Åbner i en ny fane

Ruths bog

Ruths bog

Ruths bog

Tre citater fra undervisningen d. juli 10, 2024

Gud ser ikke på dine omstændigheder, Han ser på dit hjerte og om du er ægte i din omvendelse.

Lad alle dine forsvarsværker falde og læg det ved Hans fødder; nærvær begynder når du overgiver alt.

Du bliver en del af den her slægt, uanset baggrund, når du vælger overgivelse og bliver fyldt med Helligånden.

Kort beskrivelse af undervisningen

Der opfordres til at opgive komfortzonen og træde ind i troens tillid til Gud, hvor indre overgivelse og ægte transformation er centrum. Undervisningen belyser, hvordan valg om at bryde med gamle mønstre og overgive sig til Gud fører til dybere relation og velsignelse. Gud værdsætter et ærligt og åbent hjerte frem for ydre omstændigheder og ritualer, og enhver kan tage del i Hans velsignelser gennem oprigtig omvendelse. Lighedspunkter mellem Ruths historie og livet som troende bruges til at illustrere, at Gud bygger sin slægt på dem, der vælger Ham og overgiver alt. Det afgørende er ikke baggrund, men hjertets valg og vilje til at lade sig forvandle. Overgivelsen og tjenesten fører til hvile, velsignelse og et liv tæt på Gud.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=LSCsRaIyGDI

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Ruths bog'

Ruths Bog 1.16–19 (Danish CLV):
16 Men Ruth svarede: »Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud.* 17 Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!« 18 Da No’omi så, at hun var fast besluttet på at følge hende, opgav hun at overtale hende, 19 og så fulgtes de ad til Betlehem.


Ruths Bog 1.18–22 (Danish CLV):
18 Da No’omi så, at hun var fast besluttet på at følge hende, opgav hun at overtale hende, 19 og så fulgtes de ad til Betlehem.
Men da de kom ind i Betlehem, blev der røre i hele byen, og kvinderne sagde: »Det er jo No’omi!« 20 Men hun sagde: » Kald mig ikke No’omi , kald mig Mara , for den Almægtige har forbitret mit liv.* 21 Med fulde hænder drog jeg af sted; men Herren har ladet mig vende tomhændet hjem. Hvorfor kalder I mig No’omi, når Herren har vidnet imod mig, når den Almægtige har bragt ulykke over mig?«
22 Sådan kom No’omi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten.


Tredje Mosebog 19.9–10 (Danish CLV):
9 Når I høster kornet i jeres land, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og hvad der ligger tilbage, når du har høstet, må du ikke samle ind.* 10 Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldne druer i din vingård må du ikke samle op; dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. Jeg er Herren jeres Gud!


Ruths Bog 2.1–23 (Danish CLV):
1 No’omi havde en slægtning på sin mands side, en velstående mand af Elimeleks slægt; han hed Boaz.
3 Så gik hun ud på en mark og samlede aks efter høstfolkene. Nu traf det sig, at den mark tilhørte Boaz, der var af Elimeleks slægt. 4 Boaz, der netop var kommet fra Betlehem, sagde til høstfolkene: »Herren være med jer!« og de svarede: »Herren velsigne dig!«* 5 Så spurgte Boaz den karl, som havde opsyn med høstfolkene: »Hvor hører den pige hjemme?« 6 Karlen, som havde opsyn med høstfolkene, svarede: »Det er den moabitiske pige, der kom tilbage fra Moabs land sammen med No’omi. 7 Hun spurgte, om hun måtte samle aks mellem negene efter høstfolkene. Hun gik i gang og er blevet ved fra i morges lige til nu; hun var kun hjemme et kort stykke tid.« 8 Så sagde Boaz til Ruth: »Hør her, min pige, du skal ikke gå hen og samle på nogen anden mark; gå ikke herfra, men hold dig til mine piger. 9 Hold øje med, hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg skal nok give karlene besked om, at de skal lade dig være i fred. Og når du bliver tørstig, kan du bare gå hen til karrene og drikke det, karlene øser op.« 10 Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: »Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?« 11 Boaz svarede hende: »Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død, at du forlod din far og mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen.
12 Måtte Herren gengælde dig, hvad du har gjort! Måtte du få den fulde løn af Herren, Israels Gud, nu da du har søgt ly under hans vinger!«* 13 Så sagde hun: »Måtte jeg bevare din velvilje, herre! Du har trøstet mig og talt venligt til din trælkvinde, skønt jeg ikke engang er som en af dine trælkvinder.« 14 Ved spisetid sagde Boaz til hende: »Kom herhen og få et stykke brød, og dyp det i vineddiken.« Så satte hun sig hos høstfolkene, og han rakte hende noget ristet korn. Hun spiste sig mæt og kunne endda levne. 15 Da hun rejste sig for at samle aks, gav Boaz sine karle den besked: »Hun må også samle aks mellem negene; I må ikke forulempe hende! 16 I kan også trække aks ud af knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan samle dem; lad være med at true ad hende!«* 17 Så samlede hun aks på marken, til det blev aften, og da hun havde tærsket det, hun havde samlet, var der omtrent en efa byg.
18 Hun bar det ind til byen, og hendes svigermor så, hvad hun havde samlet. Derpå tog hun det frem, hun havde levnet, da hun havde spist sig mæt, og gav det til No’omi. 19 Svigermoderen spurgte hende: »Hvor har du samlet aks i dag, hvor har du arbejdet? Velsignet være han, som ville kendes ved dig!« Så fortalte hun sin svigermor, hvem hun havde arbejdet hos: »Den mand, jeg har arbejdet hos i dag, hedder Boaz.« 20 Da sagde No’omi til sin svigerdatter: »Herren velsigne ham, Herren som ikke svigter sin troskab mod de levende og de døde!« Og No’omi sagde til hende: »Den mand er i slægt med os, han er en af vores løsere.«* 21 Moabitten Ruth sagde: »Han sagde oven i købet til mig: Du skal holde dig til mine karle, til de er helt færdige med at høste for mig.« 22 Og No’omi sagde til sin svigerdatter Ruth: »Det er godt, min datter. Når du går sammen med hans piger, bliver du ikke forulempet på en anden mark.« 23 Så holdt hun sig til Boaz’ piger og samlede aks, til byghøsten og hvedehøsten var ovre; og hun blev boende hos sin svigermor.


Ruths Bog 3.1–15 (Danish CLV)
1 Hendes svigermor No’omi sagde til hende: »Min datter, skal jeg ikke skaffe dig et hjem, så du kan få det godt? 2 Hør her: Boaz, hvis piger du var sammen med, er jo vores slægtning; han renser byg på tærskepladsen i aften. 3 Nu skal du vaske dig og salve dig. Tag så din kappe på og gå ned på tærskepladsen; men sørg for, at han ikke får øje på dig, før han er færdig med at spise og drikke. 4 Når han lægger sig, skal du lægge mærke til, hvor han ligger. Så skal du gå derhen og klæde dig af og lægge dig ved hans fødder; så skal han nok fortælle dig, hvad du skal gøre.« 5 Hun svarede hende: »Jeg vil gøre alt, hvad du siger.« 6 Derpå gik hun ned på tærskepladsen og gjorde, ganske som hendes svigermor havde givet hende besked på.
7 Da Boaz havde spist og drukket og var veltilpas, gik han hen og lagde sig ved korndyngen. Derpå listede hun derhen, klædte sig af og lagde sig ved hans fødder. 8 Men ved midnat vågnede han med et sæt; han følte sig for og opdagede, at der lå en kvinde ved hans fødder. 9 »Hvem er du?« spurgte han, og hun svarede: »Jeg er Ruth, din trælkvinde. Bred din kappe over din trælkvinde, for du er løser.«* 10 Han sagde: »Herren velsigne dig, min pige! Den trofasthed, du viser nu, er endnu større end den, du hidtil har vist. Du går ikke efter de unge mænd, hverken fattige eller rige. 11 Men du skal ikke være bange, min pige, jeg vil gøre alt, hvad du beder mig om. Alle i byporten ved, at du er en storartet kvinde. 12 Og det er rigtigt, jeg er virkelig løser; men der er en anden, der står nærmere end jeg.* 13 Bliv her i nat! Hvis han i morgen vil være løser for dig, så lad ham være det; men hvis han ikke vil, så vil jeg være det, så sandt Herren lever. Bliv nu liggende til i morgen!«
14 Så blev hun liggende ved hans fødder, til det blev morgen; men hun stod op, før man var i stand til at skelne det ene menneske fra det andet, for han sagde, at det ikke måtte blive kendt, at hun var kommet hen på tærskepladsen. 15 Så sagde han: »Tag det slag, du har over dig, og hold det frem.« Det gjorde hun, og han øste seks mål byg op i det og gav hende det på ryggen. Så gik han ind til byen.


Johannesevangeliet 12.3 (Danish CLV):
3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie.


Ruths Bog 4.1–6 (Danish CLV)
1 Boaz var gået op til byporten og havde sat sig der. Så kom den løser forbi, som Boaz havde talt om. Boaz sagde til ham: »Kom du herhen og sæt dig!« og det gjorde han. 2 Derpå fik Boaz fat i ti af byens ældste og sagde: »Sæt jer her!« De satte sig, 3 og så sagde han til løseren: »Den mark, som tilhørte vores slægtning Elimelek, vil No’omi sælge, nu da hun er vendt hjem fra Moabs land. 4 Jeg tænkte derfor, at jeg ville sige til dig, at du skal købe den nu i nærværelse af dem, der sidder her, og mit folks ældste. Hvis du vil indløse den, så gør det; men hvis du ikke vil indløse, skal du sige mig det, så jeg ved det. For der er ikke andre til at indløse end dig og derefter mig.« Han svarede: »Jeg vil indløse.« 5 Men Boaz sagde: »Den dag du køber marken af No’omi, da køber jeg den moabitiske enke Ruth, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom.« 6 Da svarede løseren: »Så kan jeg ikke indløse, for jeg vil ikke skade min ejendom. Du må indløse, hvad jeg skulle indløse, for jeg kan ikke gøre det.«

Ruths Bog 4.5-6 BPH
Manden svarede: „Godt, jeg køber jorden!”
5 Så sagde Boaz: „Hvis du køber jorden fra Noʼomi, må du naturligvis også gifte dig med enken Ruth fra Moab, så hun kan give sin afdøde mand en arving, og så hans jord senere går i arv til hendes børn.”
6„Det kan jeg ikke gøre!” svarede manden. „Så ville det jo ikke blive min slægts jord. Køb du hellere både jorden og kvinden!”


Matthæusevangeliet 1.1–6 (Danish CLV):
Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.*
2 Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre.* 3 Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram,* 4 Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. 5 Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj,* 6 og Isaj blev far til kong David.


Johannesevangeliet 6.30–35 (Danish CLV)
30 Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? 31 Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « 32 Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. 33 For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« 34 De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« 35 Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Ruths bog'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om Ruths bog og den dybe betydning, historien har for forståelsen af overgivelse og Guds omsorg. Ruth træder frem som en bemærkelsesværdig skikkelse, især fordi hun har fået en hel bog opkaldt efter sig, hvilket var usædvanligt, da kvinder sjældent blev fremhævet på den tid. Hendes historie begynder i Moabsland, hvor hun lever i en kultur præget af afgudsdyrkelse og dystre traditioner, hvor man blandt andet kunne opleve menneskeofringer til dæmonen Kedesh. Midt i denne kulisse mødte Ruth en israelitisk familie, og valget om at knytte sig til dem skulle vise sig at være livsforandrende.

Ruth bliver gift med en af Naomis sønner, og da både hendes mand og svigerfar dør, står hun tilbage med kun sin svigermor. Trods et åbenbart valg om at vende tilbage til sin egen familie og kultur, vælger Ruth at følge Naomi til Bethlehem. Dette valg kræver en stor beslutning: hun forlader alt, hvad hun kender, begiver sig ind i det ukendte, og binder sig til sin svigermor og til den Gud, som israelitterne tjener. Naomi befinder sig i stor sorg og vil kaldes ‘Mara’ for at signalere sin bitterhed over livets modgang og oplever sig straffet af Gud.

Da Ruth og Naomi kommer til Bethlehem i starten af høsten afsløres, at de er fattige og alene. Det er på dette tidspunkt værd at forstå, hvorfor Gud har lagt forordninger, som skal sikre de fattige, hvor for eksempel 3. Mosebog beskriver, hvordan nyhøstet korn skal være tilgængelig for de trængende: “Når I høster kornet i jeres land, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark. Og hvad der ligger tilbage, når du har høstet, må du ikke samle ind. Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldende druer i din vingård må du ikke samle op. Dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. Jeg er Herren jeres Gud.” (3. Mosebog 19,9-10). Gud ophøjer princippet om omsorg, værdighed og givmildhed til de svage.

Ruth falder derfor naturligt ind i denne ordning, hvor hun får lov til at samle aks på Boaz’ mark. Boaz bemærker Ruth og hendes hengivenhed, og hun tages ind på lige fod med hans folk. Boaz fremhæver hendes loyalitet og offervilje. Ruth beder ikke om særlige rettigheder, hun tager ydmygt imod det, der gives, og Boaz lover beskyttelse og omsorg. Ruth lader sig ikke fornavle af sin fremmedhed, men vælger tilliden til Boaz’ godhed, og hun getuese på, hvordan Gud kan forandre et hjerte gennem venlighed og generøsitet. Naomi erkender Boaz som slægtens løser, en nøglefigur som kan genoprette familiens arv og fremtid.

Naomi lægger en plan for Ruth, som skal skabe mulighed for, at Ruth får et hjem og en fremtid. Ruth følger sin svigermors råd, gør sig ren og lægger sig ydmygt ved Boaz’ fødder for at vise sin overgivelse og sit ønske om beskyttelse – en stærk symbolik på tjeneste, overgivelse og håb. Boaz viser sig at være en mand med renhed og respekt, og han drager omsorg for Ruth på en måde, som minder om Gud selv. Ruths handling spejler den fuldkomne overgivelse, hvor hun lader alle barrierer falde og byder Boaz ind i sit liv. Boaz lover at sørge for Ruth, hvis ikke en anden nærmere slægtning kan dække hendes behov, og han fylder hendes kappe med seks mål byg, et billede på Guds skaberværk og den hvile, som følger efter kamp.

Processen fører til klimaks, hvor Boaz ved byporten afgør sagen med slægtens nærmeste løser og får ret til at gifte sig med Ruth, så familiens navn ikke uddør, og arven kan bæres videre. Her bliver Ruth, som ikke var jøde, men hedning, indlemmet i Israels folk, og hun vælger Gud som sin egen Gud. I slægtsbogen i Matthæusevangeliet ses det, hvordan Jesus’ linje går direkte gennem Ruth, den omvendte og den udvalgte, som valgte at overgivelse, tro og lydighed er vejen til at blive en del af Guds slægt: “Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn. Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zerah, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Aminadab, Aminadab til Nahshon, Nahshon til Salmon, Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David.” (Matthæusevangeliet 1,1-6).

Pointen understreges: Gud tager imod alle, uanset baggrund, så længe hjertet er ærligt og villigt til at overgive sig. Ruths vej fra at være fremmed og uønsket til at være indlemmet i slægten er et spejl for den troende om Guds accept og kærlighed i overgivelse. Samtidig fremhæves rollen af Boaz som løser og forbillede, ligheden til Jesus, der også handler på troens og kærlighedens princip. Tjenesten og ydmygheden til Gud skaber plads til transformation og identitet i Hans rige. Undervisningen trækker tråde mellem Ruths konkret liv og troens principper: at vælge Hans vej, overgive sine forsvarsværker, og gå ind under Hans beskyttelse.

Overgivelse er ikke komfort, men kræver villighed til forandring, offer og at træde ud af vanens tryghed. Ruths historie sætter spørgsmålstegn ved, om det er nok bare at tro, eller om det kræver et aktivt valg og offer. Gud ser ikke på ydre succes, men på hjertets tilstand og villighed til at lade sig forvandle. At gå med Gud er at sige ja til en ny identitet, tage del i Hans slægt, og lade det gamle bag sig. Ruths vandring besjæler undervisningen med opfordringen: Tør at give slip, ydmyg dig, og kast dig ved Hans fødder. På denne måde kan Gud forme og bruge dig til at gøre en forskel – ligesom Ruth blev en del af noget større, og ligesom Boaz’ handling ledte til udfrielse og velsignelse.

Det hele peger på, at Gud arbejder igennem menneskers valg og villighed, og at der er velsignelse i at gå på Hans vej. Overgivelse åbner for hvile, mening og fællesskab med Gud, hvor Han værdsætter hjertets ærlighed og paratheden til at lade Ham arbejde. Livet som troende er et kald til at tjene, modnes og blive brugt af Gud, uanset baggrund og fortid. Undervisningen bygger bro mellem Ruths erfaring og troens liv, så valget om at overgive sig altid er centralt, og ethvert menneske inviteres ind.

Citat fra undervisningen: “Gud ønsker virkelig ægte overgivelse – det er dér nærværet begynder.“

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Ruths bog’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Ruths bog'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Ru fra Bibelen i Ruts Bog i Det Gamle Testamente. Ruth var jo en kvinde, som – ja, hun er faktisk en meget berømt kvinde, må man sige, fordi hun har da fået opkaldt en hel bog i Bibelen efter sig, og det er meget atypisk, eftersom hun er en kvinde, fordi det skete ikke rigtig på den tid. Så alene der har vi noget meget bemærkelsesværdigt, som vi ikke faktisk sådan støder ind i så mange steder, må man sige.

Men for lige ganske kort at rise op omkring Rut, så er hun jo en kvinde, som – vi ved, hun har en svigermor, som hedder Naomi, og vi ved, at Naomi var gift med en mand, der hed Elimelek. Der kom hungersnød i Israel, hvor de boede på det tidspunkt, og derfor flygtede de til Moabs land, hvor de så boede. Naomi og Elimeleks to sønner blev gift, og den ene søn blev gift med Rut, så er hun ligesom placeret, så de bor altså i Moabs land.

Og det, der sker i det, det er, at i landet er der en helt anden tankegang, en helt anden gudsopfattelse, end der faktisk er i Israel. I Moabs land er der enormt meget afgudsdyrkelse, og faktisk på det her tidspunkt, hvis man sådan går ind og kigger tidsmæssigt på, hvornår Ruts Bog er lavet, så snakker vi faktisk sådan omkring Dommerbogen. Det vil sige, der har været rigtig, rigtig meget kaos på rigtig mange måder.

Vi ved også, at på det her tidspunkt er den afgud, dæmon, kald det hvad du vil, som bliver dyrket, en dæmon, der hedder Kadesh, og man bruger meget energi på at ofre til Kadesh, og det gør man blandt andet ved at ofre børn. Så man kan sige, hele Moabs land, Moabs slægt, er i bund og grund ikke værd at skrive hjem om. Moabitterne er efterkommere efter Lot og hans slægt, så det vil sige, der er rigtig, rigtig – det må være svært, hvis vi kigger på Rut, hvem hun var som person.

Hun kommer fra den her kultur med afgudsdyrkelse, og så møder hun israelitterne, der kommer ind, og hun bliver gift med en israelit, og de bor der i cirka 10 år. Så sker der det, at Naomis mand dør, og de her to sønner dør også. Hvor gamle de har været, det ved vi ikke. Man kunne forestille sig, måske Rut har været en 25 år eller sådan noget, og hun har et enormt stærkt bånd til sin svigermor.

Det har hun, fordi det, der sker, det er jo, at Rut kommer ind i familien, og Rut kommer til at leve, som de faktisk gjorde, den her israelitiske familie. Det vil sige, at hun vælger jo også Gud til, det vil sige, hun vælger faktisk at konvertere fra den kultur, hvor der virkelig, virkelig er afgudsdyrkelse, hvor der virkelig er rendyrket satanisme. Der vælger hun en kultur, hvor hun faktisk vælger hendes familie fra for at kunne leve med Gud, og det i sig selv er også ret specielt, fordi det gør man ikke bare på den tid.

Og da manden dør, så er hun alene. Hun har kun hendes svigermor. Hun kan umuligt gå tilbage til hendes familie, fordi det er afgudsdyrkere, og hun har ikke lyst til at være en del af det. Så Rut er alene og vælger faktisk at tage med sin svigermor tilbage til Betlehem, hvor de oprindelig kom fra.

Noget af det, der er interessant, det er, at vi ser, hvordan Rut – hun har jo så to svigerdøtre tilfældigvis, fordi begge hendes sønner var tilfældigvis gift, og begge sønnerne dør jo, så hun har to svigerdøtre. Da hun tager tilbage til Betlehem, der vil de faktisk begge to med tilbage, og Rut siger jo: “Stop nu, lad nu være, I skal ud, I skal have jeres eget liv. Uanset hvad, om så jeg kunne få et barn mere, I kunne gifte jer med, så ville det jo tage lang tid, inden I kan gifte jer med det barn. I skal ikke tage med mig. Jeg har ikke noget at ofre jer. Jeg har ikke noget at kunne give.”

Ene svigerdatter, der her vælger at sige, okay, tak fordi du sætter mig fri, svigermor, jeg smutter. Men det gør Rut ikke. I første Ruts bog derfra, men Rut svarede: Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo. Dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen, kun døden skal skille os.

Da Noomi så, at hun var fast besluttet på at følge hende, opgav hun at overtale hende. De fulgtes ad til Betlehem. Det er en beslutning. Hun har ingenting, hun kender ingenting i Betlehem, hun kender ingenting, hun kender ikke folket. Hun er vant til den her kultur fra Moabs land, hun kender kun den her lille familie, der er flygtet til Moabs land, så hun aner ikke, hvad hun har, hun aner ingenting om det, udover at hun har hendes svigermor, som hun lige i den grad har committed sig til.

For at læse en lille bitte smule videre, så sker der jo det, at da Noomi kommer afsted til Betlehem, der bliver hun jo genkendt. Så fra vers 19 videre, der står der selvfølgelig: Så fulgtes de ad til Betlehem, men da de kom ind i Betlehem, blev der rør i hele byen, og kvinderne sagde: Det er jo Noomi. Men hun sagde: Kald mig ikke Noomi, kald mig Mara, for den Almægtige har forbitret mit liv. Med fulde hænder drog jeg afsted, men Herren har ladet mig vende tomhændet hjem. Hvorfor kalder I mig Noomi, når Herren har vidnet imod mig, når den Almægtige har bragt ulykke over mig?

Sådan kom Noomi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Rut, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af høsten. Og grunden til, bare lige for at sætte på plads, at hun siger: Kald mig dog ikke Noomi. Noomi, det betyder, man har det rart, man har det dejligt, dejligt, rigtig dejligt. Det var Noomi, men hun følte sig ikke hverken behagelig eller dejlig eller godt til mode eller noget som helst. Hun følte virkelig, at Gud havde rykket rigtig meget fra hende. Hun var, som hun selv siger, Gud har forbitret mit liv, så alt det, hun har oplevet, det har hun hældt ud på Gud.

Og det sjove, eller jeg ved ikke, om det er sjovt, men grunden til, de oprindelig flygter i hungersnøden, er jo fordi, at det israelitiske folk har gjort oprør mod Gud, og Gud sender en straf ind over landet, og det slår selvfølgelig også ned på den her familie. Men de tager så afsted til Moabs land, men anyway, hun ønsker at blive kaldt Mara, og Mara, det betyder faktisk at være bitter. Hun var bitter, hun var vred på Gud, hun var frustreret, sur, men de tager afsted, og de kommer til byhøst, og det er jo helt fantastisk, de kommer til byhøst, whatever.

Kun kvinder er der tilbage, og der var ikke særlig mange penge at få, så de var virkelig, virkelig på spanden. Og så fordelen er jo, at når man kommer ind, hvor der er høst, så er det faktisk sådan, når man går tilbage og kigger i Det Gamle Testamente, Gud han er bare god, han er bare rigtig god, fordi vi ved, når man har et mark, så skal det selvfølgelig høstes, det er klart. Men vi ved også, at Gud han er vores forsørger, og vi ved faktisk, at Gud i Tredje Mosebog, da han giver rigtig mange af de her regler og love, der tager han simpelthen lige præcis hånd om det her med de fattige, som faktisk ikke kan få noget mad.

Og jeg har lige lyst til at prøve at læse her fra Tredje Mosebog 19, vers 9 til 10. Der står: Når I høster kornet i jeres land, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og hvad der ligger tilbage, når du har høstet, må du ikke samle ind. Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldne druer i din vingård må du…

Ikke samle op, dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. Jeg er Herren jeres Gud. Wow, er det ikke vildt? Det her udgør nok, man skyder på, det udgør omkring 20 til 25% af høsten, som Gud beordrer os til at lade ligge til den nødlidende, til de fattige. Wow, det svarer til, at en moderne landmand får at vide, at 25% af det, du sælger, eller det du får ind af dit korn, det skal du give til de fattige.

Hvor mange ville gøre det? Det vil der ikke være mange, der gør. Hvor mange af os kristne, som er landmænd, vil give 25% af vores overskud til Guds rige? Det er der ikke mange, der vil. Ikke desto mindre så står der faktisk en gammel forordning om, at vi skal give vores første afgrøde som offer til Herren, og det mener jeg stadigvæk, at vi skal. Jeg mener stadigvæk, at vi bør. Det første vi får ind, skal vi give til Gud.

Vi skal ikke vente til sidst i måneden eller se, gad vide hvor meget der er tilbage, men vi skal holde Guds principper. Det er ikke en lov, og vi bliver ikke retfærdiggjort ved det ene eller det andet, men der er bare velsignelser i det. Gud velsigner så meget tilbage, så hvis vi giver vores første afgrøder til Gud og spørger ham: Hvem skal jeg velsigne med de her afgrøder? Hvem skal jeg velsigne med min økonomi? Hvem skal jeg velsigne med noget tøj? Hvem skal jeg velsigne med whatever?

Det er nu, Gud lægger dig på hjerte, gør det som det første i måneden, når lønnen kommer ind. Det er der, troen står sin prøve. Det er der, Gud velsigner. Det er ikke, når vi er tilbage sidst på måneden og ser, hvad er der så tilbage på kontoen. Nå, der er kun 200 kr. tilbage, så kan jeg måske lige give fem kroner. Nej, det er til at starte med, der er virkelig noget velsignelse i det, og det er derfor Gud han også forordnede det her 25%.

Og på trods af, at der er 20 til 25% der går til de fattige, så er landmanden stadigvæk forpligtet på, faktisk, de var jo under tiende dengang. Det betyder, at 10% af alt det, de fik ind, skulle de give til levitterne, til præsteskabet. Så er vi lige pludselig oppe på 30-35% af høsten, og alligevel så forsørgede Gud, fordi han er vores forsørger.

Hvorfor ser vi så så meget fattigdom i dag? Fordi folk er dybt egoistiske og vil ikke lade kanterne stå og vil ikke lade det, der falder af, være tilbage. Sådan billedligt talt i hvert fald. Det er måske lidt svært at gøre i dag, men det betød også, at da de kommer afsted, Rut og Noomi, til Betlehem.

Jeg vil lige, jeg er lige nødt til at læse lidt nede i Ruts Bog fra kapitel to. Noomi havde en slægtning på sin mands side, en velstående mand af Elimeleks slægt. Han hed Boas. Så gik hun ud på en mark og samlede aks efter høstfolkene, præcis ligesom vi læste om her i Tredje Mosebog.

Nu traf det sig, at den mark tilhørte Boas, der var Elimeleks slægt. Boas, der netop var kommet fra Betlehem, sagde til høstfolkene: Herren være med jer, og de svarede: Herren velsigne dig. Så vi ved her, bare lige for at tage starten, at han var en mand, han gik ikke bare ud og sagde: Knokl noget mere, I arbejder, ellers så får I godt nok tæsk, det kan jeg godt sige jer. Sådan kunne man sagtens være dengang.

Nej, han går ud, selvom han er herre over marken, siger: Må Gud bare velsigne jer, fedt arbejde, thumbs up, og de svarer tilbage: Herren velsigne dig. Så spurgte Boas den karl, som havde opsyn med høstfolkene: Hvor hører den pige hjemme? Og karlen, som havde opsyn med høstfolkene, svarede: Det er den moabitiske pige, der kom tilbage fra Moabs land sammen med Noomi.

Hun spurgte, om hun måtte samle aks mellem negene efter høstfolkene. Hun gik i gang og blev ved lige fra morgen til nu. Hun var kun hjemme et kort stykke tid. Så sagde Boas til Rut: Hør her, min pige, du skal ikke gå hen og

Samle noget på nogen anden mark, ikke herfra, men hold dig til mine piger. Hold øje med, hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg skal nok give karlene besked om, at de skal lade dig være i fred, og når du bliver tørstig, kan du bare gå hen til karrene og drikke det, karlene øser op.

Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed? Boaz svarede hende: Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død, at du brød med din far og din mor, dit fædreland, og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen. Måtte Herren gengælde dig, hvad du har gjort. Måtte du få den fulde løn af Herren, Israels Gud, nu da du har søgt ly under hans vinger.

Så sagde hun: Måtte jeg bevare din velvilje, herre. Du har trøstet mig og talt venligt til din trælkvinde, skønt jeg ikke engang er som dine trælkvinder. Ved spisetid sagde Boaz til hende: Kom herhen og få et stykke, dyp det i vinen. Så satte hun sig hos høstfolkene, og han rakte hende noget ristet korn. Hun spiste sig mæt og kunne endda levne.

Da hun rejste sig for at samle aks, gav Boaz sine karle den besked: Hun må også samle aks mellem negene. I må ikke forulempe hende. I kan også trække aks ud af knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan samle dem. Lad være med at true ad hende.

Så samlede hun aks på marken, til det blev aften, og da hun havde tærsket det, hun havde samlet, var der omtrent en efa byg. Hun bar det ind til byen, og hendes svigermor så, hvad hun havde samlet. Der tog hun det frem, det hun havde levnet, da hun havde spist sig mæt, og gav det til Noomi.

Svigermoren spurgte hende: Hvor har du samlet i dag? Hvor har du arbejdet? Velsignet være han, som vil kendes ved dig. Så fortalte hun sin svigermor, hvem hun havde arbejdet hos: Den mand, jeg har arbejdet hos i dag, hedder Boaz. Da sagde Noomi til sin svigerdatter: Herren velsigne ham, Herren, som ikke svigter sin troskab mod de levende og de døde. Og Noomi sagde til hende: Den mand er i slægt med os, han er en af vores løsere.

Morbitten Rut sagde: Han sagde ovenikøbet til mig: Du skal holde dig til mine karle, til de er helt færdige med at høste for mig. Og Noomi sagde til sin svigerdatter Rut: Det er godt, min datter. Nu du går sammen med hans piger, bliver du ikke forulempet på en anden mark.

Så hun holdt sig til Boaz’ piger og samlede aks til byg- og hvedehøsten var forbi. Den mark, der ligger til højre for den anden mark og til venstre for stien. Nej, Gud, han lægger bare tingene på plads. Gud lægger bare tingene i orden, så det stille og roligt kommer til at ske.

Jeg tror ikke overhovedet, at Rut føler sig ledt i det her til at starte med. Nej, hun ser bare en mark. Hun går ind og spørger, om hun må få lov, og vupti – jamen, hun er jo slægtning. Det her, det er en af Elimeleks slægtninge, som var Ruts svigerfar.

Og det, der sker på det tidspunkt, det er, at Noomi har en mark, som hun jo så ikke selv kan dyrke, men hun har marken efter hendes mand. Og hvis den mark skal overgå til en, som kan forsørge, det er derfor Noomi siger, han er en af vores løsere. Så på det tidspunkt, der var det simpelthen sådan, det var så vigtigt for familien, at de stadigvæk havde det jord, som tilhørte familien, og det havde de.

Fordi hvis vi går helt tilbage i gammel tid, der blev landet jo, marker, alt det jord, der var, blev uddelt til de – du var der 12 stammer, hvor den ene stamme var levitterne, de fik ikke noget, men til gengæld fik de 10 % af afgrøderne. Men de andre 11 stammer, de fik udleveret jord, som de kunne dele, og derfor var det rigtig vigtigt, at hver slægtning havde sit jord. Man kunne ikke, hvis man gav afkald på det, så var det væk. Men man

Havde det her jord inddelt, og derfor havde Noomi jo stadigvæk den her mark, men hun havde brug for en mand, der kunne tage sig af marken. Så derfor havde de faktisk brug for en, der var i familie med dem, for at slægtsnavnet kunne blive bevaret, og det kunne blive i slægten, den her jord. Så det var rigtig vigtigt, at det ikke bare var en eller anden tilfældig, en eller anden fra et andet land, men at det var den her jødiske slægt, som var løser, og det var tilfældigvis Boas. Han var en, der kunne løse det her. Altså, han kunne frigive marken, så nu kan den dyrkes, og nu kan vi som familie tage os af den her.

Men det ville… Det her, det er den vilje, som vi oplever, Boas skal rut ind i det her. Jeg ved ikke, om I lod mærke til, hvad der stod. Ruts hjerte, som før var havet af bitterhed, bliver pludselig forvandlet, fordi en person viser Guds godhed. Når du vælger at gøre ligesom Boas i dit liv, uanset om du så er nok så meget chef og kan have magt og jeg ved ikke hvad, men når du vælger at gå og være lys, når du vælger at tage dig af dem, du møder på din vej, så kan du opleve, hvordan Gud forvandler andre menneskers hjerter igennem dig. For du er talerør igennem ham, ligesom Boas her. Han oplever virkelig så tydeligt, og han ved det ikke engang selv, men hvordan Noomi, som før siger “kald mig Mara, kald mig bitterhed”, pludselig så vender hun om. Herren velsigner ham, Herren som ikke svigter sin troskab mod de levende og de døde. Det er Noomis svar.

Hun har lige fortalt, hvordan Gud har straffet hende og været led ved hende, og at hun er blevet bitter. Anyway, der sker jo det her, at Rut hun samler korn, og det er jo en kæmpe, kæmpe hjælp for familien. Det er en helt enorm, kæmpe hjælp, fordi de har som sagt økonomien til det. Noomi, hun får simpelthen lagt på hjertet, netop fordi hun ved, det er en løser. Hun ved, at Boas er den her løser, som i bund og grund er deres befrier, som kan redde dem ud af det mørke, de er i, og derfor så begynder hun at lege Kirsten giftekniv, hvis I kan huske Kirsten giftekniv.

Anyway, hun leger i hvert fald gifte-tante, whatever det nu hedder. Hvis vi går et kapitel videre i Ruts Bog, må jeg lige prøve at læse lige de første 15 vers her. Der står: Hendes svigermor Noomi sagde til hende: “Min datter, skal jeg ikke skaffe dig et hjem, så du kan få det godt? Hør her, Boas, hvis piger du var sammen med, er jo vores slægtning. Han renser byg på tærsklen i aften. Nu skal du vaske dig og salve dig, tag så din kappe på og gå ned på tærsklen, men sørg for, han ikke får øje på dig, før han er færdig med at spise og drikke. Når han lægger sig ned, skal du lægge mærke til, hvor han ligger. Så skal du gå derhen, klæde dig af og lægge dig ved hans fødder, så skal han nok fortælle dig, hvad du skal gøre.” Hun svarede hende: “Jeg vil gøre alt, hvad du siger.”

Derpå gik hun ned på tærsklen og gjorde ganske som hendes svigermor havde givet hende besked på. Da Boas havde spist og drukket og var vel tilpas, gik han hen og lagde sig ved kornet. Derpå listede hun derhen, klædte sig af og lagde sig ved hans fødder. Men ved midnat vågnede han med et sæt, han følte sig for og opdagede, at der lå en kvinde ved hans fødder. “Hvem er du?” spurgte han. Hun svarede: “Jeg er Rut, din trælkvinde. Bred din kappe over din trælkvinde, for du er løser.” Han sagde: “Herren velsigne dig, min pige. Den trofasthed, du viser nu, er endnu større end den, du hidtil har vist. Du går ikke efter de unge mænd, hverken fattige eller rige. Men du skal ikke være bange, min pige, jeg vil gøre alt, hvad du beder mig om. Alle i byporten ved, at du er en storartet kvinde, og det er rigtigt. Jeg er virkelig løser, men der er en…”

Anden, der står nærmere dig end jeg, bliv her i nat. Hvis han i morgen vil være løser for dig, så lad ham være det. Men hvis han ikke vil, så skal jeg være det, så sandt Herren lever. Bliv nu liggende til i morgen.

Så blev hun liggende ved hans fødder, til det blev morgen, men hun stod op, før man var i stand til at skelne det ene menneske fra det andet, for han sagde, at det ikke måtte blive kendt, at hun var kommet hen på tærsklen. Så sagde han: Tag det slør, du har over dig, hold det frem. Det gjorde hun, og han øste seks mål byg op i det og gav det, og jeg gav hende det på ryggen. Så gik han ind til byen.

Det er super specielt det her, specielt hvis man har en dansk kultur. Altså, helt ærlig mand, hun kommer ud. Hun har gjort sig pæn og smuk og alt muligt andet. Og så går hun ud og ser, nå, nu lægger han sig til at sove. Jeg må hellere lige tage mit tøj af. Så lægger hun sig ved hans fødder, som har været i gang hele dagen, uden at hun siger noget til ham.

Jamen, seriøst mand, det er da virkelig, virkelig underligt. Det er da en super, super mærkelig tilgang, og ja, det her, det er virkelig specielt. Det er specielt af flere årsager. For det første, så lægger hun sig ved hans fødder. Det gør hun for at vise, at hun ønsker at være trælkvinde, hun ønsker at underlægge sig ham.

Det er også trælkvinde dengang, når man har været ude og arbejde en hel dag, og man kommer hjem, så er der trælkvinde, som tager ens sko af og vasker fødderne. Det var også derfor, Jesus vaskede fødder, fordi han ønskede at vise: Jeg vil tjene. Så hun lægger sig ned ved de her beskidte fødder for at vise ham: Jeg underkaster mig dig. Jeg ønsker at stå under dig.

Men ikke nok med det. Hun klæder sig af. Hvorfor klæder hun sig af? Det er da super mærkeligt. Nej, hun klæder sig af af to årsager. Den ene årsag er, hun vil vise: Jeg ydmyger mig fuldt ud for dig. Jeg vil være fuldstændig uden noget skjult ind for dig. Men hun viser samtidig også: Jeg ønsker faktisk at blive gift med dig. Jeg ønsker at være din hustru.

Nu er det lidt specielt, fordi der står i den her oversættelse “løser”, men i langt de fleste andre oversættelser, der står der faktisk, at hun frier til ham. Og det man gjorde, når hun siger: Læg kappen over mig, det er faktisk, at hun indirekte siger: Vil du være min mand? Og det er super hamrende atypisk. Det gør en kvinde bare ikke på det tidspunkt. En kvinde er ikke den, der frier. Det gør hun ikke overhovedet.

Det er, når manden har fundet sin kvinde, så går manden til forældrene og siger: Må jeg godt få jeres datter? Her er det Rut, der gør det, fordi hun har hengivet sig til sin svigermor, og svigermor er klog. Svigermor sender hende afsted, og Rut vælger at acceptere og yde. Altså, seriøst, hvis din svigermor sagde til dig: Prøv at klæde dig af og læg dig ved fødderne af ham der, så bliver du nok gift med ham, vil du gøre det? Vel? Det tror jeg ikke.

Det ville være særlig mange, der gjorde. Jeg tror, der ville være rigtig mange, der tænker: Ej, et, jeg er ikke forelsket i manden, jeg har overhovedet ingen følelser i ham. To, godt nok for grænseoverskridende, det er for pinligt, det skal jeg overhovedet ikke. Og prøv at tænke, hvilke følelser det vil give ham. Men Boaz, han er bare ren af hjertet. Han kunne lige så godt have valgt at forgribe sig på hende. Han kunne lige så godt have valgt at sige: Fedt, lad os da lige få en hurtig omgang her. Men det gjorde han ikke.

Han lagde kappen over. Hun lægger sig til at sove igen. Det er da godt nok alt respekt og æv, hvad. Hold da op. Hun kommer så ydmyg, og så vælger han til sidst at fylde seks mål byg op til hende. Hvorfor seks? Hvorfor? Gud, han brugte seks dage på at skabe verden. Naomi, hun bruger dage. Vi ved

Ikke hvor mange på at gå og samle korn den syvende dag. Der hviler Gud. Det her han gør her, det leder op til den hvile, som han ønsker at give Rut. Der står bagefter: Så gik han ind til byen. Så var han på vej ned til byporten. Så skulle han have styr på det her med giftemål. Han havde lovet hende, hvis ikke den anden, som er før dig, ville være løser, så vil jeg gerne være løser for dig.

Så jeg tænker, at det her det leder ind til, nu har de kæmpet længe nok. Gud viser, der har været kamp i det her. De har kæmpet for deres mad. De har kæmpet for deres opgaver. Nu kommer forløsning. En anden ting, som også er meget interessant, fordi når vi begynder at kigge på Boas, så er der faktisk rigtig, rigtig mange ligheder mellem Jesus og Boas, og meget interessant.

Så blev der jo netop i dag, lige for ikke så lang tid siden, læst op fra Lukasevangeliet om Maria og Martha, om at sidde ved Jesu fødder. Og hvad er det, der sker her? Rut lægger sig ved fødderne af Boas, som jeg tror er et symbol på Jesus. Hun viser fuld overgivelse. Hun viser: Jeg vil dig, Herre. Det er vildt.

Og når vi kigger på Johannes, når vi tager lige og læser den der, Johannes 12: Maria tog et pund ægte, meget kostbart nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede det med sit hår, og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Hun ydmyger sig selv fuldstændig. Hun sidder der og smører hans fødder ind, og hun tørrer det i sit hår. Altså, come on, hvem af jer med langt hår har lyst til at tørre et par fødder med jeres hår? Altså, seriøst. Men hun gør det for at sige: Jeg vil 100% ikke bare vaske snavs af, men jeg vil med mig, med den jeg er, med alt hvad jeg ejer og har, være det sammen med dig. Jeg tørrer dine fødder i mit hår.

Rut gjorde præcis det samme. Jeg lægger mig ved dine fødder, fuldstændig afklædt og nøgen, for at vise: Der skal ikke være noget imellem os. Jeg har overgivet. Det er stort, når man ser det på den her måde. Nå, nok om det.

Boas tager afsted. De skal ned til byporten. Nu skal der simpelthen ske noget. Det kan ikke gå længere, også fordi der er kun fire kapitler, og vi er allerede i kapitel fire. Så nu er det simpelthen nødt til at være klimaks.

Boas var gået op til byporten og havde sat sig der. Så kom den løser forbi, som Boas havde talt om. Er det ikke meget pudsigt igen? Gud han siger ikke: Gå til højre, og så finder du… Nej, Gud, han lader bare tingene ske, han leder bare. Pludselig kommer den løser, som Boas havde talt om. Hvad er lige oddsene for det? Altså, der boede mere end 50 mennesker i Betlehem på det her tidspunkt, men pludselig kommer den her mand forbi. Hey, ah, vi skal lige have… Hej, kom her så.

Nå, så står der: Boas sagde til ham: Kom du herhen og sæt dig, og det gjorde han. Derpå fik Boas fat i 10 af byens ældste og sagde: Sæt jer her. De satte sig. Og så sagde han: Den mark, som tilhørte vores slægtning Elimelek, vil nu Noomi sælge, da hun er vendt hjem fra Moabs land. Jeg tænker derfor, at jeg vil sige til dig, at du skal købe den nu i nærværelse af dem, der sidder her, og mit folks ældste. Hvis du vil indløse den, så gør det, men hvis du ikke vil indløse, skal du sige mig det, så jeg ved det, for der er ikke andre til at indløse end dig og derefter mig. Han svarede: Jeg vil indløse.

Og så står der nu, de næste to vers er meget, meget, meget, meget dårligt, helt enormt ringe, fuldstændig vanvittigt oversat i den autoriserede udgave af Bibelen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad de har spist. Der står her: Men Boas sagde: Den dag du køber marken af Noomi, der køber du også moabitten Rut for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom. Da svarede løseren: Så kan jeg ikke indløse, for jeg vil ikke skade min ejendom. Du må indløse, hvad jeg skulle.

Indløse, for jeg kan ikke gøre det. Det er ikke det, der står. Nu har jeg bare lige læst den, så I ved det. Nu læser jeg den på hverdagsdansk, og den er faktisk rigtig tæt på King James. For eksempel, der står: Manden svarede, “Godt, jeg køber jorden.” Så sagde Boas: “Hvis du køber jorden fra Naomi, må du naturligvis også gifte dig med enken Rut fra Moab, så hun kan give sin afdøde mand et arving, så hans jord senere går i arv til hendes børn.”

Det er jo en helt anden vending end det, vi læste før, altså meget. Og så siger han: “Det kan jeg ikke gøre,” svarede manden. “Så ville det jo ikke blive min slægts jord. Køb du hellere både jorden og kvinden, så er den fikset.” Ej, hvor smart. Nå, men det ender jo så med, at Boas og Rut bliver gift, og det er bare rigtig godt. Og så tænker vi, at historien slutter her. Det gør den også.

Og jeg synes bare, at det der er interessant, det er, når nu vi dykker lidt mere ned i det her. Rut, hun var ikke jøde, hun var hedning. Hun blev taget imod, holdt om, holdt af. Hun blev giftet ind i den jødiske slægt, for inden da havde hun konverteret, altså hun havde valgt Jahve, Gud Herren, den Almægtige, vores skaber. Hun havde valgt ham til som hendes Gud.

Og hvad er lige oddsene? Alt det her, det sker i Betlehem. Betlehem, “bait” betyder brød, “leem” betyder hus, husets brød, brødets hus. Hvad er det, Jesus han siger? “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” Det sker i Betlehem.

Men det vilde af det hele, det er, at når vi kigger på Jesus’ slægtstavle hele vejen igennem, så står der faktisk… Nu, jeg skal nok lade være med at læse hele hans slægtstavle, men jeg har lige lyst til at læse en lille bitte smule af den. Det står i Matthæus kapitel 1, de første seks vers: “Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn. Abraham far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zerah. Peres blev far til Hezron, Hezron til Ram, Ram til Aminadab, Aminadab til Nahshon, og Nahshon til Salmon. Salmon blev med Rahab…” Kan I huske Rahab? Rahab, hun var skøgen, hun var luderen, som gemte spioner. Josva sender folk ind for at tjekke Israel. Det var Rahab. “…far til Boas. Boas blev med Rut far til Obed. Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David.”

Og der har vi hele slægtstavlen op til Jesus Kristus. Og jeg har bare sådan: Wow, det er da virkelig begejstrende det her. De mennesker, som har levet i synd, men som har mødt Gud, er bare fuldstændig blevet forvandlet og er blevet en del af slægtstavlen til Jesus Kristus. Wow. Hans slægt bygger på… Rut var ikke engang jøde, hun var moabit. Wow, det er bare vildt.

Gud, han ser ikke på dine omstændigheder. Gud, han ser på dit hjerte. Gud, han ser på, om du er ægte i din omvendelse. Gud, han ser på, om du ægte vil lægge dig ved hans fødder, om du ægte vil sige: “Her er jeg, far,” hudløs ærligt omkring hvem du er, uden at skjule noget for ham, uden at pakke dig ind i alle mulige dumme masker og udklædninger og tro, du er en anden end den, du er.

Men ligesom Rut, der lægger sig ved fødderne af sin kommende mand, de indgik et ægteskab. På præcis samme måde er det her et billede på, hvordan du indgår et ægteskab med Jesus Kristus, hvor du er bruden, og han er brudgommen, i fuld overgivelse til ham. Så du kan være med til at gøre, så den slægt vi har nu, du er med i den her slægt. Du er en del af den her slægt, for dem der har taget imod Jesus, af den nye generation i hans rige.

Det er dig, hver en som har taget imod Jesus, hver en som er døbt til at tilhøre ham, som er blevet fyldt med Helligånden. Wow. Vi er en del af den her slægt, uanset om vi er jøder eller nu altså grækere, hedninge. Vi er elsket af Gud.

Vi er en del af hans slægt, og når vi er en del af hans slægt, så er det også os, som skal gå ud og sørge for, at vores navn, havde jeg nær sagt, vores slægtning ikke uddør. Ligesom de var nødt til at få en løser her til den her mark, en løser på engelsk, en redeemer, en forløser. Jesus var vores forløser. Boas blev en forløser den her mark.

Jesus, han siger, marken er klar til høst. Vil du gå på Boas’ mark? Vil du gå på Jesu mark? Vil du gå og være med til at høste, selvom det koster blod, sved og tårer? Er du klar til at gå? Nej, det er godt nok lige for hårdt, ikke lige i dag, måske i morgen eller en anden dag, bare ikke lige i dag. Når han kalder dig, så gå. Når han kalder dig til at ydmyge sig ind for ham, så gør det. Han gør det, fordi du har nogle kanter, der skal slibes af, og han kan ikke arbejde med dig, hvis du holder fast i de her kanter.

Vi har alle sammen kanter, der skal slibes, men han ønsker ikke, at vi skal være en firkant. Han ønsker, vi skal være en rund hoppebold, som han kan rende rundt og lege med i sine hænder. Han ønsker at skyde dig til måls, det gør han virkelig. Han ønsker virkelig at lege med dig, drible bolden med dig. Han ønsker, at det her, det skal være dig og ham sammen.

Hvis en bold bare ligger, så kan den ingenting, den kan ingenting. Men når ham, der har bolden, ham der har slibet dine kanter af, begynder at bruge bolden, når bolden lader sig bruge, wow. Har I set dem, der virkelig kan jonglere rundt med bolde, og ah, hvor er det vildt. Vil du være den bold, som han bruger? Vil du være den, han får lov til at skyde til målet? Vil du være med i det, den her kamp, det her løb, the big race til himlen?

Jeg vil gerne nå målet sammen med ham. Jeg har det okay med at være en hoppebold eller en baseball eller en whatever-bold, der findes så mange forskellige typer bolde, fordi vi er forskellige mennesker. Nogen skal dribles med, nogen skal slås med et bat, nogen skal trilles hen ad gulvet og vælte en masse kegler. Vi er alle sammen forskellige, og Gud, han ønsker at bruge dig.

Men det fungerer bare ikke at smide en bowlingbold af banen, og så er der 15 kanter på. Vi har tromer, vi har prøvet at spille bowling på en bowlingbane, hvor der var så mange huller i kuglerne, at de hoppede 20-30 centimeter op, når man kastede dem henad. Det virker ikke, og sådan er det også, hvis der er kanter på en. Det var der så her, de skal slibes af, så den kan trille, den skal blive olieret, altså salvet med olie. Det er Helligånden.

Du er nødt til at lade ham kaste dig til mål. Han skal nok styre, hvor du skal hen. Hvis du er den her bowlingkugle, så er det ikke dig, der skal vælge retning. Det kan være, du tænker, jeg skal bare lige have den kegle der. Men han tænker, nej, nej, hun skal have strike i dag. Kan han bare kaste? Nej, det er jeg ikke klar til. Jeg er ikke klar endnu. Hvis han vurderer, du er klar, så er du klar, så lad ham slibe dig. Lad ham fjerne kanter, og husk at være ærlig over for ham.

Brug tid ved hans fødder og kaster af alle dine forsvarsværker, alt det der ikke behager ham, alt det som du ikke burde gøre. Sørg for at lægge det, inden du går ind og ligger ved hans fødder. Det er der, nærværet begynder. Han ønsker virkelig at være der sammen med dig.

Luk