Åbner i en ny fane

Hvor snæver er porten til himlen?

Hvor snæver er porten til himlen?

Hvor snæver er porten til himlen?

Tre citater fra undervisningen d. 2022-03-02

Gå ind ad porten, men bliv på vejen – vejen er Jesus, ikke din titel eller din indsats.

et er ikke nok at sige “Herre, Herre”; frugten skal pege på Jesus og give Ham æren.

Afguder kan være alt, også gode ting, når de stjæler fokus fra Jesus.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder Jesus’ kald til at gå ind ad den snævre port og blive på den smalle vej i hverdagen. Der peges på afguder som penge, fitness, karriere og endda åndelig tjeneste, når fokus flytter sig fra Jesus. Der opfordres til at give Gud alt og lade Helligånden lede ord, valg og vaner. Discipelskab sættes over hurtige løsninger, og kærlighed til Jesus holdes i centrum.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/gdLT6oH4Bes

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Hvor snæver er porten til himlen?'

Matthæusevangeliet 7.13–14
13 Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. 14 Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Matthæusevangeliet 19.16–26
16
Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« 17 Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« 18 Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: » ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, 19 ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ « 20 Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« 21 Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« 22 Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
23 Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. 24 Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« 25 Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« 26 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«

Johannesevangeliet 14.6
6 Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Markusevangeliet 12.41–44
41 Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. 42 Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. 43 Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. 44 For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.«

Matthæusevangeliet 7.21–23
21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. 22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? 23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Peters Første Brev 3.3–4
3 Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, 4 men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne.

Lukasevangeliet 10.17–20
17 De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« 18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. 19 Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. 20 Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«

Markusevangeliet 7.8–13
8 I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.« 9 Og han sagde til dem: »Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. 10 Moses har jo sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹ 11 Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – 12 så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. 13 I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.«

Matthæusevangeliet 5.27–30
27 I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ 28 Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. 29 Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. 30 Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

 

Matthæusevangeliet 10.28–39
28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. 29 Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. 30 Men på jer er selv alle hovedhår talt. 31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. 34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. 35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, 36 og en mand får sine husfolk til fjender. 37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

Matthæusevangeliet 12.36–37
36 Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. 37 På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Hvor snæver er porten til himlen?'

– Hvor snæver er porten, og hvad betyder det i praksis at gå ind ad den?
– Porten og vejen er to forskellige ting: Først ind gennem porten – så blive på den smalle vej.
– Afguder i hverdagen kan spænde ben: penge, fitness, kostidealer, karriere, udseende, sociale medier – endda helbredelse og udfrielser, hvis fokus flytter sig fra Jesus.
– Tjeneste uden nærhed til Jesus bliver tom – frugten skal pege på Jesus og give Ham æren.
– Ord har kraft: velsign med munden, lad være med at forbande dig selv og andre.
– Giv Gud alt – tid, penge, planer og drømme – og lad Helligånden lede hvert skridt.
– Det handler om hjertets motiv, omvendelse og tillid – ikke religiøs facade eller regler.
– Bliv i kærligheden til Jesus og lad sindet fornyes, så Guds vilje bliver klar i hverdagen.

Emnet er: Hvor snæver er porten til Himlen? Spørgsmålet borer sig ned i hjertet, for hvor få er “få”, og hvor mange er “mange”? Matthæus 7 sætter rammen: “Gå ind ad den snævre port; for vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” Her er både en port og en vej: Først et radikalt møde med Gud, hvor alt lægges ned, og så et vedvarende liv i efterfølgelse. “Andreas Slot-Henriksen” underviser her om at lægge alt ved porten – egen ret, synd, bitterhed, okkult binding, misundelse, egoisme – og at gå videre på den smalle vej, hvor Jesus leder skridt for skridt. Billedet af “nåleøjet” udfoldes: Ikke som en mytisk stoppenål, men som en lav byport, hvor kamelen kun kunne komme igennem ved at gå i knæ og tømme sig for last. Sådan lægger vi vores “last” og bukker os i anger – ikke som præstation, men som svar på Helligåndens overbevisning.

Herfra flytter undervisningen sig til hjertet af discipelliv: Vejen er ikke en metode, en plan eller en titel – vejen er en person. Jesus siger: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” (Joh 14,6). Er det nok bare at have haft et gennembrud engang og sige “jeg er frelst”? Eller kræver det et aktivt valg hver dag at blive i Jesus og den smalle vej? Undervisningen gør det skarpt: Frelsen afgøres ikke af ord uden lydighed. Det er ikke nok at sige “Herre, Herre”, hvis hjertet jager anerkendelse, platform og resultater mere end Jesus selv. Selv stærke manifestationer – profeti, dæmonuddrivelse, kraftige gerninger – er tomme, hvis frugten ikke peger på Jesus og giver Ham æren.

Derfor handler det om afguder. Penge i sig selv er ikke problemet; kærligheden til dem er. Rigdom kan velsigne, men den kan også binde, hvis ikke alt lægges i Jesus’ hænder. Et stærkt eksempel fra templet viser proportionerne: Den fattige enke gav alt, og Jesus roste hendes hjerte. Det samme princip gælder i dag: Ikke en ny lov om tiende, men et hjerte, der giver efter Helligåndens ledelse. Og afguder kan gemme sig overalt: fitness og krop, kost og kontrol, karriere og titler, udseende og smykker, biler og hobbys, sociale medier – endda gode ting som helbredelse og udfrielser. Når glæden over åndelige gennembrud overskygger glæden over, at navne er skrevet i Livets Bog, er kursen ved at glide. Fokus må tilbage på Jesus og fællesskabet med Ham.

Religiositet afsløres også: at tale “pænt kristent” uden at leve nært på Jesus, at rejse regler og menneskers overleveringer over Guds hjerte, at dømme form over frugt. Her kaldes vi til at læse Bibelen og lyde Helligånden i kærlighed – ikke til at gøre bogen til en hammer mod hinanden. Stolthed, egenvilje og selvoptagethed nævnes som andre barrierer. Jesus bruger skarpe billeder: Hvis noget fører dig i fald, så skær det væk – ikke bogstaveligt, men med samme alvor i hjertet. Gud ser motivet: Fald kan ske, men når hjertet vælger fallet og undskylder det, bliver vejen bredere og bredere under fødderne.

Undervisningen griber fat i kraften i ord. Ordene former retning: de kan binde eller befri. Små vendinger, der i virkeligheden er forbandelser over os selv, bør lægges ned. Det samme gælder bagtalelse – bed og velsign i stedet. Når der tales til dæmoner, går de i Jesus’ navn; sådan har ord vægt i den åndelige verden. Derfor: Tal liv, tro og renhed – både om dig selv og om andre. Samtidig peges der på tillid og lydighed som nøgler: Gud taler, men ofte kalder Han os til at træde ud i tro, før vi ser hele stien. Han vil være et lys for foden og en lygte for stien – skridt for skridt.

Giv alt – for at få alt. Pointen er ikke byttehandel, men overgivelse. Når alt – kalender, økonomi, tid, relationer, drømme – bliver Hans, skaber Han plads til sit liv i os. Et jordnært vidnesbyrd om at give de sidste 500 kr. til Guds arbejde og næste dag få et strygejern foræret, sætter billeder på princippet: Gud ser hjertet og forsørger på sine måder. Samtidig opfordres der til at vælge det skjulte liv med Gud før platforme og events: Bønnens lønkammer før scenen, Jesus’ nærhed før tjenestens travlhed. Discipelskab efter udfrielse og helbredelse er afgørende – ikke quick-fix, men et liv, der bliver på vejen.

Til sidst bindes trådene: Det kristne liv er enkelt, men ikke let. Læg alt ned. Hold Jesus først. Bed om ledelse. Pas på dine ord. Sig nej til afguder. Vælg den smalle vej også når motorvejens strøm presser. Lad sindet fornyes, så Guds vilje bliver god og klar i hverdagen. Er det nok bare at tro, eller kræver det et aktivt valg og offer? Den snævre port kalder på omvendelse; den smalle vej kalder på udholdenhed med blikket fast på Jesus. Her lever vi – og her bevares vi.

Citat fra undervisningen: Han ønsker, at du skal give ham alt, for at han kan give dig alt tilbage.

Relevante søgeord: smalle vej – snævre port – overgivelse til Jesus – discipelskab i hverdagen – afguder i hverdagen – ord har kraft – givertjeneste – helbredelse og udfrielser – bøn i lønkammeret – hjertets motiv – efterfølgelse – åndelig lydighed – kristent liv – omvendelse – tillid til Gud

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Hvor snæver er porten til himlen?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Hvor snæver er porten til himlen?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg er simpelthen blevet bedt om at tage et emne i aften, som hedder: Hvor snever er porten til himlen? Og det er jo faktisk et helt enormt godt spørgsmål. Porten er sådan her. Så vi holder her. Nej.

Med udgangspunkt i Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 13-14, der står der: Gå ind ad den snevre port, for vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Og der er mange, der går ind ad den. Hvor snever er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet. Og der er få, der finder den.

Og man kan sige, det er jo ret ubehagelig læsning egentlig. Fordi man tænker, det kan da ikke rigtig passe. Hvor få er så få, og hvor mange er så mange, der finder den. Det ville da egentlig være meget rart at vide, fordi det er ret afgørende. Kommer vi i himlen, eller kommer vi ikke i himlen? Kan vi overhovedet komme ind ad porten? Og hvad er det egentlig for en port, der er snakket om? Fordi det er da også meget rart at vide. Og hvad er det for en port, der er snakket om?

Jeg vil give jer et eksempel, fordi Jesus taler om Guds rige rigtig mange steder i Bibelen. Et af de steder, hvor han taler om Guds rige, og han taler om en port, det er i Matthæusevangeliet kapitel 19, vers 16-26. Og der står der: Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? Han svarede ham: Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene. Han spurgte: Hvilke? Jesus svarede: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor. Du skal elske din næste som dig selv.

Den unge mand sagde: Det har jeg holdt alle sammen. Hvad mangler jeg så? Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himmelen, og kom så og følg mig. Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Og Jesus sagde til sine disciple: Sandelig siger jeg jer, det er vanskeligt for en rig at komme ind i himlen. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige. Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: Hvem kan så blive frelst? Jesus så på dem og svarede: For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.

Der stod der ikke noget med en port. Der står overhovedet ikke noget med en port, men det gør der faktisk, fordi det, der er meget interessant her, det er, der står, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme i himlen. Og mange tænker jo, sådan en stoppenål med snoren, der skal ind i, det er jo næsten umuligt i sig selv. Lige at forestille jer at få en kamel igennem. Det er rimelig svært. Selvom det er en stor stoppenål, så er det ret svært at få en kamel igennem.

Men faktisk er, hvis nu man kigger lidt historisk tilbage i Israel, så var der faktisk en af de byporte ind til Israel, ind til Jerusalem, som faktisk hed Nåleøjet. Og Nåleøjet var ret specielt, fordi det var en ekstrem lav port. Man kunne simpelthen ikke bare gå igennem den. Hvis en kamel skulle igennem den her port, så var den simpelthen nødt til at lægge sig ned på maven og så mave sig hele vejen igennem. Og det er altså ikke nemt for en kamel. Og specielt hvis den har pukler på, så går den ikke særlig meget igennem. Så er den nødt til at faste og alt muligt andet, så puklerne kan lægge sig på maven, og så håber nogen, der gider presse på bagfra.

Så det vil sige, kamelen kan egentlig godt komme igennem, men det er rigtig, rigtig svært. Og hvorfor er det så svært? Jamen, for eksempel i det her eksempel, der er der jo netop, nu der tales om en rig person her, det kunne lige så godt have været alt muligt andet, men personen har en afgud, som ikke er Gud. Altså, personen lægger rigtig meget værdi i at have den her økonomi, have pengene, have mulighederne, og er simpelthen ikke villig til at lægge det fra sig. Og det er det, der er svært. Jeg kommer tilbage til det senere.

Men jeg vil godt lige gå et skridt tilbage til det, vi læste før. Vi tager den lige igen: Gå ind ad den snævre port, for vid er den port, og bred den vej, der fører til fortabelsen. Og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet. Der er få, der finder den. Og se, det der står her, det er faktisk, hvis I lagde mærke til det, så er den todelt. Først så skal vi ind ad porten. Når vi er kommet ind ad porten, så skal vi gå på en vej. Så det vil sige, at allerførst, så er vi nødt til at komme ind ad porten.

Men hvad betyder det at komme ind ad det her nåleøje? Hvad er det, det betyder at lægge alle de her ting fra sig, ligesom kamelen, der er nødt til at tømme sine pukler? Det vil sige, det er faktisk alt, hvad den har af næring. Alt, hvad den har af næring, ligger oppe i puklerne. Man skal simpelthen være nødt til at give afkald på det, for at puklerne kan lægge sig ned, for at den kan mave sig. Man skal simpelthen være nødt til at give afkald på alt, hvad den ejer og har.

Hvad har det, det betyder? Hvis vi skal sammenligne det med os, så betyder det i bund og grund, at den rygsæk, vi hver især har med synd, med os selv, altså vores egoisme, jeg vil selv, jeg kan selv, jeg gør selv, alle de her ting, bitterhed, misundelse, okkultisme, spiritisme, alle de her ting, som vi går med, alle bindinger, vi har, alt had til vores mor eller vores far, fordi vi blev såret, alt det her, som adskiller os fra Gud, vi er simpelthen nødt til at lægge det. Hvis ikke vi lægger det ned, så kan vi ikke komme ind.

Og ja, nu der tales om en kamel, der skal ned på maven, men i bund og grund, så synes jeg, det er så symbolsk, fordi det er lige præcis, når vi møder Gud, så står der faktisk, at når Guds ånd kommer ind over os, så er det Guds dom, der overbeviser om synd, dom og retfærdighed. Og når man bliver overbevist om synd, altså det man har gjort forkert, så smider man sig ned på maven i ren anger til Gud og siger: Tilgiv mig Gud, undskyld for alt det jeg har gjort forkert, tilgiv mig.

Pludselig kan man se, at selv den lille hvide løgn var forkert. Pludselig kan man se, at det ikke bare handler om den lille hvide løgn, der var forkert, men det handler om vores mindset: Jeg skal i fokus, jeg kan opnå, jeg skal have beskidte, urene tanker, jeg kan opnå, jeg skal begære, alt det her. Pludselig så begynder det: Aj, tilgiv mig Gud, tilgiv mig. Vi er nødt til at komme helt ned på maven, helt ned, og finde ud af, at det ikke handler om os, og så smide den byrde af synd.

Så er vi nede på maven, og så kan vi komme ind igennem, og der er for eksempel også, som vi læste før, der er også økonomi, som kan være en binding. Det kan være andre ting, hvor vi kan være bundet af det. Vi er nødt til at lægge det ned, så Jesus bliver vores Gud, og så vi ikke kommer ind med andre afguder. Så billedligt er det jo et fantastisk billede, hvor Jesus nævner det her med nåleøjet, når man kigger på det rent kulturelt, der ser det her, og det er præcis det samme, vi skal igennem.

Men bagefter sker der det, at vi kommer ind på en vej, og der står faktisk, at der er en bred vej, og der står, at der er en smal vej, og der står, at der er rigtig mange mennesker, der går på den brede vej. Det vil sige, at det nytter ikke noget, at vi vælger at sige, fint, nu smider jeg alt det her, jeg gør virkelig op med mit liv, og så går jeg ind, og så kan det godt være, at jeg begynder at følge en smal vej til at starte med, men det er altså lidt besværligt, det er altså lidt nemmere at komme over på den store vej.

Fordi det, der er så specielt på en stor vej, det er, hvis I tager ud på motorvejen, man kan ikke bare lige svinge af. Man kan ikke bare lige svinge af, man er nødt til at vente til, der kommer en afkørsel, eller hvis man sidder i en kø. I dag kørte vi hjem fra Esbjerg, vi havde været over at undervise fire gymnasieklasser, og på vej hjem, jeg tror, vi så den længste kø, jeg nogensinde i mit liv har set. Hold da op, hvor var den lang, den var usandsynlig lang.

Du kan ikke bare træde ud af sådan en kø, du kan ikke bare træde ud af den vej, du står i, midt på motorvejen. Det er det, vi skal til at se, og det, vi skal til at se, det kræver virkelig, at du laver en undvigemanøvre, så folk kan se, hold da op, ham der, det er ikke efter båden, han følger ikke strømmen, det er godt nok forkert, og folk vil sætte hornet i bund. Og det er der, vi skal ind, vi skal faktisk derhjemme, hvor vi vælger at lave en uvending midt på motorvejen og køre i en udsporet for at komme væk, fordi det handler ikke om, at vi skal være på den her vej sammen med alle de andre.

Og det er den vej, vi er nødt til at træde ud fra mængden, sige fint, jeg skal over på den anden vej, jeg skal over på den smalle vej. Og hvad er den smalle vej? Jesus han siger helt klokkeklart i Johannes-evangeliet kapitel 14, der siger han: Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig, ingen. Så vejen, det er Jesus, vejen er Jesus, og det er den vej, vi er nødt til at gå, for det er ikke nok at gå ind ad porten.

For der er mange mennesker, der bruger den her terminologi, jeg bliver kristen, yes, jeg er frelst, men helt ærligt, det kan godt være, jeg ødelægger dit billede, men det er noget vrøvl, du er ikke frelst før den dag, du dør og kommer hjem til Gud, fordi din vej, om du bliver på den smalle vej, eller om du går på den brede vej, det er det, der afhænger af, hvad der sker med din frelse. Bliver du i Jesus? Bliver du på Jesus Kristus, på det lægende, som han er, eller vælger du at gå din egen vej?

Det kan godt være, at du kan sige, jeg er frelst lige nu, hvis jeg dør nu, ja ja, men hvad om et år? Hvor har du hænder om et år? Bliver du på den smalle vej? Eller går du på den vej, hvor hele strømmen bare fiser afsted? Det er meget nemmere. Så kan du bare sætte fartpiloten til og så kører det bare derudaf.

Du kan ikke bruge fartpiloten, når du kører på de små veje. Der er sving konstant, der er op og der er ned, og der er frem og tilbage, og der er forhindringer. Du kan ikke bruge fartpilot, uanset hvor belejligt det så er. Og det er også derfor, der står, Jesus siger det klart i Matthæus-evangeliet kapitel 7, vers 21-23: Ikke enhver, som siger Herre, Herre, til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske Fars vilje.

Mange vil den dag sige: Herre, har vi da ikke profeteret i dit navn? Har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn? Har vi ikke gjort mange vældige gerninger i dit navn? Og jeg vil sige til dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer, bort fra mig, I som begår lovbrud. Hvad mener han med det her?

Jamen, han mener lige præcis, hvis dit fokus er din tjeneste og ikke Jesus. Hvis ikke den vej, du går på, er Jesus Kristus. Hvis ikke din frugt leder til Jesus Kristus, men hvis din frugt leder til rådenskab. Hvis din frugt leder til, at jo, det kan godt være, du gør en masse ting i Jesu navn, men prøv at se mig. Se lige mig, er jeg ikke sej? Prøv lige at se alt det her, Hagemord. Nej, jeg har bedt for den her, jeg er udfriet i den her.

Jeg er da ligeglad med, hvad du har gjort, men jeg er ikke ligeglad med, hvad Gud han gør igennem dig, hvis du giver ham æren. Så kan vi snakke, så er det fantastisk, men hvis du tror, at du skal rejse dig i din egen kraft og lave et mirakelboost, han har sagt, det er forkert. Du kan ikke selv, og du skal ikke selv, og du må ikke selv, men igennem Jesus, gå for det.

Fordi det, der er så specielt ved at gå på hans vej, det er nemlig at sige, okay, jeg lytter, og jeg lader mig lede. Fordi der står, han vil være et lys for vores fod og en lygte for vores sti, så vi er nødt til at følge ham, vi er nødt til at følge hans vejledning. Jamen, jeg hører jo aldrig noget fra Gud, han vejleder alle de andre, han vejleder bare ikke mig, og det er bare så træls. Og sådan har jeg selv haft det, og jeg forstår udmærket godt.

Og helt ærligt, jeg har også tænkt, Gud, kan du bare lige være en anelse tydeligere af det, du siger. Bare lige en anelse, bare lige lidt. Fordi jeg er måske lidt i tvivl om, at jeg forstår, hvad du siger til mig. Tro mig, jeg har prøvet det mange gange, det er ikke nyt for mig. Og folk de tænker, ja, men du oplever jo så meget med Gud, du må høre Gud helt klart og helt tydeligt, og du kan jo give billeder, du kan give ord, og du bad for det, når jeg hørte, du gav. Ja, ja, ja, det er da rigtigt.

Gud, han giver mig mange ord i andre menneskers liv, men når jeg tit og ofte spørger ind i mit eget liv, så siger han. Hvorfor? Fordi han ønsker nogle gange, jeg skal træde ud. Fordi han ønsker nogle gange, at vi også skal vokse i, at vi har tillid. Og vi vokser jo aldrig i at have tillid, hvis ikke vi faktisk tager nogle skridt og hviler i. Okay, nu træder jeg ud over klippen, og jeg ved godt, at der ikke er nogen klippe nedenunder til at gribe mig, men jeg stoler på, at Gud, han griber mig, så jeg ikke slår mig.

Det er tillid, og jeg skal ikke være den, der sidder og pudser min glorie og siger, at jeg er perfekt til det her, for det er jeg ikke. Men jeg vokser i det, håber jeg. Det er i hvert fald min intention. Men problemet er, at der kan være enormt mange afguder, vi skal ikke sidde og grine med om det her. Der kan være enormt mange afguder i vores liv. Der kan virkelig være mange afguder, som faktisk afholder os fra at komme ind og være på den rigtige vej.

Og de her afguder, det kan være, nu læste vi før, at penge kan være en afgud, og jeg vil lige sige, det er ikke fordi, at der er noget forkert i at have mange penge. Det er helt okay. Men der hvor det er forkert, det er, hvis man ikke siger, at Gud, mine penge, det er dine penge. Det er dér, det går galt. Og problematikken i det er, at penge kan binde rigtig meget, og det kan være enormt svært. Det kan virkelig, virkelig, virkelig være svært.

Bare lige for at give et enkelt eksempel på det her. Så i Markusevangeliet, kapitel 12, vers 41-44, der læser vi, at der står, at Jesus satte sig over for tempelblokken. Og tempelblokken, det er altså tempelbøssen, der hvor man putter gaver i og sådan noget.

Og på det her tidspunkt, det vil sige, at i det gamle testamente, der giver man 10% af det, man har, til levitterne, fordi de er helliggjort til præstetjeneste. Det gør man ikke i dag. I dag skal vi faktisk give alt, det vi har, det tilhører Jesus. Men det er en helt anden snak.

Det betyder ikke, at vi skal give alt, men det betyder, at vi skal give under Helligåndens inspiration og Helligåndens ledelse. Det der, åh, men nu skal du give 10%, ellers ender du bare i helvede. Det kan du godt glemme. Det er kun i affekt, kan man sige, og det er en lille regel.

Men der står, Jesus satte sig overfor tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to små mønter af et par øres værdi. Jesus kaldte disciplene hen til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg, denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom alt, hvad hun havde. Alt det, hun havde at leve af. Wow.

Og hun giver af hjertet, fordi hun ønsker at give, men de andre giver af deres overflod, fordi de skal give. Og det er ikke et offer for dem, fordi de har så meget tilbage. Så mere for at sige, det er ikke forkert overhovedet at være rig. Det er overhovedet ikke forkert. Men der hvor det går hen og bliver forkert, det er, hvis man bliver bundet af det.

Og jeg vil lige nævne nogle andre ord, eller nogle andre ting i ens liv, som kan binde rigtig mange mennesker. Desværre. Noget af det, man ser i dag, som virkelig, virkelig binder rigtig mange mennesker, det er fitness. Det er simpelthen blevet en afgud for så mange mennesker. Hvis ikke man får sit fix med fitness i fitnesscenteret en, to, tre, fem gange om ugen, så kan man ikke klare det. Kan man tage nogle steroider, så ville det heller ikke være dårligt.

Der er så mange mennesker, hvor det bliver en afgud for dem. Og det kan du ikke. Du kan ikke både have den afgud, at det bliver din krop, og så samtidig have Gud. Nej, for du er nødt til at bruge tid på at ære ham, som har skabt din krop, i stedet for at ære det, han har skabt. Det betyder ikke, at du ikke skal. Du må gerne kigge på din krop og tænke, wow, du har skabt mig fantastisk, Jesus. Faktisk så bør du gøre det.

Så alt det der mindreværd, det kan du godt pakke langt væk, fordi du kritiserer din skaber, hvis du kritiserer dig selv. Men tak for det, Gud har skabt. Det betyder ikke, at vi ikke skal passe på vores krop, men vi skal passe på, at det ikke bliver en afgud lige pludselig.

For mange andre, det er også en rigtig trendy øjeblik, der bliver kosten en afgud. Ej, jeg må ikke spise det, det er usundt, og jeg skal ikke, og jeg skal ikke, og jeg skal have sådan, og jeg… Pas nu på, at det ikke tager dit fokus, din opmærksomhed. Der er ikke noget i vejen med at spise sundt. Det er godt. Jeg er sikker på, at der er mange, der synes, det smager godt at spise sundt. Jeg kan også godt lide at spise sundt nogle gange.

Slik forgår i den anden grøft. Det kan også blive en afhængighed, en afgud. Lad være. Stop. Job, karriere. Uh, jeg har fået nogle titler. Jeg er bare chef nu. Hold nu op. Drop nu de der titler. På mit visitkort i mange år, der stod der IT-chef. Når folk spurgte, hvad laver du? Jeg er IT-mand. Jeg kan ikke gå op i titler, og det betyder ikke, du ikke må sige, at du er chef, hvis du er chef. Selvfølgelig skal du det.

Men mere for at sige, at lad være og læg de bevæger i det. Lad være og lad det blive en afgud for dig, at du kan få flere titler og højere karriere og så videre.

For mange går de op i udseende. Rigtig mange har udseende. Altså flotte smykker, hårsætninger og så videre. Bibelen er faktisk helt klar om de her ting. Der står faktisk til kvinderne. Det er primært kvinder, der har det her. Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettede hår og guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet. Det skjulte menneske med en sagtmodig, lille, stille, åndens uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne.

Så det vil sige, at det er ånden herinde, det er skønheden herinde, Gud kigger på, og det er ikke det der ydre. Det er det bare ikke. Så lad være og lad det være det, der fylder dig. Lad være og lad det være, at det er en afgud. Mange mænd, uuh, de er da gode til at have biler, så meget Gud. Kan vi få nogle biler og sko ud i? Det er godt nok dejligt, da jeg har frem med skruetrækkerne. Og det er ikke forkert at have en hobby, hvor man går op i biler, men det er forkert, hvis det bliver en afgud.

Sociale medier har også løgner. Og tro det eller ej, en afgud kan også blive helbredelse og udfrielsen. Vi skal bare udfri nogle mennesker, vi skal bare i gang med det her. Eller vi skal bare ud og helbrede nogle mennesker, det er simpelthen, uuh, vi kan bare ikke få nok. Det kan blive en hel afgud, så meget, at du faktisk glemmer Jesus i det. Ikke at du nødvendigvis glemmer ham, men at du bare ikke giver ham æren, at du ikke virkelig søger ind i hans fællesskab, at du ikke lærer ham at kende. Og det er faktisk farligt.

Og bare lige for at give et enkelt eksempel på det, fordi i Lukas’ evangeliet, der sker der jo det, at Jesus han faktisk sender 72 disciple ud til at helbrede de syge og uddrive dæmoner og alle de her ting. Og så står der, de 72 vendte glade tilbage og fortalte, Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn. Der sagde han til dem, jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner, og magt over hele fjendens styrke, intet vil kunne skade jer. Dog glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer, men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i livets bog. Wow.

Kan I se proportionerne? Ja, vi skal gå ud og gøre det. Vi må også gerne blive begejstrede for det, men vi skal ikke være så jublende glade, at vi mister vores fokus. Vi skal hele tiden bevare, at det er Jesus, og det er frelsen, der har fokus. Når vi går ud og beder for mennesker, for eksempel når vi beder for mennesker til udfrielse, vi bruger, typisk så bruger vi tre og en halv time på at sidde og snakke med mennesker, og efterfølgende beder for dem. Det er faktisk efterfølgende.

Hvad gør du så, når du er blevet fri? Hvordan holder du dig tæt ind til Jesus? Hvad gør du, når Satan kommer? Fordi det er meget vigtigere at holde folk i troen på Jesus Kristus, så de bliver ved med at gå på den rigtige vej, så de bliver ved med at være indskrevet i livets bog, i stedet for at man får et quick-fix. Jeg er udfriet, hvor er det bare sejt, og så fortsætter du, og så går du på den forkerte vej. Det er så vigtigt, at man bruger den her tid på også at disciple gøre hinanden, så det handler om Jesus.

En anden afgud for enormt mange mennesker, og desværre enormt mange kristne, det er religiositet. Vi skal gøre tingene på en bestemt måde, vi skal tale på en bestemt måde, og undskyld hvis jeg træder nogle over tæerne nu. Vi havde en fantastisk snak her den anden dag. Kære bror, kære søster. Helt ærligt, taler du til din rigtige bror på den måde? Taler du til din rigtige søster på den måde?

Hvis du møder din bror ude på gaden, så siger du så, åh bruder, hvor er det dejligt at se dig, har du haft det godt, bruder? Helt ærligt, det er religiositet. Jeg ved godt, at Paulus gør det, men det var en helt anden tid og en helt anden kultur. Og sådan sker der, det er bare et enkelt eksempel det her.

Taler du normalt, som vi taler til hinanden? Prøv lige at lade være med at tage et eller andet helhetssprog ind. Ja, du skal droppe alle dine bandeord, du skal droppe alt det skrammel, du kan fyre af af trælse ting, sagde jeg. Og der er ikke noget forkert i at sige, hvad så bro? Hvis det er en mand og det er en bror, det er der ikke noget forkert i overhovedet. Det kan godt være, at det er sjovt med det. Men bare det ikke bliver den der religiøse tale, vi kan ikke titulere hinanden uden de her ting.

Vi skal passe på, at det ikke tager overhånd lige pludselig, og det gør det desværre i rigtig, rigtig, rigtig mange kristne kredse. Og det her er jo bare et enkelt eksempel. Der er mange andre eksempler, hvor man simpelthen går op i at sidde med Bibelen. Det her, det skal være en lovbog. Vi skal simpelthen åh. Så det bliver meget mere lov, end det faktisk bliver Helligånden, der leder os.

Jeg siger ikke, at vi skal lade være med at læse Bibelen, det gør jeg, for det skal vi ikke. Vi skal blive ved med at læse Bibelen. Vi skal følge Bibelen. Men vi skal bare passe på, at vi ikke bliver trælle og slaver af en forkert ånd, vi lige pludselig lukker ind. Som gør alt, hvad vi kan for at fange hinanden i. Du sagde ikke amen til sidst, det er I simpelthen bare. So what? Vi behøver ikke at sige det samme hele tiden.

I Markus-Evangeliet kapitel 7 vers 8-13, der står der. Jesus taler til jøderne på det her tidspunkt. Og der står der: I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering. Og han sagde til dem, hvor kønt. I forkaster Guds bud for at indføre jeres egne overleveringer. Moses har jo sagt, ære din far og din mor. Den, der forbander sin far eller mor, skal lide døden. Men I siger, hvis et menneske siger til sin far eller mor, du skulle have haft hjælp, Amherst. Eller den hjælp, som du skulle have haft, Amherst, skal være korban. Det vil sige en tempelgave. Så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egne overleveringer. Og meget andet af den slags I gør.

Så hvis personen her i stedet for at ære sin mor og sin far går hen i templet, giver dem en gave. Og siger, at min mor og far skulle have haft den her gave. Jeg giver den i templet i stedet for. Blah, blah, blah. Så behøver I ikke længere ære jeres mor og jeres far. Det her er bare et enkelt eksempel. Jeg har hørt mange eksempler. Hvis du bliver helbredt, så er det vigtigt, at du kommer med en offergave ind i vores fællesskab. Nu op. Det var det Gamle Testamente. Og så går der religiøsitet i den pludselig. Det er så vigtigt.

En anden ting, der kan virkelig stå i vejen på den her vej, vi nu skal gå på, det er stolthed. Rigtig, rigtig meget stolthed. Det er så vigtigt, at man kan gå på den her vej, hvor man skal gå på den her vej. Rigtig, rigtig meget stolthed. Det kan også være os selv, der står i vejen og sejner i egoisme. Vi kan også stå i vejen, vi kan spænde pænt meget ben for os selv. Jeg vil have det på min måde, jeg skal gøre sådan og sådan. Det ender i egoisme, det er ikke særlig godt.

Interesser er okay hele vejen igennem. Også for alle de her ting, jeg har nævnt nu. Men så snart du oplever, at det begynder at besætte dine tanker eller forhindre dig i at gøre noget, det Gud faktisk har kaldt dig til at gøre.

Så er du ved at være på afveje, og så skal du virkelig overveje, hvor du er på vej hen. Så går du ikke på den smalle vej. Og Jesus, han er klokke klar. Han siger faktisk i Matthæusevangeliet netop det her med, at hvis dit øje bringer dig til fald, så er det bedre at hukke øjet ud, end det er at ende i Helvedes ild. Hvis din hånd bringer dig til fald, er det bedre at hukke hånden af, end det er at gå i Helvedes ild. Så han er meget klar over, hvor alvorligt det er.

Og Gud, han kigger på vores hjertes motiv, fordi det er okay at falde ind imellem. Det er okay. Men der hvor det ikke er okay, det er, hvis du tillader dig selv at falde og siger, jeg ved da godt, det er forkert det der, men altså, jeg har lige lyst, eller jeg gør det alligevel. Så går det galt. Gud, han kigger på dit motiv, hvorfor var det, at du faldt? Var det fordi, du havde lyst til at falde, eller var det faktisk en fejl, og er du klar til at vende om?

Når man begynder at bevæge sig ud på den her vej, den brede vej, så sker der faktisk det, at man ofte binder sig selv. Ved nogle af de ting, jeg for eksempel nævnte før, det kan være mange andre ting, men man binder faktisk sig selv. Og bare for at vende tilbage til den med penge, og det er ikke fordi, det skal handle om penge, men det er fordi, der står et ret godt eksempel på det i Paulus’ brev til Timotheus, og det er netop i forbindelse med penge, der står: For de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige, tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse, for kærlighed til penge er roden til alt ondt. Drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.

Og tro mig, jeg kender virkelig en, som er rigere end jer alle sammen til sammen, uanset hvor mange penge I så har. Han er så rig, så I tror, det er løgn. Er han lykkelig? Nej, han har faktisk været ved at tage livet af sig selv, fordi han var så ulykkelig, og det gjorde ham ikke glad. Tværtimod, jo flere penge han havde, jo mere ulykkelig blev han. Handler det om pengene? Nej, men det handler om at sætte en afgud ind i stedet for. Og det er det, der fører ind til forfald.

Jeg har også, for eksempel i USA, der er der en organisation, der hedder LUMU, der er en anden organisation, der hedder YouVersion, det er dem, der har lavet denne her onlinebibel, og der er en bibel, de kan hente. Det er en bunke af, specielt LUMU, det er et bibelprojekt, der er sat i gang, hvor de vil filmatisere de fire evangelier og så lægge alle mulige sprog ind over bagefter, simpelthen regulær bibeloplæsning, og det er simpelthen nogle af de rigeste, rigeste mennesker i USA, der simpelthen bare har sagt, vi donerer ind i alt det her, vi giver alle vores penge ind i det, og så kører de det igennem.

Så vil jeg sige, at være rig kan jo også virkelig, virkelig være en velsignelse, velsignende, sendende Guds rige. Wow! Er du så færdig, mand, jeg tror, at Gud vil sige noget rigtig meget tilbage, men bare for at sige, det er ikke forkert at være rig, så den skal du ikke sidde med, men det er forkert at have en afgud, så er det, at det går galt.

Hvad er det så, vi skal gøre for at blive på vejen? Faktisk så er det helt enormt simpelt, men helt enormt svært nogle gange. Han ønsker, at du skal give ham alt, for at han kan give dig alt tilbage. Han ønsker, at du giver ham alt, for at han kan give dig alt tilbage.

Der er så mange, der er bange for at give afkald på det ene og det andet, og det tredje og det fjerde, fordi man tænker, jeg ved da godt, hvad jeg har, men jeg ved ikke, hvad jeg får. Nej, men hvis du gør det i tillid, giver din stolthed, giver din fitness, giver dine penge, giver din whatever, så giver han dig alt tilbage. Men hvis du gør det af et forkert motiv, nu giver jeg, fordi så får jeg alt tilbage, så får du ingenting, så kan du godt glemme det.

Nogle af jer har sikkert hørt min første gang, jeg nogensinde skulle prøve at give noget i en kirke, men jeg ved, det er ikke alle, så derfor tillader jeg mig at fortælle den igen. Jeg var lige flyttet hjemmefra, jeg var en ung mand på 18 år, og på det tidspunkt troede jeg, at det var sejt, der gik rigtig meget i skjorter, og det var skovmandsskjorter, og jeg så virkelig godt ud i skovmandsskjorter. Problemet var bare, at de der skovmandsskjorter var ret krøllede, fordi jeg ikke havde et strygejern, og det ser altså ikke særlig godt ud, og det var lidt problematisk.

Jeg havde 500 kr., og det var faktisk det, et strygejern kostede dengang, det var meget dyrere, i dag kan du få det til 75 kr. i Netto, det kunne man ikke dengang. Og så var jeg i kirke, og jeg oplever bare sådan, at Gud rykker i mig, og jeg har jo de der 500 kr. i lommen, som jeg skal købe det der strygejern for, og Gud, han begynder bare at rykke, de der 500 kr., skulle de ikke gives til mit arbejde, og jeg tænker, nej, de skal gives til et strygejern, altså, come on, jeg har jo krøllede skjorter, de der penge skal de ikke gives til mit arbejde, jo ja, men altså mine skjorter, de er jo også altså, altså, come on, jeg skulle jo prøve at gøre mig en lille smule lækker for Birte, så hun faldt for mig, men krøllede skjorter, det var nok ikke lige det, for jeg vidste, at derhjemme der rullede man alt tøj, så, men de der 500 kr., skulle du ikke give dem til mit arbejde, jo, de der 500 kr., dem skal jeg helt bestemt give til dit arbejde, Gud, og jeg kunne bare mærke indeni, at alt råbte, at jeg skulle give de der penge, og jeg havde ikke, og hvad skulle jeg så gøre med det strygejern, men jeg valgte altså, fint, jeg giver de der 500 kr.

Så jeg gik op under kollekten, og jeg puttede de der 500 kr. i, og jeg tænkte, der røg de flotte skjorter. Så, det her, det var jo tilfældigvis om søndagen, så sker der det tilfældigvis om mandagen, det var en af de dage, jeg var i skole, gymnasiet, og jeg snakker med en af, det snakker vi ikke om, men jeg var der i hvert fald den dag, og jeg havde en opgave, som jeg skulle prøve at lave sammen med en af mine klassekammerater, og vi aftaler, at vi skal hjem til ham at lave den her opgave.

Vi sidder inde ved computeren, og vi begynder, jeg kan ikke huske, jeg tror, vi spiller computer, men anyway, vi sad derinde, og så pludselig, så kommer hans mor ind, og så siger hun til mig, i øvrigt, ved du hvad, jeg har i øvrigt sådan et helt nyt dampstrygejern, der ligger nede i kælderen, vil du ikke have det med hjem?

Jeg har givet 500 kr., og jeg har fået et damprygejern, hvor er det vildt. Samtidig vil jeg sige noget: Jeg er inde i Guds rige, og jeg har oplevet så mange gange siden, hvordan Gud har villet sige noget, når jeg faktisk har givet ind i Guds rige. Men hvis jeg giver ind i Guds rige, fordi jeg ønsker at blive velsignet, så skal jeg lade være med at give, for der står klokkeklart i Bibelen, at vi skal give af et glad hjerte.

Det her handler ikke kun om penge, det handler også om din tid. Både din tid, du bruger på andre mennesker i hans tjeneste, den tid, du bruger på tjeneste, den tid, du bruger sammen med ham, al din tid, også din familie. Nogle gange kan det faktisk være et afsavn, hvis Gud kalder dig et sted hen.

For eksempel, lad os tage sådan et klassisk eksempel: Det man gerne selv vil, det kan man let sige ja til. Lad os sige, vi holder en disipeldag, og folk tænker, åh, det er fedt, og der kommer et eller andet emne på, man vil gerne lære noget om, det der, det skal jeg bare på, det skal jeg bare på, koste hvad det koste vil. Ugen forinden, eller to uger inden, eller en måned inden, der holder vi en bønnedag med ti timers bøn, og så sidder man og tænker, ah, det gider jeg ikke, der falder jeg bare i søvn, ej, jeg vil hellere det andet, det får jeg mere ud af.

Så er dit motiv fuldstændig forkert, og jeg vil sige, så bliv hjemme, bliv hjemme fra disipeldagen, fordi hvis ikke du har dit forhold i orden med Gud først. Nu kan det være, at der er rigtig mange af jer, der sidder og tænker, at jeg taler til jer, det gør jeg ikke, ikke, ikke nej, men bare for at sige, at dit motiv skal være i orden. Du er nødt til at bruge tiden med Jesus, og så kan du tage alt det andet.

Og nej, det handler ikke kun om, at du skal være på en bønnedag. Det aller, aller vigtigste, det er faktisk, at du gør det i dit lønkammer, hvor ingen ser det, men hvor Gud vil sige noget.

Endelig vil jeg sige, at vi skal huske, når vi går på denne her smalle vej, pas på dine ord, pas på dine ord, og jeg mener det virkelig seriøst, pas på dine ord. Start med de simple ting, drop alle de der “for søren”, som jo betyder satan, “for dalen”, som betyder, at djævelen tager mig, “for pokker”, som betyder, at jeg må få kopper, “saft susme”, som betyder, at må giften ramme mig. Drop nu alle de der ord, drop alle de forbandelser over dig selv.

Hver en af de ord, du kommer med, ligger der ofte en forbandelse over, eller bespottelse af Guds navn. Jøssesdag, det er en omskrivelse af Jesus. Det ved jeg sgu da ikke, sku, det betyder så, at du skal være på en bønnedag. Det ved jeg sgu da ikke, sku, det betyder så, at du misbruger herinde en Guds navn. Det er første step, pas på dine ord.

Og hvis du synes, det er svært, så bed en om at hjælpe dig om at minde dig om det. Bed en om det, eller hvad med at sige, jeg har altid sagt for søren, det bliver jeg ved med, at der er ikke noget galt i. Ja ja, hold nu bare på din stædighed, men der står faktisk klokkeklart, Jesus han siger i Matthæus 12, 36-37: Men jeg siger, på dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for hvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.

Så hold nu bare på din ret, hvis du går hele tiden og kalder forbandelse ender over dig selv, og du bliver dømt på dine egne ord. Det er altså ikke fedt, vel? Men udover det, så er der kraftige ord. Hvad er det du siger til og om andre mennesker? Hvad er det du taler bag andre folks ryg? Taler du kærlighed?

Det er ikke fordi, der er noget, hvis du for eksempel skal tale om en person for at hjælpe personen. Hvad kan vi gøre for den her person, kan vi bede for dem? Det er ikke forkert, det er ikke bagtalelse. Men taler du bare for at tale for at rykke dem ned, hold din mund, bed for dem i stedet for, velsign dem i stedet for. Vær den der stopper bagtalelse, det er virkelig vigtigt.

Jeg tror vi alle sammen kan falde i den trælse ting, der er med bagtalelse, men det er bare så enormt vigtigt, og det er virkelig en af de her kæmpe forhindringer, der er på den smalle vej. Pas på dine ord, for de ord velsigner og ord forbander, der er så meget kraft i ord. Gud han sagde ikke, og så blev der lys, nej han sagde, det er jo lys, og så blev der lys, og så blev der lys.

Hvis jeg ønsker, en dæmon skal gå, så gør jeg ikke sådan her, jeg siger gå i Jesu Kristi navn, den skal adlyde. Der er så meget kraft i ord, så husk også hvad du siger om dig selv. Hvordan taler du om dig selv? Og jeg er bare en stor idiot, men jeg skulle bare dø, nej du skal ikke dø, hold dig over din mund, lad dig være, kald ikke forbandelse ind over dig selv. Ej mand, jeg er bare syg i hovedet, hvorfor skal du tale sygdom ind over dit hoved?

Vi tænker ikke over hvor meget kraft der er i ord, men der er så meget kraft i ord, også til dem du taler med, jeg taler om. Faktisk så er det ikke særlig svært at gå på den her vej. Det kan lyde så svært når jeg nævner alle de her ting, at man tænker, det her det kan jeg ikke, jeg kan ikke finde ud af det. Men ved du hvad, hvis du lægger alting ned, og siger Gud led mig, Gud jeg er villig til at give afkald på mig selv, det jeg selv vil, det jeg selv har lyst til, men led mig, form mig, guide mig, lad mig være dit værktøj, modulér mig.

Det kan godt være det gør ondt, det kan godt være jeg har nogle kanter jeg skal af med, som jeg bestemt ikke synes er ret, men jeg er villig til det, fordi jeg vil komme til at ligne dig mere og mere og mere. Hvis det er vores motivationer, hvis det er vores bøn i alting, og vi husker at have fællesskab med Jesus, så kræver det faktisk ikke så meget andet. Fordi det der sker, det er at alle de ting jeg har været inde og tale om her, de vokser frem i dit hjerte, de vil komme helt naturligt.

Problemet er bare, hvis Jesus ikke har førstepladsen i dit liv, så kommer tingene ikke naturligt. Så er der nogle ting du er nødt til at kigge på og gøre noget aktivt ved, men hvis Jesus har førstepladsen i dit liv på alle

Områder, hvis du siger, okay Gud, min kalender, det er din kalender, mine penge, det er dine penge, min tid, det er din tid, og så videre og så videre. Når jeg taler med andre mennesker, så ønsker jeg med det samme, de skal vide, at jeg elsker dig. Det er ikke fordi du skal gå ud og mase sammen, hey, ved du ikke godt, jeg er kristen, hva’, ved du godt det, det er slet ikke det, det handler om, men du skal være et lys for andre mennesker i den, du er i Jesus Christus, fordi det er ham, der lever igennem dig.

Hvis du er døbt til at tilhøre ham, så er det ikke længere dig, der lever, men ham, der lever igennem dig. Så jeg har sådan, jeg beder altid Gud om, Gud vil du godt give mig anledninger, give mig anledninger til at snakke med folk, og så prøver jeg selv, jeg er enormt opfindsom til at finde anledninger. Jeg prøver virkelig alt hvad jeg kan at finde anledninger til at snakke med folk, og så sætter jeg mig ud og ud, at jeg ikke snakker med Gud, jeg skal nok få den drejet ind på det, for det har jeg taget en beslutning, jeg skal snakke om Gud med mennesker.

Vi skal have at vide, at han er der, vi skal have at vide, at han er den eneste vej til frelse, og det er lige forfærdeligt hver gang, fordi jeg er simpelthen ikke særlig god til at, jeg er ikke god til det der med small talk og sådan noget. Men til gengæld hvis jeg ved, at min mission er Jesus, så bliver jeg rigtig god til small talk, fordi så har jeg en mission, men ellers er jeg faktisk enormt dårlig til det, det er nogle af de ting jeg simpelthen ikke har fået lært.

Lad folk vide, at din første kærlighed, det er Jesus i alt, og det uanset om du mangler en partner eller ikke mangler en partner eller har en partner eller whatever. Jesus skal sættes først i alle ting, og har du ikke dit rodnet på plads i ham, så skal du vente med alt muligt andet. Du skal vente med at gå ud og finde en kæreste eller finde en mand, eller du skal vente med alle de her ting, du tænker, oj det her, det er bare, det har jeg bare lyst til, nej du har ikke, det er dit kød, der råber, at du gerne vil, men din ånd råber, prøv lige at få et rodnet i Jesus, og når du har et rodnet, så lad ham lede dig, fordi så finder han den perfekte til dig, hvis det er der du står.

Hvis du selv begynder at finde en, jeg skal have, jeg skal have, jeg skal have, og jeg skal have, hvor er det godt nok nederen at finde den forkerte, ikke? Men hvis du lader Gud klare arbejdet for dig, så behøver du engang at gå op og bekymre dig, får jeg en eller får jeg ikke en, det har Gud styr på. Gud har styr på dig, men styr din begær, styr dine tøjler, da Jesus er aller aller forrest, så er det faktisk ikke særlig svært.

Paulus skriver til romerne 12,2: “Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje, det gode, som behager ham, det er fuldkommen.” Gør det, så er du godt på vej, og så bliver du på vej, hvis det bliver ved med at være dit mål.

Luk