Slave eller discipelskab

Slave eller discipelskab

Slave eller discipelskab

Tre citater fra undervisningen d. 6 jun, 2025

Din frihed i Kristus gør dig ikke fri til ligegyldighed, men fri til handling født af kærlighed.

Et rigtigt tjenerhjerte handler om at gøre, fordi man ikke kan lade være – ikke fordi man skal.

Når fokusset er på Gud frem for problemet, bliver problemerne uendelig små og Gud uendelig stor.

Kort beskrivelse af undervisningen

Andreas Slot-Henriksen underviser om forskellen på at leve som slave eller som discipel, og hvordan ægte frihed og kraft findes i at underordne sig Gud af hjertet og ikke af tvang. Der undervises om, hvordan identitet som Guds tjener ikke handler om krav, men om frivillig overgivelse og kærlighed. Dybden i forskellen på gamle lovgærninger og den nye pagt understreges, og der forklares, hvordan sande tegn og mirakler bliver en naturlig del af livet – ikke noget, der jagtes, men som følger af fællesskabet med Gud. Undervisningen udfordrer til at tage ansvar, ikke ved byrde, men i glæde og kærlighed. Det udforskes, hvordan sand frihed og nærvær hos Gud først opleves, når Han får lov at bære, lede og handle gennem én selv.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/ZpszRSpG8sE

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Slave eller discipelskab'

2 Mosebog 21,5-6:
Men hvis trællen siger: »Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke være fri,« så skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen, og hans herre skal bore hul i hans øre med en syl; så skal han være hans træl for livstid.

Romerbrevet 1,1:
Fra Paulus, Jesu Kristi tjener, kaldet til apostel, udvalgt til at forkynde Guds evangelium.

Romerbrevet 6,20-23:
For dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden.
Hvad høstede I da? Frugter, som I nu skammer jer over, for det ender med død; men nu, da I er gjort frie fra synden og er blevet trælle for Gud, har I den frugt, at I helliges, og det ender med evigt liv.
For syndefaldets løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Matthæusevangeliet 11,28-30:
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.

Matthæusevangeliet 22,37-40:
Han sagde til ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På disse to bud hviler hele loven og profeterne.«

Markusevangeliet 16,14-20:
Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.« Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

Filipperbrevet 2,5-11:
I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus. Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være Gud lig, men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig.
Og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Slave eller discipelskab'

Andreas Slot-Henriksen forklarer, hvordan livet i tro indeholder kriser og op- og nedture – men at det er i at stå fast på Jesus’ ord og løfter, at troen for alvor vokser og forankres. Man kan opleve perioder, hvor det føles som om Gud ikke handler, men vælger at vende blikket mod alt det Han allerede har gjort, vækkes taknemmeligheden og erkendelsen af, at Han står fast. Dette leder hurtigt videre til undervisningens hovedspørgsmål: lever man som slave eller som fri discipel? For mange begynder troen med begejstring og virketrang, men meget hurtigt risikerer man at havne i handling for handlingens skyld. Det beskrives konkret – hvordan man pludselig føler sig tvunget til at gøre noget, bliver usundt presset og mister frihed – fordi det føles, som om man skal handle for at være god nok eller blive accepteret. Undervisningen retter fokus mod balancen: hvad er det Gud kalder til, og hvordan bevares glæden og friheden?

For at vise det, hentes eksempler fra Det Gamle Testamente, hvor slaveri var en kendt praksis, men hvor slaven på et tidspunkt kunne vælge at blive i husholdningen af egen fri vilje, fordi livet hos herren var godt. Bibelen beskriver denne særlige pagt: “Men hvis trællen siger: Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke være fri. Da skal hans herre føre ham hen til Gud og stille ham ved døren eller dørstolpen, og hans herre skal bore hul i hans øreflip med en syl, og så skal han være hans træl for livstid.” Dette valg handler om tillid, tryghed, overgivelse og kærlighed – ikke tvang. Det er et billede på, hvordan man kan vælge at overgive sin frihed for en dybere frihed og tryghed.

Overført på livet med Jesus er billedet tydeligt: Ved dåben begraves det gamle liv, og et nyt liv “i Kristus” begynder. Man tilhører nu ikke sig selv, men overgiver sig til at leve, så Jesus hersker og leder. Paulus beskrev tydeligt denne identitet: “Fra Paulus, Jesu Kristi tjener, kaldet til apostel, udvalgt til at forkynde Guds evangelium” – og “tjener” er her egentlig “slave” i grundteksten, dulos, hvilket belyser, hvor totalt og fuldstændigt overgivet et forhold det er. Ligesom slaven havde et fysisk tegn på sig, får den troende Helligåndens segl. Men i Guds rige er denne slave-identitet ikke bundet til frygt, men til tryghed og kærlighed. Det understreges gennem personligt eksempel med vielsesringen: synlige tegn på loyalitet og overgivelse beskytter og bekræfter den relation, man står i – og når man bærer Kristus’ tegn, beskytter Han og bærer igennem livets storme.

På denne baggrund forklares, hvordan alle mennesker altid vil være “slave” eller “træl” af noget – enten synd eller Kristus. Bibelen udtrykker det bl.a. i Romerbrevet: “For dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. Men nu, da I er frigjort fra synden og bliver trælle for Gud, så bærer I nu den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.” Slaveriet under synd og denne verdens logikker fører til død – slaveriet under Gud fører til frihed og evigt liv. Så spørgsmålet bliver: Hvem underordner du dig egentlig? At kalde Jesus Herre uden at adlyde hans kald og sætte sin vilje i spil er ikke ægte efterfølgelse. Det handler om tillid – at Han kan bære livet bedre, end man selv kan.

Denne grundholdning afspejles i Jesus’ ord fra Matthæusevangeliet: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” Åget – det at underordne sig Guds kald – er ikke en tung byrde, men bringer hvile, fordi Han selv bærer. Det kræver en ny måde at tænke ansvar på: faktisk er det et frirum, hvor bekymringer og ansvar kan lægges over til Gud, som er Herre og ven. Det er dyb frihed. Men det er stadig en overgivelse, og kærlighedens kald viser sig altid i handling.

Undervisningen går dybere i balancen mellem lovgærninger (i betydningen at tro, man kan veje op for sig selv og opnå noget hos Gud gennem regler og præstationer) og frugt af ånden. At elske Gud af hele sit hjerte, sjæl og sind – og at elske sin næste som sig selv – opsummerer hele loven og profeterne. Når kærligheden er motivet, skifter handlingerne karakter. Det forklares, hvordan sand kærlighed til Gud gør det let at adlyde – og hvordan kærligheden til næsten, båret af Helligånden, gør, at handlingerne ikke bliver krav, men glæde. At helbrede, hjælpe, stå frem – alt gøres, fordi det ligger på hjertet som en brændende længsel, ikke som et krav. Det advares mod djævelens strategi, specielt over for nye i troen, hvor man fristes til at blive handlingsstyret på en selvopofrende og drænende måde – indtil glæde og relation dør ud.

Det diskuteres levende, hvordan man genkender Guds stemme. Når Helligånden taler, fødes handlinger i kærlighed og glæde – ikke i tvang eller dårlig samvittighed. Der gives eksempler fra Markus 16, hvor Jesus siger, at “tegnene skal følge dem, der tror”: Det græske ord betyder, at tegn skal ledsage én, følge ‘tæt på’, ikke at man skal jage dem. Mirakler, udfrielser og nådegaver følger naturligt, hvor Helligånden virker, når troen bruges i praksis. Erfaringen bekræfter: det er først, når man handler i troskab, at man oplever under og kraft. Gud kalder ikke til passivitet – men til handling, født af kærlighed.

Der sættes skarp skelnen mellem handlinger i “Moseloven” – gamle regler og ydre lovgerninger – og de handlinger, der naturligt udspringer af tro. For nu er man sat fri fra Moseloven og dens 613 bud, og frelsen sker alene gennem Guds nåde, ikke ved egen indsats. Men en død tro – en tro uden frugt – er i praksis ingenting. Tro uden handling er som død; handlinger drevet af kærlighed og ånd er levende. Dette kobles direkte til Jesu forbillede: Han blev selv dulos (tjener/slave) og underordnede sig Gud i alt – men altid båret af kærlighed. Han vaskede disciplinernes fødder, Han gav sig helt hen, Han gik ind i tjenesten, ydmygede sig til korset, for at alle skulle opleve frihed, håb og fællesskab. Når Jesus selv bøjer knæ og tjener, bør det også rummes i dem, der følger Ham. Det er ægte discipelskab og frihedsskabende slavetilstand – hvor alt sættes ind på kærlighed, nærvær og at følge det, Han har lagt på hjertet.

Så konklusionen er tydelig: At leve i Jesus er ikke slaveri på verdens betingelser, men frihed skabt af kærlighed, hvor handlingerne og miraklerne følger efter som en naturlig del af at gå sammen med Ham – ikke som jernbyrder, man må bære alene, men i fællesskabets kraft. At være både slave og discipel for Gud forener det dybeste kald og den største frihed.

Citat fra undervisningen: “Din frihed i Kristus gør dig ikke fri til ligegyldighed, men fri til handling født af kærlighed.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Slave eller discipelskab’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Slave eller discipelskab'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Når vi ser på Jesus, så kan vi stå i mange kriser i vores liv, fordi det er virkelig op og ned og op og ned. Og der kan komme angreb, og der kan komme personlige kriser, og der kan komme personlig alt muligt. Men når vi står fast på ham, når vi står fast på hans løfter og proklamerer hans løfter, så får vi virkelig at opleve, hvem han er. Vi får en ny dimension af trofasthed ind i vores hjerter. Vi kommer til at opleve en Gud, som er uforanderlig. En Gud, som er den samme i går, i dag og til evig tid.

Vi kommer til at opleve, at man kan stå i kriser i sit liv, hvor man tænker, Gud, hvorfor gør du ikke lige det her? Men i stedet for at kigge på det, man føler han ikke gør, så prøv engang at kigge tilbage på alt det, han har gjort for dig. Prøv engang at vende til taknemmelighed, så du faktisk begynder at se, wow, han er der i mit liv. Han har været der hver eneste dag. Han giver ikke slip, og han giver aldrig slip. Tak, Gud. Tak fordi jeg må gå for dig og med dig.

Og lige pludselig så vil vi opleve, at det som før var en frustration at stå i, det der var et problem, det fylder ingenting i forhold til vores skaber. Så når fokusset er på Gud frem for problemet, så bliver vores problemer så uendelig små, og Gud så uendelig stor.

Men noget af det, som rigtig mange oplever i deres vandring med Jesus. Og det er også derfor, jeg satte emnet på til i aften, der hedder slave eller discipelskab. Rigtig mange oplever, at man kommer til tro. Man ser en fantastisk Gud. Man tænker, wow, nu skal vi bare ud, og vi skal helbrede det syge, og vi skal kaste dæmoner ud, og vi skal det ene, og vi skal det andet, og vi skal det tredje, og lige pludselig så dør man i det, fordi man bliver slave af det.

Og jeg vil næsten tro, at i hvert fald 90% der sidder herinde, har prøvet noget af det samme. Og lige pludselig så har man sådan, man kan næsten ikke gå forbi i Netto, selvom man har travlt, hvis man ser en, der har et brækket ben, fordi man er nødt til at bede for den her person. Man er nødt til det, fordi alt råber, til trods for at man udmærket godt ved, at det er bare ikke nu, og jeg har ikke tiden, men man bliver slave af, at lige pludselig så ved vi, vi skal, og lige pludselig så kommer det ind det her med, jamen hvis ikke vi gør, så bliver vi jo ikke frelst, eller hvad?

Og det er derfor, jeg har taget det op, fordi jeg tænker, det er et super hamrende vigtigt emne, hvor vi simpelthen får en sund balance i det her. Hvad betyder det at være slave? Hvad betyder et discipelskab? Kan det overhovedet kombineres? Og hvordan kan det kombineres, hvis det overhovedet skal kombineres?

Se, hvis vi går tilbage for at kigge på, hvad en slaverelation var i Det Gamle Testamente, så var det jo sådan, at jævnfør Moseloven, så kunne man have en slave tilknyttet. Det kunne være enten en jødisk slave eller fra et andet folkeslag. Men man købte sig en slave. Og når man havde købt slaven, så havde man slaven i seks år. Og i det syvende år, der skulle man frigive den her slave, så vedkommende var fri til at gå.

Men problemet var bare, at når man blev købt til slaver og havde haft et liv som slave, så havde man ofte ikke nogen uddannelser, og man kunne ikke klare sig særlig godt. Så det vil sige, man var 100% afhængig af, at der ville være en til at forsørge. Og nogle slaver oplevede virkelig at have en herre, som var god ved dem, og virkelig gav dem det, de havde behov for. Nogen kunne endda give det med en kone eller familie eller whatever.

Nogen valgte endda at blive gift med sine slaver og tage slaven ind som en del af familien. Nogen var modbydelige overfor slaverne og piskede og gjorde ved. Og der har været yderpunkter, hvor det har været fantastisk at være slave, og hvor det har været helt vildt forfærdeligt.

Men det der så skete, det var jo, at i det syvende år, når man så blev frigivet som slave, så kunne man simpelthen vælge selv at sige, jeg har faktisk haft det rigtig godt i den her familie. Jeg vælger frivilligt at fortsætte resten af mit liv som værende slave for min herre. Og hvis man valgte det, så står der faktisk i Anden Mosebog kapitel 21 vers 5 til 6, så står der: “Men hvis trællen siger, jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives.” Skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen, og der skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid.

Så det vil sige, der blev lavet et synligt tegn på den her slave om, at han frivilligt eller hun frivilligt havde valgt at være slave ind i en familie. Og det er jo meget interessant, at man frivilligt vælger at blive slave. Men hvis man har haft en god herre, så er det jo faktisk fantastisk, fordi det betyder pludselig, at når du er slave eller træl eller tjener eller hvad man nu kalder det, så er det husets herre, der skal tage sig af dig. Det er ham, der har forpligtet sig til at forsørge dig. Det er ham, der har forpligtet sig til at give dig tøj, alt det, du har brug for.

Og lige pludselig så er livet da noget mindre kompliceret end hvis du selv skal ud og have fat i alle de her ting. Det der er meget interessant, det er at hvis vi læser igennem Det Nye Testamente og kigger på det her med kontra discipelskab og ser en mand, som vi jo læser rigtig, rigtig mange breve fra, nemlig Paulus, så skriver han til romerne. Der skriver han i Romerne 1, de første fire vers: Fra Paulus, Jesu Kristi tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i de hellige skrifter. Evangeliet om hans søn Jesus Kristus, vores Herre, som menneske er kommet af Davids slægt, i kraft af helligheds ånd, stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde.

Så det vil sige, Paulus beskriver hvorfor han er kommet, men han starter med at sige fra Paulus, Kristi Jesu tjener. Og slår vi ordet tjener op, så er det ikke bare tjener, men det er faktisk en slave. Ordet er det græske ord, der hedder dulos. Og hvis vi begynder at dykke ned i Bibelen i forhold til det græske ord dulos for at se, hvor bliver der egentlig brugt det her slaveord? Hvad er det for noget det her? Dulos, det græske ord dulos, bliver brugt om en tilstand af total underordning og ejerskab. Det vil sige, man tilhører ikke længere sig selv, men man tilhører sin herre.

Og det er jo ret interessant, fordi hvad er det, der sker i dåben? Hvad er det, der sker, når vi vælger at blive døbt helt under vand? Vi vælger at begrave det gamle liv. Vi vælger at opstå til et nyt liv, hvor det er Kristus, der lever igennem os. Vi dør fra det gamle liv, og vi underordner os fuldt og helt Jesus Kristus. Wow. Det vil sige i dåben, det kan godt være, du ikke har tænkt det sådan, men i dåben, fordi du vælger 100% at underordne dig ham, så bliver du faktisk en dulos, altså en slave, en tjener ind i Guds rige.

Åh nej, er jeg slave? Jeg vidste det. Det var det, der gik galt. Det var derfor, jeg skulle bede for ham i Nato, da jeg havde brækket ben. Jeg er en slave. Og ja, det er du.

Men du er ikke sådan en slave, fordi du har en far, der forstår dig. Du har en far, som faktisk ønsker at gøre det, der er godt for dig. Og det, der er fedt, det er, når man bliver slave, ligesom vi læste i Det Gamle Testamente, du får den her syl igennem øret. Det vil sige, du får et synligt bevis på det. Og der står faktisk i Johannes’ Åbenbaring, at når vi tilhører ham, så får vi hans sejl i panden. Et stempel i panden. Made by Jesus. Det er så fedt. Vi får et synligt tegn på, at vi tilhører ham.

Men tør vi at vise det? Tør vi bære det? Tør vi bære det, så folk kan se det, eller går vi og skjuler det? Det er lidt det samme, hvis man har sådan en vielsesring på. Har man den på, og er man stolt? Jeg er gift med den lækreste. Tør man, eller… Ah, jeg skal i byen. Jeg tager lige den her af og på dig lige lammen. Nej, det gør man ikke. Man viser den. Og ikke desto mindre.

Det blev så stærkt for mig, fordi Gud mindede mig om på et tidspunkt, jeg var ved at bore et hul i jorden med sådan et jordbor. Og det er virkelig kraftigt, sådan et jordbor. Hold fast, det kan slå til. Det er flere år siden, og vi skulle lave et brændeskur, og jeg var ikke specielt handy på det tidspunkt. Så jeg tænkte, jeg tænder den her, så kan jeg da bare lige, og første gang vi kører bare rundt og tænker, hold da op. Så jeg skulle lige have lidt mere fat i den her. Så nu kan jeg det her. Nu har jeg bare fat i den. Og jeg tænder for den her jordborting, og jeg begynder bare at bore ned igennem.

Der var ikke særlig meget plads lige der, hvor vi skulle have det sidste hul. Og der var en kæmpestor kampesten her lige ved siden af. Og jeg vidste godt, nu skulle jeg lige passe. Så jeg borede ned, og det gik godt og bare stærkt. Bortset fra at det, der lige skete, det var, at da jeg virkelig kom ned, så tog den fat i en rod eller en sten eller et eller andet, så den slyngede min hånd ind i kampestenen med det her jordbor imellem og ramte min vielsesring. Den blev simpelthen trykket ovalt. Havde jeg ikke haft den på, så havde jeg ikke haft min finger. Og der gik lidt tid, inden det sådan virkelig gik op for mig, hvad det var, der var sket.

Men Gud mindede mig om det her. Når du bærer et synligt bevis på dit ægteskab med din himmelske far, så kan han komme til. Så kan han være den, der beskytter dig. Så kan han være i dit liv for at passe på dig. Ligesom den her, den beskyttede min finger. Wow.

Det er noget specielt, det her med at være slave eller se sig selv som slave, fordi det er jo ikke det, vi ser som. Og Paulus han går faktisk videre. Hvis vi bladrer hen til det sjette kapitel i Romerbrevet, vers 20, så skriver han, det er egentlig ret kryptisk, når man sådan lige hører det. Han skriver: “Dengang I var syndens trælle, var I frie overfor retfærdigheden. Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over, de ender jo med døden. Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt af de helliges og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.”

Det vil sige, før vi kom til Jesus, var vi slaver uden vi vidste det. Men vi valgte jo at gå i et liv i en verden uden Gud. Vi var bundet af verden. Vi var drevet af verden. Vi var drevet af begær og lyst og egoisme og alt muligt andet. Det var det, der drev os. Vi var slaver af det. Vi kunne ikke komme ud af det. Hvad var resultatet af det? Resultatet af det var, at vi var frie overfor retfærdigheden, står der. Det vil sige, vi var ikke retfærdige i Guds øjne. Lønnen, det var død.

Og der står, nu er vi blevet trælle for Gud. Igen bliver der brugt det her duersord, underlagt Gud, fuldt og helt. Hvad sker der? Vi bliver bundet til retfærdigheden og friet fra lænkerne synden. Det vil sige lønnen vi får er evigt liv.

Så uanset hvordan vi vender og drejer det, det kan godt være vi tænker, men jeg vil ikke være slave af Jesus. Okay. Hvem vil du så være slave af? For hvis du fravælger Jesus, så bliver du helt automatisk slave af djævlen, fordi du er underlagt denne verden. Hvem er fyrste over verden? Det er Satan, og han ønsker dig det ikke godt.

Men når vi så er trælle af ham, når vi virkelig har den her, jamen okay, så jeg skal underordne mig. Jeg er nødt til at underordne mig i alt. Også selv de ting man ikke nødvendigvis synes er sjovt. Jeg er ret sikker på, hvis I sammenligner med et regulært slaveforhold, selvom man har haft den sødeste og bedste og mest fantastiske herre, man nogensinde kunne tænke sig, så har man simpelthen ikke altid synes, det var lige sjovt. Man har alligevel synes, hvorfor skal jeg gøre det her? Hvorfor? Jeg synes, det er meget mere smart, hvis jeg kunne gøre det sådan her, men min herre siger, jeg skal gøre det sådan på hans måde. Det giver jo ikke mening. Hvorfor?

Og specielt hvis det er en kvinde, der har været slave, og det andet har været en mand, så har hun haft mængder af andre måder, hun kunne gøre rent på, end manden sagde, hun skulle. Tro mig, det havde også fungeret langt bedre. Men fakta er bare, at nogle gange kan man have den her, hvorfor skal jeg gøre tingene på den her måde? Og sådan er det også med Gud, fordi vi prøver at analysere Gud. Vi prøver at forstå Gud. Vi vil gerne, hvorfor skal jeg gøre det sådan? Hvorfor kan jeg ikke gøre det sådan? Og Gud, kunne du ikke have gjort sådan der? Og hvorfor? Det giver jo ikke mening. Og hvorfor siger du, jeg ikke må det der, og hvad nu med det der?

Men det der er så interessant, det er, hvis nu vi bare lægger det der væk og forstår, at når vi aktivt og frivilligt vælger at blive slave af vores himmelske far, så vil han det aller allerbedste for os. Og han er ikke ligesom en jordisk herre, som bare laver nogle dumme regler for at lave dem. Han laver regler for at passe på dig, for at beskytte dig, for at favne dig, fordi han ved, hvad der er bedst for dig. Han ved virkelig, hvad der er bedst for dig. Det kan godt være, vi tror, at vi ved, hvad der er bedst for hinanden, men Gud, han ved, hvad der er bedst for dig og for mig.

Hvis vi læser, hvad Jesus han siger i Matthæusevangeliet kapitel 11 vers 29, så siger han: “Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.” Tag mit… Se nu igen. Så skal vi have et åg på. Seriøst, mand. Ligesom en okse, der banker derud af, hvad er det nu Jesus han mener? Og der er mange, der tager det her ud af kontekst, men hvis nu lige prøver at læse det igen og så læser verset før og læser verset efter, så står der Jesus han siger: “Kom til mig alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”

Wow. Så vores herre ønsker at tage vores bekymringer. Så hvorfor går vi overhovedet selv rundt med dem, hvis han ønsker det? Og det er så super hamrende svært. Det er så svært at lægge vores bekymringer over til ham. Det kan være så modbydelig svært.

Vi vil så gerne, og vi kan sige igen og igen, jeg har da gjort det, og så snart man går igen, så har man taget dem alle sammen med. Jamen, det er jo ansvarsfraskrivelse, hvis jeg bare lægger dem over til Jesus. Ja, det er det, der er så fedt. Lad dem ligge derovre. Lad ham tage ansvaret for det. Og det betyder, du ikke skal bære ansvaret længere, for han er din herre.

Men hvis du selv vader rundt med det, så er det lige pludselig dit ansvar. Uh, sådan havde jeg ikke tænkt det. Nej, men det kan du nu. Det er godt nok smart det her. Hvad er så Guds åg? Hvad er Jesu åg? Hvad er det, han siger, vi skal gøre? Hvad er det, der er så let og alligevel så svært? Hvorfor er det et åg?

I Matthæus der siger Jesus kapitel 22 vers 34 til 40: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve. Mester, hvad er det største bud i loven? Han sagde til ham: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” Det er det største og første bud. Men der er også et andet, som står lige med det. Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.

Wow. Så det betyder, hvis du elsker ham af hele dit hjerte, det er jo ikke, det er jo ikke et svært åg altså. Come on. Det er det ikke. Men det der så bliver svært, det er, at vi også skal adlyde ham. Fordi hvis du elsker en og siger, ved du hvad, åh Jesus, jeg elsker dig bare så meget. Jeg elsker dig bare så højt. Du er simpelthen, mand. Nå, siger du, jeg skal gå ud og helbrede, det gider jeg ikke lige. Det er alle de andre. Nej, det er ikke mig. Så elsker du ham ikke.

Hvis du differentierer, hvad du skal, og hvad du ikke skal, så er det lige pludselig, at du stikker en fod ind i dit gamle slaveliv, og du bliver slave af synden, fordi du ikke fuldt og helt har underordnet dig din himmelske far. Jamen, nu siger du igen, vi skal gå ud og helbrede de syge. Det var det, vi ikke skulle i Netto hele tiden. Jo, jo, det skal vi. I hvert fald i Føtex, fordi når vi elsker ham af hele vores hjerte, så sker der en magisk forvandling indeni, fordi Helligånden gør noget.

Det betyder, at når vi møder mennesker, jeg ved ikke, om I lagde mærke til, hvad det andet bud, der var lige så vigtigt, nemlig at vi skulle elske vores næste som os selv. Hvis du havde brækket din arm, ville du så ikke gerne helbredes? Det tror jeg da nok lige, du gerne ville, medmindre selvfølgelig du gerne vil have fri fra arbejde. Men ellers så tror jeg, de fleste gerne vil helbredes, hvis man er syg.

Så hvorfor tilbyder du ikke også det til andre mennesker, når du møder dem? Og hvis du ikke gør det, fordi du skal gøre det, men gør det, fordi åh mand, Jesus, jeg elsker dig så meget. Jeg vil bare gå sammen med dig. Du skal bare være min far. Vi går hånd i hånd. Så lægger han det på dit hjerte, hvor det bliver en brand, hvor du får lyst til det, og ikke hvor det bliver, jeg tror det der er så interessant, det er den måde djævlen han arbejder på, specielt ved rigtig mange nytroende.

Det er, han udgiver sig igen og igen og igen for at være Gud. Jeg har oplevet så mange, der får stemmer: Gå hen og bed for ham der. Gå hen og bed for hende der. Læs det der skriftsted. Nu skal du bede for ham der. Nu skal du bede for hende der. Nu skal du sende en sms til hende der. Og inden dagen er omme, så har du måske lavet 30 ting, fordi du føler Gud har fortalt dig, at du skal gøre det. Og når det bliver ved i en måned, jeg kan godt sige dig, du er drænet for energi, og du tænker, det kan simpelthen ikke passe.

Hvordan kan det nogensinde lade sig gøre, at Gud sender mig så meget afsted? Jeg har jo slet ikke tid til alt det andet. Jeg kan jo ikke engang få læst i min bibel længere. Og jeg blev, åh, mand. Og jeg får så dårlig samvittighed, hvis jeg ikke gør det. Jeg ved, jeg skal gøre det. Og det bliver ved og ved og ved. Sådan taler Gud slet ikke.

Gud han er nemlig den, der lægger en brand i dit hjerte, så du kan mærke, hey, ham der står derovre ved mælkekøleren. Han har problemer med sine børn derhjemme. Gå lige over og snak med ham og bede for. Det ligger så dybt, at lige pludselig bliver du drevet af kærlighed gået til din himmelske far. Men den kærlighed du har fået af ham, ønsker du at give videre til den mand, der står ved mælkekøleren.

Og lige pludselig bliver du ikke slave af det, men du får den her wow. Men når du så har gjort det, så vil du blive ladet op og tænke, wow. Wow. Wow. Gud. Hvor er du god. Fordi du kan se, hvordan der er kraft i Guds ord. Så når du mærker den der, der presser sig på, den der, kom så afsted. Kom nu i gang. Bed nu for ham der. Gør nu det der, så stop. Stop.

Det er sandsynligvis slet ikke Gud, du hører, men djævlen, der prøver at udmatte dig og trætte dig for at få dig ind i et slavkab til din himmelske far i stedet for i et venskab. Og hvor du underordner dig ham, og hvor det du gør, det gør du i kærlighed. Det er så vigtigt, at vi forstår forskellen imellem at være tjener, altså slaven, som gør det af lyst, som gør det, fordi ånden taler, som gør det af kærlighed.

Ligesom Jesus, der vaskede sine disciples fødder. Han gjorde det, fordi han var drevet. Han: “Åh mand, jeg elsker mine disciple så højt. Jeg vil vise dem, at jeg ønsker at underordne mig, selvom jeg er deres herre. Jeg vil gå ned på knæ. Jeg vil vise, selv en slave er ikke løst og normalt ikke de der sandaler. Jeg gør det for dem. Jeg gør det.

Det er sådan, vi skal have et hjerte overfor hinanden. Det er sådan, vi skal møde hinanden med Guds kærlighed. For jeg lover dig for, så bliver det ikke slavskab, men du kan slet ikke lade være. Og det er så specielt, fordi I kender det fra Markusevangeliet kapitel 16 vers 14 til 20.

Og jeg vil sige, jeg ved at lige præcis Markusevangeliet kapitel 16 fra vers 14 og frem, der er rigtig, rigtig mange bibler, hvor der i fodnoten står, at det her vers ikke er i langt de fleste oversættelser. Og jeg er simpelthen nødt til, fordi nu har vi fat i det, jeg er simpelthen nødt til at debunke den. Fordi hvis vi kigger på de gamle grundtekster, tager Textus Receptus grundstammen, hvor der er 1500 kopier og maks 2% forskel på kopierne, og det er navne og sådan noget, der er stadig anderledes.

Det er så vildt, fordi lige præcis i Textus Receptus, hvor vi som sagt har 1500 kopier, der to lige præcis de her vers, de mangler kun to ud af 1500. Så hvad er sandsynligheden for at de ikke har været med? Den er lige nul. Rent statistisk set er de lige nul. Det der er endnu federe, det er, jeg tror simpelthen Gud har lige sat sin hilsen og sit aftryk, fordi jeg ved godt, at vers og kapitler og så videre, det er menneskeskabt.

Men det vilde af det hele, det er, hvis vi fjerner lige præcis de her vers fra Markusevangeliet, så står vi tilbage med et Markusevangeliet, der har 666 vers. Uh. Så det er en del af biblen. Og der står til sidst viste han sig for de 11 selv, mens de sad til bords. Og han bebrejdede dem deres vantro og hårhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse.

Så sagde han til dem: “Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den der tror og bliver døbt skal frelses, men den der ikke tror skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror. I mit navn skal de uddrive dæmoner. De skal tale med nye tunger. De skal tage på slanger med deres hænder. Og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem. De skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.

Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op i himlen og satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne. Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med. Og det der så er interessant her, det er, at hvis man går ned og kigger på, hvad er det egentlig, det betyder, det her med tegn? Hvis vi kigger på ordet tegn, det græske ord for tegn, hvad betyder det egentlig? Eller undskyld, ikke tegn, følge, fordi der står, disse tegn skal følge. Hvad betyder det at følge?

Hvis vi går ned og kigger helt præcist på grundbetydningen af det græske ord, så er det faktisk to ord, der er sat sammen. Det ene, det hedder para, og det andet, det hedder noget, som jeg absolut ikke kan sige. Så jeg vil simpelthen prøve at lade være. Men det ene ord betyder ved siden af eller tæt på, og det andet betyder at følge eller at ledsage. Det vil sige, det er tegn, som skal ledsage dig, følge dig tæt på, være i konstant nærhed og være en følgesvend. Det er faktisk det, det betyder.

Så det vil sige, tegnene som disciplene også, der står netop til sidst i den her, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med. Det vil sige, det er ikke tegn, som du skal søge, men det er tegn, som skal ledsage dig. Det er tegn, som skal gå sammen med dig. Det er tegn, som skal gå hånd i hånd med dig. Det er tegn, fordi Helligånden virker igennem dig. Så har du fået lov til sammen med ham at virke igennem ordets kraft. Virke igennem Jesu navn. Du skal ikke kalde på alle mulige andre. Det er dig, han kalder.

Jeg kan huske min første udfrielse, som jeg har fortalt om million milliard gange. Men det der var så interessant, det var, da jeg så den der dæmon, der manifesterede midt på gågaden, og jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde bare sådan, åh mand, jeg skal have fat i en præst. Nå, nej, de tror heller ikke på det. Hvad gør jeg så? Og det der med, jeg skal have fat i ham der, han har en meget større gave. Hende der, jeg har set hende kaste mængder af dæmoner ud. Og ham der, øj mand, jeg så han opvakte en fra de døde i forgårs, mand.

Men ved du hvad? Hvis aldrig du nogensinde kommer ud af fjernsynet og kommer i gang, så kommer du heller aldrig nogensinde til at opleve, hvordan Gud han vil bruge dig. Det var først, da jeg trådte ud på gaden. Da jeg trådte ud og begyndte at bede for mennesker. Det var da jeg så miraklerne. Hvorfor? Ja, fordi jeg ikke rigtig havde bedt for nogen før. Var det fordi jeg ikke havde fået gaven før? Nej, men det var fordi jeg ikke brugte gaven.

Jeg skubbede dem altid op til, jamen bare gå op til forbønsteamet, eller jeg havde prøvet at bede for et par stykker i kirken, og godt nok ikke en stor hitrate. Den var faktisk lige nul. Så jeg tænkte, det er der ingen grund til. Jeg kan lige så godt bare sende dem et andet sted hen, fordi det er jo nok lige en nådegave, jeg ikke har, det der. Havde jeg dræbt efter den? Næ. Havde jeg et ønske om virkelig at have den? Kunne da være meget fedt, men så er det bare mest for min egen skyld. Og det er et forkert motiv.

Vi skal stræbe efter gaverne. Vi skal tro på, at de går sammen med os som en nær følgesvend.

Men vi skal passe på, at når vi ser os selv som slave inden for Jesus, at vi ikke ryger over i djævlens slaveri, men i Jesu frihed. Fordi handlingerne er en del af troen. Jeg vil ikke læse det hele, men gå hjem og studer Jakobsbrevet kapitel to. Det er så tydeligt og klart, der står, at hvis ikke der er handling bag en tro, så er troen død. Og det er fordi, at når vi tror på det Jesus siger, så handler vi på det, han siger. Og vi gør det, fordi vi er drevet af det. Vi gør det, fordi vi kan ikke lade være.

Jamen, det står jo også i Bibelen, at vi bliver jo ikke, vi bliver jo ikke frelst igennem lovgerninger. Hvorfor skal vi så ud og føre beviser og alt muligt andet? Hvorfor? Åh, jamen det er fordi der er forskel på lovgerninger og handlinger. Fordi lovgerninger det er handlinger, som er linket op på det Gamle Testamente, på Moseloven. Så når vi tror, vi skal holde Moseloven, bingo, så tror vi, at vi bliver frelst igennem Moseloven og ikke igennem Guds fantastiske nåde. Men vi bliver frelst igennem Guds nåde. Vi skal ikke følge alle de gamle Moselovsregler. Du er sat fri fra dem. Wow. Er det ikke vildt, du er sat fri fra Moseloven?

Det er 613 love, der er så voldsomme, at ingen af os overhovedet kan, jeg kan ikke engang overskue knap at læse dem. Jeg får sådan helt, åh, bliver det ved? Bliver det ved? Jeg ville ikke engang kunne huske, hvad jeg skulle gøre. Det var, og jeg ved godt, vi har langt flere love i Danmark i dag, og dem ved jeg heller ikke, hvad jeg skal gøre ved, for der er godt nok mange. Men fakta er bare, at det var et åg, der blev lagt over det israelitiske folk. Det var et åg, og de blev ikke engang frelst af det. Men det var for at kunne blive retfærdiggjort af Gud uden at blive frelst.

I dag der har du fået lov at få frelsen bare ved at tro og så handle på din tro, så den ikke dør. Det er bare så vigtigt, så vigtigt, så vigtigt, at vi husker balancen i det. Jesus han valgte at blive en såkaldt dulos, en tjener, en slave under Gud. Der står faktisk, jeg vil lige prøve at læse fra Filipperne kapitel to og så de første 11 vers. Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind. Ved at have den samme kærlighed med en sjæl og et sind.

Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbilskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på andres vil. I skal have et sind overfor hinanden, som var i Kristus Jesus. Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lig med Gud. Men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på. Det er ordet dulos her. Det vil sige, han underordnede sig 100% sin far i himlen.

Men vi ser også, hvordan han blev tjener for disciplene. Han kom for at tjene verden. Han kom ikke for at blive betjent, men for at tjene dig. Han blev et menneske lig. Han trådte frem som et menneske, ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre til Gud Faders ære.

Wow. Tænk sig, hvert knæ skal bøje sig for ham, men han bøjede sine knæ for at vaske dine fødder. Det er tjenersind. Wow. Det er det rigtige ord af at forstå, hvad det betyder at være tjener og være slave og være underordnet. Åh, hvor er han god. Så ja.

Slaver eller discipelskab, sådan her, men med den rigtige balance, så det ikke bliver djævlen, der kommer til at lægge dig under et åg, men så det bliver Jesus, der giver sin frihed til dig, så hans tegn kan følge dig.

Luk