninger faktisk, hvordan Paulus, han var stolt.

Selvom han også havde imod stolthed, men han var stolt. Han skriver, at hver dag samledes de på tempelpladsen. Det var lige efter, de troende, de jøderne, er kommet til tro. Hver dag samledes de på tempelpladsen i enhed og harmoni. Om aftenen mødtes de rundt om i hjemmene for at spise sammen med stor glæde og oprigtig ydmyghed.

Lidt senere så skriver han faktisk til Titus omkring det her, eller undskyld, til Thessalonika: Allerede nu er I vores stolthed og glæde. Så først så vender de om, så bliver det ved Jesus, og så bliver han Paulus’ stolthed og glæde. Så Paulus vokser og bliver stolt over dem, og det må vi gerne, fordi det er ikke noget, vi har skabt. Det er noget Gud har skabt.

Jeg bliver så stolt over at se en vokse i troen på Jesus og se dem blomstre op og se nye facetter. Uh, jeg har sådan: Tak Jesus. Åh, det er bare så fedt. Det er det bedste, jeg ved, det er, når jeg ser, hvordan mennesker de vokser, når jeg ser, hvordan de rejser sig og tager alt det, som Jesus har til dem. Wow, det er helt vildt. Det kan gøre mig glad, og det kan gøre mig stolt. Ikke stolt i mig selv, men stolt over at se, hvordan den person bare rejser sig.

Jeg har set mennesker være en total undskyldning for sig selv, som i løbet af kort tid er blevet forvandlet af Jesus, fordi man har fået lov at give et lille ord hist og pist. Wow, det er da til at blive super hamrende glad for. I Job 36 står der noget super vigtigt. Der står: Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud, vær ydmyg, selv om det koster dig din stolthed.

Prøv lige at tyg på den: Vær ydmyg, selvom det koster dig din stolthed. I den her udfrielsen har vi godt nok oplevet mange, mange mennesker kommer til os, kommer og vil gerne bedes for, og vi beder for dem, og nogle gange så sker der bare ikke rigtig noget. Og når man begynder at grave lidt, så viser det sig, de kan bare mærke så meget herinde, men deres stolthed forbyder dem at give slip, fordi så mister de jo kontrol.

Ydmyghed, det er at give slip på din kontrol. Ydmyghed, det er at give din kontrol til Gud og sige: Her, det her, det er din. Jeg vil ikke eje, jeg vil ikke have den her kontrol mere, jeg vil ikke. Når først man har lagt den her kontrol ved korset, den her stolthed ved korset, så bagefter så kan man få lov til at se, hvordan Gud kan komme til, og hvordan der er kraft i Guds ord, og hvordan mennesker bliver forvandlet.

Man kan se, hvordan Gud forvandler, og man kan se, hvordan Satan er nødt til at gå. I Salme 107, vers 12, står der faktisk: Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser. Når de segnede, hjalp ingen dem op. Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser. Betyder det så, at Gud han sender alle mulige lidelser min vej for at nedbryde min stolthed? Det kan han godt. Han giver dig ikke sygdom, den har han taget på korset, og det lige den skal vi lige, men han kan sagtens sende en prøvelse din vej.

Fordi hvis ikke vi forstår i vores hjerner, at vi har nogle ting, som adskiller os med Gud, hvis ikke, tit ofte, når man har festningsgatte områder, der hvor du giver Gud lov at arbejde, der kollapser du fuldstændig, fordi det er for hårdt, men det gør ikke noget. Og så kan du blive bygget op, som Gud vil bygge dig op, og det betyder, så kan du blive det redskab, han ønsker, du skal være, i stedet for hvad du selv tror, du er.

Og ser jeg mange, mange, mange nytroende, som virkelig vender om og vil Jesus og virkelig finder ud af: Wow, hvor er han. Wow, det er bare fedt. Og så går der måske et halvt år, tre måneder måske, og de pløjer Bibelen igennem, og de hører undervisning, og de, uh, hvor de kan det der. Og hvad sker der så? Ah, nu har jeg vist selv fanget pointen, nu ved jeg godt, hvad det går ud på det her. Jeg behøver ikke rigtig at lytte.

Til mere nu. Ja, behøver i hvert fald ikke nogen, der er ældre i troen end mig, fordi nu har jeg fanget budskabet, og pludselig så rejser de sig i stolthed. Og hvis man går hen og prøver at sige, “Ah, kunne det måske være, vi lige skulle…” – “Det tror jeg nok lige, jeg ved mere om end dig, fordi jeg har læst det her. Jeg har studeret det på græsk, og jeg har set den her YouTube-video i øvrigt også, som fortæller det her. Og når det fortæller det her om det her ord, så betyder det sådan, og det vidste du nok ikke, vel?”

Jeg har oplevet den alt for mange gange, hvor der rejser sig simpelthen en… og så ender det med, at rigtig mange af de her fantastiske mennesker melder sig ud af fællesskaber, ikke vil snakke med folk. Nogen går hen og bliver kalvin, fordi der behøver man ikke nødvendigvis at kunne forstå alting. Der skal man bare droppe alt det overnaturlige, og det man ikke kan forstå, det er jo bare fordi, det ikke er der. Okay, det var lidt hårdt sagt, men man har svært ved at tage imod råd fra andre mennesker stille og roligt.

Så begynder man at miste troen på, at vi står i en åndelig kamp, fordi man ikke helt forstår den åndelige kamp. Og hvorfor er det, man ikke helt forstår den åndelige kamp? Jamen, det er tit og ofte, fordi man ikke vil lytte til dem, som er ældre i troen end en selv. Og pludselig skal vi ikke lytte til erfaringer. Nej, vi skal kun lytte til Guds ord, og det ender med, at pludselig så står du i en mørk skov, hvor hver eneste træ er mindet på selvkontrol, stolthed, egen forståelse.

Og der er jeg bare nødt til at sige til dig, hvis ikke du finder din motorsav og får savet alle de der træer, så ser du ikke lyset for enden af skoven. Du ser et lille bitte lysglimt, men du er godt nok nødt til at få fældet den her skov omkring dig, og så er det bare rigtig svært, hvis man ikke kan se skoven for bare træer. Men der er man simpelthen nødt til at fælde alle de her ting, der står i vejen for en.

Det er selvbedrag, også det bedrag man kan have hørt fra andre mennesker. Hold altid op imod Bibelen. Tag altid summen af Guds ord. Lad være med at dykke ned i et lille bitte, bitte, bitte skriftsted og nørde så meget i det, at du fuldstændig mister indholdet af, hvad summen af Guds ord var.

For et par år siden i bibelgesellschaft… lokum, det gider jeg ikke kigge på. Okay, det skal jeg nok. Så går der en uge, tror jeg, så kommer han tilbage ind på det her værelse. Og det ligner endnu mere et bombet lokum, end det gjorde før. Så går han ind i stuen, hvor hun ligger på sofaen, og så siger han, “Datter, sagde jeg ikke til dig, at du skulle rydde op?” “Jo, far,” siger hun, “ej, ved du hvad, jeg er så glad for, du sagde det.”

Og han kigger, ligner et stort spørgsmålstegn. “Jamen, ved du hvad, jeg gik ned i skolen, og så begyndte vi at snakke om, hvad det ville sige at rydde op, og vi begyndte at få forelæsninger i skolen om, vi tog det op i skolen, og vi snakkede om, hvad det vil sige at rydde op. Og ved du hvad, far, jeg har lært at sige det på græsk og på hebraisk og på latin. Jeg kan sige ‘ryd op på dit værelse’, og ved du hvad, jeg har studeret alle mulige måder, man kan rydde op på. Man kan rydde op minimalistisk, og man kan rydde op i rokoko-stil, og man kan… og ved du hvad, det har givet mig så dyb en forståelse, og jeg er så taknemmelig, far. Tak fordi du sagde, jeg skulle rydde op.” Og han står bare, “Okay, velp, kom,” og så går han.

Det er så tankevækkende, det her, når Jesus siger, “Gå,” så gå. Og han siger, at disse tegn skal følge dem, der tror. Med fuldmagt fra mig skal de drive dæmoner ud, helbrede de syge, tale nye tunger, alle de her ting. Så nytter det ikke noget, at det ikke er tegn, der følger med os. Det nytter ikke noget, vi skal ikke…

Det er ikke fordi, vi skal gå og stræbe efter alle de her ting sådan 100% og bare gå efter mirakler. Nej, men der står, der skal være tegn, der følger efter os. Hvis han siger, vi skal være ydmyge, hvis han siger, vi skal elske hinanden, hvis han siger, du skal vende den anden kind til, hvad skal du så bruge den stolthed til, som går imod det her?

Hvorfor begynder du pludselig at få doktrin om, at vi ikke skal kaste dæmoner ud? Det var kun dengang. Det er ikke det, der står. Der står, du skal gå ud og skabe disciple fra alle folkeslag til hele verdens ende og lære dem det, som de andre disciple har lært. Så glem den her både lærdom, den her egen forståelse. Jeg har oplevet mennesker, som simpelthen er gået andre veje på grund af en udfrielse, de ikke kunne forstå, og i stedet for at acceptere, okay, jeg forstår ikke den åndelige verden, så begynder man at søge over i alle mulige andre ting, og så vender man Gud og Guds gaver og mirakler ryggen.

Men Gud, han er miraklernes Gud. Come on, han har skabt hele jorden, og han virker med sin ånd i dag. Og jeg lover dig for, jo mere du accepterer de her ting og går i ægte ydmyghed, nogle gange vil du se, at den her ydmyghed, den ydmyger sig i nogle ting, og du slet ikke har lyst til. Pludselig så møder du nogle mennesker, du skal snakke med, som du tænker, det, jeg skal ikke lige snakke med det her menneske, men du kan bare mærke, hvordan det begynder herinde, og hjertet banker. Bare kom så hen og snak med dem. Ej, det skal jeg bare ikke.

Jeg så et fantastisk vidnesbyrd her den anden dag, og det kan også sagtens være, vi vender tilbage til det på et tidspunkt. Men det handlede om en ærkesatanist, virkelig satanist, virkelig, virkelig, virkelig satanist, som i aktiv meget heroppe, altså i Guds verden hernede, men virkelig, virkelig satanist og meget ond. Og en 19-årig pige, som går i samme tælle, James om mig. Hun har bare sådan, nej, det skal jeg ikke Gud, det skal jeg ikke Gud, det har jeg ikke lyst til, han er simpelthen for mærkelig. Hun kunne bare mærke det herinde, så hun er nødt til at æde sin stolthed og sin… Ah, så beslutter hun sig for, okay, i morgen klokken syv om morgenen, der vil jeg gå hen til hans hus, for der sover han stadigvæk, og så ville jeg gå tilbage til Gud og sige, ved du hvad, nu har jeg været der, men han var der ikke, så det kunne jeg ikke.

Så hun står op, og hun går hen til hans hus klokken syv om morgenen, men han havde en aftale, han skulle med fly, så han var tidlig oppe den dag, og han går lige forbi hende. Alle kalder ham normalt Master, fordi han er den her sataniske okkulte mester, men det gjorde hun ikke, fordi hendes mester, hvem var det? Jesus. En helt almindelig 19-årig pige. Så råber hun efter ham, James, og han ignorerer hende bare fuldstændig. Hun råber igen, James, ignorerer fuldstændig, og så kommer der tredje gang, James.

Og i den okkulte verden, hvis du ikke lystrer eller adlyder efter tredje gang, så er det tegn på svaghed. Så det skulle han jo ikke have, og så kørte det med det samme ind i hans hoved. Hvad skal jeg gøre ved hende? Skal jeg gøre hende skør? Skal jeg fjerne hendes syn? Hvad skal jeg gøre? Han havde virkelig mange okkulte kræfter, så han beslutter sig for, han vil gøre hende skør. Så han vender sig om, kigger hen imod den her 19-årige pige, og i det samme øjeblik, så ser han simpelthen nogle lyslinjer, der bare farer igennem luften og rammer, og han bare sådan, åh.

Han tænkte, hvad er det for en kraft? Og han åbner øjnene igen og kigger hen imod hende, så kommer det bare igen, og han, ah. Tre gange sker det her. Da han åbner øjnene tredje gang og har sådan, det er godt nok det mærkeligste, så ser han i den her ydmyge pige, som overhovedet ikke…

Havde lyst til det her, et kæmpe lys helt op fra himlen og ned igennem hende, og så sagde han bare Jesus, og han oplever simpelthen, hvordan samtlige dæmoner i ham forlader ham. Han lukker øjnene, og han er bare wow, det er vildt. Da han åbner øjnene igen, så er lyset væk. Han kan bare mærke, at alle hans dæmoniske kræfter, de er væk, alle. Han er åndeligt nøgen, og den her pige begynder at gå stille og roligt hen til ham, og for hvert skridt hun tager, som han beskriver, er det som om en kæmpe kommer gående, og han mærker næsten, at jorden skælver under hende, fordi han kunne mærke hendes åndelige autoritet.

Hun går hen til James og giver ham et kæmpe kram. Den mand har aldrig fået et kram i hele sit liv, aldrig. Hun brød med hendes lydighed i ydmyghed igennem samtlige af de mure af stolthed og facader, som James havde rejst, og midt i det her står han, og han har aldrig grædt i hele sit liv. Jesus ramte ham lige der, fordi hun var ydmyg, fordi hun var lydig, fordi hun pakkede sin stolthed væk.

Jamen, det kan jeg ikke, for hvad tænker de andre ikke, og helt ærligt, jeg møder ham jo i gymnasiet en gang til, det kan jeg, eller på universitetet, det kan jeg jo ikke, det er jo godt nok flovt. Hun havde ikke lyst til det, hun havde ikke lyst, lyst, men hun gik alligevel derhen, godt nok på et andet tidspunkt, end hun havde regnet med. Se, det vilde af det hele, det var, Gud han er nemlig vild, han er nemlig rigtig vild.

James her, han var med i den katolske kirke, som er okkult og satanistisk og har det vildeste sataniske bagland, og efterfølgende fik han at vide af en af de andre, at hvis han var kommet den dag, hvor han skulle komme med flyveren, så havde de slået ham ihjel. Wow, Gud han er bare god, det er helt vildt, han er bare så god. Tænk sig, hvis ikke den pige adlød, hvis ikke den pige gik i ydmyghed, hvis ikke den pige skubbede sit eget selv væk herom i stedet for.

Jamen, jeg taler ikke så godt, jamen, det kan jeg ikke finde ud af, og hvad nu hvis, så han er jo en ond mand, og han kan jo… Hun gik, fordi hun vidste, det var rigtigt. Hun gik, fordi hun havde lært at pakke hendes stolthed væk, og hun gik ikke og kom og sagde: Ved du hvad, nu skal du, nu skal jeg bare fortælle dig noget om Jesus her, nu skal du simpelthen bare lige høre om ham, det der, du har fuldstændig misforstået verden, altså nu skal du høre om Jesus. Hun kom og gav ham et kram.

Come on, skolens ondeste mand, han fortæller, hvordan en lærer på et tidspunkt kom derhen, hvor han blev vred. Så gør han hende simpelthen blind, fordi han blev vred på hende. Spørger lige, om der er kraft i den sataniske verden, men der er endnu mere kraft ved Gud. Det er så vigtigt at forstå den her åndelige verden, det er så vigtigt at forstå grundessensen i at gå i ydmyghed, i at gå. Hvis ikke vi har ydmyghed, så fatter vi ikke en bønne.

Ærefrygt, hvis ikke vi har ærefrygt for den levende Gud, så kan vi ikke få, hvad han har, og det skal starte med, at vi viser det hos hinanden. Jeg har oplevet for eksempel at dele vidnesbyrd med personlige ting, vi har oplevet mennesker, vi har bedt for udfrielse, hvor dæmoner har fortalt alt muligt, og efterfølgende så får man den: Ja, det er fint med dig, men det tror jeg på, det er fint. Det er også okay, du ikke tror på det, men var det lige stoltheden, der boblede frem der? Jeg kan bare sige, pak den væk.

Hvis du gerne vil være sammen med Jesus, så får du ikke lov at have din stolthed hos dig. Lad være med at bruge stoltheden som en sutteklud, men brug Jesus som din fred, fordi det er ham, der baner vejen for dig. Det er ham, der sender dig på de vildeste eventyr. Det er ham, hvor det overnaturlige, det bliver naturligt. Det er

Ham, hvor hverdagen er en glæde i ham. Den anden morgen, hvor jeg vågnede op, det første der kom i mit hoved, da jeg vågnede, det var: Min Gud er så stor og så stærk og så mægtig, og intet er umuligt for ham.

Åh, den begejstring, den glæde, den skal bare ligge herinde hver dag. Men det kræver, at vi er nødt til at give slip og give lov, forvente mere, gå i knæ for ham.

Brug tid med ham, gå i ærefrygt. Amen. Ja.

Luk