Skriftsteder fra undervisningen

Brevet til Hebræerne 12.1–3 (Danish CLV):
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os,* 2 idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone.* 3 Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 9.24–27 (Danish CLV):
24 Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den!* 25 Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner.* 26 Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. 27 Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Johannes’ Åbenbaring 3.4–5 (Danish CLV):
5 Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle.

Paulus’ Brev til Efeserne 2.8–10 (Danish CLV):
8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.* 9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.* 10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.*

Jakobs Brev 2.14–26 (Danish CLV):
14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?* 15 Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød,* 16 og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? 17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. 18 Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.* 19 Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver. 20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? 21 Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret?* 22 Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. 23 Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven.* 24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. 25 Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej?* 26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Matthæusevangeliet 10.24–33 (Danish CLV):
24 En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre.* 25 Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!*
26 Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.* 27 Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. 28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.* 29 Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. 30 Men på jer er selv alle hovedhår talt.* 31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.*
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene.* 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.

Brevet til Hebræerne 10.35–39 (Danish CLV):
35 Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig.* 36 For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.*
37 For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke; 38 og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham.*
39 Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses.*

Markusevangeliet 9.42–48 (Danish CLV):
42 Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet.* 43 Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild,* 44 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.* 45 Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, 46 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. 47 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede,* 48 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.

Matthæusevangeliet 5.21–26 (Danish CLV):
21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹* 22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.* 23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig,* 24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.* 25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel.* 26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.*

Johannesevangeliet 15.1–8 (Danish CLV):
1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.* 2 Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.* 3 I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.* 4 Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.* 5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.* 6 Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. 7 Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.* 8 Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

Matthæusevangeliet 7.15–23 (Danish CLV):
15 Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve.* 16 På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?* 17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. 19 Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.* 20 I kan altså kende dem på deres frugter.
…Og læser vi lidt videre, handler det OGSÅ om at de troende kan gå fortabt…!!
21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.* 22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?* 23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!*

Markusevangeliet 16.15–18 (Danish CLV):
15 Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.* 16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.* 17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, 18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«*

Johannesevangeliet 6.53–58 (Danish CLV):
53 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. 54 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. 55 For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. 56 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham.* 57 Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. 58 Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.«

Paulus’ Første Brev til Korintherne 6.9–11 (Danish CLV):
9 Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd,* 10 eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. 11 Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

Paulus’ Brev til Galaterne 5.19–26 (Danish CLV):
19 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse,* 20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, 21 nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.*
22 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,* 23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!* 24 De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.* 25 Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.* 26 Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.*

Paulus’ Brev til Efeserne 6.10–18 (Danish CLV):
10 I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke.* 11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.* 12 Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.* 13 Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. 14 Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje,* 15 og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.* 16 Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.* 17 Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.* 18 Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige

Paulus’ Brev til Romerne 10.9–11 (Danish CLV):
9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. 10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse,* 11 for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«

Peters Andet Brev 1.3–11 (Danish CLV):
3 Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke;* 4 og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur.* 5 Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse,* 6 til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt,* 7 til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.* 8 For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 9 men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder.* 10 Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. 11 For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.

Paulus’ Brev til Filipperne 2.1–11 (Danish CLV):
Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, 2 så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind.* 3 Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.* 4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.* 5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,*
6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,*
7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,*
8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.*
9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,*
10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,*
11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.*
12 Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær.* 13 For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.* 14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden* 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.

Brevet til Hebræerne 10.26–30 (Danish CLV):
26 For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder,* 27 tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne.* 28 Den, der bryder Moses’ lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn;* 29 hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd?* 30 Vi kender jo ham, der har sagt: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« og derefter: »Herren vil dømme sit folk.«

Jakobs Brev 5.19–20 (Danish CLV):
19 Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om,* 20 skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder.*