Åbner i en ny fane

Tro, håb og kærlighed

Tro, håb og kærlighed

Tro, håb og kærlighed

Tre citater fra undervisningen d. 23 apr, 2025

Tro er aktiv tillid – ikke følelser eller intellekt, men dyb overbevisning om, at Gud holder sine løfter.

Håb er fast forventning baseret på Guds løfter – ikke ønsketænkning, men sikkerhed om det, Gud har sagt.

Kærlighed er ikke en følelse, men en substans, en selvopoffrende handling uden forventning om gengæld.

Kort beskrivelse af undervisningen

Andreas Slot-Henriksen underviser om tro, håb og kærligheds dybe betydning – og hvordan de udgør fundamentet i kristen livsførelse. Han forklarer, hvordan troen handler om aktiv tillid og overbevisning, håbet om fast forventning og kærligheden om villig, selvopoffrende handling. Han gør op med overfladisk brug af ordene og stiller skarpt på, at alt bygger på Guds løfter og karakter – ikke på følelser eller ydre omstændigheder. Gud er kærlighed, og det, der driver vores liv, må altid være kærlighed, ellers mister både tro og håb deres kraft og mening. At leve i lydighed, at handle i kærlighed og at bære Guds løfter med fast tillid kendetegner hele den kristne vej.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/VZVEU7IueA0

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Tro, håb og kærlighed'

1. Korinterbrev 13,1-13:
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg kun en rungende malm eller en klingende bjælde. Og har jeg profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kunskab, og har jeg al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden er ikke pralende, den bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, bliver ikke opbragt, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op; men profetiske gaver, de skal forgå, tungetale, den skal ophøre, og kunskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis og profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Nu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Hebræerbrevet 11,1:
Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.

1. Petersbrev 1,3:
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

1. Thessalonikerbrev 1,2-3:
Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Tro, håb og kærlighed'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om de tre centrale begreber tro, håb og kærlighed, som ofte bruges som floskler eller dekorative ord, men som rummer en langt dybere betydning, end de fleste er opmærksomme på. Han starter med kærlighedens højsang fra 1. Korinterbrev kapitel 13, hvor alt andet bliver intet værd, hvis ikke kærligheden følger med: “Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg som et rungende malm og en klingende bjælde. Om jeg så har profetiske gaver og kender alle hemmeligheder, og ejer alt kunskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, den bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, bliver ikke opbragt, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Men profetiske gaver, de skal forgå, tungetale, den skal ophøre, og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis og profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Nu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” (1. Korinterbrev 13,1-13)

Tro bliver normalt brugt som et udsagn om, at man tror eller håber, men Slot-Henriksen udfolder tro fra sit græske grundord “pistis” som tillid, overbevisning, trofasthed, lojalitet, pålidelighed, sikkerhed og løfter. Det fører til spørgsmålet: Har Gud den slags tillid fra sit folk? Troen skal være karakteriseret af lojalitet, tillidsfuldhed og fast overbevisning, hvor Gud kan regne med en. Håb betegnes fra græsk som “elpis” – en fast forventning, ikke ét løst håb, men en sikker forventning om, at Gud holder, hvad Han lover: “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke kan ses.” (Hebræerbrevet 11,1)

Håb og tro hænger tæt sammen, for uden den faste forventning om, at Gud gør, som Han lover, bliver troen svækket og utilstrækkelig. At håbet er levende er Guds gave: “Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.” (1. Petersbrev 1,3) Troen handler om nuet, mens håbet peger på fremtiden og bevarer udholdenhed og styrke. Hvor tro er, er håb – og hvor håb er, må troen nødvendigvis løftes.

Kærlighed gennemgås som det, der gør hele forskellen. Kærlighed er ikke bare følelse, men substans, en viljeshandling, hvor man bevidst sætter andres bedste før sit eget og handler selvopofrende for andre uden at forvente gengæld. Han illustrerer syv former for kærlighed fra græsk kultur, men peger på, at Bibelen taler om “agape” – den uselviske, selvopofrende kærlighed. Aldrig må motivationen for handlinger være søgen efter anerkendelse eller tilfredsstillelse af egne behov, men en trængsel for at tjene og ære Gud.

Troen fører til handling; tro uden handling er ikke tro. Det er intet værd at erklære, at man tror, hvis det aldrig udtrykkes i handling – og hvis handlinger ikke bærer kærlighedens karakter, mangler de værdi. Gud elsker ikke bare; Han er kærlighed, og det må være grundlaget for alt. Tro, håb og kærlighed går således i spænd: “Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus.” (1. Thessalonikerbrev 1,2-3) Når kærligheden daler, dør motivation til tjeneste, og så tabes formålet med alt, hvad der gøres.

Han pointerer, at det er nødvendigt at kende Guds ord og løfter for at kunne stå i håb og handle i tro – at levende kristendom kun findes, hvor alt hviler på skriften og drives af kærlighed. At have denne faste tillid, tro og kærlighed gør fælleslivet stærkt og skaber mod til at tage nye skridt i lydighed overfor Gud, selv når det er svært eller ydmygende. Alt må drives af den selvopofrende kærlighed og aldrig af egennyttig motivation. Gud ønsker at give et hjerte, der elsker på trods af, og det er netop igennem denne bevægelse – at tro, håb og kærlighed bringes sammen i praksis – at det kristne liv bliver frugtbart og meningsfuldt.

Citat fra undervisningen: “Troen må føre til lydighedshandlinger – uden lydighed er tro død.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Tro, håb og kærlighed’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Tro, håb og kærlighed'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Tro, håb kærlighed.

Øhm, det er simpelthen øh, jeg tror for rigtig rigtig mange, der er det blevet sådan helt floskelt.

Tro, håb og kærlighed. Vi kan købe halskæder med tro, håb og kærlighed. Vi kan alt med tro, håb og kærlighed. Det er helt fantastisk. Verden har taget det som yes, det er bare godt. Og tro, håb på kærlighed, det er også nogle rigtig, rigtig gode værdier. Det er nogle vildt fede værdier. Men hvad ligger der egentlig i det? Hvad ligger der i tro, håb og kærlighed? Og hvad skal vi bruge det til?

Øhm, jeg er simpelthen nødt til at starte med at læse fra Korinterne 13, hvor det står: “Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg som et rungende malm og en klingende bjæ. Om jeg så har profetisk gaver og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit og øh giver mit og legemet hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det bare intet.

Kærligheden er tålmodig. Kærligheden er mild. Den misunder ikke. Kærligheden praler ikke. Bild sig ikke noget ind.

Den gør intet usømmeligt. Søger ikke sit eget. Hisser sig ikke op. Bærer ikke n.

Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå. Tungetale den skal forstumme og kundskab den skal forgå for vi erkender stykkevis og vi profeterer stykkevis med når det fuldkomne kommer skal det stykkevis forgå. Da jeg var barn talte jeg som et barn. Forstod jeg som et barn? Tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflag jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl i en gåde. Men der skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men der skal jeg erkende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver der tro, håb, kærlighed disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Øj, man skulle næsten tro, det var et bryllup, det her.

Øh, men det er jo fantastisk, at kærligheden er, som der står, størst af alt er kærlighed, men ikke desto mindre så hænger det uløseligt sammen. Og jeg tænker, lad os lige tage, hvad er det egentlig ordene betyder? Hvad betyder tro?

Fordi vi bruger det igen, det er blevet sådan en floskel. Ja, men tror du det?

Jeg tror det. Og ordet tro, det kommer faktisk fra det græske pistis og har en helt enorm dybde, hvor man bare tænker, wow. Selvfølgelig betyder det tro, men det betyder også tillid.

Det betyder tillidsfuldhed. Det betyder overbevisning, trofasthed, loyalitet, pålidelighed, sikkerhed, garanti eller løfte. Så jeg spørger lige dig, når du tror på Gud, har han så din tillid?

Har han din tillidsfuldhed? Har du en fast overbevisning? Har du trofasthed? Eller er du utro? Har du loyalitet overfor din himmelske far? Er du pålidelig? Kan han være sikker på dig?

Tør du at give et en garanti eller et løfte for at du bliver i hans farv? Når man ser troen på den måde, wow, så bliver det lige pludselig fuldstændig mindblowing på en helt anden måde. Så er det ikke bare den her overfladetro, men så er der pludselig dybde i det.

Og det, jeg tror det er rigtig vigtigt at ordet tro, der skal vi huske på at det kan man faktisk også bruge som en har du været tro mod en anden? Har du været i tro mod din ægtefælde? Har du været i tro mod det venskab? Altså har du været loyalt? Har du været tillidsfuld? Kunne man regne med dig?

Og jeg har det, jeg ønsker, at min tro skal være der, hvor min himmelske far siger, ah, jeg vidste, jeg kunne regne med ham. Jeg vidste det.

Åh, jeg vidste, han var loyal. Jeg vidste, han var stabil. Jeg vidste, han var, jeg ønsker, min himmelske far skal tænke sådan, når han kigger på mig. Det ville være den tro, jeg vil have.

Ordet håb er lidt specielt, fordi egentlig så hænger det rigtig meget sammen med tro.

Øhm, det kommer af det græske ord elpis.

Og ja, selvfølgelig betyder det håb, det kan man næsten regne ud, men det betyder betyder også forventning, og det betyder tillid til, at noget vil ske. Det betyder faktisk også tro og forventning om, at noget godt vil ske. Vi kender det fra Hebræerbrevet.

Der står faktisk defineret: “Tro er fast tillid til det, der håbes på. Overbevisning om det der ikke kan ses.” Men hvis nu lige ommodificerer en lille bitte smule på det og faktisk tager betydningen ind af håb, så står der, at tro er tillidsfuld overbevisning til det, der forventes. Bevis om det.

der ikke ses.

Wow. Tro er tillidsfuld overbevisning til det der forventes. Bevis om det der ikke kan ses. Og her der er der ikke tale om hvad Gud forventer af dig, men her er der tale om din forventning. Du ved at Gud han har lagt en masse løfter til dig. Du ved, at når du har sagt ja til Jesus, så kan du have en forventning om, at du faktisk bliver frelst den dag, du dør, fordi det er et løfte Gud har. Så ordet håb, det det kommer nogle gange til at virke lidt vagt. Jamen, jeg har da et håb om, at jeg skal frelses en dag. Det har jeg da. Et eller andet sted, så tror jeg da måske nok, jeg skal blive frelst.

Kan godt se ordet håb, det er vagt, når man ser det på den måde. Men når du ved, at Jesus har lovet, at når vi tager imod ham, så bliver vi frelst. Så er det lige pludselig en forventning, der kan lægges ned i vores hjerter. Så troen bliver en forventning om det, vi ikke kan se.

Men fordi han har lovet os det, så kan vi have det her håb, den her tillidsfulde forventning til det.

Kigger vi på øhm kærlighed, så det er jo en meget meget speciel størrelse. Vi har været inde på det mange gange før, men ordet kærlighed har så mange betydninger på græsk.

Øhm. Og jeg har simpelthen, jeg vil lige prøve at illustrere det på en lidt anden måde, fordi normalt så kan vi sætte en masse ord på og sige, det betyder sådan, og det betyder sådan. Men jeg tænker, lad os nu sige, at en kvinde går ned ad gaden, der møder hun en tikker. Hun får kærlighed til den her tikker, men hvilken kærlighed får hun?

Der er de her syv forskellige måder for kærlighed. Ja. Den første måde for det græske ord kærlighed, det hedder Eros.

Og det betyder en passioneret eller romantisk kærlighed. Det kan også være den erotiske, men det betyder, hun går ned ad gaden, hun bemærker tikkeren, og hun får en romantisk tiltrækning, og hun bliver nysgerrig på ham som mand, sætter sig ned og begynder at tale med ham, fordi hun vil lære ham at kende i håb om, at de kan få en seksuel relation.

Filia, det er venskabelig kærlighed. Der går kvinden hen, ser tikkeren, sætter sig ned ved siden af tikkeren og tænker, vi skal have et venskab op at stå. Jeg er faktisk lidt ensom. Jeg kunne godt bruge en ven. Han må også være meget ensom. Han kan også bruge en ven. Vi to, vi danner relation, og så snakker vi sammen som gode venner. Det vil sige, den er altså dobbeltsidet her.

Det vil sige, hun forventer en gensidig venskabsrelation. Hun giver ikke bare, men hun forventer også. Så har vi storke. Det betyder ganske enkelt. Hun går ned ad gaden, hun ser en tikker, og så tænker hun, næ, det er min bror. Hold da op, ham vil jeg holde af. Og så sætter hun sig ned, og så snakker hun med ham som om han var bror, og hun får den her familiær kærlighed til ham og elsker ham som et familiemedlem.

Så har vi kærligheden, der hedder agabe. Agabe det er den selvopofrende øh kærlighed, hvor hun ønsker at give uden at modtage. Så hun ser til hun får nød for ham på hjertet.

tænker, hold da op, staklen må være sulten. Hun går ind og køber et måltid mad, sætter sig ned og deler af sit liv med ham, lytter på ham, tager ham som en bror, giver ham en masse, starter et venskab, men forventer intet til gengæld Ludus.

Hun møder tikkeren, sætter sig ned, smiler, begynder at lave en masse jokes med ham, spreder en masse glæde, har det rigtig sjovt, giver ham en high five og tager afsted igen. Det er den legende kærlighed. Det kan også være den flirtende kærlighed. Så har vi prumakærligheden. Der kommer hun gående.

Og så gæt hvad hun opdager en sikker lige foran sig og så tænker hun stakkelsmand han skal ud af det der. Og inden hun når at ses om så har hun lavet den vildeste. Hun har ringet til en socialrådgiver. Hun har fået fat på et afrosningscenter. Og hun har lagt alle tingene klar. Så hun har simpelthen lige i al kærlighed, fordi hun gerne vil se ham komme ud af det der, så er alting lagt til rette. Det er trauma. Så har vi kærligheden, der hedder Filutia. Der sætter hun sig eller hun går forbi, opdager en tikker foran sig, tænker hm, han kunne da godt give noget til mig, ham der. Det tror jeg da på det.

Jeg har Jeg keder mig. Jeg har brug for nogen, der kan underholde mig. Jeg har brug for også at læsse mit hjerte af til nogen, der gider at høre mig. Det har jeg brug for. Så jeg sætter mig ned, og så snakker jeg med ham, og jeg giver ham bestemt ikke mere, end jeg overhovedet har lyst til. Og jeg har faktisk ikke lyst til noget, fordi det er egentlig mig, der skal have noget ud af det. Så jeg sætter mig ned, og så holder jeg egentlig af ham, fordi jeg gerne vil have noget ud af det. Så jeg viser en kærlighed, der er centreret om mig selv. De syv former for kærlighed er der.

Og jeg tror måske er det meget godt at få det illustreret på den her måde i stedet for bare høre alle de her begreber, fordi det kan være enormt forvirrende. Men den kærlighed, der bliver talt om her, det er gabekærligheden. Det er den selvopofrende kærlighed. Det er der, hvor hun går hen og giver ham et måltid mad, tager ham som en bror, elsker ham, holder af ham og forventer intetur. Og det er helt godt. Så sørger hun for at holde kontakten med, fordi hun vil se ham komme på fode. Hun vil begynde at dele af sin tro. Hun vil begynde at dele sit liv, fordi hun har fået sådan en nød. Så igen, for at dykke lidt mere ned i de forskellige begreber, så har vi tro, som er den aktive tillid til Gud og til hans løfter. Det vil sige, troen er ikke en intellektuel tro, men troen handler om, at selvom din fysiske omstændigheder taler imod det, du tror på, så holder du fast. Det vil sige, når du har den her dybe, dybe tro, så kan du ikke bruge dit intellekt til noget som helst.

Og det kan du ikke, fordi troen skal være 100% baseret på Gud og på Guds løfter. Troen må ikke være baseret på, hvad du har hørt alle mulige andre mennesker sige, men troen skal være baseret på Guds løfter.

Det vil sige, det er ikke baseret på synlige beviser. Det er ikke baseret på følelser, du har indeni, men det er baseret på det her af det Gud siger. Det vil sige, du er nødt til at kende Guds ord. Fordi hvis du ikke kender Guds ord, så ved du faktisk ikke, hvad det er, du skal tro på. Og at sige, at du tror på Gud, men du ikke kender Guds ord, det er at bilde dig selv løgn ind, fordi du har ingen fundament at tro på.

Troen, kan man sige, er nutidig. Troen er her og nu. Troen er det, der sker. Det er ikke kun en forventning om fremtid, fordi der begynder vi at snakke håb. Det er forventning. Men troen er i nuet.

Så står du i en situation lige nu, hvor tingene ser træls ud, hårdt ud. Du mangler både penge, du mangler alt muligt. Du synes, det er træls. Du har ikke mere mad i køleskabet, din løncirkjek den kom ikke ind. Øh, du har lige fået en overfusning af din nabo, som synes du var smad irriterende. Bilen den er i øvrigt også gået i stykker, og der er ikke flere penge på kontoen til at lave den. Og i øvrigt så er din sko gået i stykker, og du har kun det ene par.

Hvordan takler man det? Går man ned med flaget og tænker, åh hov, der røg mit snørrebånd også. Eller tænker man, wow, jeg ved, at min far i himlen, han vil forsørge mig. Jeg ved, at han kommer aldrig, aldrig, aldrig, aldrig for sent. Nogle af jer har nok hørt den før.

Men det gjorde så stort indtryk på mig, at aller allerførste gang jeg valgte at give ind i Guds rige, jeg var 18 år, jeg havde virkelig virkelig virkelig ikke mange penge.

Jeg havde en lejlighed, der kostede 1700 kr. i måneden. Jeg fik 1100 kr. i SU.

Det var sådan pænt dårlig regnestykke.

Øhm, jeg havde et fritidsjob. Jeg sad ved TDCs oplysning. 118. Goddag. Hvad kan jeg hjælpe med? Det var virkelig sjovt. Jeg var den eneste mand, der sad der. Sikke en hønsegård. Nå, men øh det var virkelig underholdende. Og øhm jeg har bare sådan på et tidspunkt, hvor jeg kommer ind i den her kirke, og jeg har bare sådan, du skal give. Og jeg har bare sådan, skal give, jeg har ikke noget at give. Jeg har totalt minus. Jeg lever i den opsparring, som jeg allerede har brugt. Altså come on. Og jeg havde 500 kr. i lommen, og jeg havde bare sådan, du skal gå op og give de der penge. Og jeg havde bare sådan, nej, jeg skal nemlig ikke gå op og give de der penge, fordi jeg gik nemlig rigtig meget i skjorter på det tidspunkt. Tro det eller ej, men det gjorde jeg faktisk.

Og de var altid krøllede. Og alle mennesker kommenterede det.

Og jeg forstår det godt, fordi det var ikke særlig pænt, men altså come on, jeg havde ingen strygjern, så jeg havde de her 500 kr. Og dengang der kostede et stryjern 500 kr. Du kunne ikke købe det til 199 i Netto som i dag. Så jeg skulle have et damstrygejern, og det skulle være godt, fordi Birte skulle synes jeg så pæn ud. Eller Nå, men altså jeg havde en kamp inde i mig selv, for jeg ville så gerne give de 500 kr.

for jeg vidste, det var et rigtig godt formål at give det.

Men jeg skulle have det strygjern, men jeg skulle også give de 500 kr. Og så tog jeg simpelthen en beslutning.

Jeg giver de her penge og så med skjorter skjorter og så kan Birte nok godt lide mig alligevel og så går det hele. Så jeg afleverede de 500 kr. Sagde: “Gud, det er din dagen efter der skal jeg med en gymnasiekammerat hjem og vi skal lave nogle opgaver sammen.” Det skete ellers ikke særlig tit, vi lavede opgaver. Det kunne jeg godt nok flygte fra da. Men altså det skulle vi lige den dag.

Og så vi sidder der og jeg tror faktisk vi kom til at sidde og g eller et eller andet. Det er også lige meget. Men så pludselig så kommer hans søde mor ind.

Hej ved du hvad? Jeg har kommet sådan til at tænke på jeg har et helt nyt damstryjer nede i kælderen. Er det ikke det ikke du har lyst til at få? Hvad du siger til min egen ansigt?

Wow. Tak.

Så i ren tro på, at Gud han havde styr på det, så velsignede han tilbage, da jeg gav de penge. Jeg gav ikke pengene, fordi jeg ville velsignes, men han velsignede mig fordi jeg valgte ham over det materielle. Jeg handlede i nuet, og jeg gik ikke rundt og tænkte 14 dage over, skal jeg give de 500 kr. eller skal jeg ikke give de 500 kr. Skal jeg give de 500 kr. eller skal jeg ikke give de Jo, det skal. Nej, det skal jeg ikke.

Jo, jeg skal. Nej, jeg skal ikke. Men jeg tog en beslutning i nuet. Og det er det tro er. Det er der er ikke noget som helst forkert i at tænke over det og bede over tingene. Men når Gud lægger noget på dit hjerte, og du bare ved, det der, det er bare Gud, det er bare rigtigt det der. Hvad skal du så bruge til at bruge 14 dage til at tænke over det? For at lade djævlen få indpasse i dit liv, så han kan forvirre dig. Det er da helt ærlig dumt. Det kan ikke betale sig. Men det at stå fast og sige, Gud har sagt, og fordi jeg tror, så gør jeg. Og det leder frem til det næste. Tro er skulle gerne føre til lydighed. Tro skulle gerne føre til lydighedshandlinger. En tro uden lydighedshandlinger, det er ganske enkelt ikke en tro. Du kan ikke sige til mig, at du tror på Gud, men du er ikke lydig overfor ham. Så tror du jo ikke på det, han har sagt.

Så sorterer du i det, og du tager det, du godt kan lide, det som er til dig selv. Så er det, at kærligheden ikke længere er agabe, men så bliver det den selviske kærlighed. Hvad kan jeg få ud af det her? Jeg vil elske Gud, fordi jeg vil have noget ud af det. I stedet for jeg elsker Gud af hele mit hjerte, og jeg forventer overhovedet ikke noget tilbage. Jeg vil bare elske ham. Jeg vil bare ophøje ham. Jeg vil bare tro på ham. Og der bang så velsigner Gud tilbage så vildt. Og det er der vores tro vokser. Der står faktisk direkte i Guds ord, at tro er en nødvendighed for at behage Gud. Og det indbefatter alle de ting, jeg nævnte før, som tro betyder.

Der står også, at tro skal bevares hele livet igennem. Det vil sige, din tro, den kan godt pilles fra hinanden. Din tro, den kan godt pilles fra dig. Vi ved det. Vi ved, der står i Åbenbaringsbogen, hvordan der bliver lavet et brev til hver af menighederne, hvor der står blandt andet: “Det jeg har imod dig er din lunkenhed. Hvor er din første kærlighed?”

Og når man kommer ind i en lunkenhed med sin tro og mister sin første kærlighed, så kommer ens motivation for handlingen til at være forkert. Så kommer man til at handle, fordi man har nogle menneskelige ideer bagved, man gerne vil have opfyldt, eller man vil gerne have lidt anerkendelse, eller man gør det, fordi det gør de andre. Og nu har jeg jo fået en position, og så er nødt til at leve op til den. Men hvorfor gør du det?

Er det fordi din tro er så stor, at du elsker Jesus, og du slet ikke kan lade være, eller er det fordi du er kommet ned i en kasse og andre mennesker skulle jo helst ikke se, at du måske ikke er i den kasse, hvor du egentlig var oprindeligt. Og det er så vigtigt at huske på, at troen må ikke dø. Om så du bliver sat i et fællesskab med mennesker omkring dig, som om så det var satanister hele bundtede, så må din tro aldrig dø.

Det er ikke mennesker omkring dig, der skal putte brænde på dit bål, så din ild for Jesus brænder. Det er dig, der skal gøre det. Og jo mere mørke du er, jo mere kan man se, når lyset skinner. Så se at for brænde på dit bål.

Der står, at tro virker igennem kærlighed. Der står i Paulus brev til Galaterne 5:6. For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro virksom i kærlighed. Hvad er så håb for en størrelse?

Ja. Udover hvad ordet håbder, så er det en stærk forventning baseret på Guds løfter og ikke blot på ønsketænkning. Det vil sige, at håb er, at du har en indre overbevisning. En dyb indre overbevisning baseret på Guds ord.

Det vil sige, hvor troen er baseret på nutiden, er håbet eller den faste overbevisning baseret på fremtiden. Så hvis Gud lover dig, at den dag du dør, så kommer du hjem til ham, hvis du stoler på ham. Det er et håb. Det er en fast tillid.

Der står i første Peters brev kapitel 1 vers 3: Lovet være Gud vor herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb i Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Altså han har genfødt os til en fast forventning.

til en levende fast forventning. En fast forventning om, at alt det der står skrevet, det er til dig. Om at alt det han har løfter ind i din fremtid. At han vil velsigne dig og en 1000 generationer fremover, når du bliver i ham. At du står fast på det.

Hvis der står, at du er en ny generation i ham, hvorfor holder du dig så i den gamle generation, som verden gør, i stedet for at gå over i den nye generation, i ham, hvor du er hans skabning og hans fuldt ud valide barn.

Håb, altså fast forventning.

Det giver udholdenhed, og det giver styrke. Så en tro uden det her håb, det vil gøre os svage, fordi vi har ikke noget at se frem til. Vi har ikke noget, der underbygger det. Og det er derfor håb og tro samarbejder helt enormt. Håb kan du ikke have. altså den faste tillid uden at have tro. Og tro kan du ikke have uden at have håb. Men ikke desto mindre så står der at kærligheden er det største. Så hvis kærlighed er det største og tro og håb samarbejder så enormt meget med hinanden.

Wow. Kærlighed er selve Guds natur. Der står faktisk direkte i biblen, at Gud er kærlighed. Han har ikke bare skabt kærlighed, men han er kærlighed. Så dykke ned i, hvad kærlighed faktisk er. Kærlighed er ikke en følelse.

Kærlighed er et løfte. Det er en substans. Det er noget, du kan tage at føle på.

Når der står i Guds ord, at han fryder sig over mig, så skal jeg tage det ind. Så skal jeg takke Gud for det. Så skal jeg prise ham for det. Når Birte siger til mig, at hun elsker mig, så skal jeg tage det ind. Vi er så gode til at vippe den tilbage og sige: “Nå, men i lige måde. Å, jeg elsker dig, skat.

måde. Prøv at stoppe op. Prøv at smage det. Når Gud han siger til dig, “Jeg elsker dig.” Ja, fedt. Du elsker hele verden. Jeg elsker dig. Det er dig, jeg elsker. Det var dig, jeg døde fra. Eller for I kender det.

Til således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enborne. For den hver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv. Ved du godt, at når der står til således elskede Gud verden, ved du at verden det er det græske ord kosmos? Ved du, at kosmos det betyder alt det skabte? Ved du, at du er skabt af ham? De således elskede Gud dig. Det skabte, at han gav sin søn den enbårne.

Wow.

Så tag det ind. Tak Gud for det. Pris Gud for det. Æ Gud for det. Løft ham op.

Tag det til dig. Bliv den som Gud elsker. Bliv hans barn. Gå i tro. Gå i fast tillid. Gå i forventning. Vid at du er arveberettigt efter din himmelske far. Hold da op, mand. Tak for en arv.

Det er da godt nok bedre end at have en rig onkel i USA. Det tror jeg lige på da. Det har jeg i øvrigt ikke. Der står, at hvis vi elsker og viser det, så er vi født af Gud. Der er så mange steder i biblen, hvor Gud er så klar. Jesus, han siger det også. at hvis vi ønsker at følge ham, skal vi lægge alt vores eget ned. Og kærligheden skal være det, der driver os. Sådan er det hele vejen igennem. Hvis ikke kærligheden driver os, så har vi et problem, fordi kærligheden er det vigtigste.

Øhm, jeg kunne godt tænke mig lige at tage fat i Paulus. Han skriver til menigheden i Tessaloniki og øhm det han husker, det han ser ved Tessaloniki. Jeg vil lige prøve at læse, hvad hedder det, kapitel 1, vers to til tre. Der står: Vi takker altid Gud for alle jer, når vi nævner jer vor bønner eller når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt overfor Gud og far. Mindes jeres gode gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor herre Jesu Krist. Jeg vil lige prøve at læse den, hvor vi tager de græske ord med betydningen. Der står: “Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vor bønner og uophørligt overfor eller Gud og far mindes jeres gerninger i tillidsfuld overbevisning.

jeres arbejde i uselviskhed og jeres udholdenhed i fast forventning til vor herre Jesus Kristus.

Wow. Lige pludselig giver det en helt ny dimension. Her taler Paulus netop om troen, om håbet, om kærligheden, hvordan de hænger sammen, og hvordan han ser, at de udfører arbejdet.

Og det er så vigtigt igen, det er ikke gerninger, der frelser. Men hvis vi tror, at vi kan have en tro uden at det afføder nogle tegn, nogle gerninger, nogle under og mirakler, der står, det er tegn, der skal følge os. Hvor meget er det så værd? Disse tegn skal følge dem, der tror. Med fuldmagt fra mig skal det. Så kommer hele ramsen af at drive dæmoner ud og tale i tunger og alle de her ting. Wow.

Det skal følge efter helt naturligt. Det skal ligge så dybt i os, fordi vi ved, vi har en tillids, en fast tillid til, at når vi beder, så sker der noget, fordi det har han lovet. Fordi vores tro er i orden. Vores håb er i orden.

Øhm. Igen, hvis vi tager til Thessalonik til Thessalonikerne igen, kapitel 5 vers 8 til ni. Vi der tilhører dagen skal være ædru og iføre os troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som hjelm. For Gud har bestemt os til at rammes af hans vrede. Eller Gud har ikke, det er ret vigtigt, ikke? Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor herre Jesus Kristus. Og igen tager vi lige vers otte, de her ord og skifter ud med den oprindelige tekst, så står der: “Men vi som hører dagen til skal være æru, og ifør os tillidsfuld overbevisning og uselviskhed som brynje og fast forventning om frelse som hjelm.”

Og det er så vildt, fordi når man læser det her, som både igen indbefalter tro, håb og kærlighed, så taler han om en brynje. Og jeg ved ikke om I kan huske andre steder i biblen, hvor der står noget om brynjen i Efeserne seks. I fører jer Guds fulde rustning.

Men det der er det underlige det er her der taler Paulus om troen og kærligheden som brynje. Men i Efeserne 6 der taler han om retfærdighedens brynjer. Giver det mening? Hvorfor skal vi have to forskellige slags brynjer på? Det skal vi heller ikke. Men Gud han er bare smart. Og det er det jeg elsker ved biblen, som er så fantastisk.

Fordi hvis vi læser Paulusbrev til Romerne kapitel 10 vers 9 til 10 og lige putter de her fantastiske betydninger ind, så står der: “For hvis du med din mund bekender, at Jesus er herre og i dit hjerte har tillidsfuld overbevisning og loyalitet og alle de her andre ting, som det betyder, om at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet har man tillidsfuld overbevisning til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Så med hjertet har man retfærdighed. Hvad var det, han sagde, der var brynjen? Han sagde retfærdighedens brynje. Det er det der står i Efeserne seks. Men her stod der troen og kærligheden som brynje. Wow.

Så det vil sige igen, så hænger det bare totalt sammen hele vejen igennem, at den her tillidsfulde overbevisning, det er det, der gør os retfærdige, når det kommer fra hjertet.

Og når vi står som retfærdige, så er det vi kan iklæde os retfærdighedens brynje.

Igen Paulus brev til Kolossenserne. Vi takker altid Gud vor herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer. For vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og om jeres kærlighed til alle de hellige udsprunget af det håb, som venter jer i himlen. Det har I hørt om i sandhedens ord evangeliet, som nu er hos jer, sådan som det i hele verden bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer fra den dag, I hørte om det og lærte Guds nåde at kende i sandhed. Og igen, hvis vi lige tager og putter de her fantastiske ord ind i det.

Vi takker altid Gud vor herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer. For vi har hørt om jeres tillidsfulde overbevisning til Kristus Jesus og om jeres uselke uselviske kærlighed til alle de hellige alle de hellige udsprunget af den forventning, som venter jer i himlen. Wow.

Den tillidsfulde overbevisning, den uselviske kærlighed og den faste forventning, den vil jeg have skal herinde. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at det der driver min relation til Jesus, det er den tro, det er det håb, og det er den kærlighed. Og må det altid være kærligheden, den selvopofrende kærlighed, der driver vores værk. Jeg har mødt mennesker igen og igen og igen i flere forskellige kirker, som for eksempel står i en profetisk tjeneste, og pludselig får de at vide, du kan ikke profetere mere, fordi og så bliver man fuldstændig forslået og ked af dig og alt muligt andet. Hvorfor?

fordi man havde brug for at rejse sig, så man blev set, fordi ens motivation var forkert. Det blev ikke gjort i kærlighed til mennesker, men det blev gjort i kærlighed til Jeg har lige brug for et skulderklap. Jeg har set mange sårede mennesker. Jeg har set mennesker, der har været profeter i 30 år måske i en kirke, 40 år måske i en kirke, og pludselig en dag fået at vide, det kan du ikke komme til længere. Og i stedet for at tage det som en, åh Gud, hvor bliver det bare fedt, alle de mennesker, jeg skal ud og give kundskabsord og profetier og alle mulige andre steder, åh hvor bliver det godt.

Så bliver det bare, nu er jeg bare vred på den der kirke. Fordi motivet har været forkert.

Og det er uanset hvilken opgave vi står i, uanset hvilken tjeneste vi står i, uanset hvad vi gør i vores liv, hvor Gud åbner nogle døre, hvor vi får lov at gå ind, hvis ikke det bliver gjort i kærlighed til dem, du er sammen med, så har du misforstået din opgave. Og det er derfor, den uselviske og selvopofrende kærlighed er større end alt andet. Det er den, der skal drive det. Og det er den, der gør, at du får mod på at opbygge din tro og opbygge den faste tillid. Det er, når du får lov at gøre det i kærlighed. Og det du så vil få lov at opleve, når du gør det i den useliske kærlighed, det er, at du faktisk får en ægte kærlighed til mennesker, hvor du tænkte, hold da op, hvor kom den fra? Mennesker du før ville have tænkt, kommer aldrig til at være sammen med dem, kommer aldrig til at ske. Vores kemi kan slet ikke fungere sammen. Næ, næ, næ, næ, næ, næ.

Pludselig så står du og holder af dem, fordi Gud har givet dig et hjerte, der elsker på trods af et hjerte, der elsker det uperfekte. Et hjerte, der handler om, at Gud ønsker at møde mennesker, men han ønsker at bruge dig som et værktøj. Det er den kærlighed, vi skal hen til, og det er der, vi skal bruge håbet og troen, som bygger os op. Men hvis ikke vi bruger troen, så vokser den ikke, og så kommer vi til at stå stille. Hvis ikke vi kender Guds ord om, hvad han har løfter til os, så står håbet stille. Derfor er vi nødt til at kende Guds ord. Derfor er vi nødt til at læse det. Derfor er vi nødt til ud fra, hvad vi læser, og så gå i tro på det, vi har læst. Der står i Guds ord, og det giver mig en fast forventning. Så nu går jeg ud på vandet i tro, og jeg gør det, fordi jeg ønsker at elske de mennesker, som Gud sætter ind i mit liv. Hvis du ønsker at træne det profetiske og sætter dig ned på gågaden, whatever, og Gud sender en person hen til dig, som du kan få lov til at prøve at give et kundskabsord, hvis du gør det, fordi hey, så kan jeg rejse mig op i min tjeneste. Det er bare fed. Glem det, pomfrit. Glem det.

Men hvis du i ydmyghed sætter dig ned og tænker, okay, hvis jeg nævner et profetisk ord, det bare slet ikke var rigtigt og bliver fuldstændig latterlig gjort, så gør jeg det, fordi jeg elsker dig, Jesus og fordi min kærlighed skal være så meget større, at det er okay at blive grint af. Det er okay at blive fuldstændig latterliggjort. Jeg hørte på et tidspunkt en gut, der kom med et vidnesbyrd. Han fortalte, han havde været ude på gaden og bed for mennesker.

Og han var sådan en, som han kunne sætte sig derhjemme inde og sige, okay, Gud, hvem skal jeg møde? Så fik han et navn.

Hvad fejler personen, eller hvad er der galt med personen? Så fik han sygdom, han fik alt muligt andet. Han fik hvilken farve bukser de havde på, hvilken butik han skulle møde dem foran.

Og på den måde så havde Gud tilrettelagt det. Så gik han ud, og så stoppede han mennesker og spurgte: “Undskyld, hedder du øhm hedder du Camilla?” Ja, det gør jeg. Hvor vil du det fra? Har du migræne? Hvad? Hvor vil du? Har du Er du min læge eller hvad?

Og så spørger han, ved du hvad, Gud han har talt til mig. Han ønsker bare så meget at møde dig. Må jeg få lov til at bede for dig? Men så oplever han på et tidspunkt at han går ud, og så går han hen til en kvinde og siger: “Undskyld, hedder du Karen?”

Næ. Nå. Øh. Nå. Okay. Har du ondt i dit knæ? Næ. Hvorfor spørger du om det? Nå, det gør jeg, fordi at det sagde Gud til mig. Nå, jamen det var så nok ikke lige Gud, der sagde det. Hej. Hej.

Og han tænkte, hvad er det her for noget? Hvad sker der? Han tænkte, jeg må simpelthen have hørt forkert. Dagen efter, hvor han går afsted, han får navn, han får alt det her, han stopper en mand, siger: “Undskyld, øh, hedder du, hedder du Jones?” Ej, det gør jeg godt nok ikke.

Nå. Øh, har du har du problemer med tarmene? Ej, ligner en der går og prutter hele dagen. Nej, det tror jeg ikke lige jeg har da. Nå. Og han bliver bare dybt frustreret. Og så siger han: “Gud, hvad er det her for noget?

Hvorfor?” Og svaret er, fordi jeg vil se, om du også går næste gang. Og det gør du kun, hvis din motivation er rigtig.

Hvis dit hjerte er rigtigt, hvis dit håb og din tro er på plads. Og jeg lover dig for, at har du styr på dit hjerte, så rejser Gud dig op i den tjeneste, du kommer til at stå i. Du behøver ikke engang søge den. Du skal bare gå, og han åbner dørene for dig. Det er den Gud, vi tjener. Det er den Gud, der er trofast. Det er den Gud, vi kan regne med, fordi han er loyal overfor os. Han er tillidsfuld over for os. Han elsker os med en uselvis kærlighed. Og han ønsker, at du skal genkende det tilbage til ham.

Amen.

Luk