Åbner i en ny fane

Er / var Jesus virkelig Gud?

Er / var Jesus virkelig Gud?

Er / var Jesus virkelig Gud?

Tre citater fra undervisningen d. 2023-10-11

Jesus kalder sig selv Menneskesønnen igen og igen, fordi Han er den, Daniel så i nattesynet.

Hvis ikke Jesus er Gud, giver Hans titler og myndighed ingen mening.

Treenigheden er én Gud; Faderen, Sønnen og Helligånden handler i fuld enhed.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen folder Bibelens vidnesbyrd ud om, at Jesus er Gud åbenbaret i kød. Profetierne fra Det Gamle Testamente knyttes sammen med Jesu egne ord og titler i Det Nye Testamente. Der vises, hvordan Menneskesønnen i Daniel opfyldes i Kristus, som modtager evigt herredømme, og hvordan treenighedens enhed bærer frelsen og discipellivet. Der opfordres til at bøje sig for Jesu herredømme, leve i Hans navn og vandre fyldt af Helligånden.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/aF6TV4PUfwY

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Er / var Jesus virkelig Gud?'

Daniels Bog 7.11–14
11 Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. 12 Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid. 13 I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
14 Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.


Matthæusevangeliet 13.36–43
36 Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« 37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, 38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, 39 og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. 40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: 41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, 42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. 43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!


Matt 20,28 Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”

Matt 24,27 For når Menneskesønnen kommer, så bliver det som lynet, der oplyser himlen fra øst til vest.

Matt 24,30 Tegnet på Menneskesønnens komme vil derefter vise sig på himlen, og alle jordens folkeslag vil jamre højlydt, når de ser Menneskesønnen komme på himlens skyer med kraft og megen herlighed.

Matt 24,44 Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.

Matt 25,31 Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone,

Matt 26,2 „I ved, at der kun er to dage til påskefesten begynder. Da vil Menneskesønnen blive forrådt og korsfæstet.”

Matt 26,24 Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”

Matt 26,45 Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold.


Paulus’ Brev til Filipperne 2.3–11
3 Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. 4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. 5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.


Paulus’ Første Brev til Timotheus 2.5–6
5 For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, 6 som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde.


Johannesevangeliet 1.1–18
1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. 4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. 8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. 10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. 15 Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« 16 Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; 17 for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. 18 Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.


Johannesevangeliet 5.26
26 For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv.


Matthæusevangeliet 11.27
27 Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.


Brevet til Hebræerne 1.1–14
1 Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, 2 men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. 3 Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, 4 og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.
5 For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt:
Du er min søn,
jeg har født dig i dag,
og et andet sted:
Jeg vil være hans fader,
og han skal være min søn?
6 Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han:
Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.
7 Om englene hedder det:
Han gør sine engle til vinde
og sine tjenere til flammende ild,
8 men til Sønnen:
Din trone, Gud, står til evig tid,
dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
9 Du elskede ret og hadede uret,
derfor har Gud, din Gud, salvet dig
med glædens olie frem for dine lige.
10 Endvidere:
Du, Herre, grundlagde i begyndelsen jorden,
himlen er dine hænders værk.
11 De går til grunde, men du består,
de slides alle op som klæder,
12 du ruller dem sammen som en klædning.
De skiftes ud som klæder,
men du er den samme,
dine år får aldrig ende.
13 Til hvem af englene har han nogen sinde sagt:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder?
14 Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.


Paulus’ Brev til Kolossenserne 2.6–12
6 Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, 7 rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. 8 Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. 9 For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, 10 og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. 11 I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, 12 da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde.


Paulus’ Første Brev til Timotheus 3.14–16
14 Jeg skriver dette til dig, selv om jeg håber snart at komme. 15 Men hvis det trækker ud, skal du vide, hvordan man skal færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold. 16 Og uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed: Han blev
åbenbaret i kødet,
retfærdiggjort i Ånden,
set af englene,
prædiket blandt folkene,
troet i verden,
taget op i herligheden.


Johannesevangeliet 8.24–30
24 Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« 25 Så spurgte de ham: »Hvem er du?« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. 26 Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.« 27 De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. 28 Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. 29 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« 30 Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.


Anden Mosebog 3.14
14 Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«


Johannesevangeliet 8.58
58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.«


Markusevangeliet 14.60–64
60 Så stod ypperstepræsten frem og spurgte Jesus: »Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?« 61 Men han tav og svarede ikke. Ypperstepræsten spurgte ham igen: »Er du Kristus, den Velsignedes søn?« 62 Jesus svarede: »Det er jeg . Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer.« 63 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Hvad skal vi nu med vidner? 64 I har selv hørt bespottelsen. Hvad mener I?« Og de dømte ham alle skyldig til døden.


Daniels Bog 7.13
13 I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.

…og videre mht. ”højre hånd”, siger David

Salmerns Bog 110.1
1 Salme af David.
Herren sagde til min herre :
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«

I 1. Mos 18:30 hvor YHWH besøger Abraham i Mamre egelund, for at bebude Sarahs graviditet med Isak, kalder Abraham Gud for ”Adoni”)

…og Jesus referer selv til, at HAN er ”Adoni” i sl. 110 (Markus 12,35-37)


Markusevangeliet 12.35–37
35 Mens Jesus underviste på tempelpladsen, tog han til orde og sagde: »Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus er Davids søn? 36 David har selv sagt ved Helligånden:
Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
under dine fødder!
37 David selv kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Og den store folkeskare hørte gerne på ham.


Jesus har eller giver sig selv mange titler, som kun Gud har jf. GT:
– Vi skal bede i Hans navn > John 14:13-17 > 2. Mos 20:3 (ikke andre guder)
– Skal modtage tilbedelse > Mat 14:33 / Hebr 1:6 / Fil 2:10 / > 5. Mos 5:7-8
– Sætter sig lig Gud og Helligånden > Matt 28:18-20 (missionsbefalingen)
– Skaber af ALT > Joh 1:3 / Kol 1:16 / 1 Peter 4:19 > 1. Mos
– Allestednærværende > Apg. 17:26-28 > Salme 33:13-14
– Tilgiver synder > Lukas 5:24 > Salme 103:8-13
– Den gode hyrde > Johannes 10:11 > Salme 23:1
– God > Mark 10:17-18 > Kalder dig selv den GODE hyrde…
– Dommer over alle > Johannes 5:27 > Esajas 33:22
– Han er vores frelser > 1 John 4:14 > Esajas 12:2
– Brudgom over de udvalgte > Matt 25:1 > Esajas 62:5
– Evig > Åbenbaringen 1:17 > Esajas 40:28


Johannesevangeliet 10.29–33
29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. 30 Jeg og Faderen er ét.« 31 Atter samlede jøderne sten op for at stene ham.
32 Jesus sagde til dem: »Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?« 33 Jøderne svarede ham: »Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.«


Esajas’ Bog 9.5–6 (Danish CLV)
5 For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.
6 Stort er herredømmet,
freden uden ophør
over Davids trone
og over hans rige,
så han kan grundfæste det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu af og til evig tid.
Hærskarers Herres nidkærhed
skal udvirke dette.

Kun ét kapitel efter….

Esajas’ Bog 10.20–21
20 På den dag skal Israels rest og de overlevende fra Jakobs hus ikke mere støtte sig til ham, der slog dem, men i oprigtighed skal de støtte sig til Herren , Israels Hellige. 21 En rest vender om, Jakobs rest, til den vældige Gud .


NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Er / var Jesus virkelig Gud?'

– Profetierne i Det Gamle Testamente peger samlet og præcist på Jesus som den lovede Messias og evige konge
– Jesus kalder sig selv Menneskesønnen og opfylder Daniels profeti om Han, der får evigt herredømme
– Det Nye Testamente viser igen og igen, at Jesus er Gud åbenbaret i kød, ikke en engel eller blot en profet
– Treenigheden er ét Guddomsvæsen; Faderen, Sønnen og Helligånden handler i perfekt enhed
– Jesu navn bærer myndighed: tilbedelse, frelse, dom, tilgivelse, nærvær og skaberkraft tilhører Ham
– Bibelen løfter sløret: Jesus er Ordet, skaberen, brudgommen, dommeren, den Gode Hyrde og Alfa og Omega
– Kaldet i dag: se Jesus, tro på Ham, bøje sig for Hans herredømme og leve fyldt af Helligånden

Der lægges fra land i profetierne, hvor Det Gamle Testamente viser, at Jesus ikke kommer ud af det blå, men træder ind i historien netop som den, profeterne forkyndte. Daniels syn skærer det ud i pap: der kommer én som Menneskesønnen, og til Ham gives herredømme, ære og rige, et herredømme der aldrig forgår. Denne røde tråd følges igennem hele Det Nye Testamente, hvor Jesus igen og igen omtaler sig selv som Menneskesønnen og gør det klart, at det netop er Ham, Daniel så i nattesynet. Andreas Slot-Henriksen underviser her om, hvordan Jesu egne ord, handlinger og titler afslører, at Han ikke blot er en mand, men Gud åbenbaret i kød. Er det nok bare at kalde Ham en lærer eller en profet? Eller viser Skriften, at Han er Herren selv, som bærer Guds navn og myndighed?

Der bygges videre med Jesu egen brug af titlen Menneskesønnen. I evangelierne taler Jesus i tredje person om Menneskesønnen, som sender sine engle, som dømmer og som kommer på himlens skyer. Det matcher Daniels bog ord for ord: Ham, der modtager evigt herredømme, og som alle folk og tungemål skal tjene. Når Jesus taler sådan om Menneskesønnen og samtidig anvender titlen om sig selv, binder Han trådene fra profeti til opfyldelse. Spørgsmålet presser sig på: Hvem andre end Gud kan have sådan en myndighed?

Midt i det lægges der vægt på, at Jesu titel Menneskesøn ikke svækker Hans guddommelighed. Tværtimod peger den på inkarnationen: Han blev født af et menneske og delte fuldt ud vores vilkår, men Han er samtidig sand Gud. Det løftes frem, at de første kristne bekendte denne dobbelthed uden at blinke: Sønnen er ét med Faderen og åbenbarer Guds herlighed. Det giver mening af hjertet og i praksis: kun en frelser, der både er Gud og menneske, kan bære verdens synd og give os del i Guds liv.

Undervisningen folder treenighedens enhed ud i jordnær hverdagssprog: Ét guddommeligt væsen, tre personer. Ikke tre guder, men én Gud, som åbenbarer sig som Faderen, Sønnen og Helligånden. Det spejles i mennesket, som er skabt i Guds billede: ånd, sjæl og legeme – én person med dyb indre enhed. Hvorfor er det vigtigt? Fordi hele frelsen, bønslivet og discipellivet bygger på, at Faderen sender Sønnen, Sønnen frelser os, og Helligånden gør det levende i os her og nu.

Det bliver også tydeligt, at Jesu navn og funktioner er Guds egne. Han tager imod tilbedelse, Han tilgiver synder, Han er nær hos alle på samme tid, Han er den Gode Hyrde, Han er brudgommen for sit folk, Han dømmer verden med retfærdighed, og Han er evig – Alfa og Omega. Intet af dette giver mening, hvis Jesus “bare” er en profet eller engel. Når Bibelen siger, at kun Gud skal tilbes, og at kun Gud kan tilgive synder, og Jesus alligevel gør og modtager dette – hvad fortæller det så?

Et stærkt punkt i undervisningen er Jesu brug af Guds eget navn. Når Han siger “Jeg er”, peger Han direkte tilbage til Guds åbenbaring for Moses ved den brændende tornebusk. Det er ikke sproglig pynt. Reaktionen blandt dem, der hører det, viser præcis, hvad Han hævder: de griber stenene, fordi de mener, Han gør sig selv til Gud. Men her står netop nøglen til troens bekendelse: Jesus skjuler sig ikke bag indirekte vendinger; Han stiller sig frem som Herren, der er før Abraham, og som sidder ved den Almægtiges højre hånd.

Jesus er heller ikke ærkeenglen eller en skabning i forhøjet klasse. Skriften gør det krystalklart, at Sønnen er over alle engle, at verden er skabt ved Ham, og at Han bærer alt ved sit mægtige ord. Hvis en engel ikke kan blive herre over englene, men Jesus sender engle og dømmer nationerne, så er konklusionen indlysende: Han er Gud Søn, åbenbaret for os og iblandt os.

Undervisningen binder også Esajas’ stærke profeti sammen med Kristus: Barnet, der fødes, bærer navnene “Vældig Gud” og “Evigheds Fader”. Når samme udtryk om “Vældig Gud” bruges om Herren selv, taler profetien med én stemme: Den lovede konge, Davids søn, er Herren, som grundfæster sit rige i ret og retfærdighed – uden ophør. Det klinger med hele vejen: Jesus er den messianske konge, men også Guds egen tilsynekomst i verden.

Der sættes også fokus på dåb og navnet. Den missionsbefaling, hvor vi døber i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, er ikke tre adskilte veje, men én guddommelig enhed. “Navn” står i ental – og vejen ind i Guds rige går gennem Jesus, som åbenbarer Faderen og giver Helligånden. Det er praktisk discipelliv: leve døbt ind i Hans navn, holde alt det, Han har befalet, og vide, at Han er med os alle dage.

Konklusionen presses ikke frem, men udspringer naturligt af alle sporene: profetierne, Jesu egne udsagn, apostlenes vidnesbyrd og titlerne, der ellers kun tilhører Gud. Jesus Kristus er Gud – ikke mindre. Han er Ordet, der blev kød, skaberen, dommeren, hyrden, brudgommen, den nærværende Herre. Hvad gør det ved troen i hverdagen? Det flytter alt. Det betyder, at når vi beder i Jesu navn, beder vi i Guds egen myndighed. Når vi tilbeder Jesus, tilbeder vi Gud. Når vi følger Hans ord, bøjer vi os for Himmelens konge, som vil være nær med Helligåndens kraft. Valget er ikke, om Jesus skal være stor i vores teologi, men om Han får være Herre i vores liv – i tanke, ord og handling.

Citat fra undervisningen: Jesus Kristus er Gud. Han er Guds udtrykte billede. Han er lig Gud. Han er Gud.

Relevante søgeord: profetier om Messias – Jesus er Gud – treenigheden – Menneskesønnen – Ordet blev kød – Jesu herredømme – tilbedelse af Jesus – Guds navn – dåb i Jesu navn – Helligånden – Esajas’ profetier – Daniel 7 – Kristi guddommelighed – brudgommen – dommeren – den Gode Hyrde – Alfa og Omega

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Er / var Jesus virkelig Gud?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Er / var Jesus virkelig Gud?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Ja, jeg tager fat i en masse skriftsteder, så ja, I må selvfølgelig gerne slå dem op, men jeg skal nok lægge dem ind på hjemmesiden også, hvis I vil have dem bagefter, fordi der er rigtig mange skriftsteder at holde fat i. Men vi er nødt til at starte i Det Gamle Testamente, fordi Det Gamle Testamente er jo helt fantastisk, fordi i Det Gamle Testamente er der over tre hundrede profetier på, at Jesus kommer som Frelseren, som Messias, som ja, alle mulige forskellige titler.

Jeg vil lige tage fat i en af de profetier, der står der. Det er fra Daniels Bog kapitel 7, vers 11 til 14. Der står der, Daniel ser den her profeti: “Derpå så jeg dette: Jeg så, dyret blev dræbt, og på grund af de store ord, som hornet talte, dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid. I nattesyn så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som Menneskesøn.” Der står “som en Menneskesøn” i den danske, men der står faktisk egentlig “som menneskesønnen”, bestemt ental, det er det, der står, hvis man slår ordet op – “som menneskesønnen” og ikke bare “som en Menneskesøn”.

Anyway, med himlens skyer kom en, der så ud som menneskesønnen. Han blev taget hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og kongerige blev givet til ham. Alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå. Hans kongerige skal ikke gå til grunde.

Så har der altså tale om menneskesønnen, eller hvad er nu det for noget, menneskesønnen? Her står der jo ikke, at det er Gud, der står ikke, hvem menneskesønnen er, der står bare, at der kommer menneskesønnen, og der står, han får det hele, han står, hans herredømme er et evigt herredømme. Hvis det er evigt, og det er et herredømme, så må der jo være noget mere end bare en menneskesøn.

Og læser vi, hvad Jesus siger, så kalder han faktisk sig selv menneskesønnen igen og igen og igen. For eksempel Matthæus 13, vers 36 til 43: “Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem, og hans disciple kom og bad ham: Forklar os lige lignelsen om ukrudtet på marken.” Han svarede dem: “Den, der sår den gode sæd, er menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er rigets børn, men ukrudtet er den ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er englene. Ligesom alt ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende.” Og så kommer det spændende her, og det er ikke fordi, vi skal gå ind i lignelsen, for så havde jeg taget det første med, men der står: “Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Der skal være gråd og tænders skæren. Der skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre.” Menneskesønnen skal sende sine engle fra hans rige. Det var præcis det, Daniel talte om. Wow.

Og kigger man bare, for at tage Matthæusevangeliet, bare for at tage det første af evangelierne, for at se: Står der egentlig mere om menneskesønnen? Hvem er menneskesønnen? Fordi Jesus omtaler tit den her menneskesøn. Hvem er det, han omtaler sig selv som? Tredje person ental, omtaler sig selv som menneskesøn igen og igen. Matthæus 20:28: “Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for at mange kan blive sat fri.” Matthæus 24:27: “For når menneskesønnen kommer, så bliver det som lynet, der oplyser himlen fra øst til vest.” Det er, når han kommer tilbage. Matthæus 24:30: “Tegnet på menneskesønnens komme vil…”

Derefter vil det vise sig, og alle jordens folkeslag vil jamre højlydt, når de ser Menneskesønnen komme på himlens skyer med kraft og egen herlighed. Matthæus 24,44: Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med. Matthæus 25,31: Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med englene. Matthæus 26,2: I ved, der kun er to dage til påskefesten begynder, da vil Menneskesønnen blive forrådt og korsfæstet. Men det er jo ham, der kommer. Spændende.

Matthæus 26,24: Selvom Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som skrifterne har sagt, må jeg sige: Ved det menneske, der forråder mig, det havde været bedre for ham, han aldrig havde levet. Så Menneskesønnen og mig… Matthæus 26,45: Derefter kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: Nå, sover I stadig og hviler jer? Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold.

Så der er en linje hele vejen igennem, hvor Jesus omtaler sig selv i tredje person. Han omtaler sig selv som Menneskesønnen, præcis den Menneskesøn, som Daniel profeterer om skal komme tilbage i Daniel 7. Men så kan man sige: Jamen, Menneskesøn, hvorfor hedder han så Menneskesøn? Det giver absolut ikke mening, fordi hvis han er Gud, så burde han jo have heddet Guds søn.

Og faktisk, det man siger indenfor Jehovas Vidner, bare for at tage et af de her argumenter, så siger de: Jamen, han er jo en gudes søn, ligesom Satan var en gudes søn. Sådan er Jesus også en gudes søn, fordi han var jo bror til Lucifer, altså Satan. Han var jo Michael. Og er det ikke interessant, netop derfor, for at punktere hele den her, så kalder han sig selv Menneskesøn, for han blev født af et menneske, men han var ren Gud.

Og derfor står der i Paulus’ brev til Filipperne, jeg er simpelthen nødt til at læse det, kapitel 2, vers 3 til 11: Gør intet af selviskhed og heller ikke indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på andres vel. I skal have det i sinde over for hinanden, som var i Kristus Jesus. Nu kommer det, now it’s gonna be exciting.

Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lig Gud. Wow. Men gav afkald på det og tog tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Prøv lige at høre igen: Jesus Kristus, han som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lig med Gud, men gav afkald på det og tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.

Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre til Gud Faders ære. Wow, kan det siges mere tydeligt? Men Jesus blev menneske, men han var stadigvæk Gud, men han aflæser sin guddomshed.

Derfor står der også i Paulus’ første brev til Timoteus: Der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Jesus, eller Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle. Det var vidnesbyrdet, da tiden var inde. Så han valgte at give sig selv. Jesus gjorde det her frivilligt. Han kunne være blevet ved Gud, han kunne være blevet i sit rige, han havde alle muligheder for det, men han valgte at sige ja tak.

Og bare lige for at forstå det her med Gud, Jesus, Helligånden, det giver jo absolut ikke mening, når vi har én Gud, der står lige her. Og det er jo det, der også er så frygt selvmodsigende, for der er én Gud. Står jeg ikke lige og siger, Jesus, han er Gud, men Gud er jo også Gud. Hvad så med Helligånden, er han også Gud? Ja, så vi har tre guder. Nej, vi har én Gud. Okay, og

Hvordan hænger det så sammen, og ja, ordet treenighed står ikke i Bibelen. Det gør det ikke, det er ikke en bibelsk term, men der står, vi er skabt i Guds billede. Du består af ånd, sjæl og legeme. Gud består af ånd, Helligånden, sjæl, Gud, legemet, Jesus.

Kender I ikke det, at I kan være i snak med jer selv? I kan have den der, alt råber inde i jer: “Lad nu være med at gå derhen, lad nu være, lad nu være,” men I ved inde i ånden, at I skal gøre det. I ved godt, udmærket godt, at I er tredelte. I ved det godt, I ved, hvordan I kan have konflikter, hvor jeres sjæl vil lidt. Det er jeres tanker og jeres sind, jeres ånd råber noget andet, og kroppen siger bare: “Jeg er så sulten.” På præcis samme måde er det med Gud.

Og det vilde af det hele, det er, at bare lige for tekstmæssigt at sætte det sådan helt på plads: Ordet for Gud på hebraisk, når vi læser det, det er El. Det betyder en gud. Elo betyder en toguhed, og Elohim betyder en treguhed. Det sjove af det hele, det er, hvis man tager den på engelsk, ikke? Det fungerer ikke så godt på dansk, desværre, men hvis man siger Elohim var, så ville man sige “were” i flertal, altså “Elohim were”. Det gør man ikke. Bibelen siger “Elohim was”, altså en treguhed i ental.

Det er jo fuldstændig mindblowing. Det giver absolut ikke mening, men det står der i Guds ord, at treguheden i flertal var i ental. Sådan er han omtalt, og det er derfor, det er så vildt, fordi for eksempel når der står, Jesus, han siger: “I skal gå ud og gøre alle mennesker fra alle folkeslag til mine disciple, i det I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og i det I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Det står der.

Men nu, hvad er Guds navn? Jeg kommer tilbage til det lige om lidt, men I kender godt, hvor der står: “Jeg er.” “Jeg er,” det siger Gud, hans navn er “Jeg er.” Jesus, hvad er hans navn? Det er Jesus. Helligånden, hvad er hans navn? Han har ikke noget navn, han hedder Helligånden.

Så hvis vi skulle døbe i Guds navn, som der står her, nu står der, Paulus, han siger faktisk, han døber mennesker til at tilhøre Jesus, og derfor gør jeg også det. Men hvis vi skulle gøre det på den måde, Jesus siger, det er så fantastisk, fordi hvem er vejen til Gud? Det er Jesus. Men hvis nu vi skal døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, så vi kan jo ikke sige: “Jeg døber i Faderens navn,” fordi det er jo hans navn, vi skal døbe i. Vi kan jo ikke bare sige Faderens navn, det er jo ikke hans navn.

Så hvis vi skulle sige det rigtigt, så skal vi sige: “Jeg døber dig i Jeg er, Jesus, fyldt med Helligåndens navn.” Er det ikke vildt? Det er faktisk det, der står. Jeg døber dig i Jeg er, Jesus, fyldt med Helligåndens navn, fordi Jesus modtager Helligånden, da han selv bliver døbt. Uh, han er så god. Nå, åh.

Vi er simpelthen lige nødt til at læse Johannesevangeliet, bare fordi vi kan, kapitel et. I kender det: “I begyndelsen var Ordet, Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.” Han, okay, var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet af det til, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys, og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden blev til ved ham, verden blev til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham, men alle dem, der tog imod ham.

Gav han ret til at blive Guds børn, dem der tror på hans navn. De er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig blandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den enbårne har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Johannes vidner om ham og råber: Det var om ham, jeg sagde, han som kommer efter mig, har været forud for mig, han var til før mig. Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde. For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogensinde set Gud, den enbårne, som selv er Gud og som er i Faderens navn, han er blevet hans tolk.

Læg mærke til, hvad der stod her: og verden blev til ved ham. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Wow, så Jesus har altid været. Vi kører lige lidt frem her, og jeg vil lige sige i forhold til, bare lige for at debunke den her med om Jesus kan være ærkeenglen Michael, jeg er simpelthen lige nødt til at debunke den her. Der står, det er Hebræerbrevet 1, 1-4: Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene, forfædrene, igennem profeterne, men nu ved dagens ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også skabte verden.

Her har vi det igen bekræftet: Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede. Wow, hvad var det lige med ånd, sjæl og legeme? Nå, og han bærer alt med sit mægtige ord, og det bekræfter lige det, vi læste i Johannesevangeliet. Nej, hvor spændende. Da han havde skaffet renselse for vores synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje. Ah, så han har fået sit kongerige, og han blev så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.

Og så når I kommer hjem, så fortsætter I lige med at læse Hebræerbrevet 1, 5-14, og det her med englene står udpenslet meget mere. Men en engel kan ikke blive til herre over englene, det kan ikke lade sig gøre. Men her, for det er ham, der har ansvaret for den her engle, han kan sende ud, og det er Jesus Kristus. I Paulus’ brev til Kolossenserne: For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hovedet for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med. Kan det siges skarpere? Wow.

Nå, Jesus, han kommer faktisk selv med et bevis på, at han er Gud, en statement som, det er interessant, fordi når man kigger tilbage i bibelhistorier, og når man ved, hvordan der sidder nogle mennesker og forsøger at fjerne det, at Jesus han er Gud i nogle af skrifterne, så er det meget interessant at se udviklingen. Hvordan for eksempel når vi har 1933-Bibelen eller 1898 eller hvad den hedder, der står der, som det skal, 100%, men når vi kommer op i 1992-udgaven, så er der nogle ting, der forsvinder. Når vi kommer op i Bibelen på hverdagsdansk, er der nogle ting, der forsvinder af de der meget specifikke ord, og sådan er det også i de engelske versioner. De forsvinder.

Men Jesus, han siger i Johannes 8,24: Derfor siger jeg til jer, I skal dø i jeres synder, for hvis ikke at jeg, for hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder. Her siger han første gang: Hvis I ikke tror, at jeg er. Det er faktisk det, der står, når man går ind i grundteksten: Hvis ikke I tror, at jeg er. Hvem var det nu Gud sagde, han var ved tornebusken eller den brændende busk? Jeg er.

Går vi lidt videre i den, så står der: Så spurgte de ham: Hvem er du? Jesus svarede: Jeg er den, som jeg har sagt fra begyndelsen. Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for, men han som har sendt mig, er sand, og det jeg har hørt ham, taler jeg om til verden. De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. Jesus siger da til dem: Når I får ophøjet…

Menneskesønnen, der skal I forstå, at jeg er – det samme terminologi, det samme ordvalg. Mig er med mig. Han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne. Da han talte sådan, kom mange til tro.

Jesus siger det også i Johannes 8. Der siger han: Sandelig siger jeg til dem, sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er før Abraham blev født. Prøv lige grammatisk: Jeg er før Abraham blev født. Det hedder det ikke, det hedder: Jeg var. Men han siger: Jeg er før Abraham blev født. Han siger: Open their faces, jeg er Gud. Jøderne vidste udmærket godt, hvad det handlede om. De var ved at stene ham på det her tidspunkt. De kunne ikke have det mere. Wow, han siger det endnu mere skarpt, det er så vildt her.

Så stod ypperstepræsterne frem og spurgte Jesus – det er Markus 14 – har du ikke noget at svare på de vidner, der er mod dig? Men han tav og svarede ikke. Det her, det er lige i retssalen, inden korsfæstelsen sker. Så står der videre: Ypperstepræsten spurgte ham igen: Er du Kristus, den velsignede søn? Jesus svarede. Så står der i vores version: Det er jeg. Men går vi ind og læser den græske, så siger han: Jeg er. Og nu kommer der: Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer.

Hvad var det, der stod i Daniels bog? Der stod: Med himlens sky og Menneskesønnen. Jesus har lige fortalt et profeti om, at han er Gud. Han startede med at sige: Jeg er. Wow, jeg tror, der er skam. I er sure. Og så står der: Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: Hvad skal vi nu med vidner? I har selv hørt bespottelsen, hvad mener I? Og de dømte ham alle skyldige til døden. Wow.

Jeg har mange flere skriftsteder på det her, end jeg læser op nu og går igennem nu. Jeg smider dem ind på lyt til jesus.dk, så kan I læse dem igennem i ro, hvis I interesserer jer for det her, fordi ellers så kommer det til at tage syv lange og syv brede. Men det er så spændende at dykke ned i. Det er helt vildt.

Men jeg vil lige tage nogle titler, som Jesus har givet sig selv, som faktisk er helt enormt vigtige. Eller ikke, jo, nogle af dem har han givet sig selv, og andre titler har han bare. Der står, hvis nu at Jesus han ikke var Gud, så havde de her titler været fuldstændig… Ja, der står, vi skal bede i hans navn, men i Anden Mosebog 20,3 står der, at vi ikke må bede i andres navn. Vi må ikke have andre guder. Vi må ikke lave afgudsbilleder. Det giver jo ikke mening, men han siger, vi skal bede i hans navn.

Han siger faktisk, at han skal modtage tilbedelse. Det siger han minimum tre steder i Det Nye Testamente. Jamen, vi må ikke have afgudsbilleder, come on. Jesus, han sætter sig lige med Gud og lige med Helligånden, da han giver missionsbefalingen: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Wow.

Der står, og han siger selv, som jeg også har været inde på, han er skaber af alting. Det giver jo absolut ikke mening, fordi i Første Mosebog, der læser vi skabelsesberetningen, hvor Gud skaber det hele. Come on. Men Gud siger: Lad os skabe mennesket i vores billede, så det ligner os. Hvem er det, han taler til? Jeg siger det ikke.

Nå, så står der sandelig også, at han er alle steds nærværende. Wow, han kan være med alle dem, der beder til ham, med alle. Det giver jo ikke mening, fordi i Salmernes Bog for eksempel, der står der, det er Gud, der er nærværende der. Der står, at han kan tilgive alle synder, men i Salmernes Bog står der, at det kun er Gud, der kan tilgive synder. Hvordan kan Jesus så tilgive? Det giver ikke mening, hvis ikke han er Gud.

Han kalder sig selv den gode hyrde, men Gud kalder sig selv den gode hyrde for Israel. Wow. Det giver jo ikke mening. Det er det samme. Han kalder sig selv god, men kun Gud er god. Kun Gud er god. I kender det.

Folk kan ikke lade være med at misbruge Guds navn og sige: “Åh, du er godeste. Du er godeste.” Hvem er den godeste? Hvem er den bedste? Det er Gud, der er kun én. Så prøver djævlen at snige det ind, så vi ikke opdager, at det er Gud, vi taler om, fordi djævlen er smart. Men der er kun én, der er god. Det siger Jesus, og det er Gud. Men Jesus accepterer det.

Så står der, at han er dommer over alle, men i Esajas står der, at det kun er Gud, der er Dommeren. Slukkede jeg lige? Nå, i Esajas står der, at det kun er Gud, der er dommer over alle. Hvordan kan Jesus så være dommer over alle, hvis han ikke er Gud? Der står, at Jesus er brudgom over de udvalgte. Der står i Esajas, at det kun er Gud, der er brudgom for de udvalgte. Det giver ikke mening. Jo, det gør så.

Og så står der jo, at han er evig. Jesus er evig. Han er Alfa og Omega. Han er begyndelsen. Han er enden. Han er den levende Gud. Han har altid været, og han vil altid være. Men det står der også, at Gud er. Det giver jo ikke mening, hvis ikke Jesus er Gud.

Og som kronen på værket, så siger Jesus i Johannesevangeliet kapitel 10: “Det min Fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min Faders hånd. Jeg og Faderen er ét.” Yes. Så er der samlet jøderne stenene op for at stene ham. Jesus sagde til dem: “Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer. Hvilken af de gode gerninger vil I stene mig for?” Jøderne svarede ham: “Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du er et menneske, selv og gør dig selv til Gud.” Så der står helt klart her, at han gør sig selv til Gud. Jøderne har fanget den. Han gør sig selv til Gud. Hvordan kan det være så svært at fange?

Vi startede i Det Gamle Testamente. Jeg skal nok slutte nu, men vi er nødt til også at slutte i Det Gamle Testamente. Esajas Bog kapitel ni: “For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette.” Ordet “Vældig Gud” – wow, det er så interessant her, fordi ordet “Vældig Gud” er det hebraiske “El Gibor” eller “Gibor El”, Vældig Gud.

Går vi et kapitel længere frem til Esajas 10, så står der: “På den dag skal Israels rester, de overlevende fra Jakobs hus, ikke mere støtte sig til ham, der slog dem, men i oprigtighed skal de støtte sig til Herren.” Ordet Herren her er “Yahu”, altså “YHWH”, Israels Hellige. “En rest vender om, Jakobs rest, til den Vældige Gud.” Ordet “Vældige Gud” er “El Gibor”. Er det ikke vildt? Jesus, han bliver kaldt “El Gibor”. Her står der, de skal vende sig om til Jahve, og Jahve bliver kaldt “El Gibor”. Wow.

Jesus Kristus er Gud. Han er Guds udtrykte billede. Han er lig Gud. Han er Gud. Han lever i dag, men han er Guds billede i kød og blod. Han har fået et herlighedslegeme. Han lever. Han vil altid leve. Han vil aldrig dø. Og han vil altid være med dig.

Han er ikke bare en profet, og han er ikke bare en engel, og han har aldrig været en engel, og han bliver aldrig en engel, fordi han skal være herre over englene, og det er han allerede. Og sammen med ham kommer vi en dag, os der er udvalgt, til at herske over englene. Hvis han var en engel, så ville det sige, vi skulle herske over ham. Come on. Han er Gud. Han er Jesus Kristus. Amen.

Luk