Åbner i en ny fane

Nådegaver fra Gud

Nådegaver fra Gud

Nådegaver fra Gud

Tre citater fra undervisningen d. 2 apr, 2025

Du får ikke gaverne for din egen skyld, men for at række ud og opbygge andre i fællesskabet.

Mange tror, de ikke har fået en gave, men har du Helligånden, har du allerede fået gaverne – brug dem med kærlighed og ydmyghed.

Sand vækst i gaverne forudsætter erkendelse af total afhængighed af Jesus.”

Kort beskrivelse af undervisningen

Andreas Slot-Henriksen præsenterer en dybdegående undervisning om nådegaverne fra Gud, hvor Han udfolder, hvad nådegaver er ifølge Bibelen, og viser, at enhver troende har modtaget gaver, fordi Gud ønsker at involvere sine børn som redskaber. Undervisningen belyser, at nådegaver ikke er givet til individuel ære, men til menighedens opbygning og fællesskabets bedste. Med talrige eksempler og personlige erfaringer lægges vægt på, hvordan nådegaverne tages i brug, hvordan de afprøves og udvikles i praksis, og at det er nødvendigt at stræbe efter gaverne, øve sig i dem og bruge dem med kærlighed, ydmyghed og afhængighed af Jesus. Undervisningen guider igennem alle hovedkategorier af åndelige gaver og de syv centrale principper for, hvordan Guds gaver modtages og bringes i funktion.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/7OKigipPVf0

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Nådegaver fra Gud'

Apostlenes Gerninger 8,14-24:
Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem. De kom derned og bad for dem om, at de måtte få Helligånden. For Helligånden var endnu ikke kommet over nogen af dem; de var kun blevet døbt til Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden. Da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, tilbød han dem penge og sagde: ‘Giv også mig den magt, at enhver, jeg lægger hænderne på, får Helligånden.’ Men Peter svarede ham: ‘Din sølv skal forgå sammen med dig, fordi du mente, at du kunne købe Guds gave for penge. Du har ingen lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. Omvend dig derfor fra din ondskab og bed Herren, om du måske kan få tilgivet, hvad dit hjerte har i sinde. For jeg ser, at du er gal og bitter og lænket i synd.’ Simon svarede: ‘Bed for mig til Herren, så intet af det, I har sagt, må ramme mig.’

1. Korintherbrev 12,4-31
Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Hos enhver fremtræder Ånden, så det bliver til gavn. Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme Ånd meddele kundskab, én får tro ved den samme Ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme Ånd, én får kraft til at gøre mægtige gerninger, en får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder, én får forskellige slags tungetale, og en anden evnen til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme Ånd, der deler ud til hver enkelt, som den vil. For ligesom legemet er én enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, således er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én Ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én Ånd at drikke … Nu er I Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, derefter kraft til at gøre mægtige gerninger, derefter nådegaver til at helbrede, at hjælpe, at lede, at tale i forskellige slags tunger. Kan alle være apostle? Kan alle være profeter? Kan alle være lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver.

1. Korintherbrev 13,1-7:
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg kun en rungende bjælde eller en klingende cymbal. Og om jeg så har profetiens gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab, og om jeg har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit lægeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærlig, misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind … Den udholder alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

1. Korintherbrev 14,1-5:
Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, især at profetere. For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham, han taler hemmeligheder i Ånden. Men den, der profeterer, taler til mennesker til opbyggelse, formaning og trøst. Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der profeterer, opbygger menigheden. Jeg vil gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I profeterer. For den, der profeterer, er større end den, der taler i tunger, medmindre han tolker, så menigheden kan blive opbygget.

1. Korintherbrev 14,26-33:
Hvordan er det da, brødre? Når I kommer sammen, har hver især en salme, en lærdom, en åbenbaring, en tungetale, en tolkning; lad alt være til opbyggelse. Hvis nogen taler i tunger, så lad det være to eller højst tre, hver efter tur, og lad én tyde det. Men hvis der ikke er nogen til at tyde det, skal han tie i menigheden, men tale til sig selv og til Gud. To eller tre må tale profetisk, og de andre skal bedømme det. Men får en anden, der sidder der, en åbenbaring, skal den første tie. For I kan alle profetere, én efter én, så alle kan blive belært, og alle blive formanet. Og profeters ånder er profeterne underordnede. For Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.

Lukas 1,46-55:
Da sagde Maria: “Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser, han, som har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig. For den Mægtige har gjort store ting mod mig. Hellig er hans navn! Hans barmhjertighed er fra slægt til slægt mod dem, der frygter ham. Han har øvet vælde med sin arm, han har splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker. Han har styrtet de mægtige fra tronen og ophøjet de ringe. Sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed – som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.”

Efeserbrevet 4,11-12:
Han har givet os nogle til at være apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere, for at udruste de hellige til tjenestens arbejde, til opbyggelse af Kristi legeme.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Nådegaver fra Gud'

Vigtigt!!! Nedenstående er en automatisk genereret tekst ud fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl. Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

I undervisningen om nådegaver lægges ud med at præcisere, at alle gaver – uanset om det er helbredelse, tungetale eller vidstom – er givet af Gud alene i kraft af Hans nåde til hver enkelt, og at ingen fortjener at eje dem. Jesus giver ikke kun livet og tilgivelsen, men udruster dem, der følger Ham med Helligånden og dermed med adgang til nådegaver. Det understreges, at de fleste kender til nogle få gaver, såsom helbredelse og tungetale, men undervisningen løfter hele spektret af bibelske nådegaver frem samt principperne for, hvordan de udrulles og anvendes.

Nådegaverne gives ikke for at fremhæve eller tilfredsstille egne behov, men for at man skal kunne tjene og opbygge andre, alt sammen til Guds ære. Eksempler bruges flittigt, bl.a. historier om mennesker, der har oplevet helbredelse gennem forbøn – hvor vigtigheden af at have troen, men også ærefrygt for Guds kraft, holdes op imod fristelsen til at søge tegn for egen skyld. Fortællingen om Simon troldmand fra Apostlenes Gerninger bruges til at understrege, at nådegaver ikke kan købes eller kontrolleres af mennesket, men er yderst knyttet til hjertets oprigtighed. Her lægges vægt på, at ønsket om at se Guds kraft må bygge på motiver om at fremhæve Jesus, ikke sig selv.

Det bibelske grundlag for mangfoldigheden af nådegaver forklares med udgangspunkt i Første Korintherbrev kap. 12-14, hvor hele læmet, altså menigheden, ses som én enhed bestående af mange dele, som hver har deres egen gave og funktion. “Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme; forskel på tjenester, men Herren er den samme; forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme.” Det er Ånden, der giver gaverne til hver enkelt, som Han vil, så ingen skal mene at kunne undvære de andre eller sammenligne sig. Gaverne er bl.a. visdom, kundskab, tro, helbredelse, mirakler, profeti, åndsbedømmelse, tungetale og udlægning af tungetale – og undervisningen gennemgår hver gave og lader tilhøreren forstå, at de ikke er for personlig opbyggelse, men for at fællesskabet og menigheden skal vokse og modnes.

Paulus’ undervisning i Korintherbrevet om, at man skal stræbe efter de største gaver, gennemgås – og det tydeliggøres, at ikke alle oplever, at en gave straks udfoldes i livet. Nogle gaver ‘pakkes ud’ med det samme, andre først senere, og det opfordres til at være vedholdende, søge Helligåndens ledelse, sætte sig selv på spil og tage chancer i tro – altid med hjertet rettet mod at herliggøre Gud og tjene andre. Undervisningen afslører mange fejlopfattelser; bl.a. styrkes forståelsen af tungetale og profeti, både som personlige og fællesgaver, samt forskellen på at være profetisk og at være profet. Den profetiske gave tales der særligt varmt for at stræbe efter, da den er til opbyggelse for hele menigheden.

Der gives praktiske råd om, hvordan man træner og udvikler gaverne: tag en anden med, begynd med nogen du kender, øv dig og giv ikke op selvom det ikke lykkes første gang. Undervisningen fremhæver også vigtigheden af, at forvaltning af gaverne altid er forbundet med kærlighed, som det uddybes i ‘kærlighedens kapitel’ i Første Korintherbrev 13.

Flere gavekategorier nævnes: visdom, kundskab, åndsbedømmelse, tro, helbredelse, mirakler, profeti, tungetale og udlægning – men også tjenester (at tjene), formaning/opmuntring, gavmildhed, barmhjertighed, hjælpetjeneste, lederskab og de klassiske tjenestegaver: apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer. Gaverne er mangfoldige og overlapper ofte; man kan gennem livet bevæge sig fra én funktion til en anden eller kombinere flere på samme tid.

Det er nødvendigt at vogte sig for stolthed. Efterhånden som erfaringerne og troen vokser, stiger risikoen for, at man begynder at søge opmærksomhed eller anerkendelse. Her lyder en kraftig opfordring: Lad altid Jesus være centrum, giv Gud æren og behold afhængigheden af Ham. Undervisningen gentager, at Jesus alene skal have æren for det, der sker gennem gaverne, og at det altid må være i ydmyghed og tro.

Omkring den praktiske brug af tungetale, profetisk gave og udlægning understreges, hvordan Paulus i Korintherbrevet sætter rammer for orden og retning: hvis der tales i tunger uden at det bliver udlagt, skal det gøres til Gud, ikke til forsamlingen, og i fællesskabet gives plads til at alle kan komme til at tale profetisk, så hele menigheden opbygges.

Hele undervisningen afrundes med syv praktiske principper for gavebrug: 1) Stræb bevidst efter gaverne, gå målrettet efter den brand Gud lægger i hjertet. 2) Beslut dig for at tjene og ikke søge det, som tjener dig selv. 3) Øv dig i gaverne, også sammen med andre og med risikovillighed at fejle. 4) Pas på stolthed, så tjenesten altid sker i ydmyghed. 5) Erkend fuldstændig afhængighed af Jesus for at gaverne kan bære frugt. 6) Brug gavekombinationer og lær af andre i fællesskabet. 7) Vær opmærksom på karakter – for sand gavebrug og tjeneste hænger sammen med hjertets tilstand, kærlighed og vilje til at lytte og gå med Jesus hver dag.

Nådegaverne er altså ikke kun for nogle få, særligt udvalgte, men levende ressourcer Gud har givet alle, der har fået Helligånden. Det handler ikke om at præstere eller at være særligt åndelig, men om at leve nær Gud, være villig og lytte, og at lade sig bruge i tjeneste for andre, så Hans navn bliver stort.

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Nådegaver fra Gud’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Nådegaver fra Gud'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jesus han er vild. Han er rigtig vild.

Og det han gjorde på korset. Wow, det er bare helt fantastisk. Altså det er simpelthen hans blod. Han brød dødens magt. Han opstod. Og så lod han også ikke være alene, men han sendte Helligånden bagefter.

Og det at han sendte Helligånden er også det der har betydet at vi har fået en masse fantastiske gaver fra Gud kendt som nådegaver. Og ø mange af nådegaverne tænker jeg at dem kender man godt som at for eksempel helbrede de syge og så videre. Man kender også at tale i tunger. Men der er faktisk nævnt flere forskellige gaver i biblen, som jeg vil tage hul på. Også igen, hvordan får vi fat i gaverne? Hvornår skal vi bruge gaverne? Hvornår skal vi ikke bruge gaverne?

Øhm, og hvordan hvordan virker det egentlig helt praktisk? Og jeg vil simpelthen starte med at sige, at når vi tager fat i nådegaverne, altså en nådegave betyder, at det er en gave, der er blevet givet i nåde til os. Det betyder, vi fortjener den ikke. Men Gud har nået med os og ønsker at bruge os og har givet os en masse gaver. Værsgo. Brug dem til ære for mig.

Det er det en nådegave er. Og derfor er der jo rigtig rigtig mange forskellige nådegaver.

Men der er også mange, der har sådan, når man hører om, hvor vildt det er, når man hører om alle mulige vidnesbyrd, hvor mennesker virkelig har fået lov til at opleve Guds kraft, så kan man få den der, wow, det vil jeg også have. Jeg vil også have Guds kraft. Jeg skal også, det her, det er simpelthen for sejt. Jeg skal bare, skal jeg så? Og jeg tror rigtig mange for eksempel der har oplevet en helbredelse og ser en der rejser sig fra en rullestol øhm de har bare sådan, wow, den kraft den skal jeg også have.

Jeg kan huske øhm jeg kan huske engang jeg var på gaden, hvor øh jeg havde jeg havde lidt sådan at jeg ville rigtig gerne gå udenom kørestolene.

Øhm fordi jeg havde sådan mest tro for en lille toå der gjorde ondt eller et knæ der gjorde ondt. Og jeg kan huske første gang, jeg sådan virkelig møder en kvinde som hun kommer skubbende i den her rullestol og jeg tænker: “Nå det der det er ikke så slemt. Det kan jeg nok godt bede for. Det er bare et knæ eller sådan noget. Og jeg stoppede op, og jeg snakkede med hende, og så viser det sig, hun har haft en blodprop og hun var lam i halvdelen af kroppen, og hun kunne slet ikke snakke. Og jeg tænkte bare, nej, hvorfor har jeg stoppet hendes? Åh mand, det var min tro var ikke lige der.

Men jeg havde bare sådan, nu havde jeg jo, nu havde jeg jo stoppet hende, var nødt til ligesom at, at gøre det her færdig. Og jeg snakker med hende, og hun prøver at forklare mig, at hun er fuldstændig følelsesløs. Og jeg prøver at røre ved hendes arm og sige, kan du mærke det her? Det kunne hun ikke. Og jeg sad nede i torvhallerne i Vejle. Øhm. Og øhm jeg leg paladpassagen i Vejle. Og øh jeg beder for hende, og så begynder jeg at gøre sådan her ved hendes arm. Og så begynder hun simpelthen at skval og grine, fordi det kilder. Så hun begynder simpelthen at få følelsen igen. Og det ender med, at jeg tager hjem til hende og beder for hende trøjebad for hende tre timer eller sådan noget. Og hun var oppe og gå for første gang nogensinde.

Det var så vildt. Problemet var bare, at da hendes børn så kom, så siger de: “Jamen, mor, du kan jo ikke gå. Du skal sætte dig i den der kørestol. Det ved du godt. Det er ikke godt for dig det der.

Sæt dig ned.” Og så blev hun ellers siddende der. Men der fik jeg den der smag af, når Helligånden får lov at arbejde. Øhm. Og det gjorde jo også, at jeg havde sådan wow fedt. Jamen, øh, jeg var ikke bange for de der kørestole. Jeg kan huske jeg jeg mødte en anden en på sådan en øh af de der små turbo scootere der, der bare drønede stadig gennem gågaderne. Jeg fik stoppet hende, og hun havde bare gigt i hele kroppen, og hun kunne bare slet ikke gå, og hun kunne ingenting på grund af så stærke smerter overalt. Og jeg spurgte hende, må jeg ikke godt få lov at bede for dig? Og hendes datter stod ved siden af, og moren rejser sig op, og hun begynder at gå. Og datteren bryder helt fuldstændig sammen bare sådan: “Åh, Gud, hvor er du god. Hvor er du bare fantastisk. Og der er bare mennesker, når man ser den her kraft, så får man den her. Det vil jeg også. Jeg hørte, jeg hørte en historie med en gut i Aarhus, som var spirituel, og så havde han hørt de her ting om, at man kunne bede i Jesu navn, og folk de blev helbredt. Så tænkte han, det var da smart. Det ville jeg da også gøre. Så bad han for folk i Jesu navn, samtidig med at han havde alt sit spirituelle derhjemme, og folk blev raske, fordi der er kraft i Jesu navn. Og derfor har jeg sådan, vi skal virkelig have respekt, fordi der er kraft i det her. Og jeg er simpelthen nødt til at læse øhm bare lige for at vi får den her ærefrygt for Gud, når vi kommer ind i det her med at søge hans gaver.

Det her det er fra Apostlenes Gerninger 8 14 til 24.

Øh, og det der er forhistorien til det her, det er at apostlene er i Jerusalem. Og på det tidspunkt øhm der er der simpelthen en en mand der hedder Simon, som hedder sig, at han er troldmand, men i bund og grund så er han det, vi andre vil kalde som spirituelle eller new age mennesker, som har den her wow, det spirituelle.

Han har sikkert haft skytsingler og alt muligt andet. Øhm, og det er simpelthen Simon her. Han er bekendt som Simon troldmand. Der står så, da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden. For den var endnu ikke kommet over nogen af dem, for de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde sig hænderne på dem, og de fik Helligånden. Men da Simon så, at ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem og sagde: “Giv mig også den magt, at den jeg lægger hænderne på, får Helligånden.” Peter svarede til ham: Gid dit sølv må få gå, og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for penge. Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke oprigtigt overfor Gud. Omvend dig derfor fra din ondskab og bed Herren om, at du må få tilgivelse for det dit hjerte pynser på. For jeg ser du er fuld af gift og galle og linket i uretfærdighed. Men Simon svarede ham: Gå i forbø for mig hos Herren, så der ikke skal ske mig noget af det, I har sagt.

Og grunden til at jeg læser den her, det er simpelthen så vi lige får den her respekt for når vi går ind og tager imod Guds gave, altså Helligånden, så er det en usigelig kraft han har givet til os.

Det er den kraft, som oprejst Jesus fra de døde. Det er den gave, han giver til dig, for at du igennem ham kan herliggøre ham og hans rige. For at du kan række ud til mennesker, så de kan opleve Guds fantastiske væsen og give deres liv til ham. Men når det er sagt, så er det helt fantastisk, og der er virkelig nogle fantastiske gaver.

Og jeg vil starte med, vi kommer til at læse rigtig meget i korinterne i aften.

Det vil jeg bare lige advare jer om. Og vi starter simpelthen i korinterne 12 eller vers 4 til 24. Og jeg ved godt, det er lidt langt, men det er nødvendigt. Ja, det er så der står her, der er forskel på nådegaver, men ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det er ånden, eller det er det, som ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. En får gennem ånden den gave at meddele visdom. En anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. En får tro ved den samme ånd.

En anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd. Og igen, en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. En får den gave at tale profetisk. En anden evne til at bedømme ånder. En forskellige slags tungetaler og en anden evne til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil. For ligesom legemet er en enhed, selvom det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner et legeme. Sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med en ånd.

til at være et legeme. Hvad enten vi er jøder eller grækere, trelle eller fri.

Og vi har fået en ånd at drikke. Og den dåb der står om her lige inden jeg fortsætter, det er jo ikke vanddåben, men det er at blive døbt med Helligånden, som vi læste før i forhold til til Simon Troldmand. Det er at blive fyldt med Helligånden. At blive gennem vædet med Helligånden. Så står der videre her fra vers 14: Et legeme består heller ikke kun af en del, men af mange. Siger foden, jeg er ikke en hånd, altså hører jeg ikke til legemet. Er den dog alligevel en del af legemet og siger øret, jeg er ikke øje, altså hører jeg til legemet. Eller ikke til legemet. Øh, er det dog lige fuldt en del af legemet?

Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Var hele, Var det hele hørelse? Hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt dens plads på legemet, som han vil. Hvis det hele kun var en legemedsdel, hvad bliver der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men et legeme. Øjet kan sige, kan ikke sige til hånden, jeg har ikke brug for dig.

Eller hovedet til fødderne, jeg har ikke brug for dig. Tværtimod de lemmer på legemmet, som synes at være de svageste, netop er de nødvendige. Og de lemmer, som vi synes er mindre æreværd, dem giver vi desto større ære. Og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blodfærdighed end de andre lemmer, vi ikke har brug for.

Så noget af det som er ret interessant når vi snakker nådegaver og når vi læser ind i det her det er at ja der er forskellige lemmer. Vi er alle sammen et legeme. Det betyder også at vi er nødt til at arbejde i enheder. Vi er nødt til at arbejde sammen. Vi er nødt til at ære hinandens gaver. Ære det som Gud har lagt i hver af de andre. Og selvfølgelig stræbe efter at få nådegaverne også. Men mange har den der, åh, det er bare simpelthen så træls. Hende der, hun er bare helt vildt profetisk, og jeg får bare aldrig noget, og det er bare mega irriterende, og jeg kunne bare så godt tænke mig at høre på Gud, og det er bare øv. Og der ønsker Gud netop, at vi så vender tingene om og begynder at tak og prise for den person, som er profetisk.

Tak fordi at den her person er så profetisk. Tak fordi det kommer til at virke i fællesskabet. Tak fordi at jeg også må få lov at bidrage. Vis mig hvor jeg skal bidrage. Øhm sådan at vi virkelig forstår at vi er forskellige. Gud har givet os forskellige gaver og han ønsker at vi skal bruge de forskellige gaver. Og rigtig mange tænker jamen jeg skal have den her gave fordi så kan jeg jo bede ind i mit eget liv på en eller anden måde. Jeg kan opnå noget ind i mit eget liv. Men det er slet ikke det, der er formålet med gaverne. Det der er formålet med gaverne, det er at du kan række ud til andre mennesker. Så det vil sige alle de gaver vi får af nådegaver er i bund og grund alt andet end egoistiske gaver. Men det er gaver du får til at kunne bede for andre, til at kunne hjælpe andre mennesker i en tættere relation til Jesus.

Øhm.

Paulus han stiller et rigtig godt spørgsmål som rigtig mange tager op når vi taler nådegaver. Og det står i korinterne 12 27 til 31. Der står tilfældigvis så snakker han om legemet igen her. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogen til at være for det første apostle, for det anden profeter. For det tredje lærere. En videre nogen med kraft til at gøre mægtige gerninger. En videre nogen med nådegaver til at helbrede. Til at hjælpe, til at lede til mange forskellige slags tungetaler. Så står der: Kan alle være apostle eller profeter eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger?

Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største Og det er simpelthen så vigtig en passage i det her, fordi lige præcis den her passage bliver brugt af så mange mennesker til. Se, der står netop her, at det ikke er alle, der kan tale i tunger. Der står det ikke er alle, der kan helbrede. Hvorfor ville Paulus ellers skrive sådan noget her? Det giver jo ikke mening, hvis vi alle sammen kan gøre de her ting. Men det er faktisk ikke det, Paulus han gør. Og og man kan sige, man kan spørge rent retorisk.

Lad os sige her, det er ikke fordi I skal række hånden op eller noget, men hvor mange kan udlægge en tungetale? Hvor mange taler i tunger? Hvor mange har gaven til at helbrede en syg? Og så kan man stille sig selv spørgsmålet og tænke, jamen det m det ved jeg ikke om jeg har. Det måske Nej, det har jeg nok ikke. Jo, det har jeg.

Nej.

Og så kan man sidde for eksempel, der er rigtig mange, der har den der, jamen det er jo ikke alle, der skal tale i tunger.

Det er det jo ikke. Det det ved vi jo, der er mange, der kommer til tro. Folk kan blive fyldt med Helligånden, men det er ikke alle, der skal tale i tunger. Der står: “Disse tegn skal følge dem, der tror. Tror du? Ønsker du et tegn efter dig? Med fuldmagt for mig skal i så kommer en række af ting.

Blandt andet helbrede det syge og tale i nye tunger afkaste dæmoner ud og så videre.” Så allerede her, der ved vi, wow. Det er tegn, der skal følge efter dem, der tror. Hvorfor siger Paulus så, at det alle, der kan tale i tunger? Fordi det ikke er alle der har forstået at det er en gave vi har fået. Når vi bliver døbt med Helligånden, altså Helligånden flytter ind, så får vi en gavebå af vores himmelske far. Og han siger, værsgo, det er dit. Tag det.

Det kan godt være, der er en enkelt pakke, der er pakket ud allerede til at starte med. Nogen oplever, så snart det bliver døbt med Helligånden, så er der nogen, der virkelig får tungetalen, så er det bare wum.

Det er helt vildt. Øh, jeg kan huske på et tidspunkt, det nok den vildeste oplevelse, tror jeg, det var en en han var katolik, øh, som så begyndte at snuse til, hvem Jesus var, og havde fundet os på nettet og og havde sådan, jeg skal ringe. Så han ringede til mig og så siger han: “Hej, jeg ved ikke, hvorfor jeg ringer.

Okay, men hvad vil du? Det ved jeg ikke.

Men jeg har sådan følt, jeg skulle ringe til dig.” Okay, fedt. Jamen, hvem er du?

Så fortæller han, han var katolik, og om ikke godt jeg kunne komme op og besøge ham. Jo, det kan jeg da godt. Så jeg tog op til ham, og han var en vældig hyggelig fætter. Og øhm han var jo rigtig meget inde i den katolske kirke og bad jo til Maria og hellig og alle de her ting. Og jeg starter med at fortælle ham evangeliet.

Jeg starter med at fortælle ham, hvem Jesus er. Siger til ham: “Det er med Maria. Biblen er så klar. Du må ikke tage kontakt med afdøde. Du må ikke.” Og Maria er død. Hun har ikke opstået igen. Alle helgerne, de døde, de er ikke opstået igen. Og du kan ikke græde i biblen. Så du kan og må ikke tage kontakt til nogen som helst, der er døde. Du skal ikke tage kontakt ud i den åndelige verden. Du skal tage kontakt til Jesus Kristus og kun ham. Og han havde bare sådan wow wow nej hvor fedt.

Og han ville bare det her. Og øh så ja manden han var født uden de der armbø armbold og stigebøjler og de der knogler man har inde i øret. Øhm så han kunne høre simpelthen så svagt. Og så havde man endnu bredet noget høre et eller andet noget. Og øhm så bad vi for ham. Og på det her tidspunkt der vidste han ikke noget om tungetalen. Han anede ikke noget om det. Og vi beder bare for at den her hørelse må blive genoprettet. Og han tager hørepparettet af og han begynder at kunne høre. Der sker faktisk nogle rigtig vilde ting inde i øret. Og vi beder bare videre.

Helligånden kom ind over ham. Bare fyld ham op. Og i samme øjeblik så væltede det bare ud med tungetale, som jeg aldrig har, altså jeg har ikke hørt det så massivt før uden at manden vidste noget om det. Det var så stærkt. Wow, helt vildt. Og han fik totalt hørelsen tilbage.

Øhm, så nogle gange kan man opleve, at man får den her gave, der allerede er pakket op til at starte med, når du får din gavebud. Andre gange så er du nødt til selv, fordi der står igen og igen, at vi skal stræbe efter gaverne. Det vil sige, du er nødt til at have det så dybt ind i dig. Jeg vil det her, Gud. Jeg vil bare så gerne det her.

Og nogen er nødt til at sige, okay, Gud, for eksempel, lad os sige, at man gerne vil ud og bede for de syge. Så kan man så nemt sætte sig på sin flade bagind og sige, ja, det er alle de andre, der kan bede, fordi sige, jeg kan ikke, jeg har ikke fået den nådgave. Det har jeg ikke. Okay. Er det noget, du ved noget om, eller er det noget du tror, du ved noget om? Jamen, jeg kan ikke mærke noget ind i mig selv, så jeg tror ikke på jeg har fået. Og Gud har aldrig givet mig en åbenbaring om, at jeg kan helbrede de syge. Så det er ikke mig.

Det er alle de andre.

Og der er virkelig mange, der har det sådan, men man er nødt til, hvis man vil opleve den her nådegave, så er man nødt til at stræbe efter den. Man er nødt til at have den der, okay, jeg vil gå ud og bede for en, der er syg. Og hvis ikke du kender en, der er syg, så er du nødt til at opsøge en, der er syg. Så gå for eksempel på gaden eller et godt fif.

Prøv at stille dig foran sygehuset. Der er rigtig mange, der er syge. Men det kan godt være, de smider dig væk, for de vil ikke have, man står der.

Men ikke desto mindre find nogen der er syge. Læg hånden på og bed i tro. Så kan det godt være at du tænker: “Nå, det var da godt nok træls. Der skete ikke noget.” For det første så er der et rigtig godt princip og råd om vi skal disciple hinanden. Så tag en med i hånden, som har prøvet det før, og blive lært op. Gå to og to.

Og det kan godt være den første du beder for der tænker du: “Nå, der skete da godt nok ikke noget. Det var da godt nok træls. Det var da godt nok irriterende.

Jeg havde alligevel nok ikke helbredelsens nogetgave, så så er jeg nødt til at sætte mig hjem på min bænk.” Det kunne også være, du bare skulle finde en mere og bede for. Og du kan være helt sikker på, at hvis der er noget, djævlen har lyst til, så er der stoppe dig i det. Og hvis det er, hvis det virkelig går godt for djævlen, så vil han give dig fordømmelser og alt muligt andet.

Bare se, det virker ikke. Du har ingen tro. Bare lad være. Du skal ikke bede for dem der. Der sker ingenting. Du har ikke fået den der gave. Og vupti, så tror man på det, og så stopper man. Eller også så går man virkelig indaget ind, fordi der står faktisk i Paulus brev til korinterne 141 til fem. Jag efter kærligheden og stræb efter åndsgaverne. Der står stræb efter åndsgaverne. Hvordan stræber man efter dem? Det gør man ved at begynde at bruge dem.

Og når det ikke lykkedes, altså hvis jeg skulle prøve at tale flydende russisk, det ville ikke gå særlig godt første gang, og det ville nok heller ikke gå særlig godt anden gang. Og jeg er ret sikker på, at tredje gang, så vil min tunge stadigvæk slukke knuder, fordi det ligger bare ikke til mig med russisk. Det gør det ikke. Og det kan godt være, at jeg står og taler ind om mig selv, at nu kan jeg ikke tale russisk, og det kan godt være, der kommer en dag, men lige nu der kan jeg ikke. Hvis jeg virkelig stræber efter det, så begynder jeg at gå i russisk sprogskole. Så begynder jeg at gøre noget ved det. Hvis nu jeg virkelig gerne vil have den her gave til at helbrede det syge, så gør jeg noget ved det. Så begynder jeg at gå på gaden. Så begynder jeg konsekvent at bede for mennesker. Og hvad ser man? Wow, Gud åbner en dør. Og du vil se mennesker bliver helbredt. Og du vil se der begynder at ske noget. Og du vil se at det forvandler dig. Wow Gud, jeg er et redskab for dig. Tak. Tak at du kan bruge mig.

Wow. Og så er det lige du skal passe på stoltheden ikke kommer ind bagefter. Og det er uanset hvilken gave vi snakker om. Fordi når man oplever at blive brugt af Gud, så er vi bare mennesker som godt kan lide at rejse os op. Og prøv lige at se. Jeg havde lige bedt for ham der. Det var bare så fedt. Mm. Jeg er bare god. Og nogle gange så er det helt ubevidst, men det er bare vigtigt hele tiden at give Gud æren og gøre det i ydmyhed. Og det er uanset om vi snakker tungetale, fordi igen, jamen nogen, nu fortalte jeg før ham her, hvor det bare piblede ud af munden. Andre de oplever ikke, at der kommer noget.

Og så kan de sidde og tænke, jamen, jamen, jeg skal jo have sådan et helt sprog inde i hovedet først, og det har jeg bare ikke. Og og det er bare alle de andre, de kan tale i tunger, og jeg er sikker på, jeg er den eneste her, der ikke kan. Og jeg har prøvet så mange gange, og der sker bare ikke noget som helst. Ja. Ja. Allerede der, der har du fortalt dig selv, at du ikke kan, men vil du virkelig gerne? Og hvis du virkelig gerne vil, hvad gør du så for at kunne? Det er ikke nok at sidde og sige: “Gud, giv mig tungetalen.” Ligesom hvis du gerne vil bede for en syg, så er du nødt til at gå hen og lægge hånden på. og bed for den syge og se forvandlingen sker. Hvis du gerne vil have tungetalen, er du nødt til at åbne din mund og putte lyd på.

Men jeg kan da ikke putte lyd på, når jeg ikke har noget at sige. Nej, nej, bare sig et eller andet. Bare sig nogle ord, noget mærkeligt, et eller andet. Og lige pludselig så sidder du sammen med andre, der taler i tunger. Hug nogle af deres ord, og så vil du opleve efter en, to, tre ord, lige pludseligum, så får du dit eget sprog. Wow. Og så kan du være helt sikker på, at djævelen han bomber dig i hovedet bagefter. Det er bare dig selv, du skal holde din mund. Det der, det er overhovedet ikke tungetal. Det er slet ikke fra Gud. 10 stille. Og så er der faktisk nogen, der tiger stille. Men der er også andre, der tænker, det skal du ikke bestemme, djævel. Jeg taler i tunger rigtig meget, og så giver de den bare gas, fordi de skal stræbe efter det. Nu læser jeg lige videre her. Jag efter kærligheden, stræb efter åndsgaverne, men især at tale profetisk. Uh. For den der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham jo. Det han taler er ved ånden af hemmeligheder. Men den der taler profetisk taler til mennesker til opbyggelse, formaning og trøst. Den der taler i tunger opbygger sig selv. Men den der taler profetisk opbygger menigheden. Jeg ser gerne at alle taler i tunger, men hellere at de taler profetisk. For den der taler profetisk er større end den der taler i tunger.

Hvis han da ikke tolker det han siger, så at menigheden kan blive opbygget.

Så Paulus opfordrer os så meget til at stræbe efter den profetiske gave. Det at tale profetisk, det at opleve, at Gud lægger noget i vores hjerte til opbyggelse i fællesskabet. Og bemærk lige igen, hvad der stod her. Den profetiske gave var ikke til opbyggelse af dig. Det var til opbyggelse af dem, du var sammen med. Altså det fællesskab, du er i. Og det er hele tiden legemet Gud taler om. Eller Paulus beskriver her legemet, legemet, legemet, legemet.

Fordi jo mere legemet bliver opbygget som en h en enhed i stedet for at der står en fod derovre og en arm derovre og en hånd derovre, altså det er jo ligner jo næsten en togulykke.

Så det er ikke sådan det skal være. Det skal være et samlet legeme, hvor vi rejser os op i enhed og lad Jesus være hovedet, og så bruger alle de gaver, vi har fået hver især.

Det sjove det hele, det er i Romerne 13:3, jeg skal nok lade være at læse det, fordi vi skal igennem rigtig mange skriftsteder, så øh der taler Paulus faktisk også om nådegaverne. Og der gør han lige præcis det samme igen. Han taler først om legemet, og så bagefter så taler han om kærligheden. Det vi læste før i, hvad hedder det, korinterne 12. Efter korinterne 12 kommer kærlighedskapitlet, altså korinterne 13, og så fortsætter han med nådegaverne igen bagefter. Hvorfor?

Fordi nådegaverne er så vigtigt, at vi forstår, at vi bruger dem i kærlighed. Og hvis ikke vi har forstået kærlighed, hvis ikke vi har forstået dybden af, hvad Guds kærlighed er, så kan vi ikke være til opbyggelse af andre mennesker, fordi så vil det igen være stoltheden, der tager over.

Det vil være os som mennesker, der tager over i stedet for at det er Guds ønske netop det med at det bringer mennesker tættere på os eller undskyld tættere på ham at det bringer mennesker til lægedom og helhed så de kan rejse sig op og de kan få lov at gå og de kan være værktøjer for ham.

Øhm, noget af det som så bliver snakket rigtig meget om, når vi snakker nådegaver, det er, hvordan bruger man nådegaverne i et fællesskab? Hvordan gør man det, og hvad gør man ikke?

Og øh der er der mange der har sådan der står i biblen, at man ikke må tale i tunger, hvis ikke det kan udelægges. Og derfor skal vi ikke tale i tunger, når vi er sammen. Det er der rigtig, rigtig mange, rigtig mange, der læser i deres bibel.

Og det er jeg simpelthen lige nødt til at tage fat i, fordi det står tilfældigvis også i korinterne kapitel 14 fra vers 26 til 33. Der skriver Paulus: “Hvad er, brødre, når I kommer sammen, har den ene en salme, den anden en belæring, en har en åbenbaring, en har en tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre af en og en af gangen, og der skal være en til at tolke det. Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der taler i tunger, tige stille i menigheden.

Ups. To højest tre må tale tunger. Så er der rigtig, rigtig mange, der slutter her. Se, se det, der står to højest tre, og der skal være nogen til at tolke det, ellers så du din mund. Men problemet er, de glemmer lige at læse den næste sætning. Og der står der, han kan tale til sig selv og til Gud.

Det vil sige, når vi står sammen, må vi gerne tale i tunger til Gud. Vores ånd må gerne bede. Men er der en, der stiller sig op foran og siger, jeg føler, jeg har fået en tungetale og begynder at tale højt i tunger, så det er med fokus på den person, så skal den udelægges, og så er det højest to eller tre. Så det er det, der er omtalt her, bare lige for at få det på det rene, fordi der er rigtig, rigtig mange, der kører rundt i det her.

Så står der to eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger. Men får en øh man får en anden, der sidder der i en åbenbaring, skal den første tige stille. For I kan alle, og jeg gentager, for I kan alle komme til at tale profetisk. Men en af gangen. Der står ikke, nogen af jer kan komme til at tale profetisk. Paulus han siger, I kan alle komme til at tale profetisk, men en af gangen, så alle eller så så kan alle belæres og formanes. Så det er så vigtigt, at vi ikke distancerer os og tænker, jamen det her, det er jo ikke en gave til mig. Men Gud har lagt en brand i hver og en af os om nogle specifikke gaver, tror jeg.

Øhm, og grunden til Gud har lagt en brand, det er fordi vi er forskellige.

Det er fordi han ønsker at bruge os forskelligt. Hvis Gud har lagt en brand i dit hjerte efter nogle specifikke gaver, så er det dem du stræber efter først. Men det er vigtigt, at du ikke begrænser dig, fordi det kan godt være, at du er sådan en, der tænker, wow, nu, jeg har godt nok bedt for mange. Nej, hvor har jeg set mange helbredelser.

Gud, han har lagt nådgaven og helbredelse ind over mit liv. Hvor var det bare fedt. Uh, hvor er det bare sejt. Og nu går jeg bare for Gud, og jeg helbreder bare så mange mennesker. Jo, jo, det er da også fint. Men prøv nu lige at tænke, hvad der vil ske, hvis du kombineret nådegaven af helbredelse med nådegaven af at kunne tale profetisk eller at få kundskabsord ind i det her menneskes liv. Prøv at tænke at kunne bede for en, og pludselig beder du nogle profetiske bønner om noget, du aldrig kunne have vidst.

som rykker gulvtæppet væk under folk, fordi pludselig så får de hele deres liv serveret foran dem af en de ikke kender. Og jeg tror der er mange der sidder her der har prøvet at opleve at når der er blevet bedt for en, så har man nogle gange, hvor vidste du det fra?

Det giver absolut ikke mening. Det kunne du ikke have vidst.

Prøv at kombinere alle de forskellige gaver med hinanden og bed Gud om at lægge tingene til rette. De første gange jeg har oplevet, hvor hvor Gud har brugt kundskabsord, det profetiske ord ikke til mig, men hvor han har lagt det i mit hjerte, hvor jeg kunne dele det med andre mennesker. Det var lige før, jeg blev meget mere overrasket end dem, jeg bad for. Jeg kunne slet ikke Wow, Gud.

Åh, hvor er det vildt, mand.

Jeg har set mange gange, når vi har haft udfrielser for eksempel, og nogle gange så kan der gå sådan lidt, dæmonen den gider simpelthen bare ikke slippe. Og der er et eller andet, hvor man tænker, hvad er det her for noget? Og vupti bang, så giver Helligånden et kundskabsord, og så følger man det. Bang, så forsvandt dæmonen, fordi Helligånden åbenbarede, hvad det var, den hang fast i.

Og det er derfor, det er så vigtigt, at vi ikke bare går med en gave, men at vi stræber efter de forskellige. Og jeg vil simpelthen lige prøve at gennemgå de forskellige gaver.

Øhm, nådegaver generelt er, som jeg også har sagt før, til at opbygge og til at opbygge og tjene andre i et fællesskab.

Og hvis vi kigger på, hvad der er, så alt efter hvordan vi lige deler det op, så er der 15 gaver. Øhm, og så er der yderligere fem. Øhm, det kommer ind på lidt senere, så vi ender op på 20.

Men der er visdomsord.

Et visdomsord, det er, hvis du står i en eller anden situation, der er nogen, der beder ind i det, og Gud giver visdom i, hvordan en given situation skal løses.

Vi har et et fantastisk eksempel. Det er så i det gamle testamente kong Salomo. Der kommer to kvinder ind med en baby, og de hævter begge to, at den her baby, det er deres. Kong Salomo, han har fået en enorm visdom fra Gud. Så hvad siger han?

Kom med et sværd, vi hugger babyen over. Så kan man sidde og tænke, det er da i hvert fald ikke visdom det der. Jo, jo, det er det, fordi den ægte mor vil sige, nej, nej, nej, du, du giver bare babyen til hende der, hvorimod den anden, som vil have det til fint, bare hug over.

Jamen det var jo i det gamle testamente, der virkede Helligånden jo ikke med visdomsord. Jo, fordi der står faktisk, at kong Salomo var faktisk salvet af Helligånden på det tidspunkt. Folk blev enkelt som enkeltpersoner var der nogle af de gamle testamente, der fik Helligånden. I dag der er det dem, der tror på Jesus, som kan få Helligånden.

Øhm, så har vi kundskabsord.

Kundskabsord. Det er rigtig meget til, at Gud giver dig et ord ind i en given situation. Ikke et visdomsord som det vi hørte før med en problemstilling, der skal løses, men et kundskabsord. Det kan være flere ting.

Det kan for eksempel være, lad os nu sige, at du går hen til en og snakker med dem. Pludselig så får du ondt i dit venstre knæ. Det er Gud, der fortæller dig, den person du taler med har ondt i sit venstre knæ. Så kan du sige undskyld, jeg ved godt det lyder lidt mærkeligt, men har du ondt i dit venstre knæ? Hvor vil du det fra? Det er en måde vi kan opleve kundskabsord på, hvor Gud viser det helt fysisk. Kundskabsord kan også være, hvor Gud giver dig nogle ord ind i et menneskes liv om noget, der for eksempel er sket før i tiden eller i nutiden, hvor Gud ønsker at helbrede ind i det, hvor Gud ønsker at genoprette ind i det.

Øhm, det kan også være, som jeg fortalte før, den her episode med man sidder og kaster en dæmon ud, og Helligånden giver et kundskabsord om, det er det her i personens liv, som dæmonen holder fast i.

Øhm, så er der evnen til at bedømme ånder. Og det er fordi, at man kan sige djævlen er og bliver en fusker, en løgner, en manipulator, en alt muligt. Han er så dygtig til at fordreje tingene. Han er så dygtig til at for den sags skyld også altså igen, hvis vi snakker den spirituelle verden, han kan sende skytsengle ind og give de vildeste åbenbaringer. Og han kan give billeder af Jesus. Se, jeg er Jesus. Jeg er kommet for at hjælpe dig. Han er en løgner over alle løgner, og han er ikke bleg for at udgive sig for at være høje åndsmagter.

Men hvordan skal du kunne gennemskue, at det hele er fis i en hornlygte, og at det ikke er Jesus, du har mødt, og at det ikke var en skøtsingel, du havde mødt, og at det ikke var en sød lille alf, der kom for at være din ven, men at det var en dæmon i forklædning. Lucifer betyder lysbær. Djævlen kommer som lysetel.

Dæmoner kommer oftest til at starte med som noget godt. For eksempel, lad os lige tage lidt reiki healing. Det er dæmonen Reiki, som du kommunikerer med.

Han viser sig som lyset engelt. Han gør noget godt, men han er bundråden. Og tro mig, skal nok blive helbredt af række i healing, men der går ikke lang tid, så kommer der noget andet til. Mange mennesker oplever faktisk inden for række healing. Der går ikke mange måneder efter de har været til række healing eller arbejder med det, så får de kæmpe problemer med enzymbalancen i maven. Vi har set det igen og igen og igen og igen og igen. Og ingen kobler det sammen med, at fordi jeg laver række healing, så får jeg en problemer med synbalancen i maven. Men det er sådan djævlen arbejder.

vi beder Guds ånd om at give os den her gave til at kunne bedømme ånder. Det kan også være, vi har et fællesskab.

Pludselig så rejser der sig en. Vi har faktisk oplevet det på en discipeldag her. Der kom en op og kom med et eller andet. Jeg har oplevet, at Gud har sagt og så videre. Og jeg kunne bare mærke, det der, det er ikke fra Gud overhovedet. Det har aldrig været fra Gud. Det er løgn. Jeg var simpelthen nødt til at tage mikrofonen og stille mig op og sige, jeg er simpelthen nødt til at sige det. Det der det er at bliver ikke fra Gud. Og det har der aldrig været. Og det har vi et ansvar for. Og det er den her gave, den her gave til at kunne bedømme ånder. Og den er så vigtig, så vi ikke bliver forledt, så vi ikke bliver snørret, så vi ikke bliver naret, fordi det ønsker djævlen virkelig at trække dig ned i sumpen. Han ønsker virkelig, virkelig at få dig ned også i alle mulige dumme religiøse doktriner og alt muligt andet. Så det er så vigtigt.

at vi virkelig stræber efter at få den her gave. Så er der nogle gaver, som er egentlig til Helligåndens kraft. Øhm, hvor man kan sige, en af gaverne er faktisk omtalt som tro. Nu må vi sige, hvordan kan tro være en gave? Det er jo enten tror man eller også så tror man ikke. Jo, jo, det er rigtigt. Men ikke desto mindre så er det en nådegave forstået på den måde at vi har fået en position tro til at starte med. Og hvis du vælger at forvalte din tro ligesom alt muligt andet, så bliver den multipliceret. ligesom du får en pose med talenter. Bruger du den, så får du en pose mere. Bruger du de to, så får du to mere, så du har fire. Vi vokser i vores tro. Og når vi ønsker at stræbe efter gaven af tro, så betyder det også, at vi er nødt til at bruge den. Det vil sige, vi er nødt til at træde ud nogle gange, hvor det er troen, der skal bære. Troen på det, der står i Guds ord.

Troen på, at Gud han har ret. Troen på at man kan sige jo mere du tager imod den identitet du har fået fra Jesus, jo mere du lader dig forvandle til at blive den ønsker du skal være, jo mere vil du opleve at tilliden til ham vokser og dermed også din tro vokser og dermed også din taknemmelighed. Og det er simpelthen bare så fedt, fordi vi læser også i biblen, havde I tro som et sæsfrø, så kunne I sige til det bjerg, flyt dig, og bjerget vil fis i vandet.

Men seriøst, helt ærlig, hvor mange af jer tror på det? Fordi vi er begrænset heroppe i vores hjerne af de fysiske love. Vi er begrænset af tyngdekraften.

Vi er begrænset af, hvad vi har lært i skolen. Vi er begrænset af, hvad man, jeg kan da ikke løfte et bjerg. Hvordan i alverden skulle det så selv kunne fise i vandet, hvis jeg siger, det skal gå i vandet? Altså det giver jo ikke mening. Men jo mere vi oplever med Gud, og jo mere vi igen og igen og igen træder ud på vandet, ligesom Peter gjorde, og bliver på vandet og kigger på Jesus, jo mere vil vi opleve, at vores tro på ham vokser. Igen, den har vi været inde på før. Den femte gave, det er helbredelse.

Gå ud og helbred de syge. Oprejs de døde. Gør de spedalske raske. Giv de blinde synene igen. Luk ørne op på de døve. Det er ikke så svært. Derfor er det sværest. Det er hen i vores hoveder. Og hvis man er troende, så er det næsten der, det er endnu mere svært.

Det er at tage imod det.

Ja, men det er altså nemmere at bede for naboen, fordi der sker noget. Det er så svært, at jeg skal tage imod det. Så åh, det er træls, men det er bare rigtig, rigtig meget sådan det er. Og det er derfor, hvis troen er en af de gaver, vi tager imod og vokser i dem, hvad sker der så, når du kommer ind og beder for dig? Så vil du ikke få den der, men det det er nok ikke til mig. Jeg er nok ikke god nok. Men din tro vil være så wow.

Jeg tror på det. Tak. Tak, far. Tak, fordi du gør det. Du tager imod det med det samme. Du er ikke som et siv, der står i vinden og svejer, men du tager imod det. En den sjette ting, som står i nådegave, det er kraftige gerninger, altså mirakler.

evnen til at udføre det overnaturlige. Tit og ofte når vi snakker Guds mirakler, så ender det jo faktisk med, at vi næsten altid kun taler helbredelser eller udfrielser. Migbekendt så lavede Jesus også vand til vin. Han gik også på vandet. Han fik også stormen til at stille fuldstændig af.

Vi ved også, at Peter gik på vandet.

Wow. Vi ved også, at fængselsdørene pludselig de så går de op. Det er da et mirakel. Kraftige gerninger. Hvor meget ser vi det? Ikke særlig meget. Hvorfor ikke? Ja. Hvem stræber efter det? Hvem går ud og gør det? Og så andet, der er blevet et eller andet dumt doktrin i, at jamen vi skal jo ikke gå ud og udføre bare kraftige gerninger på den måde, fordi det er jo og så har du ikke ærefrygt for Gud. Og det er jo det er jo at drive hån med Guds navn. Ja.

Ja. Hvis du kun gør det for de kraftige gerningers skyld. Men hvis de kraftige gerninger er med til at få folk til tro.

Wow. Kan I huske historien, hvor hvad hedder det? Den her okse bliver ofret. Der bliver hæt mængder af vand på den. Der bliver endda gravet et skyttegrav rundt omkring den. Så alt vandet bare bliver Ja. fyldt op over alt. Alt sejler i vand. Og ved siden af bliver der lavet et alter til Bals profeter.

Og de skal ofre den der. Men der hvor den her okse fuldstændig bliver gennemvædet med vand.

Den bliver fortaget. Det er et vildt mirakel. Øj, hvor ville jeg gerne have stået der. Du må godt nok have set sejt ud. Men nogle gange så tror jeg, vi kommer til at begrænse Gud. Nogle gange så tror jeg, vi har næsten ikke fantasi til det. igen, fordi naturlovene, de gør noget heroppe. Og mægtige gerninger, mægtige mirakler, som ikke lige er helbredelser, vi kan slet ikke nærmest forstå det.

Men ikke desto mindre, så er det en nådegave, som Gud ønsker, du skal tage med dig og bruge for at herliggøre hans navn. Og ikke for at være gå ud og vise, hvad du kan af store mægtige ting, men for at vise, hvem din far er. For det er altid ham, du skal give Herren. Så har vi tre nådegaver, der er omtalt i form af kommunikation. hvor den ene er profeti, den anden er tungetale, som vi har været inde på, og så har vi udlægning af tungetalen. Og igen, udlægning af tungetalen.

Uha, hvor bliver det bare brugt alt for få steder.

En ting det er at tale i tunger. Det er nemt nok når man er alene derhjemme og så videre, men at udelægge enten hvis du får en tungetale på hjertet, hvor du tænker, jeg skal komme op og dele den her tungetale.

Rigtig mange vil overhovedet ikke gøre det, fordi ej, det kan jeg ikke, og det det er de andre, der skal gøre det. Og det betyder, at pludselig så er du ikke den, der stræber efter at gøre det. Du er ikke den, der for eksempel sætter dig ned og siger: “Gud, jeg vil gerne vokse i den her opgave. Giv mig en tungetale.

Giv mig en tungetale, som skal udlægges.

Så med det samme, så tænker du allerede, e, det kan du lige så godt glemme, for der kommer ikke nogen op og udlægger den, for du kan ikke finde ud af det. Og så bliver man siddende på sin plads. Men Gud ønsker jo at rejse dig op. Der er en grund til, at der står to højest tre til hver gang man er sammen.

Det er jo fordi han ønsker, at der er et par stykker, der faktisk rejser sig op, der faktisk tager del i den her gave. Og så har vi problemet bagefter, fordi hvem skal så udlægge den?

Nej, det er nok ikke mig, der skal udlægge den. Det kan jeg ikke lige finde ud af. Jeg kan godt tale i tunger selv, men udlægge, nej, det kan jeg ikke.

Fordi det forstod jeg ikke lige noget af, hvad det betød, det der. Spurgte du Gud, hvad der blev sagt under tungetalen? Forventede du, at du faktisk kunne forstå en udlægning af det? Det er ikke en oversættelse ord får, men det er en udlægning af den. Spurgte du Gud, eller lyttede du bare og tænkte, næ, hvor var det en smuk tungetale. Næ.

Lyt og spørg Gud, hvad bliver der sagt? Er det her noget, du ønsker, jeg skal dele?

Og det er færd ikke får noget, men stræb efter gaverne. Og jo mere vi hver især stræber efter de her fantastiske nådegaver, jo mere får vi et dynamisk fællesskab til opbyggelse, hvor vi opbygger hinanden. Jeg kan være lidt flabet at sige, kommer du her for at blive betjent, for at få en masse undervisning, du kan tage hjem og tykke på, eller kommer du faktisk her, fordi du siger: “Gud, hvad kan jeg give til de andre?

Hvordan kan jeg være med til at betjene dig, Gud? Og det skulle helst være det sidste. Og det er fair nok, at man har brug for at blive bygget op. Det er fair nok, man har brug for undervisning. Det har vi alle sammen. Men vores motivation skal være at ære ham og give ind i fællesskabet.

Så er der fem gaver, som er opdelt lidt mere sådan i det praktiske, hvor den ene gave, det er tjenester. Det er simpelthen til at tjene hinanden i menigheden. Det vil sige, er der en, der har brug for hjælp til at få flyttet? Er der en, der har brug for hjælp til at få puttet planter i lægbæltet? Er der en, der har brug for at blive kørt til whatever et eller andet sted, så er vi der, fordi vi Gud har lagt et tjener i os. Vi ønsker at være der for hinanden. Og selvfølgelig skal man ikke drive rovdrift på hinanden, men når vi har et tjenersind, så gør man det uden at forvente noget til gengæld, fordi ellers så bliver man såret og ked af det og frustreret. Men hvis Gud har givet dig et tjenersind, så skal du bruge det tjenersind. til at rejse andre op, til at være der for andre mennesker. En anden gave, det er opmuntring og formaning. Gå hen og give en skulderklap og sige: “Ah, hvor var det godt det der.

Ej, hvor var det fantastisk.

Eller jeg så dig på en helsemæssig her i weekenden. Hvordan har du det egentlig med din tro? Hvor er du egentlig henne?

Så vi foraner hinanden. Så vi taler med hinanden. Sørg for at holde hinanden på den rigtige vej. Ikke noget med: “Nå, du gik nok på en helsemæsse. Det er helvede til dig. Nej. Ah, det det er ikke kærlighed det der. Det er dumhed. Men gå i kærlighed og sige: “Hey, hvor er du henne? Kan vi ikke snakke sammen om det?

Kan vi ikke bede sammen?

mød hinanden i kærlighed. Så er der en tjeneste, der hedder givertjenesten. Og det er virkelig det her med selvfølgelig det er måske give noget mad til en eller give noget tøj til en, der er i nød eller give penge til nogen der har problemer, eller give ind i fællesskabet eller hvor Gud virkelig har lagt på dit hjerte. Jeg vil bare så gerne give.

Og hvis du oplever, at det er der, Gud har lagt dit noget af dine gaver, jamen så vær lydig. Du må aldrig nogensinde give, fordi du forventer, at Gud velsigner dig tilbage. Så mange har en forfejlede holdning til den her, jam. Men hvis jeg giver, så ved jeg jo, der står i Guds ord, han giver mig tilbage, så jeg kan bare give. Nej, nej, så giver han ikke tilbage. Men hvis du giver, fordi du ønsker at give for at ære Gud, så er Guds princip, og så giver han dig tilbage. Så oplever du Guds velsignelser. Men dit motiv skal være rigtigt. Dit hjerte skal være rigtigt, at du ønsker at følge Gud og gøre hans vilje. En tredje gave eller 13. gave som står omtalt, det er barmhjertighed. Det er den her gave til empati, til medfølelse, til at være der for folk der folk der måske er det lam der er løbet væk fra flokken. At du er den, der går ud og hiver tilbage. at du er den der der møder mennesker der hvor de er, snakker, lytter. Og den hænger lidt sammen med den med den 14. som hedder hjælpetjenesten. Det kan både være selvfølgelig at hjælpe med, hvis der er problemer med, altså folk, der har problemer, der er i nød, men det kan også være umiddelbart her, der bliver der pinpointet og hjælpe i fællesskabet.

Hjælp ind i fællesskabet der, hvor du er. Det er faktisk en nådegave.

Øhm, så er der en gave, der hedder ledelse.

Øhm, det er det her med at være med til at organisere. Det er det her være med til at sige, jamen jeg vil super gerne være med til for eksempel at sige, jeg vil gerne være med til at arrangere næste discipeldag. Jeg vil gerne være med. Jeg har overblikket. Jeg kan godt organisere det her. Jeg kan godt gøre sådan og sådan og sådan. Du skal selvfølgelig ikke gøre det, hvis du ikke har overblikket. Det er en rigtig dårlig cocktail. Men hvis du har overblikket, jamen så så er det der, du skal melde ind. Hvis Gud har lagt det på dit hjerte. Jamen, jeg kan godt, jeg kan godt gøre det her. Jeg kan godt være med til at lede sådan en dag. Jeg kan godt være med til at organisere. Jeg kan godt være med til at have overblikket.

Men igen, hvis du kun vil, men du ikke kan, så er det også vigtigt at kende sine begrænsninger. Men så stræb efter dig og sig, Gud, jeg vil bare gerne det her.

Jeg vil så gerne det her. Jeg vil det her, for du har lagt det på mit hjerte.

Jeg kan mærke det. Så igen, gå sammen med nogen, som kan sige, jeg vil gerne lære. Hvordan gør man det her?

Så nævnte jeg før, at der var 15 og så fem oveni, så vi endte på 20. Og ø det er fordi de tjenester, som ligger som de sidste fem, det er de velkendte apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer, som Paulus han taler om i Efeserbrevet.

Og øhm det er nogle helt enorm vigtige tjenester.

Øhm og man kan sige om det er direkte nådegaver eller om det er tjenestegaver. Ja, man kan sige at det er i hvert fald en gave som kommer af noget fra Helligånden. Så derfor må det jo også være en nådegave. Men omvendt så er der også en tjenestegave. En apostel, det er ham der bliver sendt ud. Det er ham, der bliver sendt ud til for eksempel at komme ud i andre fællesskaber og give øh være der.

Det kan være en, der bliver sendt ud øh ja til en eller anden menighed, der er ved at falde fuldstændig sammen, hvor apostlen kommer ud og hjælper med at bygge det hele op. Øhm, profeten, jamen, øh, det vil jeg ikke fortælle lige nu, fordi det kommer vi til lidt senere.

Evangelisten, det er ham, der ikke kan holde sin mund. Det er ham, der står på gadehjørnet og fortæller om Jesus. Øhm.

hyrden. Jamen det er ham som virkelig virkelig virkelig bare tager sig af folk og er kærlig og den der altomfagnende nu har sagt hønemor. Og så er der læreren.

Jamen det er dem som tænker jeg kan godt få jeg kan formidle et budskab så folk faktisk synes at det er interessant og så de får noget ud af det.

Øhm der er rigtig mange rundt omkring som har de her fem tjenesteområder hvor de har sådan, du skal puttes ned i en af dem. Og jeg kan huske da vi var i Afrika første gang, så skulle der laves nogle plakater, og han siger, jamen hvad er du så? Hvad jeg er? Ja, hvad er du? Er du evangelist? Nej, det næ. Er du apostel?

Nej. Er du hyrde? Nej. Altså det tænker jeg ikke lige sådan. Jeg tænker umiddelbart, jeg er discipel af Jesus Kristus. Jamen, er du præst? Nej, det er jeg ikke. Er Hvad er du så? Kom nu, vi skal have en titel på. Så skriv, at jeg er en, der elsker Jesus. For jeg har sådan nogle gange, det er det er godt at vide, hvad Gud har lagt på dit hjerte. Det er nødvendigt at vide, og det skal vi vide. Men vi skal også passe på, at vi ikke putter os ned i en kasse. For tænk sig, hvis det bliver den forkerte kasse, du putter dig ned i, og du ikke kan finde ud af at komme op ad kassen igen, så låser du dig fast hele dit liv til at være evangelist. Men Gud havde måske i bund og grund kaldt dig som hyrde. Og hvis du tror, du er evangelist, og så tænker, jamen jeg er evangelist, jeg skal ikke have noget med hyrdetjenesten at gøre. Å åh. Så har du fuldstændig forfejlet det, fordi Gud han ønsker jo netop du måske skal bruge det her med at at gå ud og fortælle om Jesus. Når du så har fortalt om Jesus og folk kommer til tro, så tager du nogen med ind, og så er du hyrde for dem. Du kan ikke bare adskille dem.

Rigtig rigtig mange af de her gaver og rigtig mange af de her tjenester, de gør sådan her. Det er også derfor det er så vigtigt at vi hjælper hinanden. Det er der så derfor det er så vigtigt at er der nu en der har været ude på gade og stræder og så videre. Og jeg kan huske lige i starten, hvor jeg var simpelthen aktiv på gaden. Jeg gik på gaden tre dage ugen. Og i løbet af få måneder havde jeg en liste med 22 mennesker, som havde givet deres liv til Jesus og bare ville. Og vi kunne ikke selv magte det.

Vi kunne simpelthen ikke. Vi kunne ikke magte det. Og vi prøvede virkelig at få hjælp fra alle mulige forskellige, men der var ikke nogen, der rejste sig og sagde, jeg vil gerne. Der var nogen, der sagde, jamen gik i kirke kan godt tage mig en enkelt, så er vi lige nødt til at komme om på den anden side af sommerferien, så kan jeg godt prøve at ringe til en af dem. Jeg bare sådan, hvad? Vi er i maj måned, og du vil vente til den anden side af sommerferien. Hvor er de så henne i deres tro?

Jeg jeg blev virkelig frustreret. Og det der lærte jeg virkelig vigtigheden af det der med, jamen nogen går ud i marken, men nogle tager også imod høsten. Nogle tager halmen og smider op på loftet, andre tager kornet og tører det. Vi har alle sammen forskellige opgaver, og det er så vigtigt, hvis ikke der er et høstte team med forskellige evner og gaver. Men hvis vi bare alle sammen tror, at vi skal gå ude i marken, så er det godt nok trist, når alt høet ligger på marken, når der ikke er nogen, der kommer og henter det. Eller kornet, der bare ligger og rådner op ude på marken. Så det er så vigtigt, at vi forstår det her med at være en enhed. Vi virkelig forstår sådan helt konkret, at wow, vi står sammen i det her.

Vi stræber efter tjenesterne, når Gud ønsker at bruge det. Jeg sagde, vi kom tilbage til profeti, og det gør vi, fordi jeg mener, det er faktisk rigtig vigtigt det her profetiske, fordi det er en af de gaver, der står at vi specifikt skal stræbe efter. For der er rigtig rigtig mange, som kærer rundt i begreberne på at være profet og være profetisk.

Og der er en kæmpe kæmpe kæmpe forskel på at være en profet og på at være profetisk. Jeg har oplevet at få både syner og drømme og visioner og kundskabsord til folk, profetiske ord til folk, men jeg er ikke profet.

Hvorfor er du ikke profet?

Så det er jeg ikke.

Fordi kundskabsord, det ligger jo lidt indenfor det her med det profetiske. Det er det her med at få nogle ord, som sagt ind i nutiden og ind i fortiden. Vi har et eksempel fra biblen, hvor Jesus han faktisk bruger kundskabsord.

I kender det fra kvinden ved brønden. Jesus han fortæller, hvor mange mænd hun har haft, og at den mand hun har nu er egentlig slet ikke hendes mand. Det er et kundskabsord.

Øhm, en profet, når vi snakker en regulær profet, så er det en profet er en, der som taler om nutid, men som også taler om fremtid.

Det er oftest en person, som får visioner og åbenbaringer fra Gud med formaninger. Hvis ikke I vender om, kommer det der til at ske. Hvis ikke I retter ind, vil det her ske. Vi læser Jonas, han er super kendt som den her profet, der absolut ikke havde lyst til at at lytte. Hele hans rejse var fortællingen en, at hvis ikke de omvender sig, så bliver hele byen til intet gjort. Han havde ikke lyst til det. Det ender med, han gør det. Og hele byen Nenev går i faste i 40 dage og omvender sig, fordi han var lydig.

I kan læse om Esajas, Ezekiel, øh, Elisa Elias.

Øhm, rigtig rigtig rigtig mange af de her store profeter, der har været i det gamle testamente, der er der formaning i det.

Men nogle af dem får selvfølgelig også ting ind i fremtiden af, der kommer til at ske sådan og sådan. Mange af dem har givet prof for eksempel David.

David var ikke en direkte profet, men hvis vi læser mange af salmerne eller salmerne, så var det jo profetisk. Han om nogen har jo forudsagt, at Jesus skulle komme. Og jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, jeg tror simpelthen ikke på David han vidste, hvad han skrev. Jeg tror simpelthen ikke, han har vidst at det var et profeti om Jesu komme. Men han er blevet inspireret af Helligånden, og han har skrevet det ned som en salme, og han har sunget det.

Wow.

Vi har Maria. Var Maria profet? Nej, det læser vi ikke nogen som helst steder, at hun var. Og ikke desto mindre, så har vi faktisk, at Maria, hun får en øhm, hvad hedder det, Marias lovsang. I kan prøve at læse den i Lukas 1 fra vers 46 til 55.

Hun får simpelthen sådan en inspireret, fantastisk lovsang. Hun begynder at synge om Jesus og hvem han er. Wow. Men hun var ikke profet. Hun var profetisk. Så der er kæmpestor forskel på at være en Guds udvalgt profet, fordi så taler du om fremtiden. Du i rettesætter rigtig rigtig meget. Og det er ikke særlig sjovt at være profet.

Hvis vi læser rigtig mange af de profeter, der har været for, lad os tage Hoseas, som skulle gifte sig med en for at vise Israel, hvordan det ville komme til at gå. Prøv at tænk at gå rundt nøgne i, jeg ved ikke hvor lang tid for at fortælle sådan her. Kommer I til at, hvis ikke I tager jer sammen. Det er jo profeternes lod. Så hvem har lyst til at være profet i øvrigt?

Det var faktisk rigtig hårdt at være profet, men de var udvalgt af Gud. I dag, når vi snakker profeter i dag, så er det ofte igen en, der har de her fantastiske gaver fra Gud, men så er der nogen, der sidder ofte i et fællesskab, i et lederskab, og er med til at få den her visdom fra Gud. Hvad vej skal vi?

Det vil være en profet, som vi kender det i dag. Der er det en profet, som som er en del af en menighed, af et fællesskab, som er med i lederskabet, som kommer med formaninger, som fortæller, hvad der kommer til at ske.

Øhm, vi har flere eksempler på det øh på både det profetiske og på det at være profet.

Men det er bare vigtigt at at huske forskellen på at være profetisk, fordi jeg er ikke profet. Det er jeg ikke. Men jeg har oplevet at få rigtig rigtig mange profetier ind i menneskers liv. Men jeg er ikke profet. Det er ikke det Gud har kaldet mig til.

Øhm. Så det her med at tage gaven ind, begynd at bruge den. Og er jeg sikker på, at lægger Gud det profetiske ind i dig, og du begynder at øve dig i det profetiske? Det kan da være, Gud en dag kalder dig til at være profet. Hvem ved? Men mange bliver selvudnævnte profeter desværre og har ikke skyggen af at være en profet, men meget af det, de beder er profetisk.

Håber det giver mening. Det kan godt være sådan lidt møder sammen, men det er rigtig vigtigt at vi at vi forstår forskellen generelt i forhold til gaverne. Og det er i forhold til alle gaverne. Der er syv trin, som vi skal huske, når vi begynder at tage hul på det her.

For det første, stræb efter gaverne. Få en brand og en passion. Hvis du kan mærke, at Gud har lagt den i dig, gå ben hårdt efter den. Da jeg startede på det profetiske, på at få kundskabsord, altså hvis I vidste, hvor meget jeg øvede mig i starten, hvis I vidste hvor meget jeg bare havde Gud please giv mig den der. Jeg å please kom nu. Jeg vil, åh, jeg vil så gerne have det, når jeg går på gaden. Tænk så jeg kan, jeg kan få lov at tale ind i menneskers liv, og jeg kan herliggøre dig igennem det, please. Og jeg havde bare den her, åh, kom nu. Og der kom bare ingenting. Please kom nu, Gud. Kom nu.

Og jeg prøvede på alle mulige måder. Jeg kan huske, jeg vandrede rigtig meget sammen med en, der hed Lene i starten. Og nogle gange så sagde jeg simpelthen til hende, må ikke må godt få lov til at komme med et eller andet profeti ind over dit liv, fordi åh øhm fordi jeg havde sådan et brand, virkelig et brand efter kundskabsord.

Det er profetisk. Jeg vildt så gerne. Og tro mig, jeg har taget fejl så mange gange. Men jo mere vi prøver, det er også derfor, det her det er jo et fantastisk sted, fordi vi kan øve os her. Så hvis du har den her brand ind i, jeg vil bare så gerne, så er det ikke fordi du skal stille dig herop og tage mikrofonen og siger, så siger Herren.

Nej. Nej. Sig Gud, hvem ønsker du, jeg skal give et ord til?

så går du ned til den person, som Gud lægger på dit hjerte og siger, ved du hvad, jeg tror nok måske, at jeg måske fornemmer, at det måske kan være fra Gud et eller andet sted, måske, men jeg er ikke helt sikker. Så det her, det tager du sådan lige let på og med et græ salt og sådan. Og hvis du kan mærke, at det siger wow ind i, så fint, så tager du imod det. Det kan være, du lige skulle få det bedømt inde, men nu får du det.

Og det er faktisk en rigtig rigtig god måde at gøre det på, fordi det er her vi kan øve os. Det er her der en sandkasse til når vi skal ud i virkeligheden. Til når du møder mennesker. Og de første gange jeg fik sådan et virkelig et kundskabsord ind i menneskers liv. Mand, jeg var simpelthen lige ved at tude midt i det hele, fordi jeg hav sådan gud bruge mig. Jeg har fået wow. Og jeg kunne se, hvordan mennesker de brød sammen på gaden, når man begyndte at dele det, man fik fra Gud. Og det er stærkt. Og det er meget stærkere end at se mennesker blive helbredt for en knæskade. Det siger jeg bare, fordi Guds ord, det når direkte ind i hjertet, så jeg kan bare stræbe efter den.

Den anden ting det er beslut dig for at du vil tjene frem for at betjenes. Beslut dig for at du ønsker at betjene frem for at blive betjent. Rigtig mange har den her Gud kan du ikke godt sende mig derhen, og kan du ikke godt fortælle mig det her?

Og vil du ikke godt, og vil du ikke godt, og kan du ikke godt, men jeg lover dig for, jo mere du vælger at tjene frem for at blive betjent, jo mere vil Gud helt automatisk lede dig og sende dig de veje, du skal. Det var der mit liv ændrede sig. Det var da jeg gik fra at blive betjent af andre til at betjene selv og sige okay Gud der går. Den tredje det var Jeg var lidt inde på det før. Øv dig på de Øv dig.

Start med nogen du kender.

Øh, for eksempel hvis lad os sige at du har den her, jeg vil så gerne lære at udlægge en tungetale. Jeg vil så gerne sæt dig sammen med to tre stykker. Sig nu gør vi det. Hvis din sådan en tremandsgruppe er helt perfekt.

Sig nu tager vi en i gruppen. Dig beder vi for i tunger. Så den anden i gruppen beder i tunger for den der person og den tredje i gruppen får udlægningen til den.

Så bytter man kører rundt på den måde, så man lærer både det at tur tro på, at man kan tale i tunger, så det kan udlægges, men også så man virkelig får den her udlæggelse. Og det kan godt være, du tænker, åh, jeg synes godt, det er svært, det er svært, det er svært. Men hvis du virkelig har den her brand inde i, at du vil det, så bliv ved, bliv ved, bliv ved, og jeg lover dig for, der kommer gennembrud.

Den fjerde ting, det er, det har vi også været inde på, pas på din stolthed. Pas på, fordi jo mere du vokser i gaverne, desto mere vil djævelen gerne, at du lige h mig. Pas på. Gå i ydmyghed. Den femte ting, det er din afhængighed af Jesus.

Du kan ikke selv det her. Og jeg har oplevet, hvordan Gud han har virkelig prøvet at pille mig ned, fordi jeg synes, det var så fedt at se så mange helbredelser. Det kunne drive mig. Og jeg husker så tydeligt, jeg tror måske jeg har fortalt det før, det er også lige meget, der er mange af jer, der ikke har hørt det. Jeg husker så tydeligt en aften, hvor jeg gik til V by Night, og jeg havde bare sådan, det var det fedeste, fordi folk de kom jo gående altså i grupper på seks, syv, otte, 10 unge mennesker. Øh, så det betød, når man forklarede fortalte evangeliet en gang, og så var der måske 10 mennesker, der havde hørt det. Det var så fedt. Og jeg kan huske, der var jeg møder sådan en gruppe der, og jeg taler bare ind, og hvad er der nogen af jer, der fejler et eller andet, eller har ondt? Ja, men der var en pige, og hun havde dårligt knæ, og sig til hende, ved du hvad, min Gud, han er bare sej. Han kan helbrede dit knæ. Må jeg ikke få lov til at bede for dig? Og jeg, jo, det måtte jeg gerne. Og jeg lægger hånden på knæet, og jeg beder for det der knæ. Og jeg tænkte, så hvordan har du det? Ja, det er det samme. Nå, ved du hvad, jeg beder lige igen, og jeg bad for det der knæ. Jesu navn blive helbredt. Hvordan har du det? Ved det samme?

Og jeg havde bare sådan, åh, nå okay, det sker nogle gange. Tænkte, jeg går da bare videre til den næste. Og jeg fandt igen en gruppe, og det var bare super cool. Og det var sådan en seks, syv mand, der var der. Og jeg spørger, er der nogen af jer, der fejler et eller andet? Yes, der var en pige der. Hun havde simpelthen lige dårligt knæ, og jeg tænkte, nå, det var da godt nok træls. Men jeg spurgte om, jeg måtte bede for det. Jeg tænkte, nu sker det.

Åh, jeg bad for det der knæ. Og hun blev bare ikke helbredt. Og jeg synes faktisk, det var lidt irriterende. Og så havde jeg sådan, okay, Gud, der jeg kan lige fornemme, at min salvelse den er ved at ryge der. Det er ikke godt. Det kan jeg ikke finde ud af. Det her kan jeg godt lige mærke det.

Nu tager jeg en mere. Hvis ikke der sker noget her, så tror jeg simpelthen, jeg er lige nok lige nødt til at køre hjem igen. Så øh jeg går videre, og jeg udser mig en gruppe der, og jeg finder en gruppe på de der seks syv, og jeg spørger, er der nogen af jer, der fejler et eller andet eller har ondt et eller andet sted? Må jeg flå bede for jer?

Yes, der var en pige der, og hun havde et dårligt knæ. Jeg tænkte, åh mand, og min tro var ikke så stor på det tidspunkt. Men altså, nu havde jeg jo spurgt, og jeg spurgte, om jeg måtte bede for det. Det måtte jeg gjort, og jeg bad for det der i knæ.

og tænkte så tredje gang lykkens gang. Og hun blev absolut ikke helbredt. Og jeg synes godt nok det var nederen. Og jeg kunne bare mærke jeg synes det var pinligt. Det var flovt det var dårlig branding af Gud. Jeg synes simpelthen bare det var nederen. Så havde jeg sådan okay Gud jeg tager en mere som det er altså også den sidste en mere. Og hvis ikke der sker noget så er jeg altså den der smuttet. Så capich ora og jeg stopper en gruppe igen, og jeg spørger, er der nogen af jer, der fejler noget? Og fjerde gang er der en kvinde, der har ondt i sit knæ. Man kunne bare slet ikke være i det. Og jeg havde bare sådan: “Åh, nå” og jeg bad for det der knæ. Hun blev heller ikke helbredt. Det var så frustrerende. Havde bare sådan så Gud, nu er jeg den, der var på vej ned og hente min bil.

Og så oplever jeg bare Gud taler til mig. Har du tænkt dig at gå på din erfaring eller på mine løfter? Ja.

[Musik] Jamen, åh mand, det er virkelig svært at få sådan et spørgsmål, jo, fordi jeg kendte jo godt svaret, men jeg synes simpelthen, det var pinligt. Der skete jo ikke noget. Så havde jeg bare sådan, okay, Gud, undskyld, jeg lover dig, jeg går resten af aftenen indtil Vejleb forbi. Om så jeg ikke ser et eneste mirakel, så går jeg.

Jeg skal ikke gå på min erfaring. Jeg skal gå på dine løfter. Og fra dag af blev samtlig helbredt. Jeg tror aldrig i mit liv, jeg har set så mange helbredelser på en aften. Jeg græd som piskede, da jeg kørte hjem. Jeg kunne slet ikke være i det af Guds godhed, Guds storhed, Guds wow. Det handlede jo ikke om mig, men det handlede om, at jeg skulle være afhængig af Gud.

Og der fik jeg virkelig en læring med på vejen. Så derfor har jeg skrevet det på som det femte punkt. Afhæng er kendt din afhængighed af Jesus. Den sjette, det har vi også været inde på. Lad gaverne arbejde sammen. Lad dem flyde ind i hinanden. Lad være med at opdele, jeg har gaven til.

Men hvis Gud lægger en brand i dit hjerte efter en gave, så gå efter den gave. Og er der en anden, som har en gave, der er mere udviklet end din, fordi personen har vandret flere år med den gave og sige: “Hey, hvis nu du er hånd, kan jeg så ikke godt være fod, og så kan vi mødes og gøre det sammen.” Så gå.

Og det sidste punkt jeg har sat på, det er din karakter. Du skal have din tillid og din identitet. Det var et meget svært ord.

Du skal have din identitet i ham. Og det nytter ikke noget, at du går ud og møder mennesker med en råden øh karakter.

Du er simpelthen nødt til at komme i ydmyghed. Og i alt respekt, så handler det ikke om dig. Mange mennesker er alt for glade for at snakke, men når du kommer som ambassadør for Jesus, så skal du nogle gange holde din mund, og så skal du lytte. Så skal du spørge ind, og så skal du fortælle, hvad Jesus har gjort i dit liv.

Men spørg ind, have en ordentlig karakter. Hvis folk svinder dig til, så velsign dem. Lad være med at slå ud efter det.

Jeg tror, det er så vigtigt, at vi kan sige, vi kender jo nådegaverne. Vi ved, de er der. Vi ved, at vi har adgang til dem. Men jeg tror også, at hvis vi er ærlige overfor hinanden, så ser vi alt for få af gaverne i funktion.

Og han har Gud har givet os gaverne. Helligånden. Hvis Helligånden bor i dig, så har du gaverne. Og når du har fået gaverne, så har du også et ansvar for at bruge dem.

Og det skal ikke ligge som et å på dine skuldre, at du skal, men det skulle gerne ligge som en lyst i dit hjerte, at du har lyst, fordi det leder mennesker til Jesus. Det gør det virkelig. Og det der er så fedt, det er når du træder ind i den her kraft af Helligånden og gaverne, så er det ikke længere dine ord, der kommer an på, men det er Gud igennem dig.

Luk