Åbner i en ny fane

Jesus som hoved for legemet

Jesus som hoved for legemet

Jesus som hoved for legemet

Tre citater fra undervisningen d. 2023-04-05

Jesus er hovedet for legemet; vi er lemmerne, der må bevæge os, når Han giver impulsen.

et nytter ikke, at foden vil sin egen vej; hele kroppen skal følge hovedet.

Vær der, hvor Gud har sat dig, og glæd dig over den funktion, du har fået.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen folder billedet ud af Jesus som hoved for legemet og viser, hvordan det hellige fællesskab fungerer, når hver del følger Hans impulser. Der opfordres til at omfavne sin unikke funktion, ære andres gaver og handle i kærlighed. Underordning under Jesus, lydighed i små skridt og renhjertede relationer er nøgler til enhed, frugt og kraft. Fokus er praktisk discipelskab: gå, når Han taler, bring alt i lyset, og lad kærligheden bære tjenesten.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/_ZiGjeerup0

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Jesus som hoved for legemet'

Paulus’ Brev til Kolossenserne 1.12–18
12 Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. 13 Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; 14 i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
15 Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
16 I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
17 Han er forud for alt,
og alt består ved ham.
18 Han er hoved for legemet, kirken. (ĕkklēsia – de helliges fællesskab)
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første.


Paulus’ Brev til Efeserne 4.9–16
9 Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord? 10 Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. 11 Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere 12 for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, 13 indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde. 14 Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje, 15 men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus. 16 Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.


Paulus’ Brev til Kolossenserne 2.16–23
16 Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. 17 Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus. 18 Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, 19 og som ikke holder sig til ham, der er hovedet, og ud fra hvem hele legemet, støttet og sammenholdt af sener og led, vokser Guds vækst.
20 Når I med Kristus er døde fra verdens magter, hvorfor underkaster I jer så påbud, som om I levede i verden: 21 Tag ikke, smag ikke, rør ikke! 22 – alt sammen noget, der skal bruges og forgå – det er kun menneskers påbud og lære. 23 Det går for at være visdom med selvvalgt gudsdyrkelse, falsk ydmyghed og skånselsløshed mod legemet, men det har ikke nogen værdi, det tjener kun til kødelig tilfredsstillelse.


Paulus’ Brev til Romerne 12.3–8
3 I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. 4 For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, 5 således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. 6 Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; 7 den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; 8 den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
9 Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. 10 Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. 11 Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. 12 Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. 13 Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. 14 Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. 15 Glæd jer med de glade, græd med de grædende. 16 Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab.


Paulus’ Brev til Efeserne 5.21–33
21 I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, 22 I hustruer under jeres mænd som under Herren; 23 for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens (ĕkklēsia – de helliges fællesskab) hoved og sit legemes frelser. 24 Ligesom kirken (ĕkklēsia) underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.
25 Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken (ĕkklēsia) og givet sig hen for den 26 for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, 27 for at føre kirken (ĕkklēsia) frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. 28 Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. 29 Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken (ĕkklēsia). 30 For vi er lemmer på hans legeme. 31 Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. 32 Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken (ĕkklēsia). 33 Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand.


Johannes’ Første Brev 4.8
8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Jesus som hoved for legemet'

– Jesus er hovedet for legemet: det hellige fællesskab, ikke en bygning
– Vi er lemmer på samme krop med forskellige gaver, der må samarbejde i kærlighed
– Underordning under Jesus skaber enhed, frugt og retning i tjenesten
– Ægteskabets billede viser, hvordan Kristus og fællesskabet hører sammen
– Lydighed i små skridt bygger tro og erfaring; tillid vokser, når vi handler
– Ingen tjeneste er “lille”: alle funktioner i legemet er vigtige
– Hold hjertet rent: gør op, tilgiv, undgå splid – bring alt i lyset
– Gå efter kærlighed som drivkraft i alt; søg hovedet og bevæg dig i tro

Undervisningen åbner med et stærkt fokus på, hvem Jesus er, og hvad det betyder, at Han er hovedet for legemet – ikke bare en institution eller en bygning, men det hellige fællesskab af troende, som Bibelen kalder “ekklesia”. Der peges på, at når Bibelen taler om kirken, omtales den som et levende legeme, hvor hvert enkelt menneske har sin plads, sin funktion og sin nådegave, og at helheden kun fungerer, når alle dele følger hovedets signaler og arbejder sammen. “Andreas Slot-Henriksen underviser her om”, hvordan Kristus som hoved leder, beskytter og forsyner, og hvordan vores svar er at lytte, underordne os og vandre i kærlighed drevet af Helligånden.

Der tegnes et konkret billede af kroppen: Hovedet (hjernen) sender impulser gennem nerverne, og kroppen reagerer. Sådan ønsker Jesus at lede hver enkelt troende og hele fællesskabet. Når vi handler på Hans impulser – også selv når de er små og enkle – åbner Han døre, skaber frugt og lærer os lydighed. Det er ikke vores egen drivkraft eller plan, der bærer værket; det er hovedets ledelse, der giver retning, timing og kraft. Spørgsmålet stilles lige på: Skal foden vælge selv, eller skal foden lytte til hovedet? Det praktiske svar er, at tro ikke er passiv; tro bevæger sig, når Jesus taler, og lærer undervejs at genkende Hans stemme.

Undervisningen folder nådegaver og tjenester ud fra billedet af legemet: nogle underviser, andre formaner, nogle giver rundhåndet, andre udøver barmhjertighed, andre igen tjener i det praktiske. Pointen er, at ingen kan eller skal alt – men alle kan og skal noget. Der er ikke tale om rang, prestige eller platform; det handler om funktion, trofasthed og kærlighed. Misundelse, sammenligning og egenrådighed gør kroppen halt. I stedet kaldes vi til at ære og støtte hinandens gaver, så hele kroppen bevæger sig koordineret under hovedets ledelse.

Et stærkt spor i undervisningen er billedet af ægteskabet som nøgle til at forstå enhed med Kristus. Ligesom mand og hustru bliver ét, kaldes fællesskabet til at være ét med Jesus: at underordne sig Ham i kærlighed, fordi Han allerede har givet sig fuldt ud for os. Det er ikke et hårdt kontrolforhold, men et kærlighedsforhold, hvor Han bærer ansvaret, renser, nærer og leder. Når der er udfordringer med autoritet på grund af svigt, skuffelser eller uheldige menighedserfaringer, peges der på en mild genopdagelse af Guds Faderhjerte. Han er ikke en hård Herre; Han vil os det godt. Det, der kan føles svært, er ikke Hans kærlighed, men vores motivation og sår – og netop derfor kaldes vi tilbage til kærligheden som drivkraft.

Praktisk udfoldes lydighed i små trin: Når en impuls kommer, så handle. Vent ikke på hele kortet, når Helligånden bare giver næste skridt. Lad foden gå, lad knæet bøje, og lad hoften give efter, så bevægelsen bliver naturlig og rytmisk. En enkelt venlig samtale på gaden kan være netop den opgave, Jesus sender. Én person er værd at opsøge, fordi hver person er uendelig værdifuld for Gud. Det handler ikke om tal og publikum, men om lydighed og kærlighed – midt i hverdagen, i de små ting, hvor Jesus ofte bygger størst trofasthed ind i os.

Der peges ærligt på erfaringer med forbøn for syge: både helbredelser og de gange, hvor intet skete, eller hvor sygdommen kom igen. Svaret er ikke at opgive, men at lære den åndelige kamp at kende – at proklamere, hvad Jesus har gjort, stå fast i tro, og fortsætte i lydighed. Det er hovedet, der handler gennem legemet; vores del er at stille os til rådighed, blive ved med at bede og elske, og blive klogere og fastere, efterhånden som vi går med Ham. Trofasthed i det små baner vej for større betroelser. Funktioner kan skifte med tiden: en sæson som “fod”, en anden som “knæ” eller “nakke”. Det afgørende er villighed, ikke titel eller boks – det er bedre at være “Andreas, Jesu discipel” end at jage en etiket, der ender med at begrænse lydigheden.

Ingen opgave er for lille i Guds rige. Selv “øjenvippen” beskytter synet, så resten af kroppen kan navigere. Den, der laver mad, rengør, byder velkommen eller rækker et glas vand til en discipel, er lige så værdifuld for Gud som den, der står på scenen. I et sundt legeme giver det mening at glæde sig over andres kald, i stedet for at længes bort fra sit eget. Når hver del gør sin gerning i kærlighed, vokser kroppen i styrke, sundhed og rækkevidde.

En vigtig del af legemets sundhed er også relationel hygiejne: at få ting i lyset hurtigt, bede sammen, tale sandt i kærlighed, og ikke lade solen gå ned over vreden. Små misforståelser vokser i mørket, men mister deres kraft i lyset. Derfor opmuntres der til at tage ansvar for forsoning – i menigheden, i små grupper, i familien og i venskaber. Når vi praktiserer tilgivelse og gennemsigtighed, afvæbnes fjendens forsøg på at så splid, og freden vender tilbage.

Til sidst bindes trådene sammen: Lad Jesus være hovedet. Vælg lydighed i kærlighed. Søg små, praktiske skridt, og lad erfaringerne bygge en stærk tillid til Hans trofasthed. Plant dig i det hellige fællesskab, ære hinandens gaver, og vær villig til at bære præcis den funktion, Gud har betroet dig i dag. Så vil livet med Ham blive enkelt, frugtbart og fuldt af nåde, og legemet vil bevæge sig sundt og stærkt – til velsignelse for mange.

Citat fra undervisningen: Lad ham være hovedet, underordne dig, og husk, bliv som et barn indenfor ham. Adlyd din far, så vil livet lykkes for dig.

Relevante søgeord: legemet og hovedet – ekklesia – hellige fællesskab – nådegaver – underordning i kærlighed – lydighed i små skridt – åndelig kamp – helbredelse ved tro – enhed i menigheden – relationel forsoning – tjeneste i hverdagen – Helligånden leder – kærlighed som drivkraft – discipelskab i praksis – Villighed og trofasthed

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Jesus som hoved for legemet’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Jesus som hoved for legemet'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Men jeg vil starte med at læse Paulus’ brev til Kolossenserne kapitel 1, vers 12-18. Der står: Tak med glæde vor Far, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede Søns rige. I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. Han er den usynlige Guds billede, al skabningens førstefødte. I ham blev alting skabt, i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder, ved ham og til ham er alting skabt. Og han er forud for alt, og alt består ved ham. Han er hovedet for læemet, kirken. Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alting skulle være den første.

Jeg vil lige starte med at sige, at det er en supermærkelig sætning. Han er hovedet for læemet, kirken. Og hvis man slår ordet kirke op i det her, og generelt i Det Nye Testamente, hvis I slår ordet kirke op, så betyder det slet ikke kirke. Det er det græske ord, ecclesia, der bliver brugt her, og det betyder de helliges fællesskab. Så det vil sige, han er hovedet for læemet, de helliges fællesskab. Det har ikke noget med en kirkebygning at gøre, det har ikke noget med en speciel kirkeretning at gøre, men det har noget at gøre med de helliges fællesskab.

Og når man er hellig, så er det fordi man er blevet retfærdiggjort inden for Jesus Kristus, fordi man har taget imod Jesus, fordi man har ladet sig forme, man tilhører ham. Så er det, vi bliver set på som hellige, og det er det fællesskab, som han er hovedet for. Men hvad betyder det? Hvad betyder det at være hovedet for læemet? Fordi det er sådan et vidt begreb.

Der står faktisk også meget… sådan her, den forkerte vej, havde jeg sagt. Der står lidt noget andet i Paulus’ brev til Kolossenserne, kapitel 2. Vi prøver lige at læse lidt af det her. Det er fra vers 16. Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbater. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men læemet selv er Kristus. Lad jer ikke… Nej, det er lige meget. Vi behøver ikke læse videre her. Så læemet selv er Kristus.

Før der læst, var hovedet til læemet af Kristus. Hvordan er det, det hænger sammen? Hvis vi kigger på et læeme, hvordan en krop fungerer, så sker det, at hovedet, det er heroppe hjernen sidder, det er heroppe alle nerverne sidder. Nerverne giver i langt, langt de fleste tilfælde impulser ned til rygsøjlen, altså centralnervesystemet. Derfra bliver det faktisk sendt videre ud i kroppen. Det vil sige, det er hjernen heroppe, der fortæller mig, at lige nu skal jeg bevæge min lillefinger.

Vi har enormt mange nerver i vores krop. Vi har enormt mange funktioner. Men det er hovedet, det er hjernen, der fortæller alle funktionerne, hvornår. Noget af det kan være så indgroet, at det bare sker helt på automatik. Hjernen tænker slet ikke over det. Når vi står og laver fagter og alt muligt andet, når vi begynder at gå, vi går bare. Når vi snakker, så er det næsten lige før, at nogle gange så glemmer man at tænke. Man åbner bare munden, og ud kommer det. Men i bund og grund, så er det hele noget, som hjernen heroppe bestemmer. Som vores hoved bestemmer.

Der står, hvis vi kigger på… Hvis vi kigger på Paulus’ brev til Romerne, kapitel 12. Der står der i forhold til læemet fra vers 3 og frem. Læmmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået. Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen. Den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste. Den, der underviser, sin undervisning. Den, der formaner, sin formaning. Den, der giver, skal give rundhåndet.

Den, der er forstander, skal være det med iver. Den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne. Kærligheden skal være oprigtig, afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivende i broderkærlighed. Kappes om at vise hinanden aktelse. Vær ikke tøvende i jeres iver. Vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glad i håbet. Udholdende i trængslen. Vedholdende i bønnen.

Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfri. Velsign dem, der forfølger jer. Velsign og forband ikke. Glæd jer med de glade. Græd med de grædende. Hold sammen i enhed. Streb ikke efter det høje, men hold jer til det lave. Stol ikke på jeres egen klogskab.

Det er meget interessant, fordi her står det her med. Vi skal alle være et lem i Kristus, og hver ser hinandens lemmer. Vi er lemmer på legemet. Vi er nogle af hånd, nogle af fod, nogle af knæ. Legemet kan ikke fungere, hvis ikke vi er en enhed indenfor ham. Hvis ikke vi har fællesskabet. Netop det her fællesskab, Ecclesias, det hellige fællesskab.

Hvis man har et fællesskab, hvor nogen går hen og bliver brødne kar, ikke gider Jesus mere, så er det godt, at man har en fod, men pludselig bliver den halt, og resten af legemet er halt. Derfor er det så vigtigt, at vi indenfor ham bruger ham som hovedet. Derfor står der netop det aller, aller sidste, der stod her. Stol ikke på jeres egen klogskab.

Det vil sige, hvis I forestiller jer, at I har en fod, så nytter det ikke noget, at foden siger, jeg vil gerne derhen, jeg går derhen. Bang, væk var min fod. Men resten af legemet bliver siddende. Det kan ikke lade sig gøre. Man er nødt til, at det hele følger med, og det betyder, at vi er nødt til, at det er Jesus, der giver os instruktionerne. Vi er nødt til, at det er Jesus, der giver os visdommen, og at det er ham, der sender os ud.

Vi er nødt til at tilpasse os hinandens gaver, evner, kvaliteter. Mange har det der, at det bare simpelthen er sådan ud. Det er bare, at det er ham, der kan profetere. Jeg kan ikke noget som helst, at det godt er, at få et billede en gang imellem. Det kan han bare ikke, og jeg er bare misundelig over det. Hvad så, hvis du har fået flere gaver, der var nævnt her? Hvad nu, hvis du har fået en givertjeneste? Der var flere forskellige tjenester, der var nævnt i Bibelen.

Det kan være, at du har fået en besøgsjeneste. Hjælpsomhed. Vær gæstfri stod der. Det kan være, at du er supergæstfri. Men ham, der er profetisk, er måske ikke særlig gæstfri. Det er ikke noget, at vi alle sammen er fødder, hvis ikke der er et ben til at flytte foden. Hvis ikke der er en ryg, der kan holde det hele på plads. Hvis ikke der er arme, der kan bevæge sig.

Og det kan godt være, at vi siger, at det er fint nok, så kan Jesus være hovedet. Men så vil jeg i hvert fald have lov til at være nakken, for så kan jeg bestemme, hvor hovedet kigger hen. Det fungerer ikke. Fordi det er stadigvæk hovedet, der skal fortælle nakken, hvad den skal gøre. Det er hovedet, der skal fortælle, hvor hovedet skal drejes hen. Det sker allesammen heroppe, og det er den visdom, vi får fra ham.

Så i det her er der enormt meget ydmyghed i. Og det, der er meget interessant det her, det er, at netop hvis vi kigger på Det Nye Testamente, så er, jeg har nævnt det rigtig mange gange før, hele Det Nye Testamente er bygget op som et stort bryllup, ligesom brylluppet fra Kana. Jesus han ønsker at være brudgommen, og vi skal være hans brud. Igen og igen og igen så ser vi det i Bibelen. Hvorfor? Fordi han ønsker, at vi skal være ét med ham. Og det er det, med en blive-ægteskabet.

Og hvis vi tager Paulus i hans brev til Efeserne i kapitel fem, der står der: I skal underordne jer hinanden i ærefrygt for Kristus. I hustruer under jeres mænd, som under Herren, for en mand er hustruens hoved, ligesom Kristus er Ecclesia, kirkens, altså det helhedsfællesskabs hoved, og sit legemes frelser. Ligesom kirken, igen Ecclesia, underordner sig Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket Ecclesia, og givet sig hen for den, for at hellige sig ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre Ecclesia frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske jeres hustruer, som jeres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med Ecclesia, det hellige fællesskab. For vi er lemmer på hans legeme.

Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed. Jeg sigter til Kristus og Ecclesia, det hellige fællesskab, men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustruer som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand.

Og så kan man sidde og tænke, hvorfor læser du det her, det er jo bare ægteskab, og du synes ikke, det er det, vi har med at gøre nu? Jo, det er det. Fordi når vi kommer til tro på Jesus, så er det det ægteskab, han ønsker. Det er det ægteskab, at vi underordner os ham, og vi lader ham være hovedet.

I stedet for at være den her sure, undskyld, jeg håber ikke, jeg fornærmer nogen, den her sure teenager, jeg er vel selv, jeg har selv taget min beslutning, så jeg gør det bare uanset hvad. Hvis vi gør det, så får vi ikke Guds velsignelse. Der står så mange gange, hvordan et barn skal underordne sig sin forælder, hvordan en hustru skal underordne sig sin mand, hvordan manden skal underordne sig Jesus, ligesom Jesus gav sig hen for det hellige fællesskab.

Og når vi forstår betydningen af, hvad han gjorde for os, når vi forstår betydningen af, hvad det betyder, at han er legemet, så betyder det, at han er den, der ønsker at tage ansvaret ind i vores liv, han er den, der ønsker at tage beslutningerne, hvis vi kommer til ham, han er den, der ønsker at gå hele vejen, hvis bare vi kommer til ham. Han ønsker ikke, at du selv skal sige okay, vi går ja, men han ønsker samarbejdet. Han ønsker samarbejdet mellem de forskellige lemmer.

Og det kan godt være rigtig, rigtig svært nogle gange at underordne sig. Det kan være rigtig svært, hvis man har problemer med autoriteter. Det kan være, at man har oplevet svigt. Det kan være, at man har oplevet forlis, i menigheder eller et eller andet. Hvor man bare har sådan, at jeg skal i hvert fald ikke underordne mig nogen som helst, fordi det gør jeg bare ikke. Tror mig, sådan er der virkelig, virkelig mange, der har det.

Ja, right, jeg har bare prøvet at bede for så mange, jeg har bare aldrig nogensinde set nogle mirakler, hvorfor skulle jeg underordne mig nogen, som ikke gør det, de lover. Der kan være så mange årsager til, at man ikke har lyst til at underordne sig. Men jeg lover dig, at hvis du underordner dig til lige præcis den legemsdel på legemet, som Gud har valgt dig til at være, og siger okay, wow, jeg er en lille tå, og jeg er bare superglad for at være en lille tå. Jeg er fantastisk glad for at være en lille tå.

Wow, for det betyder, at jeg er en del af en fod, og foden kan gå, fordi der er et ben, og benet kan bevæge sig, fordi der er et knæ, der er et led, og leddet kan bevæge sig, fordi der sidder en hofte, som sidder fast på. En krop fungerer ikke, hvis vi ikke samarbejder. Det nytter ikke noget, at jeg går ud og vælter gader og stræder og alt muligt andet, og whatever, ser 300 mennesker blive frelst i løbet af en eftermiddag, eller i hvert fald kommer til tro på en eftermiddag. Hvis ikke der er en flok i læmet, der tager fra og hjælper.

Hvis ikke vi kan stå sammen. Hvis ikke vi kan bede for hinanden. Hvis ikke vi kan, når tingene bliver svære, komme til hinanden og sige, hey, jeg har brug for at vi lige beder sammen. Jeg har brug for, at vi sammen lige søger hovedet. Og det er rigtig svært for mange at underordne sig Gud som en autoritet. Det er rigtig svært, det her med, at Gud er en far. Og hvad er det nu det der med at adlyde sin forælder? For så får I et langt og godt liv.

Gud er vores far. Han ønsker ikke at være et strengt hoved, men han ønsker faktisk virkelig og vil sin. Så det er slet ikke så svært endda. Det er faktisk enormt simpelt og enormt nemt, når du kommer til stykket. Det der kan være svært, det er motivation. Fordi hvorfor er det vi skal, at Gud gør de her ting? Hvorfor er det, vi skal være fod? Hvorfor er det, vi skal være knæ? Det skal vi gøre i kærlighed.

Alt hvad du gør her i livet, det skal være motiveret af Guds kærlighed. Både fordi han elsker dig, men fordi han ønsker, at den kærlighed han har til dig, skal virkelig svømme over til andre mennesker. Og den kærlighed, den kan ikke svømme over til andre mennesker, hvis ikke du er villig til at flytte dig. Hvis ikke du er villig til at bevæge dig. Fordi en fod får ikke at vide, hvor den skal hen. Den får bare en impuls. Den får den her. Hov, jeg fik vist noget at vide her, jeg er nødt til at flytte mig.

Foden spørger ikke, hvor skal jeg nu gå hen? Skal jeg til højre? Skal jeg til venstre? Hvad skal jeg? Skal jeg stoppe? Nej, den gør bare lige præcis det, den får besked på. Det er faktisk det, Jesus han ønsker ind i vores liv. Det er, at vi ikke hver eneste gang, nu vil jeg godt vide næste skridt her. Jeg har simpelthen brug for at vide næste skridt, ellers kan mit liv simpelthen ikke fungere, hvis ikke jeg får næste skridt. Jeg synes simpelthen ikke, jeg har hørt noget af det i går, og helt galt for mig, hvis ikke jeg hører noget snart.

Ej, hvor er der mange, der har det sådan. Og nej, hvor har jeg også været der selv mange gange. Men så snart du lige får den der intuition om et eller andet, så prøv at handle på den. Og så kan du se, at fod, der får navimpulsen fra hjernen, fra hovedet, prøv at gå. Jeg lover dig for, at der bliver lukket døre op. Og hvis du synes, det er svært, så prøv lige at sige, hey knæ, kunne vi ikke lave en aftale? Du bukker dig, når jeg skal flytte mig, sådan at vi faktisk kan få benene til at gå.

Og hey, fod over på den anden side, kan vi ikke godt aftale, at når vi har taget et skridt herover til højre, så prøver du at flytte dig over til venstre. Fordi så kan vi hjælpe hinanden, så vil vi gå to og to. Så har vi et sæt fødder, der hjælper hinanden, fordi én fod den hopper ret dumt, og vi kommer ikke rigtig hurtigt frem. Du kan ikke bevæge dig, hvis du kun er en tommetot. Det er supersvært. Og hvis man virkelig prøver at dykke ned i det her med en krop og kroppens funktioner, hvor vildt det er at samarbejde i det. Høj for har vi mig, der lærer. Selv sådan en fantastisk flok af mennesker, der sidder her.

Jeg har hørt om mange intriger blandt folk. Jeg kan ikke tilgive for det, der skete der, det er jeg bare sur over nu. Jeg har hørt alt for mange. Hvorfor? Fordi der er for meget af os, og for lidt af hovedet. Der er alt for meget os, alt for meget selvbestemmelse.

Jeg er godt nok ked af det nu, den her fod, fordi jeg troede, den skulle til højre, og jeg fik at vide, den skulle til venstre. Så hvad? Hovedet ved, hvad der er bedst. Hovedet skal nok passe på. Hovedet skal nok sørge for både at give dig strømper på og sko på, så der ikke sker noget. For du får Guds fulde rustning på, når du går. Du behøver ikke være bange for, at tingene går galt, når du har tillid til, at hovedet har styr på det. Han har styr på det.

Men tit, så er der, hvor det går galt, det er tilliden. Hvordan får vi mere tillid? Det gør vi, når vi får flere oplevelser af, at han er trofast. Hvordan får vi flere oplevelser? Det gør vi ved at bevæge os. Hvordan kan jeg bevæge mig, når jeg ikke har tillid? Tag et valg. Tag et valg om at adlyde. Og stille og roligt vil du se, hvordan du bliver brugt mere og mere.

Du vil se, hvordan, når du er villig, Gud sender mennesker på din vej. Lige som nu, vi hørte, at der ikke var særlig mange i Skive, vi kunne bede for, at vi skulle tage en anden by. Jeg har stået på Vejlegade klokken møg om aftenen og tænkt, der er kun tre mennesker herinde, jeg tager derhjemme igen. Men hvorfor ikke bare snakke med de tre mennesker, der var? Hvorfor skal jeg sætte en begrænsning på, hvor mange mennesker der skal være? Er tre ikke nok? Er ét menneske ikke nok?

Men det bliver så menneskeligt, at det igen bliver mig som fod, der kommer til at tage beslutningen. I stedet for at sige, okay, jeg er sendt for ét menneske, det menneske. Jesus, han døde for dig. Havde du været den eneste, der havde været på jorden, så var han død for din skyld. Så vild er han.

Så når du går ud, så lad være med at tænke på, om der er for mange eller for få, eller, ah, der er godt nok mange her, hvis jeg stopper ham derhenne og begynder at snakke med ham, alle de der år, så kan jeg jo høre, hvad vi snakker om, det går nok flot. Ej, hvor er det pinligt, hva? So what? Det er jo ikke pinligt. Det er pinligt, fordi du gør det pinligt.

Men hovedet heroppe tænker, yes, nu flyver der fødder, der sætter hen, og den anden fod hjælper til. Nej, her knæet bevæger sig. Uh, og hoften, og nej, hvor går det godt. Og Gud smiler, når vi kan finde ud af samarbejdet. Og Gud smiler, når vi kan sammenligne de forskellige tjenester.

Sådan et sted som her, det kan godt være, vi er en masse, der bygger og skruer troldtektplader op og alt muligt. Vi kunne da ikke fungere, hvis ikke der var nogen, der gad at hjælpe os med maden, eller for eksempel at gøre rent, eller der er så mange andre funktioner, som folk ikke ser bag facaden. Men det er mindst lige så værdifuldt.

Og derfor står der i Guds ord, hvis bare du giver én et glas vand, fordi det er én, der tilhører Jesus, så får du samme løn som den discipel. Sådan er Gud. Det er så vildt. Man behøver ikke at… Jamen, jeg kan ikke finde ud af jer. Kom nu. Vær nu der, hvor Gud har sat dig. Han har sat dig, fordi der er brug for dig der.

Og hver ting har sin tid. Det kan være, han en periode siger, jeg vil gerne have, du er fod, for jeg vil gerne have, du skal lære, hvordan du bevæger tæerne dernede. Det kan også være, han siger, jeg vil gerne have, du er knæ. Det kan også være, han en dag siger, jeg vil faktisk gerne have, at du i dag er min nakke. Vil du være nakke? Ej, det kan jeg ikke. Ej, det magter jeg simpelthen ikke. Ej, det kan jeg ikke. Kom nu.

Hvis han beder dig om det, så kan du godt. For alt formår jeg i ham, som giver mig kraft og styrke. Jeg tror, det er, at det fik det virkelig også fast på en eller anden funktion i legemet. Jeg kan huske så tydeligt, da vi skulle til Afrika første gang, så skulle de have lavet sådan nogle plakater, og så siger han til mig, ham vi skal ned til: Hvad er du? Er du apostel? Er du profet? Er du evangelist? Hvad er du? Jeg siger, jeg er discipel af Jesus, jeg elsker ham. Hvad er du? Er du præst? Nej, det har jeg ikke. Jeg er bare en, der elsker Jesus. Jeg er en Jesu discipel. Ja, hvad skal vi skrive på plakaten? Bare skrive, jeg hedder Andreas.

Fordi jeg er den, Gud har skabt mig til at være. Hvis jeg sætter et prædikat på mig selv, så bliver jeg puttet ind i en boks. Jeg gider ikke være i en boks. Jeg vil være der, hvor Gud sætter mig til at være. Jeg vil være den funktion af legemet, som Gud vælger, jeg skal være. Han låser dig ikke fast. Han ønsker, at du skal vokse i opgaverne. Når vi er tro i det mindre, så vil han give dig et større ansvar. Vi er nødt til at være tro i det små først. Så skal jeg love for, at han kommer til at sende dig ud i nogle større opgaver. Nogle gange tænker man, wow, okay, godt så.

Når jeg så tydeligt husker, at jeg var ude og skulle bede for en, der havde cancer. Nej, for jeg følte mig lille. En brækket lille tå, det kunne jeg forholde mig til. Eller gik dine tommelfinger, det kunne jeg forholde mig til. Men cancer. Op i mit hoved, der blev det bare… Jeg kunne slet ikke lige være i det. Men Guds sind. Og jeg skulle bede for rigtig mange med cancer. Og jeg har også oplevet, at jeg har bedt for mennesker, hvor der ikke skete noget. Og kort efter så var der begravelser. Jeg tænkte, hvorfor Gud, hvad er det her for noget?

Så kunne jeg sagtens have været den, som havde sagt, okay, der røg mine nådegaver. Gud kunne ikke bruge mig mere. Jeg må hellere stoppe med det her. Jeg har oplevet at bede for mennesker, og pludselig så kom sygdommen tilbage efter 14 dage. Jeg var lige ved at stoppe med det på et tidspunkt, når jeg bad for folk. For jeg fattede ikke, hvorfor det kom tilbage. Jeg forstod ikke, at det var en åndelig kamp. Der var ikke nogen, der lærte mig det. Der var ikke nogen, der lærte mig, hvordan man holder det væk ved at proklamere, hvad Jesus har gjort. Så har djævelen nødt til at gå. Jeg anede det ikke. Fordi jeg var helt ny.

Men Gud, han blev ved. Bed for ham, bed for hende, bed for ham. Wow, ja. Jeg har også sendt jer til terminalpatienter, der er blevet fuldstændig helbredt. Folk, som havde ganske, ganske få måneder at leve i. Fuldstændig gennemædt af cancer. Men Gud, helbred. Når han kalder dig, der hvor det virkelig kan være svært, hvor du tænker, at du skal præstere, så husk, du er bare et lem på legemet. Det er ham, der gør det igennem dig, men han kræver lydighed i legemsdelen.

Så lad være og brok dig over, om du er en lille tå eller et knæ eller en øjenvip. Det er ikke så vigtigt. Det, der er vigtigt, er, at du stiller dig selv til rådighed for ham i den tjeneste, som han har sat dig til at være. Prøv at tænk sig at være en øjenvip. Så er du med til at gøre, at der ikke kommer skidt i øjnene. Det vil sige, at du er med til, at hovedet kan se. Hver lille del på kroppen er så unik og så fantastisk.

Ja, men jeg ville meget hellere være en hånd, for den kan meget mere. Ja, right. Hvor fedt er det at være en hånd, hvis den ikke kan se, hvor den skal lægges hen. Hver ting er så betydningsfuld. Det gælder også ind i dit liv. Så når Gud han har sat dig en opgave, lad nu være med at kigge på din nabo.

Lad nu være med at kigge på den der kæmpe afrikanske, whatever, evangelist, som bare kan det hele. Du ved ikke engang, hvad der sker bag ved facaden, om det bare er et stort show, han har sagt. Om han virkelig er ægte. Nej, glæd dig af ham og bed ham om at sætte en ny opgave på din vej. Hver lyd i, hver ville. Spis Bibelen. Spis det, der står i den. Hver det, der står i den. Så får du virkelig, virkelig, virkelig lov til at opleve en helt ny funktion.

Hvis vi alle sammen gør det i indbyrdeskærlighed og hjælper hinanden. Det var det, Bibelen har gjort. Hvis vi tager den første kirke, altså det første kristne fællesskab, der var, Ecclesias. Jeg tror, rigtig mange i dag ville tænke, at det der er en sekt. Det er total en sekt. De lever bare total sammen, og de har én stor bunke penge, og de deler ud, og de sælger alt, hvad de ejer har. Det går nok helt vildt af. Det skal jeg godt nok aldrig prøve. Men det var faktisk sådan, de levede. Fordi de var et fællesskab. De vidste, at de var én krop. De kunne ikke gøre noget uden hinanden. Men sammen, der stod de så stærkt inden for Guds rige.

Derfor er det også vigtigt, at der ikke kommer splid, kiv, bitterhed. Der ikke kommer en masse uforløst, man ikke får gjort op. Vi har alle sammen et ansvar om at få gjort op. Har man noget mod én, så gå til personen og sige, ved du hvad? Undskyld. Sådan og sådan og sådan. Eller jeg bliver ked af det, når du siger sådan og sådan, fordi det gør noget ved mig. Vi har alle sammen et ansvar, så vi kan stå sammen, i stedet for at lade djævlen så rigtig dumme løgner og splid ind i.

Men det behøver ikke bare at være et fællesskab. Det kan også være en lille bitte familie. Eller det kan være blandt, hvis du har én bønnemakker eller én, du virkelig er tæt på i troen. Øj, hvor kan satan så splid? Så husk på, at lad ikke solen gå ned over din vrede. Hvis du går med en frustration, så læg den frem. Vær ærlig. Jeg går faktisk og spekulerer på sådan og sådan, og det kan godt være, at det er bare mig, men jeg har bare lige brug for at lufte. Jeg har bare lige brug for at lufte. Kan vi lige snakke om det her?

Og det er bare så forløsende, fordi alt det, der er i mørket, det kan bare få lov til at vokse. Jeg ved ikke, om I nogensinde har prøvet det her med at putte karse ned i noget helt, helt mørke. Det er vokset helt vildt ned i under, fordi det vil op til lyset. Kæmpe, kæmpe lange hvide stængler, fordi det vil op. Det er helt vildt. Men hvad sker der, når det kommer frem i lyset? Så får det helt normal vækst igen. Så får folk ikke bare få tingene frem i lyset med det samme. Så det ikke bliver sådan noget mærkeligt underligt noget. Får det frem i lyset, så mister det dens kraft.

Og så gå i kærlighed til hinanden, og få dem du går ud og når sammen med Jesus. Lad ham være hovedet, underordne dig, og husk, bliv som et barn indenfor ham. Adlyd din far, så vil livet lykkes for dig.

Luk