Kvinden, der blev grebet i hor

Kvinden, der blev grebet i hor

Kvinden, der blev grebet i hor

Tre citater fra undervisningen d. juli 24, 2024

Det ord, som du læser i Bibelen, skal ikke kun dissekeres – lad det i stedet dissekere dig og arbejde i dit hjerte.

Når Han siger, at du er tilgivet, så må du også tilgive dig selv, ellers hjælper du djævlen med at holde dig fast i skam.

Når alt kommer frem i lyset, mister mørket sin kraft – kun sådan kan virkelig frihed opstå.

Kort beskrivelse af undervisningen

I denne undervisning udfoldes beretningen om kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud, og hvordan Jesus med overvældende visdom bringer både sandhed, nåde og kald til forandring. Andreas Slot-Henriksen viser, hvordan tilgivelse og frihed hænger uløseligt sammen med, at vi handler på Hans ord, slipper skam og vælger selverkendelse fremfor dom. Han opfordrer til at lade Bibelens ord arbejde dybt, så fortid, fejl og mørke mister grebet – da Han ikke fordømmer, er der virkelig ingen fordømmelse tilbage.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=eY-xL97vl-M

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Kvinden, der blev grebet i hor'

Johannes 8.1
Men Jesus gik ud til Oliebjerget.* Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?«* Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren.* Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«* Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.
Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«*

5. Mos 22.22
22 Når en mand gribes i at have samleje med en gift kvinde, skal de begge dø, både manden, som havde samleje med kvinden, og kvinden selv. Du skal udrydde det onde af Israel.*

Matthæus 7:1-5
Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.* 2 For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.* 3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? 4 Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? 5 Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.

Matthæus 12:36
36 Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt.* 37 På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«

Johannes 8:12
12 Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«*

Johannesevangeliet 8:31
31 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,* 32 og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«* 33 De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?«* 34 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl.* 35 Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt.* 36 Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.* 37 Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. 38 Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader.«
39 De svarede: »Vores fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger.* 40 Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. 41 I gør jeres faders gerninger.« Da sagde de til ham: »Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.« 42 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig.* 43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord.* 44 I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.* 45 Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. 46 Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke?* 47 Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«*

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Kvinden, der blev grebet i hor'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud, en beretning hentet fra Johannesevangeliet kapitel 8. Han lægger ud med at gengive begivenhederne, hvor Jesus underviser på tempelpladsen, da en flok skriftkloge og farisæere trækker en kvinde, grebet på fersk gerning i utroskab, frem for ham for at afprøve Jesus’ holdning til Moselovens dom om stening. Ifølge loven i 5. Mosebog skulle både manden og kvinden dømmes, men her bringes kun kvinden frem – i et tydeligt setup, hvor intentionen er at fange Jesus i en fælde foran folket. Kvinden befinder sig i total skam, kender dommen, og bogstaveligt talt står hun i sit livs mørkeste stund uden håb. Jesus svarer ikke straks, men begynder i stilhed at skrive i sandet, uden at anklage, dømme eller bekræfte folkemængdens intention.

Derefter stirrer han på sine anklagere og siger: “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.” Han anerkender, at kvinden har fejlet, men vender samtidig spejlet mod tilhørerne, så de må erkende deres egen synd og selvretfærdighed. Én efter én fjerner de sig, og Jesus står alene med kvinden. Han spørger hende, om ingen fordømte hende. Hun svarer nej, og Jesus meddeler: “Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.” Denne handling sprænger de juridiske og religiøse rammer, idet Jesus ikke taler skyld væk, men tilbyder nåde og et nyt livsperspektiv. Samtidig demonstrerer Han, hvordan Guds lys eksponerer mørket, og hvordan tilgivelse altid går hånd i hånd med et kald til et forvandlet liv.

Han understreger, at beretningen ikke kun handler om skyld eller tilgivelse for grove synder, men om mødet med sandheden, når alt bringes frem i lyset. Det gælder ikke blot kvinden den dag, men enhver der står ansigt til ansigt med sine handlinger, tanker, fejl, mindreværd eller indre domsfølelse. Når Jesus møder sin næste, sker det uden fordømmelse, men også uden at ignorere synden. Han indbyder til ægte omvendelse, til at tage imod tilgivelsen og begynde på en frisk, så mørket mister sin magt. Når Han har sagt, at vi er tilgivet, er vi forpligtet til også at tilgive os selv, for ellers fastholder vi os selv i en skadelig skam, hvor vi hjælper modstanderen og ikke Guds retfærdiggørelse. Her brydes det hamrende hårde bid, at mennesket ikke bare har brug for at høre om nåde, men også at handle i tillid til Guds ord, så dommen ikke længere definerer identitet eller fremtid.

Jesus’ visdom peger på det, Han selv siger i Matthæusevangeliet 7: “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes… Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?… Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.” Pointen er tydelig: selvransagelse og ydmyghed må gå forud for fordømmelse af andre. Sådan rammes også disciplene og læseren af Hans ord midt i egen komfort og selvretfærdighed.

Han gør op med forestillingen om, at det er nok bare at tro på Jesus uden at handle tilsvarende, og læser dermed videre i Johannesevangeliet kapitel 8, hvor Jesus siger: “Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” Her brister illusionen om, at en akut tro eller bekendelse alene er tilstrækkeligt – sand frihed og discipelskab opstår, når troen leves ud gennem handling og forvandling. Hvis vi ikke handler på Hans ord, dømmes vi af os selv og ikke længere af Jesus.

Kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud, bliver symbol på hele Israels folk i gammeltestamentlig tid – men i dag også på enhver, der fristes, falder eller vender sig væk. De små og store synder, fejltrin og afguder finder alle hjem hos Gud, hvis der sættes ord på, lægges frem i lyset og gives op. Hans nåde er stor nok til at bære selv de dybeste fejl, men forventningen er også: Synd ikke mere. Det gælder både for grove udadrettede synder og tanker eller skjult skam over ens egen fortid eller fejl. Det er kaldet at leve ud, hvad Gud siger om identitet og frihed, ikke hvad mennesker eller tidligere nederlag definerer.

Han udfordrer tilhøreren til altid at lade Bibelens ord dissekere og arbejde i hjertet fremfor at bruge det som redskab til andres anklage eller moralske dom. Jesus’ egen handling lærer at man må tage imod tilgivelsen med åbent hjerte, slippe skam, og derudfra begynde på en frisk. Alt, hvad Han har gjort på korset, tjener ikke kun til at give viden om tilgivelse, men mulighed for at træde direkte ind i frihed. Mørket mister sin kraft, når sandheden kommer frem, og kun sådan kan virkelig frihed, glæde og forvandling vokse.

Citat fra undervisningen: “Lev, som om du er fri, for Han har sat dig fri gennem det, Han gjorde på korset.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Kvinden, der blev grebet i hor’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Kvinden, der blev grebet i hor'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har sat emnet på: Hvad hedder kvinden, der blev grebet i hor? Det er en beretning, som mange sikkert har læst og tænkt: Fint, nice, og gået videre. Jeg vil lige starte med at læse den. Den står i Johannes kapitel otte fra vers 1.

Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han der på tempelpladsen. Hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste. Men så kom de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud. De stiller hende foran ham og siger til ham: Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder. Hvad siger du?

Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende. Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden.

Da de hørte det, gik de væk én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. Jesus rettede sig op og sagde til hende: Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig? Hun svarede: Nej, Herre, ingen. Så sagde Jesus: Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.

Det er jo en vild historie, der sker her. Prøv lige at forestille jer: Jesus, han sidder der, han har sat sig ned, han begynder at undervise. Han sætter sig ned for at være på højde med dem, som han underviser, så jeg sætter mig lige ned. Nej, men han sætter sig ned for at være på højde med dem, han begynder at undervise, og midt i det her, pludselig, så er der tumult.

Pludselig kommer der en hær af farisæere og skriftkloge slæbende med en kvinde ind i mængden. Hey Jesus, hey, vi skal bruge dig, kom her. Hvad siger du til hende her? Smider hende ind i midten, og der står en kvinde, der i den grad, på godt jysk, er skideren. Hun ved, at Moseloven siger fra Femte Mosebog 22,22: Der står, når en mand gribes i at have samleje med en gift kvinde, skal de begge dø, både manden, som havde samleje med kvinden, og kvinden selv. Du skal udrydde det onde af Israel.

Det her, det er den gamle pagt. Der var dømt stening. Kvinden vidste, at det her, det fører til død. Hun har været skrækslagen. Hvis det var dig: Først begår du en synd, og du ved, det er forkert. Du har ladet dig friste. Bagefter, når du så har fået den her dårlige samvittighed, så bliver du grebet på fersk gerning. Så bliver du slæbt hen og tænker: Åh nej, nu skal jeg stenes. Og så står hun der foran Jesus, som hun sikkert ikke kender. Hun har været dybt afhængig af, så begynder han at tale.

Jeg vil starte med at sige, inden jeg går videre med det her, at hele hændelsen her er et setup. For sagerne, de følger faktisk ikke selv Moseloven, som vi lige læste. Så er det både manden og kvinden, som skal dømmes til stening. Sådan var loven, men her kommer de slæbende kun med kvinden, og manden, der står, det var en fælde for at have noget på Jesus, så han kunne blive dømt, så de kunne komme af med ham.

Så de har sikkert betalt en eller anden mand for at have seksuel omgang med den her kvinde, som så sandsynligvis jo var gift. Så er hun blevet grebet i det. Hvor usselt og lusket kan det være? Ja, kvinden havde selv en part i det her, hun kunne sige nej, men ikke desto mindre, så var det noget, der var sat op. Vi ved også, at der står, hun blev grebet på fersk gerning, så bogstaveligt talt kan man sige, hun bliver taget med bukserne nede.

Det er ikke en gammel sag. Det er ikke noget, de skal til at køre rundt i, men det her, det er helt nyt. Det er lige, hvad hedder det, sket, og kvinden er flov. Hun

Jeg er pinlig berørt. Jeg elsker Jesus, det gør jeg alligevel, selvom den her beretning ikke havde været i Bibelen. Sådan tumult og kvinde, der kommer hen, og hvad gør han? Han bøjer hovedet og begynder at skrive med fingeren i sandet. Jesus kigger ikke på hende, han kigger ikke på dem, han dømmer ingen i det her. Han begynder at skrive i sandet.

Hvad er det, han skriver? Vi ved det ikke. Vi ved faktisk ikke, hvad han skriver, men der er mange bibellæsere, der mener, at det at skrive i sandet var blasfemi, fordi vi har historien fra Det Gamle Testamente, hvor Guds finger skriver på væggen. Så på samme måde at skrive i sandet peger hen på, hvad der skete i Det Gamle Testamente. Derfor ville de anklage ham for blasfemi. Andre kommer med den udlægning, at det at begynde at skrive i sandet gjorde han, fordi Guds finger havde skrevet De 10 Bud på stentavler. Jesus begynder at skrive videre i sand. Vi ved det ikke, og i bund og grund er det ikke så vigtigt.

Det, der er vigtigt, det er den usigelige ro og det svar, han kommer med. Han siger: “Den af jer, der er uden synd, han skal kaste den første sten.” Altså, Jesus han anerkender, at hun har syndet. Han anerkender, at det, hun har gjort, er forkert. Han prøver ikke at retfærdiggøre hende. Han prøver ikke at dømme dem. Han prøver ikke at sige noget som helst, men han stiller et spørgsmål, eller det gør han ikke engang, men han siger: “Den af jer, der er uden synd, kan få lov at kaste den første.” Wow, sådan en visdom. Det er helt vildt.

Det, Jesus gør her, det er faktisk med handling, der synliggør han, hvad han for eksempel siger i Matthæus. Der siger han faktisk: “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din brors øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din bror: Lad mig tage splinten ud af dit øje, og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, så du kan se klart nok til at tage splinten ud af din brors øje.”

Det er præcis det, Jesus han gør ved farisæerne og de skriftkloge her. Han siger bare: “Den af jer, der er uden synd, skal få lov at kaste den første sten.” Og det, der er så interessant i den her beretning, det er: Hvem er det, der går først? Det er de ældste. Hvorfor? Fordi jo ældre man er, jo mere anerkender man også, at man er et menneske, man har en erfaring. Mange unge mennesker vil sige: “Jeg er uden synd.” Ah, nej, det kan du godt glemme, mand.

Men farisæerne, de skriftlærde, dem der er ældst, de ved udmærket godt, at de i bund og grund prædiker ét, men lever noget andet. De ved godt, de ikke er uden synd, og jeg er faktisk ret sikker på, at mange af dem her egentlig godt, dybt inde, er klar over, at han er ikke bare en mand. Han er ikke bare en mand, der blev født i Betlehem og boede i Nazaret. Ej, der var noget mere over ham. De var bange for ham. Han var jo mirakelmager. Han helbredte jo de syge, han uddrev dæmoner, mængder af mennesker følger efter ham, som kommer til tro. Vi ser jo, hvordan hele byer stimler sammen omkring ham. Nej, det må da have gjort noget i dem.

Men det, der er så interessant i det her, det er, at det er lidt ligesom, når vi lytter til Jesus, når vi læser i Bibelen. Så tror jeg, der er rigtig, rigtig mange, der elsker at gå ned og dissekere ordet. Vi skal bare helt ned, vi skal finde det græske og alle mulige termer. Vi skal bare, uh, vi skal ned og, ah, det kan også være fint. Men det, der sker her, det er, at ordet vender om og dissekerer dig. Så når du læser Bibelen, når du læser ordet, så i stedet for at læse det, hvor du dissekerer det, så prøv engang at vend det på hovedet og sige: “Okay, hvad for noget? Nå, Matthæus, nå…” Lad ordet dissekere dig. Lad…

Ordet grave ind i dit hjerte. Lad ordet arbejde i dig. Lad ordet få alt det frem, som er mørke, så det kan komme frem i lyset. Se, det sjove af det hele, det er den her episode. Jeg tror simpelthen på, at alt det, der står i Bibelen, det er ikke et tilfælde. Det tror jeg simpelthen ikke. Jeg tror, det er bare wow, den her episode, den sker ved daggry. Den sker, når solen står op. Det står der.

Hvad er det, der sker? Det, der var i det skjulte, det, der var om natten, det kommer frem i lyset. Lige efter den her episode, tilfældigvis, så betegner Jesus sig selv som… Der talte Jesus til dem og sagde: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Se, når tingene bliver bragt frem i lyset, så mister de kraften fuldstændig.

Den her stakkels kvinde, som man kan sige, hun er jo ikke stakkel, fordi det kan godt være, hun er sat op, men hun har jo et eller andet sted selv valgt at gå med, må vi jo formode, på utroskab. Hun bliver pludselig stillet over for nogle valgmuligheder nu. Hun kan vælge at vende om fra synd, fordi Jesus har sat hende fri fra dommen, og gå ud og bebrejde sig selv til tid og evighed. Hvorfor gjorde jeg det? Ej mand, hvor er jeg dum, mand. Jeg kan aldrig tilgive mig selv for det her. Jeg kunne være død, og Jesus reddede mig, men jeg kommer aldrig til at kunne tilgive mig selv for det her. Det kunne hun meget vel gøre.

Og sådan tror jeg faktisk, der var rigtig, rigtig mange, der faktisk lever deres tro på den måde. Jeg ved godt, Jesus han har sat mig fri. Jeg ved godt, at han har tilgivet mig, jeg ved godt, men hvis du vidste, hvordan jeg er indeni. Jeg kan da aldrig tilgive mig selv. Hvis ikke du kan tilgive dig selv, hvordan skal du så fuldt ud kunne modtage Guds tilgivelse ind i dit liv? Du er nødt til, du er nødt til at tro på, at når han siger, du er tilgivet, så er du tilgivet. Og det betyder også, så er du nødt til at tilgive dig selv, fordi ellers så hjælper du godt nok djævlen med at holde fast i hulen i dit liv.

Du kan også vælge, eller kvinden kunne også vælge, at vende om og sige: “Wow, jeg vil godt nok, jeg vil tro på Jesus, jeg vil vandre med ham, og jeg tilgiver mig selv.” Og så vil folk begynde at snakke om hende: “Ah, prøv at se, det er hende der, hun var utro, er I ikke klar over, hvad hun har gjort, og hun fortjente at dø. Ah, det hun skulle. Ej mand, kom, vi mobber hende.” Hun ville gå fuldstændig ned på det. Det var en anden måde at leve på.

Hun kan også vælge at gå tilbage til den mand, hun havde været utro med, og så få sin dom en dag. Den fjerde mulighed, jeg tror, jeg sagde tre, men den fjerde mulighed, hun kunne vælge, måtte være at vende om til Jesus, tilgive sig selv og så samtidig dø fra sig selv. Det jeg gjorde, skal verden ikke definere, for Jesus sagde, han ikke fordømmer mig, og når han ikke fordømmer mig, så er der ingen fordømmelse. Alt det andet, det er tom snak.

Når du i dit liv på mange måder måske bliver rykket frem, ligesom den her kvinde skal stå til regnskab overfor Jesus, hvor er du så i det? Hvordan vil du fortsætte dit liv? Hvordan vil du gøre ligesom kvinden gjorde, og vil du stole på, at når du bliver rykket ind, når du bliver hivet hen foran Jesus eller foran dommeren eller hvem end det nu er, der skal anklage dig, vil du så stole på, at Jesus han er din forsvarsadvokat? Det var han her. Der var bare ikke nogen sag, fordi han sagde en enkelt statement: “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten.” Wow, det er så vild en visdom.

Tror du på, han har samme visdom, når du bliver anklaget? Lytter du til ham? Lytter du til det, der er i din ånd? Lytter du? Der står, hans ord er skrevet på vores hjerter. Lytter du til det? Lytter du til ordet? Stoler du på ordet? Tror du på det, eller…

Lader du verden anklage dig? Det er så vigtigt, at vi husker, at Jesus er vores forsvarsadvokat. Det er så vigtigt, at vi husker at lade ham være det. Det er nemt nok. Det er fair nok. Vi kan alle sammen vide det. Jamen, jeg ved det godt. Der står i Bibelen. Jeg har hørt, han er min forsvarsadvokat. Fedt, dejligt.

Tror du på det, når det virkelig gælder? Stoler du på det, eller skal du helt derud i dit liv, hvor du ikke har andre muligheder, ligesom kvinden her, der blev grebet i hor? Hun havde ingen muligheder. Det var last call, sidste udvej. Hun blev ikke engang spurgt. Hun blev rykket hen til Jesus. Skal du derhen, før du lader ham være din forsvarsadvokat? Lytter du til dine tanker, lytter du til dit sind, eller lytter du til Jesus?

Tror du på, du er et elsket Guds barn? Tror du på, han står op for dig? Tror du på, at døden på korset var for dig? Hvis ikke du lader ham være din forsvarsadvokat, så lader du ham ikke være den, han siger, han er. Han er din helbreder. Han er din forsørger. Han er din forsvarsadvokat. Han er konge, og han elsker dig.

Hvis du vil lægge dig ned – kvinden blev tvunget ned på jorden, smidt foran ham – hvad med dig? Du er frivillig. Læg dig ned, sig: Her er Gud. Her er jeg med hele min rygsæk. Her er jeg med alt det, verden har sagt, jeg er, med alt det, jeg har gjort forkert, alt det, jeg ikke har sagt til nogen, og jeg siger det til dig. Jeg vil have det frem i lyset, fordi der skal komme morgengry. Jeg ønsker, at et nyt lys kommer ind over mit liv. Jeg ønsker at starte på en frisk.

Jesus, bagefter siger han til kvinden: Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå bort og synd fra nu af ikke mere. Det vil sige, det kan godt være, at han sender kvinden væk, men han forventer, at hun handler på det, han siger. Når Gud han siger noget til dig, handler du så på det? Fordi det er faktisk ikke nok at tro på Jesus, det er det ikke. Vi er ikke nok at tro på Jesus. Vi er nødt til at handle på det.

Jamen seriøst, helt ærligt, hvad er nu det for noget herligheds-plapre med, at vi skal udføre handlinger og alt muligt? Hvad snakker du om? Jeg har lyst til bare lige at læse lidt videre i samme kapitel. Bare lige, bare lige for sjov skyld, fra vers 31.

Jesus sagde nu til de jøder – og prøv lige at høre, hvad der står nu – som var kommet til tro på ham. Vi ved altså, de tror på Jesus. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham – står lige efter episoden her med kvinden: Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple. Præcis ligesom kvinden. Bliv i hans ord. Lad nu være, Gud er syn, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.

De svarede ham: Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige, I skal blive frie? Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer, enhver som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, sønnen bliver der for evigt. Hvis altså sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.

Jeg ved, I er Abrahams efterkommere, men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen, og I gør også, hvad I har hørt af jeres far. De svarede: Vores far er Abraham. Jesus sagde til dem: Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. I gør jeres faders gerninger.

Der sagde de til ham: Vi er ikke uægte børn. Vi har kun én far, det er Gud. Jesus sagde til dem: Hvis Gud var jeres far, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Siger, fordi I ikke…

Kan høre mine ord: I har Djævlen til far, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv, for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Nej, jeg siger sandheden. Hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord, men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.

Og det her, det er faktisk en rigtig, rigtig hård passage, når vi ved, at der står: Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham. Det er det, han siger: I har Djævlen til far, og I er villige til at gøre, hvad jeres far lyster. Det er ikke nok at tro på Jesus. Kvinden, som blev grebet i hor, får at vide: Lad være at gå ud og synd. Hvis ikke hun adlyder og følger Jesu ord, så dømmer hun sig selv. Det er ikke længere Jesus, der dømmer, for han har sagt: Jeg fordømmer dig ikke. Men hun dømmer sig selv, fordi hun ikke vælger at lytte.

Sådan er det også med os. Vi er nødt til at lytte. Vi er nødt til at gå. Vi er nødt til at stole på, at han har sat os fri fra dødsstraf, ligesom kvinden blev sat fri fra dødsstraf. Vi skulle være evigt adskilt fra Gud. Det er den dom, vi er under, men da vi stoler på Jesus, når vi går med ham, når vi adlyder ham, når vi fortæller om ham, når vi lader hjertet boble over med begejstring om ham, det er der, vi får lov at opleve, at han er livet, han er den nye dag, han giver et nyt liv.

Så kvinden, der blev grebet i hor, var egentlig oprindeligt, tror jeg, måske kunne tænkes, fordi det er et billede på Israel på det her tidspunkt. Hele Israel på det her tidspunkt var en stor, undskyld udtrykket, horstat. De havde afguder overalt. De var ikke tro mod Gud, og vi ser det igen og igen op igennem Det Gamle Testamente. De havde møgguder, som der står i Bibelen, eller afguder. De havde idoler, de fulgte alt andet, ser vi ved hele jødedommen. I stedet for at følge Guds ord, så lavede de deres lille mundtlige overleveringer. Den lille Talmud hedder den. De har skrevet alt muligt pladder i, som ikke er Guds ord, og det var det, de fulgte.

Det var menneskelige overleveringer. Det var kapitalismen, det var det tætteste, vi har på frimurerordenen, han har sagt. Det var alt sådan noget religiøsitet, og jeg ved ikke hvad. De havde mængder af afguder i deres liv, og derfor tror jeg, historien er kommet ind på det her tidspunkt. Det er et billede på Israel, men når vi tager i dag, så er det også et billede på os. Det er et billede på: Har vi afguder i vores liv, ligesom jøderne på det tidspunkt? Har vi noget i vores liv, der ikke behager Gud?

Fordi man kan sige synd, jamen det er da meget fint at sige: Hun blev grebet i hor, det er jo en stor synd. Jamen, helt ærligt, der er jeg jo ikke. Altså, jeg prøver at vende om, og jeg har aldrig nogensinde horret uden for ægteskabet, og jeg har ikke… Prøv nu lige at forstå, og måske det mindste, jeg er kommet til, det er måske en lille hvid løgn, og jeg er jo rigtig godt menneske generelt, og jeg giver både til de fattige, og jeg hjælper i genbrugsbutikken, og jeg hjælper de gamle damer over gaden, og jeg er virkelig et godt menneske, he right, det er humanisme det der.

Det er super fedt, at du hjælper, men du skal jo gøre det for at ære Gud. Når du hjælper den gamle dame, så af med at sige: Ved du hvad, fedt du kommer over vejen, må Gud bare velsigne dig rigtig meget. I øvrigt, tror du på Gud? Brug anledninger, brug de anledninger, du får i din hverdag, til at fortælle om, hvem han er. Men det her, det handler om at gå forkert, det handler ikke nødvendigvis om hor, men det handler om at være…

Der hvor Gud ikke ønsker, vi skal være, jeg tror, der er rigtig mange, der har prøvet, men dum tanke, alt muligt. Det kan både være løgn, det kan være begær, det kan være begære sin næstes bil, havde nær sagt, jalousi, whatever, små bitte ting, hvor man tænker, men det er jo bare en følelse, uretfærdig vrede, egoistisk vrede, det behager ikke Gud.

Det kunne have været dig, der lå dernede på jorden, alle de gange du talte rådne omkring dig selv, måske var det din plads der på jorden. Vend om og synd ikke mere, tal ordentligt om dig selv. Er det Gud har skabt, er at han har skabt dig fantastisk og unikt. Sæt pris på det.

Jamen, det kan jeg ikke, og du ved ikke, hvad jeg engang har fået at vide i skolen. Nej, men jeg ved, hvad Gud siger om dig. Come on, mand, det er da meget vigtigere. Der står, du er formet i din mors liv, der står, han har formet dine nyrer. Det er da vildt, der står, han ved, hvor mange hovedhår du har eller ikke har, det er da så meget vigtigere, og det er der, vi skal hen.

Det er virkelig at have vores hjerte til det, er det Gud siger, der tæller. Når Gud siger, du er fri, så lev som om du er fri. Ja, men, og så oplevede jeg det, og hav, så du forstår ikke de ar, jeg har, du forstår ikke, hvordan jeg har haft et trælst liv. Du forstår, hvad Gud har gjort i dit liv, så du forstår ikke, hvad han gjorde på korset.

Han er så vild, og det han har gjort på korset, er uden sammenligning. Men først når vi begynder at tage imod uden at skulle have det på vores måde, men på hans måde, det er der, vi kan få lov at komme ind i hans nærvær. Det er der, vi kan få lov at se forvandling, det er der, vi bliver holdt tæt ind til ham. Han er trofast, og han fordømmer ikke.

Luk