Åbner i en ny fane

Byg dit hus på klippen!

Byg dit hus på klippen!

Byg dit hus på klippen!

Tre citater fra undervisningen d. 17 apr, 2024

Hvis ikke fundamentet er stabilt, styrter hele huset sammen, uanset hvor smukt det er.

Bekymringer skal lægges ved Jesus, ikke bæres alene.

Gud elsker at være med dig, men Han venter på, du slipper din egen kontrol.

Kort beskrivelse af undervisningen

Denne undervisning sætter fokus på vigtigheden af at bygge livets fundament på Jesus som klippen og handler om, hvordan modstand og prøvelser kun kan overvindes, hvis livet er forankret i Guds ord og ikke bare religiøse traditioner. Der opfordres til at bygge et liv, hvor både handling og relation følges ad, og til at slippe bekymringer og kontrollen over til Gud, som vil bære igennem stormene. Fællesskab og opbygning af hinanden nævnes som nøglen til et stærkt hus, mens frygt og egoisme betegnes som forhindringer for det liv, Gud ønsker at give. Undervisningen fremhæver, at Guds kærlighed og barnlig tillid danner ramme om et liv i frihed, styrke og udrustning til tjeneste for andre.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/cC3lnPNRzew

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Byg dit hus på klippen!'

Matthæusevangeliet 7.24–27 (Danish CLV):
24 Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen.* 25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. 26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. 27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«


Jakobs Brev 1.2–8
2 Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; 3 I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. 4 Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. 5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. 6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. 7 Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, 8 tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.


Peters Første Brev 1.6–9
6 Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, 7 for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. 8 Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, 9 når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.


Lukasevangeliet 6.46–49 (Danish CLV):
46 Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? 47 Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: 48 Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. 49 Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.«


Matthæusevangeliet 7.21–23 (Danish CLV):
21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.* 22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? 23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!


Matthæusevangeliet 16.15–20 (Danish CLV):
15 Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« 16 Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.«* 17 Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.* 18 Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. 19 Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«* 20 Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.*


Paulus’ Første Brev til Korintherne 10.1–13 (Danish CLV):
Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet* 2 og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet 3 og spiste alle den samme åndelige mad* 4 og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus –* 5 og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen.* 6 Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det.* 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere, sådan som nogle af dem blev det – som der står skrevet: »Folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.«* 8 Lad os heller ikke bedrive utugt, sådan som nogle af dem gjorde det, og på én dag blev der dræbt treogtyve tusind.* 9 Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger.* 10 Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen.* 11 Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.* 12 Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder.* 13 De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.*

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Byg dit hus på klippen!'

Andreas Slot-Henriksen forklarer om, hvordan man bygger sit hus på klippen, og hvorfor det er grundlaget for et liv i styrke og stabilitet. Undervisningen starter med at fremhæve de klare ord fra Jesus, hvor Han siger, at enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Der sættes fokus på identifikationen med klippen som Jesus, og pointeres, at det ikke er nok bare at høre og forstå; det er handlingen, der afgør, om huset står fast, når stormene rammer. Det betonede tema er, at modstand kommer til alle, både de vise og de tåbelige, men reaktionen og fundamentet skaber forskellen: Klippen giver sikkerhed. Her bliver billedet af regn, storm og floder, der rammer huset, brugt til at tale om livets prøvelser, som alle må igennem, uanset tro. Alligevel er forskellen markant, når man bygger på klippen – for man står ikke alene, men har noget at holde fast i.

Gennemgående tales der om, hvordan Gud både tester og udvikler den troendes udholdenhed gennem prøvelser, men også hvordan Satan arbejder for at slække troen. Den retoriske pointe er, at Gud ønsker at se, om man holder fast, når det bliver svært, og om man opgiver eller insisterer på at stå fast ved den tro, man har modtaget. En reference fra Jakobs brev bruges til at vise, at prøvelser skaber udholdenhed, og at udholdenheden gør troen fuldendt. Her opfordres til at bede om visdom og holde troen uden at tvivle – for tvivl driver som en bølge og gør mennesket ustadigt. En refleksion åbner for, hvor vigtigt det stabile fundament er, uanset om troen føles stærk eller svag, og at man skal tænke over, hvordan selve huset bygges ovenpå dette fundament, ikke bare om fundamentet findes.

Undervisningen trækker paralleller mellem den kristnes livsbyggeri og forskellige typer huse – hytter, mobile homes, rækkehuse, slotte og lejlighedskomplekser. Her spørges, om huset bygges som et fængsel, hvor ens egne planer og ego holder én tilbage, eller om der bygges et sted, hvor andre kan komme ind og vække fællesskab. Det understreges, at mange ender med at bygge fængsler for sig selv, hvis ikke de lader Gud lede processen og inviterer andre ind. Perfektion og detaljernes Gud fremhæves, idet Gud ønsker, at alle aspekter af det liv, man bygger, skal være gennemtænkte og nådefulde; gamle eksempler som templet og Noahs ark bruges til at vise, hvordan selv detaljer har stor betydning i Guds plan.

Direkte opfordres der til at reflektere over, hvordan ens hus er bygget – om der er plads til vinduer og fællesskab, og om alle trammerne er fjernet, så Gud kan komme helt ind. Der argumenteres for, at byggeriet ikke sker over få dage, men er en lang proces, hvor gejst og motivation bedst holdes oppe gennem fællesskab, ikke ensomhed. En opmuntring gives til at tage samtalen med Gud og spørge, hvordan huset egentlig ser ud, og hvor der er brug for justering. Undervisningen taler ind i den virkelighed, hvor mange bygger på noget, de har lært i kirken eller på YouTube, men hvor det afgørende er at læse og handle på Guds ord, ikke tradition eller menneskelig visdom. Et rent fundament kræver, at alt overflødigt og menneskeskabt fis fjernes; der må lægges vægt på det ord, Gud har givet, og på evnen til at handle.

En væsentlig pointe uddybes om, at det ikke er handlingen alene, der gør huset stærkt. Det handler om at kombinere relationen med Gud med praktisk, levende trosliv, hvor ord og handling følges ad. Lukas-evangeliets version af husbyggeriet fremhæves: Den, der kun hører og ikke handler, bygger uden sokkel og grund, og huset falder. Man må grave dybt og få alt det, der ikke hører til, væk, før man bygger. Det gælder også religion og tradition, som ofte forvansker det, Gud har talt.

Undervisningen går videre med at trække en parallel til Peter, hvor Jesus bruger navnet Petrus, som betyder ‘klippestykke’, og understreger, at kirken ikke bygges på én person, men på åbenbaringen af, at Han er Kristus, og på fællesskabet af levende stene. Her gælder det, at jo flere der bygger sammen, jo stærkere bliver muren og huset, og Gud får større mulighed for at gøre noget betydningsfuldt. Paulus’ reference til Israels folk, der drikker af den åndelige klippe i ørkenen, bringes ind som billede på, at Jesus følger med og giver levende vand, uanset hvor man er i livet. Det er klippen under fundamentet, der sikrer stabilitet – men det er op til én selv, hvordan fundamentet bygges og udvikles.

Det peges på vigtigheden af at stå sammen i troen og bygge hinanden op i fællesskab, og at det ikke nytter at lade frygten eller verden sætte begrænsninger. Kristne skal spejle Guds kærlighed og være vidnesbyrd for hinanden, ikke bygge fængsler eller isolere sig. Bekymringer og byrder skal lægges ved Jesus – Hans kerneopfordring er at lade Gud tage sig af kampene og acceptere, at Han vil bære os gennem prøvelser. Undervisningen fremhæver, at Gud elsker fællesskab med den enkelte, og Han venter på, at man selv slipper kontrollen og giver Ham plads til at bære byrderne.

Der konkluderes, at livets storme former os og sliber stenene til. Det har ingen betydning, hvor hård processen føles, hvis man lader Gud tage over. Bekymringer og arbejdsiver skal ikke tynge, for Gud ønsker tillid og hvile, ikke præstation. Naivitet og barnlig tillid til Gud hyldes, og det konstateres, at frygt og menneskelig visdom ofte begrænser oplevelsen af Guds fulde pakke. Når man frigør sig fra alt det, verden har lagt på én, åbner Gud for sejrrigt liv. Særligt opfordres der til at slippe fængslet og begynde at flytte sig, at gribe det slot, Gud har forberedt – og ikke bare sidde passivt, men bygge stort og åbent til fællesskab, hvor livet virkelig får betydning og glans gennem tjeneste og kærlighed til andre.

Citat fra undervisningen: “Det er ikke nok at bygge et hus, hvis ikke du tager tid til at sikre, at fundamentet er rent og stærkt – for kun sådan står du, når det virkelig gælder.“

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Byg dit hus på klippen!’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Byg dit hus på klippen!'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Byg dit hus på klippen. Det er faktisk noget af det aller, allerbedste, vi kan gøre. Og Jesus han… Jeg er simpelthen nødt til at læse de fantastiske, dejlige ord, han siger fra Matthæus 7, 24 til 27. Jesus han siger: “Derfor, enhver som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene slog og ramte det hus, men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men hver som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene slog og slog ind imod det hus, og det faldt, og dets fald var stort.”

Det kommer nok ikke bag på nogen, at det er Jesus, der er klippen. Det kommer nok ikke bag på nogen, at når vi er forankret i ham, når vi har vores hus plantet på ham, når vi bliver som ham, lytter til ham, følger hans ord, jamen, det er der, vi er på klippen. Stormene suste og slog imod det hus, og det faldt, og dets fald var stort. Der står ved begge huse, at stormene kommer, floderne steg. Der står ved begge huse, at der kommer modstand, og det er ikke bare små modstande, dem her, det er voldsomme modstande.

Det er virkelig, virkelig noget, der siger spar to. Hvis et hus kan vælte, så er der altså ikke en lille bitte regnskylle, der kommer, men det er massive vandmasser, der skyller det her hus afsted, og det vælter. Så Jesus han siger indirekte, at vi vil opleve modgang. Vi vil opleve prøvelser, vi vil opleve kampe i vores liv. Det at blive troende og tænke: “Wow, nu tror jeg på Jesus, livet det bliver så let, det er bare uh,” det gør det også, men det er på en helt, helt anden måde.

Forskellen er, at vi ikke er alene. Forskellen er, at når vi er forankret i Guds ord, så har vi noget at holde fast i. Men til gengæld så er der også rigtig, rigtig mange, der oplever, at når først vi tror på Jesus og tager imod ham, så begynder stormene for alvor at rejse sig, og det gør de af flere årsager. For det første ønsker Gud at afprøve os. Han ønsker at finde ud af: “Det her menneske, holder det fast, holder det ved, når stormen kommer, når modgangen kommer, vil det her menneske holde fast i mig, eller mister det troen?” Det er den ene side af det.

Den anden side er, at Satan står som en brølende løve og ønsker, at du skal falde fra din tro. Så ja, Gud kan sagtens sende dig ind i nogle prøvelser, men jeg skal love dig for, at Satan også kan kaste dig ind i den rygende ild. Spørgsmålet er bare, når du er inde i ilden, hvad sker der så? Brænder du op, fordi du bliver bange, eller oplever du, at der er en ekstra person sammen med dig inde i ovnen, som tager dig i hånden, som lægger sin kappe rundt om dig, og som beskytter dig?

Jakob han skriver: “Mine brødre…” Det er Jakobs Brev 1, vers 2 til 8: “Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags. I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed, og udholdenheden skal føre til et fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den fra Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, så vil han få den. Men han skal bede i tro uden at tvivle, for den der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet er det og ustadigt i sine fær.”

Det kan godt være, at vi som troende ved, at vi skal bygge på klippen. Vi ved, at vi skal have et fundament, og det er godt. Og det kan godt være, at vi har en tro, som virkelig vil noget, en tro som virkelig holder fast i Jesus, men det med at

Have et fundament. Ja, det er det allervigtigste, fordi hvis fundamentet ikke står der, så er det rigtig skidt at have et hus. Men jeg vil i stedet for sige: Hvordan har du tænkt dig at bygge dit hus ovenpå fundamentet? Fordi det er fint nok at have et fundament. Det er fint nok. Vi har fået en støbetilladelse, han har sagt – det har vi så ikke, men det er fint nok. Vi må gå i gang med at støbe fundament til vores maskinhus. Wow.

Men hvordan bygger vi det, der er ovenpå? Hvordan bygger du dit hus? Bygger du en lille hytte, hvor du tænker, vi skal ikke være så prangende, det er bare mig, jeg skal bare lige have plads til det her? Eller er du endnu mere spartansk og tænker: Ej, jeg skal bare have et lille mobile home på bare 15 kvadratmeter og hjul, og så kan jeg altid flytte. Så er det fint, og så har du det godt.

Eller bygger du et rækkehus, hvor du faktisk indirekte bliver afhængig af din nabo, som ikke gider at have nyt tag, når det regner, og du kommer op og slås? Parcelhus, hvor du selv bestemmer: Det skal være de der mursten, og der findes rigtig mange mursten, vil jeg gerne sige. Det skal være den der farve tag, det skal være de her sternbrædder eller murkroner. Sims eller hvad vælger du? Hvordan skal dit hus se ud?

Eller er du der, hvor du tænker: Jeg skal da have et slot! Jeg skal da have det vildeste slot. Det er lige mig. Jeg kan simpelthen mærke, at jeg vokser, hvis jeg får et slot. Jeg kan sådan se mig selv være i det der slot. Åh, det. Eller bygger du sådan et kæmpestort lejlighedskompleks, hvor der bare er plads til mængder af andre mennesker?

Hvordan bygger du dit hus? Hvis du skal prøve over for dig selv at sætte ord på, hvordan du har bygget dit hus, hvordan vil du så definere det? Er der plads til andre? Går du op i detaljerne? Har du bygget det, ligesom Gud han sagde, templet skulle bygges? Åh, han gik op i detaljer. Jeg skal hilse jer og sige, at Gud han er en detaljernes Gud. Hvis I læser om, hvordan Noas ark skulle bygges, pagtens ark, templet – altså, der var side på side på side med nøje beskrivelse af, hvordan det skal bygges.

Der er ikke noget, der er overladt til tilfældighederne. Der er ikke noget, der er overladt til en eller anden lille jernklorid. Et fængsel med tremmer i, hvor du egentlig godt ved, at dit fundament, det er egentlig bygget på Gud, det er bygget på Jesus, men det er som om, du står bag tremmer og rusker. Det er som om, du ikke helt kan komme ud. Rigtig, rigtig mange har faktisk bygget deres hus som et fængsel. Rigtig, rigtig mange ender – de starter godt, de har branden, de vil bygge det her hus, som Gud har kaldet dem til, men de ender med at bygge et fængsel.

Og det er fordi, at ens egne planer og ens ego kommer til at fylde så meget, at man bliver fanget af det og kan ikke bryde ud i det, Gud faktisk har til os. Så når vi bygger vores hus hver især, så er vi nødt til at bygge, som Gud vil have, med perfektion. Vi er nødt til at bygge, så andre faktisk også kan få lov til at komme og hjælpe. Fordi hvis man ene mand skal bygge et hus, så går det meget, meget langsomt, men hvis man er et helt hold, der kan bygge, så går det faktisk noget hurtigere.

Så kan man bevare gejsten, man kan bevare glæden, man kan bevare initiativet. Altså bare se herude – jeg elsker at bygge sammen med andre, fordi så har jeg nogen, jeg kan drille. Ej, det er super fedt, fordi ens motivation er bare en anden, når man ikke laver solo, og sandsynligheden for, at man dykker ned i det der fængsel, man ender med at få bygget, er ikke så stor, når man ikke går selv. Så jeg vil sige, den ene ting er: Hvordan ser du dit eget hus? Men når nu…

Du kommer hjem, så vil jeg prøve at anbefale dig, når du bruger tid med Jesus. Så prøv engang at stille ham spørgsmålet og sige: Gud, hvordan er det hus egentlig, jeg har bygget? Hvad er det for et hus, jeg har bygget? Hvor mange vinduer er der? Har jeg overhovedet husket vinduerne, eller er der kun et lille bitte kighul, så jeg kan kigge ud, men lader jeg også dig kigge ind? Har jeg fået fjernet alle tremmerne? Er jeg begyndt at kæle for detaljer?

Ja, et hus bliver ikke bygget op i løbet af fem dage. Et hus bliver ikke bygget op i løbet af to uger. Vi har været i gang på det her i snart to år. Vi er ikke halvvejs. Der er rigtig lang vej nu, rigtig lang vej nu, men det gør ikke noget, fordi når vi ved, at vi bygger på fundamentet, som er Guds ord, så får vi lov til at opleve hans godhed midt i det hele.

Jesus, han siger klokkeklart, at den der hører på ordet og handler efter det, er som ham, der byggede på klippen. Hører vi ordet? Hører vi kun ordet? Er vi de der YouTubere, der bare skal høre så meget undervisning, bare fylde os op? Vi hører, og vi hører, og vi hører. Men handler vi også på det? Fordi at høre uden at handle, det er ikke noget værd. Det er heller ikke noget værd at handle, hvis ikke du virkelig har en relation og lever ret ind for Gud.

Det er en kombination, og det er det, der giver klippen. Det er også derfor, Jesus han siger faktisk klokkeklart i Lukas 6,46: Hvorfor siger I Herre, Herre til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem, hvem han ligner, det vil jeg vise jer. Og så kommer den lidt i en anden version, det her fra Lukasevangeliet: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind mod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede ind i det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.

Jeg elsker det her med, han gravede dybt ned. Da du begyndte at bygge dit hus, fik du så fjernet alt det skidt og skrammel, der lå ovenpå fundamentet, oven på soklerne? Fik du bygget alt det? Problemet er, hvis man bygger et hus, hvis vi skal begynde at bygge heroppe, bare begynder at bygge direkte på jorden, så ville det falde sammen. Vi er nødt til at lave et stabilt fundament. Vi er nødt til at sørge for, at der ikke ligger alle mulige ting, som ikke skal være der, fordi så revner gulvet, eller også så sker der alle mulige andre ting. Tingene er nødt til at være i orden.

Det kan godt være, du tror, du bygger på Jesus, men hvad skete der med religionen, der kom ind? Hvad skete der med “jeg hørte engang”, der kom ind? Har du fået luset alle de ting ud, så du bygger på et rent ord fra Gud, så du bygger på hans ord og ikke på menneskers ord? Ligesom jødedommen, jøderne startede virkelig godt. Det gik så godt, da de blev udvalgt af Gud, og ej mand, de oplevede jo de vildeste ting i ørkenen, og de så Guds storhed, og de der jøder, de var jo så fantastiske. De skrev alle de der overleveringer, de mundtlige overleveringer, skrev de ned i deres lille jødiske Talmud, men rigtig mange af de overleveringer er ikke fra Gud.

Det er blevet menneskelig visdom, menneskelig lærdom, som i bund og grund holder os langt væk fra Gud, og derfor er vi nogle gange nødt til at få luset ud med: Jamen, jeg hørte jo. Jamen, de sagde jo henne i kirken. Jamen, jeg lærte jo dengang i søndagsskolen. Jamen, jeg har… I don’t care, hvad du har lært. Står det i Bibelen, eller det der står i Bibelen, er det blevet så udvandet, at du skal fortolke det for at forstå, eller læser…

Du, det er så det står. Du er nødt til at læse det, som det står. Det er det, der gør, at vi kan handle på det. Det er fordi, hvis vi ikke læser det, som det står, så kan vi ikke handle på det. Så handler vi på noget forkert, og så ligger der noget forkert der, hvor vi skal bygge vores fundament, når vi skal til at støbe, og så bliver støbeprocessen bare noget skidt.

Jesus kender lige præcis os, når vi handler på hans ord. Det stod der, og det er faktisk ret interessant, når vi læser videre i Matthæusevangeliet 7. Der starter han igen på samme måde: Ikke enhver, som siger Herre, Herre, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min faders, eller min himmelske faders, vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn? Har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn? Har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Jeg vil sige til dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud.

Jeg har hørt den her passage så mange gange, hvor folk tager den: Se, vi skal ikke gå ud og helbrede de syge. Vi skal ikke kaste dæmoner ud, de ender jo alligevel i helvede. Ja, ja, hvorfor? Der står: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud. Det vil sige, det her, det er nogen, der handler på ordet, men ikke har taget ordet herind, som ikke tror på det, som i bund og grund ikke har bygget sit hus på fundamentet, men som har hørt, som har læst.

Jeg hørte på et tidspunkt om en gut i Aarhus, som havde hørt nogle af alle de her gadefolk, de bad i Jesu navn, så han besluttede sig for: Det skal jeg også gøre. Så han startede en klinik, og så helbredte han dem alle sammen i Jesu navn, og det virkede, for Jesu navn fornægter ikke sig selv. Men manden forkyndte ikke Guds rige, og manden troede ikke på Gud, men han helbredte i Jesu navn.

Jeg tror da lige præcis på, at han vil være sådan en, hvor Jesus siger: “Vig bort, jeg kender dig ikke.” Men der er også masser af eksempler på, at folk, som helbreder, uddriver dæmoner, ligesom disciplene gjorde, ligesom vi gør, Jesus vil sige: “Kom, mit barn, jeg elsker dig.” Det er så vigtigt, at handling går hånd i hånd med ordet.

Der er en rigtig sjov lille passage, jeg har lyst til at læse, som faktisk er hele grundstenen for den katolske kirke. Det står i Matthæusevangeliet kapitel 16, der står der fra vers 15. Jesus, han taler til disciplene her. Så siger han: Så spurgte han dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” Simon Peter svarede: “Du er Kristus, den levende Guds søn.” Og Jesus sagde til ham: “Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad du løsner på jorden, skal være løst i himlen.” Derfor bød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.

Derfor hedder det også Peterspladsen i Rom, lige præcis på grund af det her, fordi de mener, at Peter var lige præcis den person, som Jesus ville bygge sin kirke på, og derfor er paven i dag stedfortræder for Peter. Ja, men se, det sjove af det hele, og grunden til jeg har taget det her frem, det har jeg taget frem, fordi Peter, navnet Peter, der står: “På den klippe vil jeg bygge min kirke,” siger Jesus. Men navnet i sig selv, Peter, betyder, eller det græske ord er petros, og mange har troet, tror, at Petros betyder klippe, fordi det er jo lige det, Jesus siger: “På den klippe vil jeg bygge.” Men det gør det ikke. Petros betyder ikke klippe. Petros betyder et klippestykke, ligesom en sten, et ligesom

Sandsynligvis ligesom en sten, som man – de her størrelses sten, man har brugt til at stene folk med dengang – en af de her, sådan en god håndfuld sten. Det var en petros. Så Peter, han var ikke en klippe, men Peter, han var et stykke klippe. Peter, han kan ved Helligåndens hjælp fortælle, hvem Jesus er. Det er første gang, vi hørte Simon Peter svare: Du er Kristus, den levende Guds søn. Wow, hvor et svar. Jesus har ikke sagt det selv.

På den klippe vil Jesus bygge sin kirke. Petra, det betyder klippe, og da Jesus her efterfølgende siger “på den klippe” – Petra – det er ham selv, han taler om her. Det er det samme ord, som han bruger, da han siger, at den, der er klog og vis, bygger sit hus på en klippe, på Petra. Men det fede af det hele, det er, hvis hver og en af os er et stykke klippe, hver og en af os er et stykke klippe, et stykke sten. Så kan vi bygge huse af sten, vi kan hjælpe hinanden, vi kan være der for hinanden. Vi kan lægge en masse sten ud sammen, vi kan sammen bygge et fundament.

Det vil sige, kirken, det hellige fællesskab, består af masser af stene, levende stene, ligesom Peter var. Wow, pludselig så bliver det så stærkt, at det ikke er én person, det er ikke en stedfortræder, men det er en mængde af mennesker, som har fået åbenbaret, at Jesus er Herre, som ønsker at følge Guds ord, som ønsker at gå på hans befalinger. Ikke fordi vi skal, men fordi vi elsker ham så højt, og når vi elsker ham så højt, at vi ikke kan lade være at gå på det, han siger, så har vi lagt muren ovenpå fundamentet, som vi sammen kan bygge. Og jo flere vi står sammen, og jo flere vi hjælper hinanden, jo stærkere bliver det. Og jo mere kan vi nå.

Og lige pludselig så siger Jesus indirekte i det her, hvor vildt det her med fællesskabet er. Bare lige for at tage den i kontekst: På det her tidspunkt, hvor Jesus siger det her til Peter, der har vi overhovedet ikke set Peters sande natur. Slet ikke. Kort efter, det er der, han prøver at få Jesus talt bort fra at blive korsfæstet. Peter fornægter Jesus tre gange, og alligevel – Jesus ved det godt inde – og siger: Du er en af byggeklodserne, Petrus. Du er klippen, klippestykket. Med den åbenbaring, der vil jeg bygge mit hellige fællesskab. Wow.

Samme petros, klippen, taler Paulus om. Han refererer tilbage til tiden i Egypten, da israelitterne er på vej ud. Der siger han i første brev til Korinterne 10: Det skal I vide, brødre, vel var vores fædre alle under skyen og gik alle gennem havet, og alle blev døbt til Moses i skyen og i havet, og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle sammen den samme åndelige drik, for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus.

Og det er ret vildt at tænke på, at Jesus, han sammenligner sig selv med det levende vand. Han siger, at han er klippen. Og hvad var det, der skete i ørkenen? Det var en klippe, Moses skulle gå hen og slå med sin stok på, og vandet fossede ud. Og det var ikke sådan, at der var vand i en halv time om dagen, så skulle de skynde sig hen og fylde alle deres vanddunke og så tilbage igen. Det var levende vand, som blev ved og blev ved og blev ved.

Og det vilde af det hele, det var, at det var en klippe, der fulgte dem i ørkenen. Jamen, men det kan jo ikke lade sig gøre, en klippe kan jo ikke gå. Nej, men den fulgte efter alligevel. Uanset hvor de gik, så var klippen der. Uanset hvor du går i dit liv, så er klippen der. Hvis du bygger dit hus på fundamentet, hvor klippen står nedenunder dit fundament på dit hus, det er det, du skal bygge. Han er klippen, men du skal bygge fundamentet.

Hvordan vil du bygge det? Vil du bygge fundamentet af sand, fordi du lige har noget sand, eller vil du bygge fundamentet af beton, fordi du ved, beton holder, eller vil du bygge dit

Fundament af restaffald, eller vil du gøre ligesom man gjorde i gammel tid, hvor man tog alle de her sten og lagde sammen? Gammel arkitektur, der er lavet ordentligt, uden cement, uden mørtel, uden noget andet. Det holder så meget bedre end alt det nymodens pjat, vi har rundt omkring. Der er så meget kraft i, når vi i fællesskab tager et valg og siger: Vi vil stå sammen, vi vil stå sammen om Jesus Kristus. Vi vil holde hinanden op på Guds ord, på Guds løfter.

Det nytter ikke noget, hvis vi tror på det, der står i Bibelen, men vi ikke tager imod det. Det nytter ikke noget, vi alle sammen går rundt i en tåge, hvor det er frygt, der styrer os. Hvis der står, at han har sejret al frygt, hvis der står, at frygten er den, der opstår, frygt er fordi, han ikke fuldt ud kender Guds kærlighed. Så lad os vise hinanden Guds kærlighed. Lad os vise hinanden, hvem Jesus er igennem vores liv. Lad os være vidnesbyrd for hinanden i stedet for at bekrige hinanden.

Lad os lægge vores liv ned og hjælpe hinanden i stedet for at have travlt med at bygge vores egne fængsler rundt omkring, hvor det kun handler om os, og så indimellem kan vi lukke op for YouTube, så vi kan se noget undervisning. Med andre ord, vi kan få lidt vand ind af tremmerne, så vi lige kan overleve. Men det er da ikke et liv. Det er da ikke et liv at blive inde i et fængsel. Det er liv, når vi får lov til at komme ud.

Det er liv, når vi får lov til at dele om Jesus, når vi får lov at være dem, han har skabt os til at være. Det er der, livet begynder. Mit liv for alvor med Jesus, det startede først, da jeg begyndte at gå ud, hvor det ikke var sjovt, fordi jeg vidste, han kaldte mig derud, og jeg blev ved med det. Jo mere stædig jeg var, jo hårdere blev det, og så kom floderne, og så kom stormen, og så havde jeg lyst til at smide det hele. Jeg har flere gange haft lyst til bare at smide håndklædet i ringen. Jeg ville ikke mere, jeg synes, det var så hårdt i starten. De første år var virkelig, virkelig hårde.

Men det fede af det hele, det er, at når stormen virkelig kommer, og floderne virkelig raser, det er der, vandløbene bliver formet. Det er der, stenene stille og roligt bliver formet til at blive glatte, og det kan godt være, at man synes, det tager enorm lang tid, fordi man er godt nok noget af en hård nyser, man er en hård granitsten. Men jo mere vand der kommer, jo kraftigere vand der kommer, jo hurtigere går det og bliver slebet. Så det gør ikke noget, når prøvelserne kommer, men det gør noget, hvis vi prøver at stritte imod. Han har styr på det.

Jeg har lært igen og igen og igen og igen, at mine bekymringer, de skal ikke ligge i min rygsæk. Mine bekymringer skal jeg ikke tage frem om aftenen. Mine bekymringer, dem skal jeg lægge ved Jesus, så snart det kommer. Og jeg har oplevet så mange eksempler på det, og jeg har oplevet så mange gange, hvor jeg næsten har følt mig selv som værende kold, sådan helt: Hvorfor bekymrer det mig ikke? Du burde da bekymre dig omkring de her ting, hvorfor, hvorfor gør det? Er jeg bare mærkelig? Ja, jeg er super mærkelig, fordi jeg elsker Jesus helt vildt, og jeg vil gerne være så mærkelig for ham, sammen med ham, fordi han har skabt mig til at være sådan med ham.

Og jeg kan bare sige til hver en af jer: Læg jeres bekymringer over. Lad være med at gå selv. Det er ikke jer, der skal præstere i Guds rige. Gud, han kan klare sig fint uden dig, han klarer det rigtig fint uden dig, og han klarer det rigtig fint uden mig, men han ønsker at være sammen med dig. Og han vil elske, at du frivilligt siger ja, her. Han vil elske, hvis du lægger dine problemer over til ham, og han får lov til at bære dem. Gud, han gider ikke en evighedskrans, gik i døden, fordi han elsker dig, fordi han

Ønsker at bære dine problemer, så giv ham dem dog. Giv ham problemerne, det er det han ønsker i dit liv, det er at være der for dig og gå sammen med dig og bære dig, når det er svært. Men han ønsker også at lære dig, hvordan du skal gå i livet sammen med ham. Han ønsker at lære dig tillid til ham. Han ønsker at lære dig at stå fast på hans løfter igen og igen og igen.

Han ønsker, du skal kende Guds ord. Han ønsker, du skal vide, hvordan du skal forsvare dig, når Satan kommer og brøler af dig, at det ikke er frygten, der skal tage over, men at du vender ryggen til det, der står i Guds ord, sådan og sådan. Tak Jesus, fordi det er sandhed. Tak fordi du elsker mig. Tak fordi vi kan være sammen. Tak fordi der står i dit ord, du leder mig til hvilens vande.

Mange kristne tør ikke at gå til hvilens vande. Jamen, så yder jeg jo ikke nok. Det handler ikke om at yde. Det handler om at være sammen med ham, og når han sender, så gå. Når han kalder hjem til hvilens vande, så bliv ved hvilens vande. Det er så vigtigt, det er så vigtig en balancegang, at vi lærer både at hvile og blive fyldt op, og vi lærer at gå, så vi ikke sidder hele livet igennem og venter på, at han skal skubbe os, fordi han skubber os ikke. Han er kærlig. Han giver dig et lille hint, og hvis du ikke forstår det, så kan han godt give dig et lille hint mere.

Nogle gange er han… Ja, hvor ville det da være dejligt, hvis han sagde: “Nu skal du gå til venstre.” Det gør han ikke. Han giver dig et lille hint, og nogle gange så har jeg mistænkt Gud lidt for, at nogle gange så er det lidt som en skattejagt til en børnefødselsdag. Nu skal du gå hen bag det venstre træ, og der finder du næste post, og når du har løst den, så kommer du videre til den grønne, lille, fine busk, der er ude til venstre for skuret. Så går man derhen, nu skal du løse den her opgave. Åh, den er godt nok svær. Jeg kan ikke finde ud af den, kom nu, løs nu. Kom nu, du kan godt, men jeg kan ikke. Kom igen. Jeg kan ikke finde ud af den, kom nu. Jeg hepper på dig. Kom nu, kom nu. Yes, du klarede det, så er du videre til næste post, og nu har du lært det, og det her, det skal du. Sådan er Gud, men det gør ikke noget.

Jeg elsker at være til børnefødselsdag ved Gud, fordi vi skal blive som børn, vi skal være naive. Han elsker at være sammen med os, han elsker vores naivitet. Det, der er sværest, det er, når naiviteten går hen og bliver til menneskelige bekymringer og menneskelig visdom. Der er mange, der aldrig nogensinde får oplevet Guds fulde pakke, fordi de er begrænset. De er begrænset af, hvad verden siger, de er begrænset af, hvad lærerne siger, de er begrænset af, hvad psykologen i børnehaveklassen sagde. De er begrænset af, hvad venner sagde. De går ikke fuldt ud i, hvad Gud siger.

Og når djævlen han ved det, så begynder han at lægge frygttanker og jakke de jakke de ebe de bobbe de bue ind i hovedet, og så bliver det til forvirring, det bliver til hjernebæ, i stedet for at det bliver til opbyggelse, i stedet for at det bliver til, at vi kan gå sejrende med ham. Han ønsker virkelig, vi skal gå sejrende igennem livet. Han har skabt det hele, beredt, så vi kan gå sejrende igennem livet sammen med ham.

Så hvis du har bygget et fængsel, så synes jeg, du skal spørge Gud, hvordan du får hægtet tremmerne af, og så synes jeg ærligt talt, at når du kommer ud af fængslet, så skal du begynde at rive det ned. Hvis du har bygget et rækkehus, så synes jeg, det er på tide at finde ud af, at den person, der bor i verden i rækkehuset sammen med dig, koblet op på dig, skal du ikke nødvendigvis være en del af. Flyt ud af rækkehuset. Gud han har et slot til dig, fordi du er en prins eller en prinsesse, men hans slot er ikke et normalt slot. Det er nemlig et kæmpe

Lejlighedskompleks, fordi han ønsker, at du skal tage imod andre og være der for andre, at du skal være et lys for andre. Jesus, han kom ikke for sig selv, han kom for at tjene andre, og han har kaldt os til at elske andre og være der for andre.

Når vi begynder at forstå, at vi skal tænke stort, vi skal ikke bygge et lille tiny home, mobile home i Guds rige. Vi skal bygge et kæmpe, kæmpe slot, hvor vi kan invitere andre ind og have fællesskab med dem, hvor vi kan dele vores mad med dem, hvor vi kan dele vores viden om Jesus, hvor vi kan dele vidnesbyrd. Det er der, vi skal hen.

Så vil vi se, at når vi virkelig bygger på fundamentet og ikke rejser os i “Hey, jeg er far, konge, jeg bor nemt på et slot.” Det kan godt være, jeg kun er prins, men jeg føler mig som en konge. Så tager stoltheden over, så tager det menneskelige over, så tager egoismen over, og pludselig, inden du ser dig om, så er slottet forvandlet til et kæmpe, lukket, seriøst slot fyldt med fængselsceller, og så får du ikke det, Gud han har for dig.

Når vi går med Guds ord, så er vi nødt til lige at slagte lidt kød og stole på, at han har styr på det og vælge at lægge det over til ham.

Luk