Én gang frelst – altid frelst?

Én gang frelst – altid frelst?

Én gang frelst – altid frelst?

Tre citater fra undervisningen d. maj 8, 2025

Helvede er virkeligt, og det er fraværet af alt godt, fordi Gud ikke er dér.

Det er bedre at tage imod Jesus’ kærlighed og nåde, end at leve i evig selvfordømmelse.

Sandheden er, at Jesus kalder til total opgivelse for hans skyld, ikke bare til at have en teoretisk tro.

Kort beskrivelse af undervisningen

Denne undervisning sætter fokus på, at frelsen ikke kan forstås som en automatisk garanti, men snarere som en gave, der må holdes fast i med tro, omvendelse og handling. Det understreges, at sand tro altid får synlige konsekvenser i livet, og at handling uden hjerte bag er tom. Der peges på, hvor vigtigt det er at lade troen forvandle livet, så frugterne af Guds nærvær bliver synlige for omverdenen. Samtidig opfordres der til at modstå tvivlens angreb og at stole på, at Gud har gjort bolig klar til dem, der forbliver i Hans kærlighed.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=lMAXYG8LZ9E

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Én gang frelst - altid frelst?'

Brevet til Hebræerne 12.1–3 (Danish CLV):
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os,* 2 idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone.* 3 Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 9.24–27 (Danish CLV):
24 Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den!* 25 Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner.* 26 Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. 27 Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.


Johannes’ Åbenbaring 3.4–5 (Danish CLV):
5 Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle.


Paulus’ Brev til Efeserne 2.8–10 (Danish CLV):
8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.* 9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.* 10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.*


Jakobs Brev 2.14–26 (Danish CLV):
14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?* 15 Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød,* 16 og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? 17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. 18 Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.* 19 Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver. 20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? 21 Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret?* 22 Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. 23 Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven.* 24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. 25 Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej?* 26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.


Matthæusevangeliet 10.24–33 (Danish CLV):
24 En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre.* 25 Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!*
26 Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.* 27 Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. 28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.* 29 Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. 30 Men på jer er selv alle hovedhår talt.* 31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.*
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene.* 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.


Brevet til Hebræerne 10.35–39 (Danish CLV):
35 Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig.* 36 For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.*
37 For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke; 38 og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham.*
39 Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses.*


Markusevangeliet 9.42–48 (Danish CLV):
42 Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet.* 43 Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild,* 44 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.* 45 Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, 46 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. 47 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede,* 48 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.


Matthæusevangeliet 5.21–26 (Danish CLV):
21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹* 22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.* 23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig,* 24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.* 25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel.* 26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.*


Johannesevangeliet 15.1–8 (Danish CLV):
1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.* 2 Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.* 3 I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.* 4 Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.* 5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.* 6 Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. 7 Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.* 8 Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.


Matthæusevangeliet 7.15–23 (Danish CLV):
15 Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve.* 16 På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?* 17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. 19 Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.* 20 I kan altså kende dem på deres frugter.
…Og læser vi lidt videre, handler det OGSÅ om at de troende kan gå fortabt…!!
21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.* 22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?* 23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!*


Markusevangeliet 16.15–18 (Danish CLV):
15 Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.* 16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.* 17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, 18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«*


Johannesevangeliet 6.53–58 (Danish CLV):
53 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. 54 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. 55 For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. 56 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham.* 57 Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. 58 Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.«


Paulus’ Første Brev til Korintherne 6.9–11 (Danish CLV):
9 Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd,* 10 eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. 11 Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.


Paulus’ Brev til Galaterne 5.19–26 (Danish CLV):
19 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse,* 20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, 21 nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.*
22 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,* 23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!* 24 De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.* 25 Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.* 26 Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.*


Paulus’ Brev til Efeserne 6.10–18 (Danish CLV):
10 I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke.* 11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.* 12 Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.* 13 Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. 14 Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje,* 15 og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.* 16 Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.* 17 Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.* 18 Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige


Paulus’ Brev til Romerne 10.9–11 (Danish CLV):
9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. 10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse,* 11 for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«


Peters Andet Brev 1.3–11 (Danish CLV):
3 Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke;* 4 og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur.* 5 Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse,* 6 til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt,* 7 til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.* 8 For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 9 men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder.* 10 Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. 11 For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.


Paulus’ Brev til Filipperne 2.1–11 (Danish CLV):
Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, 2 så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind.* 3 Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.* 4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.* 5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,*
6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,*
7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,*
8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.*
9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,*
10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,*
11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.*
12 Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær.* 13 For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.* 14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden* 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.


Brevet til Hebræerne 10.26–30 (Danish CLV):
26 For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder,* 27 tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne.* 28 Den, der bryder Moses’ lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn;* 29 hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd?* 30 Vi kender jo ham, der har sagt: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« og derefter: »Herren vil dømme sit folk.«


Jakobs Brev 5.19–20 (Danish CLV):
19 Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om,* 20 skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder.*

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Én gang frelst - altid frelst?'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om, hvordan spørgsmålet “en gang frelst, altid frelst?” rejser væsentlige overvejelser om frelsens natur og betingelser. Troen på, at man først er endeligt frelst den dag, man er hjemme hos Gud, anerkendes, og det understreges, at den endelige frelse i evighedshjemmet med Gud er ubestridt. Dog udfordres idéen om, at en gang frelst automatisk betyder evig sikkerhed på jorden. Overvejelsen handler om, hvad Bibelen faktisk lærer, hvad Jesus selv siger, og hvordan disciplene understreger kravene i Skriften.

Formaningen lyder, at vi skal løbe det løb, der er lagt foran os, løsrevet fra synd og byrder, med udholdenhed og vedvarende frimodighed, eftersom troen ikke alene består i en bekendelse, men i at holde ud, se hen til Jesus og efterligne Hans udholdenhed under prøvelse. Dette belyses blandt andet med billedet af Paulus, der taler om at løbe for at vinde sejrsprisen, hvor selv han må tvinge sin krop til lydighed af frygt for selv at gå fortabt undervejs.

Frelsen beskrives som noget, man modtager, når man har taget imod Jesus, og det anerkendes, at denne frimodighed og sikkerhed er vigtig at fastholde. Samtidig forklares, at det ikke er nok alene at tro på sandheden, hvis ikke troen omsættes til handling – det er handlingen på troen, som viser den levende tro. Henvisningen til Jakobs brev tydeliggør, at tro uden gerninger er død, og at troen ikke alene består af tanke eller ord, men også kræver villighed til at handle i overensstemmelse med det, man bekender. Dette skyldes, at troens natur ifølge Bibelen altid vil komme til udtryk i liv og handling.

En advarsel lyder mod at gøre handlingerne til fundamentet for frelsen – frelsen er af nåde ved tro – men når troen er ægte, vil den uundgåeligt sætte spor i handling og livsførelse. Det betyder, at nysgerrighed eller frygt ikke er motiver nok for lydighed, men en sand efterfølgelse kommer af kærlighed til Jesus og en livstransformerende relation til Ham. Der advares mod at falde i religiøsitetens fælde, hvor vaner eller intentioner træder i stedet for sandt trosliv, og hvor kristendom reduceres til regler uden ånd.

Særligt vægtes betydningen af, at frugterne i livet afslører troens ægthed: “På deres frugter skal I kende dem.” Der advares mod at tro, at det er muligt at leve med ét ben hos Gud og ét i det gamle liv, eller at lovbrud kan ignoreres, så længe man udfører religiøse gerninger. Jesus selv advarer, at ikke alle, der siger “Herre, Herre”, kommer ind i Himmeriget, men kun den, der gør Hans Faders vilje. Dette er ikke en opfordring til frygt, men en forståelse af, at troen handler om hjertets overgivelse og villighed til at leve for Ham – ikke kun ydre handlinger.

Der tales klart imod forestillingen om, at man kan leve, som man vil, hvis bare man én gang har bekendt tro; denne opfattelse kaldes ikke-bibelsk og betegnes som en forvanskning af evangeliet. Ydermere afvises forestillingen om, at Gud suverænt skulle have udvalgt nogle til frelse og andre til fortabelse, uafhængigt af individets valg – eftersom Skriften fylder med opfordringer til at arbejde på sin frelse med frygt og bæven.

Det understreges, at de, der virker tegn, undere og profetier i Jesu navn, men samtidig lever i lovbrud, vil høre, at Gud aldrig har kendt dem. Dermed fordrer efterfølgelse både tegn og inderlig lydighed. Det er nødvendigt at tage imod, at Gud elsker, retfærdiggør og betinger hver enkelt troende – men denne tro må ikke føre til selvtilstrækkelighed eller passivitet.

Helvedes virkelighed skildres som et sted, hvor Guds nærvær er fraværende, hvor der kun er evigt mørke, had, og evig adskillelse fra kærlighedens kilde. I lyset af dette bliver opfordringen tydelig: Vær taknemmelig for det evige løfte og vig ikke tilbage fra omvendelse og ydmyghed. Det er ikke et spørgsmål om at leve i frygt, men om at tage vare på troen med alvor og respekt for Guds ord og løfter.

Praktiske aspekter i troslivet belyses, fx betydningen af dåb (under fuld neddykning), hvor det påpeges, at den, som aktivt afviser dåben, men kender sandheden, også afviser lydigheden mod Gud. Samtidig er Guds dom retfærdig overfor den, der intet kender til den fulde sandhed. Loven er skrevet i hjertet, og frelsen handler om at sige ja til det kald Gud har lagt på ens liv, ikke at forme sin egen tro eller leve efter egne regler.

Satan fremstilles som fjenden, der vil så tvivl om frelsens sikkerhed, men der gives klare redskaber til at stå imod, fx at tage frelsens hjelm på og iklæde sig Guds fulde rustning, så djævelens anklager og angreb ikke får magt. Tro på, at hvis du følger Jesus, så har Han gjort bolig klar til dig.

Endelig slås fast, at troen på Jesus og tilliden til Hans nåde og kærlighed er afgørende. Advarslen mod at lade sig vildlede af teologier, hvor handling er ligegyldigt, gives som beskyttelse mod fortabelse. Bibelens ord understreges som sandhed, og opfordringen er tydelig: Lev ud fra Guds ord, lad troen vokse og sætte frugt som bevis for et liv, der virkelig følger Ham, ikke bare i ord, men i hele ens væsen.

Frelsen handler derfor ikke om blinde handlinger eller frygt, men om et forvandlet liv funderet i Guds gave, accepteret med ydmyghed og udlevet i kærlighed. Lad ikke troen blive doven eller præget af ørkenvandring, men fornyes i handlingen på troens kald. Vær ikke tilfreds med religiøse rutiner, men stræb efter det levende forhold til Gud, hvor glæden og taknemmeligheden vokser hver gang, Hans ord får konsekvens og handling i hverdagen. Saml og udrust hinanden, vær fællesskab, og lad frugten af troen vise sig i virkelighedens verden, både i små og store gerninger. Når troen leves ud med frimodighed og lydighed, bliver det et liv fuldt af håb, taknemmelighed og den evige sikkerhed, Gud har lovet dem, der holder ud til enden.

Citat fra undervisningen: “Det er ikke nok bare at tro – du må handle på din tro, for ellers bliver det aldrig levende.“

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Én gang frelst – altid frelst?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Én gang frelst - altid frelst?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

En gang frelst, altid frelst, og så et stort fedt spørgsmålstegn. Er det sådan, det er? Og jeg vil sige, hvis man tager det som, at vi bliver frelst den dag, vi kommer hjem til Gud, så er det rigtigt. Så den dag vi kommer hjem til ham, så er vi frelst, og det vil vi altid være. Og så er den statement fuldstændig rigtig, og halleluja for det, fordi det er i al evighed.

Men en gang frelst, altid frelst her på jorden, mange… Man siger jo i folkemunde, at når man er blevet kristen, så er der rigtig mange, der siger: “Jamen, jeg er blevet frelst.” Og det er vi også på den måde, at vi ved, at når vi har taget imod Jesus, så gælder det, at den dag vi dør, så bliver vi frelst, og det skal vi holde fast i, og det er helt fantastisk.

Men, og jeg vil starte med at sige, når nu vi bevæger os igennem det her, så lad være med at sidde og få svedige hænder og fodsved og alt muligt andet og tænke: “Wow, okay, jeg bliver nok ikke frelst,” fordi det er ikke det, det handler om. Men det handler om: Hvad siger Bibelen? Hvad siger Jesus om de her ting? Hvad siger disciplene omkring de her ting? Hvad er det, vi kan læse?

Først så vil jeg lige tage fat i Paulus’ brev, eller ja, Hebræerbrevet kapitel 12, de første tre vers: “Så lad da også os, som har en stor sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, i det vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skam, og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.”

Her får vi at vide, at vi skal holde ud i det løb, der ligger foran os. Hvad er det for et løb? Og det får vi faktisk at vide i Korintherne. Der skriver Paulus i kapitel 9, vers 24: “Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den. Men enhver idrætsmand er afholdende i alt, de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en sejrskrans, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.”

Så vi ved altså, at der er tale om et løb. Vi ved, at det er noget med, at vi skal løbe, så vi vinder, og vi ved, at selv Paulus skriver, at han er hård ved sin krop og fortæller, at den skal lystre, så han ikke bliver forkastet. Så allerede her er der altså tale om, at der må jo være et eller andet, vi skal blive på, en eller anden vej af en eller anden art, og vi er nødt til at tage os selv i nakken og give os selv et spark bagi.

Og vi ved også, at hvis vi tager… Hvad hedder det… I Johannes’ Åbenbaring, der står der faktisk: “Den, der sejrer” – og det må være den, der har fuldendt det her løb – “skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af Livets bog, men vedkende mig hans navn over for min Fader og hans engle.” Wow. Men når der står, at han aldrig vil slette os som sejr, må det jo så nok også betyde, at han kan slette dem, som ikke sejrer.

For det, der sker, når vi kommer til tro, det er, at vores navn bliver skrevet ind i Livets bog. Jamen, hvorfor Livets bog? Fordi Jesus er vejen, sandheden og livet. Når vi tager imod ham, så tager vi imod livet. Der bliver vi for alvor skrevet ind i Livets bog.

Men helt ærligt, det giver jo ikke mening, vel? Fordi vi læser, vi kender alle sammen, at der står, Paulus siger til efeserne i kapitel 2, vers 8 til 10: “For at den nåde er I…”

Frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Så det vil sige, i bund og grund, hvis nu vi bare siger, vi tror, så må det da være nok. Hvis nu vi bare siger, jeg tror på, der er en mand i Israel, som engang har levet dernede, og han hedder Jesus, og han udførte en masse mirakler, så må det da altså være nok, fordi det står der her, at for den nåde er vi frelst ved tro. Og nåde, det er jo, at man får noget, man ikke fortjener. Så nu er jeg blevet frelst, fordi jeg tror, der var en mand, der var i Israel.

Problemet er bare, at der er så mange, der misforstår, hvad tro er, og når man ikke ser på, hvad tro er, så er det rigtig, rigtig svært. Fordi, og tro, tror jeg på det, jeg hører i nyhederne? Nej, nej, det gør jeg ikke. Det kan godt være, der er noget af det, der er rigtigt, men jeg tror ikke på det. Nej, det jeg tror på, det vil jeg handle på.

Så det vil sige, hvis der er en, der fortæller mig, at nu har vi været ved at brænde ned i dag derude, brændt en frygtelig masse rødder og alt muligt af, fordi vi skal til at bygge flishal. Hvis nu Jonas han kom hen til mig, fordi det var ham, der sad i det, og sagde, det brænder helt vildt i skoven, vi er nødt til at gøre noget, og så siger jeg, jeg tror på dig, Jonas, jeg går lige og spiser frokost. Sådan er der rigtig, rigtig mange, der har det, når det handler om Jesus. Vi tror på det, men vi handler ikke lige.

Hvis nu jeg virkelig, virkelig troede på, hvad Jonas sagde til mig, så ville jeg sige, fint, det kan kun gå for langsomt, vi skal ned og fælde nogle af træerne ved siden af, så det ikke kan tage fat rundt omkring. Fordi jeg tror på, hvad han siger, så handler jeg, og det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi bliver ikke frelst, fordi vi handler, vi bliver frelst, fordi vi tror, men når vi tror – og jeg er simpelthen nødt til at læse det for jer fra Jakobs Brev to.

Jakob han skriver: Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, at han har tro, men ikke gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en bror eller søster har taget tøj på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: Gå bort med fred, sørg for at tage jer varmt på og spise godt, men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen i sig selv, uden gerninger er den død.

Nogen vil indvende: En har tro, en anden har gerninger. Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg vise dig mine gerninger og vise dig tro. Du tror, at Gud er én, og det gør du ret i. Det tror de onde ånder også, og de skælver. Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret?

Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. Dermed gik det skriftens ord i opfyldelse, som lyder: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed, og han skal kaldes Guds ven. I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger og ikke af tro alene.

Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden ånd. Så det kan næsten ikke siges tydeligere, at vi er nødt til at handle på troen.

Vi er nødt til at vide, hvad Jesus siger, vide, hvordan disciplene de fortæller os, vi skal gøre, og så er vi nødt til at handle på det. Og vi skal ikke handle på det i frygt, men vi skal handle på det, fordi vi faktisk elsker Jesus så meget, at vi slet ikke kan.

Lade være, og når vi forstår og adlyder ham, fordi vi elsker, så bliver det et privilegie at gå. Men hvis vi adlyder, fordi vi skal adlyde, så bliver vi slaver af det, og når vi bliver slaver af det, så er det ikke særlig fedt. Pludselig så går det fra at være en levende tro på Jesus, hvor vi ser hans fantastiske under og mirakler i vores liv, til at det bliver en slave-tilværelse, hvor det går hen og bliver religiøsitet.

Så kommer vi nemlig lige præcis derhen, hvor vi går og banker hinanden i hovedet med skriftsteder, og jeg skal have ret, og du har ret, og alt muligt andet, i stedet for at gå på det, vi kan se Gud lægger for os. Hvis jeg bare havde læst i min bibel og ikke gået ud og fundet ud af, at det var faktisk rigtigt, det der stod, så havde jeg ikke stået her i dag. Og det var så ikke lydighed, det var simpelthen nysgerrighed. Havde jeg ikke været på gaden allerførste gang, jeg prøvede at bede for mennesker og se, hvordan mennesker blev helbredt, så havde jeg ikke set, at når jeg gør det, der står i Guds ord, så får jeg det, der står.

Det åbnede mine øjne, og det har jeg jo så efterfølgende set i alle mulige og umulige andre situationer, hvor rigtig mange endda vil tænke, I er ikke rigtig kloge. Og det ved jeg godt, det er vi måske ikke, i hvert fald ikke i verdens øjne, men vi vælger at gå 100% ind for Gud og med Gud. Når han siger gå, så gå.

Jesus, han siger selv i Matthæusevangeliet kapitel 10 vers 24 og frem: En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere kalder de så ikke hans husfolk. Frygt derfor ikke dem, for der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.

Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der kan slå legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges to spurve for en skilling, og ikke en af dem falder til jorden uden at jeres far er med dem. Men på jer selv er alle hovedhårene talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min far, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlen. Og det er meget interessant, fordi Jesus, han taler faktisk her til de troende. Han står ikke bare og taler ud til alle og enhver, han taler til de troende, til dem der tror på Jesus, og det er det, der er så interessant.

Hvor mange troende er der ikke rundt omkring, som faktisk tror, at Jesus er der, men har rigtig, rigtig svært ved at stå ved. Vi bliver en Peter, som fornægter Jesus, når det er hårdt. Men den, der fornægter mig overfor mennesker, står der, vil jeg også fornægte overfor min far, som er i himlen. Det ville jo ikke kunne lade sig gøre, hvis tesen “en gang frelst, altid frelst” er rigtig. Det vil simpelthen ikke kunne lade sig gøre, fordi man kan da sagtens tro. Man kan også sagtens have et liv, hvor man virkelig har været brændt for Jesus, og så kommer livet og tager år, og pludselig står man ikke ved sin tro længere.

Hvad betyder det så? Jeg vil derfor også overfor min far i himlen fornægte jer. Hvis vi bliver fornægtet, så kommer vi ikke ind. Paulus, han skriver også i Hebræerbrevet 10,35: Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig, for I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet jer. Hvad er det, han har…

Lovet. Han har lovet sit evige liv, for nu var det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke. Og min retfærdige skal leve af tro, men vier han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, der vier tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vores sjæle frelses.

Paulus, han har også klokket klart nu. Jeg har slet ikke alle eksempler med, der er så mange eksempler, når vi kigger ned i Bibelen, hvor Paulus er så direkte omkring det her med frelsen. Jesus, han er selv, han er faktisk endnu… Jesus er faktisk virkelig hård, han er rigtig, rigtig hård omkring det her. Han siger faktisk i Markus 9:42. Nu vil jeg ikke lige læse det, det kan I læse, når I kommer hjem, så har I lidt bibelstudie. 42 til 48, der handler det netop om, at hvis vi synder, så er det for eksempel bedre at hugge en hånd af og komme i himlen uden en hånd, end det er at blive ved med at synde og ende i evighedens flammer i Helvede.

Og det her, det siger han også til de troende. Og hvis han siger det til de troende, at det er bedre for dig at hugge din hånd af, end at du kommer i himlen, end at have din hånd og så ende i Helvede. Mange, rigtig mange, er kommet med rigtig, rigtig mange forklaringer på, hvorfor vi ikke skal tage det her bogstaveligt. For han siger også, at hvis dit øje ser på noget, der bringer dig til fald, er det bedre at rykke dit øje ud og så komme i himlen, end det er at blive bragt til forfald og ende i Helvede.

Men i bund og grund taler Jesus om, hvor vildt og forfærdeligt det er at være i Helvede. Helvede er et sted, hvor Gud ikke er. Helvede er et sted, hvor der ikke er lys, hvor der ikke er omsorg, hvor du ikke kan blive tilgivet for noget af det, du har gjort forkert. Jeg tænker, hvis I lige ganske kort bare prøver lige at tænke i jeres hoved på det aller, allerværste, I nogensinde har gjort i jeres liv, som I har banket jer selv for rigtig mange gange, men forhåbentlig har fået tilgivet jer selv for.

Sådan en ting som den, plus en masse flere, plus en masse flere, som I slet ikke anede, I havde gjort, det vil nage rundt til tid og evighed i samvittigheden. Det vil være, som der står, orme der gnaver rundt dag og nat, fordi der er ingen tilgivelse. Der er ingen steder, vi kan få fred. Jesus er vores fred. Jesus er, han er kærlighed. Der er ingen kærlighed i Helvede, fordi Gud er væk. Der er kun had. Der er kun mørke. Der er en evig brændende ild.

Jeg tror slet ikke, vi forstår, hvor alvorligt det er, og hvor voldsomt det er, og hvor taknemmelige vi skal være for, at Jesus, han har kaldt på os og lover os et evigt liv, når vi bliver med ham. Så i stedet for, at der er mange, der er såkaldte helvedesprædikanter, som ikke laver andet end at give frygt og dom, når man taler om Helvede, jeg vil i stedet for vende det om og sige: Vær dog taknemmelig for, at hans ord er sandt. Vær taknemmelig for, at når du lever med ham og ønsker at omvende dig til ham, så er du lovet en plads i himlen. Du er lovet, at du er sammen med ham til tid og evighed, fordi han elsker dig.

Men det betyder også, du er nødt til at tage imod hans kærlighed. Du er nødt til at tro på, du er accepteret af ham. Du er nødt til at tro på, du er retfærdig i ham. Du er nødt til at prøve at åbne dine øjne og spørge Gud: Hvem har du skabt mig til at være? Hvordan ser du mig? Langt de fleste mennesker, desværre, selvom de er troende, så går de rundt med den vildeste selvfordømmelse. De kan se alt, hvad de har gjort forkert.

Jamen Gud, jeg er ikke værdig. Jeg er ikke værdig til at tage imod det, som du har givet mig. Jeg kan godt forstå det til alle de andre, men du kender mig. Du ved, hvor rådden jeg er.

Inde i, og jeg, åh Gud, den er du nødt til at komme derover. Du er simpelthen nødt til at lægge den væk. Hvis Gud han siger, du er mit barn, så start med at leve som om du er hans barn. Ligesom et lille barn der gør noget forkert og måske får skæld ud over: “Hey, tag dig sammen, opfør dig ordentligt, det der, det gider jeg ikke se på mere.” Det skal vi gøre, det er vi nødt til at gøre, fordi vi skal opdrage vores børn, ellers så lærer børnene det ikke.

Tre dage efter så har barnet glemt det. Sådan skal det også være, når vi har gjort noget forkert og vi er blevet tilgivet. Når der er gået to dage eller tre dage, eller måske bare et minut efter, og vi har omvendt os, så skal vi ikke kunne huske episoden mere. Den skal være smidt i glemslens hav. Men nej, hvor er der alt for mange, der går og banker sig selv i hovedet over ting, vi har gjort forkert.

Omvendt så kalder Gud os også. Jesus kalder os til at gå ud og bære god frugt. Han kalder os ikke til at være kristne og bare sidde og være isoleret bag en lukket dør. Men han kalder os faktisk ud som disciple til at hente mennesker ind, til at turde at stå ved, og det er der, han er helt enorm hård. Og faktisk så er det ikke hårdhed, men det er ærlighed, og det er retfærdighed.

Fra Matthæus 7, vers 15, der står der: “Tag i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugt, eller på deres frugter, kan I kende dem. Plukker man druer af en tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.”

Og hopper vi lidt videre her, så sker der nemlig det, at jeg læser lige her: “Ikke enhver, som siger Herre, Herre til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske fars vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn? Har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn? Har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og der vil jeg sige til dem: Sandelig, jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud.”

Her er det helt tydeligt, at Jesus taler til de troende. Helt, helt, helt tydeligt, han taler til de troende. Der ville aldrig være nogen, der ville begynde at profetere i Jesu navn eller kaste dæmoner ud eller helbrede i Jesu navn på så intens måde, som Jesus beskriver her. Og så er der mange, der går over i den anden grøft: “Øj, hvis de bliver smidt i helvede, dem der profeterer, så må vi hellere lade være med det.” Det er jo slet ikke det, det handler om, fordi det er jo tegnene, der skal følge de troende.

Men det her, det handler om, at vi indvier vores liv til Gud helt og holdent, fordi vi kan ikke stå med et ben i hver lejr. Vi kan ikke stå med et ben i en lejr herovre og prise Gud og ophøje ham og gå ud og gøre mægtige gerninger, og så, nu er vi hjemme, nu er vi et svin over for familien, har sagt, og vi gør alt muligt andet, som vi ikke skal. Det fungerer ikke. Det er nødt til at være hele vejen igennem. Du er med dit liv nødt til at være forbillede for andre, også når døren er lukket.

Og det er det, Jesus han taler om: “Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud.” Se, han taler slet ikke om det her med, om de går ud og helbreder, eller hvad de gør, men han taler om, du kan ikke gøre det ene og samtidig begå lovbrud. Igen, tesen “en gang frelst, altid frelst”, det passer ikke. Det giver simpelthen ikke mening. For ellers så er der simpelthen så meget løgn i Bibelen, og det er der ikke, fordi Bibelen er Guds ord, og der står en indikator for tro, det…

Har det er faktisk nedskrevet. Jesus har selv fortalt, hvad troen er. Det står i Markus 16: Så sagde han til dem: Gå ud i al verden og prædik for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses, men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror. Det vil sige, det er tegn, der skal følge dem, der tror.

Og så kommer de her ting faktisk, som blev nævnt før, hvor Jesus siger: Det er det, I har gjort, ud med jer, fordi I begår lovbrud. Men tegnene er rigtige nok. I skal følge os, altså disse tegn skal følge dem, der tror. I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem. De skal lægge hænderne på de syge, så de bliver raske.

Så det er altså tegn, der følger efter dem, der tror. Det skal være så dybt indkorporeret i vores liv, at vi slet ikke kan lade være. Selvfølgelig skal der være tid til, at vi vokser hver især, når vi er nye i troen, og det er rigtig vigtigt. Men når vi går ud, så er det også rigtig vigtigt, at det er det, vi gør, og vi er nødt til… Vi kan ikke gå på kompromis. Vi kan ikke gå på kompromis.

Der er mange, der har sagt til mig: Jamen, hvad så? Jeg kender mange, som er… de er jo troende, og ja, de har en sund, sund tro. Men de er jo ikke døbt. De er ikke døbt helt under vand i hvert fald, og helt under vand er det, som Bibelen taler om som dåb. Hvad så, bliver de frelst? Det står der. Jo, det vil sige, hvis man vælger aktivt at sige: Nej, jeg vil ikke døbes, og man kender sandheden, så er Gud retfærdig. Han dømmer ud fra, hvad man ved, og han dømmer ud fra, hvad man ikke ved.

Hvis man ikke ved det, man altid er kommet et sted, hvor man er blevet prædiket med, at det er sådan, det er, det er kun den her barnedåb, så er Gud retfærdig, fordi hvordan skulle du vide det, hvis ingen har fortalt dig det? Der står igen og igen og igen, at Gud han er retfærdig, og der står, at vi bliver dømt ud fra det, vi ved, og hans lov, den er skrevet i vores hjerter.

Så det med at lukke øjnene og tro, vi kan lave vores egen religion, vores egen tro, det giver ikke frelse. Det gør det ikke. Men at gå helt med ham og for ham, wow, så får vi lov til at blive på vejen. Vi får lov til at være der. Og jeg vil sige en anden vigtig ting: Det er satan. Han ønsker at så tvivl om din frelse. Satan ønsker virkelig, virkelig, virkelig at så tvivl.

Så hvis jeg spørger dig: Bliver du frelst, hvis du dør i dag? Så ønsker satan, at du skal sige: Det ved jeg ikke, eller det er ikke sikkert, måske. Og rigtig mange kristne, når man stiller det spørgsmål, de ville ikke kunne sige ja, fordi de har så meget… men det er klokkeklart. Der står: Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde jer mod Djævlens snigløb.

For os står kampen ikke imod kød og blod, men imod myndigheder og magter, mod ondskabens åndemagter. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Stå derfor fast. Spænd sandheden som bælte om lænden, ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.

Over alt skal I løfte troens skjold, hvorved I kan udslukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og åndens sværd, som er Guds ord. Grib frelsens hjelm. Hvad betyder det? Stol på, at når du følger Jesus, så er du frelst. Så den dag, du kommer hjem, så har han gjort en bolig klar til dig. Det står der. Tro på det. Tag hjelmen på, og det gør, at djævelen ikke kan ramme dit hoved med de her pile.

Han ønsker ikke, at vi skal være bange for: Åh nej, nu læste han jo så mange skriftsteder, jeg hørte det, og nu er jeg jo helt bange, og…

Bliver jeg ikke gjort op, og jeg er i fortabelsen, det er jo helt forfærdeligt. Ja, hvis der er nogle ting i dit liv, du ikke har gjort op, og du ikke vil gøre op med, så tag at få det gjort op. Men har du fået gjort op, så pris Herren for det. Han er, fordi han elsker dig, fordi han har gjort en plads klar, og det er så vigtigt, fordi ellers så kan djævlen køre dig rundt i manegen.

Det andet, som nogen ryger ud i, det er, at man bliver så bange for, om man er frelst eller ej, at man kommer med tesen: en gang frelst, altid frelst. Fordi så kan man jo godt stå med et ben i hver lejr, hvis nu man bare en gang har sagt: “Jeg tror på Jesus, halleluja for det,” og så er der ingenting, der kan overhovedet få en rykket ud. Der er endda folk, der tror på, at hvis du vender om og bliver satanist, så bliver du stadigvæk frelst, hvis bare du en gang i dit liv har sagt, at du tror på Jesus. Det er den største gang humbug, der overhovedet findes.

Eller også så er der den anden frelsesteologi, som hedder: Gud har suverænt udvalgt, hvem der skal frelses, så du kan hverken gøre fra eller til. Det er det, der hedder calvinisme. Du kan hverken gøre fra dig til, så det er sådan, det er. Gud har suverænt bestemt. Så det kan godt være, du lever som kristen, men hvis Gud ikke har bestemt, du bliver frelst, så bliver du ikke frelst. Det kan godt være, du er satanist, men hvis Gud har bestemt, du skal frelses, så bliver du frelst.

Det betyder, der er overhovedet ikke formål i at gå ud og fortælle evangeliet, fordi Gud har jo i forvejen bestemt, hvem der skal frelses eller ej. Hele Bibelen falder fra hinanden, hvis man begynder at tro på sådan noget. Der er så meget løgn i det, men vi er nødt til at stole på, at vi kommer ikke til at blive stødt ud. Vi kommer til at gå sammen med ham, når vi vil ham til og siger ja tak. Så står han, han står der med åbne arme, og der står mængder af, mængder af, mængder af, mængder af bibelvers omkring, at vi skal arbejde på vores frelse. Det er noget, vi skal arbejde på.

Der står faktisk direkte i Paulus’ brev til Filipperne kapitel to. Det her, det er fra vers 12: “Derfor, mine kære brødre, I som altid har været lydige, arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. For det er Gud, der virker i jer, både at ville og at virke for hans gode vilje. Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefri børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, og I stråler som himmellys i verden. Hold fast ved livets ord til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.”

Så ja, vi bliver frelst ved nåde, vi bliver frelst ved tro og nåde alene, men tro indbefatter handling på troen, for ellers så er det ikke en levende tro. Så er det ikke en tro, der vil noget, men som vi læste før i Jakobs brev, det er en død tro, ligesom et dødt legeme uden åndedræt. Så du må aldrig nogensinde gå over i at blive slave af handlinger, men du skal altid gå over i, at du vil Jesus Kristus, og at du elsker ham så meget, og at du har så meget ærefrygt for ham, at du ikke kan lade være.

Jeg tror, en stor del af det, der mangler i dag, specielt i vores tid, hvor vi ikke er vant til autoriteter, vi er ikke vant til at underordne os. Vi har bare sådan: Jesus, han er high five, han er vores ven, og det er han også. Han er vores ven, men vi mangler ægte ærefrygt. Ægte ærefrygt, når vi virkelig kommer ind i hans nærvær og hellighed, man bare går på knæ, fordi man ikke kan andet, hvor man bare ved i sit hjerte, hvor stor han er, hvor mægtig han er, hvor man ikke kan lade være. Bare: Gud, jeg har ikke lyst til at synde, jeg vender om, fordi jeg ved…

Hvor hellig du er. Jeg ved, du er min skaber. Jeg ved, du elsker mig. Hvor vi ikke tager det for givet, men hvor vi tager det som: Wow, det er en gave, jeg har fået. Det er ikke givet, du har fået den gave. Han elsker dig, han vil dig så gerne, men du er nødt til at tro på det. Du er nødt til at tage imod det, fordi hvis ikke du tager imod, hvor elsket du er, så handler du ikke på den tro, du har på.

Og jeg kan bare sige: Lad være. Lad være at sætte dig tilbage og bare komme her om onsdagen eller på discipeldage eller hvornår vi nu har et arrangement. Det kommer du simpelthen ikke i himlen af. Jeg vil hellere have, at vi sad nul mennesker her, og så så stort en flok som jeg gik rundt ude på gader og stræder og fortalte om Jesus Kristus, eller tog fat i alle jeres familier, alle jeres venner rundt omkring og sagde: Hey, nu skal du høre, hvad der er sket i mit liv. Du skal høre, hvad Jesus har gjort. Og ja, I får masser af for det. Så er det godt, vi skal vende den anden kind til det, i hvert fald lige med det.

Men det er så vigtigt, at det her sted bliver et sted, hvor vi udruster hinanden. Det bliver et sted, hvor vi lærer om Gud. Vi lærer, kan snakke med hinanden, have fællesskab, disciple hinanden, træne hinanden og så gå ud og være lydige alle de andre dage i ugen, og selvfølgelig også om formiddagen ind, altså om onsdagen. Jeg tror, det er så vigtigt, fordi det må aldrig blive en tro, hvor vi er søvnige. Det må, det skal altid være en tro, der vil noget.

Og jeg tror, rigtig mange mennesker oplever faktisk rigtig tit i deres trosvandring, at det bliver en ørkenvandring. Det gør man ikke, når man lige er helt ny og nyforelsket i Jesus, men når man har været forelsket i ham et stykke tid, så er der rigtig mange, der går over i et lille stadie, hvor det bliver en ørkenvandring, og det bliver svært, hvor man ikke kan tage sig sammen til at læse Bibelen, man kan ikke tage sig sammen til at bede, man kan ikke tage sig sammen til at fortælle om ham. Så kommer man bare om onsdagen, fordi man tænker: Nu skal jeg bare lige høre det her, og så går jeg hjem igen. Det var faktisk nemt, rigtig god kaffe, men der kokser det.

Og hvorfor er det, vi bliver? Hvorfor er det, troen bliver som en ørkenvandring? Det er fordi, vi glemmer at handle på troen. Det er fordi, vi ikke ser, at tegnene følger os med at kaste dæmoner ud og helbrede de syge og tale i tunger, og når vi begynder at gøre det, så vil livet igen boble frem. Troen vil igen blive høj, og jo mere vi ser Gud gøre, jo mere ærefrygt får vi. Jo mere ærefrygt vi får, jo mere taknemmelighed får vi, og så vokser troen.

Så frelsen er en gave, som vi har fået af nåde. Det betyder, vi fortjener den ikke, men vi har alligevel fået den. Og det giver muligheden for, at vi kan blive frelst, hvis vi tror på ham, så kommer vi hjem til ham. Han er gået bort for at gøre en plads rede, for hvor han er, der skal også vi være. Og jeg glæder mig helt vildt. Yes, amen, amen. Ja.

Luk