Åbner i en ny fane

Er lidelser en del af Guds plan?

Er lidelser en del af Guds plan?

Er lidelser en del af Guds plan?

Tre citater fra undervisningen d. 2023-08-09

Lidelser er uundgåelige for den, der følger Jesus; spørgsmålet er, hvilken indstilling du vælger.

Gud giver ikke sygdom; vi står imod sygdom og taler liv ud fra Hans løfter.

Når du hæver dit perspektiv, forvandles lidelse til modning, udrustning og afhængighed af Gud.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvorfor lidelser og forfølgelse følger med, når Jesus følges, og hvordan indstillingen afgør frugten. Der opfordres til at afvise løgnen om, at Gud giver sygdom, og i stedet stå fast på Guds løfter, mens der navigeres klogt i prøvelser. Der gives konkrete nøgler til at vælge lovsang, tak og frimodighed midt i pres, så kæder brydes og døre åbnes for vidnesbyrd. Der opmuntres til at leve i fællesskabet som familie, hvor karakter modnes, hjertet renses, og håbet holdes levende i modgang.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/3STgO1Kye1U

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Er lidelser en del af Guds plan?'

Lukasevangeliet 21.5–19
5 Da nogle talte om, at templet var smykket med smukke sten og tempelgaver, sagde han: 6 »Det, I dér ser – der skal komme dage, da der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.«
7 De spurgte ham: »Mester, hvornår skal dette da ske, og hvad er tegnet på, at det skal til at ske?« 8 Han svarede: »Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke! 9 Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. For det skal ske først, men enden er der ikke straks.« 10 Da sagde han til dem: »Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land. 11 Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen.
12 Men før alt dette sker, vil man lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagogerne og kaste jer i fængsel, og I vil blive ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn. 13 Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd. 14 Læg jer så på sinde, at I ikke skal forberede jer på, hvordan I skal forsvare jer, 15 for jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige. 16 I vil blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få dømt til døden, 17 og I skal hades af alle på grund af mit navn. 18 Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. 19 Ved at holde ud skal I vinde jeres liv.


Brevet til Hebræerne 10.32–36
32 Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, 33 når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. 34 For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. 35 Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. 36 For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.


Apostlenes Gerninger 16.19–31
19 Men da hendes herrer forstod, at det var ude med deres håb om indtægt, greb de fat i Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet til myndighederne. 20 De førte dem frem for byens embedsmænd og sagde: »Disse mennesker skaber uro i vores by. De er jøder, 21 og de forkynder skikke, som det ikke er tilladt os romere at antage eller følge.« 22 Folkeskaren gik også løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. 23 Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. 24 Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder fast i blokken.
25 Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. 26 Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. 27 Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. 28 Men Paulus råbte højt: »Gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.« 29 Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt skælvende på knæ for Paulus og Silas. 30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« 31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.«


Peters Første Brev 3.17
17 For det er bedre, om det er Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde.


Peters Første Brev 4.1–2
1 Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har gennemgået legemlig lidelse, har gjort sig færdig med synden 2 for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.


Paulus’ Andet Brev til Timotheus 1.9–12
9 Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, 10 og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. 11 For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. 12 Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.


Apostlenes Gerninger 5.27–32
27 Da de havde hentet dem, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør 28 og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« 29 Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. 30 Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. 31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. 32 Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.«

…lidt senere efter Sanhedrinets ”votering”

Apostlenes Gerninger 5.39b–42
De fulgte hans råd 40 og kaldte apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. 41 De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld. 42 Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.


Lukasevangeliet 8.4–15
4 Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: 5 »En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. 6 Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. 8 Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«
9 Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. 10 Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at
de skal se, men intet se,
og høre, men intet fatte.
11 Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. 12 De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. 13 De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. 14 Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. 15 Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.


Paulus’ Brev til Romerne 8.28–29
28 Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. 29 For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre.


Brevet til Hebræerne 12.10–13
10 For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans hellighed. 11 Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. 12 Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, 13 og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Er lidelser en del af Guds plan?'

Er lidelser en del af Guds plan? Hvordan håndteres modstand uden at miste glæden? Hvad gør prøvelser ved troens modenhed?
• Lidelser og forfølgelse er uundgåelige for den, der følger Jesus – spørgsmålet er vores indstilling til dem.
• Gud giver ikke sygdom; vi står imod sygdom og ondt, samtidig med at vi lærer udholdenhed midt i pres.
• Prøvelser modner karakter, afslører hjertets indhold og gør os afhængige af Gud frem for menneskers anerkendelse.
• Vores respons midt i lidelse kan åbne døre for vidnesbyrd og frelse for andre.
• Guds løfter og lovsang midt i stormen bryder lænker og skaber gennembrud.
• Fokus skifter fra selvmedlidenhed til taknemlighed, når vi ser med Himmelens perspektiv.
• Guds kærlige opdragelse lærer os grænser, visdom og hellighed, så vi kan stå fast.
• Kirken som familie bærer sammen, opmuntrer og rejser hinanden i tro og udholdenhed.
• Vælg at så Guds ord i “god jord”, så frugten bliver udholdenhed, glæde og frimodigt vidnesbyrd.
• Udholdenhed i lidelse former os til efterfølgere, der priser Gud – ikke kun i medvind, men især i modvind. Andreas Slot-Henriksen underviser her om, hvordan vi gennem prøvelser lærer at stå fast på Guds løfter og være lys midt i mørket.

Emnet er brændende aktuelt: Er det realistisk at følge Jesus uden at møde modstand? Sandheden er, at der altid vil være nogen, der vender sig imod os, når vi lever for Jesus. Ikke fordi vi higer efter konflikt, men fordi lyset altid vækker reaktion. Derfor handler undervisningen om det indre kompas: Hvilken indstilling vælger jeg, når det gør ondt? Bliver blikket hængende på mig selv – eller løftes det til Jesus, som er med midt i stormen?

Der gøres op med en udbredt misforståelse: Gud giver ikke sygdom. Punktum. I Det Gamle Testamente ser vi Guds dom, men med Jesus’ fuldbragte værk møder vi helbredelse, nåde og forløsning. Vi står imod sygdom, vi beder for de syge, vi taler liv – samtidig med at vi forstår, at Gud tillader kampe og modvind, fordi Han elsker os og opdrager os. Han former karakter, skærper vores indre og lærer os at stå fast. Prøvelser er ikke en straf; de er en smedje, hvor troens stål bliver stærkt og fleksibelt.

Når modstand rejser sig, kan den komme overraskende tæt på: fra omgangskreds, familie eller endda fra troende, der misforstår ilden i vores hjerte. Netop der fristes vi til at trække os, blive bitre eller gå i selvmedlidenhed. Men en ny indstilling kan forandre alt: “Jesus, tak fordi du er med. Tak fordi du aldrig slipper. Tak fordi du gør ondt til mulighed.” Ikke som en påtaget optimisme, men som en viljesbeslutning om at stole på Guds løfter frem for følelserne i øjeblikket.

Undervisningen viser, hvordan lidelser faktisk kan blive en døråbner for evangeliet. Når vi vælger at svare igen med mildhed, respekt og vedholdenhed i stedet for at tage tingene personligt, mærker mennesker forskellen. En hård besked, en spydig kommentar eller et offentligt angreb kan blive stedet, hvor Guds kærlighed rammer hjertet på den, der angriber. Vi svarer ikke for at vinde en debat, men for at vinde et menneske.

Midt i presset lærer vi tre nøgler: 1) Hold fast i Guds løfter – sig dem højt, bed dem, syng dem. 2) Kast bekymringerne på Jesus – igen og igen. 3) Skeln mellem kød og ånd – hvad er følelsesreaktioner, og hvad er Helligåndens ledelse? På den måde flytter glædens kilde fra omstændigheder til Jesus. Og når glæden er rodfæstet i Ham, bærer livet frugt også i tørkeperioder.

Eksemplerne fra Bibelen taler klart: Når vi lovsynger midt i “det inderste fangehul”, åbner Gud døre ingen kan lukke, og kæder falder af. Når vi bliver hånet eller mister noget for evangeliets skyld, mister vi ikke os selv – tværtimod modnes vi og bliver mere hele. Lidelse afslører også, hvad hjertet er fyldt af. Hvad kommer ud af munden, når vi presses? Bagtale, bitterhed og vrede – eller tak, lovsang og velsignelse? Prøvelsen viser sandheden, så vi kan samarbejde med Helligånden om at rense kilden.

Der skelnes tydeligt mellem lidelse for evangeliet og alt det, Jesus allerede har båret. Vi skal ikke romantisere smerte eller søge den; men når den kommer, vælger vi at stå fast, prise Gud og holde kursen. Det handler ikke om at “tage sig sammen”, men om at overgive sig på ny, så Helligånden fylder, trøster, styrker og leder. I den bevægelse bliver vi befriet fra menneskefrygt og afhængighed af andres anerkendelse. Vi lærer at elske mennesker uden at være styret af dem.

Undervisningen går også tæt på kirkens fællesskab. Vi er sat til at bære hinanden, tale løfter ind over hinanden og fastholde fokus, når en bror eller søster er presset. I stedet for isolation og skam træder vi sammen med praktisk hjælp, forbøn, profetisk opmuntring og vedholdenhed. Som familie deler vi både tårer, grin og sejre – og vi minder hinanden om, at djævelen allerede tabte på korset, så nederlag ikke får det sidste ord.

Til sidst tegnes et stærkt billede af Guds faderhjerte: En far, der elsker, sætter også grænser og opdrager. Ikke for at knække os, men for at gøre os hele, trygge og frie. Han ved, hvilke situationer der venter forude, og forbereder os i kærlighed. Derfor bliver “lidelse” forvandlet fra et ord vi frygter, til en vej hvor vi – hånd i hånd med Jesus – formes til modne disciple, der lyser klart i mørket, taler liv midt i modgang og holder fast i håbet, til dørene åbner. Valget står hver dag: Ser jeg på mig selv – eller ser jeg på Ham? Og når blikket er på Jesus, bliver selv modvind til medvind for evangeliet.

Citat fra undervisningen: Er du et lys midt i lidelserne?

Relevante søgeord: lidelse og tro — kristen forfølgelse — udholdenhed i tro — glæde i prøvelser — Guds løfter — helbredelse og tro — åndelig modenhed — lovsang i stormen — discipelskab i hverdagen — stå fast på Guds ord — sædemandens lignelse — karakterdannelse — taknemmelighed i modgang — kirkens fællesskab — Guds faderhjerte

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Er lidelser en del af Guds plan?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Er lidelser en del af Guds plan?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Emnet for i aften er en ting, som jeg virkelig er blevet spurgt om rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange gange, nemlig: Spørgsmålet, er lidelser en del af Guds plan? Og jeg tænkte, det var da egentlig et rigtig godt spørgsmål, så nu lader jeg lige tage fat på den, så vi lige får et lidt mere dybdegående svar på: Er lidelser en del af Guds plan? Er vi blevet sat fri fra lidelser, eller er vi blevet sat fri fra lidelser ikke?

Og jeg vil simpelthen starte med at læse fra Lukasevangeliet kapitel 21 fra vers 5 til 19. Da nogen talte om, at templet var smykket med smukke sten og der ske, og hvad er tegnet på, at det skal ske? Han svarede: Se til, at I ikke bliver ført vild, for der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig, og tiden er nær. Følg dem ikke. Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme, for det skal ske først, men enden er ikke straks.

Der sagde han til dem: Folk skal rejse sig mod folk og land imod land. Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest, og der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn i himlen. Men før alt dette sker, vil man lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagoger og kaste jer i fængsel, og I bliver ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn. Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd.

Læg jer så på sinde, at I ikke skal forberede jer på, hvordan I skal forsvare jer, for jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige. I vil blive udleveret selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de fordømme til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn, men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Ved at holde ud skal I vinde jeres liv.

Så tak, det er godt nok en ordentlig mundfuld, det her. Kan det virkelig passe, det her? Det siger Jesus til disciplene, og her finder jeg Jesus, og så bliver jeg lovet, at mit liv bliver… Hvad er det her for noget? Ja, vi vil komme til at opleve lidelser, vi vil komme til at opleve forfølgelse. Det er uundgåeligt, når vi tror på Jesus. Der vil være rigtig mange, som er imod os. Man vil opleve det.

Kender sikkert mange af jer, hvis man går ud og siger til folk: “Jeg er blevet buddhist,” folk de vil sige: “Ej, hvor spændende. Wow. Må jeg høre mere?” Hvis man går ud og siger: “Jeg har fundet Jesus. Jeg er blevet kristen,” “Du er hvad for noget? Hvad er du lige blevet? Har du tabt sutten, eller hvad?” Det er den reaktion, folk har, fordi at det her, det er en åndelig kraft. Det er ikke bare en hvilken som helst religion, men der er forskel på at finde Jesus og så have alle mulige andre religiøse tilstande eller whatever.

Og det gør, at rigtig mange, de rejser sig. Da jeg virkelig kom i brand for Jesus, da jeg virkelig gik all in, da hele mit liv, det ændrede sig på to timer midt på gågaden, der havde jeg bare sådan i mit hjerte: Jeg er nødt til at gå hele vejen. Når vores venner fortalte om de sport, de gik til, eller deres whatever, højtalere eller apps på telefonen eller whatever, som jeg selv havde været dybt inde i før, jeg havde set alle de nye biograffilm og alle de her ting, og de stod og fortalte om film, de havde oplevet, og alt muligt andet, de skulle dele med mig.

Jeg stod og fortalte: “Ved du hvad, jeg bad lige for en den anden dag, og hun rejste sig op fra kørestolen,” eller “jeg bad for en anden en den anden dag, og hun havde ikke lige lange ben, og de voksede ud,” og de stod bare: “Så du står og dømmer os? Vi er ikke gode nok som kristne, eller hvad?” Nej, det er ikke det, jeg siger. Så jeg oplevede faktisk, at den allerførste modstand, den kom faktisk fra troende, og vi mistede vores…

Venner, det gjorde ondt. Ej, hvor gjorde det ondt, fordi det var virkelig, virkelig gode venner, som jeg også holder rigtig meget af i dag, men jeg er bare nødt til at stå fast ved det, som Gud han havde lagt på mit hjerte. Og hvor er jeg taknemmelig for den familie, som Gud har givet mig nu, og de venner Gud har givet mig nu. Wow, han er bare så god.

Og det kan godt være, det er hårdt lige når man oplever, hvad det er der sker, fordi der er den her åndelige kamp, men nej, hvor vil jeg ikke et sekund tilbage, hvor jeg var før. Men jeg vil sige det her: Det er vigtigt at forstå, at når vi snakker lidelser i forhold til Gud, Gud giver ikke sygdom, punktum. Der står i Guds ord, at ved hans sår blev vi helbredt. Der står, vi skal lægge hænderne på de syge, og de vil blive helbredt. Der er så mange løfter, og jeg har hørt så mange kristne komme med den her forkvaklede forklaring, at du er nok syg, fordi Gud har givet dig det her, så du skal lære noget af det. Nej, Gud har ikke gjort nogen som helst syg.

Problemet er, at når man bliver lullet ind i den her, så er det enormt svært at stå fast på, hvad Gud har lovet os. Der kan være rigtig mange aspekter i det her med helbredelse og sådan noget, og det er en helt undervisning for sig selv. Det tager vi ikke nu, men Gud giver ikke sygdom. Det gjorde han i Det Gamle Testamente, han straffede med sygdom, og det læser vi faktisk flere gange, så ja. Men der skete noget helt fantastisk, da Jesus kom. Han bar vores sygdom, han bar vores lidelse, står der faktisk også.

Jamen, hvorfor skal vi så igennem lidelser? I will come back to that later. Men Gud han tillader, at vi får kampe i vores liv. Gud han tillader, at tingene kan blive sværere, at tingene kan blive hårde. Og hvorfor gør han det? Det gør han for at modne os, for at give os karakterstyrke, for at vi får slibet kanter. Der er rigtig mange ting i, hvorfor vi skal igennem lidelser.

Paulus’ brev til hebræerne kapitel 10 vers 32 til 36, der står der: Husk den første tid, da I, efter at være blevet oplyst, udstod megen kamp og lidelse, når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling, eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig, for I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.

De fandt sig i det med glæde. Wow, jeg har haft indbrud i nat. Wow, hvor er det fedt. Det er bare helt fantastisk. Jeg har fået alle mine ejendele stjålet. Hvor er det bare, wow, hvor er jeg glad. Kunne I lige se det, mange mennesker? Jeg har haft indbrud i nat, og jeg var hjemme, og jeg var bare så hund, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Tænk, hvis han kommer igen. Og de skriver, de fandt glæde i det.

Jeg kommer ind på det lidt senere også, men det var så sjovt, da vi var i Polen. Det var en rigtig god tur. Vi havde pakket skitøj og alt muligt, fordi vi skulle til Nordpolen, altså det nordlige Polen. Ej, joke. Det var en dårlig joke. Jeg ved det godt, men det er fordi, jeg er i underskud med at fortælle jokes. Der har været en hel uge, jeg ikke har været på Stensløkken, det er altså slemt.

Nå, anyway, noget af det første Rebecca sagde allerede i bilen på vej derned, det var – jeg kan ikke engang huske, hvad vi snakkede om – men så siger hun: Hold nu op, det er bare et spørgsmål om indstilling. Og det er jo fuldstændig rigtigt. Så vi havde sådan: Hvad skal vi se dernede? Ah, Rebecca, har du ikke lyst til at se et museum? Vi kan se 500 mus. Ah, kom nu Rebecca, det er bare et spørgsmål om…

Indstilling. Jeg vil gerne se et museum, og vi tog på museum, og vi så 500 mus, der løb rundt og hyggede sig og havde det super sjovt, og vi brugte den der rigtig, rigtig meget dernede, når man lige kunne tænke: Ah, det er da lige lidt. Det er bare et spørgsmål om indstilling. Kom nu, og ved I hvad? Sådan er det faktisk også, når vi oplever, at vi bliver prøvet. Når vi oplever, at vi får de her angreb i vores liv.

Hvilken indstilling er det, du har til det? Er du den, når du bliver angrebet af et eller andet, for eksempel da vi mistede vores venner: Åh, det er bare så nederen, jeg er bare så trist, og nu er jeg nødt til at sætte mig ned og have ondt af mig selv, for det er bare så øv, der er ingen, der kan lide mig mere? Der ville virkelig være mange, der ville gøre det. Eller: Jesus, tak fordi jeg kan prise dig på trods af. Tak fordi du aldrig forlader mig, du svigter mig ikke. Du er min ven. Tak fordi vi kan gå sammen, og du går altid hånd i hånd med mig.

Jamen, min familie, de vil mig jo heller ikke, og det går bare, jeg har bare ikke nogen tilbage. Jesus, tak fordi du har givet mig en ny familie. Jeg er ikke alene, du har givet mig nye søstre, nye brødre, og jeg ved, jeg går sammen med dig. Ja, nu kan jeg heller ikke finde ud af noget, det har jo bare hele mit liv, bare kigge tilbage, jeg kan ikke noget. Jesus, tak fordi alt formår jeg i dig, som giver mig kraft og styrke. Tak fordi jeg kan køre på med dig. Det er dig, der elsker mig, det er dig, jeg går for.

Hvad er det for en indstilling, du har, når du bliver angrebet i dine tanker, når du bliver angrebet af mennesker? Hvis du får en verbal lussing, bliver du så vred på folk, eller giver du dem et smil? Hvordan er din indstilling til andre mennesker? Er du et lys midt i lidelserne?

Ved du godt, at hvis du virkelig formår at ændre dit perspektiv på lidelser, formår at finde glæden i at blive røvet, så vil der ske nogle ting. Du vil nå nogle mennesker, du vil tænke: Wow, tænk sig, at jeg kan nå dem. Det er ikke mange dage siden, der var en på Facebook, der anmodede mig om venskab, og jeg sagde bare: Haps, ham tager jeg. Og så skrev han ellers til mig, og der gik ikke lang tid, så skrev han en ny besked til mig, at han var i øvrigt ved at sortere sin venneliste, og han ville bare lige skrive, at alle, der missionerede for Gud, Allah, Buddha og så videre, de blev pillet fra og bla bla bla bla bla og alt muligt.

Så skrev jeg bare til ham: Du er super velkommen til at slette mig fra din venneliste. Og så tænkte jeg, jeg bruger lige tiden her, og han høvlede mig ned til at starte med og var virkelig… Jeg havde bare sådan: Tak Jesus, der er ikke lang vej igen, fordi når han reagerer sådan der, så er det fordi, der er noget inde i ham, der reagerer. Så jeg begyndte bare at skrive videre og skrive videre og skrive videre. Og det ender med, at han skriver til mig: Det der, det er et sprog, jeg kan forstå. Respekt. Wow, tak Gud.

Så selvom jeg verbalt blev høvlet ned af ham, så fortsatte jeg, fordi jeg vidste da godt, at Gud skulle ind og knække ham. Så det handlede ikke om mig, det handlede ikke om, hvordan han talte til mig. Det kunne jeg da være fuldstændig ligeglad med, for jeg ved, min himmelske far, han elsker mig. Men når vi begynder at se det her overordnede perspektiv i lidelser, fordi lidelse, det er faktisk noget, der gør ondt. En lidelse, det kan være sygdom, det er ikke det, Gud han giver, men en lidelse i ordets forstand kan være sygdom, det kan være noget, der gør ondt. Det kan være noget, der dræner os, noget, der får os ned, men hæver vi os op over det perspektiv, så vil vi finde ud af, at det modner os. Det uddanner os. Det udruster os. Lidelser gør faktisk, at vi bliver afhængige af Gud i stedet for at være…

Afhængige af mennesker og menneskers anerkendelse, så bliver vi afhængige af ham, som har skabt os. Lidelser gør også, at vi er nødt til at tage fat i, hvad er Guds løfter egentlig for os i forskellige områder. Vi er nødt til at holde fast i Guds løfter. Vi er nødt til at tale Guds løfter, og vi er nødt til at lære at kaste vores bekymringer på ham.

Vi er nødt til at lære at skelne imellem kød og ånd. Hvornår gør det ondt i ånden, og hvornår gør det ondt i kødet? Hvornår er det okay, at det gør ondt? Hvornår er det ikke okay, at det gør ondt? Vi kommer i lidelsen til at lære, at vores glæde skal komme fra Jesus og ikke fra verden. De her ting, hvis ikke vi kommer igennem ting, der gør ondt, hvis ikke vi kommer igennem ting, hvor vi bliver for slippet kanter, så kommer vi ikke til at være rodfæstet.

De her ting, Apostlenes Gerninger kapitel 16. Jeg vil ikke læse det hele. Paulus og Silas har været nogle slemme, slemme mennesker. Endnu engang har de forbrudt sig imod loven, de har nemlig fortalt om Jesus. De bliver smidt i fængsel og selvfølgelig pisket. Der står, efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren en ordre til at bevogte dem sikkert. Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder fast i blokken.

Prøv lige at forestille jer det her, det inderste, inderste fangehul, hvor der var mørkt, hvor der ikke har været vinduer. Folk har ikke lige haft adgang til sanitære forhold. Tror ikke på, det har lugtet særlig godt. Jeg tror, det har lugtet lidt der derinde, sådan rigtig møg endda. Jeg tror faktisk, det har været rigtig, rigtig slemt at være derinde. Og så får de deres fødder spændt fast i en blok, så de ikke kan rejse sig op. De kan ikke gå, de kan ikke flytte sig, de kan kun sidde der.

Hvordan ville du have det, hvis du sad der? Jesus, helt ærlig, nu har jeg været ude og forkynde om dig, og så ender jeg her i et råddent fængsel, og jeg kommer til at sidde her med mine fødder blokket fast, så jeg ikke kan bevæge mig. Hvor lang tid skal jeg sidde i det her hul, og det kan simpelthen ikke passe. Du har sagt, vi skal gå ud, helt ærlig. Ej, hvor er jeg sur på dig nu, Gud. Nej, der står, hvis vi lige læser videre til næste vers. Jeg lavede lige en cliffhanger.

Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmur rystedes. I det samme sprang alle døre op, og alle lænker faldt af. Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængslet, greb sværd og ville dræbe sig selv, fordi han troede, fangerne var flygtet. Men Paulus råbte højt: Gør ikke ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.

Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt skælvende på knæ for Paulus og Silas. Han førte dem udenfor og spurgte dem: I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst? De svarede: Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst. Et menneskes liv bliver frelst, fordi de to fantastiske disciple ikke går i navlepilleri og selvynk til trods for lidelserne, men de lovpriser Gud, de ærer Gud, de ophøjer Gud.

Og hvad sker der? Fordi de ikke bryder sammen: Gud, vil du ikke godt få os ud, vi beder dig bare, vil du ikke godt, det betyder så meget. Nej, det gør de ikke. De ophøjer Jesus, de priser Jesus, de takker ham midt i stormen, midt i det der ikke er rart, midt i stanken og lugten og hvad der ellers er af ting og sager. De priser Gud, de ærer Gud midt i stormen, og der møder han dem. Der kommer jordskælvet, der åbner dørene sig, og et menneske bliver frelst, fordi de holder ved. Du kan godt komme til at opleve det samme.

Hvis du ikke giver op i dine lidelser, i dine prøvelser, kan du være med til, at flere mennesker kommer ind i himlen. Flere mennesker kommer med. Lidelser kan også gøre, at vores sande jeg kommer frem. Hvem er jeg egentlig? Hvad er det egentlig, der gemmer sig herinde?

For at være lidt hård, det kan være, at nogle af jer stadigvæk kæmper med det. Da jeg var barn, min mor hun troede på Gud, men når hun slog sig, forbi bip bip da, og der kom nogle gloser af den anden verden. Hvad er det, der er herinde? Hvad sker der, når vi bliver presset? Hvad er det, der kommer ud af din mund? For hvad hjertet er fyldt med, det er det, der kommer ud af din mund. Så arbejd på det. De her lidelser, de her prøvelser, kan være med til at afsløre, hvad vi har inde i os, så vi kan arbejde på det.

Lidelse vil da også virkelig vise dig, om du er Jesus-elsker, eller om du er navle-elsker. Kigger du ned, eller kigger du op? Det er uundgåeligt. Vi kommer igennem lidelser. Der står i Paulus’ første brev, kapitel fire, der står der: Da nu Kristus har lidt, skal I også væbne jer med hans sind, for den, som har gennemgået lidelse, har gjort sig færdig med synden, for ikke længere i den tid, der er tilbage på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.

Hvordan giver det mening? Den, der har været igennem lidelse, har gjort sig af med synden, færdig med synden. Hvad betyder det? Det er da noget mærkeligt noget at skrive. Nej, fordi når du bliver sat i prøvelsen, det er der, du virkelig finder ud af, om du vil vælge Jesus, når det koster, eller om du vil vælge verden. Det er der, tingene for alvor bliver sat på spidsen. Det er der, når du kommer igennem lidelsen, når du kommer igennem prøvelsen, så vil du vide: Wow, Gud han var med mig. Dit hjerte for at komme endnu tættere på at leve i hellighed med Jesus vil vokse og vokse og vokse.

Hvad er disciplene? De holdt fast, så var der lige på nær Judas, fordi han blev lige fristet, så han stak Jesus, bogstavelig talt. Ja ja, så var der også lige det her med disciplene, de blev pludselig mobbet, eller du var da også sammen med ham Jesus, der var du ikke det? Jo, det var du da vist. Nej, nej, nej, jeg kender ham ikke. Ej, jeg kender ham ikke. Væk. Alle disciplene uden undtagelse trådte væk. Peter fornægtede ham tre gange. Lidelserne kom, prøvelserne kom, og man skulle tro, at de om nogen var funderet i deres tro, men problemet var, at de var ikke klædt på til den kamp, til den åndelige kamp.

Alle profeterne i Det Gamle Testamente, som virkelig var ægte profeter, de blev myrdet. Johannes Døberen, han blev slået ihjel, halshugget, hovedet tilvejet på et sølvfad af Herodias’ datter. Hver en af disciplene blev henrettet for deres tro. Det har konsekvenser. Lidelser generelt er ikke et spørgsmål om lidelser, men det er et spørgsmål om, hvordan man tager lidelserne.

Jeg vil virkelig opfordre hver en til jer, eller hver og en af jer, til at have den her: Hvis I kommer ind i nogle turbulente områder i jeres liv, turbulente perioder i jeres liv, så prøv lige at stoppe op engang og kig på, hvor er jeres fokus egentlig henne? Er jeres fokus på omstændighederne? Er jeres fokus på det, I står i lige nu? Er jeres fokus på at have en lille bitte smule selvmedlidenhed, for det er faktisk en lille smule synd for mig det her, eller er jeres fokus på: Der er bare ikke nogen, der skal stoppe mig, Jesus, fordi du tror på mig, du elsker mig, du er den, der kæmper for mig?

Når du sætter dig ned og med en viljesbeslutning begynder at tage løfter, hvor mange Gud, hvor mange løfter Gud har ind i dit liv, hvis du virkelig gør det med viljesbeslutning, prøv at finde alle de her løfter i dit liv, og når djævlen så kommer og fortæller dig, hvor ringe du er.

Hvor dårlig du er. Hvordan der ikke er nogen, der kan lide dig, så finder du de her løfter frem og siger: Prøv at se, hvad der står her, satan, det er det, jeg går efter. Og så lad være med at gå i kamp imod satan, men stå fast på Guds løfter og stå fast på Guds ord, for det er det, der sætter fri. Det er troen, det er at gå med sværdet, som er med Guds ord i hånd, og ja, så vil du komme igennem lidelser på alle mulige forskellige måder.

Vi er forskellige, vi er forskellige. Vi skal modnes på forskellige områder, og det betyder også, at de områder, de prøvelser, de lidelser, vi kommer igennem, er forskellige, og de skal være forskellige, fordi der er de her forskellige måder, vi skal opdrages på. Prøv at forestil dig, at du endelig tager mod til dig på arbejde, i skolen, hvorend du er, og tænker: I dag vil jeg fortælle om Jesus. I dag vil jeg bare fortælle om ham. Det vil jeg. Jeg vil bare fortælle om ham. Du vælger det virkelig, det har været en kamp for dig længe nu. Nu har du bare sådan: Nu vælger jeg, jeg gør det, i dag gør jeg det.

Du kommer ind i skolen eller på arbejde eller hvorend du er, og du begynder at blive snakket om, og endelig, endelig så tager du mod til dig, og så begynder du at fortælle dit vidnesbyrd for dem, hvordan du har oplevet Jesus, hvordan du har oplevet Gud, og så bliver du bare dolket i ryggen, den ene efter den anden, efter den tredje. Så begynder gruppepresset: Ja, right. Så må du ikke engang drikke. Hvad, tør du ikke at drikke? Skal du ikke med til firmafesten så? Og du er nok en lille… Whatever. Gruppepresset vokser, og du tænker: Endelig, endelig har jeg turdet at lukke min mund op, og nu er jeg bare den der kristne skiderik, som ikke engang tør at have det sjovt, fordi jeg ikke tør at drikke en flaske VK eller whatever.

Hvordan går du hjem derfra? Fordi det her, det er virkelighed, det er sådan, mange tager det. Der er også nogle fantastiske succeshistorier, men det her, det er altså også virkelighed. Hvordan tager du det? Jeg kan bare ikke mere. Jeg kan ikke gå ud og fortælle om Jesus. Det er bare helt forfærdeligt. Eller går du hjem: Tak, Jesus, fordi jeg fik lov at ære dig. Jeg fik lov at fortælle om dig. Jeg fik lov til at være et lys. Må de ord, jeg har talt, uanset hvad der kom ud af min mund, blive plantet som frø i folk. Må du være den, der vander det, eller send nogle andre høstarbejdere. Tak, fordi jeg fik lov til det. Vil du åbne flere muligheder for, at jeg kan tale med dem enkeltvis måske? Vil du lægge det til rette for mig, så det, der egentlig var som en lidelse, blev pludselig til en opmuntring for dig.

Lukasevangeliet kapitel 8 vers 4, der siger Jesus, eller da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: En sædemand gik ud for at så sit korn. Da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på klippen, og da det voksede, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. Noget faldt mellem tisler, og tisler groede helt sammen og kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.

Da han havde hørt det, råbte han: Den, der har ører at høre med, skal høre. Hans disciple spurgte ham, hvad lignelsen egentlig skulle betyde. Han svarede: Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte. Men det, der er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. De, der er på vejen, er dem, der har hørt ordet. Derefter kommer djævlen og tager ordet bort fra deres hjerter, for at de ikke skal tro og blive frelst. De, der er på klippen, er dem, som med stor glæde tager imod ordet, når de har hørt det, men ikke har…

Rod tror de kun en tid og falder fra, når prøvelserne sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer, rigdomme og nydelser, så det ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.

Så to af de her typer, den ene kommer fra hverdagens bekymringer og verden, altså fest og så videre, og den anden står der, de tror kun en kort tid og falder fra, når prøvelserne sætter ind. Så når du hører Guds ord, hvordan tager du så imod det? Gemmer du det i dit hjerte? Er det det, der gør, at det er det første, der kommer på dine læber? Er det det, når du går og synger sange, er det så til Gud, du synger, eller er det alle mulige dumme sange med “nu har han skrevet fra mig igen, og jeg er så ked af det”, eller hvad er det for noget, der kører ud af din mund?

Jeg har ikke tænkt mig at blive sangskriver. Ej, men mere, hvad er det, der kommer ud af din mund? Er det, hvor du ophøjer Jesus, hvor du priser Jesus, eller er det fuldstændig ligegyldigheder, eller er det dumme sange, der kommer ud af dig? Alt, hvad du gemmer i dit hjerte, det er det, der kommer ud af din mund, og det vil du se i prøvelser, for det er der, prøvelsen står. Hvordan reagerer du?

Husk, at de lidelser, du kommer igennem, de kan være til kæmpe opmuntring for andre mennesker. Kæmpe. Vi kender alle sammen historien sikkert, da vores svigersøn falder 7,5 meter ned, lander på hovedet på beton, bliver smadret. Long story short, hvor sjovt var det lige at stå på sidelinjen? Det var faktisk rigtig grineren. Vi havde så meget sjov og ballade med hinanden. Vi hyggede os. Vi havde det virkelig sjovt, men det var også hårdt, og vi skulle stå fast i troen. Vi skulle give hinanden et spark, og djævlen ville selvfølgelig gerne pille lidt ind.

Ja, det lykkedes ikke, og “prøv at se, og du kan ikke, og nu har du oplevet, og du…” Han har ramt os alle sammen på forskellige måder, fordi han ønskede da ikke, at det skulle lykkes det her. Men vi valgte at fokusere på Gud. Vi valgte at fokusere på hans løfter. Vi valgte, at uanset hvad djævlen putter ind i vores liv, så er han en taber, for han tabte for 2000 år siden, så skal han sandelig ikke tro, han kan vinde i dag.

Og jeg tror, det er så vigtigt, at selvom der er prøvelser, så kan vi godt have det sjovt. Vi kan godt have det rart. Det er okay at græde med hinanden en gang imellem, sige “det bliver simpelthen for hårdt, vil du ikke godt give mig et årligt røvsved, for det har jeg brug for. Giv mig nogle værktøjer. Fortæl mig nogle af Guds løfter, så jeg kan bruge dem, fordi jeg i det dilemma, jeg står i, jeg ved ikke, hvad Guds løfter er ind i det. Hjælp mig. Hjælp mig til at vende det fra til at blive til Guds fantastiske mirakel.”

Vi er sat som en familie til at være der for hinanden. Hvis vi kigger på, hvordan disciplene de levede dengang, de var sammen hver dag. Hvis vi skal mødes tre gange i ugen, “ej, det er godt nok for mig, det kan jeg ikke holde til,” sådan har vi det i dag. Dengang var det hver dag, hvor man underviste hinanden, man delte vidnesbyrd med hinanden, man blomstrede sammen, man fortalte, hvem Jesus var til alt og alle, man kunne slet ikke holde sin mund.

Det er sådan, det skal være. Vores glæde for ham, vores entusiasme for ham og hvem han er, det skal boble ud af os, så folk ikke er i tvivl, men i visdom, for den kultur, vi har i dag, er ikke den kultur, man havde for 2000 år siden. Så vi skal gøre det i visdom, vi skal gøre det ind i samtiden. Havde jeg sagt, jeg skal nok snart slutte, lige om lidt, men jeg skal bare lige overføre det her. De af jer, der har børn eller har haft børn eller kender nogen, der har børn eller har hørt om…

Nogen der havde børn eller i hvert fald noget med børn og opdragelse. Alle mennesker har en mening om opdragelse, og hvis nu, lad os lege med tanken, hvis ikke du allerede har børn, så lad os lege med tanken om, at du havde børn. Hvordan vil du opdrage dem? Vil du give dem alt, hvad de pegede på hver gang, altid? Det er der faktisk nogen forældre, der vil, men det er ikke sundt.

Vil du lære dem, at de kan få alt uden at røre en finger? De behøver ikke gøre noget som helst, de behøver ikke hjælpe med noget, de skal bare være. Vil du have de her curlingbørn, hvor de ikke lærer selv at gå over forhindringer, men hvor du bærer dem på hænder og fødder? Vil du lære dem, at de er små egoister, hvor alting drejer sig om dem, de er i fokus, de er i centrum? Det er ikke sundt for nogen overhovedet.

Vi er nødt til at lade Gud opdrage os. Vi er nødt til at lade ham gøre, så det kan godt være, at vi ikke synes, det er sjovt, når en eller anden teenager kommer hjem til sin mor eller far: “Kan jeg ikke gøre det der? Må jeg ikke gøre? Jeg skal være hjemme klokken…” “Nej, det skal du ikke. Jeg har sagt, du er hjemme klokken 11, så er du hjemme klokken 11.” “Jamen, det er bare latterligt, for alle de… du er hjemme klokken 11,” og den der teenager synes bare, det er så latterligt. “I er bare for latterlige, I er så dumme.” Men det lærer den teenager at respektere sine forældre, høre efter, det lærer dem, der er grænser.

Eller det lille barn, der skal have en slikkepind hver eneste dag, tre gange om dagen. Hvis I giver dem lov, så ender de da med huller i tænderne over det hele, til sidst har de ingen tandsæt. Hvad er I nu for nogle forældre? I er nødt til at lade jer opdrage af Gud, og det er derfor, det er så vigtigt. Han er vores far, og han elsker os, og grunden til, han opdrager os, det er fordi, han elsker os og har kærlighed til os, og fordi han ved, hvad der er bedst.

Han ved, hvilke situationer vi kommer ud for i livet. Hvis ikke vi er gjort klar til de situationer, så bukker vi under. Hvis ikke det barn, vi skal opdrage, bliver gjort klar til de situationer, de som voksen kommer ud i, hvor de pludselig skal være selvstændige, det er ikke sjovt at være det barn. Prøv at tænke, hvis du har opdraget dit barn sådan. Barnet bliver 15 år, forældrene dør i, whatever, trafikuheld. Stakkels barn, siger jeg bare. Det kan kun tænke på sig selv.

Det er ikke sådan, Gud opdrager. Han siger faktisk, vi skal dø fra os selv, og vi skal kigge på ham, og det gør han blandt andet ved at sætte prøvelser ind på vores vej, fordi det sliber kanter, og det gør os afhængige. Hvis et barn kommer ud for nogle rigtig trælse situationer, så nogle gange bliver barnet tvunget til at komme hjem: “Mor, far, jeg har lavet noget rigtig… Jeg er simpelthen nødt til at fortælle jer det, for jeg er ingen vej udenom det her. Undskyld, at jeres barn gør sådan,” og kommer og siger undskyld, kan gøre, at I kommer langt tættere på hinanden, og det bryder så mange kanter.

Sådan er det også med Gud. Når vi kommer til ham med noget, vi har lavet, og omvender os, så kommer vi så langt tættere på, hvem han er, og vi lader ham være far ind i vores liv. Det skærper os, det skærper os at blive opdraget af ham, og i stedet for at flygte fra hans irettesættelse, fordi ja, Gud han er kærlig, men Gud han er også retfærdig, og han kan føles streng. Det er fordi, han ved, hvad der er bedst for hver af os, han ved, hvad der er bedst, så stol nu på ham, læg dine bekymringer over til ham.

Lad ikke din stolthed stå i vejen, og det er tit det, der går galt. Vi lader vores stolthed stå i vejen. “Jamen, jeg ved da bedst, du lader ikke andre mennesker tale ind i dit liv. Jeg ved, hvad der er bedst.” Det tror jeg ikke på. Søg Gud i det i stedet.

For ydmyghed over for hinanden, ydmyghed over for Gud, og så stol på ham, når lidelsen kommer. Stol på ham, når prøvelsen kommer, som den eneste.

Luk