Åbner i en ny fane

Fællesskab eller enegang

Fællesskab eller enegang

Fællesskab eller enegang

Tre citater fra undervisningen d. 2023-11-15

Fællesskab er ikke en ekstra mulighed – det er Guds måde at give liv, kraft og beskyttelse på.

Når vi trækker os væk i stolthed eller frygt, bliver hånden en død klump uden blodomløb.

Jern sliber jern – det gør ondt, men det former karakteren, så gaven kan bære frugt.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvorfor fællesskab er Guds vej til vækst, modenhed og gennembrud, mens enegang kun giver mening i korte sæsoner. Der opfordres til at leve som ét legeme, hvor nådegaverne bruges til fælles gavn, og hvor forskelligheder ærer hinanden. Der opfordres til enhed i bøn, tilgivelse, mod til ærlig samtale og et opgør med sladder. Vidnesbyrd og praktiske eksempler viser, hvordan Gud forløser helbredelse og styrke gennem kærligt, forpligtende fællesskab.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/agkDvNZeBOU

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Fællesskab eller enegang'

Apostlenes Gerninger 2.44–47 (Danish CLV)
44 Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. 45 De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. 46 De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet 47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.


Paulus’ Brev til Romerne 12.3–5 (Danish CLV)
3 I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. 4 For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, 5 således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer.


Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.4–31 (Danish CLV)
4 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. 5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. 6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
12 For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. 13 For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
14 Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. 15 Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet, 16 og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet. 17 Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? 18 Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. 19 Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? 20 Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. 21 Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.« 22 Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, 23 og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed; 24 de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, 25 for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. 26 Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.
27 I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. 28 Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. 29 Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? 30 Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? 31 Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.


Paulus’ Brev til Efeserne 1.17–23 (Danish CLV)
17 Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, 18 med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, 19 og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. 20 Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, 21 højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. 22 Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken ; 23 den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.


Ordsprogenes Bog 27.17 (Danish CLV)
17 Jern slibes til med jern,
det ene menneske sliber det andet til.


Matthæusevangeliet 18.18–20 (Danish CLV)
18 Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. 19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. 20 For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«


Johannes’ Første Brev 1.5–10 (Danish CLV)
5 Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. 7 Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. 10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.


Prædikerens Bog 4.9–13 (Danish CLV)
9 Hellere to end én, de får god løn for deres slid. 10 For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. 11 Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? 12 Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
Tretvundet snor brister ikke så let.
13 Hellere en fattig og vís dreng
end en gammel og tåbelig konge,
som ikke længere forstår
at lade sig advare.


Lukasevangeliet 10.1–3 (Danish CLV)
1 Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. 2 Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. 3 Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve.


Tredje Mosebog 26.7–8 (Danish CLV)
7 I skal forfølge jeres fjender, og foran jer skal de falde for sværdet. 8 Fem af jer skal forfølge hundrede, og hundrede af jer skal forfølge ti tusind, og foran jer skal jeres fjender falde for sværdet.


Peters Første Brev 3.8–9 (Danish CLV)
8 Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. 9 Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Fællesskab eller enegang'

– Fællesskab er Guds gode vej for vækst, beskyttelse og frugt, mens enegang kun giver mening i korte, afgrænsede perioder sammen med Gud alene
– Den første menighed levede tæt, delte liv og ressourcer og var dagligt sammen om bøn, brødsbrydelse og undervisning
– Stolthed og frygt splitter, men ydmyghed, kærlighed og ansvar for hinanden binder os sammen som ét legeme
– Nådegaverne er givet for fælles gavn; vi har brug for hinandens forskelligheder, og gaverne skal forfølges i kærlighed, ikke for status
– Jern sliber jern: sandt fællesskab former karakter, lærer os tilgivelse og modner vores kald
– Enhed i bøn udløser kraft; to eller tre sammen i Hans navn gør en mærkbar forskel i kampen og i hverdagen
– Vidnesbyrd om helbredelse og gennembrud vokser, når vi bærer hinanden, beder sammen og handler på Guds nudginger
– Praktisk kærlighed erstatter sladder: tag hinandens ryg, tal sandhed i kærlighed og gør uenigheder sunde og trygge
– Ægteskab er stærkt, men et bredere åndeligt fællesskab er nødvendigt for at blive formet, udfordret og båret
– Træk dig kun kortvarigt tilbage for at søge Gud – men vend tilbage til kroppen, hvor livet strømmer

Fællesskab eller enegang? Vi kender fristelsen: “Jeg klarer mig bedre selv.” Man bliver frelst, oplever glæde og fremgang, men små uenigheder, støj og usikkerhed kan få én til at trække sig. Pludselig står man alene og opdager, at frugten udebliver. Er det nok bare at køre solo med Gud, eller kalder Han os ind i noget større? Efter de første begejstrede skridt kan ensomme spor virke fristende, men det er ikke Guds tanke for et helt liv. Andreas Slot-Henriksen underviser her om, hvordan kortvarige, fokuserede tider alene med Gud er sunde – Jesus trak sig tilbage for at bede – men at tjenesten, væksten og gennembruddene blomstrer i kroppen, i fællesskabet, hvor vi bærer hinanden.

Det første blik går til den første menighed: De var sammen hver dag, delte liv, ressourcer og måltider, priste Gud og så mennesker blive frelst løbende. Det er markant anderledes end moderne kalenderlogik med “jeg kan ikke i dag, jeg skal til golf”. Pointen er ikke at nedgøre fritid, men at rette blikket mod Guds perspektiv: Når vi er sammen, taler om Gud, deler sejre og kampe, beder og handler, så vokser glæden og troen, og miraklerne bliver dagligdag. Man går glip af meget, når man isolerer sig.

Hvad er det så, der får os til at smutte ud ad bagdøren? Ofte stolthed: “Jeg kan selv – ingen skal sætte rammer for mig.” Andre gange frygt: “Folk kommer for tæt på, ser mine sår, mine fejl, mine kampe.” Bibelsk fællesskab kræver ydmyghed og mod. Sundt lederskab styrer ikke med hård hånd; det hjælper folk tættere på Jesus. Misforstået ledelse skaber afstand, men rigtig åndelig tjeneste løfter og beskytter.

Vi er ét legeme med mange lemmer. Ikke alle skal være hånd eller øje; nogen er synlige, andre skjulte – men alle er nødvendige. Misundelse og jalousi stjæler glæden over egen funktion. Guds tanke er, at hver del finder sin plads og ærer de dele, der virker svage. Når én del lider, lider alle; når én hædres, glæder alle sig. Derfor kan enegang ikke levere langtidsholdbart liv i Ånden. Adskilt fra kroppen bliver hånden til en død klump uden blodomløb. Sammen flyder livet.

Nådegaverne understreger samme pointe: De er givet til fælles gavn. Vi kan og bør stræbe efter mere, men altid i kærlighed – ikke for at “shine”. Mange har gaver, som blot ikke er pakket op endnu; nøglen er at forfølge dem for at tjene mennesker, ikke for at fremhæve sig selv. Fællesskabet er værkstedet, hvor gaver opdages, prøves af og modnes i tryghed og opmuntring.

“Jern slibes til med jern” – den skæve kant bliver rettet, ikke for at knække os, men for at gøre os brugbare. Det er sjældent rart, men livsforvandlende. Når vi spejler os i andres forskellighed, øver os i at sige sandheden i kærlighed, tilgiver og lærer at modtage feedback uden at gå i forsvar, vokser karakteren. Sand discipelskab er ikke bare viden; det er dannelse i hverdagskærlighed. Her bliver vi ikke bare stærke hjemme i stuen, men brugbare i mødet med verden.

Der er kraft i enhed i bøn. Jesus’ løfte om at være midt iblandt os, når vi er “to eller tre”, er ikke en fribillet til at droppe alene-tid med Gud, men en invitation til at forene tro, ord og handling. I enhed bliver bønner modige, kampvillige og vedholdende. Selv i Det Gamle Testamente ses princippet: få kan forfølge mange, men sammen mangedobles slagkraften. Når én er træt, løfter den anden. Når én tvivler, taler den anden tro. Det er sådan, teams overvinder modstand i tjeneste og hverdag.

Undervisningen rummer også et stærkt vidnesbyrd om helbredelse, der voksede frem gennem lydighed, omvendelse, tilbagetrækning i tre døgn med bøn og lovsang – og så fællesskab. Et ord fra Gud om tilgivelse, så fællesskab, så helbredelse. Da de skridt blev taget, blev knuder i kroppen væk, feberen forsvandt, og endda en overlæge blev berørt og tog imod Jesus. Pointen? Guds vej er aldrig “mig og Jesus” som livsstil; det er “Jesus og Hans folk”, hvor lydighed, kærlighed og enhed baner vej for mirakler.

I praksis betyder det: Drop sladder. Tag hinandens ryg. Tal direkte og kærligt, når noget gør ondt. Bed sammen i stedet for at bagtale. Vær enige om det centrale – frelse, tilgivelse, dåb, nådegaver – og giv plads til forskellighed i det sekundære. Sæt fokus på det ædle og rene: Jesus Kristus og det, Han har gjort. Et trygt åndeligt hjem er et sted, hvor man kan øve sig i profeti, tungetale og forbøn uden at blive gjort til grin, men hvor man i kærlighed hjælper hinanden med at vokse.

Ægteskabet er stærkt, men ikke nok i sig selv som eneste fællesskab. Man bliver let ens og forudsigelige for hinanden; derfor har vi brug for det bredere legeme, der udfordrer, former og bærer. Hellere to end en – og allerhelst sammen med kroppen, for en tredobbelt snor brister ikke så let. Enhed kommer ikke af sig selv; den bygges med ydmyghed, barmhjertighed, medfølelse og broderkærlighed. Gengæld ikke ondt med ondt, men velsign. Velsign dem, der sårer dig. Tilgiv hurtigt. Spørg Helligånden, hvad Han vil lære dig midt i det svære. Så vender Han sår til gennembrud.

Er det så forkert at trække sig? Nej – for en kort tid, når Gud kalder, for at søge Ham uden forstyrrelser og lade Helligånden tale dybt. Men vend tilbage. Sluk telefonen i din lønkammer-sæson, og tænd hjertet for kroppen, når Han sender dig ud igen. Livet i Ånden er både og: stille tider alene – og stærke tider sammen. Her vokser vi, her bæres vi, her kommer gennembruddene, og her ærer vi Jesus’ hjerte for sin kirke.

Citat fra undervisningen: Det er så vigtigt, at vi ikke går ene i gang.

Relevante søgeord: fællesskab i kirken – enhed i bøn – nådegaver i funktion – kristent discipelskab – åndeligt hjem – legemet i Kristus – kærlighed og sandhed – bøn og faste – helbredelse ved tro – åndelig modenhed – praktisk kærlighed – tilgivelse i hverdagen – ydmyghed og tjeneste – jern sliber jern – to og to i tjeneste

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Fællesskab eller enegang’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Fællesskab eller enegang'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Fællesskab eller enegang. Det er et emne, jeg har sat på, fordi jeg har oplevet rigtig mange dejlige kristne mennesker, som bliver troende, som kommer ind i et fællesskab, som vokser og tænker: wow, det er godt det der med Gud. Men jeg tror egentlig, jeg klarer det bedre selv, fordi jeg er ikke enig i det der, så er jeg i øvrigt heller ikke enig i det der, og ham der kan jeg ikke lide, og hvis jeg møder hende der, så er det helt sikkert, jeg får en dæmon puttet ind i mig. Det skal bare ikke bede for mig, ham der eller hende der.

Og så stille og roligt, så sker der bare det, at man glider væk, fordi man tænker: jeg klarer mig bedst alene, og jeg ved udmærket godt selv, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Og det betyder, at rigtig mange de begynder et liv i enegang, sammen med Gud selvfølgelig, men en enegang. Og ser man så på frugterne af dit liv i enegang, er det værd at skrive en roman om? Det er det godt nok ikke, så det lader vi være med.

Og derfor tænkte jeg, i stedet for, at så er det bedre at tage emnet op og snakke om det her: er det godt at gå alene, eller er det ikke godt at gå alene? Og så vil jeg starte med at sige: det er vildt godt at gå alene sammen med Gud for en meget kort periode. Jesus trak sig tilbage for at bede til sin far. Vi læste, hele Paulus’ tjeneste startede med, at han trak sig tilbage med Helligånden. Han trak sig ikke tilbage med sin smartphone eller sin computer eller YouTube, men med Helligånden.

Han havde ingen Bibel eller alle de der grundting, der stod deri, så han kunne gå ned og være alene og var sammen med Helligånden, og wow, så er det godt at være alene sammen med ham. Så sker der ting og sager, så det er ikke forkert. Men det han så gjorde, da han havde fundet eller fået visdom, hvor Gud havde åbenbaret sig for ham, det var, at hans tjeneste virkelig for alvor begyndte.

Paulus, han gik ud og nåede godt nok mange, mange, mange, rigtig mange mennesker, forkyndte Guds ord, ikke kun i ord, men i handling og i kraft. Men lad os starte med at kigge på: hvordan var det egentlig, de startede, de her disciple? Hvordan var det, de havde fællesskab? Havde de fællesskab, eller kom de til tro, og så passede de sig selv hver især og gik ud? Nogen kaldte måske nogen ud til evangelister, og nogen var nogle andre, og whatever, men de gik ud, og ellers så havde de egentlig ikke så meget sammen?

Nej, det var ikke sådan, det var. Fordi hvis vi læser i Apostlenes Gerninger, kapitel to, vers 44 til 47, der står: Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enhed i templet hver dag, hjemme brød de brødet og spiste sammen og jublende, oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest, og Herren føjede hver dag nogle nye til, som blev frelst.

Det var så den første menighed, der startede. Her kan I høre det: de giver alt, hvad de ejer og har, deres huse, nu havde jeg nær sagt deres biler, det tror jeg ikke, måske deres heste, whatever, hvad de havde af ejendele, de blev solgt, det blev givet ind i fællesskabet til dem, der havde brug for det. Det var så en ting. En anden ting, det var, de var sammen om Guds ord hver dag, hver eneste dag, ikke bare en gang imellem, ikke bare tre gange om ugen, ikke bare en gang i ugen, men hver eneste, eneste dag var de sammen.

Hvordan har vores kultur det? Ah, men det kan jeg ikke lige, jeg skal til golf. Det er helt okay at gå til golf, det er sikkert super hamrende sjovt, men vi er så gode til at være kortsigtede i vores tidsperspektiv i stedet for at kigge på Guds perspektiv. Det der sker, når man er sammen, det der sker, når man taler om Gud, jeg ved…

Ikke hvordan I har det, men jeg bliver da fuldstændig glad i låget, når vi har en aften som i aften og kan dele, hvad Gud gør i vores liv. Kan dele de sejre og for den sags skyld også de kampe, man nogle gange står i. Man kan bede for hinanden, man kan rykke, rykke – hvad hedder det – nogen hjerne der siger: Hey, bed lige for mig, eller kan vi lige… Wow. Nu hørte vi, som Lilland, der havde glemt sit soveapparat, iltapparat. Åh, jeg har et problem, er der ikke lige en, der kan bede, og vupti, hun bliver helbredt fra søvnapnø. Wow. Jamen, det er da uha da da da da, det er bare hverdag.

Men mange af de her ting går man glip af, hvis man ikke er sammen tit og ofte. Når man kigger på, hvad er det der gør, at folk de trækker sig, så er det enten, at folk rejser sig i stolthed: Jeg kan selv, jeg vil selv, og der er i hvert fald ikke nogen, der skal retlede eller vejlede mig, og et lederskab skal ikke underordne mig noget som helst. Ja, det kan du godt glemme da. Det er i hvert fald ikke, hvad vi gør i dag. Nej, det gjorde man for mange år siden, men ikke i dag.

Det er fordi, man slet ikke forstår, hvad et lederskab er. Et lederskab er bare nogen, der er med til at holde ro og orden, og nogen der er med til at få folk tættere på Jesus. De lederskab der: Sig, nu skal vi bestemme, og du skal gøre – det er misforstået ledelse. Men bortset fra det, så skal I… Ej, det var en lille yoga. Øj, den var sjov. Nej, prøv at lade være at grine så overbærende. Nå, anyway.

En anden ting, som virkelig mange støder ind i, det er faktisk frygt. Rigtig mange kan mærke, når man kommer ind i fællesskab, så kommer det for tæt på. Man kan ikke længere måske føle sig den der helt anonyme, men folk kommer en ved, og nogle gange føler man sig måske endda der, hvor man skal dele nogle ting fra ens eget privatliv. Det er ikke rart, for hvad siger de andre så? Der kan være så mange ting, som gør, at man egentlig ikke har lyst til at være i et fællesskab, at man stille og roligt trækker sig.

Paulus, han skriver til romerne: I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. For ligesom vi har et legeme med mange lemmer, alle forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus og hver især hinandens lemmer.

Og se, det her, det er hovedet på sømmet, fordi når man går i stolthed, så kan man ikke være en del af legemet. Så vil man nemlig både gerne være hånd og fod og tå og mave og arm, og det kan man ikke. Men det at give lov til at sige: Jamen, jeg har faktisk fået den funktion, som Gud har givet mig, den er jeg glad for, og det kan godt være, at jeg kun er blevet en knæskal, og at ingen kan se mig, fordi der er bukser på, og alle de andre føler, at de er blevet hænder, og alle kan se hænderne, fordi alle laver fakter – specielt hvis man er kvinde, så laver de rigtig mange fakter. Ej undskyld, det passer kun lidt, men altså… Åh, har vi det ikke sjovt? Men anyway.

Vi er forskellige, og vi er nødt til virkelig at anerkende og forstå og sætte pris på hinandens forskelligheder, fordi ellers så sker der det, at vi bliver misundelige og jaloux, eller stolte bliver misundelige. År, jamen det der, det kan de andre, jeg kommer aldrig til det. Det kan godt være, Gud aldrig har ment, du skulle gøre det på den måde. Han har skabt dig, fordi han ønsker dig på den måde, du er, fordi du kan gøre noget, som jeg ikke kan.

Jeg vil lige læse, det er en lille smule langt, men ja, det er fra Bibelen, så det er fantastisk. Det er fra Korinterne 12, 4 til 31. Der står: Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men

Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. En får gennem Ånden en gave til at meddele visdom, en anden kan ved den samme Ånd meddele kundskab, en får at tro ved den samme Ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den samme Ånd eller ved den ene og samme Ånd.

Og igen, en får kraft til at gøre mægtige gerninger, en får gave til at tale profetisk, en anden evne til at bedømme ånder, en får forskellige slags tungetale, en anden evne til at tolke tungetalen. Alt dette virker den ene og samme Ånd, der deler ud til hver enkelt, som den vil. For ligesom legemet er en enhed, selvom det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus.

For vi er alle blevet døbt med én Ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én Ånd at drikke. Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. Siger foden: Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet, er den dog alligevel en del af legemet. Og siger øret: Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet, det er dog lige fuldt en del af legemet.

Var hele legemet øje, hvad bliver der så af hørelsen? Og var hele legemet hørelse, hvad bliver der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville. Hvis det kun var én del, hvad bliver der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: Jeg har ikke brug for dig, eller hovedet til fødderne: Jeg har ikke brug for jer.

Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige. Og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi desto mere med større blufærdighed. De andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden.

Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder alle de andre sig. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og kirken har brugt ordet ekklesia, altså det hellige fællesskab. Har Gud sat nogen til, for det første at være apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogen med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogen med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe og lede, til forskellige slags tungetale.

Kan alle være apostle eller profeter eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetalen? Men stræb efter de største nådegaver, og så vil jeg vise jer en langt bedre vej. Og lidt senere i Paulus’ brev til Efeserne, der står der faktisk i kapitel 1, vers 17 til 23, at Kristus er hovedet for legemet.

Og så bare lige for at runde den her af med alle de her nådegaver, for så sidder man sikkert og tænker: Jamen, du siger, og nu står der her, og jeg forstår ikke det med nådegaverne, og det giver jo ikke mening. Og hvorfor skal alle snakke i tunger? Og nu tager vi den bare lige ultra kort, for det er ikke det, det handler om, men vi har alle sammen fået Guds pakke af nådegaver. For nogen er nogen lukket op, når de bliver troende. Gud åbner nogle af pakkerne, for eksempel tungetalen eller helbredelse, whatever. Men der står netop her, vi skal stræbe efter de største. Der står for eksempel også et andet sted, at alle kan profetere, så hvis vi

Skal vi stræbe efter gaverne, er det jo fordi vi kan få dem. Det vil sige, vi har fået gaverne, men det er ikke nødvendigvis sikkert, at du har pakket dem op. Derfor er det ikke nødvendigvis alle, der kan profetere, eller alle, der kan alle de her ting, der stod. Hvorfor? Fordi du ikke har pakket din gave op. Du pakker gaven op ved at stræbe efter den, men du skal ikke stræbe efter din gave, fordi du vil rejse dig i stolthed, fordi det kunne da godt nok være fedt at komme med et eller andet profetisk ord ind i fremtiden til en eller anden.

Men du skal gøre det, fordi du ønsker i kærlighed at bruge det ind i andre menneskers liv og være budbringer for den Jesus, han har sendt dig til at være. Så det var lige en lille, men vigtig pointe at have ved siden af. Men vi er alle de her forskellige lemmer på legemet, og det er så vigtigt at forstå, sådan at vi forstår, at hvis vi trækker os fra et fællesskab, så lige pludselig så er du kun den der hånd, og når du kun har hånd, jamen du har ingen fingre, du har ingen arm til at kunne flytte hånden. Du er bare en død hånd, der ligger. Du er en klump.

Og hvad sker der med en hånd, der bare ligger fuldstændig stille? Blodomløbet forsvinder, og stille og roligt så visner den. Og det ønsker Gud ikke for os. Han ønsker, at vi skal være samlet som en enhed, som et lem. Han ønsker, at vi skal være der for at bære hinanden, for virkelig at også udruste hinanden. Faktisk så står der i Ordsprogenes Bog, der står der: jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. I kender det med et strygestål, hvis ikke man bruger et strygestål, så bliver kniven døv, så kan den ikke bruges, den er i hvert fald ikke særlig sjov at skære flæskesteg med, og det er godt nok trist.

Og det er ikke rart at blive slebet. Det er ikke rart at skulle have nogen til at smække de her kanter af, som vi går med. Det er ikke rart, men nogle gange så er vi nødt til at lukke op for nogle ting over for hinanden. Ja, men det kan du godt glemme. Det der, det gør jeg kun over for min mand eller over for min kone. Ja, selvfølgelig er der nogle ting, der kun er for din mand eller din kone, men alene bare vores forskelligheder kan være så svært for nogen at tage, de her forskelligheder, at man bliver slebet og slebet og slebet og slebet.

Da Gud tog mig i nakken, wup, afsted med dig. Jeg har en opgave til dig. Du skal ud, og du skal… jeg startede jo på gaden, og bagefter begynder folk at komme hjem til os i vores lille hyggelige bibelgesellschaft, ikke lyst, og b bliver bare ved igen og igen. Kom nu, vi skal bare, det kræver jo ikke særlig meget. Jeg har ikke lyst. Kom nu, du skal bare lave kaffe og åbne døren, du skal ikke andet. Okay, så laver vi kaffe og åbner døren, og lige pludselig så var der meget mere i dig, og jeg havde ikke lyst.

Jeg havde ikke lyst, vi sad syv mennesker i starten, og jeg frygtede hver gang det blev onsdag, jeg havde ikke lyst. Men jeg vidste godt, at det var rigtigt, og derfor måtte Gud simpelthen gøre noget i mit hjerte. Come on. Der var ikke nogen til at tage musikken. Det vil sige, der var ingen lovsang, der var ingenting, og jeg havde bare sådan, bte foreslå, vi kan da bare synge uden klaver eller uden musik. Ej, come on, altså det er jo så falsk, altså det kan jo ikke, jeg kunne slet ikke være i det, og jeg havde aldrig spillet offentligt. Ej, det passer ikke, jeg havde spillet offentligt én gang før, og kom t var n skulle du høre min far, det kan han da godt nok gøre noget bedre end dig, hvad, åh, og det var bare, jeg hadede det.

Jeg havde det, men jeg var bare nødt til at give det hele til Gud, sige, det er simpelthen, det er dig det her. Jeg ved det. Jeg kan mærke det.

Jeg kan bare mærke, at det er rigtigt. Og jeg kan mærke, at det er så irriterende, at Birte har ret, men det har hun altså. Jeg er bare nødt til at lægge mig fladt ned, fordi det er rigtigt.

Og så skete der faktisk det, da jeg tog de her valg om, at det er okay, så sker der jo det, at der kommer alle mulige forskellige personligheder ind i vores hus. Altså, der har godt nok været mange mennesker igennem. Åh ja, det har godt nok været sjovt, har det så. Åh, vi har fået smækket vores dør mange gange hårdt og alt muligt andet. Ej mand.

Men Gud gjorde noget herinde, og han begyndte at elske hver og en, og jeg har begyndt at få en enorm kærlighed. Og jeg har bare sådan, ja, vi er så smaskhamrende forskellige. Vi har samme fundament. Vi har Jesus Kristus. Når vi kigger på ham, nej, hvor er det altid bare sjovt, at vi er så forskellige. Jam, men det er jo helt vildt skægt. Nej, hvor kan man more sig mange gange. Det er jo slet ikke en pestilens. Det er jo en fantastisk ting.

Så Gud har skabt os så unikt og fantastisk og forskelligt. Altså, for nogen, for andre, der vil det være, ah, det gider jeg godt nok ikke, det er simpelthen bare den mest mærkelige flok mennesker. Ja, er det ikke fedt? Og jeg ved godt, jeg er mærkelig. Det er helt okay.

Nå, men Gud forvandler, og han ønsker fællesskab. Jesus, han siger faktisk også, og det er der en grund til, han gør, han siger: Sandelig siger jeg til jer, hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også, hvad to eller tre af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske far. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem.

Nå, så er Jesus ikke sammen med mig, når jeg sidder alene i mit lønkammer, hvad? Jo, han er så, det er han. Men der, hvor der er enhed, enighed, der hvor vi er flere sammen til at gå sammen om Guds vilje, at bede, der er det så meget stærkere end at sidde alene. Vi kan ikke tage det ene eller det andet. Det er både og. Det er både og, der er så meget kraft i det.

Og der står også faktisk, bare for at tage et eksempel på det her med kraft, tilbage i Det Gamle Testamente, der står der i Tredje Mosebog. Gud, han siger: I skal forfølge jeres fjender, og foran jer skal de falde for sværdet. Fem af jer skal forfølge 100, og 100 af jer skal forfølge 10.000, og foran jer, foran jeres fjender, foran jer skal jeres fjender falde for sværdet. Det vil sige, at hvis vi tager det her regnestykke, en mand slår 20, men hvis vi går sammen, de her 100 mand, så slår en mand sammen med de andre 100. Det er det, der står her. En slår, fem af jer skal forfølge 100, og 100 af jer skal forfølge 10.000.

Undskyld, hvis jeg har regnet forkert. Det håber jeg ikke, jeg har. Jeg har lyst til at fortælle jer et andet lille vidnesbyrd. Nogle af jer kender det, for nogle af jer er det helt, helt nyt, men det er vildt, og det fortæller lidt om det her med fællesskab. For nogle år siden, der var vi sammen med en person, som havde givet sit liv til Jesus, og vedkommende her fik galoperende cancer. Det var virkelig voldsomt, meget galoperende cancer.

Og det var så slemt, at der blev simpelthen hostet blod op og meget, meget høj temperatur, og lægerne sagde: Desværre, der er højst to måneder tilbage at leve i. Og dobbeltbed, men der skete bare ikke så meget, og en frustration voksede frem, og der skete også det, at den her person fuldstændig trak sig til sine enemærker, fordi det var nemmere at være sur på Gud eller frustreret på Gud, når man var alene. Og jeg fik sådan, at jeg skulle ringe til den her person og sige: Hey kammerat, Gud har noget, han vil sige til dig. Du skal finde din blok frem, og du…

Skal finde din kuglepen frem. Han vil fortælle dig noget, men der var trodsighed, der sagdes bare to: “Nej, jeg skal ikke noget som helst.” Det tog mig tre dage, før der kom den her: “Okay, jeg skal nok lytte efter, hvad du siger.” Så personen her finder en blok frem, kuglepen, og sidder og venter, og det der kom frem, det var det der.

Og jeg bliver ringet op og får det der tilsendt, og vedkommende siger: “Hvad er det her for noget?” Jeg så det simpelthen så tydeligt foran mig, jeg så det så tydeligt foran mig, at jeg simpelthen kunne tage en pind og skrive det ned. “Hvad er det for noget?” Og jeg kunne jo sige det der: “Det ligner uden tvivl hebraisk, det er jeg sikker på.” Så jeg ringede til ham gutten, som har været med til at oversætte Bibelen til hverdagsdansk, fordi jeg vidste, at der var lidt hebraisk kundskaber der i familien. Det var der også.

Det første ord, det var undskyld eller tilgivelse. Der var nogle ting, der skulle gøres op med. Jeg ved ikke, hvad det handler om, men det ved Gud, og det vidste den her person også. Så vedkommende trak sig og prøvede at arbejde med det her og havde nogle ting, der skulle gøres op med, og da vedkommende føler, at det sådan er ved at være nogenlunde på plads med det første, så bliver det her vist endnu engang med et checkmark foran den første. Wow.

Nummer to ord, og hvis I sidder og læser det, så skal I huske at læse fra højre mod venstre, bare ellers kan I ikke forstå, hvad der står. Nå, nummer to, og I skal ikke læse nedefra og op, I skal læse op fra og ned. Ja, det var bare lige hvis det var. Nå, anyway, så nummer to. Jeg skal lige have strøm på den her, det går ikke så godt, så nummer to af de her ord, det var fællesskab. Fællesskab. Gud ønskede, personen skulle komme ind i et fællesskab og give lov til, at fællesskabet blev en integreret del af den her persons liv, og det var svært, fordi det var sjovere at være selv, og så kunne man jo selv sætte dagsorden, men det bliver der arbejdet på, og det her blev vist igen og et checkmark.

Det var egentlig bare det, jeg ville fortælle, så resten det lader vi… Nej, jeg skal nok fortælle den færdig, men det er det der. Jeg synes bare, det er så vigtigt det her. Gud peger så tydeligt på fællesskab, og nummer tre, der står der helbredelse. Og det Gud gjorde, det var, at han ledte den her person til at isolere sig 100% i tre døgn uden telefon, uden internet, uden noget som helst andet end Bibel og Guds ord. Og Bibel og Guds ord, det er i øvrigt det samme, bare hvis I ikke vidste det. Men tre døgn og masser af lovsang.

På det tredje døgn, lige inden det tredje døgn er gået, så vedkommende får simpelthen en melodi og en tekst serveret fra Gud og får at vide: “Du skal skrive det ned, og du må ikke stoppe.” Og personen her sætter sig til skrivebordet og begynder at sætte sig ned og skrive og skrive og skrive, og alt imens det her, så føler vedkommende, hvordan hele kroppen bliver løftet op, hele kroppen bliver nærmest indhyldet i et eller andet, og hovedet bliver svimmel, og der sker bare alt muligt. Hun oplever bare, Gud siger så meget: “Bliv ved, bliv ved, bliv ved, bliv ved, bliv ved, bliv ved.” Og da sangen er færdig, teksten færdig skrevet ned, så mange af de knuder, der var i kroppen, som man kunne mærke udenpå, de var simpelthen væk. De var simpelthen forsvundet, feberen var væk, og der blev ikke længere hostet blod op. Wow.

Det var fantastisk, og det endte med, at overlægen gav sit liv til Jesus. Det sidste punkt, det var neddykket. Ja, nu må I gerne fjerne den igen. Der er så stor kraft i at gøre det, som Gud han ønsker for os, og der er en kæmpe, kæmpe stor grund til, at Gud han sendte disciplene ud to og to. Det kan…

Læse i Lukas 9, hvor han sender 72 disciple ud. Der står, hvordan han sendte dem ud to og to, og hvorfor. Fordi når den ene går i knæ, så kan den anden give et ordentligt los bagi og sige: Kom så, vi kan godt det her. Og det får man brug for, uanset hvor stærk man så er. Så kan man komme ind i kampe, hvor man synes, det er hårdt. Man kan komme ind i situationer, hvor man tænker: Åh, jeg orker ikke mere. Og så er det nødvendigt, der står en ved siden af og siger: Jo, du kan. Så husk nu, Guds ord siger: Husk nu. Husk nu. Vi kan godt sammen. Kan vi det her? Vi beder det igennem, det går nok. Og så bytter rollerne måske om.

Det er så vigtigt, at vi ikke går ene i gang. Så kan man sige: Jamen, det har jeg jo i min ægtefælde, hvis du er gift. Ja, det har du, men det er ikke nok. Hvis vi kigger på disciplenes liv, hvordan de gik i fællesskab med hinanden. Det, der sker, når man er ægtepar, det er, at man bliver simpelthen bare næsten så enig om alting, at det næsten er til at være. Altså, Birte, hun ved jo efterhånden, hvad jeg vil sige. Hun gør mine sætninger færdige for mig efterhånden. Det er simpelthen så smart. Man lærer hinanden at kende helt. Det er så ikke altid, hun gætter rigtigt, men det er meget sjovt. Men vi kender hinanden helt enormt godt.

Og man kommer ind i… Du skal ikke grine, Kurt. Man kender hinanden helt enormt godt. Så det er fint, og det er godt, men man bliver også enormt meget ens, fordi man går op og ned af hinanden hele tiden. Det er derfor, det er så sundt at komme ud blandt nogen. Det er så sundt at blive slibet. Det er så sundt, selvom det godt kan gøre ondt nogle gange, hvor man tænker: Men nu sagde jeg det der, og hun forstod bare ikke, og nu er jeg bare… okay.

Det kan godt være, at den person, der ikke forstod det, skulle lære noget om empati, skulle lære noget om, hvordan man takter, når man får noget at vide. Men måske har du så lige fundet ud af nu, at du faktisk ikke var helt død for dig selv. Wow, du har lært noget, halleluja. Tak, Jesus. Og så ved du, hvad du skal gå hjem og arbejde på. Du skal både arbejde på det, du bliver ked af, og du skal arbejde på at tilgive, og du skal arbejde på at konfrontere den anden person med dig og sige: Ved du hvad, du skal bare lige vide, at den måde, du reagerede på, det gjorde mig faktisk lidt ked af. Bare lige så du tænker over det til næste gang. Jeg har tilgivet dig for længst, for det har du vel ikke, nå, så bare lige husk det til en anden gang.

Og det er så svært at komme og sige det til den anden person. Uh, hvor er det svært. Det er så svært. Jeg siger det bare. Men der er en grund til, Gud har sat os i sådan et fællesskab. Hvis ikke engang vi gør det overfor brødre og søstre i troen, hvordan kan vi så gå ud blandt verden og være et lys for ham? Hvordan kan vi vejlede? Hvordan kan vi være hyrder? Hvordan kan vi være ærlige over for folk og sige: Ved du hvad, jeg kan bare se, jeg kender godt dit hjerte, men jeg ser bare, når du gør sådan der, så det får dig længere væk fra Gud. Hvordan kan du gøre det i kærlighed, hvis ikke du er vant til det her?

Det er så nemt at komme hen og fordømme folk og sige: Ved du hvad, det der skal du bare ikke gøre. Jeg kan se, at du har det der, det der. Det er forkert. Det skal du sådan. Det gør man ikke sådan noget. Men sådan noget lærer man i et fællesskab. Problemet er bare, man lærer det ikke, hvis ikke der er nogen, der kommer tilbage til en og siger: Ved du hvad, jeg bliver faktisk lidt ked af det der, og bare lige så du lærer det til næste gang, så måske du kunne omformulere. Og så skal jeg nok virkelig huske, at jeg dør for mig selv til næste gang, i hvert fald lige på det område. Det lød godt nok nemt, hva’? Men der er så meget kraft i at være sammen i forhold.

Til ægteskabet, og jeg ved godt, det her det er ægteskab, men vi kan lige så godt, du kan sagtens føje det hen på det at være disciple to og to og være sammen i et fællesskab. Det er fra Prædikerens Bog, der står kapitel 4, vers 9 til 13: Hellere to end en, de får god løn for deres slid, for hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene, hvis han falder, er der ingen til at hjælpe ham op. Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får de varmen, når man er alene? Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand. Tredobbelt tvundet snor brister ikke så let. Hellere en fattig og vis dreng end en gammel og tåbelig konge, som ikke længere forstår at lade sig advare.

Det er jo enormt sigende, det her. Selvfølgelig er det fantastisk ind i et ægteskab, men det er også inde i et fællesskab med andre mennesker. Det er inde i et fællesskab at være et helt legeme. Vi er nødt til at være der. Vi er nødt til at have hinandens ryg. Vi er nødt til… Ej, hvor er der ævl og bævl, og undskyld, men hvor har jeg hørt meget bagtalelse blandt folk. Sladder, det hører ikke hjemme.

I stedet for, så er vi nødt til at tage hinandens ryg og bede for hinanden. Hvis der er et område, der ikke fungerer inde i et menneskes liv, så hold dog op med at bagtale det, men kom til personen og sig: Ved du hvad, jeg fornemmer, du har et område her, hvor det gør ondt på dig, eller det ikke fungerer for dig, eller du er frustreret, eller er ked af det. Har du brug for, at vi snakker om det? Har du brug for, at vi beder ind i det? Det er der, vi skal være der for hinanden i kærlighed.

Og det er derfor, det er så vigtigt, at man ikke trækker sig tilbage, og det er okay, at man ikke er teologisk 100% enig i alt, hvad jeg står og siger her. Det er helt okay. Så længe vi er enige om de store ting, der står i Guds ord, om frelsen, om tilgivelsen, om dåben og nådegaver. Og de her ting, som er en del af Guds pakke, så er der selvfølgelig nogle ting, der kan sige: Jamen, for eksempel endetiden, hvornår kommer Jesus, hvornår kommer 1000-årsriget, der kan være mange ting, hvor man har sådan en forskellig udlægning af det, fordi det ikke står 100%. Det er okay at være uenige om de her ting, fordi vi ved det faktisk ikke.

Så lad os være enige om, at vi ikke ved det, og så kan vi, hvis det er udgangspunktet, så slår man da ikke hovedet af hinanden, men så kan man udveksle meninger og prise Jesus, fordi han er god. Det er så vigtigt, vi har fokus på det ædle og det rene, nemlig Jesus Kristus og det, han har gjort for os. Når vi har fokus på det, wow, hvor kan vi nå mangler og meget, men det er vigtigt, at man netop har et sted, hvor man har sådan: Det her, det er hjem. Det er mit åndelige hjem, det her. Det er her, hvor jeg ikke er bange for at sige tingene uden at blive grint af.

Det er her, hvor jeg kan øve mig i det profetiske. Det er her, hvor jeg kan øve mig i en tungetale, uden at jeg bliver grint af, hvis det er forkert. Det er her, hvor de andre, de hepper på mig og siger: Kom, det er godt gået, kom nu. Det er sådan et fællesskab, vi skal være, hvor vi står og siger: Hey, kom nu, jeg vil gerne bede for dig. Det er et fællesskab, og i bund og grund, så bør der, og det sker også, og det ved jeg, der sker små bønnegryder.

Og jeg ved ikke, om I har set det vidnesbyrd, jeg sendte ud med ham James. Hold da op, det fortæller noget om bønnens kraft i enhed, når man i enhed står sammen i bøn. Hvordan djævlen, han er nødt til at få baghjul, og hvis vi forstod, hvad den… og når vi ved, hvor mange én slår kontra én, når man er 100 sammen. Wow, hvis vi kunne få lov bare en dag at se ind i den åndelige verden. Nå, hvor ville vi have et stærkt fællesskab. Hvor ville vores mund væ…

Hver gang man kom til at overveje at skulle sige noget dårligere om andre, men i stedet for bede for dem. Nej, hvor ville vi, hvis vi kom til at skulle komme med sladder – vi har ikke noget at bruge sladder til. Æd det. Lad det blive dig selv. Hvis det er noget, du synes, der skal ud til andre, så er det måske personen selv, du skal komme til i stedet for.

Det er så vigtigt. Paulus skriver meget apropos om at leve i enighed og vise medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse.

Og det betyder, når nogen taler dårligt om dig: Gud, må du ikke bare velsigne ham derovre fra Bibelen. Han vidste ikke bedre, det gjorde hende der heller ikke, hun vidste heller ikke bedre. Og tilgiv mig, fordi jeg tog det så nært. Vil du bare velsigne de der personer, som har såret mig, og tilgiv mig.

Hjælp mig med, hvad det er, jeg skal arbejde på, for der er en grund til at blive såret, og jeg gider ikke gå og være såret. Så bliver det lige pludselig vendt til en fantastisk god situation i stedet for, at du bliver trykket ned af det. Hvis vi havde et fællesskab, hvor vi kunne finde ud af at gøre sådan – wow.

Og det kommer, men lad være at gå ene gang, medmindre det er en meget, meget kort periode for at trække dig væk og virkelig søge Gud. Men så skal du også love mig, du slukker din telefon. Søg Gud, vær sammen med Helligånden.

Luk