Åbner i en ny fane

Tro er fast tillid

Tro er fast tillid

Tro er fast tillid

Tre citater fra undervisningen d. juni 12, 2024

Troen er ikke en følelse, men et valg om at stole på Gud – selv når du ikke kan se vejen.

Tillid til Gud betyder, at du aldrig har en backup-plan – du handler på Hans ord alene.

Tro vokser, når du tør gå ud på vandet og lader Ham forme dig i processen.

Kort beskrivelse af undervisningen

Der opfordres til at lade troen blive en aktiv tillid, hvor valg og handling smelter sammen i livet med Gud. Undervisningen gennemgår, hvordan man opbygger tillid gennem små skridt, overvindelse af frygt og ved at fjerne afguder og dårlige vaner. Tro og tillid beskrives som uadskillelige, og velsignelser følger dem, der tør gå uden sikkerhedsnet. Bibelske eksempler som Abraham, Moses og Peter bruges til at illustrere at tillid til Gud kræver mod og overgivelse. Det understreges, at selv stolthed og fortid skal lægges frem, og der opfordres til at søge Gud før alt andet, så troen kan vokse og give glæde, frihed og styrke midt i hverdagens prøvelser.

Længere referat af undervisningen

Andreas Slot-Henriksen forklarer om tro og fast tillid som kernen i livet med Gud. Tro er ikke bare en følelse eller en intellektuel overbevisning; det er et valg, man træffer, og som får konsekvenser for måden, man handler på. Undervisningen tager udgangspunkt i Hebræerbrevet kapitel 11, hvor troen beskrives som fast tillid til det, der håbes på, og som et bevis for det, der ikke kan ses. Her understreges det, at tro altid har været afgørende for dem, Gud har brugt – fra Abel til Moses, Noah, Abraham og David. Alle har været nødt til at vælge tillid til Gud og stole på Hans løfter frem for egne planer og ressourcer.

Tro handler ikke om, hvor meget man ved eller føler, men om at gå på det, Gud har sagt, uanset hvor risikabelt det ser ud. Man kan fristes til at tage backup-planer, men sand tillid indebærer at slippe kontrollen og lade Gud tage over. Abraham stod foran det ultimative valg, da Gud bad ham om at ofre sin søn, og alligevel stolede han på, at Gud ville sørge – og Gud greb ind og gav ham frihed og velsignelse. Moses måtte lægge sin kongelige baggrund og stolthed bag sig, da Gud bad ham føre folket ud af Egypten. Troen blev vakt af Gud gennem en brændende busk, og Moses tog skridtet, fordi han stolede på Gud trods sin frygt og utilstrækkelighed.

Eksemplet følges op med David, der går op mod Goliat kun iført Guds beskyttelse, og Elias, der på Karmels bjerg beder Gud om at sende ild fra himlen for at vise sin kraft foran tusindvis af afgudspræster og folket. Peter, som går ud på vandet imod den fysiske verdens love, handler på tro og bliver et billede på den tillid, man kan finde hos Gud. Disse beretninger illustrerer, at det ikke er fejlfrihed eller mod i sig selv, der skaber tro, men evnen til at stole på Gud i handling og i de små valg hver dag.

Troens funktion som en gave fra Gud fremhæves. Tro er en nådegave, som Helligånden uddeler, og den kan ikke gradueres, men vokser gennem vedholdenhed, bøn, lovprisning og fællesskab med Gud. Selv disciple, der så mirakler, nødder og opstandelser, måtte kæmpe med tvivl, og Jesu respons var ofte, at mere tro kan komme gennem bøn eller faste, og ved at opgive kontrol og søge Gud af hjertet.

Et afgørende aspekt er at kende Gud og Hans løfter. Kendskab til Gud og Jesus, samt forståelse for løfternes betingelser, er nødvendig for at tilliden kan vokse. Man opfordres til at søge visdom og råd hos Gud før alt andet – inden man går til mennesker. At have tillid til Gud kræver, at man tør give slip på sin fortid, at lade gamle svigt og negative erfaringer blive lagt ned ved Hans fødder, og at tage nye skridt trods frygt. Dæmonisk påvirkning og dårlige oplevelser må ikke få lov til at definere troens mulighed, men skal vendes til nye valg og tillid til Jesus og det Han har gjort.

Hvordan bygger man så tro og tillid? Undervisningen nævner tolv konkrete punkter: at kende Gud, lære Hans løfter og deres betingelser, starte i det små, gøre sig afhængig af Gud, fjerne afguder og tidsslugere, lægge fortid og stolthed ned, opbygge tillid gennem taknemmelighed, søge Gud før mennesker, handle på Hans ord her og nu, sætte Gud før familie og tjeneste, opbygge tillid før krisen og aldrig have backup-planer. Meget praktisk peges der på, at man skal begynde med små, daglige skridt, stille sig villig og lade Gud afprøve og lutre én – ligesom sølv, hvor urenheder fjernes, og troen bliver ren.

Tillid bygger glæde, frihed og sikkerhed, og konsekvensen er, at man kan stå fast midt i prøvelser, bagtalelse eller udfordringer – fordi Gud er med og elsker fuldkomment. Frygt og usikkerhed mister magt, og man bliver i stand til at lade Gud beskytte, vejlede og gennemføre sin plan i livet. Der opfordres til at trække sig ind under Guds nærvær, som en kylling under hønens vinger, og tålmodigt lade Gud arbejde. Tro og tillid hænger uløseligt sammen; ingen tro uden tillid og omvendt. Velsignelse følger dem, der tør stole på Gud uden sikkerhedsnet, og tilliden i troen åbner et spændende liv med glæde og håb.

Citat fra undervisningen: “Troen handler om at stole på Gud – også når du ikke kan se vejen.”

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=nQ4WqZEh0oA

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Tro er fast tillid'

Brevet til Hebræerne 11.1–7 (Danish CLV):
11 Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.* 2 Den er jo bevidnet om de gamle.
3 I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.*
4 I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død.* 5 I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud.* 6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham. 7 I tro fik Noa et varsel om det, som endnu ikke var at se, og byggede i sin gudfrygtighed en ark til frelse for sit hus; ved denne tro bragte han dom over verden og blev selv arving til retfærdigheden af tro.


Paulus’ Brev til Efeserne 2.8–10 (Danish CLV):
8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.* 9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.* 10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.4–11 (Danish CLV):
4 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme.* 5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. 6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn.* 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd,* 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.* 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.


Johannes’ Første Brev 5.14–15 (Danish CLV):
14 Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os.* 15 Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om.


Johannes’ Første Brev 3.21–24 (Danish CLV):
21 Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud,* 22 og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham.* 23 Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os.* 24 Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.*


Jeremias’ Bog 17.5–8 (Danish CLV):
5 Dette siger Herren:
Forbandet den mand, som stoler på mennesker
og søger sin styrke hos dødelige,
men hvis hjerte viger fra Herren.*
6 Han bliver som en busk i ørkenen,
han ser ikke lykken komme,
han skal bo i stenørkenen,
i saltlandet, hvor ingen kan bo.
7 Velsignet den mand, som stoler på Herren
og tager sin tilflugt hos ham.*
8 Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken;
det sender sine rødder mod vandløbet,
det frygter ikke, når sommerheden kommer,
dets blade er grønne.
Det bekymrer sig ikke i tørkeår
og holder ikke op med at bære frugt.*


Første Kongebog 18.17–46 (Danish CLV):
17 Så snart Akab fik øje på Elias, sagde han til ham: »Nå, dér er du, som styrter Israel i ulykke!«* 18 Han svarede: »Det er ikke mig, der styrter Israel i ulykke, men dig og din fars hus, fordi I har svigtet Herrens befalinger, og fordi du følger Ba’alerne.* 19 Send nu bud og kald hele Israel sammen hos mig på Karmels bjerg, tillige med de fire hundrede og halvtreds Ba’al-profeter og fire hundrede Ashera-profeter, der har deres plads ved Jezabels bord.«
20 Akab sendte bud rundt til alle israelitterne, og han kaldte profeterne sammen på Karmels bjerg. 21 Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: »Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba’al, så følg ham!« Men folket svarede ham ikke et ord.* 22 Så sagde Elias til folket: »Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er fire hundrede og halvtreds Ba’al-profeter.* 23 Lad os nu få to tyre. Så kan de vælge den ene tyr, skære den ud og lægge den på brændet, men uden at sætte ild til. Jeg vil så gøre den anden tyr i stand og lægge den på brændet uden at sætte ild til. 24 I skal påkalde jeres guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn; den gud, som svarer med ild, han er Gud.« Og hele folket gav deres bifald til kende.
25 Så sagde Elias til Ba’al-profeterne: »Vælg I først jeres tyr, og bring den som offer, for I er jo de mange, og påkald jeres guds navn; men I må ikke sætte ild til.« 26 De tog så den tyr, som han havde givet dem, ofrede den og påkaldte Ba’als navn fra morgen til middag med ordene: »Ba’al, svar os!« Men der lød ingen stemme, intet svar, og de dansede haltende foran det alter, de havde bygget.* 27 Ved middagstid gav Elias sig til at håne dem og sagde: »Råb dog højere, han er jo en gud! Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!« 28 De råbte højere og snittede sig med sværd og lanser, som de havde for skik, så blodet flød ned ad dem.* 29 Over middag kom de i profetisk henrykkelse lige til aftenofferets tid, men der lød ingen stemme, intet svar, ikke en lyd.*
30 Da sagde Elias til hele folket: »Kom hen til mig!« og hele folket kom hen til ham. Han gav sig til at genopbygge Herrens alter, der var blevet revet ned. 31 Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer. – Det var til ham, Herrens ord havde lydt: Du skal hedde Israel. –* 32 Af stenene byggede han et alter i Herrens navn, og rundt om alteret lavede han en rende, stor nok til at rumme to sea sædekorn. 33 Han lagde brændet til rette, skar tyren ud og lagde den på brændet! 34 Så sagde han: »Fyld fire krukker med vand, og hæld det ud over brændofferet og brændet!« Så sagde han: »Gør det igen!« og de gjorde det igen. »Tredje gang!« sagde han, og de gjorde det for tredje gang, 35 så vandet flød rundt om alteret; også renden blev fuld af vand. 36 Ved aftenofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: »Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det i dag blive kendt, at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener, og at det er på dit ord, jeg har foretaget alt dette.
37 Svar mig, Herre, svar mig, så dette folk kan erfare, at det er dig, Herre, der er Gud, og at du har vendt deres hjerte.« 38 Da faldt Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden, ja, selv vandet i renden slikkede den op.*
39 Da hele folket så det, kastede de sig ned og sagde: »Det er Herren, der er Gud! Det er Herren, der er Gud!« 40 Elias sagde til dem: »Grib Ba’al-profeterne! Ingen må undslippe!« Så greb de dem, og Elias førte dem ned til Kishonbækken og slagtede dem dér.* 41 Derpå sagde Elias til Akab: »Drag op, spis og drik, for jeg kan høre den susende lyd af regn,«* 42 og Akab gik op for at spise og drikke. Imens var Elias gået op på toppen af Karmel. Dér krummede han sig sammen mod jorden med ansigtet nede mellem knæene 43 og sagde til sin tjener: »Gå op og se ud mod havet!« Han gik op og så ud og sagde: »Der er ikke noget at se.« Syv gange sagde Elias: »Gør det igen!« 44 Syvende gang sagde tjeneren: »Der er en lille sky, så stor som hånden på et menneske, på vej op af havet.« Elias sagde: »Gå så op og sig til Akab, at han skal spænde for og køre ned, for at ikke regnen skal standse ham.« 45 I mellemtiden var himlen blevet sort af skyer, og det blev et vældigt regnvejr. Akab steg til vogns og kørte til Jizre’el. 46 Men Herrens hånd greb Elias, så han bandt kjortlen op om lænderne og løb foran Akab lige til Jizre’el.


Matthæusevangeliet 8.20–22 (Danish CLV):
21 En anden af hans disciple sagde: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.«* 22 Men Jesus sagde til ham: » Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.«


Matthæusevangeliet 10.27–39 (Danish CLV):
27 Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. 28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.* 29 Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. 30 Men på jer er selv alle hovedhår talt.* 31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene.* 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.* 34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.* 35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor,* 36 og en mand får sine husfolk til fjender.* 37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.* 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Tro er fast tillid'

Andreas Slot-Henriksen forklarer om tro og fast tillid som kernen i livet med Gud. Tro er ikke bare en følelse eller en intellektuel overbevisning; det er et valg, man træffer, og som får konsekvenser for måden, man handler på. Undervisningen tager udgangspunkt i Hebræerbrevet kapitel 11, hvor troen beskrives som fast tillid til det, der håbes på, og som et bevis for det, der ikke kan ses. Her understreges det, at tro altid har været afgørende for dem, Gud har brugt – fra Abel til Moses, Noah, Abraham og David. Alle har været nødt til at vælge tillid til Gud og stole på Hans løfter frem for egne planer og ressourcer.

Tro handler ikke om, hvor meget man ved eller føler, men om at gå på det, Gud har sagt, uanset hvor risikabelt det ser ud. Man kan fristes til at tage backup-planer, men sand tillid indebærer at slippe kontrollen og lade Gud tage over. Abraham stod foran det ultimative valg, da Gud bad ham om at ofre sin søn, og alligevel stolede han på, at Gud ville sørge – og Gud greb ind og gav ham frihed og velsignelse. Moses måtte lægge sin kongelige baggrund og stolthed bag sig, da Gud bad ham føre folket ud af Egypten. Troen blev vakt af Gud gennem en brændende busk, og Moses tog skridtet, fordi han stolede på Gud trods sin frygt og utilstrækkelighed.

Eksemplet følges op med David, der går op mod Goliat kun iført Guds beskyttelse, og Elias, der på Karmels bjerg beder Gud om at sende ild fra himlen for at vise sin kraft foran tusindvis af afgudspræster og folket. Peter, som går ud på vandet imod den fysiske verdens love, handler på tro og bliver et billede på den tillid, man kan finde hos Gud. Disse beretninger illustrerer, at det ikke er fejlfrihed eller mod i sig selv, der skaber tro, men evnen til at stole på Gud i handling og i de små valg hver dag.

Troens funktion som en gave fra Gud fremhæves. Tro er en nådegave, som Helligånden uddeler, og den kan ikke gradueres, men vokser gennem vedholdenhed, bøn, lovprisning og fællesskab med Gud. Selv disciple, der så mirakler, nødder og opstandelser, måtte kæmpe med tvivl, og Jesu respons var ofte, at mere tro kan komme gennem bøn eller faste, og ved at opgive kontrol og søge Gud af hjertet.

Et afgørende aspekt er at kende Gud og Hans løfter. Kendskab til Gud og Jesus, samt forståelse for løfternes betingelser, er nødvendig for at tilliden kan vokse. Man opfordres til at søge visdom og råd hos Gud før alt andet – inden man går til mennesker. At have tillid til Gud kræver, at man tør give slip på sin fortid, at lade gamle svigt og negative erfaringer blive lagt ned ved Hans fødder, og at tage nye skridt trods frygt. Dæmonisk påvirkning og dårlige oplevelser må ikke få lov til at definere troens mulighed, men skal vendes til nye valg og tillid til Jesus og det Han har gjort.

Hvordan bygger man så tro og tillid? Undervisningen nævner tolv konkrete punkter: at kende Gud, lære Hans løfter og deres betingelser, starte i det små, gøre sig afhængig af Gud, fjerne afguder og tidsslugere, lægge fortid og stolthed ned, opbygge tillid gennem taknemmelighed, søge Gud før mennesker, handle på Hans ord her og nu, sætte Gud før familie og tjeneste, opbygge tillid før krisen og aldrig have backup-planer. Meget praktisk peges der på, at man skal begynde med små, daglige skridt, stille sig villig og lade Gud afprøve og lutre én – ligesom sølv, hvor urenheder fjernes, og troen bliver ren.

Tillid bygger glæde, frihed og sikkerhed, og konsekvensen er, at man kan stå fast midt i prøvelser, bagtalelse eller udfordringer – fordi Gud er med og elsker fuldkomment. Frygt og usikkerhed mister magt, og man bliver i stand til at lade Gud beskytte, vejlede og gennemføre sin plan i livet. Der opfordres til at trække sig ind under Guds nærvær, som en kylling under hønens vinger, og tålmodigt lade Gud arbejde. Tro og tillid hænger uløseligt sammen; ingen tro uden tillid og omvendt. Velsignelse følger dem, der tør stole på Gud uden sikkerhedsnet, og tilliden i troen åbner et spændende liv med glæde og håb.

Citat fra undervisningen: “Troen handler om at stole på Gud – også når du ikke kan se vejen.“

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Tro er fast tillid’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Tro er fast tillid'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Tro er fast tillid. Det er simpelthen overskriften, og det er faktisk ikke noget, jeg selv har fundet på, det vil jeg godt lige hilse at sige. Så derfor er vi lige nødt til at starte helt obligatorisk, det er vi nødt til. Vi starter med Hebræerbrevet kapitel 11 vers 11, nej, vers 1-7, sorry.

Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke kan ses. Den er jo bevidnet om de gamle. I fatter, eller i tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. I tro frembar Abel Gud et ringere offer end Kain, og dermed blev det bevidnet, at han var retfærdig. Det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergave, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død.

I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han ikke var mere, for Gud havde taget ham bort. For det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud. Men uden tro er det umuligt at behage ham, for den som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham. I tro fik Noah et varsel om det, som endnu ikke var at se, og byggede i sin gudfrygtighed en ark til frelse for sit hus. Ved denne tro bragte han dom over verden og blev selv arving til retfærdigheden af tro.

Men tro er fast tillid. Hvad er tro for en størrelse? Hvad er det for noget? Fast tillid. Fast tillid til hvad? Hvordan får man tro? Hvad er det, det går ud på? Hvad har troen med? Skal vi tro på, at Jesus var der som en historisk person, og det er fast tillid til, at der var en historisk person, der hed Jesus? Fast tillid til, at der er evidens for, at han har været der som menneske? Er det det, vi skal tro på?

Det er så sjovt, når man læser teologi, og det er ikke fordi, jeg har gjort. Der kommer aldrig nogensinde til det, det er jeg ret sikker på. Men på teologistudiet lærer man faktisk, at Bibelen er i bund og grund fuld af fejl, lavet af mennesker, det rene humbug, har jeg sagt. Man laver alt, hvad man kan for at pille den fra hinanden, men ikke desto mindre så gør man, hvad man kan, eller ikke gør, hvad man kan, men man beviser, at Jesus har levet som person.

Men er det tro? Nej, det er det ikke. Fordi rigtig, rigtig mange går på teologistudiet i dag og tror ikke på, at Jesus var Guds søn. De tror, han var der som person, men de tror ikke, at han var Guds søn. Og det betyder, at hele studiet falder i bund og grund fra hinanden, og det bliver ren og skær, som jeg siger, skrivebordsteologi, som vi ikke kan bruge til noget.

Det kræver virkelig en stærk, stærk tro, hvis man gennemfører en teologi bachelor på Aarhus Universitet eller Københavns Universitet. Hold da op. Men hvad er det så, vi skal tro på? Der står i Paulus’ brev til efeserne, der står der: For af den nåde er I frelst ved tro, og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabte i Jesus Kristus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Der står faktisk lidt til senere i Korinterbrevet, hvor Paulus taler om de forskellige nådegaver. Det er meget interessant, fordi der er tro faktisk nævnt som en nådegave. Paulus nævner, det er i Første Korinterbrev kapitel 12 vers 4 til 11. Der står: Der er forskel, eller ja, der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. En får gennem Ånden en gave til at meddele visdom, en anden kan ved samme Ånd meddele kundskab, en får tro ved samme Ånd, en anden nådegaver til at

Helbrede ved den ene og samme ånd. Og igen, en får kraft til at gøre mægtige gerninger, en får den gave at tale profetisk, en anden gave til at bedømme ånder, en får forskellige slags tungetale, en anden evne til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.

Hvad er nu det for noget? Hvordan kan tro være en nådegave? Tro er en nådegave, fordi Gud har lagt troen dybt i os. Gud har kaldt på hele verden. Han er død for din skyld. Han er død for min skyld. Men dem, der vælger at sige: “Wow, jeg vil søge sandheden, jeg vil sandheden,” der åbenbarer Jesus sig for dem på den ene eller den anden måde. Der står der, vi bliver Guds udvalgte.

Så er det Gud får noget med os, så er det lige pludselig, når vi begynder at sige: “Wow, jeg tager imod det her, jeg tror på det,” så begynder troen, som han har lagt i os, at vokse, og troen er en gave givet af nåde, for at vi ved troen kan blive frelst. Det var det, vi læste før. Og nu er det med troen sådan, at ja, tro, vi kan godt lide at graduere tro. Nogen tror lidt, nogen tror meget, nogen tror helt enormt meget, og nogen kan slet ikke lade være med at tro.

Vi ved da, at disciplene, de troede det. Det må de jo have gjort, altså et eller andet sted. De gik sammen med Jesus, de så de vildeste, åh, de så de vildeste mirakler. De så Lazarus komme ud af graven, viklet ind i døde klæder eller ligklæder eller hvad det hedder. De så dæmoner, der råbte og skreg. De har set, wow, vi lige ikke har haft tro. Hvis I havde set alle de ting, og ikke desto mindre, så kæmper de, de kan ikke få kastet en dæmon ud af en dreng, fordi de ikke har tro nok.

What, hvad er det der foregår? Fordi det er nemmere at tro på, at alle mulige andre kan. Det er nemmere at tro på, at Jesus kan. Det er nemmere at tro på, at mine andre meddisciple, de kan det ene og det andet, og Gud bruger dem. Men tror du på, at Gud har kaldt dig? Tror du på, at Gud siger gå, og går du, når han siger gå? Disciplene, de bliver virkelig, virkelig revsede, fordi de ikke kan kaste den her dæmon ud. Han siger, den slags, og der taler han om tvivl. Han taler om deres manglende tro. Siger han, den slags kan I kun få kastet ud ved bøn og faste.

Så hvis vi ønsker, at vores tro skal vokse, og det må den jo gøre, hvis vi får kastet tvivlen ud, så er det bøn, lovprisning af Herren. Det er faste, det er at komme ind i hans nærvær. Det er at have fællesskab med ham, og fællesskab med Gud, det gør, at troen vokser. Problemet er bare, det er rigtig svært at gå i tro, hvis man ikke også har tillid, og hvis tro er fast tillid, hvad skal vi så gøre, hvis hele vores liv har været baseret på svigt, dolken i ryggen, ting man ikke kunne regne med? Så er det bare super svært at have tillid, og hvis man ikke har tilliden, har man så troen?

Det var et godt spørgsmål, men tillid til Gud, det er at bede tro i første omgang. Så er der stole på hans løfter og stole på, at det der står i Guds ord, det er til dig. Stole på, at det der står i Guds ord, det gælder. Så begynder at sætte ord på det, begynder at, der er så mange, der prøver at komme med alle mulige teologiske udredninger. Jamen, vi skal ikke gøre det, fordi der står det, og vi skal ikke gøre sådan, og vi skal ikke. Du skal tage det som det står, punktum.

Når vi tager det som det står, så får vi lov til at opleve Guds enorme indgriben. Gerne med mig på gaden. Han vil virkelig, virkelig gerne opleve at komme med ud og prøve at opleve og bede for de syge, se de blev helbredt. Han havde været troende på Gud i rigtig, rigtig mange år, den her gut, rigtig mange år, men han havde aldrig nogensinde set en helbredelse, hvor han havde bedt, og han havde bedt for så mange mennesker, fordi det stod der jo i Bibelen, han ville.

Så gerne med. Hvorfor så han ikke en helbredelse? Fordi han var så religiøs. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Han puttede Gud i kasser, i kasser hvor Gud overhovedet ikke kunne være, hvor der overhovedet ikke var plads til ham. Tingene skulle gøres på meget bestemte måder, og alt som ikke blev gjort på de måder, var synd. Manden nåede ikke at opleve en eneste helbredelse.

Men når nu vi putter Gud ud af de her kasser og virkelig bruger tid på at aflive alle de her dumme, dumme ideologier, vi kan have hver især. Tag det som det står, gør det som det står, stol på Gud. Så er det virkelig, vi får lov til at opleve, at Guds løfter er så vilde. Der står i Johannes første brev kapitel 5 vers 14 til 15: “Der står, og dette er den frimodighed vi har overfor ham, at hvis vi beder om noget som efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad end vi beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om.”

Så her handler det igen om, vi er nødt til at bede efter hans vilje. Hvordan skal vi vide, hvad der er hans vilje? Ved at kende hans ord, ved at kende hans hjerte, ved at lade Helligånden lede os og vejlede os. Og jo mere vi gør det, jo mere vi lader det blive en del af vores liv, jo mere vil vi vide: Okay, når jeg beder ind i det her, så ved jeg, det er det Gud ønsker, det er det Gud vil.

Og Gud vil hellere, at du bevæger dig. Det kan godt være, at det nogle gange går lidt for stærkt, men Gud, han er nemlig ufattelig tålmodig, usandsynlig tålmodig, irriterende tålmodig nogle gange. Han har så god tid, som I, så god tid, og det kan virkelig være frustrerende nogle gange. Og nu, nogle gange, så kan vi rende foran Gud. Det skal vi passe på med.

Men jeg vil dog omvendt sige: Hellere rende et skridt foran og vide, at Gud han skal nok få dig rettet ind, end at du aldrig nogensinde gør noget. Rejs dig op og gå, fordi det der er så fantastisk, det er, når vi går, og når vi handler på det, der står i Guds ord, så får vi også mirakler og alt muligt andet at se. Og det gør faktisk, at troen vokser, og det gør, når troen vokser, så tilliden til ham vokser mere og mere og mere.

Der står faktisk i Jeremias bog, det der siger Herren: “Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelig, men hvis hjerte viger fra Herren. Han bliver som en busk i ørkenen. Han ser ikke lykken komme. Han skal bo i stenørken, i saltlandet, hvor ingen kan bo. Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken. Det sender sine rødder mod vandløbet. Det frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt.”

Se, når vi begynder at gå i tro, når vi begynder at vælge: Jeg vil have tillid til Gud nu, jeg vil prøve at gå nu. Så kan I lige så godt vide: Ja, Gud vil prøve jer. Det betyder ikke, at alt hvad I oplever i jeres liv, det er Satans angreb. Uha, nej nej nej, slet ikke. Selvfølgelig vil Satan gerne angribe jer, hvis I ser, at I faktisk er krigere for Guds rige, hvis han ser, I faktisk bevæger jer. Uha, han vil gerne.

Men Gud afprøver jer, fordi han vil se, hvor meget tillid du har til ham. Han vil se, hvor langt du vil gå. Han vil se, om han kan regne med dig. Plus, når han afprøver dig, så bliver du lutret, ligesom sølv bliver lutret. Alt det her sorte, der ligger i overfladen af sølv, når man varmer det op, det bliver fjernet. Du bliver ædel lige pludselig, du bliver ren.

Abraham, vi ser den ultimative tillid Abraham havde til Gud. Gud siger: Abraham, tag din søn og ofr ham. Seriøst, hvis Gud havde sagt det til dig, hvad havde du så gjort? Ah, det er jo nok bare mig selv det der. Så kommer det igen: Abraham, ofr din…

Søn Isak. Ah, det er nok bare mig selv, det. Nej, det kan jeg ikke, det her. Hej. Det kan jeg i hvert fald ikke. Tag afsted. Abraham gjorde det, fordi han stolede på Gud. Han stolede på, at Gud ville Abraham det bedste, og da han løfter kniven og skal til at ofre sin søn, så stopper Gud ham. Han sender en engel, siger stop, derovre, der er der en vædder. Tag den og ofr den til mig. Gud prøver hans tillid, og Abraham består.

Prøv at tænk på Moses. Moses får at vide, at han har… altså prøv at kigge på hans liv. Først så er han en lille baby. Han er jøde eller hebræer. Han bliver smidt i en sivkurv, fordi alle de her børn skulle dræbes. Så vokser han op i paladset. Han bliver en del af paladset. Han bliver som en søn for Farao. Han kommer højt op. Han går amok, fordi der bliver dræbt en af hans eget folk, så Moses kommer til at slå en ihjel. Han er nødt til at flygte. Han flygter ud i ørkenen. Han er ude i ørkenen i 40 år. Han bliver knækket. Alt hans stolthed ryger, alt hans guld, hans pomp, hans pragt, alt ryger sådan menneskeligt set.

Han aner jo knap, hvem Gud han er. Han er vokset op inden for den egyptologiske religion. Han er vokset op med Osiris og Ra og alle de andre guder. Det er hans ophav, det er det, han kender. Og så ser han den brændende busk, lige der midt ude i ørkenen. Men come on, bare fordi du ser en brændende busk, der taler til dig, bare fordi… Moses har ingen overhovedet belæg for at skulle stole på Gud, ingen, udover han har set en brændende busk. Hvorfor skulle han gøre det? Men han vælger at adlyde, fordi han har tillid til Gud.

Med det samme i starten gør han oprør. Ah, men jeg kan ikke finde ud af at snakke, og det du ikke, og jeg kan ikke tale. Men Gud sender ham. Han ved, at han skal tilbage til Farao. Enten så bliver han smidt i fængsel, eller også så er det bare generelt ikke sjovt, for opgaven er at sætte folket fri. Men han gør det i tillid til Gud. Det er en kæmpe opgave.

Vi har David. Den gode David. Der er rigtig mange eksempler i Bibelen, hvor David står i tillid til Gud. Bare læs Salmernes Bog, men ikke så meget det. Prøv lige engang at tænk, han står foran en tre meter høj kæmpe, Goliat. Han vælger at smide rustningen. Han vælger at stå fuldstændig bar, iklædt Guds beskyttelse, og David ved det. Men i tillid til Gud, så går han i krig, og han er så sikker på, at Gud er med ham, at han også siger det til Goliat. Et stenkast, Goliat er død.

Ville du turde? Ville du turde smide din rustning? Ville du turde gå derud og stå foran en tre meter høj klippert, som alle de andre er flygtet fra? Det er tillid til Gud. Hvad med Elias? Elias, som står og kalder alle Ba’al-profeterne sammen, fordi nu skal der være opgør. Nu skal vi se, hvem der er den levende Gud. Der kommer, er det 450 Ba’al-profeter, og er det 400 Ashera-profeter, tror jeg det er. Jeg er ikke lige helt sikker på tallet, tror det er deromkring.

Og de står der foran deres tyreoffer der og skåret i stykker og kalder Ba’als ild ned over. Der sker bare nærmest ingenting. I tro, i ren tro, så tager Elias den anden tyr, lægger på alteret, får det overhældt med vand, får mængder af vand overalt, og så beder han foran de her mennesker: Gud, vis hvem du er. Send din ild. Seriøst, helt ærligt, ville du gøre det? Vil du som ene mand, der tror på den levende Gud, vil du stå og kalde ild fra himlen ned over et tyreoffer? Mand, hvis ikke der sker noget, hvad… åh, det er godt nok dårlig branding af Gud. Jeg troede ellers lige, det ville fungere, men altså, nu har jeg da prøvet. Come on, han gør det i tillid til Gud, fordi han ved, Gud er med ham.

Det kostede ham hans stolthed, det kunne det have gjort, men han var ligeglad, for han vidste, at Gud var vores skab. Han gik i tillid til…

Gud, I kan gå hjem og læse historien i Første Kongebog kapitel 18, vers 17 til 46. Der står den. Jeg har historien om Peter, Peter der i tillid til Jesus, “Herre, hvis det er dig,” da han går på vandet, så siger han, at jeg skal komme ud til dig. Om det er tillid eller om det er dumhed, det ved jeg ikke, men fantastisk, fordi det der sker i Peter, det er, at han glemmer den fysiske virkelighed, den fysiske verden, og han træder ind i Guds virkelighed, i Guds verden, i Guds løfter.

Og uden at tænke på noget andet, så tager han skridtet over båden og går ud til Jesus. Seriøst, de andre disciple ville da have grinet deres bagdel i laser, hvis han var plasket i. “Peter, hvad tænker du på, mand? Slap dig af. Du kan ikke gå på vandet.” Men Peter, han var så fokuseret på Jesus. “Herre, hvis det er dig, bed mig om at komme.” Det er tillid, uanset hvilken situation du står i i dit liv. Det er tillid til ham.

Shadrach, Meshach og Abednego får at vide, at de skal bøje knæ for Nebukadnezar. De nægter, de vil ikke. De vidste, det kunne have kostet dem livet. De vidste ikke bare, at det kunne, de vidste, at det ville koste dem livet. Og det er også med, de bliver smidt ind i den store ovn, men der er lige pludselig fire inde i ovnen, og Jesus beskytter dem. Foran så mange mennesker nægter de at gå på knæ foran nogen som helst anden end Gud. Det er tillid.

Vi kan læse mængder af, mængder af, mængder af eksempler i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente på folk, der havde tillid til Gud, og til folk hvor vi ser, fordi de havde tillid til Gud, så voksede de også i deres tjeneste, og Gud brugte dem mere og mere. Hvis du gerne vil have tillid til Gud, så første skridt, det er, hvis du har oplevet en masse ting i dit liv af svigt, så er du simpelthen nødt til at tage et valg om, at det skal ikke følge dig mere.

Du er nødt til at tage et valg om, at nu er det tillid til Gud, og det gør du ved først og fremmest – jeg har 12 punkter til, hvordan du kan få opbygget en tillid til Gud. Det første punkt, det er: Vid, hvem du har tillid til, eller du vælger at have tillid til. Ved, hvem Gud er, ved, hvem Jesus er. Find ud af det. Det er svært at have tillid til nogen, man ikke ved, hvem er. Hør vidnesbyrd, læs om det, lær Guds løfter at kende, men lær også de betingelser, der ligger for Guds løfter.

Fordi ja, Gud har mængder af løfter, men til rigtig mange af løfterne er der faktisk tilknyttet betingelser. Hvis I gør, så oplever I. Vi er bare så gode til at tage tingene ud af kontekst, siger: “Sådan her, Gud, der står, jeg skal opleve det her. Hvorfor oplever jeg det ikke?” Jamen, har du gjort det, der fulgte med, eller har du lige glemt det, fordi det synes du ikke var så vigtigt? Så du er nødt til at finde ud af, hvad er det for nogle løfter, der står, og hvad er det for nogle betingelser, der er koblet op på løfterne.

Tredje punkt, det er: Start i de små ting. Start i det små med at få tillid, hvor du simpelthen vælger: “Jeg vil have tillid i den her situation. Jeg vil kun Gud i den her situation.” Bed ind over det. Du skal ikke afprøve Gud, men du skal lade ham afprøve dig.

Punkt nummer fire, og det kan være svært for rigtig mange, og det er ikke fordi, de her punkter skal gøres i rækkefølge, det er bare nogle ideer til, hvordan man kan gøre: Gør dig afhængig af Gud, også økonomisk og meget andet. Når vi er afhængige af Gud, så betyder det, vi har ikke andre udveje, og det er rigtig svært i et samfund, hvor når vi har et problem, så ringer vi bare kommunen. Sådan er det bare. Vi har det på rigtig mange måder enormt bare alt for godt, og det er jo fedt nok, at vi har det godt, men problemet er, at tit så bliver vi afhængige af andre. Folk er også dybt afhængige af Google. Hvad gjorde du før du havde Google, og det…

Bliver mere og mere og mere, hvor Google tager over selv vores snak. Da han blev født, det første ord han sagde, det var Google, Google, Google. Det er ikke engang løgn, det var det første han sagde. Men vi er så gode til at sætte rigtig, rigtig mange andre ting ind i stedet for at gøre os afhængige af Gud.

Det er så nemt at sige, okay, nu giver jeg lige 500 kr., det er det, jeg kan undvære. Okay, hvad nu hvis du lod 500 kr. stå på kontoen, men du bare gav alt det andet væk? Ah, nu strammer du den godt nok. Ja, det gør jeg, men jeg tager det rent bibelsk. Prøv at gøre dig afhængig af Gud. Det er smadret svært, fordi det kræver også, at der ryger noget stolthed. Det kræver også, at der ryger noget selvforståelse.

Jeg sidder ikke, eller jeg står ikke og siger, at I skal give alt, hvad I ejer, væk. Det her, det er nogle ting, I tager med Gud. Det kan være, der er nogle helt andre ting i jeres liv, hvor I skal ind for at gøre jer afhængige af Gud. Men kernen er: gør jeg mig afhængig af ham?

Det femte punkt, det er: Fjern parasitter, det vil sige afguder i dit liv, synd, tidsrøvere, fordi de sluger den tid, du har med Gud. Og synd gør, at du ikke kan have fællesskab med Gud, for han kan ikke være i nærheden af det. Og hvis du lever i bevidst synd, det får du ikke noget godt ud af, og du skal ikke forvente, at dine bønner bliver hørt og besvaret.

Hellighed, renhed. Ja, men der er jo ikke nogen, der kan leve helligt. Det var kun Jesus. Der står i Bibelen, at Gud han er hellig, så vi skal være hellige. Ja, vi bliver hellige igennem Jesus, men er der synd, så skal vi vende om fra det. Kapish, punktum, ikke længere.

Det sjette punkt, det er – jeg var lidt inde på det før – vælg og læg din brudte fortid over til Jesus. Det du har, det du definerede dig fra før, det der gjorde, at du blev stukket i ryggen og alle de her ting, du er nødt til at lægge det over til ham. Du er nødt til at sige: Jeg vil ikke kigge på det mere. Jeg vil ikke, det skal ikke være en del af mig, det skal ikke definere mig længere. Jeg vil ikke.

Træk en streg i sandet og sig: Herfra, ikke længere. Og det her, det er også – lad os sige, du har været dæmonisk plaget i rigtig mange år, og du er kommet til at kigge på de her dæmoner i stedet for at kigge på Jesus. Træk en streg i sandet, bum, sig: Jeg vil ikke mere nu, nu er det Jesus og kun Jesus, og jeg kigger frem på ham. Jeg kigger mod målet, jeg kigger på, hvad han har gjort for mig, og jeg vil ære og prise ham i alt, og det forvandler.

Opbyg din tillid igennem taknemmelighed, det syvende punkt. Jo mere du begynder at sætte ord på det, du er taknemmelig for i din hverdag sammen med Jesus, jo mere vil du opleve, at tilliden til ham den vokser og vokser og vokser. Og det er ikke en eller anden følelse, der sker inde i dig, det er noget helt konkret, der sker, men du skal tage valget om at være taknemmelig.

Du skal tage valget om, når du kigger på det mindste blad, hav, sand eller hvad du nu kan finde ude i naturen, eller en lille hare, der kommer hoppende, eller whatever, noget andet der er sket: Hov, tak Gud, fordi det der skete. Tak for wow. Altså, jeg ved godt, jeg ved godt, det lyder dumt, men nogle gange, så jeg kan gå helt ned i, hvis jeg har bakset lidt med for eksempel en skrue, jeg ikke lige kunne få ind et eller andet sted, og den kommer ind – wow, tak Gud. Sådan kan jeg virkelig have det indeni.

Tak fordi du er med i det her. Tak fordi du giver mig visdom. Mange andre, de ville kunne gå hen og så sige: Den her skrue, den kan jeg ikke få i. Åh, hvorfor kan jeg ikke få den i? Åh, det er da godt nok irriterende. Åh, hvor er det træls. Åh, nu bliver jeg angrebet igen. Det er bare Satan, der er efter mig hele tiden. Sorry to say, det gør dig ikke glad, du.

Fokuser på Satan. Jamen, jeg frasiger mig det der, skrue jeg ikke kan få i, i Jesu navn. Stop nu, kan du ikke selv høre, hvor dumt det er? Tak Jesus. Tak fordi du bare er med mig i det her. Tak fordi jeg får min visdom hos dig.

Vi er nødt til at have fokus ret. Vi er nødt til at kigge på de helt små, små ting og lade det fylde os op. Jeg tager mig selv i så tit, at jeg synger konstant taknemmelighedslovsange og alt muligt og priser Gud inde i mig selv sådan 24/7 hele tiden. Nogle gange så har jeg sådan: Ånd, bliver du aldrig træt af at synge? Men det kører bare ind i mig, og folk siger hele tiden: Lad nu være med at sidde sådan her ved bordet. Men det kører hele tiden, de der dejlige sange og lovprisninger og rytmer og åh, det, wow.

Og det er med til at skabe tro, det er med til at skabe tillid. Det er med til at gøre, at man bliver glad indeni, man har det godt, uanset hvor meget det så rabler, altså come on. Hvis I vidste, hvor mange ting der er gået galt for os de sidste tre uger med ting, der er gået i stykker og ting, der ikke lykkedes, og dem der skulle komme og blevet syge, og så kunne man da smide det hele og sige, men Gud han er bare så, så god, og han er så trofast, og han får enderne til at nå sammen, og åh mand.

Og det er det, vi skal kigge på. Vi skal kigge på de små ting. Så kan det godt være, ind imellem kommer der lige en frustration ud, sådan lige imellem sidebenene, og det, åh undskyld Gud, selvfølgelig. Men Gud han er fantastisk, og når vi sætter ord på det, så vokser det, og tilliden til ham vokser. Nej, hvor har Gud gjort mange ting i mit liv. Altså, det er helt vildt, og det tror jeg også, han har i jeres liv. Nogle gange så aner man ikke engang, hvad han har gjort, men han er bare god.

Det ottende punkt, det er: Lær at gå til Gud, før du går til andre mennesker. Søg din visdom hos ham. Søg dit råd hos ham. Kom i ydmyghed ind for ham, sige: Gud, hvad vil du af mig? Jeg er klar til at give slip på det og det og det. Jeg er klar til at give slip på alt. Giv mig råd ind i det her, fordi jeg ved, det her, det er efter din vilje. Gå til ham og få visdom, og stol på, den kommer, så kommer den.

Det niende punkt der: Vælg at handle på Guds ord og lad Helligånden lede dig. Der står i Matthæus 8, 20 til 22: En anden af hans disciple sagde: Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far. Det kommer af Jesus, eller han spørger, om han må være discipel. Så siger Jesus, eller manden her: Giv mig først lov at gå hen og begrave min far. Men Jesus sagde til ham: Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.

Det er jo et super flabet svar, mand, helt ærligt. Den her mand, eller knægt, eller hvad end han er, har lige mistet sin far. Jesus, lad mig gå hen og begrave min far, inden jeg kan følge dig. Lad de døde begrave deres døde. Det er super flabet. Men Jesus, han ved, hvad det vigtige er. Jesus, han ønsker, at vi skal gå ud og være menneskefiskere. Jesus ønsker, at vi skal bruge øjeblikket. Jesus ønsker, at vi skal bruge tiden.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har fortalt det, det kan være, jeg har, det, så må I bære over med mig. Jeg kan huske, da vores datter Rebecca skulle døbes. Hun havde bare sådan, hun ville så gerne døbes, og hun var forholdsvis ung, men hun er egentlig ikke så meget i tvivl, fordi hun havde virkelig et gudsforhold, som var fantastisk, men hun var jo alligevel ret ung. Jeg kan huske, hun får flere forskellige til at bede ind i, om det er ret eller om det er forkert, og et af de ord, hun får, det er: Hvorfor udskyde det, du kan gøre i dag, til i morgen? Så havde hun bare sådan: Wow, fedt, jeg skal døbes.

Så begyndte hun jo at planlægge. Jeg kunne godt tænke mig, at det skulle være, det skulle være Laurens.

Der døber mig, det var fantastisk, hvis han kunne det her, og så skal dem og dem og dem med, og det vil sige, det er om tre uger. Det kan blive yes. Det sætter vi ind i kalenderen. Det er om tre uger, og så er det alt sammen godt.

Og der går, tror jeg, tre eller fire dage, så bliver vi ringet op, at Lauren så faldt ned igennem taget af de her 7,5 meter. Lige pludselig så gav det ord helt enorm mening: Hvorfor udskyde det, du kan gøre i dag, til i morgen? Lige pludselig var det meget mere bogstaveligt, og sådan er det, når Gud han kalder dig. Ja, hun blev døbt, men det blev først flere måneder efter, fordi vi var på sygehuset, og det blev alligevel ikke ham, der kom til at døbe hende, så det, hun havde planlagt, det blev alligevel ikke sådan. Så når Gud kalder, så hav tillid til, at han kalder. Så er det nu, han siger: Gå, så gå.

Det tiende punkt, det er: Sæt ham før dig selv og din familie. Og når jeg siger det, så betyder det ikke, at I skal sætte tjenesten først på den måde, at “jamen, nu smutter jeg afsted, skat, du kan være alene hjemme, hej hej”, og det er bare hver eneste aften. Nej, nej, glem det. Først Gud, så familien og så tjenesten. Sådan skal det være. Du er blevet sat sammen med din familie af en årsag, og det er vigtigt at huske. Vær et lys for dem, men du skal sætte Gud og Guds vilje før en ægtefælde og før dine børn.

Der er rigtig mange, der kommer til at sætte deres børn frem som sådan et eller andet idol, og så bliver børnene næsten over deres mand eller kone, og helt heroppe, næsten, næsten nogle gange lige så højt som Gud, og det er bare helt forkert. Vi er nødt til at sætte Gud først, søge ham i alt. Pas på, at vores familie ikke bliver en afgud, at vores børn ikke bliver en afgud, at vores ægtefælde ikke bliver en afgud. Men husk, at vi er sat i familien for at være et lys.

Punkt nummer 11: Hav tilliden klar, før krisen kommer. Fordi hvis krisen kommer, hvis prøvelsen kommer, hvis angrebet kommer, og du er der, hvor du bare overhovedet ikke har fået opbygget noget som helst tillid, så vil du simpelthen føle, du får rykket gulvtæppet væk under dig, og så falder du. Men hvis du virkelig sørger for at få arbejdet på at få en fantastisk tillid til Jesus igennem din tro, så er der ikke noget, der kan vælte. Ingenting.

Så det sidste punkt, som er rigtig vigtigt, når du arbejder i det her med virkelig at få tillid til Gud, det er: Hav aldrig en backup-plan. Rigtig mange mennesker, de siger, “fedt nok, jeg kan lige få Gud til det der, hvis ikke han svarer, så har jeg den her løsning.” Det er jo ikke tillid, det er dumhed. Hvis du virkelig vil opbygge tilliden til Gud, så skal du ikke have en backup-plan. Du skal ikke have en nødløsning. Det skal du simpelthen ikke. Du er nødt til at stole på, at Gud han bærer dig hele vejen igennem, og det kan være møgsvært, også specielt, altså lad os tage et eksempel: Hvis man står med sygdom til op over begge ører, man synes ikke, det er særlig sjovt.

Jeg har da selv prøvet det. Åh, hvor kan jeg blive fristet til, “ah, lægens nummer er heller ikke så svært at huske,” vel? Men det er pænt dumt. Sidste gang, hvor jeg virkelig oplevede Guds indgriben, der ringede jeg og aflyste en lægetid, som var ret alvorlig. Og først da jeg ringede og aflyste, fordi jeg vidste, det var det rigtige, det var kun fordi Gud virkelig havde lagt på mit hjerte, det var rigtigt. Bingo, rask var han. Altså ham her.

Så tillid skulle gerne resultere i, at du handler på din tro. Tillid skulle gerne sætte dig fri fra andres meninger om dig, når de bagtaler dig, når de taler dårligt om dig, når de fortæller, hvad du ikke kan. Generelt sætte dig fri fra sorthed, fordi du har tillid til, at han elsker dig, og at han aldrig nogensinde svigter dig. Når du har den tillid, så er det

Fuldstændig ligegyldigt hvad andre mennesker siger om dig bag din ryg, foran din ryg, til højre eller venstre for dig. Det skal ikke betyde noget. Det skal ikke ændre noget i dit liv. Det skal ikke ændre noget overhovedet, fordi du har tillid til Gud. Han elsker dig. Hvis Gud er for dig, hvem kan så være imod dig?

Tillid, det avler et spændende liv, og det avler glæde. Det er møg hamrende hårdt indimellem, og det er okay. Det var det også for disciplene. De blev trukket igennem, jeg ved ikke hvad, men uanset hvor de sad, om så de sad i det inderste fangehul, så sad de og spillede lovsang og sang til Jesus for at prise ham. Resultat: glæde, omvendelse, det smittede af. Lad folk mærke, I har et venligt sind.

Tillid er det spor, som fører toget, som er troen, til mål. Når du har skinnerne, eller tilliden, så lægger du skinnerne, og så kan troen køre til målet, og du kommer ind til vores himmelske far den dag, vi dør. Nå nej, den dag vi begynder at leve for alvor. Det bliver så godt, så arbejd på troen, arbejd på tilliden, og jeg vil virkelig opleve, at jo mere tillid I får, jo mere spændende liv får I, jo federe er det at være troende. Han er bare med dig.

Du behøver ikke at frygte, at du konstant bliver tæsket løs af djævlen, fordi din far elsker dig. Jo mere du har tillid til ham, jo mere kan han også beskytte dig. Det nytter jo ikke noget, hvis du ikke har tillid. Hvis en lille kylling ikke har tillid til sin hønemor, så vil den jo ikke hoppe ind under og lade hønemor beskytte den.

Hvis nu en lille kylling ser, altså helt ærligt, sidste år havde vi en lille kylling, der faldt ud af reden. Det var ret synd for den, og så tog jeg og snakkede rigtig meget med den. Ja, det gjorde jeg, og den blev sådan min lille hjertekylling, og den var rigtig nuttet, og det er den i øvrigt stadigvæk. Men så skete der det i foråret, at den begyndte jo at lægge en masse æg, og så tænkte den: Jeg skal da være skruk, og så skal jeg godt nok love for, jeg ikke kunne komme i nærheden af den. Og hvis jeg stak hånden i nærheden af den, så hakkede den ud efter mig, og den var også voldsommere end mange af de andre høns. Altså, det var da helt vildt. Nå, anyway.

Men selv mig, altså det var simpelthen sådan, selvom det var en voksen høne, når jeg kom hen, så løb den op, og så sad den heroppe, en kæmpe høne, ja, og rigtig sød, men godt nok ikke da den fik kyllinger. Prøv at tænke, hvis en af de små kyllinger, da den så kom frem, de her små kyllinger havde set, at jeg stak hånden ind, og så begyndte moren at hakke efter mig, og så tænkte: Hov, min mor hun er farlig. Nu har jeg ikke tillid til hende. Jeg tør ikke overhovedet at komme ind under hendes fjer, hun er godt nok slem. Prøv at tænke, hvis hun hakker mig.

Prøv at tænke, hvis den lille kylling havde tænkt sådan. Men den lille kylling vidste godt, at dens mor ville beskytte, og derfor turde den gå helt ind under, sætte sig helt ind under hønen for at få varmen. Og sådan er det også med vores himmelske far. Vi er nødt til at have tillid til, at når han omslutter dig med sine fantastiske, kærlige arme, så er det for at varme dig, for at beskytte dig, for at passe på dig, for at være far, for at bygge dig op, og det er ikke farligt.

Så lad være med at være den lille kylling, der kigger på: Åh, min mor hun er godt nok blevet bisk, og min lille høne er blevet så sød igen. Det vil jeg bare sige. Vi har et rigtig godt forhold igen. Vi har haft nogle samtaler, så det er blevet godt igen nu. Jeg har tilgivet den, det gjorde jeg allerede med det samme. Det skal I bare lige vide. Så yes, vi har næsten fået tillid til hinanden, ikke helt, men næsten.

Men arbejde på tilliden. Husk at tillid og tro, det hænger sammen. Ingen

Tro uden tillid, ingen tillid uden tro.

Luk