Åbner i en ny fane

Hvad var det Jesus betalte for?

Hvad var det Jesus betalte for?

Hvad var det Jesus betalte for?

Tre citater fra undervisningen d. marts 13, 2024

Hvis ikke du ved, at regningen er betalt, vil anklagerne altid følge dig.

For at leve det nye liv, må det gamle dø – det handler om overgivelse.

Det er DIT valg, om du vil tage imod det, Jesus har betalt.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvad det konkret betyder, at Jesus betalte prisen på korset, og hvad konsekvenserne af dette offer er for hvert enkelt menneskes liv. Der gøres klart, at det ikke er nok bare at tro, men det kræver et aktivt valg og handling at tage imod, hvad der er betalt. Der vises, hvordan alt skyld, sygdom og alle gamle vaner må lægges ved korset, uden forbehold, for at man kan leve det nye liv. Der sætter fokus på tillid, overgivelse og på at gå ud i praktisk tro, hvor troen får konsekvenser i ens handlinger og hverdag. Det markeres, hvordan man modtager friheden og adgangen til Gud gennem Jesus’ fuldbragte offer. Til sidst styrkes budskabet om, at alle er kaldet til at vidne og gøre forskellen i andre menneskers liv – i tillid til, at alt er betalt.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=bituo4E8ni4

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Hvad var det Jesus betalte for?'

Esajas’ Bog 53.1–9 (Danish CLV):
Hvem troede på det, vi hørte?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?*
2 Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord.
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.*
3 Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.*
4 Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.*
5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
6 Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
7 Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.
8 Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
9 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.


Johannesevangeliet 3.16–18 (Danish CLV)
16 For således elskede Gud verden , at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. 17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. 18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.


Første Mosebog 3.14–15 (Danish CLV)
14 Da sagde Gud Herren til slangen:
»Fordi du har gjort dette,
skal du være forbandet
blandt alt kvæg
og blandt alle vilde dyr.
På din bug skal du krybe,
og støv skal du æde,
alle dine dage.
15 Jeg sætter fjendskab
mellem dig og kvinden,
mellem dit afkom og hendes:
Hendes afkom skal knuse dit hoved,
og du skal bide hendes afkom i hælen.«


Lukasevangeliet 23.34 (Danish CLV):
Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.


Lukasevangeliet 23.43 (Danish CLV):
Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«


Første Samuelsbog 15.22–23 (Danish CLV)
22 Da sagde Samuel:
»Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
end lydighed mod Herren?
Nej, at adlyde er bedre end offer,
at lytte er bedre end vædderes fedt.
23 Men genstridighed er som spådomssynd,
trods som afgudsdyrkelse.
Fordi du har forkastet Herrens ord,
har han forkastet dig som konge.«


Hoseas’ Bog 6.6 (Danish CLV)
6 Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre,
kundskab om Gud, ikke brændofre.


Matthæusevangeliet 9.10–13 (Danish CLV)
10 Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. 11 Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« 12 Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. 13 Gå hen og lær, hvad det vil sige: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.‹ Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«


Johannesevangeliet 19.26–27 (Danish CLV):
26 Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« 27 Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.


Matthæusevangeliet 27.46 (Danish CLV):
46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«


Johannesevangeliet 19.28 (Danish CLV):
28 Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.«*


Johannesevangeliet 4.10–15 (Danish CLV)
10 Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« 11 Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? 12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« 13 Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. 14 Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« 15 Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.«


Johannesevangeliet 19.30 (Danish CLV):
30 Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden.


Lukasevangeliet 23.45–46 (Danish CLV):
46 Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.


Brevet til Hebræerne 9.16–22 (Danish CLV):
16 For hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at testators død godtgøres; 17 et testamente får jo først betydning ved dødsfald, da det ikke har nogen som helst virkning, så længe han, som oprettede det, lever. 18 Derfor blev heller ikke den første pagt indstiftet uden blod. 19 For da Moses havde læst alle budene i loven for hele folket, tog han blodet af kalvene og bukkene tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og stænkede det både på bogen og på hele folket,* 20 idet han sagde: »Dette er pagtens blod, den pagt, Gud har sluttet med jer.«* 21 Og på samme måde stænkede han også blod på Åbenbaringsteltet og alle karrene, som bruges ved gudstjenesten.* 22 Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod.*


Markusevangeliet 14.22–25 (Danish CLV):
22 Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.«* 23 Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. 24 Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. 25 Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.«


‭Efeserbrevet 2:16 BPH‬‬‬
Hans mål var at forsone begge parter med Gud gennem sin død på korset, fjerne det gamle fjendskab mellem os og gøre os til ét.


Paulus’ Brev til Kolossenserne 2.14–15 (Danish CLV):
14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset;
15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.*


Paulus’ Brev til Romerne 6.3–11 (Danish CLV):
3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død?* 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.* 5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.* 6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden;* 7 den, der er død, er jo frigjort fra synden.* 8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.* 9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere.* 10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud.* 11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.


‭‬‬
Hebræerbrevet 5:7-8 BPH‬
Engang, mens Jesus levede her på jorden som menneske, bad han inderligt til Gud med tårer og smerte, for han vidste, at Gud var den eneste, der kunne redde ham fra en frygtelig død. Og Gud hørte hans bøn på grund af hans gudsfrygt. Selvom Jesus var Guds Søn, måtte han gennem sine lidelser lære, hvad fuld lydighed indebærer.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Hvad var det Jesus betalte for?'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om, hvad Jesus egentlig betalte for, da Han døde på korset, og hvorfor det offer var nødvendigt. Der lægges ud med at undersøge Guds trofasthed og Hans urokkelige ord, som står fast uanset hvad. Emnet centrerer sig om profetien fra Esajas kapitel 53, der beskriver den lidende tjener, og det fremhæves, hvordan denne tekst kan røre selv dem, der ellers ikke tror, fordi beskrivelsen stemmer så præcist overens med Jesus og Hans gerning. Ud fra Esajas siges det, at Han bar alle vores sygdomme og ledelser, og at Han blev gennemboret for vores overtrædelser, knust for vores synder, og at der gennem Hans sår gives helbredelse. Pointen er, at det offer strækker sig ud over teori – det har praktisk betydning: Det er alt, Han har betalt for, og derfor kræves det at tage imod det hele, ikke kun dele af det. Diskussionen om hvad det vil sige ‘at tage imod’ bliver udvidet, så det står klart, at det ikke handler om bare at vide, at Han har gjort det, men om at handle på det: Alt skal lægges ned, intet må tages med videre fra den gamle bagage, og det indebærer også, at man lader alle sine fejl og skyld forblive ved korset – og ikke senere samler de samme byrder op igen. Det vises, hvordan mange forsøger at håndtere lidt selv, men at kun fuld overgivelse giver frihed, og at Djævelen vil minde om alt det, der ikke er givet helt slip på, hvis man ikke er radikal i sin tillid.

Der tages fat på, hvordan synd og det aller mindste overtrædelse – “en lille, hvid løgn” – er nok til dom og til adskillelse fra Gud, fordi Han er hellig og kan ikke acceptere det mindste onde. Men netop her er det, at Jesus’ offer bryder syndens magt, og undervisningen spørger, om det virkelig forstås, at prisen er betalt for alt, og om det reelt tages imod, sådan at hele skyld og skam lægges ved korset. Herefter kommer der et skarpt opgør med halve løsninger, hvor tilhøreren opfordres til at lade alt ligge, vende sig væk fra undskyldninger og ikke igen at begynde at tage gamle vaner og byrder op i sin dagligdag. Tilgivelse sættes op som noget radikalt og gennemgribende – der er ingen zoner for ‘lidt synd’ eller undtagelser, alt skal på korset. Bekendelse og omvendelse er derfor centrale for at leve i frihed.

Det understreges, at Jesus tog alle sygdomme med på korset. Dette omfatter enhver sygdom, ikke kun “store” eller “alvorlige”, og undervisningen tilbageviser teologier om at man kun skulle gå til Gud med særligt svære sygdomme. Det vises med eksempler fra evangelierne, at alle, som kom til Jesus, blev helbredt, uden undtagelse. Pointen understreges, at det er Guds vilje at helbrede, og hele undervisningen peger på at det gælder for alle, ligesom synd blev taget for alle. Udfordringen er at have den tillid, der tager imod, uden forbehold, og at troen vokser, desto mere man vover at handle på Guds ord. At steppe ud i tro, der hvor Gud kalder, beskrives som et skridt, der ikke handler om at have kontrol eller vide resultatet på forhånd, men derimod om at stole på, at Han bærer.

Undervisningen går også ind i de syv ting, Jesus sagde på korset. Den første: “Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Her vises bredden af Jesu tilgivelse, der omfatter dem, som voldte Ham lidelse, og alt hvad der blev gjort mod Ham af både romere, jøder og de, der hånede, piskede og korsfæstede. Det trækkes tråde til det daglige liv, hvor tilgivelse opfordres, uanset hvor dybt nogen skulle have såret én. Den anden ting, om røveren på korset, lægger undervisningen vægt på, at ja, han blev frelst, selvom han ikke var døbt, fordi Gud er retfærdig og ser hjertet. Det pointeres, at røveren ikke havde mulighed for at blive døbt, og at Gud handler retfærdigt, også hvor regler og traditioner ikke tillader andet. Næste ting, Jesus sagde, drejer sig om at betro omsorgen for sin mor til Johannes. Her vises det, at Han ikke lader nogen detalje være tilfældig – og at omsorg rækker til det mest praktiske i livet, og til at påtage ansvar for mennesker, som Gud lægger på ens vej. Princippet er, at handling er nødvendig for at følge Jesus – intention er ikke nok, og modet til at stille sig til rådighed får konsekvenser.

Herefter citeres “Eloi! Eloi! Lama sabachthani!” og betydningen forklares: At Jesus blev forladt på korset, når Han bar verdens skyld og sygdom, det var nødvendig for, at Han kunne tage straffen, mens Han hang der, uden Guds nærvær – sådan at Han kunne række friheden til alle. Jesus’ udbrud: “Jeg tørster” kobles til, at Han på det punkt var afskåret fra det levende vand fra Faderen, og Han fik kun eddike – en markering af, at verdens og syndens tørst kun slukkes ved Gud, ikke med det sure “vand,” verden tilbyder. Det næste udsagn er “Det er fuldbragt” og opfordringen er at forstå, at Moseloven blev gjort fuldkommen gennem Hans død; offeret var nødvendigt for at indstifte den nye pagt. Forhænget i templet flænges, adgangen til Gud åbnes, og det understreges, at hele frelsen hviler på Guds nåde, ikke på egen fortjeneste. Det påpeges, at en tro uden handling er død – så troen skal omsættes i praktisk liv, og hvis troen bliver passiv, vokser lunkenheden.

Det trækkes linjer til hverdagslivet, hvor man kan føle sig i ørkenvandring i troen, men ofte er det, fordi handling og afhængighed af Gud mangler. Sand frihed kommer af at handle på troen, og at leve det liv Jesus har åbnet adgang til – og et stærkt billede fra restauranten illustrerer, hvordan mange sidder med regningen, selv om den er betalt; men måske har man svært ved at tro det. Djævelen vil forsøge at overbevise om, at skyld og skam stadig gælder, og det handler om at kunne gå ud i livet med vished om, at beviset er slettet – det er betalt, man kan gå frit.

Det understreges, at offeret var reelt og bindende, at den nye pagt først træder i kraft med blod, som Paulus skriver til hebraerne. Jesus leverede det blod, så pagten kunne indstiftes, og nu er adgang til Gud åbnet for alle, gennem tro. Samtidig kaldes tilhøreren til at handle på troen, at tro uden gerning er tom. Man bliver mindet om, at det ikke handler om egne evner, men afhængighed af Gud, og at mange venter på en følelse, men at handlingen ofte er det, der bringer troen til liv. Målene opsummeres fra Efeserbrevet: At Jesus’ død forsoner og skaber fred med Gud – det gamle fjendskab fjernes. Bibelordet fra Kolossenserbrevet understreger, at skyldbrevet med alle bestemmelser er slettet og navlet til korset.

Undervisningen afsluttes med et stærkt billede af den autoritet, der gives til de troende gennem Jesus’ opstandelse, hvor Satans hoved knuses, og der gives beføjelse til at sætte mennesker fri og tage landet tilbage. Der opfordres til at bruge den autoritet, som få troende lever i fuldt ud. Romerbrevet trækkes ind for at vise, hvordan dåben bliver din delagtiggørelse i Jesu død og opstandelse – det gør, at synden begraves, og man kan leve som en ny skabning. Men det kræver et valg – at dø fra sig selv, fra bekymring, fra stolthed, fra det gamle, og fra synden. Kun sådan får Jesus lov til at definere identiteten, og der bliver frugten synlig gennem livet i tjeneste og kærlighed til andre. Der lægges vægt på at vidne, at alle har ansvar for at fortælle, hvad Jesus har gjort, og at ikke holde igen med frygt for at støde nogen – det er ledsaget af visdom, men har potentielt evighedens konsekvens. Budskabet er at dø fra stolthed og handle i overgivelse – fordi Han fortjener al ære, pris og ophøjelse, og fordi Hans offer er godt.

Citat fra undervisningen:
“Du skal lade hele din bagage ligge ved korset – og ikke tage noget med i lommen, for djævelen vil bare grine af dig, hvis du ikke har forstået, hvad Gud har betalt for dig.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Hvad var det Jesus betalte for?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Hvad var det Jesus betalte for?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Emnet: Hvad var det, Jesus betalte for? Hvad var det, han betalte for, da han døde på korset? Hvad var det egentlig, det skulle til for? Kunne det ikke bare have været fuldstændig lige meget? Kunne han have gjort det på en anden måde? Det havde da været meget mere smart. Han kunne bare have sagt “Bing”, og så havde det, han havde gjort, måske virket. Men nej, det kunne han ikke. Det kunne han ikke, fordi Gud er trofast, og Gud er en Gud, som står ved sit ord. Gud er en Gud, som, når han giver et løfte, så er der ingen, der kan rokke ved det.

Vi starter med at læse fra Esajas’ Bog kapitel 53, og det er det, man kalder “the secret chapter” i den jødiske verden. Det er det kapitel i Esajas, som profeterer om, at Jesus kommer. Rigtig mange mennesker, de bliver simpelthen – altså jøder – når de læser det og bliver sammenholdt med, hvem Jesus var og hvad han gjorde, så kommer de til tro. Så hvis I kender en jøde, så vis dem Esajas kapitel 53 på hebraisk og bed dem om at læse det, og så spørg, hvordan Jesus han døde, og hvad han gjorde, og hvem han var.

Der står i de første ni vers: Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed. Vi så ham, men vi bryder os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsens mand, kendt med sygdom, en man skjuler ansigtet for. Foragtede, vi regnede ham ikke for noget. Men det var vores sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar, og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vores synder. Han blev straffet for, at vi kunne få fred. Ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod al vores skyld ramme ham. Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund. Som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund. Fra fængsel og dom blev han taget bort. Hvem tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land? For mit folks synd blev han ramt.

Man gav ham en grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret. Der fandtes ikke svig i hans mund. Man bliver bare så taknemmelig, når man læser det her. Det er sådan helt, huh. Han gik hele vejen, og Gud valgte. Gud elskede alt så højt af det, han havde skabt, at han valgte at give sin eneste, eneste biologiske søn, Jesus Kristus, som et offer. Ligesom han sagde til Abraham: Du skal ofre din søn Isak for at teste hans lydighed, men Abraham blev stoppet. Gud gik hele vejen med sin søn for vores skyld. Der blev ikke sendt en vædder, der blev ikke sendt et andet offerdyr, men Jesus blev det fuldendte offer.

Fordi Gud ville. Fordi Gud havde valgt, at det var sådan, det skulle være. I kender den lille bibel, Johannes 3:16: For således elskede Gud verden. Og ordet “verden”, det er “kosmos”, det betyder alt det skabte, det hele. Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke. Den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.

Men hvad var det, han gjorde? Hvad var det helt konkret, Jesus gjorde på korset? Vi ved det godt. Vi læste det før: Han tog vores skyld. Og det er blevet så nemt at sige, ja, ja, han tog vores skyld. Ved du, hvad det betyder, at han tog din skyld? Ved du godt, at en lille bitte hvid løgn er nok til at få dig dømt til

Evighed i helvede til evige flammer, evig pinsel, til orme der gnaver, der hvor der ikke er tilgivelse, der hvor der ikke er fred. En lille hvid løgn er nok, fordi Gud er så hellig, han er så god, at han ikke kan tolerere ondskab. Han differentierer ikke synd af synd, enten har vi gjort noget forkert, eller også har vi ikke. Der er ingen gråzoner, der er ingen af os overhovedet, der kan komme igennem nåleøjet ved vores egen hjælp.

Men Jesus valgte at tage vores synd på korset, så vi kan komme til ham med hele vores bagage af skrammel, vi har gjort forkert, og give det til ham. Der er bare alt for mange, der forstår, eller der ikke tager det seriøst. De kan godt lægge det, de kan lægge hele deres bagage ved korset, men når de går, så samler de lige en lille smule op fra rygsækken og tager med i lommerne, og det kommer til at fylde så meget. Og rent bogstaveligt, hvis du gør det, kommer det til at veje så meget, at bukserne glider ned, og djævlen står og griner af dig, fordi du ikke har fået det, som Gud har betalt for dig.

Vi skal lade det hele ligge. Vi skal forstå, at når vi en gang er kommet til korset, fordi Jesus tog vores skyld, når vi en gang har lagt det der, så skal det blive liggende. Og så skal du ikke være der tilbage hele tiden og sige undskyld, undskyld, undskyld. Jo, har du gjort noget nyt, kom til ham med det samme, det kan kun gå for langsomt. Bekend, omvend dig, men tro på, at han har taget det for dig.

Han tog vores sygdomme på korset. Der står ikke, han tog nogle få sygdomme, der var kun nogle enkelte sygdomme, han tog, det var kun alvorlige sygdomme. Jeg har hørt doktriner fortalt om, at vi ikke må bede for syge, med mindre det er en meget alvorlig sygdom, for vi skal jo ikke spilde Guds tid. Come on, der står, mængder kom til Jesus, og de blev alle helbredt. Han skubbede ikke nogen væk. Han sagde ikke, nå, du har kun ondt i en lille tå, det er da ikke så slemt, ved du hvad, det kan du godt gå med i noget tid endnu, så beder jeg for en anden herovre. Det gjorde han ikke. Hver og en, som kom til Jesus, blev helbredt, for det var alle sygdomme, han tog, alle uden undtagelse.

Vi kan lægge det ved ham. Der hvor det tit går galt, det er virkelig den her tro. Vi kan godt fortælle os med hjernen, jo, men det ved jeg da godt, jeg kan. Og så kommer djævlen, men du ved jo også godt at, prøv at se på alle de andre, der er også så mange, der er blevet bedt for, der er stadigvæk mange, der er syge, så jak jakt, jak jakt, så kommer den med alle mulige fantastiske dumme undskyldninger til, ja, jeg ved godt, jeg er blevet bedt for, men lægerne kan jo nok gøre det her, og Gud er jo nok med lægerne.

Ej, hvor har jeg hørt den mange gange. Ja, jeg er ikke i tvivl om, at Gud kan godt velsigne en læge, men det er da ikke det, han har skabt os til, det er da ikke det, han er død på korset for. Han døde da ikke på korset for at sende os til en læge. Der står, det var vores sygdomme, han bar, ergo skal vi lægge dem til ham og have tillid til det.

Og den tillid, den vokser vi i, jo mere, jo mere vi tør rykke os i vores liv, når han skubber til os, jo mere vil vi finde ud af, vi bliver afhængige af ham, og vi vil finde ud af, at han velsigner hver gang vi rykker. Nogle gange kan det være så grænseoverskridende og frustrerende at tage det der skridt ud over kanten, fordi vi ved ikke, hvor vi ender henne.

Åh, jamen Gud, kan du ikke bare fortælle mig, hvis nu jeg tager skridtet, hvor ender jeg så henne? Hvad sker der så? Kan du ikke bare give mig en, bare en to års periode frem, hvor jeg kan se mit liv? Det ville bare være så dig, hej Gud, det er jo ikke tro, det er jo ikke tillid. Hvad skal du bruge det til, hvis du ønsker tillid? Gud, nu tager jeg det her skridt, og jeg stoler på, du bær.

Så har jeg ham. Forestil dig at have Jesus som centrum i dit liv i alt, og sådan er det med sygdom, sådan er det med alt det andet. Jesus, han tilgav på korset lige til det sidste. Åh, hvor har jeg hørt mange mennesker, der har noget mod alle mulige andre. Ja, men han sagde sådan der, og nu er jeg bare blevet helt vildt skuffet. Jeg skal i hvert fald ikke snakke med ham, jeg er bare sur, selvom det er en i bibelgesellschaft. Men jeg forstår, hvad Jesus har gjort. Come on, mand.

Vi glemmer at se på, hvad Jesus har gjort, og vores egne følelser og vores egen sår og vores egen “nu er jeg godt nok ked af det”. Selvfølgelig skal vi tale ordentligt til hinanden. Vi skal være kærlige over for hinanden, men det er det, han har gjort, der er vigtigt. Det er det, der skal drive os. Det skal være vores motivation til at leve, det skal være vores motivation til, hvad vi gør ved andre, det skal være det, der gør, at vi tilgiver, ligesom han tilgav, da han hang på korset.

Jeg kommer tilbage til de her ting lidt senere. Han gjorde en meget mærkelig ting, som jeg også nok skal vende tilbage til. Han sagde til Johannes, at han skulle tage sig af Maria. Der var da noget mærkeligt noget. Så fuldbragte han alt, den endegyldige fuldendelse. Syv ting gjorde han på korset, tilfældigvis syv ting. Den syvende ting, det var, at han ved sin opstandelse, der knuste han Satans hoved. Wow.

Nå, jeg dykker lidt mere ned i de her syv ting, fordi Jesus, han sagde tilfældigvis også syv ting, da han hang på korset. Og den første ting, han sagde, da han hang på korset, det var: “Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem. Lukas 23. Det er da nemt nok at tilgive. Det er da bare at sige noget. Nej, han tilgav romerne for at henrette, han tilgav jøderne for at have dømt ham, han tilgav dem, der hånede ham, han tilgav dem, der gav ham… Hvad hedder det… Tornekronen på hovedet, han tilgav dem, der spyttede på ham, han tilgav dem, der klædte ham af, så han gik fuldstændig nøgen.

Han tilgav dem, der piskede, han tilgav dem, der bankede naglerne igennem hans hænder, hans fødder, han tilgav dem, der satte skiltet “Jesus, jødernes konge” op over, han tilgav dem, der sagde “også vil han frelse, ham selv kan han ikke frelse, hop du ned”. Jesus tilgav hele vejen rundt. Prøv at være helt ærlig over for dig selv. Hvor mange gange har du oplevet nogle sår i dit liv, hvor du har tænkt “det her, det kan jeg ikke tilgive, det har såret mig for dybt”. Har du nogensinde været i nærheden af det her, som Jesus oplevede, som han tilgav? Det tror jeg simpelthen ikke på, du har. Men han gjorde det.

Den anden ting, Jesus han sagde, det var, da han talte til røveren på korset. Den ene røver hånede Jesus, den anden: “Come on, vi har fået løn som forskyldt, Jesus har ikke gjort noget. Jesus, vil du ikke godt huske på mig?” Jesus siger: “Sandelig, siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradiset.” Og det er så vildt at tænke på, bare for at dykke lidt ned i den her, og det er egentlig ikke fordi, jeg vil tale så meget om det, men fordi jeg ved, der er rigtig mange, der snakker om lige præcis røveren på korset, og blev han frelst, og blev han ikke frelst, for han var jo ikke døbt, og der står jo… Og så, nu tager vi den bare lige ganske kort, bare lige for at få den aflivet, jeg skal nok lade være at dykke en masse ned i den.

Jesus er den første, der dør, røverne dør først bagefter. Det vil sige, Jesus dør under den gamle pagt, røverne dør under den nye pagt, derfor kan han sige: “Du skal være med mig i Paradis.” Jamen, han var jo ikke døbt. Nej, men der står, Gud han er retfærdig. Havde han mulighed for at blive døbt? Nej. Var hans hjerte over for Gud rigtigt? Ja. Hvis nu han havde været nede på jorden og havde haft muligheden for at blive døbt…

Men havde nægtet det. Nej, så tror jeg ikke, han var kommet med, men nu havde han ikke muligheden, og Gud, han er retfærdig, og derfor står der faktisk også, Jesus han henviser selv til det tilbage i Samuels bog. Der står der: Da sagde Samuel, vil Herren hellere have brandoffer og slagtoffer mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end at ofre, at lytte er bedre end værnes fedt.

Jesus han refererer til det i Matthæus 9. Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere? Men da Jesus hørte det, sagde han: De raske har ikke brug for en læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtofre. For jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.

Gud er retfærdig, og hans retfærdighed går over alt andet, og det er vi nødt til at stole på, og det er vi nødt til at tro på. Og det er så tydeligt et eksempel her på korset. Jesus han tilgiver røveren, dør i den nye pagt, den er indstiftet på det her tidspunkt, men han kommer med ham i Paradis, fordi der ikke var andre udveje. Han kunne ikke blive døbt, men Gud er så retfærdig, Gud er så nådig.

Den tredje ting, han sagde, var det, jeg nævnte før. Da Jesus så sin mor, og ved siden af hende den discipel, han elskede – det har nok været Johannes – sagde han til sin mor: Kvinde, der er din søn. Derpå sagde han til disciplen: Der er din mor. Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.

Hvorfor? Jesus han havde mængder af søskende, det er da noget super mærkeligt noget at gøre. Hvorfor gør han det her? Han bruger den sidste time, han har på korset, på sådan noget der, dog familien om det? Nej, fordi det var jødisk tradition, at den ældste søn i familien skulle forsørge sine forældre, og det vidste Jesus godt. Så det ansvar, Jesus havde, det lagde han over på sin discipel.

Hvorfor? Hvorfor var det Johannes? Hvorfor ikke Peter, Simon, kunne det have været Andreas, nogle af de andre? Hvorfor var det Johannes? Fordi alle de andre var kujoner, de stak af. Det var kun Johannes, der var ved korset, alle de andre var der ikke. Det står i Johannes 16:32, hvis I ikke kan huske det. Johannes var den eneste, der var der, han var villig. Han sagde: Her er jeg, brug mig. Og Jesus sagde: Tag dig af min mor.

Hvad viser det her? Det viser, at Jesus lader ikke nogen detaljer overhovedet blive overladt til tilfældighederne. Det gør han ikke i dit liv, og det gør han ikke i nogen som helst liv, som ønsker at være sammen med Jesus. Han ser os, han ser til vores behov, han ser til lige præcis der, hvor vi er. Og hvis I vil være som Johannes, den eneste der står ved korset, sige: Brug mig her, det krævede faktisk, at Johannes lettede sin mås og bevægede sig med ud til korset.

Han kunne ikke bare blive siddende derhjemme ved skrivebordet. Nå, men jeg hører, Jesus han skal korsfæstes, det er jeg godt nok ked af, jeg tror, jeg er nødt til at læse en lang roman om, hvordan man korsfæster, og så er jeg nødt til at lære det at sige det på græsk, hebraisk og russisk. Det gjorde han ikke, der var handling. Alle de andre, de stak af, men der var handling i hans ord, han gik ud til korset. Han stod der.

Vi skal være ligesom Johannes, vi skal være den, der siger: Jeg vil gerne gå, jeg vil gerne tage mig af den, som du lægger på min vej. Det her, det er altså ikke småting, Jesus siger, og forsørge, det betyder lige pludselig, man har fået en ekstra ind, du skal betale for. Du skal måske betale for husleje, du skal betale for mad. Vi aner ikke, hvor gammel Maria har været, vi ved

Det er ikke, men vi ved så meget, at når hun ikke kan arbejde, når hendes mand ikke kan forsørge hende. Vi ved ikke, om Josef har levet på det her tidspunkt, det har han sandsynligvis ikke, fordi han var ikke ude ved korset. Det er meget atypisk. Måske har han været død, vi ved ikke, men det havde konsekvenser for Johannes og for Sørg, så han gav både sin tid ved korset. Han gav sine penge. Han gav sin troskab. Tør du gøre det samme over for… Men det er godt nok mig, der skulle forsørge en helt. Altså, helt ærligt, det er jo virkelig alt, hvad du ejer, alt hvad du har, det er Guds. Tør du give det til ham? Tør du tro på, at han forvalter… tør du tro på, at han giver dig det, du har behov for, hvis du giver, var der behov? Og nej, Jesus, han var ikke flabet, da han sagde kvinde. Det græske kvinde betyder faktisk, det burde oversættes som æret kvinde eller kære kvinde. Det betød faktisk, det var en dyb respekt overfor kvinden.

Så hvis man sidder med den der, ja, hvorfor siger han kvinde? Det er jo som om, han sådan taler ned til… Ja, det er det på dansk, men det er det ikke på græsk. Matthæus 27,46: Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: “Eli, Eli, lama sabaktani?” Det betyder: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Det var en blanding af aramæisk og hebraisk, så de forstod ikke. Han blev forladt. Jeg har haft mange snakke med folk om det her. Hvordan kan han forlade… hvordan kan Gud forlade sin søn? Han lider, han hænger på korset i smerte, og så forlader Gud sin søn. Det er da overhovedet ikke kærlighed, jo, for hvis ikke han forlod Jesus, så havde han været nødt til at forlade dig.

Jesus, han tog den straf, som vi skulle have haft, derfor var han nødt til at forlade Jesus på korset. Derfor var Jesus nødt til at hænge helt alene. Og prøv at hænge helt alene på et kors uden Guds nærvær overhovedet, med hele verdens skyld, med al sygdom på sig, fordi han elsker dig. Det er vildt. Tænk sig, han gjorde det frivilligt for at ære sin far, som elsker dig.

Det femte: Han sagde, da han hang på korset, det var derefter, da Jesus vidste, at nu var alt fuldbragt, og for at skriften skulle opfyldes, sagde han: “Jeg tørster.” Så gav de ham eddike at drikke. Jeg synes, det er vildt. Jeg synes, det er så vildt, det her. Jeg ved ikke, om I nogensinde har overvejet, hvorfor Jesus egentlig siger, at han tørster. Han er det levende vand. Han er den, der kan slukke vores tørst. Han har alt, hvad han siger, det har han fået fra Gud. På det her tidspunkt er han blevet forladt af Gud. Jesus kan ikke længere drikke det levende vand. Jesus kan ikke drikke fra sin far i himlen, og han råber: “Jeg tørster.” Han mangler sin far, han mangler det levende vand, som han har fået. Og hvad giver de ham? De giver ham eddike. Hvorfor? Fordi det er den sure vand, som verden kan tilbyde, og ikke det rene vand, som han fik fra sin far. Han var forladt, da han sagde det.

Det er derfor, Jesus siger det. I Johannes 4: Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv. Det vand, det fik han af sin far. Det vand, det er det, du kan få ved Jesus. Hvis du drikker ved ham, hvis du sidder ved hans fødder, hvis du tager imod, det er det levende vand, der. Han havde gjort det.

Så den sjette ting, han sagde, da han hang på korset, det var… Det er Johannes 19,30: Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: “Det er fuldbragt.” Og han bøjede hovedet og opgav ånden, læser vi i Johannes. Så har han en enkelt linje med mere, inden han opgiver ånden, og det er ikke fordi, at de to bibelsteder taler imod hinanden, men det er fordi, to mennesker husker forskellige ting. Så får vi det samlede billede.

Af hvad der skete. Der står i Lukas 23: “Og Jesus råbte med høj røst: Far, i dine hænder betror jeg min ånd.” Da han havde sagt det, udåndede han. Og så startede det. Så begyndte tordenen at rulle indover, så flængedes forhænget fra øverst til nederst ind til det allerhelligste. Så begyndte de døde at stå op, jorden rystede, der kom mørke. Befalingsmanden, som stod og så, sagde: “Han var i sandhed en Guds søn.”

Åh, prøv lige at have været der. Åh mand, det har været så hårdt. Det har været så vildt at se, hvem han var. Det har været så vildt at se Gud åbenbare både sin vrede og sin storhed, og midt i vreden og det hele, vum, så husker han det vigtigste. Han flænger forhænget, vi får lov at gå helt ind i fællesskab med ham. Vi får lov at gå helt ind til hans trone, midt i at han har mistet sin søn. Så har han øje på dig: Kom ind, barn, nu er vejen åben. Kom ind, kom ind til tronen. Kom og have fællesskab med mig.

Dit gældsbevis, det slettede Jesus ved sit blod. Den skyld, den dom, som Adam og Eva fik os ind under, den slettede han. Det svarer lidt til, fordi det er dit valg, om du vil tage imod, det svarer lidt til, at du sidder på den dyreste, dyreste restaurant, Noma, whatever det nu hedder, har betalt eller fået en kæmpe, kæmpe middag. Du får regningen, og den er bare dyr. Så kommer tjeneren hen og siger: “Der har været en, der har betalt regningen for dig. Du kan bare gå.”

Og i starten, så begynder det at køre inde i hovedet: Hvem har betalt den her regning? Det er jo, det er jo, det er jo 8500 kroner eller sådan noget. Hvem har betalt den? Det giver absolut ikke mening, og du sidder og funderer lidt, og til sidst: “Okay, jeg tager imod det. Jeg går.” Og mens du sidder der og begynder at gå – eller ikke, du sidder ikke og går, men mens du begynder at gå – så begynder folk at råbe: “Du kan ikke bare gå! Du har ikke betalt! Han har ikke, hey tjener, han har ikke betalt!”

Hvad vil der ske inde i dig? For det er sådan, djævlen råber, når du tager imod gældsbeviset, der er betalt. Vil du sige: “Jeg har fået at vide, at det er betalt, og nu går jeg til et nyt liv,” eller vil du stoppe op: “Nå, nå, er det ikke betalt? Nå, så sætter jeg mig da bare tilbage til mit bord igen.” Det er da ikke særlig godt, og så kalder man på: “Hey, du sagde, det var betalt.” “Det er betalt, du kan bare gå.” “Nå, tak,” og så går man stille og roligt.

“Hey, han har ikke betalt, se, han, hey, han har taget noget, der ikke er hans.” “Nå ja, jo, det har jeg nok, jeg er nok nødt til at sætte mig ned igen.” Djævelen, han prøver at anklage dig for så mange ting i hele dit liv, og det første, han prøver at anklage dig på, det er, at frelsen ikke tilhører dig, at dit gældsbevis ikke er betalt, fordi puh, hvor er du slem. Prøv at se alt det, du har gjort. Du har jo ikke lagt det hele hen til korset. Puha, hvad, og selvom du så lagde det hen til korset, han kan da ikke tilgive det, du gjorde dengang. Tror du selv på det, ha? Det kan han da ikke. Sådan arbejder djævelen.

Hvis ikke du ved, at den her regning, den er betalt, og du virkelig tror på det og kan sætte ørepropper i og gå igennem, når du skal ud igen: “Hey, han lever, han stjæler, han, stop ham, la la la, Jesu lille lam, jeg er.” Det er sådan, du skal gøre. Stol på, at du er i hans hænder, at du er et får i hans folk.

Men det er vigtigt at forstå, at den nye pagt, som blev indstiftet, først blev indstiftet med hans blod. Jesus levede ikke under den nye pagt. Jesus levede under den gamle pagt. Jesus levede under Moseloven og fuldendte Moseloven. Derfor råber han: “Det er fuldbragt.” Loven var fuldbragt igennem ham, derfor kunne forhænget blive flænget. Der skulle blod til for at indstifte en pagt. Det var nødvendigt. Uden blod, ingen pagt. Alt andet, det er simpelthen ikke rigtigt.

Paulus, han skriver også til hebræerne i kapitel

Eller hvad hedder det, Hebræerne 9: For hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at testators død godtgøres. Et testamente får jo først betydning ved dødsfald, da det ikke har nogen som helst virkning, så længe han, som oprettede det, lever. Derfor blev heller ikke den første pagt indstiftet uden blod. Og så står der lidt længere: Dette er pagtens blod, den pagt Gud har sluttet med jer. Der skulle blod til, og derfor blev Jesus det offer. Han blev det offer, der gjorde, at pagten kunne blive indstiftet, så vi nu kan komme direkte til Gud. Vi kan komme hele vejen ind.

Vi bliver frelst igennem nåde. Før skulle vi kæmpe med at retfærdiggøre os igennem og gøre os fortjent på alle mulige leder og kanter. Nu er det gennem Guds nåde. Vi bliver frelst ved tro. Troen skulle så gerne afstedkomme, at vi går ud og handler på vores tro, fordi en tro uden handling, den er død. Den er tom, men når vi går ud og handler på vores tro, wow, så bliver det også spændende.

De fleste mennesker, som oplever… Jeg ved ikke, om I nogensinde har oplevet sådan en periode i jeres liv, hvor det har været en ørkenvandring. Det har været, altså i forhold til troen, det har været sådan, Gud har været langt væk, og man har… Åh, det har været svært at bede, og det har været svært, og åh, alt muligt har bare… Det er svært at komme igennem. Hvis du kigger på dit liv på det tidspunkt, hvor du har den her lille down-periode, vil jeg næsten æde min gamle hat på, at hvis du kigger på, hvor meget handling der har været bag din tro, hvor meget du faktisk har gået ud der, hvor du var fuldstændig tvunget til at have tillid til Gud, det har der ikke været af.

Og det er derfor, vi er nødt til at handle på vores tro, fordi når vi handler på troen og bliver afhængige af ham, så får vi ikke den her lunkenhed. Og lunkenhed er fra djævlen. Lunkenhed er langt, langt værre end at være kold. Vi er nødt til at bibeholde den her glød for ham, den her brand for ham.

Hele målet med, at Jesus døde, er faktisk sammenfattet i en enkelt sætning. Der står i Efeserne 2:16: Hans mål var at forsone begge parter med Gud gennem sin død på korset. Så fjernede han det fjendskab mellem os og gjorde os til ét. Wow. Hans mål var at forsone begge parter med Gud gennem sin død på korset, fjerne det gamle fjendskab mellem os og gøre os til ét. Jeg vil gerne med på den aftale. Wow. Jeg vil gerne stå i første række.

Og derfor så står der faktisk lidt senere, han slettede vores gældsbevis. Præcis eksemplet, som jeg nævnte før fra restauranten, står direkte i Kolossenserne. Han slettede vores gældsbevis med alle dets bestemmelser, står der. Alle. Så du skal ikke gå tilbage og prøve at finde nogle af de bestemmelser, der var i det der gældsbevis. Jamen, der var jo også noget med… Der står, han slettede vores gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os. Han fjernede det ved at navle det til korset.

Og så kommer det her: Han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem til offentligt skue og førte dem i sit triumftog i Kristus. Wow. Uha, stillede dem offentligt til skue. Ej, hvor har der godt nok været et djævelsk skrig den dag, Jesus, han brød med dødens magt. Satan har virkelig haft et problem. Han troede: Ha, nu har jeg lukket munden på Guds søn, nu vandt jeg. Jeg fik Judas til at forråde ham, og det gik bare så godt. Og nu, what, opstod han? Hele Satans… H, ups, de kristne fik autoritet til at smadre det. De kristne fik autoritet til at tage det land tilbage, som Satan har troet var hans.

Vi har fået autoritet til at vinde sjæle tilbage, til at sætte mennesker i frihed. Der er alt for få, der går i den autoritet. Der er alt for få, der tror på det, vi har fået. Den Satans hoved blev…

Knust, jeg er simpelthen nødt til at tage en enkelt vigtig ting med mere, som er rigtig vigtig i forhold til Jesu død på korset. Det står i Romerbrevet 6,3-11: Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For vi er vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden. Den, der er død, er jo frigjort fra synd. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør. Døden er ikke herre over ham mere, for den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal I også se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud igennem Kristus Jesus.

Det kan godt være, at dåben havde en fantastisk betydning, da Jesus var sammen med disciplene. Men da Jesus vælger at blive korsfæstet og opstå igen, får dåben lige pludselig en koloenorm, meget større betydning, fordi vi skal gå ind og gøre præcis det samme. Vi skal bare ikke hænge på et træ. Vi skal ikke hænge på korset. Der står: Wow, da han hang på korset, han blev en forbandelse, for at vi kan blive sat fri fra forbandelser. Det skal vi ikke, men vi skal begrave os selv, en død der ligner hans, og det var synden, han tog med sig i døden. Han bar verdens synd. Den synd skal du tage med dig ned i dåben og opstå som en ny skabning, ren inden for Jesus.

Sæt ham som herre i dit liv. Sæt ham som centrum i dit liv. Wow, og der står, han døde den død én gang for alle. Dåben, det er én gang, hvor vi begraver synden én gang, og så kommer Satans anklager bagefter. Der er du nødt til at vide, hvilke rettigheder du har. Så hvis du skal dø fra dig selv i en død, der ligner hans, og opstå i et liv, der ligner hans, eller til et liv, der ligner hans, hvor er du så, hvis du skal placere dig selv, for at være lidt strid, hvis du skal placere dig selv i forhold til, hvad Jesus gjorde, hvad Jesus gik ud og fortalte om? Hvor mange vidner du for? Tør du at vidne? Hvor mange beder du for? Tør du at bede for nogen? Hvilke tegn følger efter dig, når du går rundt omkring?

Ja, prøv lige at lade være med at sige sådan noget: Jeg føler mig altid rigtig, rigtig dømt og ramt lige nu. Det kan du ikke være bekendt. Jo, jeg kan. Det kan jeg rigtig godt være bekendt, fordi vi er alle sammen kaldet til det. Vi er alle sammen kaldet til at være vidne. Vi er alle sammen kaldet til at gå ud og forkynde om ham for alle folkeslag, helt til verdens ende. Ja, men du ved ikke, jeg kan ikke, jeg er ikke så god til at tale, og jeg kan ikke formulere mig. Du kan da vel fortælle, hvad Jesus har gjort i dit liv, kan du ikke? Hvis bare du gør det, så overlad resten til Gud, og det er så vigtigt, fordi når vi gør de her ting og forventer, at de tegn Jesus gjorde, skal følge dig i din hverdag, når du forventer, det bliver en del af det, når du forventer, at der sker noget, når du beder. Wow, det er der, det er der, du får en levende tro. Det er der, du oplever, at al modløshed og skidt og skrammel, det forsvinder, fordi Gud kommer til at fylde meget i din hverdag.

Men det er svært, fordi hvis man skal dø fra sig selv, så betyder det også, man skal dø fra sine bekymringer. Det betyder også, man skal dø fra følelsen af ikke at være elsket. Det betyder også, at man skal dø fra stolthed. Det betyder også, at man skal dø fra den gamle identitet, som man havde, inden man kom til Jesus.

Det betyder også, at man skal dø fra “Det kan jeg ikke finde ud af.” Det betyder også, at man skal dø fra synd. Det betyder også, at man skal dø fra de forkerte vaner og fra alle selvbebrejdelser. Hvordan går det med at dø for dem? For at man kan leve, så er man nødt til at, eller for at man kan leve det nye liv, er man nødt til at dø først, og det vil sige, man er simpelthen nødt til at lægge de her ting ned, sådan at det er Jesus, der definerer os. Det er ham, der definerer vores identitet. Når vi begynder at hvile i det og slår rod i det, wow, så er det, vi bliver sendt ud, og så går vi, og så ser vi frugten.

Fordi det handler jo ikke om os længere, fordi vi ved jo godt, vi er kongebørn. Nej, det handler om dem, vi kan nå med Guds kærlighed. Det han gjorde på korset, ja, det var for din skyld, men for at du skulle bringe det ud til hele verden. For således elskede Gud verden, at han gav sin søn, for at enhver, som tror på ham – tro og adlyd hænger sammen – ikke skal fortabes, men have et evigt liv. Men hvis folk ikke ved det, hvordan skal de så få det at vide? Hvis folk ikke går, hvis folk ikke åbner munden, hvordan skal alle de andre så vide det?

Jeg kan huske, jeg hørte et vidnesbyrd, der virkelig gjorde kæmpestort indtryk på mig. En, der var kommet til tro, og han havde været ved tro i noget tid, og han har haft en rigtig, rigtig god kammerat, virkelig god. Han havde bare ikke rigtig turdet fortælle den her kammerat om Jesus, fordi “Åh, vi har jo sådan et godt venskab, og hvad nu, så han ikke kan lide mig, og hvad nu hvis, der kan jo ske så meget.” Så bliver hans kammerat ramt i et bæ eller døde, så var der en, der blev ked af det, fordi hans kammerat nåede ikke at tage imod Jesus. Han nåede aldrig at høre om Jesus. Huh, jeg skal aldrig derhen. Det skal jeg simpelthen ikke.

Start med dine venner, start med din familie, start med dem, du elsker. Nogle gange er vi så bange for at lukke munden op, fordi vi er bange for at støde folk, men det er først, når du provokerer, og folk nogle gange føler sig stødt eller fordømt. Det er jo ikke fordi, du skal dømme dem, men det er der, tankerne begynder. Det er der, der bliver sået nogle frø. Det er der, man begynder at overveje: Hvad er det egentlig for noget, det her? Fordi man føler, “Åh, det er da også irriterende,” men så begynder tankerne.

Så skal man have visdom, virkelig Guds visdom, og lade den ligge lidt. Så kan det være, det har naged den anden så meget på et tidspunkt, at de kommer: “Du sagde sådan der, det er jo simpelthen ikke…” Jeg har oplevet det. Jeg har oplevet det ved min søsters mand, ja, og jeg havde sagt nogle ting, som virkelig havde provokeret, og en dag så kommer han og siger: “Du sagde engang sådan og sådan, også det og det.” Okay, det var så godt nok ikke lige det, jeg sagde, men nu skal du høre, og så fik vi en fantastisk snak, fordi de ord, man fortæller, de går alligevel ind. De gør alligevel, at man tænker videre over det.

Det var flere år efter, at jeg havde sagt noget, han kom til mig. Du skal ikke tro, at det du siger, det ikke nødvendigvis sår nogle frø. Det er ikke dig, der skal vande nødvendigvis, men du har et ansvar for at lukke din mund op. Jesus, han døde for dig, så tag og dø i din stolthed. Han har sagt: Dø fra din stolthed for ham, fordi han fortjener bare al ære, al respekt, al pris og ophøjelse, og han, åh, han er god.

Luk