Undervisningen udfolder, hvad det konkret betyder, at Jesus betalte prisen på korset, og hvad konsekvenserne af dette offer er for hvert enkelt menneskes liv. Der gøres klart, at det ikke er nok bare at tro, men det kræver et aktivt valg og handling at tage imod, hvad der er betalt. Der vises, hvordan alt skyld, sygdom og alle gamle vaner må lægges ved korset, uden forbehold, for at man kan leve det nye liv. Der sætter fokus på tillid, overgivelse og på at gå ud i praktisk tro, hvor troen får konsekvenser i ens handlinger og hverdag. Det markeres, hvordan man modtager friheden og adgangen til Gud gennem Jesus’ fuldbragte offer. Til sidst styrkes budskabet om, at alle er kaldet til at vidne og gøre forskellen i andre menneskers liv – i tillid til, at alt er betalt.

Undervisningen kredser om, hvordan vi skal ligne Gud og blive efterfølgere af Jesus ved at imitere Hans karakter og handlinger. Det fremhæves, at det ikke er nok bare at kalde sig kristen, men at man må leve i en bevidst og aktiv efterfølgelse, præget af kærlighed, tilgivelse, ydmyghed og autoritet. Der opfordres til at kende sin identitet i Jesus for at kunne stå imod synd og mørke i verden, og til at bruge den åndelige autoritet, der gives gennem troen. Det understreges, at mirakler, helbredelser, og det profetiske hører med til det normale kristenliv, og at den levende tro vokser ved at handle på Guds ord. Troen skal udleves aktivt i fællesskab, tjeneste og praktisk kærlighed til andre.

Undervisningen handler om betydningen af historien om Ananias og Safira og belyser, hvordan Gud arbejder i og med sin menighed. Der lægges vægt på, at Gud både er barmhjertig og retfærdig, og der peges på nødvendigheden af refrygt og ægte omvendelse. Det gøres klart, at hykleri og løgn ikke kan skjules for Gud, og at Guds krav til sandhed, hjerteholdning og fællesskab stadig gælder. Historien rummer en påmindelse om, at man ikke kan leve halvt i det gamle liv og halvt i det nye, samt at vi som troende kaldes til at være rollemodeller, sandfærdige og at søge dybere fællesskab – både med Gud og hinanden. Undervisningen opmuntrer til ydmyghed, sandhed, og at tage ansvar for sit liv og sine valg i lyset af Guds nåde.

Undervisningen kredser omkring spørgsmålet om Guds syv ånder, som er nævnt særligt i Esajas og Johannes’ Åbenbaring og tolkes som Hellighåndens egenskaber. Det præsenteres, hvordan disse syv aspekter: Herrens ånd, visdom, indsigt, råd, styrke, kundskab og frygt for Herren, definerer det kristne liv og er Guds fuldendte gaver til sine børn. Betydningen af at leve tæt med Helligånden og være opmærksom på Hans lederskab i hverdagen understreges, og olien fra lampen bruges som billede på stadig nærhed og fylde fra Gud. Der opfordres til at opsøge og bruge alle de egenskaber, Helligånden vil give – og til at lade sig vejlede, fylde og forvandle, især gennem respektfuld frygt for Herren og praktisk visdom. Undervisningen pointerer også, at troen må være levende og aktiv, for Helligånden er ikke kun teori, men kraft, ledelse og liv.

Undervisningen udfolder, hvad afguder er, og hvordan de kan snige sig ind i alle aspekter af livet – ikke blot som fysiske figurer, men også som vaner, status, frygt, penge eller endda fromme kristne aktiviteter. Der gøres op med tanken om, at det kun handler om gamle religiøse statuer, og der lægges vægt på hjertets motiver. Undervisningen bruger mange bibelske eksempler, særligt israelitternes historie, for at vise, hvordan selv de, der har oplevet store mirakler, kan fristes til at sætte noget andet højere end Gud. Der opfordres kraftigt til at lade Gud afsløre skjulte afguder, og til at motivationen for at fjerne dem skal være kærlighed og længsel efter nærhed til Jesus – ikke ydre pres eller religiøse krav. På en jordnær og praktisk måde konkretiseres, hvordan enhver ting kan blive en afgud, hvis den overtager hjertets fokus – selv noget, der i sig selv var godt eller rigtigt. Det afsluttes med opfordring til refleksion, ydmyghed og åbenhed for Guds vejledning, så alt, der står i vejen for et tæt forhold til Gud, kan fjernes.

Undervisningen handler om de syv menigheder i Johannes’ Åbenbaring og de syv breve Jesus giver som en åndelig analyse af tro, kærlighed og lydighed. Hvert brev løfter både styrker og problemer frem, og undervisningen pointerer, at motivationen i kristenlivet må være kærlighed til Jesus, ikke ydre regler eller pligt. Ingen tro kan stå uden handling, og kompromis med verden og skjulte afguder svækker livet med Gud. Man udfordres til at tage opgør med giftige mønstre og dyrke første kærlighed. Lunkenhed, mangel på handling og afgudsdyrkelse advares der imod som de største farer – det hele sammenfattes i Guds kald: lev med hjertet, ikke overfladen. Til sidst opmuntres der til refleksion, ydmyghed og åbenhed for forandring, så troen bliver levende og ægte.

Undervisningen handler om Guds helbredelse af brudte hjerter: hvordan Gud arbejder radikalt anderledes end verden og psykologi, og ønsker helhed, ikke kun symptomlindring. Det vises, at man skal invitere Gud ind i smerten og lade Ham forme én til noget smukkere. Budskabet understreger, at tilgivelse – også af fjender og af én selv – er altafgørende for at opnå ægte helbredelse og fred. Der advares mod at lade hjertet styre, fordi det kan vildlede, og i stedet skal man følge Guds Ord og Helligånden. Undervisningen opfordrer til at bruge fortidens oplevelser til at prise Gud, ikke til at cementere smerte, og tilbyder praktiske punkter for at træde ud af sorg og åbne op for Guds helbredelse.

Undervisningen handler om at tage imod den nye begyndelse, som Gud tilbyder hver dag gennem Jesus Kristus. Der lægges vægt på, at mennesket ikke skal lade sig definere af fortidens fejl eller andres ord, men række ud efter Guds sandhed, identitet og løfter. Via både bibelske skabelsesberetninger og Paulus’ undervisning tydeliggøres det, at tro og liv er en proces med seje faser, kampe og oaser – men at Guds nærvær og sandhed kan bryde enhver ørkenvandring, når troen leves i fællesskab og motivationen er kærlighed til Jesus. Helligånden og ordet gør forskellen, og der advokeres for at handle på ordet, ikke kun læse og studere. Tilgivelse, autentisk fællesskab, og åndelig udholdenhed nævnes som veje ind i velsignelse og ny begyndelse.