Åbner i en ny fane

Åndeligt liv & Bøn

Læs hele indholdet af undervisningen 'Gud giver aldrig op!'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Gud giver aldrig op. Jeg vil simpelthen starte helt fra begyndelsen. Det er fordi, jeg har lært, at det er faktisk en rigtig god idé at starte fra begyndelsen. Så vi kører helt tilbage til Første Mosebog, kapitel 1. Gud skaber mennesket, og han skaber mennesket i sit billede, og han fryder sig. Det er bare dejligt. Og han skaber mennesket med det formål at have fællesskab.

Så det vil sige bonussvar: meningen med livet er at have fællesskab med Gud. Yes. Så de mennesker, der simpelthen ikke ved, hvad meningen med livet er, der fik I svaret. Tag det med hjem. Skriv det på jeres hjerte. Hvis I bliver modløse eller frustreret en dag, så ved I, at meningen med livet, det er at have fællesskab med Gud. Så hvis man ikke har fællesskab med Gud, så misser man simpelthen meningen med livet. Og det er faktisk ret nederen. Det er faktisk pænt meget nederen.

Men Adam og Eva, de går deres egne veje, fordi de bliver fristet. De lytter til en lille stemme, som siger, kan det nu passe, at Gud han har sagt? Er I nu sikre på, og det er nok ikke så alvorligt. Og prøv nu lige engang at se, om det er rigtigt. Men Gud har jo sagt, og når Gud har sagt, så er det sådan, det er. Når Gud havde sagt, de ikke spiser af kundskabens træ, så skal de ikke spise af kundskabens træ. Så de gjorde det, og det fik alvorlige konsekvenser.

Fordi Gud er retfærdig, fordi Guds ord står fast, så var han nødt til at eksekvere det, han havde sagt. Og han smed dem ud, og det betød død. Han ønskede, at de skulle være sammen med ham i al evighed, sammen med ham, så han kunne være deres far. Så han kunne beskytte dem, så han kunne passe på dem, så han kunne give dem det, de havde behov for. Han ønskede ikke engang, de selv skulle finde mad. Han ønskede at give dem det hele, men nej, for kan det nu passe. Og der startede så det hele.

Så blev Adam og Eva smidt ud, og de gjorde jo jorden mangfoldig. Og Gud ønskede sådan at have fællesskab med mennesket. For selvom Adam og Eva var nogle fjolderrøve, som Birte ville have kaldt dem, så giver Gud aldrig nogensinde op. Og han prøvede igen. Han udvalgte sit eget folk. Han udvalgte jøderne.

Og det er så vildt, når vi læser Det Gamle Testamente igennem, hvis man bare lige læser det, så er der mange, der siger: “Hold fast, mand, hvor er Gud godt nok ond. Prøv lige at se alle dem, der bliver slået ihjel.” Og det kan han bare ikke overhovedet. Det er simpelthen ikke rigtigt. Det er ikke okay at gøre, men fakta er, at hvis man læser Det Gamle Testamente, så er Gud virkelig en Gud, som aldrig nogensinde giver op, fordi han ønsker at have fællesskab med sit folk.

Gud han udvælger den ene efter den anden efter den tredje. Han udvælger profeter til at gå ud og sige til mennesket, I skal vende om. Kom nu. I skal have fællesskab med Gud. Der hvor Gud virkelig, hvor vi virkelig ser Gud træder ind, det er igennem Moses. Vi ser de 10 plager. Vi ser, hvordan han får folk ud af Egypten. Vi ser Guds storhed.

Og hvorfor gør Gud det her? Fordi han elsker sit folk, fordi de ikke skal leve i slaveri. Han er vild. Det er de vildeste plager, han sender over Egypten for at få sit folk frigivet. Og jeg tænker helt seriøst, prøv lige at sætte dig i det sted af at være israelit, som har været i slaveri i så mange år. Virkelig slaveri. De startede med at være 70 mennesker, Josefs familie, som kommer til Egypten. Og i løbet af de her år, hvor slaveriet kommer op, der vokser de til cirka to en halv millioner mænd foruden kvinder og børn. Alle de her mænd har jo været, og ja generelt alle de her israelitter har jo været i slaveri.

De har levet et frygteligt liv. De er blevet pint. De er blevet tvunget til at bygge. De har ikke fået det, de skulle have af mad og så videre. De har haft strenge vilkår. Gud hører deres bøn. Gud ønsker at have fællesskab. Så han leder dem ud af Egypten.

Det er altså rigtig mange mennesker, vi snakker om her. Det svarer reelt til hele Danmarks befolkning, der skal ud. Det er altså rimelig mange på en gang. Sådan rimelig, rimelig mange at få organiseret. Hold da op. Gud sender dem ud. Gud sender dem til sidst igennem Det Røde Hav. Og han sørger for, at fjenden ikke kan forfølge dem. Han sender en ildsøjle til at lede dem om natten og en sky til at lede dem om dagen ud i ørkenen. Han ønsker at være deres Gud. Han ønsker at tage den farrolle ind igen. Jøderne er mit udvalgte folk. Wow.

Prøv lige at forestille jer at være der. Prøv lige at forestille jer at gå igennem havet. Prøv at se de der vægge op af vand, der bare – – fiskene kan se igennem. Og samtidig hører brusen af den her kæmpe ildsøjle, der holder egypterne tilbage. En øredøvende larm og et mirakel. Wow. Åh, jeg vil gerne have været der. Ej, mand. Prøv lige at forestille jer det. Gå på den der sandgrund. Se de der søstjerner, der ligger der, men de kommer fuldstændig tørskod over. Og da den sidste er kommet over, så forsvinder ildsøjlen. Wum! Og egypterne farer afsted, og Gud klapper vandet sammen.

Israelitterne har set de største mirakler af de største. Wow. Gud sender Moses op på bjerget og siger nej. Han giver dem grundloven, de 10 bud. Og alt imens, hvad sker der? Han er kun væk i ganske få dage. Det svarer nok til, han er væk i omkring en måneds tid. Jo, ikke fordi det sådan er lang, lang tid. Og de har stadigvæk – hvad hedder det – ildsøjlen om natten og skyen om dagen. De har oplevet, hvordan de tørstede. Men den her kæmpe klippe, som Moses slår på, der begynder der at strømme vand ud af. Klippen følger dem, hvorend de går. Gud sender manna fra himlen hver dag. Det vil sige, han forsørger dem med mad hver dag. De ser det ene efter det andet, efter det tredje, efter det tiende, efter det. Wow, hvor mange mirakler.

Og da Moses går op på bjerget, hvad sker der? Fjolserne begynder at lave en afgud, fordi de ikke længere tror på Gud, til trods for at de dag ind og dag ud kan se hans storhed. Jeg tænker bare, come on mand, tag jer sammen. Hvor naive og dumme kan I være. I har Guds storhed foran jer. Moses bliver så vred, da han kommer ned med de 10 bud, at han knuser tavlen. Når han går op på bjerget igen. Gud giver aldrig op. Han giver ham et nyt sæt tavler.

Havde det været mig, jeg var blevet stjernetosset. Det er simpelthen ikke i orden. De håner Gud ved det der, men Gud giver ikke op. Han giver dem et nyt sæt tavler, et nyt sæt regler. Hvorfor? Fordi han ønsker at retfærdiggøre dem igennem loven. Han ønsker at give dem en ny chance.

Og vi ser hele Det Gamle Testamente igennem, hvordan det der så sker, det er, israelitterne vender om, de begynder at følge Gud, så går det rigtig godt i cirka 40 år, og så vupti, så er der en, der vender om, og så laver de stik modsat af, hvad Gud har befalet dem. Og Gud er en retfærdig Gud, så han straffer dem, som han allerede siger, han ville gøre inden. Og bagefter så oplever vi, ej Gud, det må du godt nok undskylde. Det er vi godt nok kede af. Nu kan vi virkelig se, du havde ret, fordi nu har du straffet. Det havde du godt nok sagt. Men vi tænkte jo, det kunne være, du ikke gjorde det. Så undskyld. Og hvad gør Gud? Han tilgiver igen.

Og så lever de ret med Gud, indtil de lige pludselig cirka 40 år efter overhovedet ikke lever ret med Gud igen. Og så vender de om igen, og så synder de, og Gud straffer dem, og så vender de om til Gud igen. Og så fortsætter historien igen og igen og igen og igen. Gud, han tilgiver der, hvor hjertet er oprigtigt. Gud giver aldrig op. Og det er så vildt.

Når vi læser igennem Bibelen, så ser vi flere eksempler på, hvordan Gud han kommer til os, hvor vi ikke fortjener det. Historien om den fortabte søn er et fantastisk eksempel. Vi ser sønnen, som gerne vil have sin fars arv, fordi nu skal der ud. Nu skal der være ungdom. Nu skal der ud og bruges nogle penge. Nu skal vi ud og lukte, hvad verden består af. Og sønnen, han fyrer alle pengene af. Han horer med den ene efter den anden. Han gør alt det, som ikke er i Guds favør, og som ikke er i farens favør i den her lignelse.

Drengen, han får så meget skyld og skam, da det går op for ham, at hans venner var der på grund af pengene. De var fake. De havde en anden agenda. Han har ikke flere penge tilbage. Han har ikke noget mad. Til sidst er han nødt til at ligge ved svin og spise deres mad. Så meget skam. Men da han kommer tilbage til faren og får ædt sin stolthed, så står der, så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham.

Sønnen sagde til ham: “Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.” Men faren sagde til sine tjenere: “Skynd jer at komme med den fineste festdragt og give ham den på. Sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne. Kom med fedekalven, slagt den, lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen. Han var fortabt, men er blevet fundet,” og så gav de sig til at feste. Wow.

Det er vores far i himlen. Det er Gud. Han giver aldrig op. Han står og venter på dig. Problemet er, at djævelen, han står i den anden lejr. Djævelen, han prøver ligesom han gjorde ved den fortabte søn. Hvis vi falder, så står djævelen. Ha, der faldt du. Hvad? Du er overhovedet ikke værdig til at komme hjem til din far i himlen. Han vil aldrig nogensinde kendes ved dig. Tror du? Må lige så godt glemme det fra starten. Fordi du er ingenting værd. Du er ikke til noget. Gud, han væmmes, når han ser dig. Gud er hellig. Det er du ikke længere.

Men hvis du virkelig i hjertet vender om, så står din himmelske far. Så står han og løber dig i møde og kaster sig om din hals. Yes, mit barn er kommet tilbage. For det kan godt være, du tænker, at du har lyst til at give op, men jeg lover dig for, at Gud han giver aldrig op på dig. Aldrig. Uanset hvor langt du føler, du er kommet ned i dit liv. Uanset hvor meget du føler, du har været igennem. Uanset hvor meget verden har trukket dig igennem. Uanset hvor meget snavs du har fået på dig. Gud giver aldrig op på dig.

Jeg synes, det er et fantastisk billede her med den fortabte søn. For det første, så på det her tidspunkt, Jesus taler jo under den gamle pagt. Og under den gamle pagt, hvor han underviser, der er svin et urent dyr. Så ikke nok med, at han ligger ved svinene, som er urene, altså virkelig urene, men han spiser deres mad for overhovedet at kunne overleve. Men Jesus, han står der. Uanset hvad vi har været inde i og urenhed og skidt og skam, så bliver han ved.

Selv når vi så har overgivet os til Gud, når vi er kommet tilbage, så er det tit og ofte, at man kan opleve, at Gud sender en på en mission, eller Gud fortæller, gør nu det her, eller kom, jeg har den her opgave til dig.

Kom nu. Og så tænker man, ah, det er jeg ikke lige så god til. Jeg tror, du skal finde en anden Gud. Det, de er meget bedre til end mig. Jeg kan hverken tale særlig godt, og min formuleringsmekanisme fungerer ikke så godt. Jeg er faktisk i dårligt humør, fordi jeg har ikke fået givet katten mad i morges. Så jeg tror, du skal finde en anden en.

Gud, vi har så mange undskyldninger, og jeg tror, langt de fleste af os har også prøvet, at Gud har kaldet os ind i noget, hvor vi har fejlet, eller hvor vi ikke gjorde det. Simpelthen fordi vi tænkte, ah, det kan ikke passe. Og der har vi det fantastiske eksempel med Jonas, der flygter fra Gud. Jonas, som er kaldet til at gå til Nineve og tale omvendelse til byen. Han flygter fra Gud, fordi det er da ikke rart.

Altså seriøst, kunne du tænke dig at gå ned til en by på størrelse med Vejleby og stille dig op og råbe ud, så alle kan høre det? Omvend jer, Vejle. I er fyldt med skrammel og horer. Omvend jer. Altså, jeg har prøvet engang. Jeg har engang prøvet at lægge et indlæg på Facebook Vejle. Det er en længere historie, men vi fik en masse profetisk om en, som var ved at springe ud fra Vejle Fjordbroen. Og vi ledte efter ham, og jeg lagde ud på, hvad hedder det, Facebook Vejle, fordi vi skulle have fundet den her mand.

Hold da op, det blev folk i Vejle da ikke særlig glade for. Det er jeg sgu næsten sikker på, der var over samtlige 50.000, der kommenterede, hvor åndssvagt det var, hvor latterligt det var, og de begyndte at prise Satan og alt muligt andet. Det var så voldsomt, at administratoren simpelthen pillede oplægget ned til sidst. Det nåede kun at være oppe i halvanden time. Det var da godt nok imponerende.

Men Gud var god og sendte manden, og det viste sig, at Gud… ja, det er en længere historie. Det tager vi ikke nu. Men mere for at sige, Jonas, han vidste udmærket godt, at det der, det var ikke fedt at komme til Nineve. Men Gud gik efter ham igen og igen og igen. Og Jonas, han flygtede og tænkte: “Ha, jeg hopper bare på et skib, så kan Gud ikke fange mig. Æv bæv.” Men Gud, han er bare større end et skib, og han er større end havet. Så wup, over bord. Stakkels Jonas. Fisk. Haps. Tre døgn. Op. Afsted med dig, Jonas. Okay. Gud. Jeg skal nok, skal nok.

Og det er det, der så er fedt med Gud, fordi han giver ikke op. Han giver heller ikke op, når vi skal i skole ved ham. Han giver ikke op, når vi kommer i tjeneste ved ham. Han giver ikke op, når vi ikke kan finde ud af tingene. Det sjove af det hele, det er, hvis vi går igennem Det Nye Testamente og læser, så er der gang på gang på gang, som i virkelig gang på gang, hvor Jesus han græmmes over disciplene og tænker, hvor længe skal jeg blive hos jer? Tag jer dog sammen.

Han var frustreret på dem og tænkte, helt ærligt, bo dog indersiden af pæren, mand. Men han elskede dem, så han gav ikke op på dem. Og nogle gange kan Gud godt skubbe os. Kom nu. Kom nu. Fordi han ved, det er bedst for dig. Fordi du lærer af det. Fordi han sender dig ud i situationer, hvor han ønsker at rejse dig op. Fordi han har et mål med dig. Han har en opgave med dig. Han har en mission til dig, og hvis ikke han kan klargøre dig til den mission, og du er villig til det, så bliver du ikke klar til at gå i de forudberedte gerninger, som Gud han har til dig.

Så det er okay, at han nogle gange siger, kom nu, tag dig nu sammen. Kom nu, kom nu. Han hæpper på dig, men han giver aldrig op på dig. Og hans kærlighed bliver ved og ved og ved og ved. Og det vilde af det hele, det er, at Gud han lægger ikke et åg, som vi ikke kan bære.

Gud lægger ikke et åg, som han heller ikke selv er klar til at bære over for os. I kender det fra Peter. Han kommer hen til Jesus, og så spørger han ham: “Hey Jesus, hvor mange gange skal en tilgive min bror? Sådan, hvad synes du? Hvad, hvad fint? Er det måske syv gange, eller kan jeg så blive sur på ham bagefter og give ham et spark?”

Og det er sjovt, fordi i Bibelen der står der 77 gange, og andre steder står der syv gange syv gange, at Jesus svarer det i antallet. Men hvis man går ned i grundteksten, i Textus Receptus-grundteksten, den King James Version er skrevet på, så står der faktisk 70 gange 7 gange. Det er 490 gange. Værsgo. Hvor mange gange har du tilgivet en bror 490 gange uden at slå hånden af ham? Ja.

Jeg tror godt, alle sammen vi kan blive ramt på den her, men det er det Gud han gør ved dig, fordi han giver ikke op på dig. Hans kærlighed bliver ved og bliver ved og bliver ved, fordi han er retfærdig. Gud han er trofast. Og det er det, der er så vildt. Og det er det nåde det er. Nåde er, at han kommer til os, hvor vi ikke fortjener det, og tilgiver os, selvom vi ikke fortjener det.

Og den skal vi give videre til andre. Så når Gud ikke giver op på os, må vi også please ikke give op på hinanden. Gud har sat os i fællesskab. Gud har sat os i sin familie. Gud ønsker, at vi skal være der for hinanden. Gud ønsker ikke, at vi skal give op på hinanden. Gud, han er en Gud, som bliver ved.

Gud har ingen begyndelse. Gud har ingen slutning. Gud vil altid være der. Og Gud, han er statisk. Det vil sige, han ændrer sig aldrig. Det kan godt være, at du har opført dig skidt og dumt og træls, men det er så fantastisk med Gud, at når du kommer til ham, siger: “Far, tilgiv mig. Jeg har simpelthen, jeg har været en spade. Jeg tror endda, jeg har været så dum. Jeg har været et møggreb. Tilgiv mig.” Så tilgiver han dig.

Og det fede af det hele, det er, at der står, at det bliver smidt i glemslens hav. Det bliver slettet fra dit synderegister. Det står der ikke længere. Han bærer ikke nag til dig. Det er ikke sådan, når du efter 320. gang kommer med præcis det samme: Jeg kan ikke finde ud af det, Gud. Så tænker jeg, nej, det kan jeg godt se, du har 320 forseelser i min bog. Det er godt nok ved at være slemt. Hvad? Det gør han ikke, fordi han har smidt det i glemslen, så når du kommer til ham, så kommer du til ham, som om det er første gang, du har lavet den her forseelse.

Fordi han aldrig giver op på dig. Han er klar til at lytte på dig. Han er klar til at tage imod dig. Og når du så kommer, wow, tak fordi du kom til mig, så selvfølgelig vil jeg tilgive dig, hvis du vender om i dit hjerte. Det nytter selvfølgelig ikke noget, at vi kommer til Gud og tænker, han er en enarmet tyveknægt, så vi kan lige få den her tilgivelse, hvis vi har brug for den, men vi gider i øvrigt ikke vende om. Sådan fungerer Gud ikke, fordi Gud han er retfærdig.

Og det vil sige, når han har sagt, så er det sådan, det er. Men hvis du virkelig kæmper og kommer til Gud, jeg lover dig for, at han giver ikke op på dig, så lad du være nogensinde at give op på dig selv. Lad du nogensinde lade være med at fortælle dig selv, jeg bliver aldrig en god kristen. Det er alle de andre ved siden af mig. De er meget bedre end mig, når jeg ser alle de andre. De gør så mange fede ting. Jeg kan ikke. Det kan jeg ikke finde ud af. Come on.

Han elsker dig så højt. Begynd nu at tale den kærlighed ind over dig selv. Begynd nu at tage imod den. Begynd at vokse i den. Begynd at blomstre i den. Begynd at tro på, at når han ikke giver op på dig, så skal du da også være den sidste til at give op på dig selv.

Der er jo ingen grund til, at du hjælper djævlen med at give op på alting. Altså jeg mener, han kan passe sig selv. Du behøver ikke hjælpe ham. Der står i Femte Mosebog, du skal vide, at Herren din Gud er Gud. Den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger.

Gud han er trofast hele vejen igennem. Og der står, hvis vi går et skridt tilbage til Anden Mosebog, så står der: “Gud er ikke et menneske, så han lyver som et menneskebarn, så han angrer.” Når han har sagt noget, så gør han det. Når han har lovet noget, så lader han det ske. Er du klar over det? Når han har lovet noget, så lader han det ske.

Ofte så har jeg oplevet, at folk er blevet modløse i deres tro eller næsten har mistet deres tro. Jamen jeg fik i gang, og Gud han sagde engang, at det var aldrig nogensinde sket, og nu gider jeg bare ikke. Okay, men hvor er din tålmodighed? Hvordan var det med Abraham og Sara, da de fik at vide, at de skulle have et barn? Hvordan gik det lige med det? De var så langt oppe i alderen, det så fuldstændig umuligt ud. Men Gud kom til rette tid. Gud gjorde det umuligt.

Nogle gange så er vores tålmodighed lig nul. Men når vi begynder at stole på, at Gud han giver aldrig op på os, og Gud holder altid det løfte, som han har givet ind i dit liv, pludselig så begynder du også at have ammunition, når fjenden begynder at angribe dig. Når fjenden begynder, du kan ikke finde ud af noget, du kan lige så godt lade være at tjene Gud. Ah. Wrong. Min Gud har sagt, og jeg har fået det her løfte, og det løfte, det står jeg fast på, og intet kan rokke mig for det løfte, Gud har gjort og sagt.

Og når du har fået et løfte ind i dit liv på den måde, og du står fast på det, og du ved, at Gud aldrig giver op på dig, så kan det godt være, at der skal nogle sving til. Det kan godt være, at man falder engang imellem. Det kan godt være, at det er lidt hårdt ind imellem. Men det gør ikke noget, fordi når Gud han bruger angreb, og når Gud, det er ikke fordi Gud han giver angreb imod dig, men han vender de angreb, der kommer til at udruste dig, til at danne dig, til at forme dig, så du kan stå imod, når stormen kommer, så gør det ikke noget, for du har klippen at stå på.

Det er Guds ord, og det er de løfter, han har givet specifikt dig ind i dit liv. Jeg kan huske så tydeligt, da vores søn Laurens der faldt ned de der 7,5 meter og landede på hovedet og lå i koma og alle de her ting. Hvad var det, vi holdt fast i i den tid han lå? Det var et Guds løfte om Miriam havde set et billede, hvor han stod med en flyttekasse og et andet billede, hvor han stod med et barn. To løfter ind i fremtiden. Det kan ikke lade sig gøre, hvis man ligger i koma. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Og der er slet ikke, hvis man er død.

Så vi talte Guds løfter ind. Vi proklamerede Guds løfter ind. Vi takkede Gud for hans løfter. Og wow, kort efter stod han med en flyttekasse og et nyfødt barn på armen, fordi han aldrig giver op på os. Aldrig. I Salme 36,6 står der: “Herre, din godhed når til himlen, din trofasthed til skyerne.”

Satan han er en lurendrejer og en hængerøv og en manipulator og en løgner og en tyv og en morder og en alt muligt. Og han ønsker at stjæle din glæde. Og han ønsker at putte frygt ind i dit liv. Han ønsker at putte mindreværd ind i dit liv. Og han ønsker at fortælle dig, du kan ingenting. Og Satan, han ønsker at give dig en usund frygt overfor din himmelske far.

Og hvis du begynder at vokse i en frygt imod Gud, så vil du aldrig nogensinde kunne tage imod ham som din hengivende og kærlige far. Aldrig.

Og derfor er det vigtigt, at når du ser imod Jesus, så ser du imod Jesus som den trofaste far og ven og skaber og konge. Du ser på ham som den, der aldrig giver op ind i dit liv. Den der bliver ved og bliver ved og bliver ved og sige: “Kom nu, kom til hvilens vand. Kom nu. Kom og lad mig tage dine bekymringer. Kom og lad mig holde om dig.”

Men hvis djævlen kan få det twistet, så ender man i selvfordømmelse. Og det er et af de bedste våben djævlen han har. Det er dig til at føle dig fordømt og ikke føle dig god nok. Og han er god til det. Han er rigtig, rigtig, rigtig god til det.

Men netop derfor er det så vigtigt at huske på, at selvom vi nogle gange kan være lidt sløve i optrækket, selvom vi nogle gange skal have tingene, er du nu sikker, Gud? Kom nu. Jeg har brug for at få det bekræftet igen. Kom nu. Godt være, at nogle gange er man en lille smule tungnem over for, hvad Gud han siger. Det tror jeg, vi alle sammen kan have prøvet ind imellem. Jeg har i hvert fald prøvet det, men Gud giver ikke op, og Gud skubber kærligt.

Jeg har været så frustreret af, det tror jeg, jeg har fortalt engang tidligere. På et tidspunkt oplevede jeg i starten af min vandring, hvordan jeg fik. Djævelen arbejdede så meget i mit liv. Han ønskede så meget at stoppe alt det, jeg gjorde. Og på et tidspunkt fik jeg så mange billeder, at jeg kunne simpelthen ikke vurdere, om det var fra Gud eller fra djævlen. Og jeg havde ikke opfanget, at djævlen tæppebombede mig med billeder og billeder og billeder, som virkede rigtigt, men som var løgn.

Og da jeg fandt ud af, at det var løgn, så besluttede jeg mig for, jeg kommer aldrig nogensinde til at bringe et profetisk billede til nogen overhovedet mere. Fordi hvis ikke jeg overhovedet kan finde ud af at skelne, om det er fra Gud eller fra djævlen, så er det ikke mig, der bringer det. Og det var med sorg ind i, og jeg var ked af det, og det gjorde ondt, og jeg var dybt frustreret. Det gjorde så ondt.

Men hvad skete der? Da jeg bad for mennesker, så kom Gud og gav mig billeder ind i deres liv. Og hvad gjorde jeg? Jeg siger ikke noget. Og jeg kunne mærke, det pressede bare på. Jeg siger ikke noget, for det kan jo være, jeg får kørt på den, og jeg fik det dårligt indeni. Og jeg følte mig så forkert, og jeg begyndte at banke mig selv i hovedet, og jeg kunne slet ikke være i det.

Og ved du hvad der så skete? Billederne stoppede. Jeg fik ikke et eneste billede mere, fordi jeg bragte dem jo ikke. Og da der var gået noget tid, og vi bad for mennesker, jeg bare kunne mærke, det dur ikke det her. Det dur simpelthen ikke. Gud, hjælp mig. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan jo ikke være en tjener for dig og bede for mennesker og være et værktøj for dig, og så lukker jeg selv ned. Og jeg ville jo så gerne.

Og da det gik op for mig, at i bund og grund så handlede det bare om, at jeg skulle lære hyrdens stemme at kende. Og det havde jeg ikke lært, fordi jeg var ny og grøn og uerfaren og stolt og alt muligt andet, som man er i starten, fordi det hele det er så wow, så måtte jeg bruge knæ og sige Gud. Undskyld. Bær over med mig. Jeg har været fjollet og ved det godt. Tilgiv mig. Jeg lover, jeg bringer hvert eneste billede, jeg får. Også selvom det er upassende. Forandre. Jeg lover, jeg bringer det. Det du kommer med. Men lær mig at skelne mellem ret og forkert.

Og da jeg havde bedt den bøn og virkelig mente det af hjertet, så skal jeg bare lige hilse at sige, Gud han giver aldrig op på os. Så han kom bare igen, og han begyndte at åbne igen. Så når jeg bad for mennesker, så fik jeg profetiske billeder ind i deres liv.

Og jeg har set, hvordan mængder af mennesker er blevet væltet omkuld af et eller to ord, som man har fået af Gud. Så sent som i dag, der kom en gut forbi. Ikke-troende gut, sådan en service-Kaj havde han sagt. Jeg har haft rigtig mange snakke med ham. Han er kommet flere gange før.

Og det var egentlig slet ikke meningen, han skulle komme i dag, fordi han havde været her tidligere. Men han havde bare lige glemt vores aftale, så han kunne komme ind og få en kop kaffe, og så kunne vi snakke, og så kunne vi snakke Gud. Og så kunne vi snakke om, hvordan han var faldet i kokainmisbrug og alt muligt andet, og hvordan han simpelthen ikke kunne være i det, og hvordan han synes, det var hårdt, og det var forfærdeligt, og det var alt muligt andet.

Og vi snakkede, og jeg prøvede at tale Gud ind i det, og han havde lidt den der, men han ved jo godt, at jeg er sådan en gudmand, så han synes også, det er lidt spændende, og han synes, det er godt, fordi vi kan respektere hinandens værdier, og jeg talte jo Jesus ind i det, og han siger tak for i dag. Og vi går ud på gårdspladsen, og han giver mig hånden lige så pænt. Tak for i dag. Det var hyggeligt at tale med dig.

Han sætter sig ind i bilen, og lige da han sætter sig ind, bam, så får jeg bare et ord til ham. Og så begynder han bare hen og tager sine smøger og så ud af bilen og står derude. Ja. Ja. Det er godt nok nu, nu kender du mig ikke sådan, men det må sige det du siger der, det er godt nok spot on. Det er sådan lige, og jeg kunne bare se den der nervøsitet, fordi Guds ord, det rammer. Der er så meget kraft, når Gud han taler. Jeg ved ikke, hvor du, jeg ved ikke hvor du lige, du kender mig jo ikke, og det, det hvor har du det fra?

Jeg har kommunikation med min himmelske far. Det er en tovejskommunikation. Det er ret fedt. Ja. Jamen, det er også det kan han godt se. Så nu har han lovet at lave en aftale med sig selv og se, om han i egen kraft kan komme ud af sit kokainmisbrug.

Og så siger jeg så til ham, da han går, og hvis ikke du kan komme ud af dit kokainmisbrug i egen kraft det næste halve år, hvad så? Ja, altså det er jo et eksperiment, du vil lave, siger du. Du er da nødt til at fortælle mig, hvad eksperimentet går ud på. Du kan ikke bare sige, du vil prøve at stoppe i egen kraft. Det har du prøvet før. Hvad så, hvis ikke du kan? Ja. Jeg er nok nødt til at bede om hjælp. Yes.

Så jeg sagde til ham, jeg håber ikke, at du selv kan komme ud af dit misbrug, men vi ses om et halvt år. Rigtig stridt. Men Gud, han er bare så god. Og Gud, han bliver ved, og han bliver ved, og han bliver ved. Og han bliver ved med at kalde ikke-troende. Han bliver ved. Han sender troen på deres vej. Han møder folk i drømme. Han møder folk herinde i deres hjerter. Gud giver aldrig op. Og han kalder, og han kalder, og han kalder.

Vi ser, hvordan i den muslimske verden, hvor folk ikke kan få lov at komme ind og tale evangeliet, han møder dem jo med drømme om natten. Han giver dem kæmpe visioner. Der er jo kæmpe omvendelser i Iran, fordi Gud møder dem, fordi han giver ikke op på dem. Og når de så er kommet ind i Guds folk, og når de er kommet derind, hvor de begynder at blive bygget op som disciple af ham, jeg skal love dig, far, Gud giver ikke op på dig.

Men han er også så god og så trofast, at du vælger selv, om du vil blive ved ham. Vi har i den fortabte søn. Det er sønnen, der forlader sin far. Faren løber ikke efter. Sønnen ved udmærket godt i hjertet, hvor han hører til. Du ved udmærket godt, hvor du hører til. Altid. Gud løber ikke efter dig, hvis du går.

Men han står med udstrakte arme og venter på dig. Og han giver ikke op. Og han står og venter på dig dag ind og dag ud og dag ind og dag ud, fordi han vil dig.

Så hvis du bare tager med fra i dag, at Gud giver aldrig op på dig, og du skal lade være med at banke dig selv i hovedet og fordømme dig selv, men bed Gud om at forme dig. Bed Gud om at lægge hellighed ind i dit hjerte. Bed Gud om at lægge retfærdighed ind i dit hjerte. Bed Gud om at få lov at se tingene i hans perspektiv.

Wow, det er så god en Gud, vi har. Det er så trofast en Gud, vi har. Han er. Han står der hver gang. Hver gang vi har det godt, så er han der. Hver gang vi har det skidt, så er han der. Hver gang vi bukker under og er nogle fjolser, så er han der.

Hver gang vi træder ud af båden og tænker, nu har vi bare tro, nu kan vi gå på vand ligesom Peter og klasker ned i, så står han der hver gang og hiver os op. Og formår vi at kigge på ham og gå på vandet, så går du ikke alene, men du går sammen med ham, fordi han aldrig giver op på dig. Så glæder han sig over, at du går.

Selvom andre måske vil sige: “Åh, han er godt nok stolt. Han tror, han kan gå på vandet.” Hvad? Prøv at se, han går bare rigtig langt nu. Han er godt nok en stolt skiderik, hvad? Men Gud han fryder sig over det, hvis dit hjerte er ret. Ja. En tro han har fået eller hun har fået. Wow.

Han ønsker at du skal gå på vandet sammen med dig. Han ønsker ikke du skal gå der alene for at vise folk at du kan. Men han ønsker du skal træde ud af båden og gå dig sammen med ham fordi han er din far. Fordi du er afhængig af ham. Fordi han aldrig giver op på dig.

Luk