Åbner i en ny fane

Hvordan skal vi ligne Gud?

Hvordan skal vi ligne Gud?

Hvordan skal vi ligne Gud?

Tre citater fra undervisningen d. marts 6, 2024

Jo mere du ligner Gud i din menneskelighed, jo mere vil du skinne i mørket.

Det er ikke nok at kalde sig kristen – du skal følge Jesus og ligne Ham.

Du skal forvente, at Guds kraft virker gennem dig, og at det overnaturlige bliver naturligt.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen kredser om, hvordan vi skal ligne Gud og blive efterfølgere af Jesus ved at imitere Hans karakter og handlinger. Det fremhæves, at det ikke er nok bare at kalde sig kristen, men at man må leve i en bevidst og aktiv efterfølgelse, præget af kærlighed, tilgivelse, ydmyghed og autoritet. Der opfordres til at kende sin identitet i Jesus for at kunne stå imod synd og mørke i verden, og til at bruge den åndelige autoritet, der gives gennem troen. Det understreges, at mirakler, helbredelser, og det profetiske hører med til det normale kristenliv, og at den levende tro vokser ved at handle på Guds ord. Troen skal udleves aktivt i fællesskab, tjeneste og praktisk kærlighed til andre.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=pAggVhUHRsw

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Hvordan skal vi ligne Gud?'

Efeserbrevet 5,1-20: I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes blandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vittighed, det passer sig ikke, men derimod taksigelse til. For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lov at dele i Kristi og Guds rige. Lad ingen føre bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem. For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren. Lev som lysets børn – for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed – og lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem; for man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte. Men alting kommer frem i dagens lys, når det afsløres af lyset, for alt, hvad der kommer frem i dagens lys, er lys. Derfor hedder det: «Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.» Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udsvævelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.

1 Peter 2,18-21: I, som er tjenestefolk, skal underordne jer jeres herrer med al respekt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige. For det er Gud værd, når nogen med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser. Det er jo ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler, men hvis I tåler lidelse, når I gør det gode, er det Gud værd. Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jer og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor.

Filipperbrevet 2,5-11: I skal have det samme sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus. Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det og tog en tjeners skikkelse på og blev menneskerlig. Og da han trådte frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig ind til døden, ja døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

Matthæus 7,28-29: Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

Johannes 8,7-11: Men da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.” Så bøjede han sig ned igen og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de bort, én efter én, de ældste først; og Jesus blev alene tilbage med kvinden, der stod foran ham. Jesus rettede sig op og spurgte hende: “Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?” Hun svarede: “Nej, Herre, det var der ikke.” Jesus sagde: “Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.”

Lukas 10,38-42: Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig for Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var helt optaget af at sørge for ham, og hun kom hen og sagde: “Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.” Men Herren svarede hende: “Martha, Martha, du gør dig bekymret og er urolig for mange ting; men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”

Johannes 5,14: Senere fandt Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: “Nu er du rask; synd ikke mere, for at der ikke skal se noget værre til dig.”

Markus 16,17-18: Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale i nye tunger, de skal tage slanger op, og hvis de drikker dødelig gift, vil det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, og de skal blive raske.

Johannes 12,48-50: Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har allerede sin dommer. Det ord, jeg har talt, skal dømme ham på den yderste dag. For jeg har ikke talt af mig selv, men Faderen, som har sendt mig, har påbudt mig, hvad jeg skal sige og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv; så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.

Esajas 11,3-4: Han lever og ånder i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører, men han dømmer de svage med retfærdighed og fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.

Johannes 13,12-15: Da han havde vasket deres fødder og taget sin kappe på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: “Forstår I, hvad jeg har gjort imod jer? I kalder mig mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, som jeg har gjort imod jer.”

Efeserbrevet 4,21-24: Så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som sandheden er i Jesus, skal I aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige liv og som ødelægges af de forførende lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Hvordan skal vi ligne Gud?'

Andreas Slot-Henriksen forklarer om nødvendigheden af at ligne Gud og imitere Jesus i alle livets aspekter. Der sættes ind med at vise, at “I skal ligne Gud som Hans kære børn,” og essensen ligger i at være aktive efterfølgere og ikke blot nominalt kristne, men at Mose og profeternes skrifter peger på efterlignelse som kristenlivets egentlige form. Begrebet “at ligne” bliver foldet ud: Det er ikke bare et ydre, men en indre transformation, hvor det gamle liv må skiftes ud med nyt liv, og hvor sindet fornyes gennem Helligåndens kraft og fællesskabet med Gud. Der gøres op med opfattelsen af kristendom som kultur eller baggrund; det er et aktivt valg og daglig fro at træde ind i efterfølgelse af Jesus. Det handler om at være sand imitator, som Paulus og Peter taler om, og hvor Jesus’ liv og gerninger sættes som standard for den enkelte troende. Her udfordres det, om man taler sandt om sin tro, om der er konsekvens og frugt i hverdagen, og om man med respekt og kærlighed møder både Gud og medmennesker.

Identitet i Kristus markerer et afgørende vendepunkt: Hvis ikke man kender sin identitet som elsket, frikøbt og Guds barn, har man intet at stå imod mørket med, når fristelsen eller anklagen kommer. Det opfordres til at gå ind i Guds løfter og proklamere dem over sit liv, så Jesus’ værk får konkret betydning og Jesus får ære i den enkelte. Ved at identificere sig med Guds karakter, og ved dagligt at vælge fællesskab med Ham, får man ny styrke og kan handle med autoritet, i ydmyghed. Jesus havde kæmpe autoritet, men han bar den i ydmyghed og kærlighed, og satte aldrig sig selv først, men tjente, tilgav og satte endda sine fjender fri. Det understreges, at tilgivelsen altid var aktiv, både på korset og i mødet med mennesker, og der gives eksempler fra evangelierne på, hvordan tilgivelsen og helbredelsen fulgte hinanden.

Der fremhæves, at den levende tro indebærer, at man træder ud i handling og tør forvente mere – ikke som spektakel, men fordi Gud vil have, at det overnaturlige bliver naturligt for den, der tror og agerer i fællesskab med Helligånden. Den troende skal ikke søge tegn og undere for egen vinding, men åbne for arbejder, der tjener Guds rige og viser Guds kraft. Der advares mod at lade kød eller følelser tage styringen i ønsket om mirakler, men i stedet leve i bøn, afhængighed og fællesskab med Gud, hvor troen vokser og mirakler følger naturligt med. Der gøres klart, at Jesus gjorde langt mere, end der er skrevet i Bibelen, og de troende skal ikke afgrænse sig til kun teorier om helbredelser eller udfrielser, men tage hele paletten i brug – og forvente at Gud er virkende med Helligånden. Jesus brugte det profetiske, udførte mirakler, helbredte, satte fri – og kaldte sine disciple til at gøre det samme.

Undervisningen peger også på nødvendigheden af refrygt og helighed: Ved at have respekt for Gud og stræbe efter renhed, åbnes nye sider af vandring og forståelse for Helligånden, hvor det ikke er ved egne evner, men ved tilbedelse og at sætte Gud først. Der vises til eksempler som Noah, der i tro og udholdenhed handlede på Guds ord, og opmuntrer til at bruge tid alene med Gud som kilden til kraft og forvandling. Hvis man ikke bruger tid med Gud, vokser troen ikke, og fællesskabet kan ikke bære i modgang. Jesus trak sig ofte tilbage til bøn, også for at søge visdom og retning, og det understreges, at sådan må enhver, der vil ligne Gud, dagligt søge fællesskab i bøn og tilbedelse.

Tjenesten foldes ud med 21 aspekter fra Jesus’ liv: Dåb, åbning for Helligånden, godhed, tilgivelse, helbredelse, mirakler, profetisk tjeneste, autoritet, ydmyghed, at gå til mennesker på kanten, og vaske disciplefødder – også Judas’. Der gøres klart, at det ikke handler om egen styrke, men om at tage imod den identitet som Guds barn, og handle på det, dag for dag. Undervisningen markerer, at man skal forvente mere, bruge tid alene med Gud, identificere sig med Jesus, og elske som Han elskede, for sådan kan troen blive levende og handlekraftig. Jesus satte standarden, at den største må være alles tjener, og man skal være adskilt fra verden ved at vandre i helighed.

Til sidst samles budskabet: At ligne Gud og efterfølge Jesus er ikke en statisk eller teoretisk opgave, men en levende, daglig praksis, hvor troen vokser ved at bruge det, Gud har givet, handle på Hans ord, og lade sig forvandle i fællesskab med Helligånden. Der lægges vægt på, at ordet har skabende kraft – “hvad du siger, hvad du tror, hvad du proklamerer med din mund, det bliver skabt.” Opfordringen er at slippe bagtale, fnader, kødets bagage, og være levende vidner der, hvor man er, med kærlighed, respekt og aktiv tro – så det overnaturlige får plads og Gud bliver ophøjet i hverdagen.

Citat fra undervisningen:
“Du skal ikke bare tro lidt, men bruge det Han har givet dig – ellers falder man i søvn og Gud får ikke ære.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Hvordan skal vi ligne Gud?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Hvordan skal vi ligne Gud?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har sat et emne på, som hedder “Hvordan skal vi ligne Gud”, og det har jeg, fordi jeg sad og læste i min bibel, og der sad jeg og læste Efeserne. Nej, det hedder ikke Efeserbrevet, det hedder Efeserbrevet, og jeg er nødt til at sige det nu: Det hedder Efeserbrevet, fordi det hedder Efesus, men det staves mærkeligt nok, det hedder Efeserbrevet, så ved I det. Nå, det var lige dansktimen her. Anyway.

Jeg læste de første 20 vers, som jeg lige vil prøve at læse for jer nu. Der står: I skal ligne Gud som hans kære børn, og allerede der tænkte jeg: Hold da op, skal vi ligne Gud? Og så fik jeg bare sådan det der: Det skal du lave en undervisning om. Nå, så læste jeg videre, eller det gør jeg i hvert fald nu. Det gjorde jeg også den dag: I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.

Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes blandt jer, det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløs og tåbelig snak eller overfladisk vid, det passer sig ikke, men derimod taksigelse. For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige. Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord, for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn.

Gør derfor ikke fælles sag med dem, for engang var I mørke, men nu er I lys i Herren. Lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed. Lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem, for man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte. Men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset, for alt, hvad der kommer for dagen, er lys.

Derfor hedder det: Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig. Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde med Ånden.

Tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn. Punktum. Det var en ordentlig smøre, og hold da op, men lige for at stadfæste den første linje: I skal ligne Gud som hans kære børn.

Hvis vi begynder at dykke ned i, hvad det ligner, eller hvad ordet “ligne” betyder, fordi jeg synes egentlig, det er sådan lidt: I skal ligne Gud. Det er ret meget, men der står faktisk, ordet betyder faktisk, at vi skal imitere, altså vi skal efterligne. Det står faktisk også på engelsk i rigtig mange oversættelser, der står der, at vi skal blive “imitators”, hvis man kan sige det på dansk, af Gud. Altså vi skal efterligne ham.

Og hvis man kigger stille og roligt igennem i Bibelen for at finde ud af, hvad står der egentlig omkring de her ting: Skal vi ligne Gud, skal vi efterleve Gud, skal vi efterfølge Gud, skal vi være imitator af Gud? Hvad er det? Hvad er det underbygget andre steder? Og ja, det er det. Peter, han skriver faktisk i sit første brev, kapitel to: I, som er tjenestefolk, skal underordne jer jeres herre med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige, for det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser.

Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler, men hvis I tåler lidelse, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor. Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i…

Hans mund og så videre. Senere får vi faktisk at vide i Paulus’ brev til Filipperne kapitel to. Jeg vil ikke læse det hele, men der står: I skal have det samme sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus. Så der står flere steder i Bibelen, at vi faktisk skal efterligne ham, at vi skal være ligesom ham. Vi ved da også, at de kristne på det tidspunkt fik jo tilnavnet kristne. Og ordet at være kristen betyder at være Kristi efterfølger.

Når I går ud i verden, og folk siger: Ja ja, men jeg er da kristen, det er jeg da, jeg er i hvert fald blevet barnedøbt. Okay, er du efterfølger af Jesus Kristus? Følger du? Hvis ikke du følger Jesus Kristus, er du per definition ikke kristen. Men det er blevet et totalt kulturord at sige: Ja, jeg er kristen. Vi bor i et kristent land. Ja, right. Der står noget om det i grundloven, men det jeg kan se, det er et land, der er ved at gå i forfald. Det er et land, der i den grad lukker synd og skam ind.

Lige præcis det er det, jeg vil sige. Der findes ikke ord for, hvad der sker i øjeblikket. Når vi kigger på, hvordan Danmark bevæger sig hen i øjeblikket, så er jeg simpelthen nødt til at sige: Jeg er bare ikke stolt over at være dansker. Det har jeg været. Jeg har faktisk været stolt over at være dansker. Det er jeg ikke længere. Jeg er faktisk flov over det. Jeg er flov over, at Danmark var nogle af de første, det første land, der frigav pornoen. Jeg er flov over det. Jeg er flov over sådan noget som Pride, og jeg skal komme efter. Jeg begynder at reagere og sætte dagsordenen. Jeg er flov. Og Onkel Reje og alt muligt andet skrammel, det er grotesk, det er vanvid.

Der sker så meget, og jeg bare tænker: Vi er snart tilbage ved Sodoma og Gomorra. Gud tilintetgjorde det på grund af synd, og det er det, vi ser igen og igen og igen. Derfor er det så vigtigt, at vi forstår, hvad det betyder, at vi skal ligne Gud. Fordi jo mere vi ligner Guds menneskelige skikkelse, altså Jesus Kristus, jo mere vi ligner Jesus i den, han er, jo mere vil vi skinne i det her mørke. Fordi jo kraftigere mørket er, jo mere vil selv et svagt lys give lys.

Jo mere vi forsøger at imitere ham, som skabte os, jo mere vi begynder at finde ud af, hvad han var, hvad han ønsker af os, hvordan var han, wow, jo mere kan vi skinne. Wow, ja. Nå, jeg læser lige en lille smule videre her fra Filipperbrevet to, fra vers seks her: Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det og tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Og da han trådte frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig ind til døden, ja, døden på et kors.

Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre til Gud Faders ære. Yes. Gå hjem og læs det. Gå hjem og – ej, det er næsten farligt at sige – gå hjem og meditere over det, fordi det vil jeg ikke sige. Gå hjem og grubl over det. Gå hjem og reciter det. Gå hjem og – det er så stærkt, det her, det er det virkelig.

Og specielt hvis I læser videre, der står der faktisk også en hel opskrift til, hvordan vi skal være lydige. Vi er nødt til at kigge på, hvad Jesus gjorde. Vi kan ikke være efterfølgere og ligne ham – jo, vi kan godt være en efterfølger, men vi kan ikke ligne ham, hvis vi ikke ved, hvad han gjorde. Hvad var det helt præcis, han gjorde? Hvis vi skal, vi gør som han gjorde. Han siger endda faktisk selv, vi skal endda gøre større undere, end han gjorde. Jamen okay, hvem var Jesus, hvad gjorde han, hvad ønsker han, vi skal gøre?

Han startede med at være en helt almindelig dreng, helt almindelig.

Dreng som bare interesserede sig ufattelig meget for Guds ord, og derfor ved vi, at som 12-årig stak han af fra sin mor og far for at undervise i Templet. Han var ellers bare en helt almindelig dreng, og så tog han et helt almindeligt job som tømrer, og han var en mand, som ikke gjorde sig bemærket med en masse ting, men han var der, og derfor hører vi heller ikke så meget om ham, men han gjorde.

Nu har jeg skrevet 21 ting ned, som han gjorde, og det kan sagtens være, at der er mange flere, der er mange flere, men jeg tager udgangspunkt i de her 21 ting, som vi hver især skal tage med i vores liv. For det første: Hvordan var det Jesu tjeneste startede? Det startede med, at han blev døbt. Han blev døbt, og derfra startede hans tjeneste. Han blev døbt, selvom han var Gud.

Så gav han afkald på det guddommelige, og som menneske blev han døbt med en Johannes-dåb. Hvad sker der så? Så sker den anden ting: Helligånden kommer ned over ham. Han accepterer Helligånden ind over sig. Han byder Helligånden velkommen. Helligånden kommer som en due, og han lader duen blive ind over sig. Wow.

Og så er det Gud siger: Dette er min søn, den elskede, i ham har jeg velbehag. Tror du kun Gud siger sådan om Jesus? Sådan siger han om enhver synder. Det var Jesus, han var ikke en synder, men han gjorde det her. Han havde ingen grund til at blive døbt, og Johannes spørger: Hvorfor? Hvorfor skal jeg døbe dig? Why? Det er dig, der skal døbe mig. Gør det nu, fordi Jesus ønsker at være et forbillede, som vi skal følge. Derfor blev han døbt til at tilhøre Jesus, eller han blev døbt med Johannes. Når vi bliver døbt, bliver vi døbt til at tilhøre Jesus.

Når du omvender dig fra synd, når du bliver døbt til at tilhøre Jesus, så skal jeg love dig for, at vores himmelske far siger: Det er mit barn, den elskede, dig er jeg fuldt ud tilfreds med, hvis du i hjertet sætter Jesus først. Det er det, der sker. Der er jubelråb i himlen.

Noget af det næste, der så sker, som er ret specielt, det er, at han siger, at vi skal forvente mere. Han lod sig ikke begrænse. På et tidspunkt sker der det, at Filip møder Nathanael, og Jesus får øje på Nathanael, og anyway, Jesus kalder på ham, og så vil vi lige prøve at læse svaret her. Der står, skal vi se, det her er fra Johannesevangeliet. Ja, Filip møder Nathanael og siger til ham: Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligesom profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn fra Nazaret. Nathanael spurgte: Kan noget godt komme fra Nazaret? Han har farher nå. Filip sagde til ham: Kom og se.

Jesus så Nathanael komme hen mod sig og sagde til ham: Se, der er sandelig en israelit, som er uden svig. Nathanael spurgte ham: Hvor kender du mig fra? Jesus svarede ham: Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet. Nathanael udbrød: Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge. Jesus sagde til ham: Tror du, fordi jeg sagde til dig, jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det. Og han sagde til ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig, I skal se himlen åbne og Guds engle stige op og ned over Menneskesønnen. Wow.

Tror du på det, eller har du lukket af? Tænker du: Ej, det er den der overnaturlige, det er lidt… Ej. Nej, du skal ikke dyrke englene. Du skal ikke gå til englene direkte. Du skal gå til Jesus Kristus og kun til ham. Men Gud vil åbne dine øjne. Du skal ikke bruge engle som rettlede og vejledere, fordi der har han sendt Helligånden, men han vil åbne dine øjne, så du skal forvente mere ind i den åndelige verden. Han vil sende engle vagt omkring dig, og han vil sende engle til at hjælpe dig.

Noget af det, det fjerde punkt: Jesus, han kendte meget tidligt sin identitet. Han vidste, hvor han kom fra, og han vidste, hvor han skulle hen. Kender du din

Identitet. Ved du, hvem du er? Det er så sjovt at spørge folk: Hvem er du? Så får man en lang liste: Jeg har arbejdet som kinamedarbejder, og så har jeg gjort det der. Og jeg har taget en, en kant et eller andet, noget i psykologi engang. Det er jo nemlig rigtig godt, når man er smed. Og så har jeg… Okay, hvem er du? Jeg er, jeg er, ja, så er jeg så… Er jeg mand? Altså, ja, men hvem er du? Ja, så er jeg gift. Ja, det er jeg, og jeg er far. Okay, men hvem er du? Hvem er du? Altså, hvis jeg skal fortælle det, så er jeg et Guds barn. Jeg er elsket. Jeg er frikøbt, og jeg er en lang række af Guds løfter ind over mit liv, og det ønsker jeg, at det skal være min identitet.

Jeg ønsker, at når folk de ser mig, så skal de vide, at jeg elsker Jesus. Jeg vil ikke kunne holde min mund, jeg vil ikke slå folk i hovedet, men jeg vil elske med Guds kærlighed. At kende sin identitet er noget af det aller, allerførste, vi er nødt til at arbejde på, efter vi kommer til tro og bliver døbt til at tilhøre ham. Hvem er vi i ham? Hvem har han skabt os til at være? Og det er en helt lang undervisning for sig selv, som man kan snakke i meget lang tid om, men det er så vigtigt at tage hul på og finde ud af, hvem vi er i ham.

Fordi hvis ikke du forstår, hvem du er i ham, så har du ikke en kinamands chance for at stå noget som helst imod, når Satan han kommer, hvis ikke du ved det. Du kender ikke dine rettigheder, du aner ikke, hvilke rettigheder du har, og det ved Djævelen godt, så vil han gerne have dig ned med nakken. Jesus han vidste som den femte ting, at han havde en kæmpe autoritet, og den kæmpe autoritet den skinnede igennem, ikke når han gik på gaden på den måde, og så alligevel, for folk havde respekt for ham. Rabi. Han var ikke engang udlært i det jødiske, whatever etablissement. Han var ikke en jøde blandt de lærde. Men de kaldte ham stadigvæk rabi, mester. Det var kun de skriftlærde, der blev kaldt det, men vi læser i Matthæus 7 fra vers 28: Da Jesus var færdig med denne tale, var skarene slået af forundring over hans lærer, for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

Og det synes jeg godt nok er interessant det her, for de skriftkloge var virkelig nogle af dem, der stillede sig op: Se mig, jeg har bare styr på det her, jeg kan bare… Men de havde ikke autoritet. Jesus han kom i ydmyghed, men han havde autoriteten. Ej, ej, hvor skal vi lige lære det. Går vi et lille stykke videre i evangelierne og læser, så vil vi finde ud af, at den sjette ting Jesus han gjorde, det var, at han tilgav rigtig mange mennesker. Han tilgav kvinden, som blev grebet i hor, og alle de skriftkloge de kom og ville til at stene hende, sige: Hvad så Jesus, hvad gør vi med hende? Lad den af jer, der er uden skyld, kaste den første sten. Så siger han til kvinden: Hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig? Nej, herre, det var der ikke. Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå nu bort og synd fra nu af ikke mere.

Jesus fordømmer ikke, men han sætter en konsekvens: Jeg tilgiver dig, jeg fordømmer dig ikke, men du skal lade være, gå ud og synd ikke mere. Vi læser om den lamme mand, som disciplene firer ned igennem taget. Jesus tilgiver ham, endda på en sabbat. Til tilgivelsen helbreder han manden. Zakæus, han var en tolder, han om nogen havde godt nok snydt og bedraget rigtig mange mennesker, og det vidste Jesus udmærket godt, men han tilgav ham. Han gav Zakæus et nyt liv og en ny chance.

Jesus han blev ydmyget, han blev hånet, han blev pisket, han blev spottet, han blev hængt op på et kors i kæmpe smerter, og hvad er det sidste han gør? Far, tilgiv, fordi de ved ikke, hvad de gør. Hvor er du henne, hvis der er nogen, der tisser på din sukkermad nu? Jeg er godt nok blevet fornærmet. Nu vil jeg ikke snakke med ham der.

Come on. Lad Jesus være vores forbillede. Der er alt for meget fnidder i Kristi legeme, og det har der alle dage været, og det skal Jesus skal være vores forbillede. Der skal ikke være fnidder, der skal ikke være bagtalelse, der skal ikke være snik snak, og nu har den ene sagt, og den anden har gjort, det skal der bare ikke være. Jesus, han tilgav til det sidste. Der er ikke mange, der vil have overskud til, når man hænger i så voldsomme smerter, at tilgive. Langt de fleste vil have rigtig, rigtig ondt, og smerten ville være uudholdelig.

Jesus, han var som den syvende ting, han var så tæt på Gud, at det ikke var ham, der talte, men det var Ånden, der talte igennem ham. Der står i Johannes: Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer. Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag, for jeg har ikke talt af mig selv, men Faderen, som har sendt mig, har påbudt mig, hvad jeg skal sige og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv, så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig. Han lod ikke omstændighederne definere, hvad han skulle sige.

Og det står der, der er et fantastisk eksempel i Esajas’ Bog også med profetien om Jesus fra Esajas 11, vers 3 og 4. Der står: Han lever og ånder i frygt for Herren, han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører. Han dømmer de svage med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse. Wow, prøv at tænk, hvis vi kunne komme derhen. Vi dømmer ikke efter, hvad vores øjne ser, og fælder ikke dom efter, hvad vores ører hører. Wow, skulle vi lige stræbe efter at komme derhen? Åh mand.

Og det skriftsted leder videre til den ottende ting: Han havde enorm ærefrygt og var nidkær om sin fars hus. Der står, vi læste det lige før, han lever og ånder i frygt for Herren, ikke negativ frygt, men fordi han ved, hvem Gud er. Vi ser et eksempel, hvordan de omdanner hele templet til en markedsplads. Det er ofringstid, nu skal der sælges stue, og jeg ved ikke hvad, der er liv og glade dage, og hestevogne kører ind og ud og frem og tilbage. Jesus kommer ind: I har gjort min fars hus til røverkule, og han vælter alle bordene.

Jamen, må man godt være vred? Nej, med mindre det er en hellig vrede, hvor det ikke er egoistisk, hvor det ikke er dig, hvor du er vred, fordi nu er jeg bare pigesur. Nej, stop. Så snart der er nogen, der håner Gud, så snart der er nogen, der går for langt, så er det dig, der skal rejse dig op og sige: Stop, du skal ikke gøre grin med min Gud. Det her skal du ikke gøre, det er ikke ret. Jesus, han gjorde det, han havde en nidkærhed.

Den niende ting: Jesus, han var retfærdig, og han var retfærdig i kærlighed. Igen eksemplet, som jeg brugte før, kvinden der blev grebet i hor. Det var godt nok retfærdigt, alle de andre ville have stenet hende. Jesus lod hende gå, og hun vendte om i hjertet. Hun vidste, at hun skyldte ham livet, og det er vi bare ikke altid bevidste om i dag. Der er mange, der ikke aner, at vi skylder Jesus livet, men kvinden, hun stod virkelig i valget. Hun stod foran de skriftlærde, som i forhold til Toraen kunne retfærdiggøre at stene hende. De stod alle sammen med sten i hånd, de havde samlet dem op, de var klar. Nå, hvad siger du, Jesus? Hvad skal vi gøre ved hende? Der står, at hun skal stenes. De var klar, en efter en, så dropper de stenen på grund af en sætning: Lad den, der er uden skyld, kaste den første sten. Han er bare klog, han er bare vild, og han er bare retfærdig. Det er virkelig retfærdighed i kærlighed.

Den tiende ting: Jesus, han har helbredt et hav af mennesker. Han helbredte rigtig mange. Når man tæller op i Bibelen i forhold til helbredelser og så videre, så kan man tælle op til 37.

Helbredelser, og det er der rigtig mange, der holder fast i, men han helbredte jo kun 37. Nej, for der står, at han gjorde langt mere, end der er skrevet ned i Bibelen. Der står også senere, eller der står flere steder, alle de handicappede, alle de syge, alle de dæmonbesatte blev helbredt. Der er slet ikke tal på dem længere, men der er 37 konkrete tilfælde i Bibelen, som bliver nævnt ved navns nævnelse, men der er langt, langt, langt flere.

Men der er han også retfærdig, og der er han også kærlig. Vi læser Johannesevangeliet, han helbreder en lam mand. Det er i Johannes kapitel fem, han helbreder en lam mand, og så står der senere, faldt Jesus ham på tempelpladsen. “Nu er du rask,” sagde han. “Lev ikke mere i synd, så du ikke bliver ramt af noget, der er værre.” Hvorfor? Fordi Jesus ved, at synd åbner porten til, at djævlen kan få en klo ind, derfor. Og god fornøjelse med at blive ramt af noget, der er værre end at være lam, men han er retfærdig i det her.

Den 11. ting, han udfører, med at der udfrielse. Vi ser et hav af udfrielser, disciplene de går ud og gør efterfølgende. Det er også noget af det, vi er kaldet til. Vi skal ikke søge det, men når der er nogen, der bliver sat på vores vej, så har vi et ansvar, og der står, at det skal følge efter os som tegn. Markus 16: “Disse tegn skal følge dem, der tror. Med fuldmagt fra mig skal de,” og så kommer remsen af at kaste dæmoner ud og helbrede de syge og tale i tunger og alle de her ting. Det er tegn, der skal følge efter os. Vi skal forvente, det sker.

Han gør faktisk også noget, som rigtig mange glemmer i dag, og det er den 12. ting, han udførte, sandelig også mirakler, som ikke var helbredelse eller udfrielse. Hans allerførste under, det er, at han laver vand til vin. Det er det allerførste, han gør. Vi ser, hvordan han kommer gående på vandet. Vi ser, hvordan han med sit ord befaler en storm at lægge sig, to gange. To gange ser vi, hvordan han får et figentræ og et… Jeg tror det, jo, det er nok figentræ begge to. Det er i hvert fald træer. Anyway, han får træer til at visne, fordi han forbander dem.

Hvorfor? Hvad skulle det til for? Hvorfor skulle han? Fordi han viste tegn, under og mirakler, fordi han ønsker, vi skal gå i det samme. Han ønsker, vi skal forvente mere, og i samme åndedrag siger han faktisk, hvis jeres tro bare var så lille som et sennepsfrø, kunne I sige til det bjerg: “Ryk jer op med rode,” det ville rykke sig ud i vandet. To gange i Bibelen ser vi, anden gang er der syv kurve tilbage, tror jeg det er. Wow, hvor mange tegn eller under har du nogensinde tænkt på, at du kunne tage med, når du fortæller om Jesus?

Hvor meget er vi blevet puttet ind i en kasse, men vi skal… Vi skal bare lige, folk skal bare se det igennem den helbredelse. Jesus, han bruger hele paletten og siger, vi skal gøre det samme. Den 14. ting, Jesus, han brugte, det profetiske. Han brugte det profetiske i sin hverdag. Vi ser eksemplet ved kvinden ved brønden, sætter sig ned og fortæller, hvor mange mænd hun har haft, og i øvrigt, så ham du bor med nu, det er i øvrigt ikke din mand. Det er Messias.

Nogle af de ting, jeg har fået lov at opleve, hvor jeg har fået lov at få et skarpt ord ind i menneskers liv, som jeg slet ikke har kendt, for eksempel på en helsemesse eller for eksempel på gågaden. Det er nogle af de mest kraftfulde oplevelser, jeg har haft, hvor folk virkelig føler sig set af Gud. Der er så meget kraft i det. Stræb efter det, forvent det, tro på at også du kan det her, når du søger Gud. Når du søger tid med ham, stille og roligt bliver der åbnet for det.

Hvis du sætter dig på en stol og tænker: “Jamen, det er nok bare mig selv, det går ikke det her. Jeg må nok hellere bare holde min mund, det er de andre, der er meget bedre til end mig, så jeg tror bare…”

Tænk sig, hvis nu jeg tager fejl. Det er da godt nok pinligt. Det er da endnu mere pinligt over for den levende Gud at holde mund, hvis Gud virkelig giver dig noget. Prøv at tænke, hvis nu det ikke var dig selv, men vores forfængelighed og vores stolthed kommer tit lige foran. Men der, hvor det virkelig ændrer noget, det er, når vi smider vores stolthed og får lov at tale bare et eneste ord fra Herren. Det kan ændre et liv.

Den femtende ting, det var, at Jesus han lod sig ikke provokere i forhold til at vise tegn, under og mirakler på kommando. Det gjorde han ikke. Farisæerne og saddukæerne kom hen til Jesus for at sætte ham på prøve, så bad de ham vise dem et tegn fra himlen. Men han sagde til dem: “Ved aftenstid siger I, det bliver godt vejr i morgen, for himlen er rød, og om morgenen siger I, det bliver dårligt vejr i dag, for himlen er rød og truende. Himlens udseender forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke tyde. En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonas-tegnet.” Og han forlod dem og gik sin vej.

Jeg prøvede på et tidspunkt – nu hænger jeg bare mig selv ud, bare fordi jeg kan. Jeg var på et tidspunkt på en helsemesse og snakkede med en ung fyr, og han var sådan meget videnskabelig, og han skød mig bare ned med alle mulige af hans gode argumenter. Egentlig så kunne jeg godt mærke, at han ville jo egentlig ikke Jesus, men der kom bare den her op i mig: Du skal bare ikke sidde der og have ret, fordi min Gud han er størst, og nu skal du simpelthen… og der skete noget kødeligt inde i mig, som måske ikke var særlig smart.

Og så havde jeg på et tidspunkt set en video med en gut, som havde befalet – konteksten var, at han var oppe ved en af hans venner, som var kristen. Hans kone, altså ham der var kristens kone, var meget ateist og bestemt ikke troende. Men han er oppe og snakke med den her kammerat, og så får han simpelthen sådan lagt på hjerte, at han skal bede den der kammerat om at smide skankerne op på et bord, og så befaler han simpelthen det ene ben at vokse ud. Det vokser cirka 10 centimeter ud og ind igen, og så er det andet ben ud og ind igen.

Jeg kan huske, da jeg lige så det, så tænkte jeg: Ah, er det ikke lige at gøre grin med Guds ord? Det skal vel jeg lige… og så pludselig bliver jeg mindet om det her med, at vi skal gøre tegn, under og mirakler, og vupti, frugten det var, at ateistkvinden her, hun blev fuldstændig troende og faldt på knæ for Jesus. Wow, helt fantastisk. Så tænkte jeg, ham knægten her op med skankerne, og så skal jeg vise dig Guds kraft, og det var kødet, der tog over. Det var overhovedet ikke Helligånden.

Og jeg sad og befalede det der ben: Kan du så komme ud i Jesu navn, ud med dig, kan du så komme ud, og der skete bare ikke noget. Kom så ud, og der skete bare ikke noget. Ben, kom så ud. Og jeg kunne godt se, at da jeg havde siddet der i fem minutter, og jeg synes bare, at tingene begynder at blive rigtig trælse, og jeg kunne bare… jeg vidste godt, det her, det var forkert.

Så siger jeg til ham: Undskyld, jeg er simpelthen nødt til at stille dig et spørgsmål. Hvis Jesus stod foran dig i lys levende person, du kunne røre ved ham, ville du så tro på ham? Nej, det ville jeg godt nok ikke. Okay, tak for i dag. Så slog det mig, hvordan mit kød det råbte langt, langt højere. Jesus ville ikke give dem tegn af mirakler.

Men på et andet tidspunkt sad jeg sammen med en anden en, som var muslim, og som virkelig, virkelig, virkelig var interesseret. Han var virkelig… du kunne bare mærke på ham, han var interesseret, sådan virkelig oprigtigt. Og jeg sad sammen med en anden en, og så gør jeg faktisk det, jeg… der fik jeg virkelig sådan: Prøv nu, befal de der ben at vokse ud, og jeg tager…

Hende med hen til en, hvad hedder det, en dør eller hvad hedder det, ja, en græt, og vi sætter en streg, hvor høj hun er, og så sætter vi hende ned, og så befaler jeg begge ben at vokse ud. Så går hun hen til gækken igen, og så har hun vokset sådan et stykke, og imens hun står der, så befaler jeg hende, at hun vokser, altså bliver normal størrelse. Du kan simpelthen se, hvordan hun kommer ned til stregen igen, og han stod bare, uh, wow, og det rørte noget i ham.

Der handlede jeg ikke efter kødet. Det var ikke et Jonas-tegn, men det var et tegn, som virkelig gjorde noget i ham, gutten der, og det er virkelig vigtigt. Jesus, han gik ikke og gav folk tegn og mirakler på den måde, hvis de krævede det, men det var en del af hans liv, når han så, at der var nød, når han så, der var et brudt hjerte, når han så, der var en, der var syg, eller whatever, der kom han, eller folk kom til ham.

Det er en rigtig vigtig balancegang at have, bare så I ikke laver samme dumme ting som mig, fordi lad nu bare være, kødet skal ikke tage over. Den sekstende ting, han havde fokus på evigheden og ikke på det jordiske, og jeg ved godt, at det her, det er meget hårdt for mange. Mange kvinder kan ikke forstå det. Nej, undskyld, det er bare lidt sjovt.

Det er fra Lukasevangeliet kapitel 10. Der står: Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria. Hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord, men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, hun skal komme og hjælpe mig. Men Herren svarede hende: Martha, Martha, du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting, men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.

Og så kommer den her med kultur og alt muligt. Jamen, han skal jo have noget mad, og hvem skal lave maden, og der skal jo være en til dig. Come on, han har lige bespist så mange mennesker, så går det nok alligevel. Hvor er dit fokus? Er det på ham ved hans fødder, hvor hun sad, eller er det i de praktiske gøremål, der hele tiden skal laves og gøres? Og ja, vi skal gøre dem, og ja, vi kan ikke bare lukke øjnene. Tingene bliver ikke lavet af sig selv, men vi er nødt til at finde en balance i det, så hverdagens gøremål ikke tager over, men så det, vi egentlig sætter som centrum i vores liv, som vi kæmper for, som vi arbejder for, det er Kristus.

Punkt nummer 17, han brugte… Vi skal lige forstå konteksten. Jesus var og er Gud. Han afgav sin guddommelighed og blev menneske, men Helligånden boede i ham, og der står et sted, og virkede uden begrænsninger. Vi ved, at Gud var Jesus, Jesus var Gud, Helligånden boede i ham, ånd, sjæl og legeme, wow. Og alligevel, han brugte rigtig meget tid med sin far alene. Han trak sig tilbage, og han snakkede med sin far, han bad til sin far, han søgte råd hos sin far.

Vi kender slet ikke alle de ting, han… Der er nogle enkelte af hans bønner, der er skrevet ned, blandt andet i Getsemane, også nogle af de sidste bønner, men der er mange steder, hvor Jesus trækker sig, hvor han er væk en hel nat for at bede. Vi aner ikke, hvad han beder, vi ved ikke, hvad han snakker, men han havde fællesskab og nærvær med sin himmelske far, og jeg tror, det er et punkt, som vi alle sammen kan vokse i, og det er, at jo mere tid vi bruger med ham, jo mere får vi lov at se Guds kraft i vores liv.

Der er mange, der søger Guds kraft, men de gider ikke bruge tid med ham. Men når du ofrer dit liv på ham, så skal jeg love dig for, han giver tilbage. Noah, han byggede arken i mange år, måske mange år. Vi ved ikke, hvor mange år helt præcist. Men

Han byggede og byggede og byggede. Han blev hånet, han blev alt muligt andet. Han lavede det mest tossede, byggede et skib midt ude i ørkenen. Come on, hvor dumt kan det være? Brugte han tid med Gud? Ja, det tror jeg, han gjorde. Han havde Jesus uden at vide, det var Jesus. Men han havde Gud som centrum i sit liv. Han udførte den opgave, som Gud havde sat ham til, og det fyldte hans liv.

Hvad gjorde det? Det reddede hele hans liv. Når du bruger din tid med ham, det redder hele dit liv. Så får du lov til at være med i arken, når syndfloden kommer, og der vil jeg gerne med. Det næste punkt: Jesus. Han var ydmyg. Han gik til syndere. Han gik til toldere. Han gik til dem, hvor folk tænkte, puha, det lugter da bare. Han var ved folkets udskud. Han kom for at læge de brudte hjerter. Han kom til dem, som vidste, de havde brug for en læge, og det er der mange selvretfærdige mennesker, som ikke mener, de har brug for.

Og hvad gjorde det? Bare for at tage fat i Zakæus en gang til. Da Jesus kom ind i Jeriko og gik igennem byen, der var der en mand, der hed Zakæus. Han var overtolder. Han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke se for skaren, da han var lille af vækst. Så han løb i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: Zakæus, skynd dig at komme ned, i dag skal jeg være gæst i dit hus. Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham.

Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: Han er gået ind som gæst hos en syndig mand. Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: Se her, halvdelen af hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelte tilbage. Der sagde Jesus om ham: I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Åh, så god han er.

Nummer 20. Nu er vi snart ved ende. Han var konge. Han var Herre. Han var den øverste, og alligevel så var han den, der satte sig på knæene og vaskede disciplenes ildelugtende, beskidte fødder. Han vaskede endda fødderne på Judas, og han havde forinden sagt: Jeg har udvalgt jer alle 12, men en af jer er en djævel. Øj, mand. Hvordan ville du have det, hvis du sad der med vaskebakken, skulle i gang med at vaske fødder, og så kommer du til en, du bare med dit kød overhovedet ikke har lyst til at være i nærheden af?

Som vi læste før, Jesus gjorde det her, fordi Gud sagde, han skulle gøre det. Helt seriøst, jeg tror ikke på, at hans kød havde lyst til at have Judas med ind i flokken. Han vidste da udmærket godt, at Judas var en tyv, og han stjal. Han vidste da udmærket godt, han var rådden, når han selv siger direkte: Han er en djævel. Jeg tror ikke, Jesus havde lyst til det, men han gjorde det, fordi han vidste, at det var det, der skulle til. Han vidste, det var rigtigt, og så vælger han at sidde og vaske hans fødder. Hvilket eksempel, altså. Wow.

Punkt nummer 21. Han var hellig. Han var adskilt fra verden, og det vidste han. Han vandrede i hellighed, og derfor kunne han fuldføre loven og opfylde loven. Han har kaldt dig til at være hellig, ligesom han selv var hellig. Ja, vi kan falde i, for vores kød råber rigtig højt ind imellem, og ja, Jesus var den eneste, som nogensinde har fuldført loven, og dermed fik vi en ny og bedre pagt, hvor den gamle lov var forbi, og tak Gud for det.

Hellighed er ikke bare noget. Det er noget, vi skal stræbe efter. Det er noget, vi skal sætte højt, for de to ting, ærefrygt og hellighed, er det, der gør, at vi får Gud at se. Det står gang på gang på gang på gang på gang i Bibelen: ærefrygt og hellighed. Hvis vi har ærefrygt og hellighed, så sker der det, som Paulus han…

Skriver i Efeserbrevet 4, 21 til 24: Så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige liv, og som ødelægges af sine forførerske lyster, og at I skal fornyes i sindet. Det er måden, det er måden at tænke på, det er måden at opfatte tingene på. I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fred.

Så vi prøv lige, hvis vi går i hellighed og i ærefrygt, så kommer det helt automatisk, at vi begynder at ændre vores sind, vores tanker, vores væremåde. Lige pludselig så kan vi bare ikke, wow Gud, vi kan bare ikke få nok. Kærligheden til Jesus bliver genopfundet i hans hellighed og ærefrygt, når vi begynder at ophøje ham, når vi begynder at prise ham i vores bønner. I stedet for at bede personlige bønner, men bare pris ham og ær ham, ophøj ham, gå ned på knæ for ham, løft ham op, så sker der en forvandling inde i dig, og du bliver rejst op til at ligne ham mere og mere og mere.

Du lader ham tale ind i dit liv. Han lægger opgaver på dig: Vil du gøre det her for mig? Du kan selv sige ja eller nej, men hvorfor sige nej, når nu du ved, at det er det, der er bedst for dig? Og det kan faktisk, hvis du vælger at være et redskab, kan du få rigtig, rigtig mange mennesker med dig i himlen. Wow, og det er bare en lille bitte smagsprøve på, hvad det er at ligne Gud, ligne Jesus, og det skal være vores mål. Det er at ligne ham mere og mere og mere.

Det er at forvente. Det er at gå. Jeg kan så godt lide, som den Bibelen på hverdagsdansk, den skriver på et tidspunkt, at det overnaturlige blev helt naturligt. Det er der, vi skal hen. Det skal ikke være sådan, wow hvor vildt, det skal bare være noget, der sker, fordi vi ved, at Gud er Gud, og Gud han er med os. Og vi arbejder med Helligånden. Vi arbejder ikke selv, men vi går med Helligånden i hånden, og han arbejder igennem os. Han helbreder, han udfører mirakler. Vi er bare redskaber, og det er det, der gør, at vi får en levende tro.

Når vi kommer ud over stepperne og begynder at bruge det, som han har givet os, så vokser troen. Men hvis vi sætter os på vores flade bagende og bare venter på Gud eller whatever, der sker ikke andet end, stille og roligt, så falder man i søvn, og det er ikke der, vi skal hen. For så ligner vi ikke Kristus. Vi skal ikke være sovende, vi skal være aktivt troende, og vi kan starte med at være ét i fællesskabet, i kærlighed, elske hinanden, have respekt for hinanden, droppe fnidder og fadder.

Så ud og være et vidne der, hvor du er. Gå ud og forvent, at han er med dig. Gå ud og forvent, at Guds kraft virker igennem dig. Så det ikke kun er ord for ord, det er det skabende ord. I går ikke med hvilket som helst ord, I går med Guds ord. Guds ord var det ord, som skabte. Uden det ord er der ikke blevet noget som helst skabt. Hvad du siger, hvad du tror, hvad du profeterer med din mund, det bliver skabt. Det siger Bibelen, og det er bare fedt.

Luk