Åbner i en ny fane

Jesus’ bøn fra Johannes kapt. 17

Jesus’ bøn fra Johannes kapt. 17

Jesus’ bøn fra Johannes kapt. 17

Tre citater fra undervisningen d. 8 jan, 2025

Det evige liv er ikke bare at leve for evigt – det er at kende Gud og Jesus Kristus.

Vi skal ikke søge vores egen herlighed, men den herlighed, som Gud deler med Jesus.

Jesus’ bøn handler ikke om komfort, men om at vi bliver bevaret i sandheden.

Kort beskrivelse af undervisningen

Denne undervisning af Andreas Slot-Henriksen tager udgangspunkt i Johannes kapitel 17, hvor Jesus’ ypperstepræstelige bøn afslører Hans inderlige forhold til Faderen og Hans kærlighed til disciplene og alle troende. Fokus ligger på, hvad det betyder at være ét med Gud og med hinanden, og hvordan det evige liv er at kende Gud. Undervisningen viser, hvordan Jesus beder om, at Hans disciple må blive bevaret, helliget og fyldt med Guds herlighed. Det understreges, at bønnen ikke blot var for disciplene dengang, men stadig gælder for os i dag.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/-fh_S5O4HFA

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Jesus’ bøn fra Johannes kapt. 17'

Johannesevangeliet 17,1-26:
Sådan talte Jesus; og Han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din Søn, for at Sønnen kan herliggøre dig; ligesom du har givet Ham magt over alle mennesker, for at Han kan give evigt liv til alle dem, du har givet Ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og Ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden; de var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig; for de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem og har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem, ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine – alt mit er dit, og dit er mit – og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét, ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig, og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord, og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også skal være hellige i sandheden. Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, for at også de må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, fordi du har elsket mig før verdens grundlæggelse. Retfærdige Fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig. Jeg har gjort dit navn kendt for dem, og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

Johannesevangeliet 7,29-30:
“Jeg kender Ham, for jeg kommer fra Ham, og Han har udsendt mig.” Så ville de gribe Ham, men ingen lagde hånd på Ham, fordi Hans time endnu ikke var kommet.

Johannesevangeliet 8,20:
Disse ord talte Han ved tempelblokken, da Han underviste på tempelpladsen; men ingen greb Ham, for Hans time var endnu ikke kommet.

Johannesevangeliet 19,30:
Da Jesus havde fået vineddiken, sagde Han: “Det er fuldbragt.” Og Han bøjede hovedet og opgav ånden.

Johannesevangeliet 1,1-5:
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved Ham, og uden Ham blev intet til af det, som er. I Ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Johannesevangeliet 1,14:
Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed, en herlighed, som den enbårne har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Matthæusevangeliet 28,18-20:
Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple i det, at I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og i det, at I lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

2. Samuelsbog 7,11b:
Og nu forkynder Herren for dig, at Herren vil bygge dig et hus.

Daniels Bog 7,13:
I mine nattesyner så jeg, hvordan en, der så ud som en menneskesøn, kom med himlens skyer. Han gik hen til den gamle af dage og blev ført frem for Ham.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Jesus’ bøn fra Johannes kapt. 17'

Johannesevangeliet kapitel 17 er et af de mest betydningsfulde kapitler i hele Bibelen, fordi det indeholder Jesus’ egen bøn lige inden korsfæstelsen. Det kaldes ofte for Hans ypperstepræstelige bøn. Her åbenbares et intimt indblik i forholdet mellem Jesus og Faderen. Undervisningen fremhæver, at dette kapitel ikke blot er en historisk tekst, men en levende bøn, som stadig gælder i dag. Jesus beder ikke kun for disciplene, men for alle dem, der gennem tiderne kommer til at tro på Ham. Derfor er bønnen i Johannes 17 også en direkte bøn for os.

Bønnen indledes med, at Jesus løfter sine øjne mod himlen og siger: “Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig.” Dette indleder hele bønnen med en dyb erkendelse af, at alt handler om Guds herlighed. Undervisningen peger på, at Jesus ikke søger sin egen ære, men Faderens. Det er en grundlæggende lektie for os: at vi som kristne ikke skal søge vores egen herlighed eller fremhæve os selv, men at vores liv skal pege på Gud.

I vers 3 definerer Jesus selve det evige liv: “Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” Her ser vi, at evigt liv ikke bare handler om uendelig tid, men om en relation. Evigt liv er at kende Gud, at vandre i fællesskab med Ham og at være i en levende relation til Jesus Kristus. Dette ændrer hele perspektivet. Evigt liv er ikke kun noget, der begynder efter døden, men noget, der allerede er en realitet nu, når vi kender Gud.

Jesus beder derefter om, at disciplene må blive bevaret i Hans navn. Han siger, at Han har åbenbaret Faderens navn for dem, og at ingen af dem er gået tabt, undtagen fortabelsens søn, Judas. Pointen er, at Jesus ikke blot gav information, men åbenbarede Gud selv. At kende Gud er ikke teoretisk viden, men en åbenbaring i hjertet. Undervisningen understreger, at det er denne erfaring af Gud, som bærer os gennem livet. Når vi kender Hans navn, kender vi Hans karakter, Hans trofasthed og Hans kærlighed.

Et centralt tema i bønnen er enhed. Jesus beder: “at de alle må være ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har sendt mig.” Her ser vi, at enhed ikke blot er organisatorisk, men åndelig. Det er en enhed i Gud, hvor vi får del i den samme kærlighed, som binder Faderen og Sønnen sammen. Undervisningen fremhæver, at dette er nøglen til evangeliets kraft: Når verden ser den kærlighed og enhed, der er mellem Guds børn, bliver det et vidnesbyrd om, at Jesus virkelig er sendt af Gud.

Jesus beder også om, at disciplene må blive bevaret fra det onde. Han siger ikke, at de skal tages ud af verden, men at de skal beskyttes i verden. Pointen er, at kristenlivet ikke handler om at flygte fra virkeligheden, men om at leve midt i den med Guds beskyttelse. Vi er sendt til verden, ligesom Jesus blev sendt, men vi er samtidig sat til at leve i sandheden og helligheden. Han beder: “Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.” Dette viser, at vi ikke kan leve hellige liv i egen kraft, men kun når vi forbliver i Guds ord.

Undervisningen forklarer, at når Jesus taler om herlighed, er det ikke blot fremtidig himmelsk herlighed, men noget, vi allerede får del i nu. Han siger: “Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem.” Det betyder, at vi som troende er kaldet til at afspejle Guds herlighed i vores liv. Det handler ikke om at være perfekte i menneskelig forstand, men om at leve i Helligåndens kraft, så mennesker kan se Guds lys i os. Jesus ønsker, at Hans efterfølgere skal opleve Faderens kærlighed på samme måde, som Han selv oplevede den.

I undervisningen fremhæves også, at Jesus’ bøn ikke blot er en generel bøn, men en meget konkret forbøn. Han beder specifikt for disciplene, fordi de skal bære budskabet videre. Han ved, at de vil møde forfølgelse og udfordringer, men Han overlader dem ikke til sig selv. I stedet betror Han dem til Faderen og giver dem Helligånden som hjælper. På den måde er bønnen i Johannes 17 også en stærk trøst for os i dag: vi er ikke alene, men er omsluttet af den samme forbøn.

Undervisningen trækker også linjer til vores tid. Mange kristne oplever splittelse og kamp om sandheden, men Jesus’ bøn viser, at Guds vilje er enhed i kærlighed og sandhed. Når vi lever i sandheden, vil vi også blive helliget. Det betyder, at vi bliver sat til side for Gud og lever med et formål, som er større end os selv. Sandheden frigør os, fordi den peger på Jesus som vejen, sandheden og livet.

I slutningen af bønnen siger Jesus: “Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed.” Dette er et af de mest dybe udtryk for Guds kærlighed. Jesus ønsker, at vi skal være sammen med Ham for evigt og se Hans herlighed. Det er ikke blot et fremtidigt løfte, men en invitation til fællesskab allerede nu. Vores mål som kristne er ikke bare at overleve denne verden, men at være i fællesskab med Gud både nu og i al evighed.

Undervisningen konkluderer med en stærk opfordring: At tage imod Jesus’ bøn som en personlig bøn for os. Når Han beder om, at vi skal være ét, at vi skal blive bevaret i sandheden, og at vi skal få del i Hans herlighed, så er det en bøn, der stadig er virksom. Jesus’ bøn lever videre, fordi Han stadig sidder ved Faderens højre hånd og går i forbøn for os. Derfor må vi gribe bønnen, leve i den og lade den forme vores liv.

Det overordnede budskab er klart: Det evige liv er at kende Gud. Det handler om relation, kærlighed, enhed og sandhed. Vi er ikke kaldet til at leve isoleret eller selvcentreret, men til at være ét med Gud og ét med hinanden. På den måde bliver vi et vidnesbyrd for verden om, at Gud virkelig har sendt Jesus Kristus som frelser.

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Jesus’ bøn fra Johannes kapt. 17’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Jesus’ bøn fra Johannes kapt. 17'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har jo læst Johannes 17 mange gange, men jeg begyndte jo sådan virkelig at dykke ned i det, fordi jeg synes faktisk, det bliver da lige pludselig helt enormt spændende, sådan meget mere spændende end bare lige så. Jeg vil simpelthen læse hele Johannesevangeliet kapitel 17. Det er kun 26 vers, så det er ikke særlig meget, og jeg vil lige sige, at bare lige for at få konteksten i, hvad det er, det handler om, så er det her det, der sker, inden Jesus bliver taget til fange, inden han kommer ned i Getsemane Have, hvor han sidder og beder sammen med disciplene. Så det er egentlig den sidste bøn, vi egentlig hører, Jesus har til sin far, inden han, ja, inden rettergangen kommer til at foregå.

Man kan sige, det der står egentlig, når vi kigger i Bibelen under Jesu bønner til sin far, jo, der er mange steder, han beder, men der er faktisk ikke særlig mange steder, hvor han beder lange bønner. Det er tit sådan noget med for eksempel brødene og fiskene: “Tak, Herre,” hvor han velsigner det, og det er en sætning. Når vi læser Fadervor, det er slet ikke en bøn, som Jesus beder, men det er en bøn, han lærer disciplene, hvordan man kan bede. Men den bøn, hvor vi virkelig har, som Jesus beder til sin far, den sidste sådan regulær bøn, som vi bliver draget ind i, fordi der sker jo rigtig mange andre ting. Vi ved jo også, Jesus han nætter i bøn til sin far, men vi ved bare ikke, hvad han siger. Men den her, den er simpelthen blevet skrevet ned.

Så derfor, den går faktisk under navnet ypperstepræstens bøn, fordi Jesus jo er ypperstepræsten. Men der står: Sådan talte Jesus, og han så op mod himlen og sagde: “Far, timen er kommet, herliggør din søn, for at sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Far, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.

Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. Det var dine, og du gav dem til mig. De har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig, for de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem. De har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem, ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine. Alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem.

Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige far, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét, ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig, og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i dig. Jeg har givet dem dit ord, og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.

Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandhed, dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være hellige i sandheden. Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, far, i mig og jeg i dig, at de også må være i.

Os for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét. Jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

Far, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige far, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig. Jeg har gjort dit navn kendt for dem, og jeg vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket med, skal være i dem, og jeg i dem.

Og når man lige hører den sådan her, så kan man tænke: Hold da op, den er godt nok kryptisk. Der er du så færdig. Det er sådan virkelig, man skal virkelig holde tungen lige i munden. Hvad er det egentlig, Jesus han siger her? Og det er en helt speciel bøn, der er virkelig, virkelig mange ting i den, fordi det er en bøn, som er blevet brugt både til at tolke om, for eksempel, calvinisme. Meget af calvinisme er bygget op omkring den her bøn, altså det her med, at Jesus er suveræn, og han har udvalgt dem, der skal frelses, punktum.

Det er en bøn, som er meget diskuteret rigtig mange forskellige steder, og derfor tænker jeg, nu gør vi simpelthen det, at vi bryder den ned, så vi tager et rigtig bibelstudie i aften, gør vi så. Det er simpelthen bare godt, fordi jeg må indrømme, jeg blev faktisk en lille bitte smule begejstret, da jeg sådan virkelig begyndte at dykke ned i sådan hele vejen, hvordan det hele bare hænger sammen, fordi Jesus, han er bare, han er bare Jesus, det er han bare.

Nå, vi starter simpelthen med vers ét: Sådan talte Jesus, og han så op mod himlen og sagde: Far, timen er kommet, herliggør din søn, for at sønnen kan herliggøre dig. Og det er sjovt, fordi hvis vi går tilbage og læser i Bibelen flere gange, så ved vi faktisk, at der står mærkeligt nok, fordi vi ved ikke hvorfor – jo, det ved vi nu, men det vidste man ikke på det tidspunkt. Der står for eksempel, da jøderne ville til at gribe Jesus i Johannes 7, 29-30, der siger Jesus til dem: Jeg kender ham, for jeg kommer fra ham, og han har udsendt mig. Det siger man ikke til en farisæer, det han, Jesus, taler om Gud. Så ville de gribe ham, men der var ingen, der fik lagt hånd på ham, for hans time var ikke kommet.

Vi læser det senere i Johannes 8, et kapitel senere: Disse ord talte han ved tempelpladsen, men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet. Så det vil sige, vi ved, at Jesus havde en helt konkret mission, og vi ved, at der var nogle ting, der skulle gå i orden. Vi ved, at Gud, han havde en mission om, at der var helt bestemte mennesker, der skulle høre om ham. Jesus skulle udføre diverse ting, han skulle gøre de opgaver, der skulle gøres, før hans time var kommet.

Og det er så fantastisk, fordi jeg tror, rigtig mange af os, vi er, når vi søger Gud, så har vi: Gud, kom nu, det skal ske nu, nu, ikke om fem minutter, nu. Men det kommer, det kommer til at ske præcis i den time, Gud ønsker. Og nogle gange så er det så vigtigt, at vi går med den her viden i hjertet, at vi ved, det kommer til at ske, så vi takker Gud ind i det, og så lægger vi alt, hvad der hedder tid, rum og sted ned og stoler på, at Gud har styr på det.

Men det, der så sker her, det er, at nu er timen kommet, og jeg tænker, disciplene, når de hører den her bøn, så tænker de: Hvad snakker han om? Hvilken time er kommet, hvor? Men Jesus ved, at der går ikke mange timer efter det her, så sidder de i Getsemane Have, og Jesus bliver arresteret af romerne. Så på det her tidspunkt, der er de 11 disciple samlet.

Og Judas Iskariot, han er jo stukket af, fordi han er taget ned til farisæerne og deres vagtmandskab for at forråde Jesus. Men det, der er interessant, det er, at i anden sætning der står der: “Herliggør din søn, for at sønnen kan herliggøre dig.” Det er så vildt, når man tænker på, hvordan Jesus han beder den her bøn: “Herliggør din søn, for at sønnen kan herliggøre dig.” Hvad er det, han siger? Han siger: velsign ind i mit liv, så jeg kan velsigne andre. Med andre ord, det svarer til, hvis du skulle bede, så ville du sige: Gud, giv mig en million, så jeg kan give pengene videre til en anden.

Hvordan? Hvor mange ville bede sådan en bøn? Hvor mange ville ikke sige: Giv mig en million, så jeg kan betale alle mine regninger, så giver jeg 10% til en eller anden kirke et eller andet sted? Det ville være en typisk bøn, men det gør Jesus ikke. Han siger: herliggør mig, så jeg kan få lov til at herliggøre dig, så jeg kan få lov at skinne af, hvem du er. Wow. Prøv at tænke, hvis det er vores bøn: Lad dit lys skinne i mig her, så jeg kan få lov at skinne, far, så jeg kan få lov at være et lys for andre, så jeg kan få lov til at repræsentere dig. Det er da godt nok.

Så går vi videre til vers to: “Ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.” Jeg vil simpelthen lige starte med at sige: Jeg ved ikke, om I har bemærket, både i vers et og her i vers to. I vers et, det var det: “Fader, timen er kommet, herliggør din søn, så for at sønnen kan herliggøre dig.” Læser vi videre: “Ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.” Det er da super mærkeligt at tale om sig selv i tredje person, ikke? Det ved jeg ikke, om I har tænkt, det er da fuldstændig mærkeligt.

Og da jeg så læste den, havde jeg sådan: Hvad er det, der sker her? Fordi, lige når vi kommer videre, så finder vi faktisk ud af, at Jesus han skifter. Hvorfor gør han det? Det, jeg fandt ud af, det er, at omkring Jesu tid, der havde man faktisk en talemåde, der hed “ilis”, og “ilis” det er, at man taler om sig selv i tredje person. Og det gør man simpelthen for at offentligt vise, at man har kongelig, adelig status, men man gør det samtidig i ydmyghed for den person, man er.

Det vil sige, for eksempel faraoen, han ville kunne stille sig op og sige til en af sine tjenere: “Du skal hente Faraos sandaler.” Sådan ville farao omtale sig selv i tredje person ental, og det gjorde han for at vise, at han havde den her kongelige status. Og det vilde af det hele, det er, at Jesus omtaler sig selv i tredje person ental for at vise disciplene, at han er konge. Han er ikke bare en eller anden.

Vi ser faktisk også, hvis vi går tilbage i Det Gamle Testamente, der ser vi også nogle eksempler på, at Gud gør det. For eksempel i Anden Samuelsbog kapitel 7 vers 11, slutningen af vers 11, der står der: “Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus.” Nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. Hvorfor? Herren omtaler sig selv i tredje person ental for at vise, han er højt hævet, og det er jo en rigtig vigtig ting i det her, fordi det understreger den her guddommelighed.

Og samtidig så sker der også det, at Jesus omtaler sig selv som Menneskesønnen. Og når han omtaler sig selv i tredje person på den måde, omtaler sig selv som Menneskesønnen, så sker det, at her bliver der faktisk opfyldt et profeti fra Daniels Bog 7,13: “I nattesyn så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en Menneskesøn, hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham.” Så alene her, de første to er jo helt enormt. Sim forsvinder.

Jeg hele tiden. Nå, okay, ellers så må I lige skrive til Jonas derhjemme, hvis det er træls, fordi så tager jeg den håndholdte mikrofon. Han kigger med på chatten, det ved han bare ikke. Nå, anyway, hvis vi går et skridt videre til vers nummer tre. Altså bare rolig, vi har hele aftenen, så I skal ikke have travlt.

Nå, og dette er det evige liv: at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham du har udsendt, Jesus Kristus. Så det vil sige, her taler Jesus om det evige liv. Det evige liv sætter han lighedstegn med at kende dig, altså kende Gud, den eneste sande Gud, ham du har udsendt, Jesus Kristus. Se, her omtaler han igen sig selv i tredje person ental. Det er faktisk sidste gang, han gør det.

For det, der er rigtig, rigtig interessant, det er, hvis man slår ordet op her, “at kende dig”, og slår det op på græsk, så er det ordet, der hedder “ginos”. Og “ginos”, det refererer til en dybere, et dybere kendskab end bare en intellektuel viden. Faktisk står der her, det refererer til en dyb personlig erfaring eller relation. Det bruges ofte i forbindelse med seksuel intimitet, for eksempel da Adam og Eva får en søn, der står der, at Adam kendte Eva, og de fik et barn.

Så ordet “at kende” her er noget meget, meget dybt og intimt. Det betyder faktisk, at du bliver en, du kender hinanden så dybt. Så det vil sige, at egentlig så handler det om, at når vi kender Gud så dybt, så intimt som det her ord betyder, så bliver vi egentlig afklædt ind for ham. Alt hvad vi er, alt hvad vi består af, det lægger vi væk, og vi kommer helt ind i hans nærhed.

Og det vilde af det hele, det er, at når vi gør det, så er det, at vi kender Gud. Så går vi her til vers nummer fire, og lige efter Jesus har talt om at kende Gud, og vi ved jo, at Jesus er vejen til Gud, så skifter han fra tredje person ental til første person ental og siger: “Jeg har herliggjort dig på jorden ved at gøre…” Pludselig så er vi inde i et venskab her. Vi er inde i at kende. Vi er inde i den her tætte, tætte, tætte relation.

Så det er ikke pludselig, at kongen siger, menneskesønnen gør, Jesus Kristus, men han omtaler sig selv som “jeg”. Jeg synes, det er helt enormt spændende, når man dykker ned i det her. Men han siger “gøre”, og Jesus han refererer faktisk til det her med at fuldføre den gerning, som du har givet mig. Det er så interessant, fordi den her bøn, det er næsten hele tiden referencer for noget, han har sagt før i Bibelen.

Her i det her, “ved at fuldføre den gerning”, til disciplene på et tidspunkt, der siger han, fordi de er sultne, så siger han, Jesus sagde til dem, det er Johannes 4:34: “Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk.” Og vi ved, at det, der var hans værk, det var selvfølgelig at komme og forkynde Guds rige og alt, hvad det indebar, men det var at fuldende den gamle lov og leve uden overhovedet at bryde et eneste af de love, der var i den gamle Moselov, for at han kunne lave en ny og bedre pagt.

Men det kunne han ikke gøre, før den var fuldført, og derfor ved vi, at da han hænger på korset der i Johannes 19:30, der siger Jesus: “Det er fuldbragt.” Så Jesus ved, han er i gang med at fuldføre den, og han bekræfter ved sin død på korset, at nu er det fuldbragt.

I vers fem siger han: “Far,” og den talemåde Jesus bruger her, når han siger “far”, det er “Abba”. Og Abba betyder ikke højt æret fader, men det betyder farmand eller “dad” på engelsk i stedet for “far”. “Herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig før verden blev til.” Og jeg synes, det er så interessant her, fordi her fortæller Jesus netop, at han var til før verden blev til. Altså det kommer vi også til senere, han erklærer sig selv at

Han har altid været. Han er en del af Gud, men ikke nok med det her, kan man sige. Der burde han jo, fordi han taler om sig selv som den her status med at være der før verden blev skabt. Han taler om sig selv som værende Gud, så burde han jo igen bruge tredje person ental. Men fordi at vi er inde i den her dybe venskabsrelation, så har vi det her med, at det vejer så dybt i ham, far, farmand, selvom jeg er kongernes konge og Herrernes Herre, jeg har været til før verden blev til, og det er præcis det samme.

Vi har det fra Johannesevangeliet også, kapitel 1: I begyndelsen var Ordet, Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet af det til, som er. I ham var liv, og livet var menneskets lys, og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Og så vi kører ned til vers 14: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Wow.

Og det her med, at Jesus er Ordet, og han var kød, det kommer vi tilbage til lige om lidt igen, fordi Jesus han kommer ind på det igen. Det der så sker nu, det er, at fra vers seks og frem til vers 20, der handler Jesu bøn kun om apostlene, kun om dem. Der siger han her fra vers seks: Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. Det var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord.

Hvor ved jeg fra, at det her kun er til apostlene? Det kommer vi til lige om lidt, fordi Jesus er faktisk meget klar omkring det lidt senere i bønnen. Men det er faktisk ret interessant, fordi han siger, de har holdt fast ved dine ord, og hvis man slår ordet det at holde fast op, så betyder det tereo, eller det er det græske ord tereo. Og det betyder at bevare eller at adlyde. Det vil sige, det er altså noget, man handler på, det er ikke bare noget, man lytter til, det er ikke bare noget, man tager ind og tænker, wow, hvor er det fedt, men når man holder fast ved ordet, så holder du det intakt, som du har hørt det, men du handler på det.

Og derfor siger Jesus så også videre i vers syv: Nu forstår de, at alt hvad du har givet mig, er fra dig. Og igen, altså, okay, jeg har nørdet lidt med en masse af de her græske ord, fordi det er så stærkt i den her, for ginosko er det græske ord her igen for forstår. Nu forstår de, hvad du har givet mig, er fra dig, og det at forstå det, det betyder, ordet betyder faktisk en dyb og personlig erkendelse af det. Det er ikke bare, ja ja, men jeg forstår det fint. Det er en dyb personlig erkendelse af, at alt hvad Jesus har, det er givet fra hans far.

I vers otte: For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, altså ordene eller Jesus, som vi så læste i Johannesevangeliet kapitel 1, der står der så klart, at Ordet er Jesus, Ordet tog bolig iblandt os. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til at tro på, at det er dig, der har udsendt mig.

Og igen et lille fint ord som at tage imod, lambano på græsk, og jeg udtaler sikkert det hele forkert, sorry, jeg var ikke lige i skole den dag, jeg lærte at udtale græsk, så jeg kan simpelthen ikke lige komme. Men det betyder faktisk at acceptere, så det er ikke bare et spørgsmål om at forstå, fordi helt ærligt, vi kan ikke forstå Gud. Vi kan ikke forstå Gud i sin helhed, det kan vi ikke, men vi kan acceptere. Gud siger, jeg accepterer alt det Gud siger, den Gud er, jeg accepterer det ind i mit liv. Jeg har super svært ved at forstå dybden og højden og længden og bredden, men jeg accepterer det. Så ordet har faktisk den her dobbelt.

Betydning, at du forstår det, og du accepterer det. Nå, Jesus, eller Jesus siger videre så i vers ni: Jeg beder for dem, ikke for verden beder jeg, men for dem du har givet mig. Og her, lige præcis her, der sker der faktisk det, at her får vi den her fortolkning, jeg snakkede om i starten, hvor kalvinisterne de siger: Kan I ikke godt se, at Gud fuldt og helt udvælger lige præcis dem, han vil frelse? Prøv lige at læse det igen: Jeg beder for dem, ikke for verden beder jeg, men for dem du har givet mig, for de er dine.

Og vi kan jo godt sådan forstå tanken bag det her med, at Gud skulle være den, som suverænt udvælger: ham der, ham der og ham der skal blive frelst, og hende der, hun ryger i helvede. Det gør hende der også, og ham der, ej væk med ham, lige ham derovre, ham vil jeg gerne have. Og det er det, mange kalvinister tror på, men når vi kommer videre til vers 12 lige om lidt, så vil jeg se, at det er simpelthen ikke det, der er tilfældet, fordi det, der er tilfældet her, det er, at de mennesker, som er blevet givet til Jesus, det er apostlene.

Jesus fik helt klart af sin far, hvilke 12 apostle der skulle udvælges, og det er dem, han taler om i det her stykke. Og lidt senere så skifter Jesus til at tale om resten, og det er rigtig, rigtig vigtigt at forstå for ikke at falde ned i den her fælde. I vers 10 og 11 siger han: Alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Hvorfor er Jesus herliggjort? Det er han, fordi der stod før, at de adlød de ord, de havde fået, det vil sige, de gik ud og gjorde det, Jesus gjorde.

De gik ud og talte om Jesus, delte Guds rige. De gik ud og helbredte de syge. De gik ud og kastede dæmoner ud, dæmonerne adlød, ved vi, så de herliggjorde Jesus. De var ambassadører for ham, de her 12 apostle. Ja, jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig, hellige far, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét, ligesom vi.

Og det at holde dem fast i dit navn, på det græske, det har vi igen ordet “tereo”, som vi havde før, som betyder også at bevare, beskytte eller vogte over. Det vil sige, ikke bare hold dem fast i dit navn, men vogt over dem i dit navn, beskyt dem i dit navn, så vi kan blive ét, ligesom du og jeg er ét, siger han til sin far.

Og så kommer vi til vers 12, som jeg snakkede om før: Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen gik fortabt undtagen fortabelsens søn, for at skriften skulle gå i opfyldelse. Fortabelsens søn er her Judas Iskariot. Så vi ved på grund af det her vers, at der er tale om de 11 apostle, han taler til, og at Judas, han var fortabelsens søn, han gik fortabt, fordi han gik direkte imod Guds vilje.

Og derfor passer det lige præcis med, at lidt senere, når vi kommer til, jeg tror det er vers 20 lige om lidt, så skifter Jesus, og så taler han ikke kun til apostlene, men så taler han til alle de efterfølgende troende. Anyway, vi går lige en tand videre her til vers 13. Og bare rolig, jeg kommer nok ikke til at tage alle vers lige slavisk igennem, fordi så bliver vi nok aldrig færdige, men Jesus han siger: Nu kommer jeg til dig, og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig.

Og den glæde, der er tale om her igen, hvis vi går ind og kigger på grundsproget, så er der tale om en dyb åndelig fryd, står der. Og jeg ved ikke, om I nogensinde har prøvet det her med, at man kan godt mærke, man kan mærke, at man måske i sit legeme fysisk kan være ked af nogle ting, der er nogle ting, der faktisk kan gå ind på, der er nogle ting, der ikke er særlig rare at stå i, men du kan alligevel opleve herinde en enorm fryd, en enorm glæde, en enorm taknemmelighed, en enorm

Wow, tænk sig at Jesus han elsker mig. Tænk sig, at jeg kan få lov at gå med ham. Tænk sig, at jeg har fået lov til at være en discipel af ham. Tænk sig, han ikke har skubbet mig væk, da jeg kom. Så den her glæde, virkelig den her ånd, der kan juble indeni, til trods for at, altså det bedste eksempel igen, som jeg har nævnt hundredvis af gange før, det er Paulus og Silas, der sidder i fængsel, hvor de fysisk sikkert ikke har det særlig sjovt. Det tror jeg ikke, de har, men deres ånd jubler, og deres ånd jubler så meget, at de sidder og synger lovsange.

Så det der sker, når ånden jubler, og vi har sådan krop, sjæl, indordne dig ånden og holde mund, så er det, man bryder ud i lovsang, fordi så får ånden lov at tage over. Og det er faktisk det, det betyder her, når han siger, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Så den glæde, der er tale om, er fra ordet shara, som betyder den dybe åndelige glæde, fryd eller jubel. Wow, den glæde, det er den, vi har fået af ham.

Jeg har givet dem dit ord, og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. Og når man slår det onde op, så er det onde både konceptet af noget, der er ondt, men det er også den onde. Det vil sige, det er Satan. Så der er både tale om her, at Jesus spørger sin far: Vil du beskytte dem mod Satan og også mod det onde?

Og det, der er interessant her, fordi man kan sige, hvorfor har Jesus ikke bare taget alle de troende med sig? Det kunne han da lige så godt have gjort. Han kunne lige så godt have rykket dem ud af verden og sagt: Fedt, I 11 apostle, I har været gode og tro tjenere, I får lov til at komme hjem nu. Det kunne han godt have gjort. Men hvis han havde gjort det, så var der ingen af os i dag, der havde fundet frem til Jesus.

Og derfor kan man godt sige, at nogle gange kan man godt stå i nogle trængsler som troende, hvor man tænker, det her, det er ikke særlig fedt. Det er ikke særlig sjovt. Det er ikke særlig rart. Men hvis du fik lov til at se perspektivet af, hvem du så måske i de trængsler fik lov til at være et vidne for, fik lov til at lede til Jesus, så er du ret ligeglad med de trængsler, du har været igennem bagefter. Det betyder noget af dit liv, men den jubel og den glæde, det er at få lov til at føre mennesker med dig ind i himlen, det er helt fantastisk. Det er virkelig fantastisk.

Jeg kan huske, før jeg sådan virkelig, virkelig kom i brand for Jesus, der har jeg på, ja, det ved jeg ikke, de rigtig mange år, det tog for mig at være sådan lidt lunken kristen, har jeg ført ét menneske til tro. Ét menneske. Og det var en gut, jeg var rigtig meget sammen med, og vi havde det sjovt sammen, og Gud var virkelig, virkelig med os. Jeg kan huske, jeg begyndte at fortælle ham lidt om Jesus og om min tro, og vi stod og lavede, vi lavede Vejle Kaper sammen dengang, hvor vi var lysmænd, derfor kaldte de mig Spot Henriksen, og det var meget underholdende.

Nå, men vi havde fået sådan nogle t-shirts på, hvor der var udklip på med alle mulige avisartikler, og så fortæller jeg ham noget om Jesus, jeg kan ikke huske, hvad det var, og jeg peger ud på den der bluse. Så helt tilfældigt så kommer han til at kigge, så står der Jesus, og jeg tænkte, wow, det er da fedt. Og han kigger også, så siger han, okay, det var godt nok lidt vildt, du står og snakker om. Ja, men det er sådan noget af det tilfælde, det kan du ikke gøre to gange, siger han. Nej, det kan man nok ikke. Så gør jeg det igen, og så står der Gud. Wow, han var bare fuldstændig færdig.

Og jeg oplevede faktisk en anden vild episode, hvor jeg taler om Guds kraft, og det, jeg taler om Guds kraft, så

Slynger jeg bare hånden ud sådan her, Jen. Der er et eller andet Guds kraft, og så kommer der en stikflamme nærmest ud af min finger. Det var bare ikke ud af min finger, det var ud af et elskab, der var lige ved siden af, og al strømmen gik bare over det hele. Han stod bare: wow, okay, der er kraft i Guds ord. Han gav sit liv til Jesus.

Men det jeg vil sige med den her historie, det er ikke så meget, hvad der skete dengang. Jeg synes stadigvæk, det er lidt sjovt, når jeg tænker tilbage på det. Men han døde i en forholdsvis ung alder, og jeg fik desværre ikke lov til at bede for ham. Men da han døde, den taknemmelighed jeg havde i mit hjerte over at få lov til at lede ham til Jesus, jeg vidste, hvor han kom hjem. Wow.

Og på det tidspunkt, der var han min bedste ven, og jeg har hørt mængder af andre eksempler, hvor man overfor sin bedste ven eller familie ikke har turdet fortælle, hvad det handler om, fordi man er berøringsangst. Man er bange for, Jen, den anden bliver nok vred eller sur, og det kan den anden nok ikke forstå, og måske jeg bliver skilt ud, og jeg er også nødt til at have respekt ind i deres liv, og alle de her ting man nu kan få af dumme, dumme, dumme, dumme, dumme undskyldninger.

Hvad nu hvis det er løgn, det hele? Hvad nu hvis personen tager imod, fordi du åbner din mund og fortæller om Jesus? Hvad nu hvis de ikke har haft muligheden for at høre rigtigt om Jesus, udover det du kunne fortælle? Og det er det, Jesus kaldte disciplene til, det var at være et lys. Det var at være i verden, men vise med deres liv, at de ikke var af verden.

Og det er super svært, når man er kristen, super hamrende svært. Det er det der, som der står derovre: Det er ikke svært at følge Jesus, men det er svært ikke at følge sine egne lyster. Sådan er det, når man er i verden, for der er så mange fristelser. Men når vi virkelig brænder igennem for Jesus, wow.

Nå, vi skal lidt videre her. Vers 16 til 17: De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden, dit ord er sandhed. Og det vilde af det hele, det er, når man kigger på det ord, der bliver sagt her som hellig, så betyder det faktisk enten at indvie ind i eller at afsætte til helligt brug. Hvad er det, man gør? Man afsætter fra verden til helligt brug. Wow.

Vi bliver afsat fra verden, vi bliver indsat, indviet til vores Far i himlen. Det er det ordet, der står her, helligt, betyder. Dit ord er sandhed, står der. Hvad er det, Jesus siger om sig selv? Jeg er vejen, sandheden og livet. Dit ord. Hvem er Guds ord? Vi startede Johannesevangeliet kapitel et: Ordet blev menneske og tog kød iblandt jer. Ordet er Jesus. Sandheden er Jesus.

Det er så vildt, når man virkelig dykker ned i den her bøn, og Jesus får alle enderne til at nå sammen. I vers 18: Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Hvad er det, Jesus siger i missionsbefalingen? Han siger i Matthæus 28, 18 til 20: Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør folkeslagene til mine disciple, i det I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og i det I lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage ind til verdens ende. Wow.

Jeg helger mig selv for dem, altså jeg sætter mig selv til side for dem, for at de kan være helligt i sandheden, for at de kan være sat til side af løgnen og komme ind i sandheden. Wow. Så fra vers 20 sker der det, at Jesus han samler det. Han samler det her ikke for dem alene, B, jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, altså dem som på disciplenes, de 11 apostles ord, kommer til tro på Jesus. Det er dig. Havde de ikke været der, havde vi ikke siddet her.

Havde de ikke gået ind på missionsbefalingen, havde vi ikke været her. Havde de ikke brugt deres liv, deres alt hvad de ejede, til ære for Jesus, havde de ikke smadret deres materialisme, havde de ikke smadret deres liv, havde nær sagt i den normale menneskelige forståelsesverden, så havde vi ikke siddet her. Så havde vi ikke fået et evigt liv den dag, vi kommer hjem.

Disciplene ofrede noget. De ofrede deres liv, fordi Jesus havde en plan med dig, og så må vi ikke forspilde den. Vi må ikke forspilde den plan, han har, for der er så mange andre derude, som også skal nås. Men verden vil så gerne rykke fat i os. Verden vil så gerne fortælle os, at det er sjovere at være inde, det er sjovere at have fede venner, det er sjovere at sidde og game hele dagen, det er sjovere det ene og det andet. Det er sjovere at se serier på Netflix og sport i TV. Come on.

Hvor ville jeg nogle gange ønske, vi ikke havde et fjernsyn, ligesom de ikke havde dengang. At vi ikke havde Ritzaus Bureau og TV2 og TV det ene og dat. Hvor ville jeg ønske, vi ikke havde smartphones og tablets. Hvor ville jeg ønske, det ikke var en del af det. Det ville være så meget nemmere.

Vi er i en skærmkultur, hvor vi næsten ikke kan nå ind bag skallen på mennesker, fordi de sidder. Hvem sidder da bag skærmen? Man skulle tro, den var profetisk, den sang. Det er rigtigt, men ikke alene B er ikke for dem alene B, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle, alle dem. Det vil sige alle os her, alle jer der er derhjemme, der lytter med, alle os som har sagt ja til Jesus Kristus, alle os som er blevet døbt til at tilhøre ham.

At de alle må være ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, som vi er ét. Den herlighed, har du fået serveret den? Den herlighed er din, hvis du tager den, hvis du gør det, at du sætter dig til side fra verdens løgne og siger: Ja tak, jeg vil gerne tage imod nu, Jesus. Jeg vil ikke mere af alt det andet. Jeg vil tage imod dig, Jesus.

Jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Jesus ønsker, vi skal være ét. Jesus ønsker ikke, vi skal være en børnehaveklasse, som sladrer om den ene og den anden og den tiende. Jesus ønsker ikke, vi skal slå hinanden i hovedet. Jesus ønsker enhed. Han ønsker, vi skal være kristne, der tager os af hinanden.

Hvis vi ser på, hvordan disciplene havde deres første menighed, de delte alt. Var der nogen, der led, så stod man der med det samme. Det er blevet sådan et kulturelt, jeg tror det er meget af alt det her Jens Weimans sangs bag skærmen, noget der har gjort, at vi bliver totalt egocentriske små mennesker alle sammen, og det er så svært at knække, når man kommer til tro, fordi pludselig så handler det ikke om mig længere og min navle mere, men det handler om Jesus, og det handler om: Hvem ønsker Jesus, jeg kan få lov at være noget for?

Hvordan kan jeg bidrage til fællesskabet, til mine kristne brødre og søstre? Hvordan kan jeg hjælpe dem, der har det svært, i stedet for at gå og sladre om, hvad de har gjort og hvad de ikke har gjort? Men der er en kultur, hvor det er nemmere at snakke om folk, i stedet for at gå til folk, hvor det er nemmere at tale ned om folk, i stedet for at gå hen til folk og sige: Kan jeg hjælpe dig med noget? Har du det svært? Jeg har hørt det her rygte om dig ude i byen. Er det rigtigt? Kan jeg hjælpe dig? Er det fordi, du har det skidt? Sker der noget i dit liv, eller er det bare rygter, der skal slagtes? Så vil jeg nemlig gerne være med til at slagte. Hvor er vi henne i det her?

Det er så vigtigt, at vi er der for hinanden, fordi Jesus kommer til sin tid for at hente en brud, kun én, og det er hans legeme, hvor han er hovedet for legemet. Han kommer for at hente en kirke, altså en ekklesia, et helligt fællesskab. Han kommer ikke for at hente baptister, apostoler, pinsefolk, adventister, whatever man nu tænker – han kommer ikke for at hente nogen af dem. Han kommer for at hente de enkeltstående mennesker rundt omkring, som har indviet deres liv helt og fuldt til ham, og som ønsker at være en enhed med ham og med legemet og med de andre, der elsker Jesus og sætter Jesus først og sætter hans principper først.

Og det er lidt hårdt nogle gange at tænke på, at Jesus ikke kommer for at hente alle kirker ind. Det gør han ikke. Og jeg står ikke og taler imod kirker, men jeg taler for Jesu brud, og vi er nødt til at forstå, at den måde vi bliver en brud på af ham, det er ved at underlægge os at blive ét med ham. Den eneste måde, man kommer ind i et ægteskab på, det er ved at man bliver ét. Selvfølgelig lover man troskab til hinanden, man bliver velsignet, man får statens stempel, men man er seksuelt sammen – faktisk samme ord som jeg nævnte før med at kende hinanden – du bliver ét. Det er samme enhed i ånden, vi skal have med vores himmelske far.

Det er den samme enhed, som han ønsker, vi åndeligt skal have til hinanden, hvor vi faktisk elsker hinanden. Men åndelig kærlighed, det er kærlighed, der hedder agape. Jesus, han siger faktisk som noget af det sidste til disciplene: Et nyt bud giver jeg jer – I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden. Wow.

Og jeg ved, jeg ved, at selv vi er så få mennesker her, i hvert fald i forhold til hvor mange der er ude i verden, selv i vores lille fællesskab, og selvom vi elsker Jesus, så ved jeg, at der er intriger iblandt folk her, som ikke har gjort op. Og jeg ved, at nogen er gået, fordi man er blevet såret og ked af det, fordi man er for stædig og ikke holder af. I stedet for så holder man fast på sit eget i stedet for at holde af. Men Jesu Gud er så klar: Elsk hinanden.

Det betyder også, vi kan ikke gå ud og helbrede mennesker, vi kan ikke gå ud og uddrive dæmoner, vi kan ikke gøre noget af alt det her, hvis ikke vi gør det i kærlighed. Og det er så vigtigt. Vi kan ikke profetere over nogen, hvis ikke det bliver gjort i kærlighed, fordi så bliver det fordømmelse i stedet for at blive opbyggelse. Alt hvad vi gør, alt hvad vi siger, alt hvad vi er, skal gøres i kærlighed.

Og vi skal som hellige brødre og søstre, som der står i Bibelen: Helliget dem, far. Jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig før verden blev grundlagt. Og jeg tager lige den her op, fordi så kan man godt sidde med den her igen: Jamen, nu talte du jo lige om, at Jesus han snakkede til disciplene her, eller undskyld, til alle de troende her. Først så taler han til disciplene, og så taler han om alle de troende.

Men hvorfor siger han nu igen her: Far, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, dem du har givet mig – hvad er nu det for noget, når nu han taler om alle de troende bagefter? Hvorfor nu det? Det gør han, fordi i lignelsen, hvor Jesus fortæller om kongen, der indkalder til bryllupsfest i Matthæusevangeliet kapitel 22, der sker der det, at alle dem, der bliver indbudt, de siger nej tak. Så siger han til sine tjenere: Gå nu ud på mark og whatever, vejene rundt omkring, find alle dem I kan finde, og inviter dem indenfor til kæmpe.

Bryllupsfest. Så er der en enkelt, der er kommet ind, men som ikke har sit bryllupstøj på, og han bliver kylet ud på albuer for at sige det mildt. Så kan man sige, hvad er det at have bryllupstøjet på? Jamen, for det første så står der, at når vi bliver døbt helt under vand, altså neddykket, så bliver vi iklædt Kristus. Det vil sige, vi bliver iklædt ham. Vi kommer til at stå med skinnende hvide klæder. Der står også, vi skal iklæde os som en klædning. Skal vi iklæde os det nye liv, han har givet os? Altså, vi skal adlyde hans ord, og gør vi ikke det, så kan det godt være, at vi siger, vi tror. Det kan godt være, at vi kan gå ud og helbrede en masse syge og kaste en masse dæmoner ud, men så har vi også, hvor der står i Bibelen: Jeg kender jer slet ikke, fordi det handler om at kende, det handler om at have den intime tid med Gud.

Men bagefter det her, så siger Jesus til: Mange er kaldet, men få er udvalgt. Hvad betyder det? Det betyder: Til således elskede Gud verden, Kosmos, det skabte dig, alle mennesker. Til således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have det evige liv. Så vi ved, at alle mennesker er kaldede. Jesus har betalt prisen for alle mennesker på korset. Alle er kaldede, men kun de mennesker, der siger ja til at følge Jesus og handler på ordet og gør det, der bliver sagt, dem udvælger Gud til at sige: Det er mine. Og så er du udvalgt, fordi du gør din himmelske fars vilje.

Så det er rigtig vigtigt at forstå, at der er forskel på at være kaldt og på at være udvalgt. Det at være udvalgt, det er noget, du vælger. Du vælger, om du vil handle på ordet, om du vil tro på Jesus, så du kan blive udvalgt af Gud, den almægtige, og så bliver du givet til ham. Og det er det, det betyder: Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig. Jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem. Det er de sidste ord, som Jesus har.

Alt i alt, hvis man kigger tilbage på bønnen, så kan man sige, han inddeler den i tre. Jesus, han starter med, at han selv må ophøjes, så beder han om, at apostlene må blive helliggjort, og så beder han om, at de troende må blive samlet i en enhed. Det er de tre main punkter, han har, og det er faktisk ret vildt, for hvis vi lige dykker ned i det gamle testamente, i Tredje Mosebog kapitel 16, på forsoningsdag, der har Ordet og Israel lavet en genial beskrivelse om forsoningsdag derinde, og altså Jom Kippur, som det også hedder på hebraisk.

Og der sker der faktisk tre ting. Først så ofrer man for sine egne synder, så er det for præsteskabets synder, og så er det for hele folkets synder. Og det er jo præcis det samme. Først så er det ham selv, der bliver helliggjort, så beder han for apostlene, og så udvider han det til, at det er hele det hellige folk, som han har udvalgt. Så jeg synes, det, og det her, det sker på forsoningsdag. Hvad var det, Jesus han gjorde? Han forsonede os med Gud, så vi igen kunne have fællesskab med vores himmelske far.

Så når man dykker ned i det på den her måde, så selvom det måske, når man lige læser det hurtigt, kan det lyde som en helt enorm kringlet bøn og meget for at du er ét, og vi er ét, og vi er alle sammen lidt, og så skal vi være ét der, og så skal vi tak, fordi du har givet mig dem, og det kan lyde sådan helt: Wow, rolig, rolig. Men jeg vil virkelig sige til dig, når du kommer hjem, så prøv at læse Johannes 17. Prøv at læse den, stop op, tænk over, hvad det betyder, dyk ned i det, og prøv engang at begynde at takke ind i de her ting. Begynd at takke ind i, at det…

Her, det gælder dig. Begynd at takke ind i, at han faktisk ønsker fællesskab med dig. Det kan godt være, du sidder med en eller anden livshistorie, der ikke er særlig fed. Det kan godt være, du sidder, og du ved med dig selv: Jeg har simpelthen gjort så meget i mit liv, jeg kan ikke komme tilbage. Jeg kan ikke fuldt og helt komme ind til Jesus som den, han ønsker, jeg skal være. Jeg er simpelthen ikke værdig til det.

Han er bare nødt til at sige til dig, at der står i Guds ord, at den, som får mange synder tilgivet, har meget at være glad for. Så der er ikke noget, man har gjort, der er så slemt, at der ikke er nogen vej tilbage, hvis du kommer til Jesus og siger: Ved du hvad, jeg vil simpelthen starte på en frisk, og jeg vil have, at du hjælper mig, for jeg vil dig. Jeg vil tjene dig hele mit liv. Du er nødt til at hjælpe mig. Så er der en vej igennem.

Jesus, han bad for dig for 2000 år siden, og han har ikke sluppet dig nu, og han kommer aldrig til at slippe dig. Spørgsmålet er: Går du fra ham, eller bliver du?

Luk