Åbner i en ny fane

Værdig ind for Gud?

Værdig ind for Gud?

Værdig ind for Gud?

Tre citater fra undervisningen d. 2023-01-18

Vores værdi hviler ikke i præstationer, men i Jesus’ nåde.

et nytter ikke at jage mirakler udadtil, hvis hjertet og hjemmet sejler.

Sæt Jesus først i alt, ellers kan Han ikke fylde den plads, der forvandler livet.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvad sand værdighed i Guds øjne er, og hvordan den ikke bygges på præstation, men på Jesus’ nåde. Gennem bibelske eksempler vises vejen fra selvretfærdighed og pres til et hjerte, der sætter Jesus først i alt. Der opfordres til omvendelse, tilgivelse og praktisk lydighed: at bede for dem, man har svært ved, gøre op og leve enkelt i kærlighed. Identiteten som Guds barn får lov at bære hverdagen, så troen bliver både frimodig og efterlevelsesværdig.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/evBe3D9nRlU

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Værdig ind for Gud?'

Matthæusevangeliet 10.12–15
12 Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. 13 Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd , skal jeres fred vende tilbage til jer selv. 14 Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. 15 Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.


Johannesevangeliet 1.24–27
24 De var udsendt af farisæerne, 25 og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« 26 Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, 27 han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.«


Paulus’ Første Brev til Korintherne 15.1–11
1 Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, 2 og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det – ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.
3 Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, 4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, 5 og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. 6 Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. 7 Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. 8 Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig; 9 for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. 10 Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig. 11 Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro.


Matthæusevangeliet 8.5–13
5 Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: 6 »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« 7 Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« 8 Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. 9 Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« 10 Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. 11 Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, 12 men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« 13 Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.


Matthæusevangeliet 10.37–42
37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«


Lukasevangeliet 18.9–14
9 Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: 10 »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. 11 Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. 12 Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. 13 Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! 14 Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«


Johannesevangeliet 13.1–11
1 Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. 2 Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; 3 og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – 4 så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. 5 Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. 6 Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« 7 Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« 8 Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« 9 Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« 10 Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« 11 Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.


Lukasevangeliet 7.36–50
36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. 37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, 38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. 39 Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« 40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« 41 »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« 43 Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« 48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« 49 De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« 50 Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«


Apostlenes Gerninger 26.20
20 Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og derefter i Jerusalem og i hele jødernes land og så for hedningerne, at de skulle omvende sig og vende om til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver.


Paulus’ Brev til Galaterne 2.19b–21
19b Jeg er korsfæstet med Kristus. 20 Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. 21 Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte.


Lukasevangeliet 19.1–10
1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. 2 Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. 3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. 4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. 7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. 10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Værdig ind for Gud?'

– Hvad er “værdighed inden for Gud”, og hvorfor så mange kæmper med præstation og dårlig samvittighed
– Hjertet bag handlingerne: at sætte Jesus først, ikke jagten på resultater og anerkendelse
– Bibelens eksempler på ægte ydmyghed: Johannes Døberen, Paulus, officeren i Kapernaum, tolderen og kvinden hos farisæeren
– At bære sit kors og følge Jesus: kærlighedsorden i hverdagen, hvor Jesus’ plads er nummer ét
– Omvendelse og tilgivelse som nøgler til at leve som elskede og værdige børn af Gud
– Praktisk vandring: slip brok, bed for dem du har svært ved, gør op, tilgiv og følg Guds vej
– Identitet i Jesus: det gamle er korsfæstet, Kristus lever i os – derfor hvile, frimodighed og tro på Guds nåde
Andreas Slot-Henriksen underviser her om, hvordan ægte værdighed kommer af Guds nåde, ikke af præstation, og viser vejen til et hjerte, der sætter Jesus først.

Emnet er værdighed inden for Gud, og de fleste kender kampen: Er jeg ok? Er jeg værdig? Har Gud behag i mig? Det kan ende i et ræs af præstationer, hvor man forsøger at bevise sit værd i stedet for at lære Gud at kende. Pointen er ikke at holde op med at handle, men at lade hjertet være rigtigt: at gøre ting, fordi kærligheden til Jesus driver os, ikke for at optjene point. Når motivet bliver rent, bliver frugten også ren.

Et nøglegreb er at se, hvordan mennesker i Bibelen mødte Jesus. Johannes Døberen kaldte sig ikke engang værdig til at løse Jesus’ sandalrem – en slaves job. Alligevel var han den største profet før korset. Paulus kaldte sig “den ringeste” og “et misfoster” og “ikke værdig”, men levede stærkt i nåden og bar enorm frugt. Det viser, at sand ydmyghed ikke lammer, men leder ind i Guds kraft.

Officeren i Kapernaum følte sig ikke værdig til, at Jesus gik ind under hans tag, men troede på, at et eneste ord fra Jesus kunne helbrede. Det er stærkt: bevidstheden om egen uværdighed før korset kombineret med urokkelig tro på Jesus’ autoritet. Jesus afviste ham ikke – troen greb, hvem Jesus er. I dag, på den anden side af korset, er adgangen åbnet for os, så vi ikke behøver blive på afstand.

Jesus taler skarpt om prioriteringer: Den, der elsker andre højere end Ham, er Ham ikke værd. Det lyder hårdt, men handler om kærlighedens orden. Når Jesus får førstepladsen, falder resten på plads: ægteskab, børn, forældre – alt bliver sundere, fordi hjertet finder sin rette Herre. Kærlighed uden den rette orden bliver let symbiose eller kontrol. Kærlighed i den rette orden bliver ære, frihed og tjeneste.

Det praktiske liv med Jesus afslører hjertet: Der er ingen mening i at jage mirakler offentligt, hvis hjemmet sejler, eller temperamentet styrer. Slip brok og bitterhed. Bed for dem, der irriterer dig. Lad Helligånden blødgøre hjertet. Når vi beder, forvandles vi – de mennesker, vi kæmpede med, begynder vi at holde af. Det er ikke naivt, det er Guds vej til et rent hjerte og en fast ånd.

Lignelsen om farisæeren og tolderen viser forskellen: Farisæeren roser sig selv, mens tolderen beder: “Gud, vær mig synder nådig.” Det er hjertet, Gud ser til. Sand ydmyghed handler ikke om at nedgøre sig selv med tomme ord, men om at anerkende sandheden for Guds ansigt: Jeg har intet at prale af i mig selv – alt er nåde. I den holdning løfter Gud op, retfærdiggør og fylder på.

Peter kunne ikke håndtere, at Jesus ville vaske hans fødder. Det var jo tjenerens arbejde, og derfor føltes det forkert. Men Jesus viste, at storhed i Guds rige er at tjene. Da Peter fangede det, ville han vaskes helt. Her møder vi en vigtig sandhed: Når Jesus berører det, vi synes er småt eller pinligt, gør Han det for at rense og klæde os på til at tjene i kærlighed.

Kvinden i farisæerens hus græd ved Jesus’ fødder og salvede dem. Hun vidste, at hun ikke havde noget at prale af, men mødte tilgivelsen og brød sammen i taknemmelighed. Ægte omvendelse føder dyb kærlighed. Det er også billedet i Zakæus’ historie: Jesus kalder ham ned fra træet og ind i huset. Zakæus adlyder, gør op, betaler tilbage – og livet bliver nyt. Nåde kalder, kærlighed svarer, og omvendelse sætter spor.

Hvor går det galt for os? Når vi holder fast i retten til at være vrede, bære nag eller kræve vores vilje. Jesus kalder os til at søge først Guds rige og Hans retfærdighed. Det betyder at lægge egenretfærdighed ned og vælge tilgivelse. Fadervor lærer os at bede om tilgivelse “som vi tilgiver andre” – det er en livsvej. Når vi så gør det på Guds måde først, følger resten med.

Værdighed i Guds øjne er ikke et resultat af at forsøge hårdere. Det gamle menneske er korsfæstet med Kristus; vi lever nu i troen på Guds Søn. Vores identitet og ret til at stå frimodigt hos Gud hviler i Jesus’ fuldbragte værk, ikke i vores dagsform. Derfor kan anklager – både de indre og dem fra fjenden – afvises. Når du har omvendt dig og modtaget tilgivelsen, er du et Guds barn: elsket, værdifuld og velkommen.

Det betyder ikke, at vi slapper af og bliver passive. Tværtimod. Nåde gør hjertet brændende, og kærligheden driver os til lydighed, tjeneste og frugt. Men nu er motivet forvandlet: ikke for at blive elsket, men fordi vi allerede er elskede. Vi vælger at sætte Jesus først, gøre op, tilgive, bede, tjene og leve med et blødt hjerte. Herfra vokser et liv, der er efterlevelsesværdigt – ikke fordi vi er perfekte, men fordi Jesus’ nåde bærer os i det skjulte såvel som i det synlige.

Citat fra undervisningen: Du er værdig, du er elsket, du er værdifuld.

Relevante søgeord: værdighed i Guds øjne – Guds nåde – omvendelse – tilgivelse – discipelskab – sætte Jesus først – bære sit kors – lydighed – hjertets motiv – identitet i Kristus – frimodighed – bøn – tjeneste – helbredelse – tro – ydmyghed – Zakæus – officeren i Kapernaum – kvinden hos farisæeren – farisæer og tolder

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Værdig ind for Gud?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Værdig ind for Gud?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Emnet er værdighed inden for Gud. Og jeg tror, det er noget, som alle har stødt på i en eller anden afskygning i løbet af deres kristenliv, hvor man får den der: Er jeg egentlig okay? Er jeg egentlig værdig inden for Gud? Har han egentlig behag nok i mig? Gør jeg nok? Gør jeg for meget? Har jeg problemer i mit liv med noget, jeg ikke har gjort op med? Hvor er jeg henne? Hvordan ser Gud egentlig på mig?

Mange, specielt nyomvendte, begynder at kæmpe og kæmpe og kæmpe og gøre alt muligt for at blive værdige, for at blive anerkendt, for at blive accepteret inden for Gud. Og tit og ofte så går det hen og bliver et ræs uden lige, der handler om præstation, præstation, præstation. Se hvad jeg gør, se hvad jeg gør, se hvad jeg gør. I stedet for egentlig at lære Gud at kende.

Det er ikke fordi, der er noget i vejen med at gå ud og gøre alle mulige ting. Overhovedet. Tværtimod, vi er kaldet til at gå ud og gøre en masse ting. Men hvad er dit hjerte bag det? Er det, at du vil lære Gud at kende, at du slet ikke kan lade være med at gå ud og gøre de her ting? Eller er dit hjerte, at det er godt nok fedt med den helbredelse, at jeg skal godt nok lige ud og sparke nogle helbredelser igennem på gaden?

Jeg blev jo selv fanget af den i starten. Jeg synes, det var så cool. Sådan en 12-15 helbredelser på to-tre timer på gågaden. Det kunne jeg gøre i en ruf, mand. Det var da helt vildt. Det var da helt vildt fedt. Og se den der glæde og begejstring i mennesker. Og ja, jeg var drevet af det i starten, fordi jeg synes, det var fantastisk. Jeg synes, det var vildt. Gud åbnede mine øjne. Jeg blev klogere.

Det betyder ikke, at man ikke skal gøre det, tværtimod. Men det betyder, at motivet til det skal være rigtigt. Når man sådan prøver at kigge igennem i forhold til værdighed, og kigger igennem Det Nye Testamente, hvordan de andre, der har været sammen med Jesus, hvordan de egentlig havde det, følte de sig værdige, følte de sig ikke værdige, hvordan havde de det egentlig? Og jeg tænkte, det er måske en meget god måde at prøve at dykke ned i de andre personer i Bibelen for at se, hvordan havde de det egentlig med Jesus?

Når vi lige starter med at tage fat på noget af det, Jesus selv siger, og det er fra Matthæusevangeliet kapitel 10, og det er vers 12-15. Og der siger Jesus til disciplene, da han sender dem ud, der siger han: Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset ikke det værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg jer, det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.

Hvorfor læser jeg det her? Det har da ikke noget at gøre med at være værdig inden for Gud. Jo, det har det faktisk. Her er der faktisk tale om en hel husstand, et helt hus. Ordet, der bliver brugt her, er “huset det værd”. Det er det græske ord axia. Og når man dykker ned i, hvad det egentlig betyder, så er det faktisk, at man gør sig fortjent til noget ved, at man egentlig har noget at prise sig af. Det vil sige en belønning af en eller anden art. Man får en belønning, så er man værdig til at få den her belønning.

Betyder det så, at vi skal have en belønning, fordi vi skal gøre et eller andet for at kunne være værdige inden for Gud? Nej, det er ikke det, det betyder. Men det betyder, at vi er nødt til at følge Guds principper, og det betyder, at vi er nødt til at adlyde Gud. Så ser han os som retfærdige. Så ser han os som værdige.

Vi kan ikke bare sige, at vi er værdige. Hvis ikke du gider at følge Guds principper, du er nødt til at gå efter Guds principper og ikke gøre det på din måde. Hvis man tager, hvad det danske ord værdighed egentlig dækker over, så dækker det også over ting som det at være respektabel, det at være ærbødig, ædel eller efterlevelsesværdig. Det er faktisk et ret fedt udtryk, efterlevelsesværdigt. At man er værd til, at folk kan kigge på ens liv og sige wow. Forbillede, der er noget, jeg skal efterleve der.

Hvorfor? Fordi Jesus er vores forbillede. Vi skal gå med ham og for ham og efter ham. Og vi skal være hans ambassadør. Når vi er ambassadører for ham, så betyder det også, at folk skal kunne kigge på os og sige wow, hold da op. Ej, nu strammer du den godt nok. Det kan vi jo ikke håndtere. Ej, vi kan jo ikke alle sammen gå ud og være sådan nogle. Nej, nej. Vi er forskellige alle sammen. Men vores hjerte og vores handlinger i vores liv kan jo godt gøre det.

Hvis vi tager fat i sådan en gut som Johannes Døberen, han startede faktisk med at fortælle om sin uværdighed i forhold til Jesus. Johannes var den største profet. Og alligevel så siger han, han som kommer efter mig, hans skorem er jeg ikke værdig til at løse. En skorem på en sandal er han ikke værdig til at løse. Hvem var det, der løste skoremmen i sin tid? Det var slaven i huset, der løste skoremmen, når den fine herre kom hjem. Men ikke engang slavetilværelsen er han værdig til. Wow. I ser, han ser sig selv helt nede på jorden. Han ser sig selv som, han er så stor, og jeg er bare ingenting. Og alligevel bliver han, han kaldte den største profet.

Så tag ikke fejl af det her med værdighed. På det her tidspunkt, det er før korset, der er ikke noget at prale sig stolt af. Og det gør han godt nok heller ikke. Tager vi Paulus. Paulus’ første brev til Korintherne, kapitel 15, vers 1-11. Jeg vil ikke læse det hele, men det kan jeg læse, hvis I har lyst. Der siger Paulus, men sidst af alle blev han også set. Det her handler om, Paulus er ved at fortælle om, hvem der egentlig så Jesus, efter han blev opstået fra de døde. Og så siger han, men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig. For jeg er den ringeste af alle apostlene. Ikke værdig til at kalde sig apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke.

Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves. Jeg har arbejdet mere end nogen anden af dem. Det vil sige, ikke at jeg, ikke jeg, men ved Gud, er nåde, som har været med mig. Så Paulus ser sig selv, det er halvt lidt voldsomt, ikke, et misfoster. Den ringeste af alle apostle. Hvis vi læser i brevene, hvem er det, der har skrevet alle, alle, alle flest breve, man har fundet? Hvem er det, der giver den mest intense og dybe undervisning hele vejen igennem? Det er Paulus’ breve, Paulus, Paulus, Paulus, Paulus, Paulus. Og alligevel så er han ikke værdig. Men på grund af Guds nåde, så er han værdig, og så udfører han den opgave, som Jesus har sendt ham ud på.

Tager vi en anden gut som officeren fra Kapernaum. Officeren, han har jo været en romersk statsborger. Man går ikke hen til en jøde, når man er romer. Det gør man bare ikke, fordi der er nogle helt klare love og regler, og man kan i hvert fald slet ikke forvente noget af dem. Jeg ved ikke, om de af jer, der har været i Israel, har set, hvordan jøderne de holder sig helt for sig selv, og du skal ikke lige tro, at du får så meget snak med dem. Men der står, da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen til ham og bad ham. Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.

Han sagde til ham, jeg vil komme og helbrede ham. Men officeren sagde, Herre, jeg er forringet, og her er det engelske ord ikke værdig til, at du går ind under mit tag. Men sig blot ét ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommandoer og har soldater under mig. Siger jeg til én, gå, så går han. Til en anden, kom, så kommer han. Og til min tjener, gør det og det, så gør han det.

Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: Sandelig siger jeg, så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Manden her, han vidste med det samme, han ikke var værdig. Han ville ingen gang på grund af sin uværdighed invitere Jesus hjem. Men han troede på Jesus, vælger at sige med ét eneste ord. Han var 100 procent kommittet i troen og i hjertet på, hvem Jesus var. Han følte sig ikke værdig. Hvorfor? Fordi han kendte ikke Guds løfter endnu. Han vidste ikke, hvad Jesus kom til at gøre lige om lidt på korset. Han kendte det ikke.

Han kunne ikke gå hen og blive værdig, fordi han var ikke accepteret af den jødiske skik og tradition, der var på det tidspunkt. Men Jesus afviste ham ikke. Tværtimod, Jesus så til ham og til hans hus. Jesus er rigtig strid. I hvert fald, hvis man ser det med menneskelige øjne. Fordi han strammer lige skruen lidt ekstra. Lige lidt ekstra.

I Matthæusevangeliet kapitel 10, der står der: Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det. Og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det. Den, der tager imod jer, tager imod mig. Og den, der tager imod mig, tager imod ham, som udsendte mig. Den, der har taget imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet. Og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver én af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg, at han skal ikke gå glip af sin løn.

Men hold da op, han strammer godt nok skruen, hva? Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd. Den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Det er hårde ord. Det er faktisk rigtig hårde ord, når man smager på dem.

Hvad er det, du elsker i dit hjerte? Hvor er det, din kærlighed er? Og det er jo det, det handler om. Det er ikke fordi Jesus vil skubbe dig væk, tværtimod, han vil sige kom, kom nu, kom. Men du er nødt til at sætte ham først i alt. Fordi hvis ikke du sætter ham først i alt, så kan han ikke få lov at udfylde den plads i dit liv, som gør, at han kan bruge dig fuldt ud.

Det nytter ikke noget, at du er den, der udadtil viser, at det bare går simpelthen så godt, at du bare fiser og farer rundt og laver det ene efter det andet, efter det tredje mirakel i Jesu navn, eller at du er højtstående heroppe, hvis din familie kører lort. Det nytter ikke noget. Det nytter ikke noget, at du er en tyran, der kan køre det hele igennem. Det nytter ikke noget, at du er en super vred fisk, der ikke er til at holde ud at være i nærheden af, og tror, at du stadigvæk kan være sammen med Jesus.

Du er nødt til at få dit hjerte ind på ret køl. Du er nødt til at få gjort op med de der ting. Hvis man hele tiden er den der negative, sure kartoffel, der bare skal brokke sig over alt og alle, ja, men nu er det også i vejen. Jeg så lige nyhederne og vores regeringer.

Helt ærlig, prøv nu også med den der, og ham der han sagde, og hun. Kom on, er det dit problem? Nej, har du et problem med nogen, så bed for dem i stedet for. Få gjort op med tingene. Bed for dem, du har et problem med. Lad være at opbruge dig. Det er ikke dit problem. Kapisj. Slut. Det er faktisk slet ikke så svært.

Og når man kommer dertil, så stille og roligt, når man begynder at bede for tingene, så ændrer det sig ind i ens hjerte. Så den person, man hadede før, eller ikke kunne være i nærheden af, begynder man at holde af. Og det kan godt være, at der er rigtig mange ting, man er uenig med, der sker i vores samfund i dag. Nej, hvor bliver du glad af at brokke dig, hva? Ja, men hold da op. Jeg er da også drønuenig med meget af det, der sker. Er du så færdig? Hvad skal jeg bruge det til at brokke mig? Jeg vil 100 gange hellere kigge på Jesus. Jeg ved, han skal nok have styr på det. Han skal nok give visdom. Han skal nok give inspiration. Hele vejen igennem.

Jeg tror, det er så vigtigt. Og det betyder, når vi får de her ting på plads, så vil vi også sætte Jesus først. Vi vil sætte Jesus før vores mor eller vores far. Rigtig mange, eller ikke rigtig mange, men der er faktisk nogen, der har en symbiose med deres forældre. En virkelig symbiose. Og det gør, at Jesus ikke kan komme til. Du er nødt til at lægge denne her symbiose med dine børn eller med dine forældre ned. Og så virkelig komme ind og sætte Jesus først.

Og pludselig vil det blive et naturligt forhold, hvor i stedet for, at du får den her symbiotiske… Nu hænger vi sammen som ærtehalm. Så kommer du til at ære dine forældre i stedet for, som Bibelen siger, at vi skal. Fordi Jesus har sagt det. Det er det samme med dine børn. Der er så mange forældre, og jeg elsker mine børn overalt på jorden. Men ikke overalt i himlen. For jeg elsker Jesus aller aller først. Og vi vil til hver tid sætte ham først i alle ting.

Og det er så vigtigt, at vi hver især gør op med de her ting. Så kan det godt være, at man har en lille bitte pus og nus derhjemme. Og de er rigtig søde, når de er små. Og man kan få den dybeste kærlighed. Og meget større end, fordi der kommer de her bånd, og man skal knytte sig. Og man skal alle mulige… Der står vist noget om det i nogle psykologibøger, der er meget sundt at gøre. Det er også lige meget. Det er ikke noget, jeg ved så meget om. Altså psykologi. Jeg var der ikke de der timer på gymnasiet. Men der er noget med, at det er meget, meget sundt. Og det er godt. Og det børn skal være der.

Det må bare aldrig nogensinde blive så kraftigt, at du kommer til at sætte børnene højere end Jesus. Det er præcis det samme i et ægteskab. Du sætter jo heller ikke dit barn over din mand eller din kone. Hvis du gør det, så har du altid et problem. For så har du ikke forstået Bibelens princip. Det er din ægtefælde først, og så er det børnene. På samme måde, så er det Gud først i alt.

Så derfor er det faktisk slet ikke så slemt, når Jesus siger de her ting. Det handler om at få dit hjerte på ret kurs. Han siger det for at passe på dig. Fordi når dit hjerte er ved ham først, så sker der bare så mange andre fede ting i dit liv.

I Lukas’ evangeliet, kapitel 8, der står der, til nogen, som stolede på, at de var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse. To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv. Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som alle andre mennesker, røvere og uretfærdige og ægteskabsbrydere, eller som tolderen der.

Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver 10.000 kr. af hele min indtægt. Men tolleren stod afsides og løftede ikke engang sit blik mod himlen. Han slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig. Jeg siger, det var ham, der gik hjem som retfærdig, og ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Og her snakker vi altså ikke om en falsk ydmyghed. Her snakker vi om en ærlig ydmyghed overfor Gud. Og det er præcis samme issue som før. Sætter vi Jesus først i alt, så ved vi, vi har ikke noget at prale af i os selv. Men vi kan være stolte over, hvad hans børn, det må vi gerne være. Vi kan være stolte af, at han er vores far. Det må vi gerne være.

Men den egenrådige stolthed, den har vi ingenting at bruge til. Der er rigtig mange i løbet af hele Bibelen, der har haft det rigtig svært. Nu vil jeg ikke læse episoden, men I kan sikkert huske, Jesus begynder at vaske disciplenes fødder. Hvad sker der? Peter kan bare slet ikke have det. Nej, nej, nej, du skal ikke vaske mine fødder. Nej, jeg vasker dine fødder.

Hvorfor? Fordi Peter vidste, at det var slaven, der kom. Det var tjeneren, der kom. Og normalt vaskede tjeneren herrens fødder. Pludselig, at rollerne byttede om. Han sagde jo, at han følte sig ikke værdig. Jeg kan da ikke have min Herre og min Gud. Han kan da ikke vaske mine sure tæer. Come on, jeg tror, din karamel lugter i eftermiddag, det kan han da ikke. Det har da været helt forfærdeligt. Jeg kan virkelig godt forstå ham.

Men Jesus synliggør det for ham. Han ydmyger sig, for at han kan tjene de andre. Og på samme måde skal vi gøre. Og med det samme, som Peter forstår det, så kan han ikke få for lidt. Så skal han godt nok vaskes over det hele.

Vi har et andet eksempel, Lukasevangeliet kapitel 7. Ej, hvor skal I læse meget, når I kommer hjem, hva’? Det er fra vers 36 til 50. Der bliver Jesus budt ind i en af farisæernes huse. Og hvad sker der? Der kommer en kvinde hen. Hun begynder at græde. Hun begynder at vaske Jesu fødder i sine tårer. Og smører dem bagefter ind i en aromatisk nardusolie-ting, som har været rigtig dyr og kostbar.

Hun ydmyger sig virkelig, virkelig, virkelig. Fordi hun vidste, at hun ikke var værdig. Hun vidste, at hun havde ikke noget at prale af. Hun vidste, at hun var ingenting. Jesus var alt. Og så kommer hun hen. Og jeg ved ikke, hvordan I har det med tæer. Men jeg ved, at der er rigtig mange mennesker, der har det rigtig dårligt med tæer og fødder. Og jeg har været der engang. Det har Gud heldigvis sat mig fri fra.

Jeg har virkelig syntes, det var klamt med tæer. Virkelig, virkelig. Jeg havde virkelig svært ved det. Virkelig, virkelig svært ved det. Som i virkelig. Og hvis det var mig, der var hende og skulle ned og røre ved et par tæer. Jeg tror virkelig, der er mange, der har haft det sådan. Men hun ydmyger sig. Fuldstændig.

Og det, der sker, det er, når Gud kommer over mennesker. Så ser de, hvad de består af. De ser, hvad der er godt. Og de ser, hvad der er skidt. Og jeg tror, den her kvinde har pludselig fået en forløsning inde i hendes liv. Hun har set alt det lort, hun har lavet. Og pludselig så oplever hun bare Guds fantastiske tilgivelse ind over hendes liv. Og hun bryder fuldstændig sammen. Fuldstændig.

Og det er også derfor, Jesus han siger til Simon. Og så siger jeg: Hvor ville jeg gerne have siddet som en flue på væggen. Hvor ville jeg gerne have siddet som en flue på væggen. Det er så vigtigt at huske i det her, fordi man kan virkelig få sådan en hel… buh, buh.

Der kommer der aldrig nogensinde, som i aldrig, til at være værdig inden for Gud. Ud fra alt det, du har læst op der. Nej, det gør du nemlig ikke. Det gør jeg heller ikke. Ikke i os selv. Men igennem ham. Igennem hans nåde. Og igennem din omvendelse. Og igennem din omvendelse. Og igennem din omvendelse. Og igennem din omvendelse. Og igennem din omvendelse. Og igennem din omvendelse.

Der ser han dig som værdig. Og der siger han kom. Jeg synes, det er så fedt. Den lille, søde, tolder, Zakæus. Den lille, søde, tolder, Zakæus. Han var så nysgerrig. Han skulle se Jesus. Han kom lige hjem lidt. Han var bare ret lille. Hvad gør han? Han fiser op i det nærmeste træ, der er. Så kan han bare se ud over det hele.

Men han vidste godt. Det er altså ikke godt det der. Han var godt nok taget lidt for meget af kassen. Og måske ikke lige i hele vejret. Men ham Jesus, jeg skal bare se ham. Alle snakkede bare om ham. Så sad han deroppe. I et morbærfigentræ. Og gemmer sig midt i bladene. Der er ingen, der kan se ham. Men hvad gør Jesus? Han kigger direkte op. Zakæus, kom herned.

Og det fede af det hele, det er, han siger. I dag skal jeg være gæst i dit hus. Han inviterer sig selv. Jeg skal være gæst i dit hus. Og det er vildt, når man tænker på, hvad det betyder med et hus. Fordi vi er et hus for Gud. Vi er et tempel. Det står i Johannes’ Åbenbaring til menighederne. Han står og banker på. Lukker vi op, så kommer han ind.

Sådan er det også for dig. Han ønsker ikke bare at være en gæst. Han ønsker, at du siger wow. Bliv her. Bliv her. Men se. Zakæus var nødt til at gøre en handling først. Han var nødt til at adlyde Jesus. Han var faktisk nødt til at kravle ned fra figentræet. Så står den lille purk og kigger op, som er en voksen mand. Men der står han alligevel. Han kigger op til Jesus. Hvad skal jeg? Hvad er det her for noget?

Gud, så er en rør ved ham. Og han omvender sig. Han forsoner sig. Han tilgiver. Og betaler tilbage. Alt, hvad han har taget, giver han tilbage. Inden der er meget mere. Han får gjort rent bord. Det er lige præcis et billede på, hvordan vi skal omvendes, når Jesus inviterer os ind. Få gjort op i dit liv.

Det kan godt være, du sidder og tænker, jeg er, men jeg har altid ret til at være vred og sur. Jeg går godt nok ikke på kompromis her. Jeg er simpelthen blevet så såret. Jeg har lov til at være sur. Det har jeg. Og det ved jeg bare, jeg har. Ja, det har du. Men så er det ikke Guds princip, du går efter. Det er ikke hans måde at gøre tingene på. Og så forsvinder det, at Gud ser dig som værdig og retfærdig.

Det er så klokke klart. Vi beder det i Fadervor: tilgive os, som vi tilgiver andre. Det nytter ikke noget, hvis ikke vi tilgiver. Det nytter ikke noget, hvis ikke vi gør det på Guds måde først. Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Så får du det andet. Og så er vi nødt til hele vejen igennem at lægge vores egen vilje ned og gå efter, hvordan Gud han har tilrettelagt tingene for os. Ligesom Zakæus adlød og kom ned.

Vi er nødt til at huske på, bare lige for at slå hovedet på sømmet. Du er ikke værdig. Og du bliver aldrig værdig. Og derfor står der, du er korsfæstet. Eller det er Paulus, der siger det i Galaterne 2, 19b-21. Så jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig. Og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. Jeg ophæver jo ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte.

Så det betyder, dit gamle jeg, dit gamle liv, dit gamle menneske, der er ikke retfærdighed.

Men når du omvender dig, bliver døbt med Helligånden, kommer ind i hans nærvær, bliver hans barn, så står han og siger: Velkommen hjem, mit barn. Og han ser dig som værdig, og han elsker dig, og han ønsker at være sammen med dig.

Og djævelen vil gang på gang, efter at du har oplevet det her, forsøge at banke dig i hovedet med: Bare glem det, du bliver ikke værdig. Kan du huske, hvad du gjorde, da du var barn? Kan du huske, hvad du gjorde, da du var teenager? Kan du huske det der? Og det der? Hvad med det der? Det der, det bliver du aldrig tilgivet. For glem det! Du er en nar i Guds øjne, du er en taber i Guds øjne.

Tilbagevis det. Det er ikke dit. Satan kan anklage dig. Ja, men hans anklager mod dig er tomme. Det står der i Guds ord. Og derfor skal du kende dine rettigheder. Og derfor skal du vide, at når du har taget imod Jesus, når du har vendt om i dit hjerte, når du har været igennem omvendelsen og tilgivelsen, så er du et Guds barn.

Du er værdig, du er elsket, du er værdifuld. Og han vender aldrig nogensinde ryggen til dig, hvis du går på hans vej. Aldrig. Så hvil i det. Hold fast i det. Og tak Gud for det.

Luk