Åbner i en ny fane

Den sande vinstok

Den sande vinstok

Den sande vinstok

Tre citater fra undervisningen d. 11 dec, 2024

Når Gud har sagt, at du er ren, så er du ren.

Vi må aldrig sammenligne os, men bære den frugt, Gud har kaldet os til.

Kraften og saften får du kun fra roden – fra Gud selv, ikke fra andre mennesker.

Kort beskrivelse af undervisningen

Denne undervisning af Andreas Slot-Henriksen fokuserer på Jesus’ billede af sig selv som den sande vinstok i Johannesevangeliet 15. Undervisningen går i dybden med, hvad det reelt betyder at være forbundet med Jesus som grenene på vinstokken, at bære frugt, og hvordan alt ægte liv og vækst hviler på næringen fra Ham. Der bliver lagt vægt på at kende forskel på ægte og falsk frugt, hvordan Gud former og renser os for at vi må bære mere frugt, og hvordan motivationen altid skal være kærlighed – ikke menneskelig præstation. Central er også forståelsen af, at det er Jesus, ikke andre, der skal være centrum for kraft og næring i troens liv.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/Vt1yAVup0vA

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Den sande vinstok'

Johannesevangeliet 15,1-8:
Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner, og man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

Esajas 53,2:
Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om ham.

Romerbrevet 11,17-24:
Men om nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, blev podet ind iblandt dem og nu har fået del med dem i det ægte træs rod og saft, så skal du ikke være hovmodig over for grenene. Hvis du er det, skal du vide, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. Men nu vil du sige: »Grenene blev brækket af for at jeg kunne blive podet ind.« Det er rigtigt! De blev brækket af på grund af deres vantro, og du står fast på grund af tro; vær ikke overmodig, men frygt! For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. Se derfor Guds godhed og strenghed: hans strenghed mod dem, der faldt, hans godhed mod dig, så længe du bliver i hans godhed; ellers bliver også du skåret af. Men også de andre kan blive podet ind, hvis de ikke bliver i deres vantro; for Gud har magt til at pode dem ind igen. For når du blev skåret af det vilde oliventræ, som du af natur var en gren af, og imod naturen blev podet ind på det ædle oliventræ, hvor meget snarere skal da de naturlige grene podes ind på deres eget oliventræ.

Galaterbrevet 5,22-23:
Men Åndens frugt er: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Lov er ikke imod sådanne ting.

Filipperbrevet 1,10-11:
…så I kan skønne, hvad der er det væsentlige, for at I kan være rene og uden anstød på Kristi dag, fyldte af retfærdigheds frugt ved Jesus Kristus, Gud til pris og ære.

Hebræerbrevet 12,11:
Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men bagefter giver den retfærdigheds fredelige frugt til dem, der er blevet opdraget ved den.

Jakobsbrevet 3,18:
Retfærdigheds frugt sås i fred og frembringes af dem, der stifter fred.

Hebræerbrevet 13,15:
Lad os derfor ved ham uophørligt bringe Gud et lovprisningsoffer, det vil sige: frugt af læber, som bekender hans navn.

Matthæusevangeliet 3,8:
Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver.

Kolosserbrevet 1,9-11:
Derfor har vi lige fra den dag, vi hørte om det, heller ikke holdt op med at bede for jer. Vi beder om, at I må blive fyldt af kundskab om Guds vilje med al visdom og åndelig indsigt, så I kan leve, som Herren vil det, ham til behag på alle måder, bære frugt med alle slags gode gerninger og vokse i erkendelsen af Gud, styrket med al kraft ved hans herlige magt til al udholdenhed og tålmodighed.

Matthæusevangeliet 7,15-19:
Tag jer i agt for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men indvendig er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Høster man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.

Romerbrevet 6,22-23:
Men nu, da I er blevet befriet fra synd og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

1. Johannesbrev 5,13-15:
Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn. Og dette er den frimodighed, vi har over for ham, at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi har fået det, vi bad ham om.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Den sande vinstok'

Undervisningen tager sit udgangspunkt i Johannes 15, hvor Jesus taler om sig selv som det sande vintræ, og om Faderen som vingårdsmanden. Hele billedet handler om, at vi som grene er afhængige af at blive i ham for at kunne bære frugt. Uden ham kan vi intet gøre. Dette er fundamentet for alt, hvad der videre udfoldes.

Der peges på, at billedet med vintræet er dybt forankret i hverdagskulturen i Israel. For at forstå dybden i Jesu ord, er det nyttigt at vide, hvordan en vinplante fungerer. Rødderne kan blive syge af bakterier og svampe, og derfor podes planten på en stærkere rod. Pointen er, at Jesus selv er roden, som er stærk nok til at stå imod alt. Når vi er podet ind i ham, kan vi modtage næring og leve beskyttet.

Profetien fra Esajas 53 nævnes, hvor Jesus beskrives som et rodskud af den tørre jord. Han tog al synd, alt ondt og alle “bakterier” på sig. Det gør ham til den sande stamme, som bærer os og giver liv. Dette kobles også sammen med Paulus’ billede af oliventræet i Romerbrevet 11, hvor hedningerne podes ind på træet og får del i samme rod og næring som Israel.

Dernæst udfoldes temaet om frugt. Jesus siger, at grene, der ikke bærer frugt, fjernes, mens dem der bærer frugt, renses, for at de kan bære endnu mere. Her gives en dybdegående gennemgang af, hvad frugt betyder i Bibelen. Det er ikke overfladiske handlinger, men noget, der kommer indefra, når vi lever i Jesus. Undervisningen peger på syv former for frugt, som nævnes i Bibelen: Åndens frugt, retfærdighedens frugt, fredens frugt, læbernes frugt (lovprisning), omvendelsens frugt, frugt af gode gerninger samt helliggørelsens frugt.

Åndens frugt nævnes som grundlæggende: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Retfærdighedens frugt handler både om at leve i Guds retfærdighed og om, at tugt og opdragelse fra Gud giver fredelige frugter. Fredens frugt og læbernes frugt handler om at leve i fred, stifte fred og bekende Gud med munden. Omvendelsens frugt betyder, at tro altid må følges af et liv i omvendelse, hvor synd lægges af. Frugten af gode gerninger viser, at handlinger ikke frelser, men de skal være en naturlig frugt af troen. Til sidst understreges helliggørelsens frugt, hvor ærefrygt for Gud og et liv sat helt ind under hans vilje bliver synligt i hverdagen.

Der gives også en vigtig advarsel: Der findes både gode og dårlige frugter. Jesus siger, at man kan kende de falske profeter på deres frugter. Derfor må man altid prøve frugten, og den må aldrig måles på ydre succes, men på de bibelske kriterier.

Et centralt punkt er renhed. Jesus siger, at disciplene allerede er rene på grund af det ord, han har talt til dem. Det betyder, at når man har vendt sig til Gud og modtaget hans ord, så er man ren. Mange kristne lever dog med skam og skyldfølelse, men her understreges det stærkt, at når Gud har erklæret en ren, så er det sandheden. Man må tro mere på Guds ord end på djævlens beskyldninger.

Dernæst fremhæves nødvendigheden af at blive i Jesus. Det beskrives konkret som at leve i kærlighed, adlyde hans ord, elske sine brødre og søstre og være ét i menigheden. At blive i ham betyder også at søge ham i bøn og forblive i hans kærlighed. Hvis man isolerer sig fra andre kristne eller ikke vil forlige sig, lever man ikke i den kærlighed, som Jesus kalder til.

Der tales også om konsekvenserne ved ikke at bære frugt. Grenene, der ikke bærer frugt, klippes af og brændes. Billedet henter inspiration fra vinbønder, der må brænde syge grene for at forhindre, at hele vintræet inficeres. Det tolkes som en advarsel: Hvis man vælger at forlade Jesus, vil man ende i fortabelse. Derfor er det ikke nok bare at tro – livet må bære frugt.

Samtidig betones det, at frugt ikke skal være en byrde eller en slavetilværelse, men et resultat af kærlighed. Motivation er afgørende. Gud glæder sig, når en gren bærer frugt, og Han hjælper til i processen. Hver enkelt har forskellig frugt at bære – man skal ikke sammenligne sig med andre. Nogle er kaldet til bøn, andre til praktiske opgaver, nogle til forkyndelse eller tjeneste – men alle er kaldet til at bære frugt.

Bønnen får en central plads. Når man beder i overensstemmelse med Guds vilje, så vil Gud høre. Derfor opfordres der til at bruge Guds ord som grundlag for bøn – at bede med udgangspunkt i Bibelen. Når man gør det, forvandles bønnen og bliver til en kraftfuld kilde til frugt i livet.

Til sidst peges på, at alt handler om at herliggøre Gud. Når vi bærer frugt, bliver Gud æret, og vi viser, at vi virkelig er hans disciple. Det er ikke mennesker, der er forbilledet, men Jesus selv. Kraften kommer fra roden – fra Gud – og ikke fra de andre grene. Vi må søge næringen fra ham alene. Når vi gør det, vil vi blomstre og bære den frugt, som han har bestemt for os.

Instruksen er at tage Jesu’ billede om vinstokken seriøst:
Undersøg nøje, hvilke frugter der faktisk vokser frem – og lad Gud forme og rense indtil mere og bedre frugt kan modnes.

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Den sande vinstok’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Den sande vinstok'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har sat et lidt specielt emne på til i aften, som er den sande vinstok, hvor Jesus i Johannesevangeliet fortæller om sig selv som den her vinstok. Jeg vil lige prøve at starte med at læse det fra Johannes 15, de første otte vers. Der står der: Jeg er det sande vintræ, og min far er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer meget frugt, for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner. Man samler dem op og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min far, at I bærer meget frugt, og I bliver mine disciple.

Og når man ligesom dykker ned i den her passage, så er det faktisk helt enormt stærkt, det der står. Jeg vil lige prøve at hakke den lidt op i bidder, så vi havner tilfældigvis i syv bidder. Sådan er det tit, når vi snakker Bibelen, så ender det med syv et eller andet, fordi hvad er det egentlig, Jesus mener? Hvad er det helt konkret? Det her, det er faktisk et af de skriftsteder, som er blevet tæsket igennem helt enormt mange gange, også specielt når man taler frelse. Hvad er det, Jesus han mener?

Jeg vil starte med første vers. Der siger Jesus: Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Det er meget interessant, fordi for at ligesom forberede mig til det her, så var jeg simpelthen nødt til at sætte mig ind i vin, i vintræ, og det endte med, at jeg var nødt til at finde en mand, som havde en vinplantage i Israel faktisk, og dyrkede vin og fortalte om, hvordan han passede sin vinplantage. For jeg tænkte, hvis der var noget, Jesus han gjorde, og det ved vi, han brugte altid ting fra hverdagen, som folk vidste, hvad handlede om. Han var enormt konkret, men tit og ofte så krævede det også, at man kendte kulturen.

Men på det her tidspunkt, der var det bestemt kendt, hvordan man dyrkede vin, og jeg tænker, det er måske ikke så meget kendt her i vores kultur. Der er ikke særlig mange af os, der har været nede og gå på en vinmark og se, hvordan man faktisk gør det her, og det var faktisk meget interessant. Jeg har virkelig lært mange ting, så hvis der er nogen, der skal have et fif til, hvordan man dyrker vin, så er det ikke hos mig, det vil jeg bare lige sige.

Noget af det, der er interessant, det er, at når man kigger på en vin, det er jo et regulært træ, der vokser op. Når man kigger på en vin, så er det sådan, at en vin kan faktisk næsten aldrig tåle at stå i den jord, hvor man planter den. Og det kan den ikke, fordi de bakterier, de svampe, der er i jorden, de går simpelthen ind og angriber roden, og roden bliver syg, og så ender det med, at hele vinen dør.

Derfor er det faktisk helt enormt interessant, fordi det, man gør, det er, at man har en rod fra et andet træ, som er resistent overfor de her bakterier. Så planter man den, og så poder man den her vin ovenpå. Der er også nogle områder, hvor man ikke gør de her ting, men hvor man så gør det meget mere komplekst, hvor man simpelthen, fordi jorden er så voldsom, så sætter man en stor murbalje, og så planter man simpelthen vinen i den her murbalje, for at jorden er frisk og ren.

Så det vil sige, man kan faktisk se enormt mange vinplantager, som både har de almindelige vine, som står…

På marken, men det er bare ikke den rigtige vinrod, og så kan man som sagt se de her murerbaljer. Og hvorfor er det, jeg fortæller det her? Jamen, det gør jeg, fordi det er helt enormt spændende. I Esajas 53, som jo er det mest fantastiske profeti om, at Jesus skulle komme, der i vers to står der om Jesus mange, mange år før han kom: Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed. Vi så ham, men brød os ikke om synet.

Så vi ved, at det rodskud, som kommer her, det er Jesus. Han var skuddet på sin far. Vi ved, at det, der sker, det er, at Jesus ønsker at være der for os. Jesus tog alle bakterier, alle svampe, alt for os, så det vil sige, hans rodnet, han er den rod, som han er blevet. Han bliver puttet ned i jorden, han er den stamme, der får lov til at vokse op. Der skal ikke engang podes et nyt træ ovenpå, fordi han er vintræet.

Det betyder også, at vi er beskyttede, når vi er i ham, fordi vi ved, at træet går ikke ud, fordi det er resistent overfor bakterier. Det er resistent overfor uanset hvilken jordtype, det så kommer i, så ved vi, at rødderne er så dybe, at de altid vil få næring, fordi Jesus er rodskuddet fra sin far. Han er ét med sin far, og det er der, al næring kommer fra.

Og det er enormt interessant, fordi der står i Bibelen, der står nemlig en anden fortælling, eller Paulus han skriver i sit brev til romerne. Jeg vil lige prøve at læse fra kapitel 11, vers 17 til 24, netop og præcis det samme. Her er det bare ikke tale om en vin, men her er der tale om et oliventræ, men princippet er det samme. Han siger: Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får saften fra det ægte træs rod, så skal du ikke hovere over de andre grene. Hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer grenene. Nå, undskyld, hvis du gør det, så husk på, det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig.

Og jeg skal lige sige, bare lige for at vi har konteksten her: Det her, det handler om jøderne. Det her, det handler om, at jøderne var en del af det oprindelige vintræ. Jøderne var en del af hele vinplantagen, hele Guds koncept. Men fordi jøderne ikke tog imod, så blev grenene knækket af, og os, som var hedninge, os, som ikke var Guds udvalgte folk, vi er blevet podet ind for at få næring fra den her rod.

Og man bliver bare så taknemmelig, når vi ved: Hold da op, mand, det var ikke engang, vi skulle ikke engang have været der, vi skulle ikke engang have været en del af det, men Gud valgte, at vi skulle podes på og have samme vilkår som resten. Wow. Nå, men den kan I lige prøve at læse videre på, når I kommer hjem. Det er Romerne 11 fra vers 17, det husker I lige. Tag en kuglepen og skriv det bag øret: Romerne 11, vers 17-24.

Så hvis vi går et skridt videre til andet punkt, nemlig frugten. Der står: Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. Så det vil sige, der er helt klart fokus på frugt her. Der er fokus på, at altså vi, jeg tror, det er vist blevet banket ind, at vi er grenene på den her vin, og vi er blevet podet på. Vi får vores næring fra roden, altså vi får næring fra Jesus, men vi er der jo ikke bare. Det er jo meningen, at når vi er der som en gren, så skal vi bære frugt, som kan plukkes, og som regulært kan spises.

Men hvad er det for en frugt, vi skal bære? Det er simpelthen så diffust. Hvad er det for en frugt? Hvad betyder det her? Det er jo ikke, er det bare frugt, hvis man går ud og smiler, eller frugt, hvis man går ud og siger: Ja, jeg tror på Jesus? Hvad er det for en…

Frugt, der er tale om, og når man går igennem Bibelen for at finde ud af, hvad står der egentlig om frugter, hvad er det for nogle frugter Gud han forventer af os, så ender vi tilfældigvis med syv forskellige former for frugter. Det ene, det er Åndens frugt. Vi kender den fra Galaterbrevet kapitel fem, som er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

Så det vil sige, det er nogle af de frugter, som gerne skulle vokse frem på os, når vi sidder på den her gren, og det er dem, vi kender, og det er dem, vi altid snakker om. Men der er faktisk også væsentlig flere frugter. I Filipperbrevet kapitel et: fyldt med retfærdighedens frugt, som kommer ved Jesus Kristus. Jeg tror lige, jeg tager den her, hvis du tænder for den her, for det er godt nok en dårlig mikrofon. Så prøver vi den, så håber jeg ikke, jeg forsvinder hele tiden. Men fyldt med retfærdighedens frugt, det vil sige, retfærdigheden er en af de frugter, som gerne skulle være en del af vores liv, og retfærdigheden er jo både, at vi ønsker retfærd, men det er også, at vi bliver retfærdiggjort indenfor Guds tro.

Vi har det samme i Hebræerbrevet, der bliver der også talt om: “Det tugt tilse bærer retfærdighedens fredelige frugt for dem, der er blevet opdraget ved den.” Prøv lige at høre den igen: “Tugt bærer retfærdighedens fredelige frugt for dem, der er blevet opdraget ved den.” Det betyder, det kan godt være, vi tænker, ej mand, jeg synes godt nok Gud han er alt for hård ved mig, jeg synes ikke det er fair, jeg skal lære det her på den måde. Men Gud opdrager os. Gud han er kærlig, men han opdrager os, og når vi opdrages, eller når han opdrager os, og han får lov, så får vi lov at få retfærdighedens fredelige frugt.

Jakob han siger det samme i Jakobs Brev 3:18: “Retfærdighedens frugt sås i fred og frembringes af den, der stifter fred.” Hvad var det lige, vi læste før i Hebræerbrevet? Den fredelige frugt, retfærdighedens fredelige frugt. Så det vil sige igen, når vi forstår at tage den første frugt, som var en af Åndens frugter, det er jo freden, og vi forstår retfærdigheden, Guds retfærdighed, så har vi den anden frugt.

Den tredje frugt, det er læber. Der står faktisk i Hebræerne 13:15: “Lad os bestandigt ved ham bringe Gud takoffer,” det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn. Lad os bestandigt ved ham bringe Gud takoffer, det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn. Det vil sige, når du med dine læber bekender hans navn, så er der frugt i det, så vokser frugten frem.

Den fjerde frugt, som vi læser om, det er fra Matthæusevangeliet. Jeg læser bare lige det enkelte vers. Det står i vers syv til ti, men i vers otte, der står der: “Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver.” Det vil sige, når vi går ind i vores tro og ikke bare siger, jeg vil gerne tro, men også er villig til at omvende dig til det Gud han siger, er villig til at lægge synd på hylden, så får du omvendelsens frugt i dit liv. Det er også en af de frugter Gud han ønsker at se i dit liv.

Så har vi den femte frugt. Det er en meget omdiskuteret frugt blandt rigtig, rigtig, rigtig mange. Der er nogen, der ikke kan lide den. Jeg elsker den. Det er frugten af gode gerninger. Det Paulus han skriver til Kolossenserbrevet: til al udholdenhed og tålmodighed. Så det vil sige, bære frugt med alle gode gerninger. Det vil sige, når du går ud og handler på det Guds ord siger, det er ikke nok bare at tro, når du går ud og handler på det, så er det også frugter i dit liv.

Og ja, det er vigtigt, det er ikke handlingerne, der frelser, men handlingerne skulle gerne være en frugt i dit liv af, at du elsker Jesus, af at du er på den her.

Vinstok på, at næringen kommer. Hvis du er en sand vin, så bør der jo også komme druer på dig, og det er det, vi skal satse på. Det er det, vi skal tro på. Når jeg elsker Jesus, når jeg er i ham, for der står, vi er i et lægeme med ham, han er hovedet. Så må vi også forvente, at den vinstok, han er, frembringer noget i os, og vi skal ikke være bange for det. Vi skal glæde os, når det kommer.

Vi skal ikke begynde at gå i rette med vingårdsbonden, som jo er Gud, men vi skal bare sige: Yes, jeg skal have frugter på min gren. Så nu kommer det. Jeg kan se, der kommer en frugt. Yes, glæd dig over det. Glæd dig over, at det stille og roligt vokser frem.

En anden frugt, jeg faktisk skal tale om, som vi skal undgå, sammen med en frugt, som vi skal have. Der bliver talt om både gode frugter og dårlige frugter, for en frugt er ikke bare en frugt. Der er faktisk mængder af dårlige frugter. Jesus, han siger det: Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Hov, der var frugterne igen. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsel? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.

Det er derfor, det er så vigtigt, at vi kender de her frugter og ved, hvad det faktisk er for nogle frugter, vi skal kigge efter. For det er så nemt at sige: Jamen, jeg skal kigge på frugterne. Hvad er frugterne? Er frugterne en kæmpestor mega church? Nej, nej, nej, nej, det er det ikke. Frugten, det er de frugter, vi gennemgik før.

Og den sidste frugt, som er super hamrende vigtig, og som også er et af de tegn, I virkelig vil kunne kende folk på, det er faktisk helliggørelse. Altså, hellighed. Er det her, er der ærefrygt? Er det en, der ønsker virkelig med hele sit liv at lægge sig ind under Guds princip? Er det en, der virkelig sætter Gud før i alt? Er det en, der har den der: Jeg har så meget ærefrygt, jeg kunne ikke finde på at bruge hans navn, hvad hedder det, vanvørdigt? Ja, jeg kunne ikke finde på at misbruge hans navn, fordi jeg sætter ham højest. Jeg kunne ikke finde på at latterliggøre ham. Jeg kunne ikke finde på noget som helst andet end at stå ind for ham og ophøje ham, ligesom Jesus, han gjorde i templet, da hans fars hus blev brugt som en røverkule. Jesus, han vælter bordene. Det er hellighed i ham, det er ærefrygt, han er ærekær for sin far.

Er du det? Tør du stå op og sige: Hey, stop, når folk de latterliggør Gud? Paulus, han skriver det til romerne, kapitel seks, vers 22 og 23: Men nu, da I er blevet befriet fra synd og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Så det er super vigtigt. Nu kender I frugterne. Nu kan I recitere dem forfra og bagfra og i søvne, så når jeg kommer og vækker jer op klokken tre om natten, så ved I, hvad Åndens frugt er. I ved, hvad alle de øvrige frugter er, og hvad det er, I skal satse på og have, når I er på den her vin. For det er ikke nok bare at sige: Ja, ja, men vi skal bære gode frugter. Hvad er gode frugter? Du er nødt til at vide, hvad gode frugter er, også så du kan sige: Okay, den frugt, der kom ud af mig her, den var simpelthen ikke god. Der er noget, jeg er nødt til at omvende mig fra. Der er noget, jeg er nødt til at have fokus på. Det skal ikke være en del af mig.

Går vi videre i Johannes 15, så er det tredje punkt, det er, Jesus siger en meget speciel sætning. Han siger: I er… har talt.

Til jer: I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Men det er meget pudsigt, fordi hvad betyder det at være ren? Det betyder, at man handler på de her ting, at der begynder at komme frugter, som kommer fra dit hjerte, og ikke frugter der bare kan ses på det ydre. Og det siger Jesus noget så fint i Johannes, hvor han taler om i kapitel 13, vers 8 og frem.

Peter sagde: “Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.” Det handler om fodvask, hvis ikke jeg havde gættet det. Jesus svarede: “Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.” Simon Peter sagde til ham: “Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet.” Jesus sagde til ham: “Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. I er rene, dog ikke alle.” Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham, derfor sagde han: “I er ikke alle rene.”

Og se, når Gud har sagt, du er ren, fordi du ved i dit hjerte, at det du ønsker, det er Guds frugter, du ved i dit hjerte, at du ønsker det på Guds måde, ikke på din måde, ikke på min måde, men på Guds måde. Når det er dit hjerte, når du har vendt om, så er du nødt til at stole på, at når Gud har sagt, du er ren, så er du ren.

Hvad har jeg siddet med mange, mange fantastiske, dejlige kristne mennesker, som elsker Jesus, men som har så meget skam ind over deres liv, eller skyldfølelse, eller de føler sig forkerte. De har måske engang begået en eller anden synd for meget lang tid siden, som de udmærket godt vidste, de ikke skulle gøre. Og de har råbt til Gud om tilgivelse, og de føler sig beskidte og skamfulde og klamme og alt muligt andet. Og de bliver ved med at køre rundt i det, til trods for at de har været ved Gud.

Det vil sige, den hellighed som Gud har givet ved at sige: “Du er tilgivet, og come on, du har omvendt dig, du har angret det,” djævlen holder dig i et fangeskab. Men når Gud har sagt, at du er ren, når Gud har sagt, at du er retfærdiggjort, så er det sådan, det er, og så skal du tro på det. Og det er du nødt til, fordi hvis ikke du tror på hans ord, også når det gælder sådan nogle ting her, hvem er du til at sortere i det? Hvem er du til at vurdere, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er rigtigt? Hvem er du til at vurdere, hvad der gælder for dig, og hvad der gælder for din nabo? Gælder det hele ikke for alle, når Gud siger, det er sådan, det er?

Så lad være med at hjælpe djævlen med at tro på hans beskyldninger, men tro på Guds ord, og så vil du se, at det der før holdt dig i fangeskab, det pludselig vokser og bliver til taknemmelighed, og så bringer det frugt ind i dit liv.

En fjerde ting, der står, det er fra vers 4, Johannes 15:4: “Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt, for skilt fra mig kan I slet intet gøre.”

For det første, så er vi nødt til at stole på, I kender skriftstedet ind og ud, Filipperne 4:13: “Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft og styrke.” Vi har hørt det så mange gange. Vi er nødt til at stole på, det er ikke os, der kan gøre det, men vi kan gøre det, hvis vi bliver i ham.

Problemet er bare, hvad betyder det egentlig at blive i ham? Hvad er det at blive i ham? Det er jo fint nok, at vi sådan illustrativt kan sige, jamen, vi skal blive på vintræet, og vi må ikke forlade det, men hvad betyder det at blive i ham? Hvad er det? Det er så diffust. Men hvad er det, hvis vi skal være lidt mere konkrete? Jesus, han er faktisk helt enormt konkret omkring de her ting. Der står faktisk flere ting, der står, vi se her: “Bliv i min…”

Kærlighed. Den der bekender, at Jesus er Guds søn, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og den der elsker sin bror, bliver i lyset. I ham er der intet, som bringer fald.

Bliv i jer selv, det I har hørt fra begyndelsen. Hvis det I har hørt fra begyndelsen bliver i jer, skal I også blive i Sønnen og i Faderen. Den der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Den der gør Guds vilje, bliver til evigt liv.

Der er flere forskellige steder i Bibelen, og man kan gå langt, langt dybere i det her. Det er jo, han har sagt, tre undervisninger for sig selv, men det at blive i ham, det er at adlyde hans befalinger. Det at blive i ham, det er at gøre tingene i kærlighed. Det at blive i ham, det er at vælge at sige: Jeg vil være en del af den samlede vin.

Problemet er, der er så mange, der går ud og siger: Jamen, jeg gider godt nok ikke være sammen med ham der, min kristne bror eller min kristne søster. Det gider jeg simpelthen ikke, de er simpelthen for dumme. Det er simpelthen en grim gren, den der, og de er væsentlig højere, og prøv lige engang at se, så mangler de i øvrigt blade ovre på den ene side. Det gider jeg simpelthen ikke være en del af, nu finder jeg en anden vin, og så hopper jeg derover.

Hvis ikke du kan med dine kristne brødre og søstre, så har du et problem. Så har du virkelig et problem. Det nytter ikke noget, du isolerer dig, men du er nødt til at komme ud. Du er nødt til at snakke. Du er nødt til at, har du uoverensstemmelse, så få gjort op.

For det at blive i ham, altså i Jesus, er at blive der i kærlighed. Det vil sige, vi får gjort op, hvis ikke vi kan med hinanden som kristne. Hvordan i al verden skulle vi så kunne gå ud på gaden og elske mennesker? Og det, bogstavelig talt, er det jo umuligt. Det kan vi ikke.

Så hvis vi bliver i ham, så gør vi tingene på hans måde. Går vi et skridt videre, så står der: Den der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner. Man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Og se, det her, det er ret interessant, fordi lige præcis den her passage er der rigtig mange, der har rigtig meget imod, når man snakker for eksempel frelse, for de kan ikke lide, at man kan blive rykket af, og de kan da slet ikke lide, hvis det her skulle være et billede på, at vi kommer i ilden, altså i helvede.

Men det var så interessant, fordi da jeg begyndte at dykke ind i det her med, hvordan man faktisk dyrkede vin, og så hvordan de gik rundt og rensede grenene. For det første, så hvis der var nogle grene, der så syge ud, så blev de klippet af eller brækket af og smidt ned på jorden igen. Hvis der var nogle grene, der ikke bar frugt, så blev de brækket af og smidt ned på jorden.

Og det er ikke noget, der blev gjort engang hver tredje måned, det var noget, der blev gjort ofte. Vinbonden var konstant over det her træ for at se, hvordan det havde det, for at se de nye skud, for at se, hvor tæt de sad, for at tynde ud, for at nære af det og så videre og virkelig pleje det.

Men det, der var så interessant, det var, at det vinbonden fortalte, det var, at hvis nu man lod grenene ligge på jorden og ikke samlede dem sammen og brændte dem bogstavelig talt i ild, så skete der det, at mange af de grene, man brækkede af, var jo fordi, at de var syge. Mange af de grene, der ikke bar frugt, var også fordi, enten var de syge, eller der var sket et eller andet, så de svampesporer, de bakterier, som var kommet ind og havde inficeret lige præcis den her gren eller kvist, ville begynde at sprede sig til alt det levende.

Og det vil sige, hvis ikke de brændte det, så ville de simpelthen se en hel vinplantage dø. Og det synes jeg godt nok er specielt, fordi det er jo lige præcis det, der er så

Vigtigt at der er en grund til Gud. Han vælger at sige som vinbonde: Jeg knækker dem af, som ikke bærer frugt. Jeg knækker dem af, som er syge, og når der er tale om syge, så er det jo ikke fysisk sygdom her på jorden, bare lige for ikke at misforstå, men altså folk som er syge i deres tro, folk som har valgt noget andet til, folk som ikke er brændende. Dem knækker han af, smider på jorden, og han er nødt til at brænde det.

Og ja, det betyder, at hvis ikke du vælger Jesus, hvis ikke du vælger at være en del af det her vintræ, så bliver du brændt, og det er helvede, der er endestationen. Og det kan godt være, det lyder hårdt, men du vælger jo selv, om du vil være på vintræet eller ej. Du vælger jo selv, om du vil shine og være med til at bære frugt, om du vil være den, der glæder vinbonden, når han kommer og tænker: Wow, hvor er det et flot træ. Åh mand, det bliver den bedste vin, og det kan du kun gøre, hvis du får næringen fra roden af lige præcis den vin, som vinbonden har valgt.

Så det er desværre, eller ikke desværre, fordi vi ved det. Jo, det er ikke et spørgsmål om, at Gud han er fin og siger: Jamen altså, hvis bare du tror, og det er fint, og bare du ved, at Gud han er Gud, og Jesus han er Jesus, så er vejen så fin og bred, du kommer der i himlen med det samme. Sådan er det ikke. Han er så klar i det her: Vi er nødt til at bære frugt. Vi bærer kun frugt, hvis vi laver ting om i vores liv, og det er ikke fordi han siger: Du er ikke god nok. Tværtimod, så siger han: Du er et fantastisk redskab, dig vil jeg gerne bruge. Kom nu. Kom nu, jeg håber på dig, kom nu.

Vil du ikke godt gå ud og bære frugt? Må jeg ikke godt være den, der sender dig ud? Må jeg ikke godt være den, som skubber dig og fortæller, hvad vej du skal gå? Må jeg godt fortælle dig, hvordan du skal sætte de første blomster, og hvordan du skal bære frugt? Mange tænker, at det er en byrde. Mange på grund af det her kommer desværre også ind i en slave-tilstand, hvor man tror: Hvis ikke jeg handler, hvis ikke jeg virkelig gør en forfærdelig masse, så er jeg simpelthen ikke værdifuld, Gud kan ikke lide mig, så jeg duer ikke til noget, så bliver jeg brændt, fordi det står der jo i den her, og så kommer jeg i helvede, og det fungerer bare ikke.

Og jeg vil bare hilse og sige: Hvis du er kommet dertil, at du bliver en slave af at handle, så er du et galt sted, fordi når vi handler, skal det ikke være en slave-tilværelse, men når vi handler, skal vi gøre det i kærlighed, fordi vi ved, at Jesus han elskede os først. Motivationen skal være rigtig, og så er det vigtigt at huske på: Jamen, jeg kan ikke bære frugt. Hvis nu du ser ham derovre, B har simpelthen så meget, og en N, det er jo helt vildt. Hun har en hel frugtskål, og jeg har bare slet ikke noget på min lille gren, og jeg kan bare slet ikke forstå det.

Men du ved ikke, hvilken frugt du skal bære, fordi vi er forskellige. Men hvis ikke du har en intention og et ønske, en stræben i dit liv efter: Jeg vil bære frugt, Gud brug mig, Gud sig hvor jeg skal gå hen, hvis ikke du gør det, så kommer du ikke til at bære frugt. Det er bare vigtigt at huske. Hvis du tager en frugtskål, så er det oftest forskellig frugt. Nogle er kiwier, nogle er bananer, nogle er pærer, nogle er æbler, nogle ævler hele tiden.

Det er så vigtigt, det er så vigtigt at huske, at vi er forskellige. Det er så vigtigt at lade være med at sammenligne os. Det er så vigtigt at huske på, at hvis din far i himlen har kaldt dig til en opgave, det kan være at B, tro mig, det kan bære frugt, og B, er du så færdig. Øj mand, øj hvor vi mangler bønnekilde på gaden. Det er fantastisk, det er helt vildt. Det kan også bære frugt, og at hjælpe hvor der er behov for det, også at gøre et toilet rent.

Så færdig. Det kan hjælpe. Nu kom der to gutter her, har været der to dage, kløvet. Jeg ved ikke hvor meget brænde der ligger ude i vores flishal. Det giver så meget frugt. Det betyder, at I måske ikke lige i dag, fordi fyret er gået i stykker, men ellers så betyder det, at herinde der kan I få lov til at have varmen, fordi nogen har været villige til at tjene.

Og hvis ikke vi har forskellige frugter og tjener forskellige steder, så kan hele legemet ikke fungere. Og det er så vigtigt, at når vi bliver i ham, så er det også ham, der viser dig, hvad vej du skal gå. Så er det ham, der viser dig, hvilken frugt i dit liv du skal bringe.

Den sjette ting i det her, det er: Bliv i ham. Der står i vers syv: Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om hvad I vil, og I skal få det. Der er så mange, der siger: Jamen, jeg har jo bedt om det her, der sker aldrig noget som helst. Men der står, at hvad vi beder om… Lige prøve at læse her fra Johannes 15, eller Første Johannesbrev kapitel 15, vers 13 til 15: Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds Søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv. Og dette er den frimodighed, vi har overfor ham, at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad end vi beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt om.

Jamen, jeg har da ikke fået, og nu har jeg bedt i så lang tid, og jeg forstår det altså ikke helt ærligt, det giver jo ikke mening, det der står der. Nej, men har du bedt om det, der er i Guds vilje? Ja, for han vil da gerne have, at alle mennesker frelses. Nu har jeg bedt for ham der i simpelthen så mange år, der bare ikke er sket noget som helst, og det er simpelthen bare træls. Og der står her: Jeg kan ikke forstå, hvorfor der ikke sker noget, når jeg beder. For det første, så skal vi huske på, at Gud kan aldrig gå imod sig selv. Det vil sige, han kan aldrig nogensinde gå imod den frie vilje. Hvis du beder for et menneske, kan Gud give drømme, han kan sende mennesker på vejen, han kan gøre så mange fantastiske ting, men det vil altid være det menneske selv, der træffer beslutningen. Punktum.

Gud kan ikke gå imod sig selv. Når vi begynder at bede ind i det, der er Guds vilje, det vil sige, vi læser Guds ord, vi åbner Bibelen, begynd at bede ind i det, der står, begynd at takke ind i det, der står. Det er faktisk rigtig kraftfuldt. Hvis du en eller anden dag løber tør og tænker: Hvad skal jeg lige bede i dag? Det tænker jeg, det er der nok ikke nogen af jer, der har prøvet før, men hvis nu I prøver at løbe tør for bønner og tænker: Hvad skal jeg nu bede for? Nu synes jeg simpelthen, jeg har bedt i det her emne så mange gange igennem med de samme ord, det bliver bare en rse.

Prøv at lukke din bibel op. Prøv at begynde at læse noget af det, der står. Prøv at begynde at takke ind i det, der står, begynde at putte det ind i en bøn. Så vil du opleve virkelig, at du begynder at bede efter Guds vilje, og at Guds løfter ind i dit liv begynder at manifestere sig.

Og se, Gud han kender nemlig dine behov. Han kender dine ønsker, og det betyder, du behøver ikke engang… Du må gerne lægge dem frem for ham, men du behøver ikke engang at gøre det, for han ved det. Men hvis du bruger dit fokus på at gå for ham, så bruger han sin kraft og magt til at velsigne ind i dit liv, hvor du ikke anede, du havde brug for det. Og pludselig vil du se på de mest fantastiske måder, at det du egentlig ønskede, det gjorde Gud bare på en helt anden måde, end du havde forestillet dig.

Problemet var bare, du havde låst dig selv fast i din egen bøn, fordi du havde en forestilling om, hvordan du skulle nå til målet. Men Gud har ofte en helt anden vej til at nå til.

Præcis det samme mål, og det er der. Vi skal huske, at vi skal lade Gud være Gud. Vi skal ikke planlægge for Gud. Det er han god nok til selv. Han er faktisk langt bedre til det, end du er, også selvom du måske er kvinde. Ups, nu får jeg øretæver bagefter, jeg ved det godt.

Det syvende og sidste emne i den her, det er, der står, at Gud herliggør ved, at vi bærer megen frugt. I vers 8: “Derved herliggør min Fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.” Ja, det er godt at være kristen. Ja, det er godt at elske ham. Men vil vi ham? Vil vi være hans disciple, eller vil vi bare tro på ham? Vil vi bære frugt, eller vil vi kigge på, at andre bærer frugt?

Der er desværre en rigtig, rigtig misforstået mentalitet blandt rigtig mange kristne, hvor man ser et eller andet menneske, der bare er wow, mand, og hver gang du beder for den syge, så bliver de bare raske. Åh mand, det vil jeg gerne have. Kan jeg ikke få, kan du ikke, kan jeg ikke få en impartation fra dig, så du simpelthen beder ind over mig, og så den kraft, du har fået fra Gud, så den brager ind over mig? Det er simpelthen noget rubbish. Det er jeg simpelthen nødt til at sige.

Hvis du ser, at en virker i Guds ånd og Guds kraft, så går du til Gud. Du må gerne sige til hende: “Ved du hvad, vil du ikke godt bede for mig, for jeg har en længsel i mit hjerte efter at komme derhen, hvor du er, og endda endnu længere. Vil du bede for mig?” Men hvis vi begynder at tro på, at det er den kraft, et andet menneske har, der bliver overført, så er vi virkelig, virkelig på vej ud. Men rigtig mange ser på mennesker som forbilleder i stedet for at se på Jesus som forbillede, og det er derfor, vi skal komme til ham.

Der står faktisk, vi skal stræbe efter gaverne. Hvis vi stræber efter gaverne, så får vi det. Men hvis vi bare siger: “Wow, det var godt nok sejt, han lige bad derover, og så voksede det der ben ud, eller den der ryg, jeg kunne bare se var skæv, og så sagde han lige, åh mand, det gad jeg. Kan du lige lave en impartation over i mig, så jeg får den der?” Det er jo lige så dumt som at tage en Panodil, eller en eller anden, ja, Panodil, whatever, for at dulme en masse i stedet for at gå til Jesus og sige: “Vil du ikke godt helbrede mig?”

Hvorfor går du ikke til Jesus først? Og jeg står ikke og siger, at I ikke må tage en Panodil, det er ikke det, jeg siger, men I skal bare huske: Hvordan er det, vi approacher tingene? Vil vi gerne have gevinsten, fordi det ser sejt ud, eller vil vi gerne gå hele vejen?

Der står faktisk, at vores himmelske Far, han ønsker at dele ud til os alle sammen, fordi han er gavmild, fordi han er kærlig, fordi han ønsker, at du skal blomstre, fordi han ønsker, at når du har blomstret, så sætter du frugt. Og du kan kun sætte frugt, når du går i Helligåndens kraft og bliver i ham, og det er helt fantastisk.

Men vi er bare nødt til at søge kraften fra roden, som vi startede med at læse i det her. Vi får vores næring fra roden og ikke fra de andre grene. Det er okay, at vi er der for hinanden. Det skal vi være, vi skal være der for hinanden, det er vi kaldet til. Men kraften og saften får du fra din himmelske Far. Du er nødt til at trække af kraften fra roden, sug, sug alt hvad du kan, og få det levende vand trukket op igennem roden, op til dine blade, så du kan sætte blomst, så du kan sætte frugt.

Det må ikke være en misforstået kristendom, hvor vi kigger på hinanden, men hvor vi, åh mand, jo, vi skal forære hinanden. Wow, ej hvor er det fedt at se, hvordan Gud virker gennem dig. Wow, så er det godt. Vi må gerne bruge hinanden som forbilleder, det er okay. Men Jesus skal være det ypperste forbillede. Det er ham, vi skal have kraften og næringen og saften fra. Og jeg tænker det her.

Det er så vigtigt at tage det her skriftsted seriøst. Det er så vigtigt. Altså, jeg vil næsten sige, prøv, når nu I kommer hjem, og det er så, det kan stå bagved det andet øre, der skriver Johannes 15, vers 1 til 8. Det var det, vi startede med at læse. Prøv at gå hjem og så kig dig i spejlet og se, hvad der står bagved dit øre, og så læser du det, både det der står bag øret, men også det der står, altså Johannesevangeliet kapitel 15, de første otte vers.

Prøv at dykke ned i det, ligesom jeg har gjort nu, men dyk endnu mere ned i det. Prøv engang at bede ind over det. Prøv, ligesom jeg sagde før, brug din bøn til at bede ind over det. Tak, far, fordi jeg skal få lov at bære frugt. Tak, fordi du viser mig, hvilken frugt jeg skal bære. Tak, fordi du viser mig hvordan. Tak, fordi jeg skal få lov at trække min næring fra dig, fra din rod. Tak, fordi det er dig, der er min styrke.

Hvis man læser sådan et stykke her og begynder at bede de bønner, som vi faktisk læser om her: Tak, fordi det er dig, Herre, som er vingårdsmanden. Tak, fordi det er dig, der klipper de grene af, der er i udu. Tak, fordi du udtynder mig, du… hvad hedder det… du former mig. Tak, fordi du må fjerne alle de kanter, der overhovedet ikke er nogen, der kan holde ud at være i nærheden af, ikke engang mig selv, havde nær sagt. Fjern dem, fordi jeg gider ikke andet end at være tæt på dig. Hvis der er noget, der ikke behager dig, vis mig det, Jesus.

Jeg vil være den, hvor du tænker, når du går forbi, hvor du siger: Wow, sikke en flot gren, må det være mig. Vis mig, hvordan mit liv skal ære dig. Og altså, der er så mange steder i Bibelen, når vi læser sådan noget her, når du tager det ind i din bøn. Jeg skal hilse dig og sige, at din bøn den ændrer pludselig karakter. Pludselig så handler det ikke om, vi skal lige bede for mig og min familie og mig og så lige de fem mennesker, der er rundt omkring mig. Amen.

Og der er ikke noget forkert i at gøre det. Du skal blive ved med at bede for din familie, men der er så meget kraft i at dykke ned i sådan noget her. Der er så meget kraft i at lade Gud forme dig. Der er så meget kraft i bønnen og vise, jeg er villig. Der er så meget kraft i at vise ham, at du faktisk stræber efter af hele dit hjerte og fordyber dig i hans frugter. Start med åndens frugter for eksempel.

Nu har du, du kan udenad de her syv typer af frugter, vi snakkede om før, som du selvfølgelig godt kan huske, men start med åndens frugt. Og jeg lover dig for, hvis du forstår åndens frugt og begynder at dykke ned i det og indtage det, så bliver du forvandlet. Og så vil alle de andre typer af frugter komme stille og roligt som en del af dit liv. Men rigtig mange mennesker oplever ikke åndens frugt, fordi de simpelthen har et problem med deres karakter.

Der er nogle ting, de ikke vil lægge ned, fordi jeg har ret til… sådan har jeg altid gjort det. Ja, du har ret. Du må gerne, men det er bare ikke alt, der er gavnligt for dig, og det skal du vide. Så gå hjem og kig bag, hvad der står bag begge ører. Læs det og begynd at bede Gud, eller tak Gud for det. Lad det blive en del af dig, og glæd dig, når du begynder at bære frugt. Hvis ikke du allerede bærer frugt, så glæd dig til at frugten kommer, og hvis du bærer frugt, så glæd dig over, at der bliver pillet mange flere smågrene af dig, så du faktisk kan få lov til at bære endnu mere frugt. Amen.

Luk