Åbner i en ny fane

De 7 menigheder

De 7 menigheder

De 7 menigheder

Tre citater fra undervisningen d. februar 7, 2024

Vi bliver dømt på Guds ord, ikke på overfladiske resultater.

Gud ønsker at vi skal holde fast ved alt det gode – men også tage opgør med gift i hjertet.

Den første kærlighed til Jesus er motivationen for alt – ikke regler og ydre handlinger.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen handler om de syv menigheder i Johannes’ Åbenbaring og de syv breve Jesus giver som en åndelig analyse af tro, kærlighed og lydighed. Hvert brev løfter både styrker og problemer frem, og undervisningen pointerer, at motivationen i kristenlivet må være kærlighed til Jesus, ikke ydre regler eller pligt. Ingen tro kan stå uden handling, og kompromis med verden og skjulte afguder svækker livet med Gud. Man udfordres til at tage opgør med giftige mønstre og dyrke første kærlighed. Lunkenhed, mangel på handling og afgudsdyrkelse advares der imod som de største farer – det hele sammenfattes i Guds kald: lev med hjertet, ikke overfladen. Til sidst opmuntres der til refleksion, ydmyghed og åbenhed for forandring, så troen bliver levende og ægte.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/OUXkQ52tWt0

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'De 7 menigheder'

Johannes’ Åbenbaring 1
Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes, 2 der hermed bevidner Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, alt det, han har set. 3 Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.


Johannes’ Åbenbaring 1.9–20 (Danish CLV)
9 Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. 10 På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun 11 sige: »Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.«
12 Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager 13 og midt mellem lysestagerne en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. 14 Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild, 15 og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. 16 I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.
17 Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste 18 og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.
19 Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske. 20 Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv guldlysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.


Johannes’ Åbenbaring 2.1–7 (Danish CLV):
Skriv til englen for menigheden i Efesos:
Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager: 2 Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. 3 Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. 4 Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. 5 Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig. 6 Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader. 7 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.


Johannes’ Åbenbaring 2.8–11 (Danish CLV):
8 Og skriv til englen for menigheden i Smyrna:
Dette siger den første og den sidste, han som var død og blev levende: 9 Jeg kender din trængsel og din fattigdom – men rig er du! – og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge. 10 Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans. 11 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død.


Johannes’ Åbenbaring 2.12–17 (Danish CLV)
12 Og skriv til englen for menigheden i Pergamon:
Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd: 13 Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står; og dog holder du fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, selv i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne, blev slået ihjel hos jer, dér hvor Satan bor. 14 Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt. 15 Sådan har du også nogle, der ligeledes holder fast ved nikolaitternes lære. 16 Omvend dig derfor! Ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd. 17 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.


Johannes’ Åbenbaring 2.18–29 (Danish CLV)
18 Og skriv til englen for menigheden i Thyatira:
Dette siger Guds søn, der har øjne som luende ild og fødder som skinnende malm: 19 Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første. 20 Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. 21 Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. 22 Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, 23 og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger. 24 Men til jer andre i Thyatira, der ikke hylder den lære, og som ikke har loddet Satans dybder, som de kalder det, til jer siger jeg: Jeg lægger ikke nogen ny byrde på jer. 25 Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. 26 Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene; 27 han skal vogte dem med et jernscepter, som når lerkar knuses, 28 ligesom jeg har fået magt til det af min fader, og jeg vil give ham morgenstjernen. 29 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.


Johannes’ Åbenbaring 3.1–6 (Danish CLV)
1 Og skriv til englen for menigheden i Sardes:
Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. 2 Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. 3 Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig. 4 Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. 5 Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. 6 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.


Johannes’ Åbenbaring 3.7–13 (Danish CLV)
7 Og skriv til englen for menigheden i Filadelfia:
Dette siger den Hellige, den sanddru, han som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: 8 Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. 9 Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig. 10 Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. 11 Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. 12 Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. 13 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.


Johannes’ Åbenbaring 3.14–22 (Danish CLV)
14 Og skriv til englen for menigheden i Laodikea:
Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: 15 Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! 16 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. 17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, 18 så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. 19 Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! 20 Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. 21 Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. 22 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'De 7 menigheder'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om emnet de syv menigheder fra Johannes’ Åbenbaring, et emne der ofte overses, men rummer livsvigtige pointer for enhver kristen. Udgangspunktet tages i, at Jesus selv giver Johannes syv breve, hver til en menighed i det dengang vestlige Tyrkiet, hvor budskabet ikke handler om kirkebygninger, men om mennesker, fællesskab og hjertets tilstand. Navnene på menighederne får betydning, og det forklares, hvordan Gud vælger små lokale menigheder og ikke store berømte – det handler om hjertet, ikke om størrelse eller status. Syv i Bibelen repræsenterer fuldkommenhed, og gennem eksempler fra skabelsen, regnbuen, pagten og diverse ritualer understreges, hvordan Gud bruger syvtallet som tegn på det fuldendte.

Hvert brev fremhæver nuancer: Først menigheden i Efesos, værdien af at holde fast ved første kærlighed. I begyndelsen drives troen af nyforelskelse og hengivenhed, men over tid trues handlekraften af rutine og ydre krav; Jesus advarer om, at uden første kærlighed mister handlinger deres betydning, og Han vil fjerne lysestagen, hvis ikke omvendelse sker. Det understreges, at motivationen for kristen praksis skal være kærlighed, ikke regler eller tvang. Ikke engang studium af Bibelen, undervisning eller helbredelseslære må tage pladsen fra relationen til Jesus. Kun Hans kærlighed kan motivere til den tjeneste og visdom, der er nødvendig.

Brevet til Smyrna tager fat på troens prøvelser og rigdom – her vises, at hvad man mangler af jordiske goder, kan Gud opveje gennem skatte i himlen. Der advares mod “satans synagoge”, beskrivelser af falskhed og dem, der modarbejder Guds folk. En historisk vinkel tilføjes med eksempler på forfulgte folk, hvor navne og familiedynastier (som Rothschild) bringes op som illustration af verdens magtspil kontra Guds rige.

Brevet til Pergamon betegnes som kompromiskirken – menigheden fristes af afguder, falske profeters lister og lod sig forføres af balak og nikolajtiernes gerning. Jesus opfordrer til omvendelse og lover skjult manna, hvid sten og et nyt navn til den, der sejrer. Det forklaret, hvordan kirken historisk har rykket sig fra kompromis over mod mere forfølgelse og opdeling i ortodoksi og katolicisme. Tungen på vægtskålen er valg om at stole på Guds ord; man dømmes ikke på egne resultater, men på Hans vejledning.

Brevet til Thyatira handler om tjeneste, kærlighed og udholdenhed, men advarer mod Jezabel-type ledere, synd og skjult gift – hvis ikke der fortaltes op, truer personlig og fælles undergang. Jesus kaldes “renser af nyre og hjerte”, og billedet knyttes til, hvordan Jesus renser livets blod for alt urenhed, modtager oprigtighed og tilgivelse som forløsning. Katolicismen bryder historisk frem, og der slås fast, at afguder og “dybder” kan vinde indpas, hvis ikke troen afspejler første kærlighed og ægte tjeneste.

Sardes’ brev til den reformationstids menighed pointerer, at “du har ord for at leve, men er død” – det er hjertets virkelighed, ikke overfladen, der udgør sandt kristenliv. Lovsang, menighedsliv og flotte ydre præstationer er intet, hvis ikke motivationen er ægte og alt gives til Gud. Tro uden handling er død, og Jesus kræver, at troen naturligt udmønter sig i gerninger, som Han har lagt ind – kun levende handling, ikke ydre pligt, tæller. Reformation og frigørelse ligger som tidsmæssige baggrunde til budskabet.

Brevet til Philadelphia peger på vækkelse, broderlig kærlighed og udholdenhed – selv svage kræfter kan holdes fast med troen, og Gud vil åbne døre for den, der ikke går på kompromis. Modstandere kommer til sidst til at erkende, at Gud elsker sit folk; formaning fremhæver, at der skal holdes fast ved sejren, den gave Gud har givet. Stadig er advarslen mod kompromis og ydre skatte tydelig, men troen og udholdenheden vinder gennem Jesus.

Brevet til Laodikea betegnes som den “verdslige kirke” – lunkenhed, selvgodhed og selvtilfredshed beskrives som farer og fejl. Jesus ønsker ingen lunken tro, og erklærer, at Han vil udspy den, der hverken er varm eller kold. Man udfordres til at købe “guld, der er lutret i ild”, tage rene klæder på og modtage salve til at se med åndelige øjne. Lunkenhed smitter, og kompromis breder sig – omvendelse og villighed efterspørges igen og igen. Hele cirklen samles: det begynder og slutter med første kærlighed og valg om at gå all in for Jesus med hjerte og handling frem for ydre resultater.

Undervisningen opsummeres i tre ord: ingen lunkenhed, ingen kompromis, ingen tro uden handling. Jesus kalder til helhjertet efterfølgelse og liv i sandhed, oprigtighed og tjeneste. Afslutningsvis opfordres til refleksion, at skrive ned, hvad der er godt og dårligt i eget liv, og om et år vende tilbage og genvurdere forandring og vækst; ydmyghed, åbenhed og vilje til forandring er vejen til ægte tro og dyb relation med Gud.

Citat fra undervisningen:
“Lunkenhed er farligt, fordi den smitter og får os til at gå på kompromis.“

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘De 7 menigheder’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'De 7 menigheder'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have et lidt specielt emne i aften. Jeg har sat de syv menigheder på, og ja, det er ikke umiddelbart noget, der som sådan bliver snakket så meget om igen, og alligevel så er det faktisk et helt enormt vigtigt emne. En af grundene til, at det er så vigtigt et emne, det er fordi, at selvom det står i Johannes’ Åbenbaring – nu går jeg ud fra, at I selvfølgelig alle sammen har læst op til i dag. Så I har alle sammen læst, hvad det handler om, eller i hvert fald en enkelt eller to måske. Ej, jeg læser noget af det op. Må vi lige starte med at læse Johannes’ Åbenbaring kapitel 1, lige i starten af det her.

Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kun gjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes, der dermed bevidner Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, alt det han har set. Salig er den, som læser op, og de som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den, for tiden er nær. Det, der er specielt i det her, det er, som vi kan læse det her. Mange tænker jo, at det her, det er en profeti, eller noget som bliver givet til Johannes, og det er det også, men det er faktisk givet af Jesus. Det er en åbenbaring, Jesus har fået, som han giver videre til Johannes.

Når vi tager udgangspunkt i de syv breve, som Jesus faktisk har skrevet til syv forskellige menigheder, er det vigtigt at forstå først og fremmest, at det ikke er skrevet til individuelle personer, men det er skrevet til en menighed. Og en menighed i den her kontekst er ikke en kirkebygning. Det er ikke en fast firkantet lokation, hvor man kan gå ind i og prise Gud, men det er til en forsamling af mennesker, der elsker Jesus. Det er en dynamisk gruppe af mennesker, som ønsker at ære ham, og det er noget helt specielt, når man kigger på, hvad det er for nogle menigheder, fordi det er helt små lokale menigheder rundt omkring i det gamle område af Asien.

Det vil sige, det der i dag er i Tyrkiet. Det vil sige, det er ikke til de store menigheder. Det kunne lige så godt have været til menigheden i, whatever, Korint eller nogle af de helt store menigheder, men det er det ikke. Det er til de små menigheder. Nogle af dem har vi ikke engang hørt om før. Vi hører kun om dem i Johannes’ Åbenbaring, men går man ind og plotter dem ind på et område, så kan man se, at de ligger lige i en klump i det vestlige Tyrkiet. Små bitte menigheder. Hvorfor? Fordi det er ikke størrelsen, det kommer an på, det er hjertet, det kommer an på.

Og det er virkelig nogle specielle breve, dem her. For det første, så er det vigtigt at huske, der er syv breve i det her. Og hvorfor siger jeg syv? Det gør jeg, fordi at der er syv breve, men syv er bare helt specielt, fordi syv er et tal, som hvis vi kigger i Bibelen, det bliver nævnt igen og igen og igen og igen og igen og igen, specielt da Johannes’ Åbenbaring, men også rigtig, rigtig mange andre steder. Syv, det betyder, hvis man går ind i symbolikken af syv, så betyder det fuldkomment. Det betyder færdiggjort.

Gud, han skaber jorden på syv dage. Mange siger, nej, han skabte den på seks, og så hvilede han på den syvende. Det er ikke rigtigt. Han skaber den og bliver færdig i løbet af den syvende dag, og så hviler han, hvis man går ind i teksten. Gud, han skabte som trofasthed, troskab i Noas tid, skabte han regnbuen. Er I klar over, den har syv farver? Det er Guds fuldkommenhed, der bliver vist som pagt. Hvad er det, man gør nu for at ændre den? Jamen, Pride, først så går de ind og putter en ekstra farve på, så man har otte, så laver man det om, og i dag har man seks, tilfældigvis, fordi man ødelægger det, Gud han har gjort, og det er så meget.

Godt, fordi den med syv skal heller ikke proppes Pride ind i, så det er Guds, og det er helt fantastisk. Gud havde for eksempel en forordning om, at hvis man i Det Gamle Testamente, når man havde offer af dyr, så skulle det her dyr minimum være syv dage gammel. Hvorfor ikke fire? Hvorfor ikke otte? Nej, minimum syv, fordi syv er det fuldkomne tal. Tager vi bare for at give nogle enkelte eksempler på, hvor vigtigt det er, tager vi Jeriko. De skulle gå rundt om byen Jeriko, rundt om murene, syv dage i streg og blæste trompeter. Den sidste dag skulle de bare ikke gå rundt én gang, de skulle gå rundt syv gange, og den syvende gang skulle der godt nok blæses til de her trompeter.

Johannesevangeliet, der siger Jesus syv gange “Jeg er”, hvor det er samme kontekst som Gud, han siger “Jeg er”. Wow, det er fuldkommenhed. I Matthæus siger Jesus, vi skal tilgive hinanden syv gange syv gange. Hvorfor kan det ikke være fem gange, to gange eller ti gange ti gange? Nej, det er syv gange syv gange for at stadfæste, hvor meget det betyder for Guds hellighed.

Når vi så dykker ind i det her med de syv breve, så vil vi læse, at der er syv lysestager, og der er syv stjerner, hvor de syv lysestager, det er kirken. Det er det hellige fællesskab, det er menigheden. Og det sjove af det hele, det er, at når vi så dykker yderligere ned af de her breve, så er de endda delt op i syv dele overordnet. Så har de syv punkter, hver af de her breve, og det betyder, først så har vi et navn, eller vi har et punkt, der hedder menighedens navn, og hvert af navnene har faktisk en betydning.

Så har vi alt det gode, der er gjort. Vi har alt det dårlige, der har gjort. Vi har det, der skal ændres. Så har vi det, hvad der sker, hvis man ikke adlyder, og så har vi løftet til dem, der kommer igennem. Og så er der en frase i dem alle sammen, hvor der bliver sagt: “Den, der har ører, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.” Den går igen i dem alle sammen, så det er delt op i syv, og det er jo ret interessant.

Jeg vil starte med nu her, inden vi dykker ned i brevene, så tager vi lige for historien og nær sagt til de syv breve. Og det er også fra Johannes’ Åbenbaring kapitel 1, vers 9 til 20: “Jeg, Johannes, jeres bror, fælles med jer om trængslen og riget og udholdenhed i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. På Herrens dag er jeg blevet båret af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun sige: Skriv det, du ser, ned i en bog og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.”

“Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldsstager, og midt mellem lysestagerne en, der lignede en Menneskesøn, iført en lang fodsid kjortel. Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld og sne, og hans øjne var som flammende ild, og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen. Og hans røst var som lyden af vældige vande. I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt tveægget sværd, og hans udseende var som når solen stråler i al sin styrke.”

“Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død, men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: Frygt ikke, for jeg er den første og den sidste og den, som lever. Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evighed. Jeg har nøglerne til døden og Dødsriget. Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske. Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv guldlysestager er denne: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.”

Nu går jeg videre, og så tager jeg lige det første brev til Efesos fra Johannes’ Åbenbaring. Skriv til englen for menigheden i Efesos: Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldsstager. Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og ved, at du ikke kan døje de onde, og du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og ikke blevet træt.

Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de gerninger, du først gjorde, ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig. Men det fortrin har du, at du hader Nikolajitternes gerning, som jeg også hader. Den, der har ører, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.

Og det lyder da meget enkelt og lige til, det her brev, måske lidt at tænke over. Men for det første, hvis vi slår navnet Efesos op, så betyder det faktisk ønskelig, det betyder kærlig, og jeg tror virkelig, det er ikke… Jeg tror virkelig ikke, der er nogen som helst tilfældigheder i Bibelen, og jeg tror virkelig, at når Gud vælger de her menigheder og har de her navne, så er der en årsag til, at deres navne har den betydning, det har.

Men som sagt, menighedens navn her er ønskelig eller kærlig. Så Gud holder egentlig af den her menighed, og vi ved, at først så bliver alle de gode ting nævnt, netop det her med, at de har prøvet dem, der var apostle, og de er blevet afsløret og så videre. Menigheden har udholdt meget for Jesu navns skyld, men der kommer altid lige et “men”, der er bare noget rigtig, rigtig skidt: Hvor bliver din første kærlighed af?

Og så tænker man: Jamen, min første kærlighed? Jamen, come on, prøv at kigge på, prøv at se, hvor meget der er blevet gjort, og Jesus giver jo skulderklap for, at der er blevet gjort så mange ting, men den første kærlighed, den mangler. Og Jesus går så vidt, at han siger, hvis ikke du kommer tilbage og gør de handlinger, du gjorde til at starte med, så vil han flytte lysestagen.

Det var Jesus, der gik blandt lysestagerne, læste vi til at starte med, så hvis han flytter lysestagen væk, så er det ikke der, hvor han går. Og jeg tror, noget af det, vi skal kigge på, det her, det var, at dengang da menigheden, eller de kristne, der var her, når man oplever den her første nyforelskelse, så gør man en masse ting, fordi man er motiveret af kærlighed, man er motiveret af kærligheden, og det er kærligheden til Jesus, der gør, at man handler og gør de ting, man gør.

Man kan slet ikke lade være med at gøre det, man er sådan: Uh, jeg kan bare ikke… Ah! Kender I ikke det her med at være… Ej, det kender I nok ikke, med at være nyforelsket, men altså, der er nogen, der har prøvet at være nyforelsket, og der kan man bare ikke lade være, man kan simpelthen ikke holde op. Åh, jeg skal bare… Ah, man kan simpelthen ikke, det kan bare ikke gøres godt nok, og det er i bund og grund sådan, det skal være hele livet igennem.

Og det er et valg. Det er et valg. Det kan godt være, det går hen og bliver hverdag, det kan godt være, man lærer hinanden at kende, men det skal være et valg, det skal være et valg hver dag at gøre ting for Jesus, fordi du elsker ham, og ikke fordi: Jamen, der står jo i Bibelen, vi skal gøre, så må vi hellere bare gøre. Gud kan ikke bruge handlinger, der ikke er baseret på kærlighed til ham.

Vi kan bruge helt enormt meget tid på at sætte os ind i Guds ord. Det kan bruge helt enormt meget tid på at studere alt muligt, man kan…

Virkelig dykke hovedet ned i rigtig, rigtig mange huller, spændende information, spændende undervisning, at nogle gange i ens tro så bliver det den her lærdom, undervisning, der kommer til at fylde, frem for at det bliver Jesus, der kommer til at fylde. Det bliver den her evige jagt og stræben efter, for eksempel, jeg skal blive helbredt, jeg skal blive udfriet, jeg skal blive det ene, jeg skal blive det andet, jeg skal blive det tredje, og så dykker du ned i alle mulige ting, alle mulige bøger, sidder du og læser om, hvordan kan jeg opnå det her, hvordan kan jeg det ene, hvordan kan jeg det andet.

Og i bund og grund, for at være lidt hård, så handler mange af de her bøger om – håber ikke jeg støder nogen – men om at vride armen, hvordan vrider du bedst muligt armen om på Gud og får det, du gerne vil have. Det er simpelthen forkert. Jo mere vi søger ind i Guds nærhed selv, jo mere vil vi opleve, at den første kærlighed, som vi har til Gud, det er den, der blusser os op. Det er den, der fylder os, og det vil være motivationen til, at vi handler, som vi gør, og han vil give os den visdom, vi har brug for.

Og det er virkelig, virkelig en vigtig lærdom, at man ikke begynder at sætte alt muligt andet op på en pedestal, men at man sætter Jesus op. Lad ham være vores udfrier, så vi skal tilbage til de første gerninger, som er motiveret af herlighed, fordi vi er forelsket i Jesus.

Og så vil jeg lige, bare lige for at, jeg ved ikke, Nikolaj tierne, som der bliver nævnt i det her, man ved ikke helt, hvad det har været. Nogen mener, at det har været en eller anden sekt, der har været på det tidspunkt, men andre mener, at det simpelthen er et ord, som ikke er blevet oversat korrekt og kan faktisk betyde, at man gør sig til hersker over andre. Det vil sige, for eksempel, at du er i en menighed, og i stedet for at være den, der tjener i menigheden, så er du den, der gerne vil rejse dig op og have magt, og det er jo noget af det Gud hader, fordi Jesus han kom for at tjene.

Og derfor ser vi det, det går faktisk igen, Nikolaj tierne går igen i et af de andre breve, så det giver rigtig god mening. Hvis vi hopper videre til brev nummer to, det er fra Johannes’ Åbenbaring 2, vers 8: “Og skriv til englen for menigheden i Smyrna: Dette siger den første og den sidste, han som var død og blev levende.” Altså, det er Jesus, der siger det: “Jeg kender din trængsel og din fattigdom, men du er rig, og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder, men ikke er det, men er Satans synagoge. Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævlen vil kaste nogen af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrkrans. Den, der har ører, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død.”

Smyrna betyder egentlig, det kommer fra ordet myrra, og det betyder egentlig duft, men det er en duft, som henleder til død. Jeg vil så omvendt sige, jeg vil nok sige, at det var en lugt af død og ikke en duft af død. Se, det første, der er fokus på i det her brev, er faktisk helt fantastisk. Jesus siger: “Jeg kender din trængsel og din fattigdom,” og tit så er det det, vi måske kan se for os selv: Jamen, jeg mangler det, og jeg har problemer med det, og Gud, kan du ikke gøre det der, jeg har det faktisk rigtig slemt, jeg har så ondt af mig selv.

Men så kommer hans konklusion: “Men du er rig.” Lige præcis det her med, at vi skal samle skatte i himlen. Vi skal ikke samle skatte på jorden. Hvor er din skat henne? Det kan godt være, du har skatte i himlen, men er det det, der betyder noget for dig, eller betyder det noget for dig, at du har skatte på jorden? Fordi det sjove ved det hele, det er, jo mere…

Vi samler skatte i himlen og er ligeglade med at samle skatte på jorden. Jo mere vil Gud også sørge for at forsørge os på jorden. Det er sådan en dynamik, der bare, hvis vi handler fra det første brev, handler på Jesus i kærlighed til ham, så sker der det, vi samler vores skatte i himlen i stedet for på jorden. Så behøver vi ikke at frygte. Wow, og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder, men ikke er det, men er Satans synagoge.

Hvem er det? Hvad er det for noget? Det er faktisk rigtig interessant at dykke ned i, hvem det er. Hold da op. Det er idumæerne, og hvem er så idumæerne? Hvis I kan huske historien om Esau og Jakob, Esau han får givet sin førstefødselsret væk, og i vrede over det vælger han faktisk at gifte sig udenfor Israels slægt, udenfor jøderne. Han vælger på den måde for at vise sin vrede og aggression og ødelægge Israel. Han ved udmærket godt, at det har Gud forordnet, de skal blive indenfor deres egen slægt, han skulle giftes med en jøde. Det valgte han ikke at gøre.

Så sker der det, at idumæerne, altså de har et område, Edom, hvor de kommer til at bo, og de bliver jo mange. På et tidspunkt sker der en masse krige og alt muligt andet. Det må I selv gå ned og dykke ind i, det er ikke så vigtigt for det her, men der sker faktisk det, at idumæerne de bliver tvunget, ligesom der har været mange krige, det I ved, op igennem historien, der har der for eksempel været mange gribere, nu er man blevet tvunget af den katolske kirke til at være kristne. Men nu kommer der altså en krig, hvor idumæerne de bliver tvunget til at være jøder, men de er ikke jøder.

Mange af dem her, de hader jo jøderne helt enormt, fordi de er blevet tvunget til at være noget, som de absolut ikke er. De hader det. Og jeg kan lige give jer en lille bonusinfo med, som faktisk er meget spændende. Det er, hvis man kigger på Rothschild-familien, hvis I kender den, de stammer tilbage fra idumæerne, altså jøderne som ikke er jøder. Rothschild, det er egentlig tysk, Rothschild, men Rothschild, mange af dem som, prøv at gå hjem og google dem, hvis ikke I kender dem, de styrer sådan cirka resten af verden rent økonomisk.

Og når man ved, at de er idumæere, ved hvordan de håndterer verden i dag, og ved at Jesus kalder dem for Satans synagoge, det giver lige pludselig så meget mening. Og vil sige, hvis ikke I kender, hvis ikke I ved, hvem de er, så gå hjem og undersøg, hvem de er. Det er meget interessant. Men Smyrna har ikke gjort noget skidt, så de får ingen renter. Og det sjove af det hele, det er, at også igen, hvis man nu kigger, der er mange bibellærte mennesker, der, altså hvis I vidste, hvor mange mennesker der har dykket ned i Johannes’ Åbenbaring, det er helt vildt.

Og der er enormt mange bibellæsere, Johannes’ Åbenbaring, også omkring de her breve, og så har de simpelthen fundet ud af, at de her syv breve, der kan du simpelthen sætte syv forskellige tidsperioder på hele vejen ned igennem, hvor det er både et brev til menighederne der, hvor de var på det tidspunkt, den enkelte menighed, men det er også et billede på menigheden op igennem historien. Så den første menighed, vi læste der, har det været, hvor den apostolske tjeneste, altså Guds nådegaver og så videre, ligesom Jesus lærte disciplene, den har været i fuld funktion. Og den næste periode, vi går ind i her, det er fra omkring 100 til omkring 313 efter Kristus, og man kalder det martyrkirkens periode, hvor man var så, wow, vi er bare klar til at dø for Jesu Kristi skyld.

I den næste, der kommer vi ind i perioden, hvor, altså det tredje brev, hvor man kalder det den…

Kompromitterende kirkepynt, at gå på kompromis med tingene. Det er der, hvor tingene begynder at blive lidt gråt. Det er faktisk lige inden den ortodokse og den katolske kirke begynder at komme, det er den mellemliggende periode. Og der står der, hvis det er, det er til Pergamon, der står der: “Og skriv til englen for menigheden i Pergamon: Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd. Jeg ved, hvor du bor, der hvor Satans trone står, og dog holder du fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, selv i de dage da Antipas, mit trofaste vidne, blev slået ihjel hos jer, der hvor Satan bor.” Wow, det er da helt fantastisk, der er virkelig, virkelig, virkelig ros.

Så kommer der lige bagefter: “Men jeg har lidt, eller men lidt har jeg imod dig. Du har nogen, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælder for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og drev utugt. Vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten, og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.” Navnet Pergamon, det betyder et perverteret ægteskab eller et giftigt forenet ægteskab, og det er helt interessant, når man tænker på, at det er tidsperioden her, den kompromitterende kirke, hvor man begynder at gå på kompromis med ting.

Vi kan også se, at Bileams lære kommer ind i det. Vi kan se, hvordan Nikolaiternes lære kommer ind i det, og Bileam, han var jo den her profet, som faldt noget så nederdrægtigt og gjorde alt, hvad han kunne for at sige farvel og tak til Israel. Vi har Nikolaiternes lære, som også bliver nævnt, som enten var den her sekt eller dem, der herskede. Og igen, så har vi, hvor Jesus, han er klokkeklar: “Omvend dig, for ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd.” Og hvad er mundens sværd? Det er det tveæggede sværd, det er Guds ord.

Og det er jo det, der er så vildt, at det er jo Guds ord, vi bliver dømt på. Det er Guds ord, vi bliver dømt til med. Vi kender loven, vi kender reglerne, vi ved, hvordan det hænger sammen. Og Gud, han ønsker, vi skal følge hans lovbog, hans opskrift, hans retningslinjer. Det er dem, vi bliver dømt ud fra, og det er det eneste, der kan sætte os fri. Det er klokkeklart at stole på Guds løfter og stole på Guds ord.

Så har vi det fjerde brev. Det er til Thyatira: “Og skriv til englen for menigheden i Thyatira: Dette siger Guds søn, der har øjne som en flammende ild og fødder som skinnende malm. Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første.” Wow, det er fantastisk. Sikke en menighed.

Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. Nu kaster jeg hende på sygeleje, og dem, der holder med hende, driver jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger. Og hendes børn slår jeg ihjel, så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der renser jer, nyrer og hjerte, og jeg vil give hver af jer efter jeres gerninger.

Men til jer andre i Thyatira, der ikke hylder den lære og som ikke har loddet Satans dybder, som de kalder det, til jer siger jeg: Jeg lægger ikke nogen ny byrde på jer, men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene. Han skal vogte dem med et jernspir, som når lerkar knuses, ligesom jeg har fået magt til det af min far, og jeg vil give ham morgenstjernen. Den, der har ører, skal høre, hvad Ånden siger til.

Menighederne navnet Ty Tiger. Det betyder offer, og det er jo det her med, at jesebel, som virkelig er en snu, går ind bagom. Jezabel er en snu, som går ind og bag om kongen. For ja, hvad kan man sige uden at fortælle, hvad hun gør, så sker der en masse i kulisserne. Hun går bagom. Hun er ond. Hun er snedig. Hun er listig. Hun er led. Det er den ånd her, der bliver talt om i forhold til at snyde folk til. Her står der at spise afgudsdyrkelse, spiser afguder i sit liv. At man, der står netop her, at med jezabel går man ind på afguder i sit liv, kommer man på afveje fra tro, og det er noget af det jesebel gør. Hun er fantastisk dygtig til at manipulere.

Det der er specielt ved det her, det er, Jesus han siger: Jeg er den, der renser nyre og hjerter, og jeg giver enhver efter jeres gerninger. Og jeg synes, det er så vildt, fordi når han renser nyrerne, prøv lige engang at overveje, hvad nyrerne gør. Nyrerne er det organ, som renser blodet. Blodet, det er livet. Der står i Bibelen, at blodet symboliserer livet. Nyrerne renser det. Så hvis vi åndeligt kigger på, hvad det er, han siger, så siger han egentlig: Alt det skidt og skrammel, der er i dit liv, som du ikke har gjort op med, det er det, der opfanges i din nyre. Skiller du nyren ad, kan du se alt det, der er blevet sorteret fra og filtreret fra. Og hvis ikke det er Jesus, der sidder som nyre på dig, så har du et problem, fordi det skulle gerne være ham og hans tilgivelse, der sætter os fri og ikke alt muligt andet.

Det vilde af det hele, det er, at går man ind og kigger på tidsperioden i det her brev, så er det her, hvor katolicismen starter. Det er her, hvor afguderne kommer frem, og det er netop en af grundene til. Jeg tænker, det er ikke nødvendigvis. Nu går vi videre til femte brev og skriv til englen for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner. Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldtgørende over for min Gud.

Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte. Hold fast ved det og omvend dig. Hvis ikke du våger, hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over. Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvid klæde, for det er de værdige til. Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af Livets bog, men vedkende mig hans navn over for min far og hans engle. Den, der har ører, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

Igen, det er det, jeg, det er helt en fantastisk visdom, der kommer over sådan et brev her. Det her, det er til en menighed, hvor der bliver sagt: Du har ord for at leve, men er død. Det er ikke det, der sker på overfladen, der definerer, om man er levende eller død. Det er det, der sker herinde. Det er motivationen. Motivationen både for at være samlet som flok, være samlet som fællesskab, være samlet ind for hans ansigt. Det er ikke nødvendigvis alt det fine, alt det flotte. Det er ikke nødvendigvis at have fem konservatorieuddannede musikere til at stå heroppe og de flotteste lysshow og alt muligt andet. Det er fint på overfladen, men det er faktisk ikke det, det handler om. Det handler om at have et ærligt hjerte, hvor vi lovsynger og ærer og priser ham i alt, hvad vi gør, alt hvad vi har, og giver alt til ham.

Men samtidig så er der også, det er faktisk lidt hårdt. Jesus han siger faktisk: For jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldtgørende overfor min Gud. Der er så mange, der siger: Jamen, vi bliver frelst af nåde. Hvis bare du, hvis bare du tror, så er du frelst. Du

Behøver ikke gøre mere. Du skal ikke gøre mere. Bare sig, du tror på Jesus. Halleluja, så bliver du frelst, og det er også rigtigt. Men hvad betyder tro? En tro, hvor man ikke handler på troen, er død. Punktum. Vi er nødt til at handle på det, han har lagt i os. Vi er nødt til at handle på det, der bliver sagt i Guds ord, og det bliver sagt igen og igen og igen og igen i de her breve.

Problemet er, at hvis man tror, vi bliver frelst på grund af gerningerne, så har vi et problem, for det kommer aldrig til at ske. Men troen og den kærlighed, vi har til Jesus, som var i det allerførste brev, skulle gerne afstedkomme, at vi går all in og slet ikke kan lade være med at gøre kærlighedshandlinger. Og så bliver det ikke et tungt åg på vores skuldre. Jamen, hvis ikke jeg gør, så er jeg bare ikke god nok. Og jeg kan ikke. Og du kan nok forstå og alle de andre. Stop nu.

Hvis Jesus han fylder alt i dit liv, hvis du elsker ham med hele dit hjerte, så kan du slet ikke lade være. Så er det ikke en byrde, så er det ikke et åg. Elsk ham. Du vil slet ikke kunne holde din mund, når du går ud i gader og stræder. Det er umuligt. Og hvis du bestemt godt kan holde din mund, når du går ud i gader og stræder, så skal du overveje med dig selv, om du virkelig er det rigtige sted, om du virkelig i din tro er drevet af fuldt ud kærlighed til ham.

Tidsperioden her, det er faktisk hvor Reformationen kommer. Det er de reformerte, og det er meget interessant. Philadelphia, som er det sjette brev, det kommer fra omkring vækkelsestiden, fra omkring 1700 til 1900, hvor vi ser rigtig, rigtig mange vækkelser rundt omkring i hele verden. Blandt andet Pinsekirken og Apostolsk Kirke og mange andre menigheder rundt omkring af de her mere karismatiske kirker begyndte at blomstre op i den periode.

Og Philadelphia betyder broderlig kærlighed. Det her, det er fra Åbenbaringen 3, vers 7: “Og skriv til englen for menigheden i Philadelphia: Dette siger den hellige, den sandru, som har Davids nøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op. Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver. Jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig. Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for ingen skal tage din sejrskrans. Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i mit Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive mit Guds navn og navnet på min Guds by, det nye Jerusalem, der kommer ned fra himlen, og mit nye navn. Siger til menighederne.”

Det er meget interessant, det her brev, også fordi netop – jeg ved ikke, om I lagde mærke til, hvad der står: “Jeg vil give dig nogle af dem, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver.” Det vil sige, han vil få nogle af dem, som virkelig gør alt, hvad de kan for at bekæmpe Guds rige, til at falde på knæ og sige: “Okay, wow, Gud elsker virkelig det her folk. Gud elsker virkelig dig. Gud elsker virkelig den forsamling. Gud har virkelig kærlighed.” Det vil sige, vi kommer til at se, hvordan store mænd vil vælte om i rækken. Wow.

Og jeg glæder mig helt vildt til at se de her ting, fordi det tror jeg også godt kommer til at ske, ikke kun i vækkelseskirken der fra 1700 til 1900-tallet, men jeg tror også, vi kommer til at se det igen. Jeg vil ikke gå så meget mere ned i det.

Her brev. Og i det næste, fordi ellers så bliver vi aldrig nogensinde færdige, men jeg vil lige skynde mig at læse det sidste til Laodikea. Der står der: Og skriv til englen for menigheden i Laodikea: Dette siger Amen, det troværdige og sande vidne, Guds skabnings ophav. Jeg kender dine gerninger, men du er hverken kold eller varm. Gid du enten var kold eller varm. Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.

Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er – og ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen. Er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig.

Se, jeg står ved døren og banker på. Hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham, og han med mig. Den der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og taget sæde hos min far på hans trone. Den menighederne – Laodikea, navnet Laodikea her, det betyder folk der hersker, altså folk der vil op at have magten. Man mener, at det her, det er den verdslige kirke, verdenskirken, som sker fra omkring 1900-tallet og op, og som vi har i dag, og som kommer til at fortsætte ind til bortrykkelsen.

Og jeg vil sige, alle de her tidsperioder og tidsaldre, det er noget man tror, det er ikke noget der er bibelsk belæg for som sådan. Men nu er der rigtig, rigtig mange lærde, alle mulige, som er gået ind i det her, og som er historisk langt klogere end mig, og som virkelig nørder i historien og kan se, at det her, det hænger rigtig godt sammen. Men noget af det her, det underbygger jo bare rigtig mange af de andre breve.

Det her med – faktisk, så kan man sige, det giver cirklen, der fuldender det hele. Det startede med at komme tilbage til den første kærlighed, nu slutter vi med: Du er hverken varm eller kold, men du er lunken. Og så går han ud og siger: Gid du hverken eller, nu da du er lunken og hverken kold eller varm, vil jeg udspy dig af min mund. Hold da op, hold da op.

Og hvorfor? Hvorfor er det så slemt? Det er da bedre et eller andet sted at være lunken end slet ikke at tro? Nej, fordi problemet er, at hvis du er lunken i din tro, så smitter det af til alle de andre. Hvis du er lunken i din tro, så begynder du at gå på kompromis. Hvis du er lunken i din tro, så kommer der: Ah, men det kan, det går nok.

Det her, det er så slemt, det vil sige, den hellighed og den første kærlighed, du havde som motivation til det hele, den er væk. Nu begynder du at gå på kompromis stille og roligt, så bliver du bare lunken, du finder ikke ind i den her enorme brand. Og det er faktisk en tro kopi af det, der sker i brev nummer et, altså væk fra din første kærlighed. Så reglen er faktisk fuldendt, når vi læser det første og det sidste brev.

Og jeg vil sige, det hele, hvad skal jeg sige, det er egentlig opbygget i tre punkter for at sammenfatte det. Det hedder: Ingen lunkenhed, ingen kompromis eller afgudsdyrkelse, og ingen tro uden handling. Det er faktisk det, der står i de syv breve, hvis du komprimerer dem ned til absolut minimum. Det er det Gud han siger til os, det er det han ønsker.

Og det der er så vildt, nu prøver jeg lige at opsummere: Hvad er det egentlig vi får, hvis vi virkelig kommer ind i den første kærlighed? Hvis vi rykker alle de her med “jeg skal regere” og “jeg skal det ene og jeg skal det andet”, som Jesus taler om i de her breve og som han ikke ønsker, hvis vi rykker det væk og virkelig

Kommer ind i WoW. Gud, jeg vil bare leve tæt på dig. Så sker der det, sammenfattet, at den der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis, og han skal ikke skades af den anden død. Jeg vil give ham af den skjulte manna og give ham en hvid sten, og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen anden kender undtagen den, der får det.

Og den der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene. Han skal vogte dem med et jernsepter, som når lerkar knuses, ligesom jeg har fået magt til det af min far. Vil jeg også give ham morgenstjernen, og han skal klædes i hvide klæder. Og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig ham, eller hans navn, overfor min far og hans engle.

Og jeg vil gøre ham til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes. Og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det nye Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og det nye navn. Og jeg vil give ham sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og taget sæde hos min far på hans trone.

Wow, Jen, det er da helt vildt. Altså, hvis ikke man glæder sig til de her ting, så er der altså et problem. Så vil jeg meget gerne have en personlig samtale med jer. Ej, men helt seriøst, det er da bare helt vildt det her. Og jeg tror nogle gange, vi forstår ikke, hvor stort det er, det han har lovet os. Vi forstår det ikke. Hvis bare vi forstod en lille brøkdel af, hvad det er, han har til os, hvad det er, han har befriet os fra. Wow.

Og jeg tror også nogle gange, det er det, der gør, at vi nogle gange kan komme væk fra den der allerførste kærlighed. Man glemmer, hvorfra vi kom, og hvorfra vi skal til. Vi har simpelthen ikke styr på, hvad er helvede. Vi tør ikke snakke om det. Det er rædselsfuldt at være i helvede. Det er absolut forfærdeligt. Det er ikke bare, at lyset er slukket. Det er evig ild, hvor ormene gnaver, og hvor… Åh, det er et forfærdeligt sted at være. Det står gang på gang på gang, til evig tid, en uudslukkelig ild. Ingen kærlighed, ingen tilgivelse, ingen glæde, ingen fred, ingen far. Men alt det, alt det, det vil han sætte os fri fra.

Han ønsker, at du skal være et sted, hvor der ikke længere falder tårer fra din kind, i hvert fald ikke triste tårer. Han ønsker at være din far. Han ønsker at forsørge dig. Han ønsker, at friheden skal være fuldkommen, når du kommer hjem til ham. Så er det med at kæmpe for din tro, fordi Satan har fået sin dom, når vi kommer ind i alt det, han har givet os. Wow.

Og virkelig tænk det igennem. Virkelig, prøv at tænke på: Hvor var jeg? Hvor skal jeg hen? Hvad har han sat mig fri fra? Hvad er hans nåde i mit liv? Wow. Og jeg vil virkelig, jeg vil lige opmuntre jer til, de af jer der har jeres telefoner med, tag dem op. De af jer der har en notesbog med, tag den op. Nu skal vi nemlig lave en lille øvelse, hvor I kommer til at skrive nogle ting.

Og vi bruger bare fem-syv minutter, så det skal være kort. Hvis vi ser, det korteste af de her breve var på seks linjer eller sådan noget. Og jeg vil gerne bede dig om at spørge Gud: Hvilke gode ting har jeg gjort? Hvilke dårlige ting har jeg gjort? Og det er ikke alle de gode ting og ikke alle de dårlige. Det er dem, der lige popper frem. Gud minder dig om, meget kort, hvilke ting ønsker du, jeg skal ændre? Og hvad sker der, hvis jeg ikke ændrer dem? Altså de gode ting, de dårlige ting, det der skal ændres, hvad sker der, hvis jeg ikke ændrer dem?

Prøv at spørge Gud om det, og så skriv det ned. Og så gør det, at du om et år tager at skrive det ind i din kalender allerede nu, at om et år så popper den frem, og så tager du det frem og læser, og så skriver du et nyt brev.

Til dig selv om et år – var det en svær øvelse, var det en hård øvelse? Det kan jeg godt forstå, hvis du ikke tør at svare på. Det er også okay. Men nogle gange er det rigtig, rigtig vigtigt, at vi prøver at hæve perspektivet en lille smule og sige: Okay Gud, vil du godt vise mig, hvad er du egentlig glad for i mit liv? Hvad gør jeg forkert? Hvad skal jeg ændre?

Tit er vi rigtig, rigtig gode til at finde de lange lister med alt det, vi gør forkert, men det er enormt svært at finde det, vi gør rigtigt. Men I kan se, hver af de her breve, de starter med, at Jesus fortæller alt det gode. Han kommer med alt det gode: Wow, det er fantastisk, hvad du har gjort, det du har gjort der, det er så godt, det du har gjort der, wow, det der, det er virkelig fedt.

Men hvis ikke lige du får luget det der gift ud i dit liv, det er det, der gør, at vi ikke kan være sammen. Han vil så gerne være sammen med dig. Og når vi får de der, hvor han åbenbarer ting inde i vores liv, så tag det som: Yes, tak Jesus.

Det er det samme, hvis du får en irettesættelse eller måske et ord, profeti, et eller andet, som kan være træls at få. Ej, come on mand, stop lige op, tyk på det – er der noget om det her? Jeg får også nogle gange nogle ting, hvor jeg tænker: Ah, come on mand. Men så må man lige tykke lidt på det – er der noget om det her? Gud, er det mig, der går i forsvars-mode, fordi jeg synes, det er ubehageligt, eller er der faktisk noget i det?

Og det er så vigtigt, at vi kommer frem ydmyge over for Gud, har den her: Gud, vil du ikke godt vise mig, hvis der er noget, jeg gør forkert, eller vis mig, hvis du ved, der er noget i mit hjerte, der gør, at jeg kommer til at gå forkert. Så ønsker jeg ikke at have det. Jeg ønsker, det skal lukkes ud.

Og derfor er det faktisk rigtig, rigtig fedt at lave sådan en lille øvelse her. Og så, som jeg sagde, hvis du har mod på det, så sæt det ind i kalenderen om et år. Så prøv at læse det, du har skrevet i dag, om et år. Så prøv at tage dig op og lave et nyt brev, som forhåbentlig skulle have ændret sig.

Luk