Åbner i en ny fane

De fire jordtyper

De fire jordtyper

De fire jordtyper

Tre citater fra undervisningen d. 2022-09-28

u vælger selv, hvilken jord dit hjerte skal være.

Lad Guds ild brænde ukrudtet væk, før du sår nyt.

Store sten slås i stykker i fællesskab – én bid ad gangen sammen med Jesus.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen folder Jesu lignelse om sædemanden ud og viser, hvordan “jordtyperne” handler om hjertets tilstand. Der gives praktiske skridt til at fjerne ukrudt og sten, tage opgør med dobbeltliv og lade Guds regn give vækst. Der opfordres til at kende Ordet, stå fast i fællesskabet og bruge visdom som både gødning og salt. Målet er varig frugt – 30, 60 og 100 fold – når hjertet gøres klar, og Jesus får centrum.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/g32iT2UGaqw

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'De fire jordtyper'

Markusevangeliet 4.1–20
1 Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. 2 Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:
3 »Hør her! En sædemand gik ud for at så. 4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. 5 Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; 6 og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. 8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« 9 Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«
10 Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. 11 Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, 12 for at
de skal se og se, men intet forstå,
de skal høre og høre, men intet fatte,
for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.«
13 Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? 14 Sædemanden sår ordet. 15 Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. 16 De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; 17 men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. 18 Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, 19 men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. 20 Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«


Ordsprogenes Bog 4.20–27
20 Min søn, lyt til mine ord,
vend dit øre mod det, jeg siger,
21 lad det ikke vige fra dine øjne,
bevar det i dit hjerte;
22 for det er livet for den, der har fundet det,
lægedom for hele hans legeme.
23 Frem for alt: Vogt dit hjerte,
for derfra udgår livet.
24 Hold dig fra falsk tale,
lad svigefulde ord være fjernt fra dig.
25 Dine øjne skal se lige frem,
dit blik skal være rettet lige ud.
26 Giv agt på den vej, du går,
du skal styre hele din færden;
27 bøj ikke af til højre eller venstre,
hold din fod fra det onde!


Ezekiels Bog 11.14–21
14 Da kom Herrens ord til mig: 15 Menneske, til dine brødre, dine slægtninge, ja, til hele Israels hus siger Jerusalems indbyggere: »Hold jer borte fra Herren! Byen er vores. Vi har fået landet som ejendom.« 16 Sig derfor: Dette siger Gud Herren: Da jeg førte dem ud blandt folkene og spredte dem i landene, blev jeg en kort tid helligdom for dem i de lande, de var kommet til. 17 Sig derfor: Dette siger Gud Herren: Jeg bringer jer tilbage fra folkene, jeg samler jer fra de lande, hvor I blev spredt, og jeg giver jer Israels land. 18 Når de kommer hjem, skal de fjerne alle ækle og afskyelige guder. 19 Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, 20 så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. 21 Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.


Lukasevangeliet 14.34–35
34 Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? 35 Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!«


Første Mosebog 26.12
12 Da Isak såede korn der i landet, fik han samme år hundrede fold. Herren velsignede ham,


Jeremias’ Bog 4.3–4
3 For dette siger Herren
til judæerne og til Jerusalem:
I skal bryde ny jord
og ikke så blandt tjørne.
4 Judas mænd, Jerusalems indbyggere,
omskær jer for Herren,
fjern jeres hjertes forhud,
for at min harme ikke skal slå ud som ild
og brænde, så ingen kan slukke den,
på grund af jeres onde gerninger.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'De fire jordtyper'

– Fire jordtyper i Jesu lignelse – hvad sker der med ordet i vores hjerter?
– Hvad en mark i Israel faktisk så ud – hvorfor landmanden sår, så det også rammer vej, sten og tidsler
– Hjertet som “jorden”: vi vælger selv, om det er hårdt, stenet, tilgroet eller godt
– Praktiske skridt: rens ukrudt, fjern sten, lad Guds regn komme, og hold dig i fællesskabet
– Faretegn: misforstået gudsbillede, omskiftelig begejstring, dobbeltliv, bekymringer og rigdommens blændværk
– Gødning og salt: brug visdom – nogle gange nærer du, andre gange stopper du ukrudt
– Lær at kæmpe, når angreb kommer – kend Ordet og hjælp hinanden i løbet
– Discipelskab: gå med mennesker, så hjertet bliver klar, og frugten kan blive 30, 60, 100 fold

Jeg underviser om Jesu lignelse om sædemanden og de fire jordtyper fra Markus 4. Det er ikke bare en hyggelig historie om en landmand, men en nøgletekst til at forstå, hvorfor Guds ord nogle gange ikke får fat. “Andreas Slot-Henriksen” underviser her om hjertet som jord: Ordet er godt, sædemanden gør sit, men jordens tilstand afgør frugten. Når jeg ser på, hvordan marker sås i Israel, giver lignelsen pludselig mening: VEJ, STEN og TIDSLER lå lige ved siden af den gode markjord, så noget frø landede uundgåeligt dér. Pointen rammer: Det handler om, hvordan mit og dit hjerte tager imod Guds ord.

Første jord: vejen. Hård, trampet jord, hvor fuglene hurtigt snupper frøet. Sådan et hjerte hører ordet, men fjenden får det revet væk med det samme. Det kan ske, når jeg lytter overfladisk eller har et hjerte, der er blevet hårdt. Anden jord: stenene. Her spirer frøet hurtigt, men uden dybe rødder visner det i tryk og modvind. Det ligner den startbegejstring, vi ofte ser – wow, Gud er god! – men når presset kommer, falder man fra. Ofte fordi hjertet stadig er fyldt med sår, misforståelser eller krav til Gud, som Han aldrig har lovet at opfylde. Tredje jord: tidslerne. Her kvæler bekymringer, jagten på velstand og alle mulige lysters træk ordet, så der ikke kommer frugt. Det er det dobbelte hjerte: ét ben i Guds rige og ét ben i verden. Fjerde jord: den gode jord. Her høstes 30, 60 og 100 fold, når ordet høres, tages imod og får lov at arbejde i dybden.

Hvordan bliver hjertet god jord? I Bibelen ser jeg et mønster: Rens ud, fjern sten, og lad regnen komme. Dengang brændte man ukrudtet væk før såning. Det svarer til at vende om fra synd, vranglære og selvbedrag. Man bar sten væk – også de store, som først måtte slås i småstykker. Det ligner processen, hvor Helligånden og gode brødre og søstre hjælper mig at tage livets “klippesten” i bidder: tilgivelse, brud med afguder, brud med vaner der stjæler liv. Og til sidst: regnen – Guds nærvær, Jesus’ levende vand. Uden regnen kan frøet ligge gemt i årevis. Med regnen brydes skallen, og livet bryder frem – nedad i rødder og opad i synlig vækst.

Jeg lærer også, at vi selv vælger meget mere, end vi tror. Vil jeg blive på vejen og lade mig træde hård? Eller vil jeg lade Guds ild brænde ukrudtet væk? Vil jeg lade de store sten ligge og undskylde mig med “sådan er jeg bare”, eller vil jeg invitere Jesus og fællesskabet ind og sige: Hjælp mig at slå dem i stykker? Vil jeg slukke bekymringer og mammon-snakken, eller lade tidslerne æde min opmærksomhed? Det er ikke bare følelser – det er valg, vaner og prioriteringer.

Jesus taler også om salt. I Israel brugte man mineralsk gødning med højt saltindhold. Bruges rigtigt, giver det en vild høst. Bruges forkert, kan det svide det hele af. Det taler ind i, hvordan vi går med mennesker: Nogle gange giver vi “gødning” – omsorg, næring, opmuntring. Andre gange må der “salt” på ukrudt – tydelig sandhed og grænser. Begge dele er kærlighed, når det sker med Helligåndens visdom. Det er sådan, et hjerte bliver klar, og en mark bærer mangefold frugt.

Der er faldgruber. Et skævt gudsbillede, hvor Gud kun er kærlig på min måde, gør mig sårbar for frafald, når sandheden om ret og dom rammer. En forbruger-tilgang til troen – “jeg prøver Gud for at få helbredelse eller velstand” – giver kortvarig glæde, men ingen rødder. Et dobbeltliv, hvor Jesus er weekendhobby, men hverdagens vaner styres af verden, kvæler frugten stille og roligt. Det er ikke fordi Gud er svag, men fordi hjertet er fyldt op af noget andet.

Så hvad gør vi praktisk? Ét: Kend Ordet. Når angreb kommer (og de kommer), ved hjertet, hvad det skal svare. To: Gør op med synd og skygger. Lad ikke gamle mønstre bestemme, hvordan du “altid” gør. Tre: Vær i fællesskabet. Enkeltstående strå væltes lettere end en tæt mark. Vi behøver hinanden – til at heppe, rette, bære byrder og pege på sten, vi ikke selv ser. Fire: Gød jorden. Brug tid med Gud, i bøn, i lovsang, i stilhed. Fem: Vær tålmodig. Frøet arbejder også, når du ikke ser det. Lad regnen falde. Lad rødderne gå dybt.

Discipelskab er nøglen. Sædemanden skal ikke bare kaste frø og skynde sig videre. Vi må gå med mennesker, forklare kampe, forberede dem på modvind, hjælpe med “markarbejdet”: brænd ukrudt, fjern sten, lær at sige nej til dobbeltlivet. Når hjertet bliver god jord, bærer det frugt – ikke bare for os selv, men for mange. Og når Gud ser, at du forvalter jorden trofast, betror Han dig mere. Det er sådan høsten bliver 30, 60 og 100 fold.

Det her er ikke et kapløb om at komme først, men et løb, vi fuldfører sammen. Ser du en ven snuble på en skjult sten, så stop op, prik på skulderen og sig: “Må jeg hjælpe?” Sammen kan vi bære den væk og give Gud plads til at sende regn. Vælger vi den vej, får vi lov at se Guds kraft i hverdagen – helbredelser, gennembrud, fred midt i stormen og frem for alt: varig frugt, som holder, når solen brænder, og vinden rejser sig. Det er ikke svært at forstå – men det kræver et valg i hjertet her og nu.

Citat fra undervisningen: Du vælger selv, hvilken jord dit hjerte skal være, og Gud giver regnen, når du gør jorden klar.

Relevante søgeord: sædemandens lignelse – fire jordtyper – hjertets jord – discipelskab – omvendelse – gødning og salt – rigdommens blændværk – bekymringer – fællesskab i kirken – frugt 30 60 100 fold – bøn og ordet – åndelig vækst – fjern sten i livet – lad Guds regn falde – efterfølgelse af Jesus

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘De fire jordtyper’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'De fire jordtyper'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have om de fire jordtyper, en lignelse i Det Nye Testamente, som Jesus fortæller. Det er faktisk den første af de større lignelser, han fortæller. Og den står i både Matthæusevangeliet, Markusevangeliet og Lukasevangeliet.

Jeg tager udgangspunkt i den, der står i Markusevangeliet, og det gør jeg, fordi Jesus forklarer lignelsen rimeligt. Han tager meget med hans egne ord, hvad det betyder. Og så prøver vi at dykke lidt ned i, hvad der ligger i den.

Der står i Markusevangeliet, kapitel 4, vers 1-20: Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen, og en meget stor folkeskar flokkedes om ham, så han måtte gå ombord og sætte sig i en båd ud på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: Hør her. En sædemand gik ud for at så, og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op.

Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord. Og da solen kom højt på himlen, blev det svedet og visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tisler, og tislerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte. Det voksede op og groede, og noget bar 30, noget 60 og noget 100 fold. Og han sagde: Den, der har øre at høre med, skal høre.

Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelsen, og han svarede til dem: Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alle ting i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå. De skal høre og høre, men intet fatte, for at de skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem: Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser?

Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der bliver sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det, men de har ikke rod i sig. De holder kun ud en tid, og når der så kommer trængsler eller forfølgelser på grund af ordet, falder de straks fra.

Andre af dem, der bliver sået mellem tisler, er dem, som har hørt ordet. Men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt kommer til at kvæle ordet, så det ikke bærer frugt. Og de, der bliver sået i den gode jord, er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, 30, 60 og 100 fold.

Yes, Jesus har forklaret det, så vi takker for i aften. Nej, den er lidt dybere end det. Når man begynder at dykke ned i den, så er der faktisk mange aspekter i det. Hvis man kigger i Bibelen, så kan man faktisk se, at det er lignelsen om sædemanden. Og i bund og grund handler det overhovedet ikke om sædemanden.

Hvem er sædemanden? Ja, det kunne være os, der går og deler evangeliet ud, der deler ordet ud. Men lignelsen her handler ikke om os, den handler om, hvad er det, der sker, når det frø, der bliver sået, kommer i jorden. Jeg vil være lidt provokerende og starte med at sige, i bund og grund, så vælger du selv, hvilken jord det frø, som du har hørt, skal puttes ned i.

For som I vil nok finde ud af, når vi kommer lidt længere hen i det her, så er det jord, der tales om her, ikke jord som i normal jord, men det er faktisk, der tales om vores hjerte her. Så det handler hverken om landmanden eller om noget som helst andet end folks hjerte. Derfor står der, jeg vil lige starte med at læse fra Ordsprogenes Bog, kapitel 4, der står fra vers 20-27: Min søn, lyt til mine ord.

Vend dit øre mod det, jeg siger. Lad det ikke vige fra dine øjne. Bevar det i dit hjerte. For det er livet for den, der har fundet det. Lægedom for hele hans læme. Frem for alt, vogt dit hjerte, for derfra udgår livet. Hold dig fra falsk tale. Lad svigefulde ord være fjerne for dig. Dine øjne skal se ligefrem. Dit blik skal være rettet lige ud. Giv agt på den vej, du går. Du skal styre hele din færden. Bøj ikke af til højre eller venstre. Hold din fod fra det onde.

Og det er meget interessant, det her, fordi her står der faktisk, at det er nogle ting, vi selv kan gøre. Vi kan selv vælge at blive på vejen. Vi kan selv vælge, om vi vil gå den ene eller den anden vej, om vi vil bøje af til højre eller venstre. Alt det her er egentlig lagt op til vores egen vilje.

Jeg vil starte med at sige, at for at kunne forstå lignelsen, jeg ved ikke, om I nogensinde har tænkt over, hvor fuldstændig tåbeligt det lyder, at en landmand går ud og sår noget korn ud på en mark, det er jo det, han starter med at sige, så siger han, noget af det, det falder i grøften i år, noget af det, det falder på vejen, noget af det falder på klippegrund osv. Det giver jo absolut ikke mening, fordi en bonde ville da aldrig gå ud på en klippe og så noget jord. Han ville da aldrig gå ud på en vej og så noget frø. Det giver da altså ikke mening.

Men for at få den dybe mening med lignelsen, så er vi simpelthen nødt til at gå tilbage til Israel, fordi Jesus i alle hans lignelser, der taler han faktisk ind i den kultur, der var på det tidspunkt. Derfor er vi også nødt til at kigge på, hvordan en mark faktisk så ud dengang, for at lignelsen overhovedet giver mening. Og dengang var det sådan, og sådan er det faktisk også stadigvæk i dag, blandt dem, der er primitive landmænd.

Men den måde, det fungerede på, det var, at du havde dit lille stykke jord selv, og så lå det ligesom vi kender det fra små landbrug, naboens jord ligger jo i siden af, og så kører det ellers med forskellige jordstykker hele vejen igennem. Og det er jo god jord. Men ved grænsen, altså ved jordskellet, op mod naboens grund, der ligger der en masse sten, fordi de sten, der bliver fundet på marken, de bliver lagt i bunker. Det bliver klippegrund. Langs den her klippegrund, der er vejen, hvor man går, når man skal ned i den anden ende af marken, fordi man går jo ikke på sine afgrøder.

Så det vil sige, når han sår og går med hånden fyldt med korn, for han har altså ikke en såmaskine, han går jo og kaster det ud. Noget af det falder ud på vejen, hvor man går, og noget falder måske ud på stengrunden, som ligger ude i skel. Så derfor sår landmanden det rigtige sted, men fordi marken er bygget op, som den er, så kan han altså så flere forskellige steder.

Hvis vi tager udgangspunkt i den første, der står der, da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det. Jeg skulle sige selv, at dem på vejen, det er, hvor ordet sås. Det vil sige, når de har hørt det, så kommer Satan med det samme og tager det. Og det er jo lidt nede. Vi snakker ikke. Jeg har faktisk, da jeg tidligere har læst den her før i tiden, der har jeg altid i mit hoved tænkt på det, vi kender i Danmark, sådan asfaltvej. Men det er jo slet ikke det, der tales om her, netop fordi Jesus taler ind i konteksten.

Men det er den her grusvej, det er det her stykke med hård jord, hvor man går. Og det er klart, ligesom vi kan se, at når vi smider noget korn ud til hønsene, havde jeg nær sagt, så kan det være svært for dem, hvis det er våd og fugtig jord, og der ligger vand, men hvis det er helt knastør jord, så kan de få det med det samme. Haps, haps, haps.

Og det betyder faktisk også, at hvis nu det har regnet, inden man kaster det ud, og det lander på vejen, så er der en sandsynlighed for, at det måske lige kan nå at komme ned. Jeg kommer tilbage til det lidt senere, fordi der er rigtig mange aspekter i det her.

Men nummer to scenarie, det er, at noget falder på klippegrunden. Der står faktisk også blandt sten, der står rocks, hvis vi kigger på den engelske udgave. Så klippegrund, det giver ikke helt mening, der står egentlig bare det sten. Og der siger Jesus selv, de, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det. Men de har ikke rod i sig, de holder kun en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, så falder det straks fra.

Det der er i det her, det er netop fordi, det ikke bare er en klippe, fordi det giver ikke mening, hvis det skulle falde på en klippe, så det er præcis ligesom, at det falder på en vej. Men hvis I forestiller jer det her stenestykke, der kommer jord op på, der kommer alt muligt på, det vil sige, der kan ligge nogle små rester, så der kan sagtens, hvad hedder det, vegetabilske rester og sådan noget, der kan sagtens falde et lille korn, der ligger der, og stille og roligt, så begynder det at spire. Men fordi det ikke kan komme ordentligt ned gennem jordlaget, jamen så visner den, når solen kommer og svider det.

Og det er meget interessant her, når nu jeg siger, som jeg sagde før, at det her er et billede på vores hjerte. En af grundene til Jesus, han bruger det her billede i forhold til vores hjerte. I kender godt det her med, at man kan have et hårdt hjerte, et hårdt hjerte af sten. Og der fortalte han også om, eller i Ezekiels Bog, kapitel 11, der siger han netop, jeg giver dem et nyt hjerte. Nu taler han til jøderne, når de vender om fra deres afgudsdyrkelse.

Det vil sige, de er nødt til først at få fundamentet i orden. Først vende om fra det ugudelige. Og bagefter står der, når de kommer hjem, skal de fjerne de ækle og afskyelige afguder, så giver jeg dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de må følge mine love og omhyggeligt holde mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.

Så her handler det altså om at få gjort noget klar. Og tidligere ofte, hvad er det, der sker i folks hjerte? Hvad er det, der gør, at når ordet lige bliver sået, så når det lige, og wow, hvor er det fedt, hvor er det godt det der med Gud, wow, det skal jeg have. Ofte, hvis vi kigger indad i det hjerte, der ligger der, så kan der ligge rigtig mange sår, der kan ligge rigtig mange menneskelige forventninger, og vi har en forståelse af, hvem synes jeg Gud er? Jeg tænker, Gud han er sådan der.

Men ofte så ved man ikke, hvem Gud virkelig er, når man hører om ham første gang. Så misforståelser kan være enorm grund til, at når man så virkelig finder ud af, hvem Gud er, så gider man ikke have ham alligevel. Det er desværre, jeg kan huske, det er ikke så lang tid siden, vi oplevede en, der kom til tro. Hun havde sådan wow, Gud han er kærlighed, kun kærlighed, wow. Hun gik hele vejen, det var ikke os, der havde vandringen med hende.

Hun valgte at blive døbt, og hun rejste sig virkelig, det var så fantastisk, men faldt fra igen tre kvarter år senere. Hvorfor? Fordi hun havde en idé om, at Gud var kun kærlig. Gud var en elskende Gud, som ikke kunne finde på at sende noget som helst menneske i helvede. Hun ville ikke acceptere, at vi alle sammen var under dom til helvede, men ved at vælge Jesus, så er det den eneste vej til himlen.

Fordi hun ikke kunne acceptere det her, fordi det blev en misforståelse af, så valgte hun troen fra og sagde til en fjern, det her der egentlig var begyndt at spire, men som ikke kunne få rod. Hendes hjerte var hårdt, hun kunne ikke forstå det.

Andre gange kan man til folk, der falder fra, fordi de kommer til Gud, fordi ej, jeg er bare syg, og jeg har det dårligt, og jeg har hørt ham, da han blev helbredt, nu vil jeg også tro på Gud. Så tror de på Gud, og de oplever den her begejstring, og de oplever måske lige kort efter, at jeg ikke blev helbredt alligevel, så enten falder de fra, eller så begynder de at danne en ny teologi og danne en helt ny form for religiøsitet.

Tidt og ofte kan man også opleve, at man har nogle ting, man ganske enkelt ikke ville give afkald på. Der bør man ikke have det, men man kan også have det, og så er det en ting, man ganske enkelt ikke ville give afkald på, der bremser, at Gud kan få lov til at komme til. Og så sidder man tilbage og tænker, at Gud kom ikke alligevel, og tit så er det, fordi man ikke ville give afkald, men så kommer Satan og får lov til at rykke det her frø væk, fordi vi sætter os selv først, i stedet for at sætte Gud først.

Så står der noget faldt mellem tisler. Tislerne vokser op og kvaler det, så det ikke kan udnytte. Og Jesus siger, det er dem, der er blevet sået mellem tisler, det er dem, der har hørt ordet, men som den verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyster, og alt muligt andet kommer til at kvale ordet, så det ikke bærer frugt.

Hvad er det, det betyder det her? Det er igen lidt ligesom jeg snakkede om før med, at vi kan så godt lide verden. Vi kan så godt lide det her med, at vi tror på Gud, det er bare så fedt. Vi skal have alt det gode fra Gud, alt det, han kan give. Vi skal have ham som den her enarmede tyveknægt, i hvert fald lige om søndagen eller om onsdagen, eller hvornår det nu er, man har fællesskab.

Og resten af ugen, der går vi på kasino, hvor vi sidder og spiller på brodekan, og vi laver alle de andre ting, som Gud er superklar over. Stop med det der. Det er forkert. Medmindre du sidder på kasino for at forkynde om Jesus, så er det okay. Så bare tag afsted.

Hvis du står med et ben i hver lejr, så giver du faktisk Satan rettighed inde i dit liv. Det er også derfor, Jakob skriver i sit brev, kapitel 4, vers 8-10: Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere, rens jeres hjerter, I tvesindede. Der står her i Bibelen på hverdagsdansk: I der står med et ben i hver lejr. Sørg og græd i jeres elendighed. Lad jeres latter afløses af sorg, og jeres glæde af mismod. Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

Det her handler også om, at man skal acceptere, at man ikke er inde længere. Man ikke er inde af verden, men får ikke skulderklap, fordi nu kan man tage ti shots efter hinanden. Man får ikke skulderklap mere, fordi man ikke er den her super seje, der går i fitnesscenter fem gange i ugen og bare… Nej, men at man vælger Jesus til og vælger verden fra.

Pludselig begynder måske familierelationer eller venner at se ned på en. Og det er svært. Det kan også være, at ens hverdag simpelthen fylder for meget. Man har ikke lyst til at gå ned på karrieren. Så arbejdet fylder alt i ens liv. Verden fylder alt i ens liv. Men man ser det ikke, fordi det plejer at være. Man vælger Gud til, som var det en fodbold, altså som en fodboldsport, som var det gymnastik, som var det en fritidsbeskæftigelse, i stedet for at gøre ham til centrum i ens liv.

Hvis man ikke er villig til at ændre sin synd, hvis man altid har været en genstridig person, men ikke gider at ændre det, hvis man altid har været jaloux, men ikke gider at ændre det, men det har du ret til. Har du ret til at være jaloux? Ja, be my guest, men du får da ikke et lykkeligt liv, du får da slet ikke Gud til at komme ind i dit liv og virkelig brage igennem.

Så du er nødt til at gøre det på Guds præmisser. Nåde faldt i god jord og gav udbytte, og det voksede op og groede, og nåede bare 30, nåede 60 og nåede 100 fold. Og der siger Jesus, de der bliver sået i den gode jord, er dem der hører ordet og tager imod det. Og bærer frugt. 30, 60, ja 100 fold.

Når man har en god jord, så begynder tingene at spire i det. Hvis man er landmand, så ved man også godt, at man skal ikke bare have en god jord, men man skal have en rigtig god jord. Man er nødt til at gøde jorden. Man er nødt til hele tiden at sørge for, at der er næring i jorden, så det kan begynde at få kraft, så det kan komme op.

Hvis man ikke giver den næring, så skal man nok få en høst ud af det, men den bliver bare ikke måske 100 fold. Så hvis du begynder at give den næring, så sker der noget. Og det er så fedt, fordi når vi læser i Lukas-evangeliet omkring det her med gødning og næring, så står der, det er det her med, at vi skal være jordens salt.

For salt er en god ting, men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det dur hverken til jord eller gødning. Man smider det væk. Den, der har øre at høre med, skal høre. Og så sidder man og tænker, gødning, salt, der står der lige. Det giver jo ikke en mening, det her.

Jo, det giver så god mening, fordi Jesus talte ind i tiden fra dengang. Og når man skulle have gødning dengang, vi er i Israel, så tog man det fra Det Døde Hav. Man tog simpelthen alt det, der var på bunden af Det Døde Hav. Der er så mange næringsstoffer, så det er helt vildt.

Når man tager det op, så er det jo både salt, fordi det er så saltholdigt, men fordi der er så mange gødningsarter i, han har sagt, af næringsstoffer, så betyder det, at når man lægger det på sin mark og forstår at bruge det rigtigt, så spirer det frem, og du får en høst, der siger, spar to. Det er det, han siger om dig, det er det, han siger om mig.

Vi skal være jordens salt. Vi skal du som gødning for folk. Og samtidig har det jo så også den egenskab, at tager du saltet og drysser bare ren salt, så kan du få tingene til at gå ud. Så du er nødt til at bruge din visdom rigtigt sammen med Gud.

Det, du har fået betroet af salt og gødning, brug det rigtigt. Brug det der, hvor du står. Nogle gange er du nødt til at give salt. For eksempel når der kommer ukrudt, er det måske rigtigt godt at drysse noget salt på, fordi så visner det. Men når der kommer nogen, hvor du skal være i viden, så er du nødt til at bruge det, du har fisket op fra bunden, altså gødningen, ind i andre menneskers liv.

Det er der, når du begynder at gå ud og bære den her frugt. Wow. Det er der, at Gud vil betro dig langt, langt mere. Og det er super sjovt også, fordi hvis vi læser i 1. Mosebog, kapitel 26, vers 12, der står der, Jesus, jeg ved ikke om I har lagt mærke til, når han taler primært i lignelser, så henviser han tit til nogle ting fra Det Gamle Testamente.

Og det gør han ikke altid bevidst, men du ved det ikke, hvis ikke du kender Det Gamle Testamente, hvad det er, han faktisk refererer til. Men når man går ind og slår nogle af de her vendinger op, han bruger, og hvis man var skriftklog jøde på det her tidspunkt, så vidste man udmærket godt, hvad det handlede om, når han sagde nogle ting. Og i 1.

Mosebog står der netop, da Isak såede korn der i landet, fik han samme år 100 fold. Herren velsignede ham. Det er præcis samme ordvending, og det er det eneste sted i Bibelen, udover det her, hvor den ordvending bliver nævnt, at ikke nok med, at det giver 100 fold, men det medfører faktisk en velsignelse ind i vores liv, når vi går derhen, hvor vi vælger at bringe god frugt.

Hvad er det så, der har med hjertet at gøre, og hvorfor er det, vi selv kan bestemme? Når vi går ud og fortæller mennesker om Jesus, så har vi også et ansvar for at fortælle mennesker omkring både hvordan de skal tage imod ordet. Fortæl, discipelgør dem. Fortæl dem, hvad de skal gøre, når der kommer angreb. Fortæl dem, ja, det er fedt, du tror på Jesus, men du er også nødt til at vende om. Du er nødt til at vende om fra det, der er synd. Du kan ikke bare fortsætte dit liv, du er nødt til at sætte Jesus i centrum for det hele.

Fordi når vi ved, eller når vi fortæller mennesker det, vi ved, når vi fortæller mennesker, hvordan den åndelige verden fungerer, så kan de faktisk tage et valg til at sige, okay, jeg vil ændre mit hjerte. Jeg vil sørge for mit hjerte, som er den jord, hvor frøet det bliver plantet. Det skal være klar. Jeg ønsker, at mit hjerte skal være klar. Det vil sige, alt det, der gør, at der ligger en skalle sten ovenpå, at der ligger alt muligt andet, jeg ønsker ikke, det skal være der. Jeg vil have Gud til at komme til.

Og det er så specielt, fordi hvis man netop også kigger på, hvordan man gjorde marken i stand dengang, når man skulle til at høste, allerførst så gjorde man jo det, fordi man havde jo en mark, der havde stået siden sidste høst, og der var masser af ukrudt på, og det skulle man jo have væk. Så man startede simpelthen med at sætte ild til sit lille jordstykke, så man brændte alt ukrudt væk. Og fordi det er ild, så er det ikke kun toppen, men det er også roden, der bliver brændt i stykker.

Bagefter havde man et jordstykke, der lå, så var man ude og samlede sten. Og alle de her sten, som jo kommer op, når man har ordnet jorden fra sidste gang, nogle af dem kunne være store. Men store sten, dengang, hvor man ikke havde de her store traktorer osv., som vi har i dag, så vi kunne flytte dem. Så de var nødt til at tage en hammer og tæske dem i stykker til små stykker, så kunne de tage de små stykker individuelt og bære væk og lægge hen i skellet, hvor alle de andre sten lå.

Det her, det er når der ligger sten i dit liv. Når der ligger sten foran dig, det kan godt være, at de virker uoverkommeligt store, og du tænker, det her kommer jeg aldrig igennem. Så slå det i stykker og tag det bid for bid for bid sammen med Jesus. Lad ham hjælpe dig, så det kan blive ryddet ud til alle de andre sten, så marken den er klar.

Og det fede af det hele, det er, at når Gud så kommer og vander det for dig, der er ingen frø og ukrudt. Der er ikke noget som helst andet end god jord. Der er ingen sten. Der er intet. Det kan godt være ude i rabatten derude, der vokser tidslerne så op og begynder at kvæle det hele. Men der hvor du har sået den gode jord, det vil sige der hvor du har forberedt dit hjerte og gjort klar til at Gud må indtage hele dig, wow.

Og vi bestemmer selv det her. Vi bestemmer selv, hvor langt vi vil gå med Gud. Når de læser den her, så tænker jeg, det er jo fantastisk, der er nogle mennesker, der er sådan, ja jeg er fedt nok, nu ved jeg hvem Gud er, videre jeg gider ikke det her. Andre siger, jo det vil jeg gerne, når træningslandet kommer. Nå, okay, så fiser jeg af. Der er mange, der har det sådan her, og tænker, ja det er bare den natur, vi har fået.

Det er bare det mindset, vi har fået. Det er den personlighed, vi har fået. Nej, Gud han kalder alle mennesker. Han ønsker at være sammen med alle mennesker. Men du har et ansvar for dit hjerte. Det vil sige, når træningslerne kommer, når problemerne kommer, når ulykkerne kommer, vælg nægen over dig. Er du så den, der har sørget for, at du har en god jord, så det frø, der er blevet sået, virkelig kan få lov til at komme dybt, dybt ned?

Når stormen kommer, bliver den ikke rykket op. Det er også dig, der vælger, om du gider at stå ude på marked, som en samlet flok af korn. Det vil sige, når vinden kommer, så er der en mængde af korn til at beskytte dig. Men hvis du står alene, og der kommer den samme vind, så er der ret stor chance for, at du bliver rykket op.

Vi er kaldet til et fællesskab med Jesus Kristus som overhovedet. Vi er kaldet til at passe på hinanden. Vi er kaldet til at være et læme. Men vi vælger selv, hvor godt vores hjerte skal gøre os klar til, at ordet bliver sået ind i vores liv. Så det er ikke bare, at nogen har den ene personlighed, nogen har den anden personlighed. Gud har nok gjort dem der blinde og døve, de forstår noget i. Nej.

Tidt og ofte er det også fordi, vi ikke har lært, hvad er det, der sker, når Satan kommer med sin angreb. Hvordan er det, vi kæmper? Ligesom vi hørte før af Philip, der blev helbredt i sin ryg. Lige kort efter kommer Satan med den her smerte, der bare frister ham til at få ondt igen. Eller når han skal til at arbejde, så bruger han den her meget stive måde at komme ned på, fordi han er fristet til at gå tilbage til, sådan plejer det at være.

Men du vælger i dit hjerte, om tingene skal være, som de plejer at være. Eller om du vil afvise. Og det er derfor, du er nødt til at dykke ned i Guds ord. Du er nødt til at kende Guds ord. Så når problemerne, ikke hvis, men når problemerne kommer, når angrebene kommer, når ukrudtet begynder at vokse op, det kan være vranglære, og hverdagens gøremål og alle de her ting, som det står.

Men vranglære er en kæmpe, kæmpe stor ting af de her. Hvis du kender Guds ord, hvis du er rodfæstet i Guds ord, så kan du bare fise af, at det kan ikke kvæle dig. Og det er dit valg. Og det er dit ansvar. Men vi har også et ansvar for at værne om hinanden. Og hjælpe hinanden igennem det her.

Så det ikke bare bliver, at hun har det godt nok slemt derovre, det er da godt nok træls for hende, hva? Når jeg står og siger, at jeg ved godt, hvordan jeg skal klare det. Kom om. Vi skal lære hinanden, hvordan vi gør de her ting. Vi skal bakke hinanden op. Stå og heppe på hinanden. Som det står i Bibelen.

Det her, det er et løb. Og den, der når til ende, får lige ud til sejrskrans. Det er ikke et løb, hvor det handler om at komme først. Men det her, det er et løb, hvor vi står og hepper på hinanden. Kom så! Du kan godt! Kom nu! Kom nu!

Hvis vi ser en sten, der ligger i vejen, og du ved, det har den anden ikke set. Han har ikke set, der ligger en sten på hans mark, der hvor han er blevet plantet. Gå hen og prik ham på skulderen og sige, det er ikke for at være fræk eller blande mig i dit liv, men har du set, der ligger en sten foran dig? Hvis du fortsætter med at løbe med ben foran, så vælter du lige om lidt. Må jeg ikke godt hjælpe dig? Kan vi ikke stå sammen? Kan vi ikke sammen tage den her sten, og bære den væk, og lægge den over til alle de andre sten? Og så stå på den her mark, og lad Gud være ham, som kommer med regnen og blødgør jorden.

Vi har så meget et ansvar for hinanden, og vi har så meget ansvar for, når nye kristne kommer ind og fortæller de her ting, disciplér hinanden, udrust hinanden. Det er så værdifuldt. Og så kan det godt være, at man tænker, at det er godt nok lang tid at bruge, og helt ærligt, det er et menneskeliv. Det er et menneskeliv. Det er ikke lang tid at bruge på et menneskeliv.

Det er fantastisk at kunne tage den. Det er fantastisk at kunne få lov til at lede mennesker igen sammen til det her mål. Og det bruger for dig, lige præcis dig. Fordi hvis du elsker Jesus, og hvis du er forankret over, eller bare kender en brøkdel af ordet, så kender du langt mere end hende eller ham, der intet kender. Og det lidt, du kender, det er nok, fordi Gud, han sender dig på vejen til det menneske. Og det gør han, fordi det du ved, det er nok.

Så lad være med at sige, jamen jeg er jo kun et lille bitte korn, jeg er kun kommet fem centimeter op, jeg er kun helt grønt lige nu. Ja, det kan godt være, du er grøn, men på et tidspunkt, så vokser du op, og så kommer der aks. Men du skal ikke bare stå til pynt. Du skal stå der i flok sammen med de andre, og hep på de andre, og bære de andre frem.

Så når man dykker ned i den her lignelse, så er der så meget visdom i den. Hvis vi læser i Jeremias bog, så står der fra kapitel 4 vers 3-4: For dette siger Herren til Juda og til Jerusalem: I skal bryde ny jord, og ikke så blandt tjørne. Judas mænd, Jerusalems indbyggere, omskær jer for Herren. Fjern jeres hjertes forhud, for at min harme ikke skal slå ud som ild og brænde, så ingen kan slukke den på grund af jeres ondgerninger.

Og det er enormt specielt det her med omskær jer for Herren, fordi ja, dengang der blev mændene omskåret, men Gud han ønsker, at vi skal omskære vores hjerter. Det vil sige, det er vores hjerter, der gør, at vi bliver adskilt fra Gud. Det er vores hjerter, som er urene. Det skal omskæres, det skal væk. Så er der kun plads til Gud, sådan, så er der kun plads til ham.

Det er det, der skal være herinde, det er det, vi skal fylde os med. Og det er præcis det samme, hvad er det, så du fylder dig ind bagefter? Hvad er det, du fylder ind i hjertet? Er det tomhed? Er det alle mulige fordomsfulde ting og sager, du hører på? Løgn i nyhederne? Er det begærlige sange i radioen? Løgn i sprog? Hvem er det, du er sammen med? Hvor er det, du er sammen med dem?

Alt, hvad du siger og gør, alt, hvad du lytter til, det lukker du ind i dit hjerte, bevidst eller ubevidst. Når der står, vi skal omskære vores hjerter, så er det for at komme af med de her ting. Så det er for, at vi kan stå retfærdige ind for vores far, for at stå helliggjort ind for ham. Og på dommens dag, så vil han sige, ja men, frikendt, du er iklædt Kristus, og du får lov til at være sammen med ham. Wow.

Det er det mål, vi alle sammen går efter. Det er den vej, vi alle sammen går på. Og Bibelen er klar, det er en vej, vi kan falde af. Det er ikke en vej, som Gud har valgt, du skal være på, ellers så vrider jeg armen om på dig. Nej, det er en vej, vi går på frivilligt. Han har kaldt på dig, han har kaldt på alle, men du vælger selv, om du vil gå der.

Og vejen er smal, og ja, porten, den er trang at komme igennem, men det gør ikke noget, for det er fantastisk at gå sammen med ham. Så en god ting, og en god læring ud af det her, det er, har du nogle sten i dit liv. Ligger der nogle sten på marken, der hvor der skal sås, som gør, at der ikke er plads til at blive sået. Som gør, at nu har han sagt sæd med, at han vil snuble, hvis han forsøger at så. For så skal du tage og luse dem ud.

Det skal vi alle sammen. De skal ikke være der. Og det, der er så vigtigt for landmanden, og for at høsten den lykkes, det er, at når kornet er kommet i jorden, så er regnen nødt til at komme. Hvis ikke regnen kommer, og det kun er tørke, så kan frøet ligge i jorden altid. Det kan ligge latent begravet i jorden i årevis.

Men først, når regnen kommer, som er Guds levende vand, som er Jesus Christus, som er nærvær og fællesskab med ham, så begynder det at blive brudt, det her lille, bitte frø, og så begynder det at spire nedad og opad og nedad og opad. Og så er det klar til at bringe frugt. Så hvis du virkelig ønsker mere med Gud, så lad være med at sætte en paraply op, men fjern paraplyen, og lad det regne.

Det er der, vi får lov til at blomstre i ham, og det er altså vildt. Så kig på, hvilken sten du har, fjern den, og vær god til at komme til andre også og sige, at du har en sten, jeg synes, den her sten er stor. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv kan få den slået i stykker. Har du noget værktøj, jeg kan få lov til at låne af dig, så jeg kan slå den i stykker, eller endnu bedre, kan vi måske hjælpe hinanden med at slå den i stykker, for jeg gider ikke, at den skal være på min mark.

Det kan godt være, at det gør ondt, men jeg lover dig for, at du bliver glad i sidste ende. Og Gud, han er trofast, så han hjælper dig.

Luk