Åbner i en ny fane

Tag en bid af Åndens frugt

Tag en bid af Åndens frugt

Tag en bid af Åndens frugt

Tre citater fra undervisningen d. 2023-12-27

Åndens frugt er ikke ni forskellige frugter, men én frugt med ni egenskaber.

Kærlighed avler glæde, glæde fører til fred, og sådan hænger hele livet i ånden sammen.

Glæden bliver fuldkommen, når vi beder i Jesus’ navn og lever i Hans ord.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen folder Åndens frugt ud som en samlet livsforvandling, hvor kærlighed sætter retningen, og glæde, fred og tålmodighed vokser frem i hverdagen. Der vises, hvordan venlighed og godhed må være ægte og uden kompromis, og hvordan trofasthed og mildhed modner karakteren. Selvbeherskelse beskrives som åndens lederskab over kød og følelser, hvor faste kan være et praktisk værktøj. Der opfordres til at tage ejerskab og give Helligånden plads, så frugten får rødder, vokser og bærer varig forvandling.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/00nAspXoeVo

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Tag en bid af Åndens frugt'

Paulus’ Brev til Galaterne 5.13–26 (Danish CLV):
13 Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed.* 14 For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.«* 15 Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt! 16 Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst.* 17 For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil.* 18 Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.*
19 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse,* 20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, 21 nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.*
22 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,* 23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!* 24 De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.* 25 Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.* 26 Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.*


Kærlighed

Paulus’ Første Brev til Korintherne 13.4–7
4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.* 5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.* 6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.* 7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.*


Johannesevangeliet 15.9–17 (Danish CLV):
9 Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. 10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.* 11 Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.* 12 Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.* 13 Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.* 14 I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.* 15 Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.* 16 Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. 17 Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.


Glæde

Salmerns Bog 47.2–3 (Danish CLV):
2 Alle folkeslag, klap i hænderne,
bryd ud i jubelråb for Gud!
3 For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
en mægtig konge over hele jorden.*


Johannesevangeliet 16.22–24 (Danish CLV):
22 Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.*
23 Den dag skal I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det.* 24 Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.


Ordsprogenes Bog 17.22 (Danish CLV):
2 Glad hjerte giver godt helbred,
modløshed udtørrer knoglerne.


Salmerns Bog 28.7 (Danish CLV):
7 Herren, min styrke, mit skjold,
på ham stoler mit hjerte.
Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte,
jeg takker ham med sang.*


Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne 5.16–24
16 Vær altid glade,*
17 bed uophørligt,*
18 sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
19 Udsluk ikke Ånden,
20 ringeagt ikke profetisk tale.*
21 Prøv alt, hold fast ved det gode,*
22 hold jer fra det onde i enhver skikkelse!
23 Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!* 24 Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.*


Hebræerbrevet 12.2 (BPH):
2 Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som startede os på troens vandring og også vil føre os til målet. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd.


Paulus’ Brev til Filipperne 4.4–7 (Danish CLV):
4 Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!* 5 Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.* 6 Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.* 7 Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.*


Fred

Johannesevangeliet 14.25–27 (Danish CLV):
25 Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. 26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.* 27 Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!


Johannesevangeliet 16.33 (Danish CLV)
33 Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.«*


Peters Første Brev 5.6–7 (Danish CLV):
6 Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, 7 og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.


Fjerde Mosebog 6.22–27 (Danish CLV):
22 Herren talte til Moses og sagde: 23 Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:*
24 Herren velsigne dig og bevare dig,
25 Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,*
26 Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
27 Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.


Tålmodighed

Ordsprogenes Bog 14.29–30 (Danish CLV)
29 Den, der er sen til vrede, er meget forstandig,
den, der mister tålmodigheden, sætter dumheden i højsædet.
30 Besindighed er liv for legemet,
misundelse er edder i knoglerne.


Paulus’ Brev til Romerne 12.11–12 (Danish CLV):
11 Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.* 12 Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.


Venlighed

Matthæusevangeliet 5.46–48
46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. 47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. 48 Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!*


Paulus’ Brev til Romerne 11.17–24 (Danish CLV):
17 Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod,* 18 så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig.* 19 Du vil måske sige: Der blev brækket grene af, for at jeg kunne blive podet ind. 20 Javel, de blev brækket af på grund af vantro, men det skyldes troen, at du fik din plads. Vær ikke overmodig, men frygt!* 21 For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. 22 Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af. 23 Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen.* 24 For når du blev hugget af fra et vildt oliventræ, som du af naturen hørte til, og mod naturens orden blev podet ind på et ædelt oliventræ, hvor meget snarere vil så ikke de ægte grene blive podet ind på deres eget træ.


Godhed

Lukasevangeliet 18.18–19 (Danish CLV):
18 Og et medlem af jødernes råd spurgte Jesus: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?«* 19 Jesus svarede ham: » Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud


Trofasthed

‭3. Johannesʼ Brev‬ ‭1:5‬ ‭BPH‬
Det er et udtryk for din trofasthed, kære ven, at du tager dig af de venner, der er på gennemrejse, endda selvom du slet ikke kender dem.


Matthæusevangeliet 25.23 (Danish CLV):
23 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!


Mildhed

Paulus’ Brev til Galaterne 6.1 (Danish CLV):
Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet!


Johannesevangeliet 8.6–11 (Danish CLV):
7 Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«* 8 Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. 9 Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.
10 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« 11 Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«


Selvbeherskelse

Peters Andet Brev 1.4–9 (Danish CLV):
5 Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse,* 6 til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt,* 7 til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.* 8 For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 9 men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder.


Paulus’ Brev til Kolossenserne 3.12–17 (Danish CLV):
12 Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed.* 13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.* 14 Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.* 15 Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige.* 16 Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.* 17 Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!*


Paulus’ Brev til Galaterne 2.19–20 (Danish CLV):
Jeg er korsfæstet med Kristus. 20 Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.


Paulus’ Brev til Romerne 6.1–8 (Danish CLV):
Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? 2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? 3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. 5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. 6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden;* 7 den, der er død, er jo frigjort fra synden.* 8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Tag en bid af Åndens frugt'

– Åndens frugt er én frugt med ni egenskaber, som vokser i os, når vi lever i Helligånden og korsfæster kødet.
– Kærlighed er først – og fra kærligheden flyder glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.
– Glæden bliver fuldkommen i bøn og i lydighed mod Jesus’ ord, og freden bevarer hjerte og tanker midt i uro.
– Tålmodighed skaber udholdenhed; venlighed og godhed skal være ægte, ikke en maske eller kompromis.
– Trofasthed handler om at være tro mod Gud og det, Han har lagt i dig; mildhed retter op uden hårdhed og uden stolthed.
– Selvbeherskelse gør, at ånden får ordet, når kødet råber; faste kan træne viljen til at følge Helligånden.
– Åndens frugt vokser som et træ: rod i Gud, stamme, grene, blomster – og til sidst frugt. Processen tager tid, men gør os hele i Jesus.
Andreas Slot-Henriksen fortæller her om at tage ejerskab over Åndens frugt, så livet formes af Helligånden – ikke af følelser, pres eller vaner.

Emnet er enkelt og udfordrende på samme tid: Åndens frugt. Ikke som en ramsesnak, men som noget virkeligt i hverdagen. Er det nok bare at høre ordene, eller må der træffes valg, tages skridt og give Helligånden plads? Galaterbrevet taler klart om spændet mellem kød og ånd; det er der kampen står. Der er ikke ni forskellige frugter, vi kan plukke lidt fra. Det er én frugt, som Helligånden giver, med ni sider, der hænger sammen, vokser sammen og virker sammen. Derfor kan ingen af delene tages isoleret fra de andre; kærlighed åbner til glæde, glæde åbner til fred, og sådan fortsætter kædereaktionen gennem hele livet.

Kærlighed er først. Ikke blot følelser, men Guds måde at elske på – præget af tålmodighed og mildhed, uden jalousi og pral, uden at søge sit eget, med evnen til at bære og udholde. Når kærligheden får plads, skaber den glæde; ikke overfladisk munterhed, men en guddommelig glæde, som bliver fuldkommen i bøn og i lydighed mod Jesus. Derfor er bøn ikke blot et åndeligt punkt på en liste, men den ild, der holder glæden glødende i hjertet, også når dagene er stride. “Men Åndens frugt er: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Lov er ikke imod sådanne ting.”

Glæde hænger sammen med perspektiv. Når blikket løftes fra “hvordan går det mig i dag?” til “Hvem er Gud – og hvad har Han lovet?”, vokser lovsang midt i modgang. Det gør noget ved kroppen og sjælen: Et glad hjerte styrker, mens modløshed tømmer os for kraft. Glæde er ikke en maske, vi tager på til møder og tager af derhjemme; glæde er en indre virkelighed, født af kærlighed og næret af bøn, som gør os stabile, når livet gynger. Herfra fødes fred. Freden Jesus giver, er ikke verdens skrøbelige kompromis; det er en overnaturlig ro, som bevarer hjerte og tanker i Kristus, også når spørgsmålene hober sig op, og kalenderen råber. Freden siger: Han har styr på det.

Når kærlighed, glæde og fred finder vej, begynder tålmodigheden at sætte sin form på reaktionerne. Vrede mister sit greb, fordi lunden bliver længere. Tålmodighed skaber udholdenhed og vedholdenhed: man rejser sig igen, prøver igen, beder igen. Det er i denne hverdags-udholdenhed, at karakteren formes. Små frustrationer, som før kunne vælte dagen, mister magten, når hjertet vælger at blive i Helligåndens fred. Hvorfor? Fordi ånden leder – ikke temperamentet. Og når tålmodigheden får rum, pibler venligheden frem som noget ægte, ikke som en pæn facade for andres skyld, men som en del af den nye natur, Gud former i os.

Venlighed og godhed i Bibelen er mere end høflighed. Det er moralsk styrke, integritet, retfærdig godhed – den slags godhed, der ikke køber fred på kompromis. Gud er god, også når Hans godhed er konsekvent. Derfor må “godhed” ikke forveksles med at sløre sandheden eller vande den ud. Guds godhed er klar, sand, barmhjertig, men uden glidende grænser. Når den får plads, bliver vi mennesker, der både kan lytte med hjerte og stå fast med ryggrad.

Trofasthed betyder at være tro mod Gud, mod Hans ord og kald – og også tro mod den nåde, Han har lagt i dit liv. Det er at forvalte betroede evner og opgaver, stort og småt, med et “ja” der holder. Den trofasthed bærer glæde med sig, fordi Gud betror mere, når vi er tro i det små. I den atmosfære synker behovet for menneskers anerkendelse, og mildhed vokser frem. Mildhed er ikke slaphed; det er styrke under kontrol. Den hjælper op, retter op og sætter fri uden at slå i stykker. Den kommer, når stoltheden mister sit greb, og kærligheden får definere, hvordan sandheden siges.

Selvbeherskelse binder kredsløbet sammen. Når kødet råber, og sjælen pisker afsted, siger ånden: Stop, vælg livet, vælg sandheden. Her kan faste være en stærk ven – ikke for at imponere Gud, men for at træne viljen til at lade ånden lede. Selvbeherskelse er ikke et enkelt helteøjeblik; det er mange små ja’er til ånden og nej’er til fristelser, som tilsammen bygger en ny vane. Sådan forandres indre mønstre, så reaktioner, ord og valg ikke styres af gamle impulser, men af Helligåndens liv i hjertet.

Hele pointen er ikke selvforbedring. Nøglen er korsfæstelsen af kødet og livet i Jesus: at leve fra Hans kærlighed og kraft, ikke fra egen præstation. Åndens frugt vokser i fællesskab med Ham. Rødder i Hans nærvær, stamme af tillid, grene af lydighed – og så kommer blomsterne og frugterne. Processen tager tid, og det er helt i orden. Gud former, renser, justerer og glæder sig over hvert skridt. Når vi falder, rejser vi os i Hans nåde, lægger fordømmelsen ned og går videre med frimodighed. Tag en periode og sig: “Jeg vælger at arbejde med Åndens frugt i mit liv.” Spis frugten – igen og igen – til den præger tankerne, ordene og valgene. Det fortryder du ikke.

Citat fra undervisningen: Tag en bid af Åndens frugt. I kommer simpelthen ikke til at fortryde det.

Relevante søgeord: åndens frugt – Helligånden – kærlighed glæde fred – tålmodighed – venlighed – godhed – trofasthed – mildhed – selvbeherskelse – discipelskab – bøn og faste – kristen karakter – Guds nærvær – korsfæstet med Kristus – vandre i ånden

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Tag en bid af Åndens frugt’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Tag en bid af Åndens frugt'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Tag en bid af åndens frugt er simpelthen emnet for i aften, og nej, hvor har vi hørt det mange gange med åndens frugter og læst det mange gange. Ja, vi er også nødt til at læse Galaterne fem i dag, fordi det handler om åndens frugt. Men nogle gange kan det bare blive sådan nogle floskler, nogle gange kan det bare blive sådan: Ja ja, men det er jo det, der står. Hvordan kommer vi så videre? Hvordan får man det her, det der står? Det er i Paulus’ brev til galaterne, kapitel fem, og jeg læser fra vers 13 til 26.

Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt. Hvad jeg mener er: I skal leve i ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står ånden imod, og ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.

Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelser, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, klikker, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg har sagt før, at de, der giver sig af med den slags, skal ikke arve Guds rige. Men åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod. De, som hører Kristus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringer. Lever vi i ånden, skal vi også vandre i ånden. Lad os ikke bilde os ind eller noget ind. Lad os ikke tirre og misunde hinanden.

Ja, det er jo egentlig lige ud ad landevejen. Det er jo enormt simpelt, og alligevel så er det faktisk helt enormt svært. Ramsen af de her ni ting, som er en del af åndens frugt, ja, vi har hørt det til bevidstløshed. Men noget af det, som jeg synes er rigtig interessant, når man læser det her, det er, at der står: For kødets lyst står ånden imod, og ånden står kødet imod. Det vil sige, vi har konstant det her clash, at ånden vil ét, men kødet vil bare noget andet.

Vi har konstant den her tredeling med ånd, sjæl og lem, at ånden har lyst til en ting, kødet har lyst til noget andet, og vores tanker siger måske noget helt tredje. Det er bare dybt frustrerende. Og hvordan er det så, vi får fat i alle de her fantastiske ting, der er i åndens frugt? Fordi det lyder jo så simpelt. Der står bare, at vi skal bare slagte det gamle, og så skal vi leve i det nye. Men det er faktisk helt enormt, når man begynder at dykke ned i det.

Det første, der står som er åndens frugt – nu tager vi dem simpelthen lige slavisk hele vejen igennem – det første, der står som åndens frugt, det er kærlighed. Og kærlighed, sikke en dejlig størrelse. Kærlighed, hvad er det? Jamen, så er vi lige nødt til at læse Korinterne 13, bare fordi vi kan, og fordi at det er der, det hele står: Kærligheden er tålmodig, den er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind, den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hisser sig ikke op, bærer ikke nag, den finder ikke sin glæde i uret, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt og udholder alt.

Wow, det bliver helt vildt. Prøv at tænk, at det er en frugt, som vi får lov til at få fra Helligånden, at det bliver en del af vores liv, totalt implementeret. Øj mand, prøv at tænke sig, hvis vi alle sammen kom dertil, at vi forstod, hvad kærlighed var, at vi alle sammen vandrede i det her, bare kærligheden som det allerførste. Se nogle fællesskaber, nej mand, der ville bare aldrig nogensinde være strid og ævl og bævl og kiv og

Misundelse og sladder og åh mand, uh, hvor skal vi derind. Jeg glæder mig helt vildt, men det sjove af det hele, det er, at da jeg sådan begyndte at dykke ned i de her forskellige substanser af frugt, Åndens frugt, så fandt jeg ud af, hvordan når man begynder at slå op i Bibelen, det er simpelthen, jamen Gud, han var så god. Det ene leder mod det andet, som leder mod det tredje, som leder mod det fjerde. Det vil sige, det hele, det hænger bare sammen.

Det er helt vildt, fordi jeg begyndte at læse lidt i Johannesevangeliet kapitel 15, netop om det her med kærlighed. Hvad er kærlighed? Fordi vi er jo nødt til at finde ud af, hvad er Guds kærlighed, fordi hvordan kan vi få kærlighed, som vi kan give videre til andre? Og ja, vi ved godt, at Gud han er kærlighed, men hvordan? Og så står der her, Jesus han siger, Johannes 15, 9 til 17: Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Fars bud og bliver i hans kærlighed.

Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer, og jeres glæde blive fuldkommen. Se, her taler han. Ej, vi læser lige lidt videre. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den, der sætter livet til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør. Jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min Far, har jeg gjort kendt for jer.

Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden. Men det er så vildt, netop som der stod: Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Fars bud og bliver i hans kærlighed. Der står sådan, som jeg har talt til jer, for at min glæde kan være i jer, og jeres glæde blive fuldkommen.

Det vil sige, glæden bliver fuldkommen ved, at vi begynder at forstå kærligheden, og den næste frugt i rækken, der kommer, er glæde. Så hvis vi begynder at dykke ned i, hvad kærligheden er, begynder at dykke ned i, wow, jeg skal simpelthen have en del af den her kærlighed. Ikke bare sådan overfladisk kærlighed, men jeg skal opleve Guds kærlighed i mit liv. Jeg vil helt derned, hvor jeg kan smage Guds kærlighed, hvor jeg kan mærke, at det jeg gør mod andre mennesker, det jeg gør blandt mine brødre og søstre, det jeg gør ude i verden, det er motiveret af kærlighed fra Gud.

Hvad gør det? Det avler glæde. Wow. Og det er så vigtigt at huske på, at når nu vi snakker frugt, der findes ingen frugt uden en gren på et træ, og der findes ingen træ uden rodnet. Det vil sige, vi er nødt til at huske i vores vandring, at bare fordi vi bliver troende, så er det ikke fordi, at vi får Åndens frugt sådan. Jo, det gør vi, men vi skal lære at bruge det, vi skal lære at tage del i det, vi skal lære at sige, det her, det er mit.

Vi skal lære at tage ejerskab, vi skal vokse i det. Når vi lærer at vokse i det, så vil vi opleve, hvordan rodnettet i ham begynder at vokse og spreder sig mere og mere og mere. Vi vil opleve, hvordan træet begynder at komme op, kvistene kommer der, så kommer de fineste, flotteste blade, og så kommer der blomster. Når blomsterne har været der, så kommer bestøvningen, og så begynder frugterne stille og roligt at komme. Det er en proces, der ikke bare sker sådan, det er en proces, der tager tid, men det er en proces, der gør, at Gud han gør det på sin måde.

Så vi skal ikke have travlt. Det vi skal have travlt med, det er at søge ham, sige okay Gud, jeg…

Ville bare så gerne på din måde. Jeg ville bare så gerne vandre i din kærlighed, fordi at vandre i hans kærlighed giver glæde. Hvorfor er det, vi skal være glade? Hvorfor? Det er faktisk… Bibelen er faktisk helt enorm, den kommer med… Der står i Salmernes Bog: “Alle folkeslag, klap i hænderne, bryd ud i jubelråb for Gud.” Så kommer der: Hvorfor? For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, en mægtig konge over hele jorden. Hallo, det kan vi da kun være glade over. Han er en god Gud. Wow.

Og når man tænker på det, når man husker at få perspektivet med, Guds perspektiv, så er det lige pludselig, vi kan begynde at finde glæden i selv de små ting, fordi han er Gud uanset, hvad der sker. Han er alt ære værd. Ja, fedt nok, men hvordan? Jamen, Bibelen er endnu mere fantastisk, for der står faktisk, hvordan glæden kan blive fuldkommen. Der står, Jesus han siger det selv, han siger i Johannes 16: “Også I sørger nu, men jeg skal snart se jer igen, og der skal jeres hjerter glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. Den dag skal I ikke spørge om noget. Sandelig, sandelig siger jeg: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, så skal I få, så jeres glæde kan være fuldkommen.” Wow.

Bøn til ham, samvær med ham, bed efter hans vilje, så bliver glæden i ham fuldkommen. Wow. Jamen, er det ikke vildt? Jo, det er jeg så. Åh ja, og så har det faktisk en kæmpe, kæmpe fordel, hvis vi tager ejerskab i den her glæde, siger: Jeg vil gå med Guds glæde. Så står der: “Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne.” Og det er jo ikke løgn. Når vi går i glæde, så ser vi simpelthen… Det, der er så sjovt, det er, når vi ser den åndelige verden. Djævelen, han ved jo godt, at depression, tristhed, dyb ked af det hed, alle de her ting, det er da en kæmpe åbning for ham.

Kommer han ind, så kan han stjæle din glæde, han kan stjæle dit helbred, han kan stjæle alt, hvad du ejer og har. Han kan give dig tankemylder, så du ikke kan holde ud at være til. Men når vi søger ham i bøn, når kærligheden til Gud den vokser, så kommer glæden. Når glæden den kommer, og vi begynder bare at prise Gud, wow, så bliver glæden fuldkommen, fordi vi kan bede, og så får vi det, vi har bedt om, så glæden kan blive fuldkommen.

Og ja, det er super let at være glad, når livet går godt. Der, hvor det er udfordrende, det er, når livet er lidt svært indimellem, når man føler, de her bakker de kommer op og ned. Hvordan bevarer man glæden? Ej, hvor kan det være svært også. Det har Bibelen en opskrift på. Det er simpelthen… Det er ligesom at gå i Karolines Køkken, det her. Nej, der står Paulus’ første brev til… “Vær altid glad.” Ja, men nu er jeg jo trist, hvordan gør jeg så? “Bed uophørligt. Sig tak under alle forhold.” Ikke for alt, men under alle forhold, for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.

Og så kommer der en rigtig, rigtig vigtig sætning her: “Ring ikke profetisk tale, prøv alt, hold fast ved det gode, hold jer fra det onde i enhver skikkelse.” Så vi ved, det onde har faktisk rigtig mange skikkelser. Interessant. Hold jer fra det onde i enhver skikkelse, står der. “Fredens Gud, hellig jer helt og holdent og bevarer jer fuldt ud, jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme. Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”

Se, udsluk ikke starten på den her pakke. Det var åndens frugt, så det betyder, hvis vi begynder at udslukke ånden og ikke tage Helligånden med i vores liv som vores vejleder, vores rettleder, bruger ånden, beder i åndens inspiration, altså beder i tunger, når ikke vi gør de her ting, så udslukkes stille og roligt. Så vil vi opleve, at åndens frugt forsvinder eller bliver i hvert fald minimeret helt ned, og det betyder, at glæden…

Bliver ikke særlig fuldkommen, den ligger måske et eller andet sted. Nå, men jeg kan da godt være glad i dag, hvis jeg absolut skal. Nu er det onsdag, nu skal jeg lige i det fællesskab. Nu er jeg lige glad. Jeg tager lige en maske på. Hej, dejligt at se dig.

Nu er det torsdag. Nu er det bare træls, det er tit. Sådan skal det ikke være. Det skal være en ægte glæde, det skal være en ægte kærlighed, det skal være… vi skal jo ikke lege maskespil. Det er så vigtigt, vi er autentiske i den Gud, han har skabt os til at være.

Se frem, der står faktisk: Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som startede os på troens vandring og også vil føre os til målet. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han ved tronen ved Guds højre hånd.

Nogle gange, så det her med himmel, helvede, hvad sker der, når vi dør… Jeg tror nogle gange, vi fatter ikke en bøn af det. Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg synes nogle gange, så synes jeg, jeg forstår det, og så finder jeg ud af: Jo mere jeg forstår, jo absolut mindre forstår jeg.

Guds hellighed, Guds kærlighed, det at være sammen med Gud, det at komme ind i hans nærvær den dag vi dør, den dag vi kan få lov til at komme helt ind til tronen og bare være sammen med ham dag og nat, og wow. Altså, vi fatter ikke, hvor velsignet vi er. Vi forstår ikke en bøn af, hvad det er, vi er blevet sat fri fra. Vi forstår ikke, hvad helvede er, hvad de evige flammer er. Vi forstår ikke den her orm, der vil nage og kravle rundt.

Prøv at tænke sådan en skyld og skam, der vil æde os op indvendig. Vi forstår ikke, hvor modbydelig det er. Vi forstår ikke, hvor vildt det er. Vi er blevet sat fri fra det. Hvis vi forstod det… der står, Jesus kunne udholde det, der skete på korset, den skam, der kom over ham, fordi han tænkte på det, som kom. Wow.

Hvis vi begynder at tænke på det, hvis vi begynder at få perspektiv ind i det her, så bliver glæden bare en helt anden. Og det vilde af det hele, det er, når glæden så begynder at komme, så leder den mod det næste, nemlig freden.

Der står i Paulus’ brev til Filipperne 4: Glæd jer altid i Herren, jeg siger jer, glæd jer. Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymret for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak, og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. Wow.

Glæd jer, und til Gud med bøn og påkaldelse med tak, og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres… wow, det er jo helt fantastisk. Jesus, han siger faktisk selv, at det han efterlader os, når han tager afsted… jo, han siger, Helligånden vil komme, men han siger faktisk i Johannes 14, der siger han: Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke som verden giver. Jeres hjerter må ikke forfærdes og ikke være modløse.

Fred, så vildt, fordi når freden virkelig kommer ind, så betyder det, forvirringen forsvinder, uroen forsvinder. Den her: Hvad sker der i morgen? Hvad skal jeg nu med mit liv? Hvad skal jeg om et halvt år, så er jeg færdig med at læse, eller jeg får ikke flere penge, eller… åh, hvad skal jeg? Og så begynder forvirringen. Det er alt andet end fred.

Men når vi virkelig forstår Guds kærlighed til os, når vi begynder at tage hul på glæden, når vi begynder at forstå de her ting, så er det freden kommer. Wum. Wow, Gud, du har jo styr på det.

Jesus, han siger faktisk: Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig, siger han. Johannes, han taler til os, for at vores fred skal være i ham og ikke i verden. Hvis der er noget djævlen ønsker, så er det at stjæle vores fred. Han ønsker at stjæle vores fred, og det ønsker han at gøre med

Beskyldninger og det er alt muligt. Du er ikke god nok. Du kan ikke bruges. Prøv at se, hvad du har gjort. Ej, kig dig selv i spejlet. Du fortjener ikke. Det er sådan, han arbejder. Gud, han ønsker virkelig, at du tager imod den kærlighed, han har til dig, så den kan blomstre i dig. Den vildeste, vildeste ting.

Ej, Gud har sagt rigtig mange vilde ting, virkelig mange, men en af de virkelig, virkelig kendte ting, han har sagt til israelitterne, som faktisk er enormt stærk, den har I hørt før. Den står i Fjerde Mosebog. Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner, sådan skal I velsigne israelitterne. Israelitterne, det er jo så jøderne. Det er Guds folk. I er Guds folk, folk i dag. Sig til dem: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lad sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit ansigt imod dig og give dig fred. Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.

Og det betyder, jeg ser mig selv som en af Guds folk, eller jeg er et Guds folk i dag. Så hvis I vender mig rundt, så vil jeg se, at under min fod, der står der “made by God”, og det er sådan, det skal være. Når vi så begynder at få freden ind sammen med de andre ting, så sker der noget med vores karakter. Der sker noget med den, vi er. Der sker noget, når vi begynder at møde mennesker. Der sker noget, når vi begynder at arbejde med ting. Når tingene går imod os, så er det freden, der lige banker på. Så er det glæden, der kommer til trods for.

Altså nu herude, hvor vi har været i gang med vores byggeprojekt. Altså, jeg siger, at jeg har fået udfordringer ind imellem, virkelig udfordringer, og jeg var virkelig sådan en før, når jeg ikke kunne få tingene til at lykkes, så kunne jeg virkelig… Altså, jeg kunne virkelig blive vred på ting. Det var ikke, jeg blev ikke vred på mennesker, men jeg blev virkelig vred på ting, altså virkelig vred, altså ja. Og jeg har sparket vores kosteskab i stykker, fordi jeg blev så vred, fordi støvsugeren faldt ud. Jeg kunne blive så frustreret over sådan nogle ting.

Og jeg har prøvet rigtig mange gange herude, at tingene bare ikke lige har lykkes første gang, og før i tiden, så ville jeg bare måske have smidt skas skiner, ah, sådan noget, eller være blevet irriteret, og så resten af dagen, det havde bare været sådan øv-dag, fordi det der sker, det er, når man giver efter for det, så kan man mærke den her mørke sky, der bare omslutter en hele dagen, i hvert fald flere timer, og så skal man lige, ah.

Og nu har jeg oplevet, fordi jeg vil have åndens frugt. Jeg vil ikke være sur. Jeg vil ikke være vred, så skal det i hvert fald højest være for at stille mig op for, hvad Gud han har gjort. Altså, hvis der kommer anklage mod Gud, uha, så kan jeg stille mig op, I rører bare ikke min far. Og jeg ved godt, det er ham, der stiller sig op for mig, men jeg kan ikke lade være. Men nu kan jeg bare stå og grine af det. Jeg kan stå og grine af mine egne dumheder. Jeg kan stå og, ej, come on mand, tålmodigheden til at forsøge igen og igen og igen er blevet fra at være sådan her, wum, og jeg takker og priser Gud for det.

Fordi sådan har det ikke altid været. Det betyder en meget, meget vigtig ting. Det er, at når vi vinder i tålmodighed, så kan vreden simpelthen ikke få fat i os. Rigtig, rigtig mange gange, hvor vi bliver vrede, så er det fordi, vi mister besindelsen, fordi tålmodigheden er brugt op. Sådan er det. Sådan er det i børneopdragelse, sådan er det i arbejde, sådan er det i… Jamen, alle mulige situationer. Når tålmodighed er brugt op. Har jeg ikke sagt, du skal lægge den på? Ej, okay, så vred bliver man selvfølgelig ikke, men det er typisk, når man mister de her ting, når man mister taknemmeligheden og glæden og alle de her ting, der vi har snakket om.

Så har man bare ikke tålmodigheden. Kender I ikke det der med, at ens lunte kan være kort? Hvorfor er det, den er kort? Fordi der er så meget heroppe, der fylder, og samtidig så har du ikke fået nattesøvn, og samtidig så har du lige glemt: Nå ja, jeg skulle også have bedt, jeg fik heller ikke lige bedt, og Gud kommer lige herud, fordi det kører lidt stærkt, og så bliver det sådan noget: Åh, flyt dig da! Men i stedet for at tale kærligt til hinanden med omsorg og tålmodighed, så bliver det til hårde ord.

Så når vi begynder at miste de her ting, og det der sker, det er faktisk, at tålmodighed skaber udholdenhed, og det skaber vedholdenhed. Der står, Paulus han skriver i hans brev til romerne: Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren, vær glade i håbet, udholdende i trængslen og vedholdende i bønnen. Har vi ikke tålmodigheden, så mestrer vi ikke det her. Vi kan ikke mestre det, hvis ikke vi har tålmodigheden. Vi er nødt til at implementere det.

Hvis man kigger på, nu slog jeg ordet op inde på det her med at være udholdende, jeg slog det op inde på sprog.dk og så, hvor kommer det egentlig fra, hvad er det for noget? Og der står faktisk, at det at være udholdende, det er at kunne klare noget meget anstrengende eller meget ubehageligt. Så står der også, udholdenhed det er at forfølge en sag eller en målsætning uden at give op. Det betyder også personlig udholdenhed, bestandighed, ihærdighed, energisk om fastholdelse af mening, plan og mål, bestandighed med hensyn til følelse, indstilling, vedvarende brug af noget og så videre.

Wow, vedvarende brug af bøn for eksempel. Det ville da ikke være dårligt. Ihærdighed og stædighed i forhold til følelser. Så det vil sige, når følelserne kommer og virkelig trigger os op og prøver at mase op i vores hoved med løgne, så er det, vi har brug for den her tålmodighed, som avler udholdenhed. Så er det, vi kan stå op, så er det, vi kan sige: Her til og ikke længere, følelser. Du styrer ikke mig. Du kan godt glemme det. Det her vil jeg ikke være en del af længere. Det kan godt være, du prøver, men jeg vil ikke.

Når vi får tålmodigheden ind, så sker der en anden fantastisk ting. Det er, så kommer venligheden. Så begynder folk at kunne se os som et venligt menneske. Ej, du er sådan en, der ikke bliver sur, og du er sådan en, der altid smiler, og hvordan kan det være? Det er da helt vildt dejligt. Man kan bare se på dit fjæs, du er glad hele tiden. Og det er det, der sker, når vi begynder at tage, begynder at spise det her, når vi begynder at tage det ind og gøre det til en del af vores livsstil.

Jesus han er faktisk lidt sjov. Det er han mange gange, men jeg synes, det er helt vildt godt, det der står her i Matthæus. Der siger han: Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, ligesom jeres fader er fuldkommen. Det her, det er et billede på venlighed. Hils på mennesker, vær venlig over for mennesker, du ikke kender, uanset om mennesker, du ikke kender, er en spade, så smil til dem. Vær glad. Som jeg plejer at sige: Smil og vink. Det virker.

Tag det ind som en beslutning. Jeg gider ikke være sur. Jeg vil vandre i den her kærlighed, som avler det her. Venlighed, det er så sjovt, når man begynder at kigge i Bibelen omkring venlighed og begynder at slå ordet op, så kan man se, at ordet bliver simpelthen brugt i flæng, også som godhed. Så godhed og venlighed i Bibelen betyder faktisk det samme. Hvis man slår det op i Strongs bibelkonkordans, det er ord nummer 5544 med et g foran. Yes, så ved I det, så kan I gå hjem og slå det op, men det står for

Moralsk godhed, integritet og venlighed, altså venlighed som en del af din karakter. Det betyder også, at når venligheden bliver en del af din karakter, så nytter det ikke noget, at det er en påtaget venlighed. Der er rigtig mange mennesker, der er enormt gode til at være påtaget og venlige, men så snart døren er lukket, så forsvandt den venlighed der lige ned under gulvtæppet, og der kan den lige ligge, indtil døren bliver åbnet næste gang, og så tager man lige masken på igen.

Og det er ikke sådan, det skal være, fordi det bliver råddent, og det kommer til at lugte på et tidspunkt, men det er nødt til at være autentisk. Og det er det med alle de her fantastiske egenskaber ved åndens frugt, det er nødt til at være 100% autentisk. Et af de steder, hvor ordene bliver brugt, det er i Romerbrevet. Og der bliver ordet faktisk brugt som en anden form for retfærdighed. Det er meget interessant. Der står her: Når nogen af grenene er blevet brækket af, og du som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får saften fra dets ægte rod, så skal du ikke hovere over de andre grene.

Hvis du gør det, så husk på, det ikke var dig, der bærer roden, men roden der bærer dig. Du vil måske sige: Der blev brækket grene af, for at jeg kunne blive podet ind. Javel. De blev brækket af på grund af vantro, og det skyldes troen, at du fik din plads. Vær ikke overmodig, men frygt, for når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. Der ser du Guds godhed og strenghed. Ordet godhed her, det bliver brugt som retfærdigt. Der ser du Guds godhed og strenghed, hans strenghed mod dem der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed, ellers bliver du også hugget af.

Er det en godhed at blive hugget af? Ja, fordi ordet godhed er retfærdigt. Det er en retfærdig godhed Gud han har. Wow, og meget apropos godhed, så er det den næste i rækken, og godhed. Når vi kigger på den her del af det, så er det ikke bare den godhed, vi taler om før med venlighed, men det er den guddommelige godhed. Det er Guds godhed. Et medlem af jødernes råd spurgte Jesus: Gode mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.

Det er den godhed, den godhed der er tale om her, det er den godhed, vi får lov til at arve. Det er den godhed, vi får lov til at skulle være en del af, og godhed er helt fantastisk, når det bliver taget som retfærdighed, som vi læste før. Problemet er, at misforstået godhed er ofte det, der bliver læst, når vi læser ordet, og det hedder kompromis. Kompromis er ikke fra Gud. Kompromis er ikke fra Gud. Det har aldrig været fra Gud. Gud han er klokkeklar. Han er ikke grå. Han er hvid. Det er enten eller, det er ikke både og. Han er så god.

Det kan godt være, vi ser det som streng, men det er godhed. Det er virkelig godhed. Så misforstået godhed, lad være med at tage det ind, fordi det ender i humanistisk kompromis. Hvis I læser mange af D. Princes bøger, eller I kan bare nøjes med at læse én, hvis I læser den rigtige, så vil I finde ud af, at mange af de mennesker, han har udfriet, rigtig mange specielle kirkeledere rundt omkring, de er blevet udfriet fra en dæmon, der hedder kompromis. Og det betyder, at når man lukker det ind, ja, men så vi kan jo ikke, altså synd, ja jo, synd er ja, men altså en lille synd skal vi jo ikke slå så hårdt ned på, altså ah, og så bliver der bare stille og roligt bare en større og større glidebane, og lige pludselig så får du bare et rum for kompromis, og det er ikke til at være i.

Og der står så klart i Bibelen: Jeg er hellig, I skal være hellige. Det er ikke for at banke os i hovedet, men det er fordi Gud ved, hvad der er.

Godt for os. Det er fordi han ved, at kompromis ofte er baseret på løgn, eller ikke ofte, kompromis er baseret på løgn. For enten er noget forkert, eller også så er det rigtigt. Og hvis man siger, vi ved jo godt, at det er forkert, men vi kan jo godt lide, at det er jo ikke så slemt. Nej, okay, set med menneskelige øjne er det ikke slemt, men for Gud, der er synd synd.

Endnu en fantastisk egenskab med åndens frugt, det er trofasthed. Ordet trofasthed, det betyder at være tro, at være tro mod én og være fast i den tro. Det vil sige, du er nødt til at være fast i din tro på Gud, du er nødt til at være fast i din integritet, du er nødt til at være fast, være tro om den, du er, om det, du er, om det Gud har lagt i dig.

Og det er igen, når djævlen… Det kan godt være, vi har en historie, der er så lang af alt muligt skrammel i vores bagage. Det kan godt være, vi har oplevet så mange ting, at man kan få helt, åh, jeg kan bare ikke være i det, eller folk har mobbet og gjort alt muligt. Det betyder, du er begyndt at tro på alle de her løgne, som verden har puttet ind i dig. Det er blevet din identitet, men er du tro overfor, hvem Gud siger, du er? Tror du på, hvem Gud siger, du er, når du er elsket? Du er hellig, når du er ren, når du er tilgivet, frikøbt, et barn af ham. Tror du på det? Er du tro imod de titler, han har lagt ind i dit liv? Lever du efter det? Har du trofasthed overfor ham, overfor din skaber, men også overfor dig, for du er en del af det, han har skabt? Eller er det nemmere at være trofast overfor andre mennesker end lige over for dig selv? Ja, der var lige lidt at tænke over, det var.

Men det er også, når vi, når Gud sender os, er vi tro i det, han sender os i. Vi kender historien med talenterne. Jesus, han siger ved ham, der havde forvaltet dem ordentligt, de to, der havde forvaltet talenterne ordentligt. Det står i Matthæus 25, i vers 23, der står der, hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener, du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Resultatet er så, som der står bagefter: Gå ind i din herres glæde. Er du tro mod det, han betror dig? Er du tro mod dine evner, mod dine gaver? Hvis Gud har kaldt dig til at være et ben, er du så tro imod, at du er et ben, eller prøver du hele dit liv igennem at være en arm eller en lille tå? Min lille tå, den er virkelig god.

Når vi begynder at tage ejerskab, når vi begynder at virkelig forstå identiteten i, hvem man har skabt os til at være på den her måde, begynder at lukke ind, så en af de næste egenskaber ved åndens frugt, som bliver åbenbaret for os, det er mildhed. Vi har lige pludselig ikke længere brug for at hæve eller hævde os selv. Vi har ikke pludselig brug for at fortælle, ah, men jeg har gjort det her, jeg har gjort det, og jeg har gjort det, og så har jeg bare været så sej, at du skal bare høre, hvad jeg har gjort der og der og der, fordi vi har brug for at få skulderklap og menneskers anerkendelse.

Nu, stille og roligt, så bliver alt det fuldstændig smadret, når vi har taget hul på alle de andre ting, og så er det bare vores himmelske far, som kommer og giver os et skulderklap og siger, hey, godt af mit barn. Så kommer den her enorme mildhed ind. Pludselig så bliver du interesseret i andre mennesker. Pludselig så er du den, der lytter. Du er den, der bare omfavner.

Det er Paulus, han skriver til galaterne: Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har ånden, hjælpe ham til rette med mildhed og se til, at I ikke selv bliver fristet. Mildhed. Jamen, det var jo forkert, det han gjorde, vi er da nødt til at slå ned på det. Ja, i mildhed, i kærlighed, i trofasthed overfor den tjeneste, Gud har sat dig i, for at fortælle det menneske, Gud han elsker dig så meget, men du er

På vej ud på et sidespor. Gud kan ikke nå dig, hvis du selv vælger at gå derud. Du er nødt til at komme ind igen. Der står, at dem som har ånden, der skal gøre de her ting. Hvorfor? Fordi mildhed er en af frugterne. Uh, hvor er det smart. Ej, og mildhed kommer først, når stoltheden er væk, når tingene bliver gjort med det rigtige motiv.

Det er der, mildhed kan begynde at tage over. Det er der, ydmygheden kommer. Ydmyghed og mildhed hænger uløseligt sammen. Når Guds kærlighed bliver det gennemgribende, så sker der bare en forvandling herinde. Og nogle gange så er det okay. Så træder vi forkert, men det er der, Guds ånd vejleder og retleder. Det er der, vi kan mærke det i samvittigheden eller ånden eller hvad end vi kalder det.

Jeg ved ikke, om I har oplevet det der med, at når man lige er kommet til tro, pludselig så før gjorde man nogle ting, man kan bare mærke indeni: Ej, det er forkert. Som om man virkelig, uha, man får sådan en helt dårlig samvittighed, ikke? Ikke noget, nej, ikke noget med at slå over fingrene. Nej, men mere bare puha, men man får det sådan helt: Ej, jeg har gjort noget forkert, hvad, åh, hvad er det der sker herinde? Og ens samvittighed bliver bare skærpet mere og mere.

Man kan bare mærke: Jamen, det havde jeg da ikke noget problem med før. Det er da ikke fordi, der er nogen, der har sagt det til mig. Det står heller ikke i min bibel, jeg ikke skal det her. Hvad sker der? Fordi åndens frugt begynder at virke, fordi Helligånden vejleder dig og retleder dig, fordi han taler igennem din samvittighed, igennem dit hjerte. Fordi der står i Guds ord, at hans lov er skrevet på vores hjerter. Uh, det er så smart. Ja, det er så.

Og den mildhed, det er så fantastisk. I kender kvinden. Nej, det gør I nok ikke. I kender nok ikke kvinden, men I har nok hørt om kvinden, som blev grebet i hor. Johannesevangeliet, der står, det er jøderne, da de blev ved med at spørge ham, altså hvem der skulle kaste den første sten og alle de her ting, rettede han sig op og sagde til dem: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende. Han bøjede sig ned og skrev på jorden, og da de hørte det, gik de væk én for én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.

Jesus rettede sig op og sagde til hende: Kvinde, hvor blev de? Ja, var der ingen, der fordømte dig? Hun svarede: Nej, ingen. Så sagde Jesus til hende: Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå og synd fra nu af ikke mere. Kan I mærke kærligheden? Øj, hvor ville jeg gerne have stået der. Og det sjove af det hele, det er, jeg ved ikke, om I nogensinde har tænkt på, der står her: Da de hørte det, gik de væk én efter én, de ældste først. Har I nogensinde overvejet, hvorfor det var de ældste, der gik først? Fordi de ældste har visdom, de har livserfaring, de ved godt: Uh, det ramte mig det her. Jeg er ikke uden synd.

Hvor mange af de her unge, som er helt nye og bare: Hej, jeg skal bare fremad, jeg skal, uh, det er så spændende. Og det er derfor, det er så vigtigt, vi har nogle ældre i troen. Så skynd jer lige at blive ældre i troen. Ej, men det er så fedt det her. Det er fordi, de har en åndelig modenhed, og det er den åndelige modenhed, der følger med at blive ledt af ånden. Fordi pludselig kan man selv mærke herinde: Okay, det er nok mig, der skal gå, fordi jeg er ikke uden synd. Jeg skal ikke kaste den første sten.

Sådan er det, når Helligånden vejleder. Og lige pludselig så vil vi opleve, fordi det ikke er under jødedommen og loven, som det var dengang, hvis vi virkelig lader os lede, så er det måske de unge, der går først, fordi de lytter mest til, hvad Gud siger. Det kan også være de gamle. Det kan også være en god blanding, men Helligånden, han taler og gør det bare. Ja, på den vildeste.

Måde, men husk at den mildhed, som Gud taler om, det er ikke en humanistisk mildhed. Det er ligesom, det var før, gjort i retfærdighed. Så er der sandelig det sidste, sidste egenskab, nemlig selvbeherskelse. Så har vi været dem alle lige igennem. Selvbeherskelse, det er meget interessant, fordi det kommer faktisk, hvis man slår det op, så kommer det ikke så meget på dansk, men grundstammen er faktisk temperament. Det er der også på engelsk. Kigger man på igen ordnet.dk, så står der, at selvbeherskelse, det er evne til kontrol af egne følelser eller kontrol af en trang.

Det vil sige, du har en trang til noget, du siger: Det kan godt være, at mit kød råber, gør det, min ånd råber, lad være. Hvad lytter jeg til? Det er der, selvbeherskelse, den kommer ind. Det er det, der lige præcis er det her scenarie, når kødet råber: Kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, og vi ved godt herinde i ånden, det er bare ikke ret. Jesus, jeg vil bare prise dig. Det er præcis ligesom, når man faster, specielt den første og anden gang man faster, når man står inde i køleskabet: Hvad skal jeg have at spise? Jeg var så sulten. Nej, jeg skal ikke spise. Jeg skal ikke have noget at spise. Åh jo, jeg skal have det, bare en ostemad, bare så lille ostehaps, please. Jeg kan ikke engang lide ostehaps.

Men kødet råber så højt, fordi man er sulten, og måske er man ikke engang sulten, men den heroppe, sjælen, kører bare: Du skal have noget mad, du skal have noget mad. Maven er ikke engang sulten. Senere kan det bytte om, maven er helt vildt sulten, du ved, at går helt sukkerkold, og der heroppe siger den bare: Slap af, du behøver ikke noget. Og du er fuldstændig fred i ånden, men kroppen, den er bare selv på vej ud til køleskabet. Uh, ups, ej, uh, der er flæskesteg fra i går. Uh, det er ikke sjovt, men at faste er faktisk en fantastisk ting til at starte på den her selvbeherskelse, hvor vi virkelig forstår den her ting med, at vi er tre enheder i én, ligesom Gud er tre i én.

Peter i hans Andet Brev, kapitel et, der står der: Sæt derfor al jeres iver på, at I til jeres tro føjer død til døden, til dyden selverkendelse, eller undskyld, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelse udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygt brodersind, og til brodersindet kærlighed. For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus. Men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder.

Det hele, det hænger bare sammen, og jeg ved ikke, om I har bemærket det, har I nok, der er ikke tale om ni frugter, der er tale om én frugt, som hedder frugt med ni egenskaber. Du kan ikke bare tage en af dem og sige: Jamen, jeg vil bare gerne have mildhed. Hvis bare jeg kan få mildhed i mit liv, så er jeg bare så glad. Du kan, det kan ikke lade sig gøre. Gud har været så genial, at det er ikke ni forskellige frugter, der hænger på træet. Det er én frugt, og hvis du vælger at spise den frugt i en samlet pakke, så begynder der et vækstrig inde i din mund, så begynder tingene at vokse. Så begynder tingene at slå rod.

Så begynder, hvis du vælger at tage en bid af Åndens frugt, så begynder Gud at arbejde i dig. Så bliver der slebet kanter, så kommer du til at blive irriteret på dig selv indimellem: Nu faldt jeg igen, øv, jeg kan ikke finde ud af det her, det duer jeg bare heller ikke til. Lad være med det, fordi så hjælper du også Satan. Nej, der faldt jeg. Uh, Jesus, tak fordi jeg kan komme op på hesten igen, og fordi du hjælper mig, fordi jeg kan igennem dig. Jeg ved nemlig, jeg kan igennem dig. Det er så vigtigt at huske. Du kan ikke adskille det.

Og bliver en frugt, og frugten kommer først, når vi forstår, at vi korsfæster os selv. Det lyder meget dramatisk. Det er det også. Som Paulus skriver: Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. Wow, når vi kommer derhen, så er alt det her egenskaber, som vi er nødt til aktivt at tage en bid af, tygge på den, fordøje det. Tag en bid mere, til hele frugten er spist.

Nogle gange, så kan det være okay, nogle gange at vi tror, vi er en ko, fordi så skal vi tygge det igennem fire gange, fordi en ko har vist fire maver, tror jeg. Men det skal fordøjes, og det er okay. Og nogen oplever, det kommer enormt hurtigt og enormt let, andre oplever, det virkelig er nogle ting, de skal kæmpe med. Men det gør ikke noget, fordi det er noget, når det er noget, du har kæmpet med helt vildt, og du kommer igennem og oplever, hvordan de her fantastiske åndens frugt egenskaber bare kommer ind i dit liv, så bliver du desto gladere og desto mere taknemmelig, fordi du kan pludselig begynde at se et før og et efter, der var helt enormt.

Så jeg vil bare sige til jer: Tag en bid af åndens frugt. I kommer simpelthen ikke til at fortryde det. Prøv at tage en periode i jeres liv, hvor I simpelthen vælger at sige: Jeg vil arbejde med åndens frugt. Jeg vil arbejde med de her ni ting ind i mit liv. Jeg vil lægge alt det ned, som adskiller mig, for at kunne komme helt ind. Jeg vil have ejerskab indover det, fordi Gud har givet mig det, og det er jeg bare taknemmelig for.

Luk