Skal vi holde sabbat eller ej? Skal vi holde søndag? Er der noget med en hviledag, eller er der ikke? Hvordan er det egentlig i forhold til Bibelen, og er vi under de ti bud? Andreas Slot-Henriksen forklarer her om, hvad Bibelen siger om sabbat, fordi det er et af de spørgsmål, han er blevet stillet så mange gange. Helt oprindeligt blev sabbaten indført, fordi Gud hvilede på den syvende dag efter at have skabt himlen og jorden. I Første Mosebog kapitel 2 vers 2-3 står der, at på den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, Han havde udført, og på den syvende dag hvilede Han efter alt det arbejde, Han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den. Senere gav Gud denne forordning til det jødiske folk, at de skulle indføre denne hviledag og holde den hellig. Gud indstiftede sabbaten til israelitterne som en evigyldig pagt mellem det israelske folk og Ham.

Første gang vi læser om det, er i de ti bud, hvor der står: Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal, men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Der må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. Senere siger Gud også til Moses i Anden Mosebog kapitel 31 vers 12 og frem, at israelitterne skal holde sabbaten, for den er hellig for dem, og den som vanhelligede den, skulle lide døden. I Det Gamle Testamente var der dødsstraf, hvis man overtrådte Guds lov. I Fjerde Mosebog kapitel 15 vers 32 og frem står der om en mand, der blev opdaget i at samle brænde på sabbatsdagen. Han blev ført til Moses og Aron, og Herren sagde til Moses, at manden skulle lide døden. Hele menigheden stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.

Dette kan virke som en voldsom straf for blot at samle brænde, men det handler ikke om, at en mand samler brænde. Det handler om, at der er en mand, der ikke adlyder de forordninger, Gud har givet. Vi ønsker alle sammen en god Gud, en Gud som elsker det gode og hader det onde. Problemet er, at vi mennesker er rigtig gode til at graduere og tænke, at en lille hvid løgn ikke er så alvorlig. Mennesker er gode til at lave gråzoner, men Gud er hvid, djævelen er sort. Gud vil ikke acceptere synd. Han vil ikke tolerere det. Med eksemplet om manden, der blev stenet, stadfæster Gud, at Han er den retfærdige Gud. I Det Nye Testamente ser vi også historien om Ananias og Safira, som lyver overfor Helligånden, og de dør. De ti bud var grundloven – kun ti regler på dette tidspunkt – og alle de øvrige bud er bygget oven på dem.

Når vi kigger på, hvad sabbaten egentlig indebærer, står der ikke så vanvittig meget i Bibelen konkret, men Talmud’en – den jødiske mundtlige overlevering – beskriver rigtig mange ting. Man måtte ikke så, pløje, høste, indsamle brænde, tærske, lave vindsigtning, male, bage, koge, sy mere end to sting, skrive mere end ét bogstav, bygge, nedrive og meget mere. I moderne tid har man lavet en oversættelse: ingen bilkørsel, ingen brug af almindelige elektriske apparater, ikke trykke på elevatorknapper, ingen madlavning, bagning eller opvarmning. Man må ikke bære genstande i offentligheden ud over cirka 1,8 til 2 meter, ingen handel eller pengetransaktioner, ingen havearbejde. Generelt skal man bare hvile og lave ingenting.

Så kommer Jesus og begynder at lave lidt ravage. På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte Hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde til Ham: Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat? Jesus svarede ved at henvise til, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, og hvordan han spiste af skuebrødene, som kun præsterne måtte spise. Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten. Hold fast, en provokerende statement Han kommer med her. Prøv lige engang at forestille jer jøderne, som i den grad havde håndhævet sabbaten, og nu siger Jesus, at Han er herre over sabbaten.

Vi ser flere gange gennem Det Nye Testamente, hvordan Jesus helbreder på en sabbat og gør mirakuløse ting. I Lukasevangeliet kapitel 13 vers 10 og frem står der, hvordan Han lægger hånden på en kvinde, som har været krumrygget i 18 år, og sygdommens ånd forlader hende. Det sker på en sabbat, hvilket var et kæmpe problem, fordi det ikke var tilladt. Farisæerne går efter Jesus, men Jesus vender det om og siger, at de selv løsner deres okser eller æsler fra kryppen, når de har brug for mad. Jesus siger også flere steder, at vi må arbejde, mens det er dag. Han sender disciplene ud for at helbrede de syge, uddrive dæmoner og forkynde Guds rige, uden at sige, at de ikke må helbrede på sabbaten.

Paulus skriver flere ting omkring sabbaten til de forskellige kristne menigheder, som ikke rigtig hænger sammen med det, der står i Det Gamle Testamente. I Romerbrevet kapitel 14 vers 5-8 siger han: Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Her nævner han, at nogen holder nogle dage, og nogen holder nogle andre dage. Dette er meget interessant, fordi hele det jødiske samfund har været så indspist af Moseloven, og pludselig er Moseloven ophævet, fordi Jesus har fuldført den. Det var derfor, Han sagde på korset: det er fuldbragt. Alt, hvad Moseloven pegede hen imod, det var Jesus Kristus. Jesus havde ingen synd i sit liv, og Han kunne indstille en ny pagt, hvor vi får lov til at leve efter tro og Guds nåde.

I Kolossenserbrevet kapitel 2 vers 16-17 siger Paulus: Lad derfor ikke nogen dømme jer på baggrund af mad eller drikke eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus. Hvor mange tror I ikke, der er blevet dømt, fordi de ikke lige måske tænkte, at de skulle holde sabbat? Der kommer så mange til tro, som ikke er jøder. De holder jo ikke sabbat. Paulus siger også til galaterne i kapitel 4 vers 9-11: Men nu da I har lært Gud at kende, eller rettere er blevet kendt af Gud, hvordan kan I så vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu tjene for dem igen? I overholder dage og måneder og tider og år. Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer. De går tilbage til de jødiske love og regler og dage og ceremonier, og Paulus revser disse galatere.

Det er vigtigt at forstå dette, fordi der er enormt mange også kristne, som i dag tænker, vi skal holde sabbat. Problemet er, at hvis du holder sabbat, som Moseloven foreskriver, så er du nødt til at overholde hele loven. Det vil sige, ikke skrive et bogstav, ikke binde en knude op, ikke sy, ikke flytte en ting mere end maksimalt 1,8 til 2 meter i offentligheden. Alle disse ting gælder dig, hvis du vælger at holde sabbat, som man gjorde i Det Gamle Testamente. Der er også kristne retninger i dag, som siger, at hvis ikke du holder sabbat, så ender du i fortabelsen, fordi man tror, det er et brud på de ti bud. Men hvis blot vi overholder ét af lovene fra Det Gamle Testamente, fordi vi regner med, vi bliver retfærdiggjort af Gud, så skal vi overholde dem alle sammen. Det vil sige, så bliver du ikke længere frelst på grund af nåden, men så bliver du retfærdiggjort gennem loven. Og da intet menneske har kunnet blive retfærdiggjort gennem loven, har du et problem. Kun Jesus kunne det.

I Galaterbrevet kapitel 5 vers 3-6 siger Paulus: Jeg vidner igen for enhver, som lader sig omskære, at han er forpligtet til at holde hele loven. I er afskåret fra Kristus, I, der søger at blive retfærdige ved loven; I er faldet ud af nåden. For af tro forventer vi ved Ånden det håb, som retfærdigheden giver. For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro virksom i kærlighed. Jakob siger det også meget direkte i Jakobs Brev kapitel 2 vers 10: Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle. Vi lever enten under loven eller under nåden.

Mange vil sige, at søndag er en gammel kultdag, der blev indviet til solen, en hedensk dag. Og det er også rigtigt, at i år 321 efter Kristus kom kong Konstantin og sagde, nu holder vi søndag som helligdag. Men der er en lille hage ved det, som er enormt interessant. Når vi læser i Apostlenes Gerninger kapitel 20 vers 7, står der: Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse den næste dag. Den første dag i ugen er søndag. I Første Korintherbrev kapitel 16 vers 2 står der: Den første dag i ugen skal hver især af jer lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først foretages indsamlinger, når jeg er kommet. De foretager indsamlinger i menigheden til Paulus om søndagen, og de bryder brødet om søndagen. Justin Martyr, som levede i år 67, skrev: På den dag, der kaldes søndag, samles alle, fordi det er den første dag, hvor Gud skabte verden, og fordi Jesus Kristus, vores frelser, opstod fra de døde den dag. De kristne fejrer ikke længere udvandringen fra Egypten, som israelitterne gjorde. De fejrer ikke hviledagen, men de kristne fejrer opstandelsen.

Betyder det så, at vi skal holde søndag som hviledag? Nej, det gør det ikke. Det betyder, at de kristne på dette tidspunkt vælger at samles om søndagen. Der er ikke noget forkert i, at du holder hviledag om søndagen, om lørdagen, om fredagen eller nogen som helst anden dag i ugen. Jeg tror personligt, at hviledag er sundt og godt, og hviledag blev skabt for menneskets skyld, fordi vi har brug for at hvile. Men det interessante er, at når vi kigger gennem Bibelen, så siger Jesus netop, at Han er herre over sabbaten. Hvad er Jesus? Jesus er vores hvile. Jesus ønsker, at vi skal lægge alle vores bekymringer og alt, hvad vi er og har, over på Ham. Han ønsker at bære det for os. Han ønsker at give os en fred, som er større, end noget menneske forstår.

Hvad vil du helst? Holde en dag, hvor du holder en religiøs hviledag, eller kunne lægge alle dine bekymringer over på Ham? Hvad tror du giver mest hvile? Jeg vil helt klart vælge at have Jesus Kristus som min hvile i mit liv. Før måtte du ikke begære din næstes hustru, men nu, hvis bare du tænker på det, så er det en synd. Før skulle du holde en hviledag om ugen. I dag skal Jesus være din hvile hver dag. Det betyder ikke, du skal holde en fysisk hviledag, hvor du ikke må gøre noget hver dag, men det religiøse gør Jesus op imod. Du kan godt holde en hviledag, hvor du ærer Jesus og ophøjer Ham, og selvom du måske endda er på arbejde, kan du godt herinde virkelig opleve Guds fred, opleve Guds hvile. En tur i bilen på vej til og fra arbejde kan give dig så meget mere hvile end hvis du holder ti eller tyve sabbatter efter den gamle lov.

I Johannes kapitel 14 vers 27 siger Jesus: Fred efterlader jeg jer. Min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Det er da den største hvile, vi kan få. I Salmernes Bog står der igen og igen om hvile. Til hvilens vande leder Han mig. Gud ønsker, vi skal hvile i Ham. Der er mennesker, som ikke har særlig travlt, men de kan blive så stresset over, at de har to ting, de skal den dag. De har ikke hvile i livet. Så er der mennesker, som hele dagen er booket op, og du kan ikke ane bare skyggen af, at de tænker, de har for meget. Dybt inde er det et spørgsmål om, har vi hvilen herinde? Har vi Guds hvile herinde i det, vi laver? Jo mere vi forstår at sabbaten er hver dag og er herinde, pludselig får vi langt mere overskud.

Vi skal ikke søge hvilen, men vi skal søge Jesus, for Han er hvilen. Han er freden. Han er den kærlighed, som fylder dig op. Søg først Guds rige og Hans retfærdighed, så får I alt det andet til gave. Hvis nu vi dropper at søge Gud for alt det, der frustrerer os, men bare ophøjer Jesus for den, Han er, og priser Ham, fordi Han har styr på tingene, og du behøver ikke have et svar hverken i dag eller i morgen, så jo mere du viser Gud, at du har tillid til Ham, vil du opleve, at hvilen simpelthen tager bolig i dig. I Matthæusevangeliet kapitel 11 siger Jesus: Kom til mig, I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde let.

Prøv engang at gøre det, hvis ikke du har prøvet det. Sæt dig ned, læg hånden ud til siden og sig: Jesus, tag min hånd. Lad os sidde sammen, bare dig og mig. Tak Jesus, fordi du tager min hånd nu. Tak, fordi jeg skal hvile i dig. Tak, fordi jeg ikke skal gå alene. Tak, fordi jeg behøver ikke at bekymre mig om min fremtid. Jeg behøver ikke at bekymre mig om i morgen. Jesus er min fred og min hvile, og depression findes ikke i mit liv og kommer aldrig nogensinde til det, fordi Guds kærlighed er så mægtig og så stor. Sabbat er supervigtigt, at vi forstår, hvad sabbaten er, og at Menneskesønnen er herre over sabbaten, og at loven er blevet indskærpet så meget, at i dag er det sabbat hver dag. Jesus er din fred hver dag. Du skal søge Ham hver dag, og det er ikke nok at sige, jeg har bedt en aftenbøn. Han skal være centrum i dit liv. Han skal være den fred, som følger med dig, uanset hvor du går. Må hvilen og må sabbat og alt dette aldrig gå hen og blive et religiøst ritual for nogen af os, men må det blive en livsstil, at vi går med Guds hvile. Ordet sabbat betyder faktisk hvile. Derfor kan man roligt sige, jeg ønsker at gå med Guds sabbat i mit liv hele vejen.

Citat fra undervisningen: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.

Relevante søgeord: sabbat – hviledag – ti bud – Jesus hvile – Moseloven – nåde – søndag – religiøs frihed – kristen frihed – Guds fred – hvile i Kristus – sabbatsregler – opstandelsen – gammel pagt – ny pagt