Åbner i en ny fane

Bed Bedre Bønner

Bed Bedre Bønner

Bed Bedre Bønner

Tre citater fra undervisningen d. 2023-03-22

rop ritualerne; Jesus ønsker et venskab, ikke vaner.

Når bøn flyder ud af Guds ord, begynder vi at bede efter Hans vilje.

Gud svarer ofte, når vi lægger vores egen plan ned og siger: Form mig.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvordan bøn bliver et levende venskab med Jesus, fri for tomme ritualer og fyldt med ærlighed og forventning. Der opfordres til at lade Bibelen forme bønnerne, så de stemmer med Guds vilje, og til at handle på Ordet, selv når det føles pinligt. Tungetale fremhæves som et stærkt redskab, når ordene ikke slår til, og der peges på frimodighed, udholdenhed og et rent hjerte som nøgler. Fokus er at ophøje Gud først, søge Hans rige og lade bøn blive et åndedræt i hverdagen.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/vSHNeHX0Szc

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Bed Bedre Bønner'

Matthæusevangeliet 7.7–14
7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. 8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. 9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, 10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? 11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!
12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.
13 Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. 14 Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!


Johannes’ Første Brev 5.14–15
14 Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. 15 Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om.


Jakobs Brev 1.5–8
5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. 6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. 7 Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, 8 tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.


Matthæusevangeliet 6.31–34
31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. 34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.


Johannesevangeliet 11.1–44
1 Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, hvor Maria og hendes søster Martha boede. 2 Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. 3 Søstrene sendte nu den besked til Jesus: »Herre, den, du elsker, er syg.« 4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.«
5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. 6 Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var; 7 først derefter sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til Judæa.« 8 Disciplene sagde til ham: »Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen igen?« 9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. 10 Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.«
11 Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: »Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham.« 12 Disciplene sagde til ham: »Herre, hvis han sover, kommer han sig.« 13 Jesus havde talt om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. 14 Da sagde Jesus ligeud til dem: »Lazarus er død. 15 Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro. Men lad os gå hen til ham.« 16 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple: »Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.«
17 Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. 18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, 19 og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. 20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. 21 Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. 22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« 23 Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« 24 Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« 25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. 26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« 27 Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«
28 Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« 29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. 30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. 31 Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér.
32 Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« 33 Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør 34 og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. 35 Jesus brast i gråd. 36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« 37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«
38 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. 39 Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« 40 Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« 41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« 43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« 44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.«


Matthæusevangeliet 6.5–15
5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. 6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. 8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
9 Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
11 giv os i dag vort daglige brød,
12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
13 og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. 15 Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.


Paulus’ Brev til Efeserne 6.18
18 Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige


Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.2
2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder.


Salmerns Bog 143.8–12
8 Forkynd mig din godhed hver morgen,
for jeg stoler på dig.
Vis mig den vej, jeg skal gå,
for jeg længes efter dig.
9 Red mig fra mine fjender, Herre,
jeg skjuler mig hos dig.
10 Lær mig at gøre din vilje,
for du er min Gud.
Din gode ånd skal lede mig
i slettelandet.
11 Hold mig i live for dit navns skyld, Herre,
og før mig ud af nøden i din retfærdighed!
12 Udryd mine fjender i din godhed,
og tilintetgør alle mine modstandere,
for jeg er din tjener.


NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Bed Bedre Bønner'

– Drop religiøse ritualer og tal med Gud som en ven
– Byg et levende bønsliv med Bibelen åbent og hjertet åbent
– Bed efter Guds vilje – og forvent svar
– Gå med tro, også når du ikke føler noget
– Brug tungetale som et stærkt bønneredskab
– Sæt Jesus først, og lad bekymringerne slippe
– Bed med fokus på at ophøje Gud – ikke dig selv
– Hold dit hjerte rent, gør tingene op, og bliv i fællesskabet med Gud
– Vær udholdende, frimodig og konkret – også når det er pinligt
– Fyld dig med tro, lovsang og sandhed i hverdagen

Bøn kan nemt blive til vaner og små ritualer, der egentlig ikke bringer os tættere på Gud, men bare føles trygge. Sand bøn er et venskab med Jesus, der leves i hverdagen – uden ramsede sætninger og uden “sådan-plejer-jeg”-greb, der binder os. I stedet for at tænke, at jeg skal stå, sidde eller ligge på en bestemt måde, må bønnen bæres af hjertet, sandheden og fællesskabet med Ham. “Andreas Slot-Henriksen underviser her om”, hvordan vi slipper de tomme former og træder ind i et ægte, levende bønsliv, hvor relationen til Jesus er centrum, ikke vores egen kontrol. For mange er bøn svær, fordi det føles som at tale ud i luften – men når vi møder Gud med et ærligt hjerte, og vi lader Hans ord forme vores tanker, forandres både vores bøn og vores forventning.

Jeg har selv prøvet at bede “gør lige det, Gud… og også det her” – uden at få et eneste svar. Det var først, da jeg lagde min vilje ned og bad: “Form mig, Gud. Jeg vil gå, hvor du leder,” at noget skiftede. Guds ord begyndte at ramme mit hjerte, blødgøre min indre modstand og give mig lyst til at handle. Når det, vi beder, flyder ud af, hvad vi læser i Bibelen, begynder bønnerne at stemme overens med Guds vilje. Det er ikke længere “giv mig, giv mig,” men “brug mig, vind dit hjerte i mig, Herre.” Her bevæger bøn sig fra at være en ønskeseddel til at være et alt-eller-intet fællesskab, hvor Han er Herre, og vi er redskaber.

Tro er afgørende. Tvivl skubber os rundt som bølger i blæst, men tro opstår, når vi både hører og handler på Guds ord. Jeg oplevede, at tro voksede, når jeg gik derud, hvor det var pinligt og grænseoverskridende, og hvor jeg var afhængig af, at Gud greb ind. Det var midt i det svære og udleverede, at jeg erfarede, Han er trofast. Og tit giver Han ikke et rungende “JA” eller “NEJ”; Han inviterer os til at mærke efter i ånden, træffe et valg og gå. Hvis døren er forkert, lukker Han den nænsomt – men Han elsker, at vi stoler på Ham nok til at handle.

Forventning i bøn er ikke ønsketænkning – det er at tage Gud på Hans ord og komme med et hjerte, der vil ære Ham. Jeg har set Helbredelse og gennembrud ske på gaden, når jeg blot lagde hænder på syge i Jesu navn og holdt fokus på at pege væk fra mig selv og hen på Ham. Jeg har også stået i pinlige situationer, hvor intet skete, men netop det holdt mig lille, afhængig og nær Hans hjerte. Det samme gjaldt en dag, hvor vejrudsigten lovede skybrud, men vi havde bestemt os for at gå ud og tjene mennesker – regnen stoppede, præcis da vi trådte ud, og kom først tilbage, da vi satte os i bilen igen. Hvis ikke det var sket, tja – så var Gud stadig god. Men Han lærte mig noget om at tale tro, forvente og gå.

Bøn handler først og fremmest om at ophøje Gud. Ofte kender Han vores behov langt bedre, end vi gør – faktisk før vi får dem formuleret. Når bøn bliver tak, lovsang, ære og hengivelse, sker der noget i os. Bekymringer slipper, og hjertet falder til ro. Jesus’ ord om at søge Guds rige først er ikke et fromt slagord – det er en nøgle til et liv i fred og prioritering. I praksis betyder det også, at jeg fylder mit indre med tro og sandhed i stedet for støj, tomme sange og alt det, der driver håbet ud af mig. Det, vi hører hele tiden, former os. Derfor: lad lovsang, Guds ord og vidnesbyrd fylde – det skaber tro.

Brug tungetalen. Når ord bliver fattige, når takken ikke kan rummes i sætninger, og når jeg længes efter at komme dybt ind i Guds nærvær, er tunger en gave fra Helligånden. Vi taler hemmeligheder med Gud – ikke for mennesker, men for Ham. Jeg siger det til Ham helt enkelt: “Far, jeg vil ære dig i tunger, for jeg har ikke ord for min tak.” Det er ikke et religiøst show; det er hjertets sprog, givet af Helligånden, for at bygge os op og føre os ind i bøn “i ånden”.

Hold hjertet rent. Bed ikke “oven på” uopgjorte sager. Få gjort tingene op – tilgiv, bed om tilgivelse, læg synden ned og gå videre med et rent hjerte. Det rydder vejen, så fællesskabet med Gud ikke tynges af dårlig samvittighed eller skjulte kompromiser. Bed også for de hellige – søstre og brødre, der vil leve helligt og bærer frugt. Bed om, at Gud bevarer dem i Hans nærvær og styrker dem til udholdenhed. Selvfølgelig beder vi også for dem, der ikke kender Jesus, men Bibelen kalder os igen og igen til forbøn for de hellige.

I hverdagen er bøn som et åndedræt. Når jeg arbejder, går, bygger eller handler ind, bærer jeg et taknemmeligt hjerte og taler stille med Gud. Han har ofte givet mig konkrete billeder og løsninger på praktiske opgaver midt i arbejdet. Hvorfor? Fordi Han er nær, og fordi fokus ikke er, at jeg skal imponere Ham – men at jeg vil leve med Ham. Når bøn bliver et liv, ikke et punkt på en to-do-liste, vokser både frimodighed og fred. Og frimodighed er ikke noget, Gud lægger som en færdig pakke i lommen; det er noget, vi tager ved at gå på Hans ord.

Er det nok bare at tro, eller kræver et aktivt valg og offer? Svaret ses i drejningen fra “giv mig” til “form mig.” Når vores mål er at herliggøre Jesus – ikke os selv – vil vi se flere mirakler og stærkere gennembrud. Nogle gange sker tingene, før vi overhovedet når at bede specifikt, fordi Gud allerede ser hjertet og er i gang. Andre gange kalder Han os til at stå offentligt i tro, selv når alt i os ryster. Det vigtige er, at vi bliver i relationen – mandag, tirsdag, onsdag… alle ugens dage. Vores hvile er i Ham. Vær i Ham, ære Ham, og lad bøn blive livets rytme: tro, lydighed, forventning og kærlighed.

Citat fra undervisningen: Han er bare afhængig af din tro på ham, for at han kan tage næste skridt og rykke.

Relevante søgeord: bøn – tungetale – Helligånden – tro – helbredelse – forventning – discipelskab – Guds nærvær – lovsang – frimodighed – åndelig krigsførelse – bønneliv – omvendelse – Guds rige – rent hjerte

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Bed Bedre Bønner’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Bed Bedre Bønner'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Bid bedre bønner. Hvorfor har jeg sat det på? Fordi kan mine bønner ikke være lige så gode som dine bønner? Og hvordan beder man bedre bønner? Og hvad er forskellen på bønner? Ja, et godt pladsmål. Men grunden til at have sat det på, det er fordi, at for rigtig mange er det faktisk enormt svært at bede. Hvordan beder man? Det kan gå hen og blive en helt rutine, det man siger, så det bare bliver en ramse, man får at lide af. Og så har man bedt for alt det, man skal bede for. Og så kan man gå i gang med dagen, og så er det så fint.

Og man kan have alle mulige mærkelige ritualer, når man beder. Man kan stå på hovedet, man kan skulle sidde på en bestemt måde, man skal ligge på maven, man skal alt muligt. Og jeg vil starte med at sige til dig, hvis du har nogle ritualer, når du beder, så tager jeg… Fjern dem. Hvis du gør noget bestemt, når du beder, og du skal gøre det hver gang, fjern det. Fordi… Jesus han ønsker et venskab. Og bøn, det er jo netop, at det her venskab, det plejes.

Og hvis jeg skal gå på en eller anden bestemt måde, eller stå på hovedet hver eneste gang, jeg skal snakke med min ven, fordi ellers så føler jeg ikke, jeg kan bede, så er det godt nok et sært venskab, jeg har. Det er virkelig underligt. Og… Jeg kan huske, på et tidspunkt snakkede jeg med en af mine venner, som netop fortalte mig om det her med at bede. Og han starter med at sige til mig, okay, hvordan er det, du plejer at bede? Hvordan er det, du gør, når du går rundt og beder? Fint, så striber vi lige alt det der fra dig, så det ikke er dit længere. Så du kun har Jesus tilbage. Og ikke, så den plejer jeg, fordi det giver mig mest tryghed.

Og jeg vil sige, har du de der venner, så start med at fjerne dem. Og så vil jeg lige starte med at læse fra Mateus’ evangeliet, som Jesus han selv siger fra kapitel 7, vers 7-14. Der står, bed, så skal der gives jer. Søg, så skal I finde. Bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver som beder får, og den som søger finder, og den som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød? Eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når I da, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlen, give gode gaver til dem, der beder ham.

Derfor alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port, for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den, hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den. Og det er lidt pudsigt, at det her med bøn faktisk står i sammenhæng med det her med den trange vej. Og porten, som ikke er så nem at komme ind ad. Hvorfor? Hvorfor står det sammen med? Det giver da ikke mening.

Jeg kan da bare søge Gud for den, han er, og som jeg er. Jeg behøver da ikke nogen smal vej eller bad. Og han har lovet, at når vi beder, så får vi. Så kan jeg vel bare bede. Og jeg skal hilse og sige, at så nemt er det ikke. De der kender min vandring, før jeg virkelig kom i brand for Jesus, fra de her, hvad er det, 9,5 år siden nu? Nøj, hvor var jeg, der søgte Gud, hvis jeg huskede det. For Gud, gør lige det der for mig, og så må du også gøre det der. Og når du har gjort det, så kan jeg godt lige bruge det der. Det kunne være virkelig fedt, hvis du gad at få det der til at være fikset i mit liv. Og det der. Og så må du gerne lige ændre ham der og hende der, og ham der, han er også ret irriterende.

Og jeg havde da virkelig mange ting, han skulle fixe for mig. Og i øvrigt Gud, så må du godt lige svare på det der. Og jeg fik absolut ingen svar. Og jeg synes, det var dybt frustrerende. Fordi jeg bad tit. Eller jeg bad. Og når jeg bad, så var det jo også fordi, jeg havde brug for, at han gav mig et svar.

Og det er lidt hårdt at sige om mig selv, men… Er det ikke også lidt det, man gør, når man går til Clairvaux-Yan eller tager et laser-hose-skål? Er det ikke fordi, man vil have at vide, hvilken vej i livet, man skal gå? Fordi vi er usikre på os selv. Så er det den vej, vi går. Jeg har spurgt Gud, men jeg handlede ikke på det, han sagde. Jeg havde ikke et rent hjerte i forhold til at have et ordentligt forhold til Gud. Jeg kendte ham ikke. Jeg troede, jeg kendte ham, fordi jeg var kristen, jeg kom da i en kirke. Men jeg kendte ham ikke.

Jeg var i kirken, jeg havde hørt rigtig mange lignelser osv. Jeg læste ikke min bibel, fordi jeg havde ikke brug for, fordi jeg var flasket op i kirken. Jeg vidste da udmærket godt, hvad der stod i hvert fald. Troede jeg da. Og så fordi man ikke søger Guds ord og lader hans Helligånd åbenbare, hvad der står, så går man lidt i en klokke, og så kender man Gud på den måde, som man nu selv bestemmer, at Gud han er. Og jeg tror, det sker for rigtig mange. Og derfor er det enormt svært at komme frem for Gud, fordi der står faktisk, det er Johannes’ første brev, kapitel 5, vers 14-15, der står det.

Og det er det med den frimodighed, vi har overfor ham, at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad end vi beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om. Wow. Okay. Så hvis jeg beder om noget, der er efter hans vilje, så har jeg allerede fået det. Hvad er det nu, det for en gang sludder? Jeg har bedt om mange ting, jeg ikke har fået. Gud, hvad er det for noget, der står her? Det giver da absolut ikke mening. Eller hvad? Det giver nemlig helt enormt god mening.

Fordi når vi kender hans ord, når vi kender Guds ord, når vi kender Bibelen, når vi begynder at komme ind i et fællesskab med hans hjerte, når vi begynder at komme frem for ham og sige, okay Gud, form mig. Ikke, giv mig, giv mig, giv mig, gør, gør, gør. Men sig Gud, her er jeg. Form mig. Kom med mig, hvad du vil. Jeg vil være et redskab for dig. Jeg er klar til at gå hele vejen, uanset hvad det koster. Jeg er klar. Jeg går.

Se, så begynder hele dit hjerte at blive formet til at være en helt anden. Og det var det, der skete for mig. Mit hjerte blev formet. Da jeg begyndte at læse Guds ord, jeg begyndte at tudbrøle. Jeg havde været en hård banan. Jeg havde grædt fire gange i mit voksenliv. Men da jeg åbner Guds ord og begynder at læse, ha! Sådan har jeg det stadigvæk, når jeg læser, jeg kan få sådan en hel… Ha! Det rører noget herinde. Fordi jeg lader det røre noget herinde. Fordi jeg dykker ned i det, fordi jeg har sådan, wow, hvor er det fedt.

Det du læser i Guds ord, prøv engang at putte det ind i din bøn. Prøv engang at bede ind over det, du læser. Så når du læser nogle små passager i Bibelen, så prop det ind i din bøn, så du begynder at takke Gud for det, der står. Så du begynder at prise Gud for det, der står. Så vil du begynde at opleve, at din bøn ændrer sig til at være efter hans vilje. Der sker en ændring.

Der står i Jakobs brev kapitel 1, vers 5-8: Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet uden bebrejdelser, så kan han få den.

Men han skal bede i tro, uden at tvivle, for den der tvivler er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, at det er sindssplittet, som det er, og ustadigt i alle sine fær. Det går nok hårdere over. Tvivler du, så får du ikke en bønne.

Men hvordan kommer man tvivlen til livs? Det gør man ved at søge ham, og ved at handle på hans ord. Det var det, der skete i mit eget liv, da jeg begyndte at handle på Guds ord, da jeg begyndte at gå derud, hvor jeg synes, at det var pinligt, hvor det ikke var rart altid, hvor det var dybt frustrerende. Det var der, tingene begyndte at ændre sig. Fordi jeg var villig til at knække mig selv for ham. Det handlede ikke længere om mig, men det handlede om ham.

Og stille og roligt, så ville ens hjerte komme til at ligne ham mere og mere. Og det betyder, at når vi står i nogle situationer, hvor vi ikke ved, hvad vi skal, jo, vi kan bede om visdom, og vi skal bede om visdom. Der er masser af eksempler i Bibelen, hvor folk beder om visdom. Men allerede inden du beder, så ved han godt, hvad du har på hjerte. Og han åbner den dør, der skal åbnes for dig, og han lukker den dør, der skal lukkes for dig.

Ofte behøver vi ikke engang at komme med vores problemer til ham, for han kender dem. Han ved, hvad det handler om. Han ved, hvor du er i dit liv. Han ved, hvor du vil hen. Nogle gange skal du tørre bare træde ud. Jeg har oplevet flere gange, hvor jeg har bedt Gud om at få et konkret svar, hvor jeg overhovedet ikke får noget som helst, som i ingenting. Hvad gør jeg så? Gud, du kan da i det mindste sige nej, hvis jeg ikke skal have det her. Eller bare viske et lille ja eller nej. Bare kom, bare sig et eller andet. Bare kuk, kuk, kom nu. Og jeg synes, det er absolut stille.

Fordi han ønsker, jeg skal træffe et valg. Han ønsker, jeg skal mærke efter i min ånd. Og træffe et valg og gå. Og tro mig, så vil siden han det valg. Hvis det er forkert, så skal han nok lukke døren lige så blidt og sige, wow, fedt du prøvede. Tag lige den anden vej. Han revser dig ikke på den måde og siger, det var godt nok, ufatteligt, hva? Hvorfor skulle du gå ind i den dør? Havde jeg ikke sagt til dig, at jeg ikke havde sagt noget? Nej, det gør han ikke.

Så nogle gange skal vi turde at tage skridtet. Nogle gange skal vi virkelig tro på det her. Med at når vi kommer frem for ham, så kender han vores hjerte allerede inden. Og det vil sige, bønnens karakter kan blive til at ære ham, til at prise ham, til at ophøje ham. Til at ydmyge sig selv fladt ned for ham. Og faktisk, langt de fleste bønnesvar sker, når det er det, vi gør.

I mit personlige bønneliv, når jeg beder, når jeg går og arbejder, når jeg knokler derudaf, der er faktisk rigtig meget god bønnetid i sådan noget. Jeg bruger det meste af tiden, når jeg beder, til at takke ham, til at prise ham, til at ophøje ham for den, han er. Ja, så hvis der er et eller andet, man ikke kan finde ud af at lave i det her megabyggeri, så giver han virkelig visdom. Så kan han give et billede af, hvordan man skal udføre tingene indimellem. Det har jeg oplevet simpelthen så mange gange. At han giver et billede af, hvordan man skal udføre det.

Fordi jeg beder for noget, som er til ære for ham, og ikke for at ophøje mig selv. Når vi kommer ind med et hjerte for at ophøje ham, og ikke for at ophøje os selv, så lover jeg dig for, at han er ophøjet. Det står der i Guds ord, den som ydmyger sig selv, vil han ophøje. Men den, der ophøjer sig selv, vil han ydmyge. I kender det. Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 31-34.

I må altså ikke være bekymrede og spørge, hvordan får vi noget at spise eller drikke, eller hvordan får vi tøj på kroppen. Alt det søger hedningerne jo efter. Men jeres himmelske far ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed. Så skal alt det andet gives jer i tilgift.

Så vær da ikke bekymret for dagen i morgen. Dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Hvordan søger vi hans retfærdighed? Hvordan søger vi hans rige? Det gør vi ved at helliggøre os. Det gør vi ved at komme ind i en helhed, en ydmyghed. Vend om fra vores synd og gå med et rent hjerte. Så kommer vi til at stå retfærdige, når vi tager imod Jesus.

Så søg Gud, søg hans rige. Tag ham og pris ham. Gør ligesom David gjorde, hvis I åbner Salmernes Bog og begynder at læse. Hvor har han godt nok haft gang i mange ting, hvor han løfter Gud op på den vildeste måde. For eksempel Salme 143: Forkynd mig din godhed hver morgen, for jeg stoler på den. Så beder han om at vise mig den vej, jeg skal gå. For jeg længes efter dig. Jeg vil være sammen med dig. Kom nu. Red mig fra mine fjender, Herre. Jeg skjuler mig hos dig. Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud. Din gode ånd skal lede mig i sletteland. Hold mig i live for dit navns skyld, Herre, og før mig ud af nøden i din retfærdighed.

Når vi læser igennem Salmernes Bog, så er det altid jo David. Han har sin helt egen måde at gøre det på. Red mig fra fjenderne, jeg ophøjer dig. Red mig fra dem, jeg priser dig, Herre. Det er tit det, han kører imellem. Det her var i det Gamle Testamente. Nu har vi fået en helt anden måde at føre åndelig krigsførsel på. Fordi Jesus har sejret over Satan. Han har sejret over dødens magt. Vi har fået autoritet ind i åndsverdenen på en måde, som de ikke havde i det Gamle Testamente. For der var korset. Korset havde ikke været der. Det Jesus gjorde på korset, det var ikke sket endnu.

Så den åndelige kamp vi har nu, wow, vi har fået alt, hvad vi har brug for. Vi har fået rustning, vi har fået sværd. Det er det, vi skal bruge, når vi kommer frem i verden. Det er også derfor, der står, lige efter det her med ifør jer Guds fulde rustning i Efeserne 6, der står der faktisk: Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i ånden, og hold jer vågne til det, og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i ånden, og hold jer vågne til det, og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige.

Hvad er det for noget, I skal altid bede i ånden? Det er tungetalen. Vi kan alle sammen få tungetalen, når vi bliver døbt med Helligånden. Det har ikke noget med vanddåben at gøre, men når vi bliver fyldt med Helligånden, alle kan få tungetalen. Brug den, brug den, brug den, brug den, brug den. Fordi det er hemmeligheder, vi taler ind for Gud, står der i Bibelen.

Nogle ord, I kender sikkert det her, ord er så fattige. I kender måske, at der er en eller anden, der har gjort, at I har en kæmpe tjeneste, eller at I har fået det, I har ønsket jer allermest. Og man står der og siger, wow, tak, og man føler bare, at det batter overhovedet ingenting. Tak, det er sådan et fattigt ord. Hvad skal jeg sige? Hvordan skal jeg vise min taknemmelighed? Sådan er det med ord, når vi beder. Hvordan skal vi vise vores taknemmelighed? Hvordan skal vi komme helt ind i Guds nærvær? Vildt, wow, hvor er du fantastisk.

Brug tungetalen. Han har skabt den til det samme. Ær ham i den. Sig til din far i himlen: Gud, nu vil jeg prise dig i tunger.

Jeg vil ære dig i tunger, for jeg har ikke ord i min mund til, hvad jeg skal sige. Men min ånd ved det, så nu bruger jeg tungetalen til at ære dig, til at prise dig, til at komme ind i dit nærvær. Nærvær, ophøj ham. For der står, for den, som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham jo, det han taler ved ånden af hemmelighed. Det står i 1. Korintherbrev 14,2. Den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham jo, det han taler ved ånden af hemmelighed.

En anden ting med bøn. Forvent, når du beder. Lad være med at bede, og så tænke, der sker nok ikke noget, det gjorde jeg ikke sidste gang jeg bad, eller ikke forrige gang. Nå, der er måske også nogen, der har bedt for det her, og for det her, og for det her. Jeg har for eksempel bedt om helbredelse, jeg er ikke blevet helbredt endnu, og jeg er bare rigtig skuffet, og jeg gider ikke gå til forbøn mere, fordi jeg bliver så ked af det hver gang, og det er bare helt forfærdeligt.

Tro på, at han har gjort værket. Tag imod alt den forbøn, du overhovedet kan få, og lad være med at vende indad til, at der skal heller ikke noget for mig. Men forvent hver gang. Hver gang forvent. Kom og vær påtrængende. Han bedes om at være udholdende og påtrængende. Så vær påtrængende, når du kommer til ham. Vær i forventning.

Nogle gange, når vi beder, så skal vi derud, hvor det er flovt og pinligt, men vi skal også forvente. Vi skal kende den autoritet, vi har fået. Jeg sad og delte et par eksempler ved frokostbordet her den anden dag, og jeg tænkte, at de tager jeg lige med i dag også. Det var fra min første tid på gaden, hvor jeg oplevede, at Gud virkelig viste mig nogle vilde ting omkring autoritet, omkring det her med bøn.

Jeg havde lige bedt for en, der havde brækket kravebenet deroppe og gik i den slynge. Hun havde det rigtig skidt. Jeg stopper og spørger, om jeg må bede for hende, og jeg får lov at bede for hende. Inden der er gået to minutter, så står hun med armen over hovedet og er bare sådan helt… Og hendes veninde var endnu mere… Hvad skete der lige? Hvor er det vildt? Er det virkelig rigtigt? Ja, det er rigtigt. Hvor er det vildt? Jeg havde bare sådan… Wow! Nu skal jeg fortælle om Jesus.

Og så begynder jeg at sige, nu skal I høre, at det er ikke mig, der kan det her. Det her handler om Jesus. Han… Lød der så i baggrunden. Jeg tænkte, det var da mærkeligt. Det var en tømrer, der er begyndt. Prøv at høre. Jesus han… Okay, vi prøver lige igen. Jesus han har taget… Og det var så frustrerende. Jeg skulle fortælle, at det ikke handlede om mig. Så det flyver bare ud af munden. I Jesu navn, hold munden! Og i samme øjeblik blev der bare stille.

Det havde været så pinligt for mig, hvis ikke der var sket noget. Og det oplever man altså tit, når man går herud, hvor der er gyngende grund, at vi bliver sat i situationer, hvor det er bare så pinligt, hvis der ikke sker noget. Man har tillid til, at Gud handler med dig. Og når du kommer i ydmyghed, så reelt, så er det jo lige meget, hvis der ikke sker noget, fordi din stolthed kan du ikke bruge til noget som helst. Men du kan bruge ham til noget, og han kan bruge dig som sit redskab.

Hvis du gik på gaden og var eneste ene en, du bad for hver gang, det helbredt, så var du blevet det mest stolte, der kunne gå rundt på to ben, du ville ikke. Man kunne ikke holde ud at være i nærheden af dig. Nogle gange arbejder Gud bag facaden, for netop at holde os tæt ind på ham, og ikke i den der trælse stolthed. Det var en anden gang, jeg gik på gaden.

Det var faktisk en folkekirkepræst, som bestemt ikke synes, at hans navn nogensinde skulle ud til nogen. Det er ikke så godt altid at være døbt med Helligånden, gå ud på gaden og helbrede de syge. Det ville ikke være så godt for embedet, hvis man får sådan noget at vide. Så jeg skulle holde min mund, og det har jeg lovet.

Men det der så sker, det er, at vi aftaler, at vi skal mødes en times tid før, og så sætter vi os ind på Sunset og lige spiser en burger og snakker om, hvordan det er at gå på gaden. Det var rigtig hyggeligt, og det var en god tid, at vi skulle gå på gaden. Jeg har også kigget et kort, og så skriver han til mig, at om jeg havde tjekket DMI, så skulle jeg have det, men det kunne jeg ikke bruge til noget. Det regnede rigtig meget. Jeg tror, at det havde jeg lovet. Jeg er sådan virkelig… Helt vildt. Jeg ved ikke, hvor mange millimeter. Helt vildt. Tonsvis af regn. Skybrud, et eller andet.

Så jeg har tænkt mig, at jeg skal gå på gaden, og jeg har tænkt mig, at jeg skal gå på gaden, og jeg har tænkt mig, at jeg skal gå på gaden. Men han spørger mig, om ikke vi skal aflyse det og finde en anden dag. Jeg siger til ham, at det skal vi ikke, fordi det regner ikke. Ja, men har du set DMI? Nej, det har jeg ikke, jo det har jeg, men jeg gider ikke kigge på det, fordi det regner ikke. Så, okay. Han kunne godt komme, men om vi så skulle tage regntøj på? Nej. Det synes jeg ikke er nødvendigt, fordi det regner ikke. Nå. Det ville han så lige tænke over.

Så jeg skal gå på gaden. Okay, det ville han så lige tænke over. Jeg kører på gaden, og det står bare nede i stænger. Det regner og det regner og det regner og det regner og det regner. Vi mødes på Sunset, og det regner. Han kommer med sin paraply. Jeg kommer uden paraply og siger, at det regner, hva? Jamen, det gør det ikke, når vi skal på gaden. Har du set DMI? Det gider jeg ikke lige at se DMI, men jeg ved, det ikke regner.

Vi spiser den her burger færdig, og vi snakker om alt det her med at gå på gaden. Jeg holder bare fast, og har bare takket Gud for, at det ikke regner, når vi går på gaden. Jeg blev sluttet af med, at vi bad lige ganske kort sammen derinde, og Gud bare måtte være med og lede os på gaden, og det var rigtig godt. I det øjeblik vi går ud af døren fra Sunset, så er der solskin. Ingen regn. Vi gik på gaden i to og en halv time, og i det øjeblik vi satte os ind i bilen, så skyllede det ned igen.

Og det er det her med, når man kommer til Gud, så kom i forventning. Forvent, at der sker noget, i stedet for bare at lade verden tale dig ned. Og ja, hold fast, hvad havde det været pinligt for mig, hvis ikke der var sket det her? So what? Det er da ligegyldigt. Han er så meget større. Og jeg er nødt til at tale tro, jeg er nødt til at tale forventning.

Og sådan skal det være i dit bønsliv, når du kommer frem for ham, så stil dig frem og forvent. Præcis. Bare for at tage et eksempel med Jesus, hvor han gør præcis det samme. Lazarus er død. Hans gode ven. Han kommer hen til graven. Prøv lige at forestille dig, det havde været dig, der havde været i Jesus’ sted. Hvis du var blevet sendt ud, og du var blevet sendt hen til en, der var død.

Og der var et hav af grædende koner og mennesker omkring dig, hylende og jamrende. Der har ikke bare været én eller to eller tre. Der har været mange. Det var sådan, man gjorde det engang. Og så skulle du stå der i midten og have tro for at sige, Lazarus, kom ud! Vil du gøre det? Eller vil du tænke, ej, det her, det går nok lige lidt grænseoverskridende der. Prøv at tænk, hvis han ikke kommer ud. Så tænker de jo, jeg er en idiot.

Jeg skal jo indlægges på psykiatrisk afdeling. Det er det, der er helt vildt. Det kan jeg ikke gøre der. Eller hvis Gud virkelig har kaldet dig og sagt, nu, kald ham ud. Vil du så gøre det? Gud bliver herliggjort igennem det her.

Og hvis hele dit bønsliv går ud på at herliggøre ham, som har skabt dig, så lover jeg dig for, at du kommer til at se mange mirakler i dit liv. Du kommer til at se ikke bare mange mirakler i andre menneskers liv, men du kommer til at opleve, at du behøver ikke engang at bede for folk, når du lægger hånden på. Men de bliver helbredt bare ved det, du gør. Fordi Gud ved godt, hvad det handler om. Det er den Gud, vi tjener.

Han er bare afhængig af din tro på ham, for at han kan tage næste skridt og rykke. Hvis ikke du har troen, så forhindrer du Gud i at rykke. Så hvad er det, du fylder dig med i hverdagen? Er det tro? Er det lovsang? Er det lovprisning? Eller er det den dumme morgenradio, der kører i baggrunden konstant, som du næsten ikke hører, men spiller sange om uduelig, ubrugelig kærlighed og alt muligt skrammel?

Jeg har hørt, vi sad til frokost, var det i går, tror jeg, og Roald, som er her og har en masse at lave, alt muligt for os, han siger så til mig, at i Norge, der havde du kørt en sang, sådan en visesang, lidt ligesom måske Kim Larsen i Danmark, en vise norsk sang, der havde sunget noget med, jeg vil skille mig med dig, og så navnet på den her kone, jeg kan ikke huske, hvad hun hed. Marie, lad os sige det. Jeg vil skille mig med dig, Marie. Og sådan en glad sang, men den handlede om skilsmisse, den kørte bare i baggrunden.

Og i løbet af de næste år så de i en kuld enorm stigning i skilsmisser i Norge. Da de fandt ud af det, så var han simpelthen nødt til at lave en skilsmissesang. Han var simpelthen nødt til at lave en ny sang til Marie. Jeg vil gerne gifte mig med dig, Marie. Og så dalede skilsmisserne sandeligt. Så prøv at sige et ord, der ikke har magt, at det du fylder dig med i hverdagen ikke har magt.

Så spørgsmålet er, fylder du dig med tro, eller fylder du dig med vantro og skrammel? Fordi det, du fylder dig med, det er det, du får i din hverdag. Det er det, du oplever, når du kommer til Gud. Har du fyldt dig med alt muligt skrammel og tror, at du kan komme til Gud, så er du nødt til at få gjort rent bord først. For alt, hvad du hører, som du selv sætter på, det er noget, du selv legaliserer i dit liv. Sådan er det bare.

Og det er ikke noget, jeg finder på, og det er ikke for at banke nogen i hovedet, men det er for at passe på dig. Og for at du fylder dig med det rigtige, så du kan komme tættere på Gud, og tættere leve i helhed sammen med ham. Så husk i alt det her, at det ikke skal være de her standardramser. Men du skal bede for dit hjerte. Ophøj Jesus. Pris Jesus.

Du kan også spørge ham, Gud, har du nogle ting, du vil lægge på mit hjerte? Nogle ting, du ønsker, jeg skal bede for? Nogle personer, jeg skal bede for? Der står igen og igen i Bibelen, at vi skal bede for de hellige. Der står faktisk ikke særlig meget om, at vi skal bede for dem, som ikke er hellige. Selvfølgelig skal vi bede for vores ikke-troende familier, at de må komme til tro.

Vi kan også få en bestemt person lagt på hjerte, vi kan bede for rigtig meget. Men vi har et specifikt ansvar for at bede for de hellige. Og hvem er de hellige? Det er dem, der er blevet retfærdiggjort igennem Jesus. Det er dem, der ønsker at leve helligt. Det er dem, der bærer frugt i deres liv. Bed for dem. Bed om, at Gud må bevare dem i nærværet sammen med ham. Bed for dem. Ophøj Jesus.

Bede ham om, at han må vise frugter i deres liv og i dit liv, som er til ære for ham. Som der også står, få lige gjort op. Få lige gjort op, inden du kommer til ham. Har du noget, der ligger på din vej, som ikke er gjort op, så få det lige gjort op, inden du ser Gud. Det er en rigtig, rigtig god idé.

Lad ikke solen gå ned over din vrede. Lad ikke solen gå ned over din synd. Som jeg hørte en sige engang: Kom nu til Gud og fortæl, hvad du har lavet af lort, inden Satan kommer til Gud og anklager dig. Se, han har gjort! Han kommer først og fortæller, at han ikke har gjort det her. Tilgiv mig, undskyld. Jeg vender op. Så når Satan kommer, at han ikke har gjort, det ved jeg godt, at det er slettet.

Jesus, jeg takker dig bare, fordi du er så enormt fantastisk. Jesus, jeg takker dig for, at du må lære hver og enkelt af os at bede. Be efter din vilje. Be på din måde. Be, så vi kommer ind i nærmere fællesskab med dig. Jesus, jeg takker dig for, at du må forme vores hjerte.

Tak fordi, det handler ikke om fine, forkrummede ord, men det handler om et ærligt og et rent hjerteår for dig. Jesus, vis os, hvis der er nogle ting, vi skal ændre, og nogle ting, vi skal lægge væk. Hvis der er nogle ting i vores liv, du ikke er stolte af, vis os dem fra, så vi kan komme tættere på dig.

Jesus, jeg takker dig bare, fordi frimodighed til at gå for dig, det er ikke noget, du skal give, men det er noget, vi skal tage. Tak fordi, du ville sige, når vi talte om frimodighed. Tak fordi, du allerede åbner de døre, vi skal gå ind ad. Tak fordi, vi ved, at når vi søger dig og din retfærdighed, så får vi alt det andet. Tak fordi, vi ikke behøver at bekymre os, og går på tryllende knæ og beder om mad og alt muligt andet, fordi du har styr på det.

Jesus, du har styr på det hele vejen igennem. Jesus, jeg takker dig bare, fordi vi kan få lov at bede efter din vilje. Lær os også endnu mere at komme frem i tungetalen ind for dig. Lær os også at ende mellem, og kunne få en tolkning af vores egne tungetale. Råbne bare nogle af de mysterier for os, som du ønsker, vi skal handle på.

Jesus, lad vores bøn til dig være et åndedræt. Lad vores bøn til dig være et åndedræt, der gør, at vi kan leve. Fordi du er vejen, du er sandheden, du er livet. Du er vores skaber. Du har skabt himlen, du har skabt jorden, du har skabt bjergene, du har skabt dalene. Du har skabt solen, månen, stjernerne. Du har skabt alt. Alt er i din hånd.

Så stor og mægtig du er. Så stor og mægtig du er. Og tak fordi du alligevel har så meget kærlighed til hver en af os. Lær os, hvad det vil sige at kende dig. Kende din røst. Lær os at blive fornyet i det med bønner, så det ikke handler om os, men så det handler om dig.

Må hver eneste bøn, der kommer ud af vores mund, må det være for at komme til dig, for at ophøje dig, for at ære dig. For du er almægtig. Du har alt magt. I himlen og på jorden. Til altid. Tak at du ville sige noget til hver enkelt også i aften. I Jesu navn. Amen.

Gå hjem og få relation med ham. Relation det er ikke om onsdagen. Relation det er mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag og fredag, lørdag og søndag. Din hvile skal være i ham. Værdig.

Luk