1. Thessalonikerne 5:15-24
15 Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men stræb altid efter at gøre det gode mod hinanden og mod alle.
16 Vær altid glade,
17 bed uophørligt,
18 sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
19 Udsluk ikke Ånden,
20 ringeagt ikke profetisk tale.
21 Prøv alt, hold fast ved det gode,
22 hold jer fra det onde i enhver skikkelse!
23 Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! 24 Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.
Efeserne 5:15-20
15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. 16 Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. 17 Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, 19 tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, 20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.
Filipperne 4:4-7
4 Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! 5 Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. 6 Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. 7 Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.
Kolosenserne 2:6-7
6 Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, 7 rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak.
Johannes 6:8-14
8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: 9 »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« 10 Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. 11 Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. 12 Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« 13 Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.
Johannes 11:41-44
41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: » Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« 43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« 44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.«
Markusevangeliet 14.22–24
22 Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« 23 Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. 24 Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange.
Salme 59:15-18
15 Om aftenen kommer de tilbage,
giver hals som hunde
og strejfer om i byen.
16 De strejfer om efter føde
og knurrer, når de ikke bliver mætte.
17 Men jeg vil synge om din styrke,
juble om morgenen over din trofasthed.
For du er min borg,
en tilflugt, når jeg er i nød.
18 Min styrke, dig vil jeg lovsynge,
for Gud er min borg,
min trofaste Gud.
Kolosenserne 3:15
15 Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige.
Rom 1:8-9
8 Først og fremmest takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi der i hele verden forkyndes om jeres tro. 9 Gud, som jeg i min ånd tjener med evangeliet om hans søn, er mit vidne på, at jeg uophørligt nævner jer i mine bønner
Filipperne 2:14-18
14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves. 17 Ja, selv om mit blod skal udgydes under mit offer og min tjeneste for jeres tro, så glæder jeg mig og glæder mig sammen med jer alle. 18 Glæd I jer ligeledes, og glæd jer sammen med mig!
1. Korinterbrev 10:10-14
10 Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. 11 Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. 12 Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. 13 De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.
1. Korinterbrev 10:10 BPH
Lad os ikke beklage os og gøre oprør mod Gud, som nogle af dem gjorde og blev dræbt af dødens engel.
Rom 1:20-25
20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. 21 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. 22 De hævdede at være vise, men blev tåber, 23 og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.
24 Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. 25 De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.
Judas v14-16
14 Det var også dem, Enok i syvende slægtled efter Adam profeterede om: »Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige 15 for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham.« 16 Det er dem, som mukker og klager over deres skæbne, alt imens de følger deres egne lyster, og de taler brovtende ord, når de smigrer folk for egen fordels skyld.
Daniel 6
11 Da Daniel fik at vide, at skrivelsen var udfærdiget, gik han hjem. I tagværelset havde han åbne vinduer, der vendte mod Jerusalem, og tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort.
Habakuk 3:17-19
17 For figentræet sætter ikke blomst,
vinstokken bærer ikke frugt;
olivenhøsten slår fejl,
marken giver ingen afgrøde.
Fårene er forsvundet fra folden,
der er intet kvæg i indhegningen.
18 Jeg vil juble over Herren
og fryde mig over min frelses Gud.
19 Gud Herren er min styrke,
han gør min fod let som hindens
og lader mig løbe over højderne.
Jonas 2:6-11
6 Vandet truede mit liv,
havdybet omgav mig,
tang havde viklet sig om mit hoved.
7 Jeg var kommet ned til bjergenes rødder,
jordens porte var for evigt slået i bag mig.
Men du, Herre min Gud,
løftede mig op fra graven.
8 Da mit liv var ved at ebbe ud,
huskede jeg på Herren;
min bøn nåede til dig
i dit hellige tempel.
9 De, der dyrker falske guder,
svigter troskaben mod dig.
10 Men jeg vil ofre til dig
med takkesang;
jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde.
Frelsen kommer fra Herren!
11 Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.
Salme 57:8-11
8 Mit hjerte er trygt, Gud,
mit hjerte er trygt,
jeg vil synge og spille.
9 Vågn op, min sjæl,
vågn op, harpe og citer,
jeg vil vække morgenrøden.
10 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre,
jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
11 For din godhed når helt op til himlen,
din troskab til skyerne.
Apostlenes gerninger 5:38-42
38b Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, 39 men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.« De fulgte hans råd 40 og kaldte apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. 41 De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld. 42 Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.
Hebræerne 12:28-29
28 Lad os derfor takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Gud, som det er hans vilje, i gudsfrygt og ærefrygt. 29 For vor Gud er en fortærende ild.
Andreas Slot-Henriksen forklarer om betydningen af at sige tak under alle forhold og indleder med at problematisere, hvordan dét at prise og takke let bliver en floskel internt i kristne kredse – næsten noget, man uge efter uge hører uden at stoppe op for alvor. For det er svært, især når livet gør ondt, eller man oplever modgang. Så hvad skal man egentlig prise Gud for, når man nærmest står i ”lort til halsen”? Udgangspunktet findes i historien om israelitterne i Anden Mosebog, der trods kæmpe mirakler og befrielse hurtigt vender sig til klage, utilfredshed og brok, fordi hverdagens trængsler tager over. Selvom de har oplevet Gud splitte havet og redde dem ud af Egypten, glemmer de hurtigt at være taknemmelige og mistroisk vender sig mod Moses, fordi de føler sig forladt uden mad og vand. Gud er trofast og sørger for manna og vagtler, men israelitternes attitude svinger hurtigt fra tak for miraklet til utilfredshed med nutiden, og det, de har mistet.
Der trækkes tydelige paralleller til vores egen hverdag, hvor det også kan være svært at huske den lille taknemmelighed og positive anerkendelse, selv i de mindre forhold – som for eksempel i et ægteskab, hvor man let tager hinanden for givet. Løsningen findes i Bibelens gentagne opfordringer, særligt i 1. Thessalonikerbrev 5: ”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold, for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.” At sige tak er forbundet med glæde og bøn og prioriteres side om side med disse kerneord i troen, netop fordi det former hjertet og sindet gennem alle situationer. Også i Efeserbrevet 5 gentages opfordringen til at leve bevidst, forstå Herrens vilje og – med Ånden – tale i salmer, hymner og åndelige sange, mens man altid takker Gud for alt i Jesus’ navn. Her sættes taknemmelighed side om side med glæde, vished og bevidsthed i livet.
Men Paulus spidser det yderligere til i Filipperbrevet 4, for han opfordrer ikke kun til at sige tak – men til at møde Gud med bøn og ønsker i alle forhold og med tak. Samme Paulus er fængslet, sandsynligvis på dødsgangen, da han skriver dette. Alligevel opfordrer han til ikke at bekymre sig for noget, men bringe alt frem i bøn med tak, for så vil Guds fred, som overgår alt forstand, bevare hjerte og tanker. Det er taknemmeligheden, der baner vejen for en dybere Guds fred – fordi den bygger tillid og spærrer for frygt og negative tankemønstre. Tak er derfor et åndeligt våben og et redskab mod djævelens mange små, manipulerende tanker.
Djævelens strategi er altid at skabe utilfredshed, irritation, brok, kløfter og distance til Gud, enten gennem bevidste eller ubevidste følelser. Med taknemmelighed tager man et af de stærkeste åndelige våben frem; den får nemlig sindet væk fra navlepilleri og fokuserer på relationen til Gud. Selv om det til tider er ufatteligt svært at finde noget at sige tak for – hvis relationer, økonomi, krop eller sind tilsyneladende skraber bunden – skal der startes et sted. Måske bare med taknemligheden over de helt små ting, at Gud har velsignet én med livet, har kaldt én, eller at man har fået lov at høre eller læse Bibelens ord. Giver man sig i kast med at praktisere taknemmelighed, vil man i stigende grad få øjnene op for alle de smådele, Gud allerede har gjort – og glæden og relationen fordybes gradvist, når man sætter ord på.
Jesus selv bruges som det store eksempel. Da Han står overfor store mirakler – som bespisningsunderet, hvor Han har fem brød og to fisk – vælger Han at begynde med at takke Gud, inden Han deler de få ressourcer ud. Han takker, før miraklet sker, i tillid til Hans Fars forsørgelse. Det samme sker ved opvækkelsen af Lazarus: Før Han kalder Lazarus ud af graven, begynder Han med en tak. Han takker Gud for at høre bøn – og så åbnes den overnaturlige dimension. Jesus’ liv og tjeneste viser et takkende hjerte, også når tvivl og sorg er tæt på. Billedet følges op med nadveren, hvor Jesus takker, selv i situationen forud for sin lidelse.
Undervisningen fremhæver, at vi selv må beslutte, hvordan vi håndterer svære, kaotiske eller håbløse situationer. Man kan spørge sig selv: Er dette mit ansvar? Hvis det er, så må der handles; hvis ikke, må bekymringerne gives til Jesus og taknemmeligheden slå rod i stedet. For bekymringer skaber kun tyngde, mens tillid og tak skaber åndelig lethed og tillid – og Guds størrelse må sættes højere end problemets størrelse. Tales om King David, der – trods jaget og overfald – vælger at lovsynge og takke Gud midt i kaos; det er ikke naturligt, men et udtryk for at lade Guds fred og glæde tage over, selv med fjendtlige omgivelser. Paulus advarer i 1. Korintherbrev mod brok og utilfredshed og bruger israelitternes eksempel som advarsel: Kristne skal ikke beklage sig passivt, men tage ansvar, eller lade være med at brokke sig bag om ryggen på Gud eller hinanden.
De bibelske eksempler fortsætter med beretningen om kobberslangen fra ørkenen, der bliver til symbol på både Guds redning og menneskets evne til at omforme Guds gode gaver. Ligeledes følges regnbuens kurs fra et løfte om trofasthed til menneskabte fordrejninger. Daniel nævnes som en, der finder styrke i daglig tak, selv når dødsstraf truer, og Habakkuk beskriver sin lovsang efter domsprofetien: “For figentræet blomstrer ikke… Men jeg vil juble over Herren.” Taknemlighet og tillid hænger uløseligt sammen, særligt når alt synes tabt, og opfordringen er tydelig: Find en lille stump af taknemmelighed, og lad den vokse. Øvelse i taknemmelighed er ikke bare en tradition, men et åndeligt valg, der bringer en tættere på Gud, forvandler forholdet til Ham og holder mørket fra døren. Brok, negativitet, selvlede, bagtalelse og tvivl gør det modsatte og nærer mørket.
Afslutningsvis opfordres der til at bruge hver morgen på at takke Gud og begynde i det små, hvis ikke andet er muligt. Med vedholdenhed vokser taknemmeligheden, og relationen til Gud bliver mere dybfølt, ærefyldt og levende. For erfaringen viser, at tro uden handling og taknemmelighed blot er tomme ord. Det er i praksis, man mærker forvandlingen – og hvis man ikke oplever noget at takke for, er det tegn på, at man må søge Gud endnu mere intenst. Beslutningen lyder: “Lad taknemmeligheden tage over i dit liv – ikke brok, ikke surhed, men tak.”
Citat fra undervisningen: “Tak er faktisk et helt enormt svært udtryk, ord, begreb, følelse.”
