Undervisningen handler om et af de mest omdiskuterede emner i kristen sammenhæng: Guds nåde og Paulus’ “torn i kødet”, sådan som det beskrives i Andet Korintherbrev kapitel 12. Der læses fra 2 Kor 12,1-10, hvor Paulus fortæller om syner og åbenbaringer, om at være bortrykket til den tredje himmel og paradis, og om hvordan der for at han ikke skulle blive hovmodig over de store åbenbaringer “blev givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig”. Mange kristne har brugt det afsnit til at forklare, hvorfor ikke alle bliver helbredt, og hvorfor vi må forvente at have vores egen “torn i kødet”, ofte forstået som sygdom, som vi bare må lære at leve med. Underviserens navn her forklarer her om, hvorfor det er vigtigt at se på hele konteksten og på resten af Bibelen, før vi konkluderer, hvad den her torn faktisk er, og hvad det betyder, når Gud siger til Paulus: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”
Først peges der på, at Paulus beskriver sig selv i tredje person som “et menneske i Kristus”, der for 14 år siden blev rykket bort til den tredje himmel og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. Han forsøger ikke at fremhæve sig selv som superåndelig, men fortæller ærligt om, hvor voldsomme åbenbaringer han har fået, og hvordan det kunne have fristet ham til stolthed. Han var tidligere en højt respekteret mand i jødedommen, skriftkyndig, nidkær for loven og kendt for at forfølge de kristne med voldsom iver. På vejen til Damaskus møder han Jesus i et stærkt syn, bliver slået til jorden, mister synet og får fuldstændig vendt op og ned på sit liv. Fra at være forfølger bliver han efterfølger, og senere bruger han tre år i en slags “ørkenperiode”, hvor han er alene med Gud og får ekstremt meget åndelig indsigt og åbenbaring.
Der tegnes et billede af, hvordan sådan en mængde åbenbaringer naturligt kunne få et menneske til at føle sig “over” andre. Man kan næsten høre tonen: “Jeg har mødt Gud på en måde, som de andre ikke har, jeg har fået noget særligt.” Undervisningen bruger hverdagsbilleder, som når den ene ægtefælle kommer hjem fra et seminar fuld af nye idéer og siger til den anden: “Nu skal du høre, nu skal vi gøre sådan og sådan”, og den anden bare tænker: “Slap nu lige lidt af.” Pointen er, at selv åndelige åbenbaringer kan fodre stolthed, hvis vi ikke er opmærksomme. Derfor nævner Paulus, at tornens funktion var, “for at jeg ikke skulle blive hovmodig”, og at den omtales som en engel fra Satan, der slog ham. Det lyder provokerende, for hvordan kan Gud tillade, at en Satans engel slår en af hans stærkeste tjenere?
Her bliver der sat fokus på, hvad “torn” i Bibelen typisk bruges om. I Fjerde Mosebog kapitel 33 advarer Gud israelitterne om, at hvis de ikke driver landets indbyggere helt bort, vil de, der bliver tilbage, blive “en torn i øjet og en brod i siden på jer” og ligge i krig med dem i det land, de skal bo i. Billedet handler om fjender og modstandere, der bliver ved med at plage, irritere, presse og bekæmpe Guds folk. Undervisningen peger på, at Bibelen ikke siger, at tornen i kødet er sygdom, og at vi faktisk ikke ved konkret, hvad tornen var, men at sammenhængen og brugen af torn-billedet mange andre steder peger mere i retning af vedvarende forfølgelse og modstand end fysisk sygdom. Paulus’ liv vidner om det: piskeslag, fængsel, skibbrud, falske brødre og konstant pres, der fulgte ham, fordi han gik forrest for evangeliet.
Samtidig trækkes Jakobsbrev kapitel 4 ind, hvor der står, at Gud står de hovmodige imod, men giver de ydmyge nåde, og at vi skal underordne os Gud og stå djævelen imod, så vil han flygte fra os. Der peges på, at hvis Paulus havde fuldt ud forstået og praktiseret ydmyghed fra starten, havde der ikke været samme behov for en “torn”. Det betyder ikke, at Gud er ond, men at nåden også kan have en opdragende side, hvor Gud bruger modstand til at holde os små i os selv, så vi ikke tager æren, men lader Ham få den. Der ligger derfor en advarsel til os: hvis vi ikke selv vælger ydmyghed, kan Gud tillade pres og modstand, der banker stoltheden i bund, indtil vi forstår, hvem der er Gud, og hvem der bare er menneske.
Undervisningen går derefter ind i selve sætningen “Min nåde er dig nok”. Den bliver tit brugt som et slags “åndeligt plaster”, hvor man trækker den frem for at forklare, hvorfor ting ikke ændrer sig. Her forklares nåden som mere end bare “du får lov at komme i Himlen”. Der tales om nåde som et juridisk ord fra retssalen, hvor man står dømt, men beder dommeren om nåde: “hav nåde med mig, lad mig slippe fri, selvom jeg ikke fortjener det.” Den nåde, Gud viser, er, at Han i Jesus både er fuldt retfærdig og fuldt kærlig: Han lader ikke synden passere, men lægger den over på Jesus, og lader os gå fri. Det er den nåde, vi frelses ved, og det er den nåde, der stadig virker i vores liv, når vi falder og rejser os igen.
Men nåden er mere end bare tilgivelse; den er også kraft. Der peges på, at når Gud siger “min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”, så kobler Han nåde og kraft sammen. Nåde er ikke en sovepude, hvor vi siger: “Fint, jeg er frelst ved nåde, nu kan jeg leve, som jeg vil.” Nåde er Guds kraft til at leve anderledes, handle på Ordet og gå ud i tro. Der bruges eksemplet med Paulus og Silas i fængsel, hvor de, selvom de bliver slået og lænket, vælger at synge lovsange midt i natten. De gør det ikke, fordi det føles fedt, men fordi de forstår Guds nåde og vælger at handle på den. Resultatet er, at Gud griber ind, fængslet ryster, dørene åbner, og fængselsbetjenten og hele hans husstand kommer til tro.
Der lægges stor vægt på, at tro og nåde hænger sammen med handling. Det er ikke nok at sige “jeg tror på Gud”, hvis det aldrig får konsekvenser i hverdagen. En tro uden handling er en død tro. Når vi handler på det, Gud siger, når vi bekender Jesus og går ud der, hvor vi faktisk risikerer noget, er det der, nåden bliver synlig som kraft i vores svaghed. At Guds nåde er nok, betyder ikke “du må leve med al modstand uden håb”, men at uanset hvor magtesløs du føler dig, er Hans kraft til stede i situationen, når du vælger at stå fast på Hans ord og blive i lydighed.
Undervisningen taler også om Guds nåde som noget, der opdrager og former os. Den beskrives som en kærlig, men konsekvent opdragelse, hvor Gud tager os ind som sine børn og lærer os, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. Ligesom god opdragelse ikke handler om at tryne et barn, men om at give det vaner og karakter, det vil takke for senere, sådan arbejder Guds nåde på vores indstilling, sprog, reaktioner og valg. Nåde gør ikke bare vores fortid ren; den gør også vores nutid og fremtid anderledes, ved at vi lærer at leve i hellighed, bøn, tilgivelse, kærlighed og lydighed. Når vi ser tilbage, kan vi ofte se, hvordan Guds nåde i praksis har “sat os i skole” gennem både gode og svære perioder.
Der bliver også stanset ved den sætning, Gud siger til Paulus: “For min kraft fuldendes i svaghed.” Det forklares som, at Guds kraft først for alvor kan ses, når vi træder et skridt tilbage og lader Ham komme til. Hvis vi hele tiden forsøger at styre, planlægge, kontrollere og selv have æren, kommer vi til at stå i vejen for det, Gud vil gøre. Der bruges blandt andet historien om Moses, der skulle slå på klippen, så der kom vand, og hvor han i stedet for at pege på Gud kom til at gøre det til “se, hvad jeg kan”. Det kostede ham dyrt. Pointen er, at Gud ikke er imod, at vi tager lederskab eller går foran, men Han vil ikke dele æren med menneskelig stolthed. Derfor kalder Han os til at leve på en måde, hvor vi kan sige: “Følg mit eksempel”, men samtidig vide i hjertet, at alt, hvad der lykkes, skyldes Hans nåde.
I anden del af undervisningen kobles “torn i kødet” direkte sammen med forfølgelse og modstand, som altid følger, når nogen vælger at stikke næsen frem og gøre Guds vilje. Der fortælles erfaringer fra tjeneste med udfrielser, hvor dæmoner igen og igen afslører, at deres formål er at stoppe mennesker i at gøre Guds arbejde, ødelægge dem og slå dem ihjel. Det gør ondt at være i front, men der opmuntres til at se modstanden som en bekræftelse på, at man er på rette vej. I stedet for at lade sig knække opfordres der til at bevare glæden midt i kampen, ligesom Paulus, der kunne glæde sig over at være værdig til at blive forfulgt for Jesus’ navns skyld.
Der bliver også sat ord på forskellen mellem forfølgelse i vestlige lande og i lande som Iran eller dele af Asien. I nogle lande kommer forfølgelsen udefra, fra myndigheder, systemer eller andre religioner, og det får ofte de kristne til at stå tættere sammen, søge Gud intenst, bede, lovsynge og holde fast i det vigtigste: at lede mennesker til Jesus. I vesten beskrives en anden slags forfølgelse, hvor kristne ofte bekæmper hinanden med ord, bagtalelse og hårde kommentarer, især på sociale medier, og hvor modstanden kommer indefra menigheden i stedet for udefra. Det kobles tilbage til stoltheden: hvor der ikke er ydre pres, glemmer vi let at holde os ydmyge og hellige, og så bruger vi energien på at “skyde på” andre kristne i stedet for at støtte dem.
Til sidst understreges det, at Guds nåde aldrig må bruges som undskyldning for passivitet eller som forklaring på manglende helbredelse, hvis den dybe pointe i teksten er, at Guds kraft bæres igennem forfølgelse og modstand, ikke at Gud sender sygdom for at tryne os. Det fremhæves, at hele summen af Guds ord tegner et billede af en Gud, der ønsker at helbrede, forsørge, beskytte, lede og oprejse. Derfor giver det ikke mening at tro, at Han både vil helbrede og samtidig selv slå os med sygdom for at holde os nede. Torn i kødet forstås derfor bedst som et stærkt billede på vedvarende forfølgelse og pres, som Gud ikke nødvendigvis fjerner, men hvor Han giver nåde og kraft til at stå igennem, så alt æren går til Ham. Spørgsmålet til tilhøreren bliver, om vi vil vælge ydmyghed, handle på troen, være villige til at møde modstand og alligevel holde fast i, at Guds nåde er nok, fordi Hans kraft bliver tydeligst, når vi selv er svage.
Citat fra undervisningen: Guds nåde er ikke en sovepude, men kraft til at leve i lydighed midt i modstanden, så det er Ham og ikke os, der får æren.
Relevante søgeord: Guds nåde – torn i kødet – Paulus’ svaghed – åbenbaringer fra Gud – forfølgelse for troen – åndelig kamp – ydmyghed og stolthed – liv i hellighed – handle på tro – Guds kraft i magtesløshed – opdragelse i nåde – kristen efterfølgelse – modstand og prøvelser – åndelig vækst – udfrielse og frihed – helbredelse og tro
