Din stok og din stav er min trøst (Salmernes bog 23)

Din stok og din stav er min trøst (Salmernes bog 23)

Din stok og din stav er min trøst (Salmernes bog 23)

Tre citater fra undervisningen d. 11 maj, 2024

Du skal lære din hyrdes stemme at kende og ikke løbe efter djævlens ryst.

Det handler ikke om, hvad mennesker kan give dig, men om hvad Jesus allerede har givet dig.

Stokken er til at forsvare, staven er til at redde – begge er din trøst.

Kort beskrivelse af undervisningen

Denne undervisning af Andreas Slot-Henriksen tager udgangspunkt i Salme 23 og forklarer, hvordan billedet af Herren som hyrde og betydningen af hans stok og stav kan forvandle forståelsen af beskyttelse og lederskab i troen. Andreas gennemgår symbolikken i hyrdens redskaber, hvordan Gud og Jesus omtales som hyrde i bibelen, og hvorfor netop stokken og staven er en personlig trøst. Han tager også fat på vigtigheden af at kende Jesus’ stemme, lade sig lede og beskyttes af Ham, samt ikke at søge gennem mennesker det, man kun kan få hos Gud. Der afsluttes med en stærk opfordring til at hvile i Hans løfter og lade sig forvandle indefra af Helligånden. Undervisningen peger hele vejen på Jesus som den gode hyrde, som dækker bordet og går med gennem både gode og svære tider.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/2Plja9Bbkkg

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Din stok og din stav er min trøst (Salmernes bog 23)'

Salmerns Bog 23.1–6 (Danish CLV):
1 Salme af David.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
2 han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
3 Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
4 Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.
5 Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.
6 Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.

Matthæusevangeliet 15.21–28 (Danish CLV):
21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon.* 22 Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.«* 23 Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« 24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.«* 25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« 26 Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« 27 Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« 28 Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.*

Salmerns Bog 95.6–7 (Danish CLV):
6 Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os,
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
7 for han er vor Gud,
og vi er hans folk,
de får, han vogter.
Om I dog i dag ville lytte til ham!

Salmerns Bog 100.1–5 (Danish CLV):
1 En salme til takofferet.
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
2 Tjen Herren under glædessang,
træd frem for ham under jubel!
3 Forstå, at Herren er Gud,
han har skabt os, og ham hører vi til,
vi er hans folk og de får, han vogter.
4 Gå ind ad hans porte med takkesang,
ind i hans forgårde med lovsang,
tak ham, pris hans navn!
5 For Herren er god,
hans trofasthed varer til evig tid,
hans troskab i slægt efter slægt.*

Johannesevangeliet 10.1–30 (Danish CLV):
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.* 2 Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. 3 For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. 4 Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. 5 Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« 6 Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om.*
7 Jesus sagde da igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene.* 8 Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. 9 Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. 10 Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.
11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.* 12 Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden;* 13 for han er daglejer og er ligeglad med fårene.
14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,* 15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.* 16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.*
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre.«*
19 På grund af de ord opstod der atter uenighed blandt jøderne.* 20 Mange af dem sagde: »Han er besat af en dæmon, han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?«* 21 Andre sagde: »Sådan taler en dæmonbesat ikke; kan en dæmon da åbne blindes øjne?«
22 Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, 23 og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang.* 24 Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.«* 25 Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig.* 26 Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får.* 27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, 28 og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.* 29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd.* 30 Jeg og Faderen er ét.«* 31 Atter samlede jøderne sten op for at stene ham.*


Første Samuelsbog 17.32–37+43 (Danish CLV):
32 David sagde til Saul: »Herre, du skal ikke tabe modet på grund af denne filister; nu går jeg hen og kæmper med ham.« 33 Men Saul sagde til David: »Du kan ikke gå imod denne filister og give dig i kamp med ham, for du er kun en dreng, mens han har været kriger, siden han var ung.« 34 Men David svarede Saul: » Herre, jeg har været fårehyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog et dyr fra hjorden, 35 gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den så løs på mig, greb jeg den i manken og slog den ihjel. 36 Både løver og bjørne har jeg slået ihjel, herre. Nu skal det gå denne uomskårne filister på samme måde, for han har hånet den levende Guds slagrækker.« 37 Og David sagde: »Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister.« Saul svarede David: »Så gå da, og Herren være med dig!«
……
43 Filisteren sagde til David: »Tror du, jeg er en hund, siden du kommer mod mig med din stav?« Og filisteren forbandede David ved sine guder


Anden Mosebog 7.9
»Når Farao siger til jer, at I skal gøre et under, skal du sige til Aron: Tag din stav, og kast den foran Farao! Den skal blive til en slange.«

Anden Mosebog 7.17–18 (Danish CLV):
17 Men dette siger Herren: Ved dette tegn skal du forstå, at jeg er Herren: Med staven, jeg har i hånden, vil jeg slå på vandet i Nilen, og det vil blive forvandlet til blod.* 18 Fiskene i Nilen vil dø, Nilen vil komme til at stinke, og egypterne vil ikke kunne drikke vandet fra Nilen.«

Anden Mosebog 8.1
Herren sagde til Moses: »Sig til Aron, at han skal række sin hånd med staven ud over flodløbene, kanalerne og sumpene og få frøerne til at kravle ud over hele Egypten.«

Anden Mosebog 8.13
Det gjorde de; Aron rakte sin hånd ud og slog med staven i støvet på jorden, så der kom myg over mennesker og dyr. Alt støv på jorden blev til myg overalt i Egypten.

Anden Mosebog 14.16
Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet.

Fjerde Mosebog 17.16–23 (Danish CLV):
16 Herren talte til Moses og sagde: 17 »Sig til israelitterne, at du skal have en stav for hvert fædrenehus, fra alle overhovederne for deres fædrenehuse, tolv stave. Du skal skrive hver enkelts navn på hans stav; 18 Arons navn skal du skrive på Levis stav, for der er kun én stav for hver stammes overhoved. 19 Du skal lægge dem i Åbenbaringsteltet foran Vidnesbyrdet, dér hvor jeg åbenbarer mig for jer.* 20 Den stav, som tilhører den mand, jeg udvælger, skal sætte skud, og jeg vil få israelitterne til at holde op med at give ondt af sig mod jer, så jeg slipper for at høre det.« 21 Det sagde Moses til israelitterne, og alle deres høvdinge gav ham en stav, en stav for hvert overhoved for fædrenehusene, i alt tolv stave; Arons stav var blandt dem. 22 Moses lagde stavene for Herrens ansigt i Vidnesbyrdets telt.
23 Da Moses dagen efter gik ind i Vidnesbyrdets telt, havde Arons stav, staven for Levis hus, sat skud. Den havde sat skud, fået blomster og bar modne mandler.

Esajas’ Bog 53.1–2 (Danish CLV):
Hvem troede på det, vi hørte?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
2 Han skød op foran Herren som en spire,
som et rodskud af den tørre jord.
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.

Matthæusevangeliet 11.28–30 (Danish CLV):
28 Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. 29 Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. 30 For mit åg er godt, og min byrde er let.«

Johannesevangeliet 4.10–14 (Danish CLV):
10 Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vi
dste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.«* 11 Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? 12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?«* 13 Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. 14 Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.«

Apostlenes Gerninger 1.8 (Danish CLV):
8 Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«

Johannesevangeliet 14.5–6 (Danish CLV):
6 Jesus sagde til ham: » Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Matthæusevangeliet 28.19–20 (Danish CLV):
19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,* 20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Paulus’ Brev til Romerne 8.37–39 (Danish CLV)
37 Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. 38 For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter 39 eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Johannesevangeliet 14.1–3 (Danish CLV)
1 Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! 2 I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? 3 Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Din stok og din stav er min trøst (Salmernes bog 23)'

Undervisningen indledes med Salme 23, hvor billedet af Herren som hyrde skrives frem: “Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand.” Allerede her lægges vægten på, at Gud er både den, der leder og beskytter. Både i det Gamle og Nye Testamente beskrives Gud og Jesus som hyrde – de, der kender deres får, leder dem, og for hvem intet medlem af flokken er ubetydeligt.

Jesus omtaler sig selv i Matthæus 15 som værende sendt til “de fortabte får af Israels hus”, og i Johannesevangeliet kap. 10 uddybes forholdet mellem hyrden og fårene: “Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.” Centralt i undervisningen er forklaringen af stokken og staven. I den bibelske kontekst havde hyrden både en stok, cirka en meter lang og brugt til at forsvare mod rovdyr, og en høj stav med en lykke i enden, anvendt til at hjælpe får, der var havnet i uføre. Stokken bruges dermed til kamp og beskyttelse, hvorimod staven bruges til at redde og vejlede. Begge udgør et billede på Guds aktive beskyttelse og omsorg, og det er derfor, David kan sige “din stok og din stav er min trøst”.

Andreas sammenligner denne trøst med fortællingen om David og Goliat fra 1. Samuel 17, hvor David, selv som ung hyrde, møder farer med sin stav og stoler på Gud som sin egentlige styrke og beskytter. Staven fungerer i Bibelen også som et symbol på autoritet, ledelse og mirakler – som når Moses ved flere lejligheder i 2. Mosebog bruger staven til at udføre Guds mægtige gerninger: vand forvandles til blod, mirakler sker, folket ledes ud af Egypten.

Staven bliver symbol for Gud selv, der blomstrer med mandler som et tegn på udvælgelse og ny begyndelse (4. Mosebog), og dette peger alt sammen hen imod Jesus, spiren der vokser op, og som fører og leder folket.

Jesus lover, at Han selv skal give hvile, og med reference til Matthæusevangeliet 11: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” Undervisningen fremhæver, hvordan denne hvile, kraft og fred gives igennem Helligånden og at den kristne ikke skal kæmpe i egen kraft, men i tillid til hyrdens ledelse og beskyttelse.

Andreas taler også om prøvelser og livets svære tider. Selv når man går gennem mørkets dal, er stokken og staven en trøst – Gud går med og kæmper for én. Stærke vidnesbyrd fra livet nævnes som eksempel på, at sygdom og modgang ikke ændrer ved Guds kærlighed eller nærvær. Det vigtigste er at stå fast på Guds løfter og kende Hans stemme.

Jesus dækker bord midt iblandt fjender og har fællesskab med sine. Han lover, at Han har gjort en plads klar for sine i Himlen, og opfordringen lyder, at man kun skal søge sit håb og sin frihed hos Jesus selv – aldrig gennem andre mennesker eller deres oplevelser.

Undervisningen afrundes med en indtrængende appel til at sætte Jesus øverst, stole på Hans forsyn og tillade at blive ledt og formet af Ham, selv når det indebærer, at man skal klippes og renses for alt det, der sidder fast i livet. Fokus skal flyttes væk fra mennesker og over på Jesus, der alene kan lede, beskytte og give sand frihed.

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Din stok og din stav er min trøst (Salmernes bog 23)’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Din stok og din stav er min trøst (Salmernes bog 23)'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg vil simpelthen starte med at læse Salme 23, fordi det er en helt fantastisk salme, virkelig. Men det er godt nok lidt mærkeligt, det her med at stokken og staven er en trøst, men det vender vi tilbage til. Der står her Salmernes Bog kapitel 23, og det er kun seks vers, så det er en af de ultra korte salmer. Desværre, den måtte godt have været meget, meget længere, for den er virkelig god.

Salme af David: Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. Han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig af rette stier for sit navns skyld. Selvom jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig. Din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.

Se, i stedet for at starte i vers fire med at din stok og din stav er min trøst, så tænker jeg, vi er nødt til at starte et helt andet sted, nemlig fra begyndelsen. Hvis vi læser det allerførste vers, så står der: Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. Det vil sige, helt til at starte med, så har vi her, det handler faktisk om, at Gud er vores hyrde.

Hvis vi kigger hele vejen igennem Bibelen, så vil vi finde rigtig, rigtig mange steder, at Gud omtaler sig selv som hyrde. Faktisk, hvis vi kigger og ser, hvad Jesus siger omkring det, så siger han faktisk i Matthæus 15, at han er sendt til de fortabte får af Israels hus. Og det er faktisk ret specielt det her, fordi det kommer, jeg vil lige prøve at læse det fra kapitel 15 vers 21.

Jesus gik bort derfra og drog til området ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn, min datter plages slemt af en dæmon. Men han svarede hende ikke et ord, og hans disciple kom hen og bad ham: Send hende væk, hun råber efter os. Han svarede: Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus. Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: Herre, hjælp mig. Han sagde: Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde. Men hun svarede: Jo, Herre, for de små hunde æder da de smuler, som falder fra deres herres bord. Da sagde Jesus til hende: Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil. Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Wow. Men Jesus er rigtig hård her og nægter faktisk at hjælpe hende til at starte med, fordi til at starte med er han sendt ud til det jødiske folk. Og det jødiske folk, altså Guds udvalgte folk, omtaler han her som de fortabte får. Og i Det Gamle Testamente bliver det igen bekræftet, for eksempel i Salmernes Bog kapitel 95 vers 6 til 7, der står der: Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vores skaber, for han er vor Gud. Vi er hans folk, de får han vogter. Om I dog en dag ville lytte til ham.

Vi kan læse flere steder igennem både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, hvordan Jesus eller Gud bliver omtalt som hyrde, og vi bliver omtalt som får. Derfor starter den netop, Jesus han starter faktisk eller slutter midt i, whatever, han siger: Jeg er den gode hyrde. Han taler helt enormt meget om får. Altså, havde man ikke vidst, hvem han var, så indimellem skulle man tro, han har da vist en forret, for han snakker godt nok meget om får. Men det gjorde han, fordi han brugte eksempler fra hverdagslivet, og dernede gik fårene rundt omkring.

Hyrderne var på markerne, hyrderne gik rundt omkring. Det er ikke ligesom i Danmark, hvor alting er lukket ind i indhegninger, men hyrderne gik rundt.

Omkring med deres kvæg, og Jesus tager lige fat i Johannesevangeliet kapitel 10. Der siger Jesus: Sandelig, sandelig siger jeg, den der ikke går ind i fårefolden igennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud.

Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. Men en fremmed vil de aldrig følge, de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender den fremmedes røst. Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte om til dem.

Jesus sagde da igen: Sandelig, sandelig siger jeg, jeg er døren til fårene. Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. Jeg er døren, den der går ind igennem mig, skal blive frelst. Han skal gå ind og gå ud og finde græsgang. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet for, at de skal have liv og have i overflod.

Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden. For han er daglejer og ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen, og jeg sætter mit liv til for fårene.

Jeg har også andre får, som ikke hører til i denne fold. Også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én jord og én hyrde. Og lidt senere siger Jesus til dem: Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Og det er jo så sjovt, fordi her ændrer Jesus på det hele. Her er han ikke kun kommet til fårene fra Israels hus, men her er han kommet til en flok får, som ikke hører til i denne fold.

Han står og snakker til jøderne, og han står og revser dem, fordi de ikke tror på ham, og derfor siger han: Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Så vi bliver lige pludselig alle sammen lukket ind nu, til vi får lov at blive får. Og et får er ikke et dumt ulddyr, men et får er faktisk helt enormt kanon intelligent. Et får ved præcis, hvad det skal. Et får kender sin hyrde, kender sin mester og adlyder kun hans stemme.

Jeg ved ikke, om I har set dokumentar omkring får, hvor en anden person, som næsten har samme stemme som hyrden, kan stille sig op og sige præcis samme kommando i samme toneleje, og fårene er fuldstændig ligeglade, fuldstændig. Men kommer den rigtige hyrde og siger præcis den samme kommando, så adlyder fårene. Og det er der, vi skal lære at skelne. Det er der, vi skal virkelig forstå, at vi skal kun adlyde hans røst.

Vi skal ikke gå efter Djævlens røst, fordi som der står netop i den her passage, tyven er kun kommet for at slagte og for at ødelægge, og han går ikke ind igennem døren, han kravler over, hvor han kan. Han er en ulv i fåreklæder. Hvorfor snakker jeg om alt det her med hyrder, når vi skal snakke om staven og stokken? Det skal vi, fordi fårehyrden havde altid en stok med, og han havde altid en stav med.

Og mange kender ikke forskel, fordi i vores kultur er det sådan lidt: Jamen, en stok og en stav, det er sådan lidt, altså det ene, det er jo den, man kan gå tur med, og den anden, den er lidt højere, og den kan man gå tur med. Men det er ikke helt sådan, det hænger sammen, fordi hvis vi kigger på stokken, så var det en stok cirka på en meter, som fårehyrden havde, og han havde den altid med, og han havde den med, når der kom ulve, når der kom bjørne, når der kom vilde.

Dyr omkring, så var det stokken, han brugte til at tyre afsted. De dygtige forhyrder havde lært at kaste deres stok og simpelthen ramme byttet, og de kunne kæmpe over rigtig, rigtig mange dyr bare ved at bruge den her stok. Staven derimod, det er sådan en høj stav med en løkke i enden. Det er sådan lidt en karikatur på sådan en bispestav, hvis I har set sådan en.

Grunden til, at det var sådan en høj en, og den havde løkken, det var fordi, at staven var med til at redde fårene. Hvis et får for eksempel kom ind i et tjørnekrat eller faldt ned i en klippe, ind imellem kunne der være klippesprækker, hvor de her får røg ned i, og der kan man ikke selv nå, men så kan man række staven ned og tage fat om fåret og hive den op. Man kan rykke fat i fåret og rykke det ud af tjørnekrattet. Så staven er simpelthen for at redde fåret, for at gå foran, hvorimod stokken var til virkelig at kæmpe imod det vilde dyr.

Så de her to ting har virkelig en enorm betydning for en forhyrde, og derfor giver det mening, når der står, at din stok og din stav er min trøst. Det betyder, vi ved, når han er hyrden for os, og når vi er hans får, så ved vi, at han går foran. Vi ved, at når vi virkelig stoler på ham, så lader vi ham bruge stokken, men rigtig, rigtig tit og ofte, så er vi kristne sådan nogen, som tænker: wow, der kommer angreb, ulven kommer, jeg er nødt til at kæmpe, for jeg er et får, og så går man i kødet på den der ulv, og så bliver man bidt til blods.

Det er ikke det, Jesus har kaldet os til. Jesus har kaldet dig til at være et får, som er under hyrden, og det vil sige, når du er under hyrden, så lader du hyrden være ham, som beskytter dig. Selvfølgelig, er der en dæmon, der er hoppet ind, skal den selvfølgelig smides ud, sådan er det, men længere er den egentlig ikke. Du skal ikke gå til angreb imod Satan. Du skal lære din hyrdes stemme at kende. Du skal lære din fars stemme at kende.

Du skal vide, at hvis du går vild, så lader han alle de andre 99 blive i folden og går ud og leder efter dig, fordi han elsker, fordi han har sin stav, fordi han har sin stok, og fordi han er fantastisk. Og se, noget rigtig interessant, det er faktisk, hvis vi kigger på David. David og Goliat, I kender historien. David, han var en forhyrde og blev udvalgt til at være konge. Han blev salvet til at være konge, men han var den her lille rødmossede dreng, som ikke var spor andet end en forhyrde.

Mange af os, vi ved jo, jamen, David, han slog Goliat, og det eneste våben, han havde med, hvad var det? Det var stenslynge, men det er faktisk ikke rigtigt. Jeg vil lige prøve at læse fra Første Samuelsbog kapitel 17, vers 32 til 37, og så laver vi lige et spring til vers 43. David sagde til Saul: Herre, du skal ikke tabe modet på grund af den filister. Nu går jeg hen og kæmper med ham. Men Saul sagde til David: Du kan ikke gå imod den filister og give dig i kamp med ham, for du er kun en dreng, mens han har været kriger, siden han var ung.

Men David svarede: Herre, jeg har været forhyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog dyr fra jorden, gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den så løs på mig, greb jeg den i manen og slog den ihjel. Både løver og bjørne har jeg slået ihjel. Nu skal det gå den uomskårne filister på samme måde, for han har hånet den levende Guds slag. Og David sagde: Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister. Saul svarede David: Så gå da, og Herren være med dig.

Og så i vers 43: Filisteren sagde til David: Tror du, jeg er en hund, siden du kommer imod mig med din stav? Og filisteren forbandede David ved sin Gud. Han, David, gik i kamp, men han gik ikke uden sin stav.

Staven er et symbol på Guds vejledning, på Guds vejviser. Det er den vejviser, som fårene de følger. Staven er ikke til at slå med, det er til gengæld stokken. Men David gik i krig med sin stav. Han stolede på Gud, fordi staven var hans trøst, som vi læste i salmen før. Han stolede på Gud, så han tog sin fysiske rustning af inden kamp og gik i kamp med den trøst, det var, at Gud var hans stav. Og så brugte han sin stenslynge i tro på, at en lille ubetydelig sten, brugt rigtigt, kunne vinde over fjendens magt, og han vandt. Og den her uomskårne filister, han væltede om og fik nakket hovedet af.

Staven er også noget andet. Hvis vi kigger tilbage igennem Mosebøgerne, så vil vi finde ud af, hvordan Moses han bruger sin stav til at udføre de mægtigste mirakler og undere. Bare for at komme med et par enkelte eksempler: Anden Mosebog 7:9, når Farao siger til jer, at I skal gøre et under, skal du sige til Aron: Tag din stav, kast den foran Farao, den skal blive til en slange. Anden Mosebog 7:17: Men dette siger Herren: Ved dette tegn skal du forstå, at jeg er Herren. Med staven, jeg har i hånden, vil jeg slå på vandet i Nilen, og det vil blive forvandlet til blod. Fiskene i Nilen vil dø, Nilen vil komme til at stinke, og egypterne vil ikke kunne drikke vandet fra Nilen.

Anden Mosebog 8:1: Herren sagde til Moses: Sig til Aron, han skal række sin hånd med staven ud over flodløb, flodløb, kanalerne og sumpe, og få frøerne til at kravle ud over hele Egypten. Anden Mosebog 8:13: Det gjorde de, og Aron rakte sin hånd ud og slog med staven i støvet på jorden, så der kom myg over mennesker og dyr. Alt støv på jorden blev til myg overalt i Egypten. Anden Mosebog 14:16: Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet.

Så vi ved, der er kraft i den stav, som Moses har fået, som Aron har fået. Det er Guds stav. Er det Guds stav? Det giver jo ikke mening. Jo! Fordi hvis vi smutter hen til Fjerde Mosebog, nu bliver det godt. Herren – eller hele Bibelen er selvfølgelig god, så det er jo ikke kun… Nå, Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne, at du skal have en stav for hvert fædrende hus fra alle overhoveder og fra deres fædrende huse, 12 stave. Du skal skrive hver enkelts navn på hans stav. Arons navn skal du skrive på Levis stav, for der er kun en stav for hver stammeoverhoved.

Du skal lægge dem i åbenbaringsteltet foran vidnesbyrdet, der hvor jeg åbenbarer mig for jer. Den stav, som tilhører den mand, jeg udvælger, skal sættes gud, og jeg vil få israelitterne til at holde op med at give ondt af sig imod jer, så jeg slipper for at høre det. Det sagde Moses til israelitterne, og alle deres høvdinge gav ham en stav, en stav for hvert overhoved for fædrehusene, i alt 12 stave. Arons stav var blandt dem. Moses lagde stavene for Herrens ansigt i vidnesbyrdsteltet.

Da Moses dagen efter gik ind i vidnesbyrdsteltet, havde Arons stav, staven for Levis hus, sat skud. Den havde sat skud, fået blomster og bar modne mandler. Wow! Og er det ikke sjovt? Levis stamme, Aron, det var det hellige præsteskab, som Gud udvalgte. Det var den stammes stav, der begyndte at blomstre. Og ikke nok med at den blomstrede, men der kom mandler på. Og det vilde af det hele, det er, hvis nu man ser på symbolikken og ser: Hvad er en mandel egentlig? Hvad symboliserer en mandel? I kan prøve at slå det op på nettet. Det symboliserer renhed, jomfruelighed, frugtbarhed og det kvindelige kønsorgan. Alt peger hen på, at Jesus bliver født af en jomfru, som er ren, fordi han er det hellige præsteskab.

Det er jo helt vildt, når vi begynder at dykke ned i symbolikken af det her. Og han er hyrden, som har den her stav. Han var den, der blev født, og

Det vilde af det hele, bare lige for at tage den et skridt videre, hvad er det der står om Jesus? Hvordan er det der bliver profeteret omkring ham? Esajas Bog 53:1: Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? Han skød op foran Herren som en spire, ja, som et rods skud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed. Vi så ham, men bryder os ikke om synet. Det peger hen på Jesus. Staven som blomstrede, mandlen, det hele peger hen på ham, som var Spiren. Staven leder an, staven fører, staven viser den rigtige vej, staven er i Guds hånd, staven er din trøst, og med hans stok, der forsvarer han dig, så du ikke skal gøre det længere.

Og det er så vildt, når vi læser Salme 23. Når vi læser den igennem: Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, det har vi været inde på. Så står der: Han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Hvad er det Jesus han siger? Hvad er det han siger om sig selv? Han siger i Matthæus 11:28: Kom til mig, alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet. I finder hvile for jeres sjæle, for mit åg er godt og min byrde let.

Så her har vi, at vi får hvilen i Jesus, men vi får ikke kun hvilen. For der står: Han lader mig ligge i grønne enge, altså den her hvile, og han leder mig til det stille vand. Okay, Jesus han siger selv om sig selv i Johannes 4, vers 14, eller undskyld, fra vers 10 til 14. Jesus svarede hende, det er kvinden ved brønden: Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand. Kvinden sagde til ham: Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb. Hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vores far Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg? Jesus svarede hende: Enhver som drikker af dette vand skal tørste igen, men den der drikker af det vand, jeg giver ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.

Wow. Prøv lige at blive ledt til det stille vand. Det er vores Far i himlen. Han er roen i dit liv. Han er det stille vand. Har I prøvet at sidde og kigge ud over en sø, en skovsø, bare at mærke ro? Det er bare en brøkdel af, hvem vores himmelske Far er, fordi skovsøen er en skabning, som han har lavet, en skabelse, men han giver den ægte fred for sjælen, stod der.

Så står der videre i vers tre: Han giver mig kraft på ny, han leder mig af rette stier for sit navns skyld. Han giver mig kraft på ny. Det er noget mærkeligt noget, David siger: Han giver mig kraft på ny. Mon han var træt? Men hvad er det Jesus han siger? Han siger til disciplene: Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens ende. Vi får kraften igennem Guds ånd. Det er helt fantastisk.

For hvad sker der, når vi får Helligånden? Så er det, vi får den her kæmpe fantastiske åndens frugt fra Galaterne 5:22: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Hvad er det, det giver? Det giver lige pludselig, at man bliver helt herinde. Det giver lige pludselig, at alt det der tynger indeni, det forsvinder. Det giver lige pludselig en ny kraft fra ham, fordi det er åndens frugt, der begynder at folde sig ud i dit liv.

Hvorfor er det, man oplever modløshed? Hvorfor er det, man oplever tristhed? Hvad er det, der sker? Fordi djævlen forsøger at tage en bid af den frugt, du har fået fra Helligånden. Han forsøger at tage den fra dig. Hvorfor? Giv ham lov? Hvorfor ikke?

Tage ni bider af æblet, eller hvad det nu er for en frugt, så du får dem alle sammen. Jesus siger selv: Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig. Når han både er vejen, sandheden og livet, hvordan kan vi så ikke opleve den hvile, den kraft, den fred han giver?

Der står i den her oversættelse, står der i vers 4: Selvom jeg går i Mørkets dal. Men hvis man kigger på Mørkets dal, så står der faktisk dødsskyggens dal. Det betyder, er du helt derude, hvor tingene ikke er sjove længere, hvor døden lurer lige rundt om hjørnet, så står der: Frygter jeg intet ondt, for du er hos mig. Din stok og din stav er min trøst. Og det er der, det er vigtigt at forstå, hvad stokken og staven betyder. Det er, når du både har det godt, men det er også, når du er helt nede.

Jeg tror, jeg har fortalt vidnesbyrdet til nogle enkelte af jer, men vi havde på… Nu får jeg det alligevel igen. På et tidspunkt, der havde vi en, en ven, som virkelig elskede Jesus rigtig meget. Var en mega meget travl mand, og på rigtig mange måder, så han gjorde det, han skulle, han gik ud og bad for folk, han oplevede de vildeste mirakler. Hvis I har hørt mig fortælle vidnesbyrdet om en mand, som brækkede ryggen på byggepladsen, han fik, jeg tror, jeg mener, jeg husker, med risiko for at tage fejl, han fik vist noget betonblok ned over sig og brækkede simpelthen ryggen på byggepladsen.

De ville jo alle sammen til at ringe efter ambulance og så videre. Han sagde bare: Det gør I ikke, I gør det ikke. Og han kravlede sig simpelthen ind i sin skurvogn i stærke, stærke smerter. Han kunne slet ikke være der, han havde så ondt, og han vidste udmærket godt, at ryggen den var brækket. Men Gud havde sagt noget andet, så han sad derinde i halvanden time og priste Jesus i tunger. Og så gik han ud og arbejdede bagefter. Fordi Gud han er god, når vi virkelig forstår, hvad det betyder at have en far, der passer på os.

Problemet var, at selv samme mand, han oplevede, han havde rigtig, rigtig travlt, rigtig travlt og rigtig, rigtig travlt, og det betød også, at der var selvfølgelig mange ting i hans liv, som han måske ikke havde den tid til, han gerne ville, og heller ikke Gud. På et tidspunkt, der bliver han ramt af cancer, og det ender faktisk med, at han dør. Man kan huske, han sagde til mig inden: Sig, det er så mærkeligt, jeg kan ikke bede længere. Det er som om, at det er blevet taget fra mig, ikke af Gud, men satan forsøgte at stjæle fra ham.

Det fede af det hele, det skal I så lige have med til de af jer, som ikke har hørt historien. Så lige inden han dør, så er familien samlet, og han ligger på dødslejet, og pludselig så rejser han sig op og så siger han: Jeg skal lige noget. Han var tømrer. Så går han ind og så ringer han til en kunde, og så siger han: Beklager, jeg kan ikke lave den ordre, vi har aftalt, for jeg skal dø nu her i eftermiddag. Hej hej. Og så lagde han på. Så lægger han sig ind i sin seng igen, og familien står omkring sengen, og pludselig så begynder han bare at stråle og smile og kigger op, og så siger han: Se, de har dækket bord til mig. Og så dør han.

Men satan forsøgte at stjæle noget fra ham, men satan kunne aldrig tage hans sjæl. Så vi er nødt til at kende Guds løfter, når vi pludselig står i en situation, hvor livet er hårdt, hvor måske sygdommen rammer, at det ikke er sygdommen, vi kigger på, men det er Guds løfter, vi kigger på. At vi forstår, hvad staven er, vi forstår, hvad stokken er, vi forstår, hvem Jesus Kristus er, og benhårdt holder fast i det, i stedet for at, jamen, lægerne siger jo: Stop nu, stop nu. Det kan godt være, din læge er flink, men Gud han kender sandheden, og Jesus er vejen, sandheden og livet, og han ønsker…

Virkelig, virkelig, virkelig fællesskab med dig. Han ønsker, du skal søge ham, før du søger din læge. Han ønsker, du søger ham, før du søger en psykolog. Han ønsker, at du søger ham først i alle henseender, og det glemmer man nogle gange, i hvert fald hvis Jesus ikke er på førstepladsen, og det skal han være.

For Jesus, han har sagt i Matthæus 28, der siger han: Gå hen og gør alle folkeslag til mine disciple, i det I døber dem i Faderens, i Sønnens og Helligåndens navn, og i det I lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer. Og så siger han: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Der er ikke en eneste dag – alle dage. Han slår ikke op i kalenderen og siger: Se, jeg er med jer i uge 35, 37, 39 og 42. Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Han siger aldrig: Jeg har ikke tid til dig. Han siger: Kom, mit barn, jeg vil gerne bruge tid sammen med dig.

Og Paulus, han har fanget det. Han skriver i Romerbrevet 8, der skriver han: Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vist på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vores Herre.

I vers fem fra den gode salme, der står der: Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender, du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Hvad var det lige vidnesbyrdet var med ham, der døde? Bordet er dækket. Han dækker bogstaveligt talt bord til dig og har fællesskab med dig. Den dag vi ikke er her mere, så kommer vi hjem til ham, fordi han vil dig, hvis du vil ham. Men hvis ikke du vil ham, så kommer du ikke ind.

Og det er ikke nok at søge din kristendom igennem andre mennesker. Tænk: Wow, ham der eller hende der, de har nogle fantastiske evner af Gud. Uh, jeg skal søge helbredelse, eller jeg skal søge deres spirituelle gaver, eller undskyld, bullshit. Det er igennem Jesus Kristus. Du skal ikke søge din frihed igennem mennesker. Du skal søge din frihed ved Jesus. Det er ham, der har gjort det. Det er ham, der er vores befrier.

Der er så mange, der cykler rundt. Jeg ved ikke, om I kender begrebet impart. Der er så mange, der gerne vil: “Åh, ham der prædikanten der, han har en vild gave af Gud. Jeg skal over, hvis han kan bede for mig og lægge hånden på mig, så jeg kan få en importation og få den her gave overført.” Det er dæmonisk. Undskyld, det er dæmonisk. Det eneste, vi kan få ved håndspålæggelse, det er helbredelse, det er udfrielse, det er Gud, der giver en nådegave. Det er ikke mennesker.

Du skal søge din frihed igennem Jesus. Du skal søge det, han har til dig, og ikke det, mennesker kan give dig, for det er en løgn. Djævlen ønsker, at dit fokus skal være på mennesker i stedet for, at dit fokus skal være på hyrden. Og det er derfor, du skal lære hans stemme at kende. Det er derfor, du skal være i Guds forsamling. Du skal lære, hvem Jesus er. Du skal lære, hvor højt elsket du er.

Og derfor slutter David af med at sige: Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, skal jeg bo i Herrens hus alle mine dage. Han havde nemlig forstået, at Jesus gik bort for at gøre en plads rede for os. Jeg vil hjem til Jesus den dag, jeg dør, og jeg vil gerne have hver en af jer med.

Derfor må I aldrig sætte mennesker op på en pedestal, hverken mig eller nogen anden. Det må aldrig være: Jamen, det gør jeg, fordi Andreas siger. Nej, stop det. Det gør du, fordi Jesus siger, ellers så gør du det ikke. Du må aldrig sætte mennesker op på en pedestal. Du skal sætte Jesus op, hvor han hører til, som din Gud, som din skaber, som din overhøjhed. Han gør det, og det er nødvendigt.

At han gør det, er du klar over, hvor mange torne og pigge og alt muligt skrammel der kan sidde fast i sådan en forpels? Når han klipper dig, så er det for at passe på dig, for at beskytte dig, og du er nødt til at lade dig klippe. Du er nødt til at lade dig beskære, fordi han ved, hvor der er græs.

Det nytter ikke noget, du får øje på et stykke græs og tænker: “Wow, derovre! Åh, jeg skal derover. Det er ikke grønt derovre. Jeg skal over og have noget.” Ja ja, det kan godt være, det du kan se, er grønt, men når du kommer derover, så var det bare bitte små spirer, der var grønne. Men der, hvor hyrden vil lede dig over, der er der en eng, på en eng, gå derover, der hvor han ved, der er bedst.

Lad ham lede dig, og så lad hans stok og hans stav beskytte dig. Følg ham. Kig på hyrden, når han tager staven op, så følg ham og vid, hvor meget kraft der er i den stav, som er hyrdestav, og hvor du har fået al kraft igennem Helligånden. Det er dit, og han siger: “Værsgo, tag det,” så det bliver ordene. Amen.

Luk