Andreas Slot-Henriksen underviser d. 14. august 2024 om emnet : “Retten er sat! – Den himmelske retssal”
Skriftsteder fra undervisningen
2 Mos 20:5-6
5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;* 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.*
2 Mos 34
4 Moses tilhuggede to stentavler som de forrige, og tidligt om morgenen gik han op på Sinajs bjerg, sådan som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler med sig. 5 Herren steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte Herrens navn. 6 Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed.* 7 Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.«* 8 Straks kastede Moses sig til jorden 9 og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom.«*
Jer 32:17-19
17 Ak, Gud Herre, du har skabt himlen og jorden i din store styrke og med din løftede arm. Intet er umuligt for dig!* 18 Du øver trofasthed i tusind slægtled, men gengælder fædres skyld på deres efterkommere. Den store og vældige Gud, Hærskarers Herre er hans navn!* 19 Stor er din plan og mægtig din gerning! Du holder et vågent øje med alle menneskers færd, og du giver enhver efter hans færd og efter hans gerninger.*
Hebr 12:22-24
22 Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling* 23 og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet,* 24 til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels.
Åbenbaringen 12:10-11
10 Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes,
for vore brødres anklager er styrtet,
han som dag og nat anklagede dem for Gud.*
11 De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.
De havde ikke livet for kært til at gå i døden.*
1. Johannesbrev 2:1-6
1 Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige;* 2 han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.* 3 Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud.* 4 Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham;* 5 men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham.* 6 Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.*
Romerne 8:31-35
31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?* 32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?* 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. 34 Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.* 35 Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?
Galaterne 3:13
13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ«
Johannes 8:41
42 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig.* 43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord.* 44 I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.* 45 Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke.
Joh 20:16
16 Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. 17 Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.«* 18 Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.
Lukas 18:1-6
1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte.* 2 Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. 3 I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! 4 Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, 5 vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« 6 Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! 7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente?* 8 Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«*
Salme 135:5-6
6 Alt, hvad Herren vil,
gør han i himlen og på jorden,
i havene og de store dyb.*
Ovenstående er video-undervisning på dansk!!