Førsteafgrøden

Førsteafgrøden

Førsteafgrøden

Tre citater fra undervisningen d. 2026-05-06

Førsteafgrøden handler ikke kun om penge, men om hvem der har førstepladsen i dit hjerte.

Hvis du kun giver Gud det, der er til overs, er det ikke et offer, det er bare rester.

Abraham gav tiende, før der fandtes en lov om det, fordi hans hjerte vidste, at det var det rette at gøre.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvad førsteafgrøden betyder i Bibelen, fra Moseloven, Abraham og Melkisedek til Jesus som den førstefødte, og viser, hvordan princippet stadig taler stærkt i dag. Der peges på, at det ikke bare handler om tiende og økonomi, men om at Gud får det første og bedste af vores tid, ressourcer, kærlighed og opmærksomhed, mens vi lever i fællesøkonomi med Himlen. Der opfordres til at lade Helligånden lede i givertjeneste, så det ikke handler om at presse sig selv ind i et tal, men om at leve i et generøst hjerte, hvor offer faktisk må kunne mærkes. Samtidig advares der mod fremgangsteologi og ego-fokus og lægges vægt på, at det sande mål er at sætte Guds rige først, velsigne andre og stole på Hans forsørgelse, når man giver det første til Ham.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/PAqLLlxskTU

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Førsteafgrøden'

2. Mosebog 13,1-2
Herren talte til Moses og sagde: Du skal hellige mig alle førstefødte. Alt det første, der kommer ud af moderlivet hos israelitterne, skal tilhøre mig; det gælder både mennesker og kvæg.

Kolossenserbrevet 1,15-20
Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. For i ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder, ved ham og til ham er alting skabt. Han er før alt, og alt består ved ham. Han er hovedet for legemet, kirken. Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alt skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Hebræerbrevet 7,1-3
Denne Melkisedek, konge i Salem, præst for Gud den Højeste, gik Abraham i møde, da han vendte tilbage efter sejren over kongerne, og velsignede ham. Og Abraham gav ham tiende af alt. For det første betyder hans navn retfærdighedskonge, og desuden er han konge i Salem, det vil sige fredskonge. Han er uden far og uden mor og uden stamtræ; han har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Guds søn og er præst for bestandig.

Jakobsbrevet 5,14-15
Er nogen iblandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal bede over ham og salve ham med olie i Herrens navn. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask. Har han begået synd, skal han få den tilgivet.

Markusevangeliet 12,41-44
Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folk lagde penge i den. Mange rige gav meget. Og der kom en fattig enke og lagde to småmønter i, det, der svarer til en øre. Da kaldte han sine disciple hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end nogen af de andre, som lagde penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.«

Lukasevangeliet 21,1-4
Da han så op, fik han øje på nogle rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Men han så også en fattig enke, som lagde to småmønter i. Og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle givet af deres overflod; men hun har givet af sin fattigdom alt det, hun havde at leve af.«

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Førsteafgrøden'

Undervisningen tager fat i emnet “førsteafgrøden” og viser, hvordan et begreb, som mange automatisk forbinder med økonomi og tiende, faktisk handler om noget langt dybere: hvem der har førstepladsen i hjertet, i tiden og i hverdagen. Der lægges ud med at aflive idéen om, at emnet bare er et skjult forsøg på at få alle til at hive tegnebøgerne op og give alt til et projekt; fokus er i stedet på, hvilke velsignelser der ligger i at give det første og det bedste til Gud. “Underviserens navn her” forklarer her om, hvordan førsteafgrøden gennem hele Bibelen er et gennemgående princip, der både handler om konkrete gaver og om et indre liv, hvor Gud får ret til det, der betyder mest for os. Der opfordres til at se bort fra fordomme omkring penge og i stedet se på Guds hjerte bag princippet.

Der tages udgangspunkt i Bibelen som en bog fuld af rettigheder, som Gud har givet sit folk, mere end en samling regler, der bare skal holdes. Igennem Det Gamle Testamente går der en rød tråd om det første og det bedste, blandt andet i Anden Mosebog, hvor Herren siger til Moses: “Du skal hellige mig alle førstefødte. Alt det første, der kommer ud af moderlivet hos israelitterne, skal tilhøre mig; det gælder både mennesker og kvæg” (2 Mos 13,1-2). Det forklares, at Israel var Guds udvalgte folk, og at den, der har taget imod Jesus, i dag også regnes med til Guds folk. Derfor er princippet om, at det første og mest værdifulde tilhører Gud, stadig vigtigt, også om det ikke længere udføres på samme måde som i Moseloven.

Det gøres konkret med billedet af det første barn: Hvor stærkt det føles at stå med sit første nyfødte barn i armene, hvordan der ligger forventning, kærlighed, usikkerhed og glæde blandet sammen. På samme måde var det første af kvæget og høsten noget af det mest værdifulde, man ejede, og netop det bad Gud om at få som et udtryk for tillid og ære. Der forklares, at Gud ikke beder om det, fordi Han mangler, men for at vi ikke binder vores hjerte til gaven mere end til Giveren. Det samme princip gælder for vores økonomi i dag: Gud peger ikke først og fremmest på tallet, men på hjertet bag, og spørgsmålet bliver, om det er det første eller kun det overskydende, der får lov at gå til Gud.

Der zoomes så ind på Jesus som den førsteafgrøde i en helt særlig forstand. Der læses fra Kolossenserbrevet om Jesus som den usynlige Guds billede, den førstefødte før alt det skabte, den første, der opstod fra de døde, og den, i hvem alting er skabt og består. Jesus beskrives som både Gud og den første, som blev givet for os, og dermed som Guds egen “førsteafgrøde” til frelse for mennesker. Pointen er, at Gud ikke bare taler om at give – Han gav selv det dyrebareste først. Når vi taler om at give det første og bedste til Gud, står det på baggrund af, at Gud allerede har givet alt i Jesus, og derfor inviterer Han os ind i samme hjerte: et generøst hjerte, der elsker at give.

Undervisningen går herefter ind i bikurim-traditionen i Det Gamle Testamente, hvor jøderne bragte de første modne frugter af syv bestemte afgrøder til templet: hvede, byg, vindruer, figner, granatæbler, oliven og dadler. De beskrives som noget af det mest værdifulde i landet, langt fra nutidens supermarkeder, hvor alt kan købes; dengang var det livsnødvendige gaver, der kom som resultat af Guds velsignelse over jorden. Der fortælles om den jødiske landmand, der går ud i sin mark eller frugtplantage, ser den allerførste modne frugt, binder et siv omkring den som tegn og senere bærer en kurv med de første frugter til templet, hvor de bringes til Gud i glæde og fest.

Hver af de syv frugter nævnes med deres symbolik: hvede som livets brød og billede på Jesus som livets brød, vindruer som overflod og frodighed, figner som ro og velstand, granatæbler som frugtbarhed og kongelig værdighed, samt oliven og dadler som billeder på salvelse, lys og helbredelse. Der vises, hvordan Gud lader sit folk give det, som både har praktisk og symbolsk værdi, og til gengæld vil velsigne dem med det, frugterne peger på: liv, overflod, ro, frugtbarhed, salvelse og lys. Princippet bliver, at når vi giver det fysiske til Gud i taknemmelighed og tro, er Hans svar at give åndelige og praktiske velsignelser tilbage i overflod.

Der forklares også, hvordan præsterne i Det Gamle Testamente, levitterne, levede af folkets gaver, fordi de ikke havde egen jord. De andre stammer gav en tiendedel af deres afgrøder og økonomi, så levitterne kunne være fuldtids i tjeneste for Gud og folket. Det påpeges, at når 11 stammer giver 10%, svarer det til 110%, så levitterne reelt fik nok til både eget underhold og til at give videre. Pointen er, at Gud har tænkt sin ordning sådan, at der både tages hånd om dem, der tjener på fuld tid, og at der stadig er plads til offer og yderligere gavmildhed. Der understreges, at tiende i sig selv ikke er slutmålet, men ofte en god målestok og et minimum, hvorfra det egentlige offer først begynder.

Undervisningen trækker også linjen tilbage til Abraham og Melkisedek, før Moseloven blev givet. Der læses om Melkisedek, “Salems konge”, præst for Gud den højeste, uden kendt begyndelse eller slutning, og hvordan Abraham gav tiende af alt krigsbyttet til ham som en naturlig respons på Guds velsignelse. Det fremhæves, at Abraham gav, ikke fordi der var en lov, men fordi det var skrevet på hjertet, og han mærkede, at det var det rette at gøre. På samme måde peger undervisningen på, at i dag, efter Jesus’ fuldbragte værk, er vi ikke under Moseloven, men under Helligåndens ledelse, som skriver Guds vilje i hjertet og kalder til et gavmildt liv, der ofte går længere end lovens minimum.

[kristentf](https://www.kristentf.dk/sites/default/files/pbsk/NT/12_Kol.pdf)

Der tales om, at når Jesus dør og opfylder loven, ophæves de ceremonielle bud som krav, men Guds standard i hjertet bliver ikke lavere – den bliver tydeligere. Der gives eksemplet med utroskab: Før var det synd at være utro i praksis, nu siger Jesus, at det er synd allerede i hjertet, når man begynder at begære i tanker. På samme måde bliver spørgsmålet om økonomi og førsteafgrøde ikke et spørgsmål om at ramme et tal præcist, men om at leve i et ægteskab med Jesus, hvor alt, hvad Han har, bliver vores, og alt, hvad vi har, tilhører Ham. Billedet af ægteskabet bruges flere gange: I et sundt ægteskab er der fælles økonomi, fælles ansvar og fælles liv, og sådan ønsker Gud også at have fællesskab med sine børn.

Der gives praktiske eksempler på, hvad det vil sige at være en levende offergave. Det nævnes, hvordan det kan koste noget at bede for en person, man egentlig ikke har lyst til at tale med, eller at give penge, man faktisk kunne bruge på sig selv. Der skelnes mellem at give af sin overflod og at give et offer, som kan mærkes, og der sættes ord på, at et offer netop er noget, der gør lidt ondt – ellers er det bare det, der alligevel var til overs. Der udfordres til at overveje, om man er klar til at give alt til Jesus, ikke bare ord, men tid, energi, penge, komfort og planer, og at tælle omkostningen ved at følge Ham, ligesom Jesus selv taler om at kende omkostningerne ved at bygge et tårn.

Undervisningen beskriver, hvordan nogle reagerer, når de hører, at tempelskat og lovbud er ophævet: “Fedt, så slipper vi for at give.” Men der vendes perspektivet: I det nye liv med Jesus er det ikke 10% Gud og 90% mig – alt er Hans. Det betyder ikke, at man automatisk skal tømme kontoen, men at man lever i bevidsthed om, at man forvalter noget, der dybest set tilhører Gud. Når Helligånden prikker på noget konkret, kan det betyde at give mere, end der føles komfortabelt, eller at sætte Guds rige før egne ønsker. Pointen er, at den, der virkelig har forstået, hvad Jesus har givet, ikke spørger “hvor lidt kan jeg slippe afsted med?”, men snarere “hvordan kan jeg ære Ham med det, jeg har?”.

Der tages også fat på misbrug af givertjeneste, blandt andet fremgangsteologi, hvor fokus bliver, at hvis man bare giver det rigtige, så skylder Gud at gøre en rig, give luksusbil, dyre mærker og konstant økonomisk fremgang. Undervisningen tager afstand fra den tankegang og pointerer, at Gud ikke er en automat, man kan trække i med de rette gaver. Gud ønsker virkelig at velsigne, men målet er ikke vores ego og status; målet er, at Hans rige udbredes, mennesker frelses, helbredes, sættes fri og oplever Hans kærlighed. Der bruges eksempler fra egen erfaring, hvor der blev givet til Guds rige på måder, som gav økonomisk pres, men hvor Gud på overraskende vis lod pengene komme tilbage, netop fordi det handlede om Hans projekt og ikke om personlig luksus.

Mod slutningen rettes fokus endnu stærkere mod førsteafgrøden som et spørgsmål om prioritet i det hele taget. Det gælder ikke kun penge, men også tid, gaver, relationer og fremtidsplaner. Der spørges: Er det Gud, der får det første af dagen, eller er det telefon, nyheder og sociale medier? Får Gud det første af vores kraft og kreativitet, eller kun de rester, der er tilbage, når alt andet er klaret? Der opfordres til at lade Gud få det første i kalenderen, i beslutninger, i tanker og i handling, og til aktivt at spørge Helligånden, hvem og hvad der skal prioriteres, så livet ikke bare glider afsted på autopilot.

Undervisningen slutter af med at pege på, hvor dybt det forvandler et menneske og et fællesskab, når førsteafgrøde bliver en livsstil og ikke kun en teoretisk tanke. Når man giver det første og bedste til Gud i tillid, åbner det for hans overnaturlige forsørgelse, leder til afhængighed af Ham og en glæde over at være med til at bygge Hans rige. Der opfordres til at spørge Gud helt konkret: Hvor kan jeg så ind i andre menneskers liv, hvem kan jeg velsigne, hvor kan jeg bruge mine penge, min tid og min opmærksomhed, så det peger på Jesus? Der mindes om de første disciple, som gav alt, delte deres ressourcer og levede i radikal kærlighed, og der stilles et stille, men skarpt spørgsmål: Er det nok bare at tro, eller kræver det et aktivt valg om at give det første og det bedste til Gud i hverdagen?

Citat fra undervisningen: Hvis du kun giver Gud det, der er til overs, er det ikke et offer; førsteafgrøden er, når Han får det første og bedste, og du vælger at stole på, at Han tager sig af resten.

Relevante søgeord: førsteafgrøde – tiende – givertjeneste – økonomi og tro – Guds forsørgelse – Guds rige først – levende offer – Helligåndens ledelse – radikal efterfølgelse – fællesøkonomi med Gud – tillid og lydighed – hjertets prioriteringer – bikurim – åndelig velsignelse – kristent hverdagsliv

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Førsteafgrøden’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Førsteafgrøden'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Yes. Jeg har sat et emne på i dag, som er øhm faktisk enormt vigtigt, men det er faktisk også et jeg har gået lidt rundt om som katten om den varmegrød rigtig rigtig længe.

Og øhm hvorfor har jeg det?

Det har jeg, fordi emnet er første afgrøden.

Og når man tænker første afgrøden, hm, det kan jo betyde mange ting. Men mange som har været kristne vil tænke, første afgrøden, det der, det handler om økonomi. Nu kommer han til at sige, vi alle sammen skal have alle vores tegnebøger op, og så skal vi give alt, hvad vi ejer har til stenslyngen.

Og derfor har jeg gået rundt om katten eller om grøden som en kat. Havde nær sagt, fordi jeg tænkte, det er ikke lige det som man har brug for, fordi det er faktisk ikke det, jeg mener i det. Men det er så vigtigt et emne, så hvis I lige kan se bort fra alle de der ting om, hvorfor I tror jeg tager det her emne op, fordi grunden til jeg gør det, det er fordi der er så stor velsignelse i det. Og ja, det handler også om økonomi, men det handler om noget meget, meget dybere end økonomi.

Fordi hvis vi tager udgangspunkt i en virkelig, virkelig god bog, som jeg virkelig vil anbefale jer at læse, som har enormt mange forfattere, det er enormt spirituel bog. Det er biblen. Den er virkelig fed. Den er virkelig, virkelig god. Og der, det er faktisk den er så god, at der står simpelthen, det er jo, det er jo en bog, der er bygget op af rettigheder til os.

Det er ikke love, men det er rettigheder. Det er, hvad vi må.

Det er jo helt vildt.

Og så er der mange andre fede ting i den. Og den er så gennemført. Men hvis vi tager udgangspunkt i den, fordi det er jo sådan ligesom det hele vores tro er baseret på, så ser vi igennem hele det gamle testamente, at der er noget omkring det der med første afgrøden eller den første, det første.

Og vi ser faktisk, at hvis vi går tilbage og kigger på øhm Moses, da han får forordningerne fra Gud, der en af forordningerne, det er faktisk at der skal gives første afgrøde til Gud, til templet, til præsterne, til alt det her. Øhm, Gud han, hvis hvis I har lyst til at læse om det, så kan I gå ind i Anden Mosebog kapitel 13. Og der de første to vers vil jeg lige læse her. Der står: “Herren talte til Moses og sagde: Du skal hellige mig alle førstefødte. Alt det første, der kommer ud af moderlivet hos israelitterne, skal tilhøre mig. Det gælder både mennesker og kvag.

Så det vil sige, at det der, det vi skal huske her, det er, at israelitterne, det er Guds udvalgte folk.

Det er faktisk dig. Ikke fordi du er israelit, men fordi når du har taget imod Jesus, så er du faktisk Guds udvalgte folk.

Så Gud han ønsker at alt det førstefødte. Og hvorfor er det han tager første fødte? Det er fordi, hvis der er noget der virkelig betyder noget for os, virkelig noget der betyder noget, så er det når man får et barn.

Og de af jer der har prøvet at få børn ved udmærket godt, at det første barn man får, wow, det er noget helt specielt. Man har aldrig prøvet det her før, men at stå med det første barn i armen, det er noget helt specielt. Anden barn og tredje barn og så videre er også specielt, men det første barn, der er noget så specielt, fordi der ligger både forventninger i det. Der ligger også den her, åh, kan jeg nu? Det er helt nyt.

Man aner ikke noget [rømmer sig] om det.

Man står der og er helt grøn som forældre.

Og det her barn, det er bare værdifuldt.

Og Gud siger, giv det til mig.

Giv jeres første fødte til mig.

Det betyder ikke, at vi skal til at ofre vores børn til Gud på nogen som helst måde, men det betyder, vi giver Gud rettigheden og sige: “Gud, du er skaber. Tag det her barn. Velsign det her barn.” Så vi læser helt tilbage fra Det Gamle Testamente, at den første fødte var helt speciel.

Helt speciel.

Så det første af alt, også er kvæ her, skulle vi også give til Gud. Og det er jo også specielt, fordi altså kvag er dyrt. Det er virkelig virkelig dyrt. Det er helt enormt dyrt. I dag hvis du har en ko i dag, den kan indbringe mellem 30 og 50.000 kr. for en ko.

Det er jo helt vanvittig mange penge. Og den første, den skal du have for til Gud.

Wow. Hold da op.

Øhm.

Men Jesus, det er ret specielt, fordi hvis vi kigger på, hvem Jesus han er, sådan tilbage, så Paulus, han skriver faktisk i Paulus brev til Kolossenserne kapitel 1 vers 15 til 20. Det vil vi lige prøve at læse.

Han, og der er der altså tale om Jesus her. Han er den usynlige Guds billede.

Al skabnings første fødte.

I ham alting skabt i himlen og på jorden. Det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består ved ham. For han er hovedet for legemet kirken. Han er begyndelsen, den første fødte af de døde.

Og han er i alle ting, eller for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfyldende at tage bolig. Og ved ham at forsone sig med øh og forsone alt med sig på jorden som i himlen ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Så det vil sige Jesus han var den første. Han var den første fødte. Han var den første til at opstå. Han var den første til et nyt herlighedslegem.

Jesus havde den her helt specielle plads.

Jesus var en del af Gud, men han var også den første fødte.

Han var Gud. Han blev Gud. Han han var en del af det hele. Men en ting som jeg lige vil tage med i det her, som faktisk er ret interessant, det er at i det gamle testamente, når man kigger omkring det her med at give første afgrøden, så har man et begreb der hedder [rømmer sig] bikurim.

Jeg ved ikke, om I har hørt om det før, men bikurim det er faktisk ret specielt.

Og til det der er der en masse ting man skal gøre, en masse ritualer og så videre. Og det er faktisk et ritual som jøderne de stadigvæk har ved korim.

Det man gør det er at man har syv afgrødere.

Og de her syv afgrødere dem ofrer man til Gud.

Og det er de syv afgrøder man har. Det er hvede og det er byg og det er vindruer.

Det er finer.

Granatabler.

Så er det oliven, og det er dadler.

Og det der er interessant her, det er at lige præcis de her ting, det er noget af det mest værdifulde på det her tidspunkt. Du kunne ikke bare, der var ikke noget der hed Netto. Der var ikke noget, der hed Superbrusen. Du kunne ikke bare gå ned og få et eller andet.

Men Gud, han lod det blomstre frem med de mest fantastiske frugter. Det var dem, man levede af. Der var ikke noget ø der var ikke noget der hed Danbug kyllinger eller tulipslagteri eller det fandtes ikke men det mest frodige af det frodigste det var de her ting. Og går vi ned i det og kigger så er det faktisk ret interessant fordi ved at bygge hvis vi går ned og ser hvad er det egentlig det her symboliserer? Hvad er det der ligger bag det her? Hvorfor er det egentlig lige Gud han har valgt det her? Så ved at bygge, det er det du bruger til livets brød.

Jesus han omtaler os som livets brød.

Johannes 6:15.

Hvis vi kigger på vindruer, vindruer det symboliserer overflod.

Og hvis vi kigger på øh på et tidspunkt, så da da Israel, det forjættede land øhm det det skal belejres, så bliver der jo sendt spejdere ind, fordi de her spejere skal se, hvordan er det derinde?

Og to af de her spejdere, de kommer hjem med en vindrueklase, og den vindrueklase, altså nu ved ikke om I kan forestille jer sådan en vindrueklase fra I køber nede i Rema.

Den her, der skulle to mand til at bære den hjem.

To mand til at bære den hjem. Det er det, vi snakker frodige vinduer her. Vi snakker virkelig frodighed.

Og det er jo ikke bare sådan en lille en, men wow, det var en enkelt klasse.

Så har vi finerne. Og finerne, det er ofte et symbol på ro og på velstand.

Faktisk så i på hebraisk Israel, der har man et udtryk i dag, der hedder at sidde under sit fine træ.

Og det er det her med ø med ro. Og jeg ved ikke om I kan huske historien om Nathana, som netop sidder under finetræet, da Jesus kom, som var en helt igennem ærlig mand.

Nataniel, han havde den her ro.

Øhm, så har vi granatlerne.

Kigger vi på, hvad granatablerne det er, jamen så er det et symbol på frugtbarhed og liv i overfloden. Og granatablerne, det er jo meget interessant, fordi det er jo både, I kender det, et granatæble, som det er noget kongeligt, det er noget meget statisk. Men samtidig så Salomo øhm han fik pyntet sit tempel med granatæbler.

Øhm, vi ved også at ypperstepræsterne de brugte granatæbler som pynt øhm på deres kåber, fordi der var det her majestatiske, der var det her frugtbarhed, der var et liv i overflod igennem granatæblerne.

Og endelig så var der oliven og dadler.

Og oliven og dadler, det er interessant, fordi hvis der er noget, der bliver snakket rigtig rigtig meget om i biblen, så er det de her oliven. Hold fast, det bliver snakket meget om. Og det er jo egentlig ret irriterende, specielt når jeg ikke selv kan leve liv, fordi de må jo et eller andet sted smage enormt godt, siden der er så meget at snakke om det. Men det har jeg simpelthen ikke forstået pointen i endnu. Men det kan være det kommer, når jeg bliver moden.

Åh ja. Men øhm [fnyser] oliven og dadler, det er ofte et symbol på salvelse.

Når man salvede konger og så videre, så var det med olivenolie. Det var ikke bare lige en lille streg i panden, men det var en hel bøtte udover, så nu er du salvet.

Øhm, det bliver også brugt som som for eksempel symbol på helbredelse. Vi læser i Jakobsbrev, hvordan man salver med olie for syge mennesker, og de kan blive raske. Øhm, i tabernaklet der var det også, der brugte man det til lys. Så de her syv ting, som vi skulle give for mig at se, så når jeg læser det, så det jeg får ud af det, det er at når vi giver de her fysiske ting, så det som tingene er et symbol på, det giver Gry os tilbage.

Så når vi giver gaverne af vindruer, af bygge, af ved, så giver han os salvelsen tilbage. Så giver han os roen tilbage.

Så giver han os alle de her gaver Og det er faktisk meget interessant.

Hvis I er nysgerrige på, hvor det her det faktisk bliver forordnet, og hvordan det bliver forordnet, at man skal gøre det her, så kan I gå tilbage i Anden Mosebog og læse om det. Der står rigtig meget om det. Øhm, fra kapitel 23 til kapitel 26, der kan I læse alt omkring det her med førsteafgrøden og hvordan de faktisk skulle give tingene. Det er det er ret interessant.

Øhm. Men det det der er i det her, det er at hvis nu man kigger på hvordan man har ritualet, hvordan man holder den her pikurim, så sker der det at landmanden, den jødiske landmand, han går ud til sin frugtplantage, så siger han: “Ej, der er en frugt her. Den er færdig. Den er moden. Den er wow.” Og fordi det var den aller allerførste, der var moden, så øh så bandte han et siv rundt om den.

som tegn, så han vidste, at det her det var den første frugt, der var moden.

Så pakkede han en hel kurv med alle de her frugter, og så tog han afsted til templet.

Og så den allerførste frugt, den blev givet. Og så blev den her kurv, og de allerførste frugter blev spist i glæde og fest sammen med levitterne og som et offer til Gud.

Og det synes jeg virkelig er enormt tankevækkende. Samtidig med det her, så øh når den her landmand kommer ind i templet, så gør han faktisk det, at han begynder at recitere nogle ting. Faktisk hele Guds plan, Guds man kan sige frelseshistorie reciterer han ind over det her. Så når han kommer med afgrøden, så er det Gud, der er i fokus. Det er det Gud han har gjort, som han tager til sig og som han får igen. Og vi ved der står at Guds ord det vender aldrig tomt tilbage. Det er jo derfor det er så interessant at når vi giver væk når vi taler Guds løft og taler hele hans frelsesplan ind, så vender det hele bare tilbage.

Og det er jo ret interessant.

Når vi kigger på det her med førsteafgrøden, øhm, så var det jo også på den måde, at præsterne i Det Gamle Testamente, altså levitterne, de kunne ikke, de kunne ikke tjene nogle penge.

De kunne ikke skaffe noget mad, de kunne ingenting. For de var simpelthen forordnet til at være præster. De kunne ikke andet, for det var deres job. Det var at være i templet. Det var at tjene øh de mennesker, der kom. Det var at tjene Gud. Og derfor så kunne de ikke få et stykke jord. Så Levitan havde ingen jord. Alle de andre 11 stammer, de hedder jord på nær levitterne. Og derfor bliver de så forordnet de her andre 11 stammer til, at en tiedel af alt det, de får, både af økonomi, men også af afgrøder, det skal de give til levitterne. Så hele den her levitstamme, de får faktisk mad af de her 11 stammer.

Og jeg synes faktisk, det er interessant, fordi når alle faktisk giver 10%, der er 11 stammer, der giver.

Og det er interessant, fordi hvis 11 stammer giver 10%, så får du 100% plus du får yderligere 10%, som du kan give videre til Gud.

Wow.

Det er ret vildt at tænke på, at levitterne de får 100% det de andre får plus de får 10 ekstra procent som de kan give til Guds rige.

Så fantastisk har Gud forordnet det.

Og det der er interessant, det er at det her det kommer i Moseloven. Det er jo en forordning fra Gud, at det er sådan det skal være. Og det er et Guds princip hele [fnyser] vejen igennem Det Gamle Testamente.

Øhm, og selvfølgelig også da Jesus er der helt fysisk. Det er under den gamle pagt. Men det der er endnu mere interessant, det er at hvis vi kigger på Abraham i biblen, Abraham han var jo til før Moses. Det vil sige før Moseloven kom var Abraham. Og vi kan læse en meget interessant beretning.

Øhm, i Hebræerne 7.

Der står der om en gut, som hedder Melkisedek.

Og Melkisedek taler vi ikke så meget om.

Hvorfor gør vi ikke det? Det gør vi, fordi vi faktisk ikke rigtig ved noget om ham. Vi ved, at Melkisedek, han var en ypperstepræst for Gud.

Vi ved, at Melkisedek, han tjente Gud.

Vi ved, at han var uden begyndelse og uden slutning.

Og vi ved, at Abraham, jeg vil lige læse det her. Det er Hebræerne syv, det første tre vers. For denne Melkisedek, Salems konge. Salem i øvrigt, det betyder Jerusalem.

Øh, Salems konge og præst for Gud den højeste. Det var ham, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage efter sejren over kongerne og velsignede ham.

Og som Abraham gav ti af det alt sammen.

Han er for det første, når hans navn oversættes retfærdighedskonge.

Dernæst er han Salemskonge, det vil sige fredskonge. Han er uden far, uden mor, uden stamtræ. har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Guds søn og forbliver præst for bestandig.

Så Melkisedek han er en pludselig så er han der, så læser vi om ham og så er han væk igen.

Men han er det her tegn på Jesus. Han er det her billede på hvem Jesus er. Og det der er interessant her, det er at Abraham han giver uden at have en forordning omkring det, uden at han skal, så giver han 10% af alt det han har fået krigsbytte til Melkisedek.

Værsgo. Det her det er til dig.

Hvorfor er det Gud han laver de 10 bud?

Det gør han, fordi folk kan ikke finde ud af det. Folk kan ikke finde ud af at leve ordentligt. Folk kan ikke finde ud af, der står Guds lov er skrevet på vores hjerter. Problemet er, folk følger det ikke. Abraham, han fulgte det. Han gav det 10%, fordi han fik en brændende lyst. Han fik den her, jeg jeg skal gøre det. Det er ret at gøre det. Men vi ser jo igen og igen og igen biblen igennem.

Der ser vi lige præcis, hvordan folk de går imod Gud, imod Gud, imod Gud, imod Gud. Så det ender jo så med, at de her 613 loveeregler kommer som en vejledning til, det er sådan her, I skal gøre det.

Hvis ikke I kan fat, hvad der står i jeres hjerter, så læs det dog. Det her det er mit hjerte, og Gud han giver forordningerne. Og der er blandt andet tiende.

Øhm, da Jesus dør, så bliver alle de her bud ophævet.

Til gengæld så sker der det, at vi får del i Helligånden, så Helligånden kommer over os. Helligånden vejleder os.

Helligånden retleder os. Og det vil sige, hvis vi havde stået som Abraham i dag, jamen så havde der ikke været en forordning, du skal give 10% til Melkisedek.

Nej, nej, men vi vil kunne mærke Helligåndens vejled vejledning herind.

Så vi vil få den her, det er ret, det er det her skal, det er det eneste rigtige.

Så vi vil give de her 10% til Melkisedek, altså til Gud, til Jesus, som er Guds rige.

Øhm, fordi rigtig rigtig mange menigheder, kirker rundt omkring har det her princip, du giver 10.

Øhm, og det gør vi, fordi at når vi kigger tilbage og ser på, hvordan det biblisk var, jamen der gav man altså 10%. Også da Jesus var der, du gav tempelskat. Tempelskatten det var 10% af det, du ejede og 10% af af alt. Og det gav man, og det gav man, fordi det stod der i Moselov. Men det der også er fedt, det er de 10 bud. Jeg ved godt, der ikke står noget om 10 i de 10 bud, men de 10 bud, de er jo en del af Moseloven, og de er ophavet ligesom alt andet, de fordi de er en del af det. Men det der er interessant, det er Gud, han indskærper faktisk tingene. Så det vil sige, nu er det ikke bare synd, for eksempel at være utro, men det er synd at tænke utt i sit hjerte.

Så det vil sige, det at følge sit hjerte, det Gud han egentlig ønsker aller allermest, det er at vi følger hans hjerte.

Og det er derfor det er så vigtigt at vi får Helligånden ind, så Helligånden kan vejlede os, retlede os og vise os, hvad vej vi skal gå. Øhm, og der står netop gang på gang på gang, at vi skal give os selv som et levende offer til Og så er der mange, der har den her, jamen det er da fedt nok at give sig selv som et levende offer. Det kan jeg da godt. Og så tænker vi, at et offer det er at gøre noget for Gud. Nu gør jeg noget for Gud. Ligesom jeg fortalte før, at nu havde jeg bedt for den her mand, der kom og skulle brække vores gulv op, og jeg havde overhovedet ikke lyst til at bede for ham. Men øh, jeg gjorde det alligevel. For mig var det et offer. Er det det?

Ja, det kan man kan godt sige, det er måske en lille bitte smule et offer, og så er det jo alligevel ikke. Fordi når vi giver et offer, så er det faktisk noget, der gør ondt.

Hvis ikke du giver noget, du virkelig giver afkald på, noget der virkelig et eller andet sted, hvor du har sådan øj, så er det ikke et offer, så er det jo bare overflod.

Så hvis vi det der er enormt interessant ved 10, det er da pagten døde, den gamle pagt, der var hele levittjenesten jo Den var færdig. Kapich væk. De var der ikke længere, fordi nu var der adgang til det allerhelligste. Vi kunne få lov at komme helt ind. Vi kunne have fællesskab med Gud. Wow. Pludselig så er der mange der har tænkt: “Wow mand, hvor har vi mange penge, fordi øj vi skal ikke give tempelskat mere, og nu kan vi bare Nej, fordi ligesom med de 10 lov eller 10 bud, at Gud går ind og eller Jesus går ind og faktisk gør den strengere, ligesom jeg fortalte om før med utroskab, jamen sådan gør han tingene strengere nu. Alt hvad der er dit, det er hans.

Og det er meget interessant at tænke på, fordi i det nye testamente står vi igen og igen og igen omtales som at Jesus Kristus han er brudgommen, og vi er hans brud.

Hvis du lever i et retmæssigt ægteskab, så har man fælles økonomi, fordi man er fælles.

Det vil sige, vi har også fællesøkonomi med vores himmelske far.

Det betyder både, at vi kan trække fra hans kasse, men det betyder også, når han også beder os om at give.

Jamen, så har vi givet alt, hvad vi ejer har. Når jeg siger ja i ægteskabet, når jeg siger ja til Birth ægtemand, så siger jeg automatisk ja til, at alt det der er mit, alt det der er mit, det er hendes. Præcis er det på samme måde med Jesus.

Jesus han starter med at sige til dig: “Hey, alt hvad jeg har af himlens åndelige velsignelser, det giver jeg dig. Værsgo.

Det var det, han gjorde på korset. Han gav alt til dig. Alt. Han gav dig den frihed, den helbredelse, den lægedom.

Han gav dig fred. Han gav dig wow alt.

Magt og kraft til at træde på slanger og skorpioner over hele fjendens hær, står der. Han har givet det til dig.

Det er dit, fordi du er i et ægteskab med ham. Og alt det der er hans, det er dit.

Så han ønsker os, at alt det der er dit, det giver du tilbage til ham. Så du giver dig selv som en levende offergave.

Du giver dig selv som en levende offergave.

Og det betyder, man kan ikke bare en gang imellem sige, jamen nu har jeg lige lyst til at gøre noget for Gud. Det er en offergave, det koster.

Derfor står der også, vi skal kende omkostningerne ved et byggeri, inden vi går i gang med at bygge det. Vi skal kende omkostningerne ved vores tro, før vi siger ja til Jesus. Er du klar til at give alt? Er du klar til at give det, det koster?

Og så ønsker han netop, at vi skal give det første af det, vi har, og ikke det sidste af det, vi får tilbage på måneden.

For rigtig mange har den der, øj, mand, det er godt nok mange penge, jeg skal ikke, [sukker][gisper] jeg skal jo ikke give mere. Jeg behøver jo ikke at give 10. Nej, det gør du ikke. Reelt set så kan man sige, at du burde faktisk give 100% til din himmelske far.

Du kan også vende om og sige, jeg har lidt et princip, hvor jeg har sådan 10% af det, vi får, det bør vi i definition give tilbage til Gud som et minimum.

Og så bør vi give udover det til hans rige, fordi det er der offeret kommer ind.

Mange har sådan ah, kan godt nøjes med at give 5%. Ja, det kan du godt, fordi Gud han ønsker, du skal være glad. Gud ønsker, du skal give jer et glad hjerte.

Gud ønsker ikke at du skal give, fordi du er tvunget til det. Fordi så har han overhovedet ikke behag i det overhovedet.

Gud ønsker faktisk ikke dine penge eller din tid eller noget som helst, hvis ikke du har behag i det. Hvis ikke du gør det, fordi du ønsker at ære Gud, fordi du har en fryd i det og tænker, yes, jeg gør det her, Gud, fordi jeg ved, at du er min far. Jeg ved, at du er med i det her.

Så ønsker han ikke, at du gør det.

Men hvis du har den herinde i, åh Gud, jeg vil bare gerne, jeg vil give dig alt, hvad jeg har. Jeg vil give dig, vi synger det igen og igen. Jesus, jeg vil give dig mit hjerte. Jeg vil give dig det bedste, jeg har. Jeg vil give dig alt. Alt, hvad jeg er, og alt, hvad jeg har. Hm.

vil jeg virkelig give det. Når nu vi snakker både tid, når vi snakker økonomi, vil vi give det som et offer til Gud?

Kan vi gøre det?

Og jeg siger ikke, at alle skal gå ud på gader og stræder altid. Nej, nej, jeg tror også, at nogen er kaldt til at være i høje stillinger rundt omkring, så du kan bruge de penge, du får til at så ind i Guds rige. Jeg tror, Gud, han har forskellige planer for os alle sammen.

Jeg tror, det er vigtigt. Det er rigtig vigtigt. Men vores hjerte, det skal tilhøre ham. Vores tid skal tilhøre ham.

Vores økonomi skal tilhøre ham.

jeg tror det er så vigtigt at huske på ligesom Galaterne 22, det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig.

Og når vi forstår at det er ham som lever igennem os, og når vi giver, så giver vi for ære ham.

Og jeg lover at når vi giver vores første afgrøde og ikke vores sidste afgrøde, det er der han velsigner.

Rigtig mange mennesker de har netop den her med, jamen ej men nu laver jeg lige et budget. Jeg ved jeg skal betale så meget i husleje. Jeg skal betale så meget i mad, jeg skal betale så meget til den der og til den der. Og så har jeg også det her. Og så har jeg det der lån jeg skal afdrage på. Og så skal jeg, og det vil sige, jeg har måske 2% tilbage. Dem kan jeg give til Guds rige.

Så har du simpelthen lavet et forkert regnestykke.

Nej, nej. Du skal starte med at sætte minimum 10% på. Minimum til at starte med at sige, det her, det er det, jeg ved, jeg har indtægt. Det er det her, jeg vil give.

Og så når måneden er så giver man også lige resten. Eller man vælger at sige, okay, den her måned giver 15% eller hvad det nu er. Og så kan man tænke, jamen det har jeg jo ikke råd til. Er du klar over, hvor meget det er? Ja, det ved jeg godt. For jeg har selv givet 10% af min indtægt før skat i 15 år.

Og jeg synes det var helt enormt mange penge, hvis man på det tidspunkt i aften, tror jeg måske jeg havde nok med en løn på omkring 310.000 eller sådan noget om året.

Hold da op 10% af det. Det er 31.000 om året som jeg skulle give til den kirke jeg var medlem i. Og Bir gav det samme når man skulle gå op og regne ud at vi gav lige omkring 60.000 1000 kroner før skat om året.

Det er godt nok mange penge.

Hold da op. Og så skulle vi betale skat bagefter.

Og mange gange så har jeg faktisk tænkt, hold da op, hvorfor lavede vi også en kontrakt på 10 år? Det var da dumt. Nu står vi og kunne bruge de her penge.

Men gang på gang har jeg haft sådan nej, for det her det er Guds penge, og der er ingen, der skal røre de penge.

Der er ingen, der skal røre dem.

Og jeg besluttede mig faktisk også for i mit firma, at jeg ville bruge mit firma til at få penge ind til Guds rige. Og jeg lover jer for, at det har jeg holdt.

Mange af de traktater og film og alt muligt andet, der er produceret om Jesus, det har mit firma betalt.

Og jeg tror, når vi når vi gør det, at når vi giver af beslutning, af vilje og giver i overflod, så velsigner Gud så meget tilbage. Når vi gør, når vi ikke gør det, fordi vi faktisk er bange, når vi har frygt omkring det, så fratager du faktisk Gud og virke et mirakel ind i dit liv. Du fratager ham det, fordi det er ikke et offer.

Det Nej, du har brug for selv at have styr på din økonomi. Du har brug for selv at tage ansvar i stedet for at lægge ansvaret på Jesus. Og jeg siger ikke, du skal være dum. Selvfølgelig [fnyser] skal vi ikke være dum med økonomi. Det det er pænt dumt at være dum. Nå, [fnyser] men selvfølgelig skal vi ikke være dum. Vi skal ikke gøre noget uvist, men vi skal gøre tingene i tillid til Jesus.

Ligesom da vi begyndte på parkeringspladsen herude.

260.000 kr.

Og der stod 68.000 på kontoen.

Og vi gik i gang.

Vi legede maskiner. Vi fik grus. Vi fik regninger. Vi fik grus. Vi fik regninger. Vi legede maskiner. Vi fik fyldt diesel op.

Vi fik mængder af regninger.

Jeg havde 14 dage til at betale.

Ja.

Efter 16 dage så stod alle pengene der.

Det er Gud.

Og det er fordi vi handler i tillid. Og fordi at når vi går ind og handler i tillid, der er forskel på om det her havde været et projekt der havde været til vores gavn, til os. Det er det, vi skal have. Nu høster vi en masse ind.

Nej, nej, hvad skulle vi dog bruge sådan en parkeringsplads til? Sådan, Gud, det er dit, Gud, det er dig. Du må fylde den parkeringsplads op. Du må sende mennesker. Vi har fået et ord om, at der vil blive helligt kaos ude på den parkeringsplads. Og det kommer der.

Og når vi sår ind i Guds rige på den her måde, så oplever vi den vilde rige velsignelse.

I kender også historien om den fattige enke. I kan både læse den i Markus 12 41 og Lukas 21. Det første fire vers.

Jesus han sidder og betragter i templet.

Han sidder og kigger sidder og kigger på, hvordan folk de giver penge i den her bøsse der der er der. Og der går en fattigdame forbi, som bare lægger et par skilling i, og så går der alle mulige andre forbi, som giver mængder af penge.

Og Jesus, han spørger disciplene, hvem af dem gav mest?

kvinden der gav så lidt, så lidt hun gav mest. Hvorfor? Fordi det var et offer for hende.

Det var et offer for hende. Hun gjorde sig afhængig af Gud, fordi hun gav.

Så kommer vi så over i en anden ting, som er enormt vigtig at have med i det her. Det er der er rigtig mange som, jeg ved ikke om I kender til begrebet prosperity, men rigtig rigtig mange øh desværre har det her prosperity syn på Gud. Altså fremgangsteologi kalder man det også.

Det her med at Gud han ønsker du skal køre i den dyreste Rolls-Royce. Han ønsker du skal gå i det dyreste tøj, i de fineste sko. Han ønsker bare velsign dig overalt.

Og ja, det gør han også. Gud ønsker virkelig at velsigne dig.

Der har lavet, jeg kan huske på et tidspunkt, vi var afsted på en lille missionstur i Afrika, hvor jeg ser, at den bishop, der hedder Spone, han havde en prosperity Bible liggende, hvor det var hele biblen, New King James Version, men den var lavet som studiebibel. Og hver eneste lille område i den her bibel, der var der sat noter til, hvis du gør sådan der, kan du få Gud til at give dig den velsignelse. Og hvis du gør sådan der, i forhold til det der, så påvirker det, at Gud han gør sådan der.

Og det vil sige lige pludselig så blev dit fokus, at du gjorde tingene, fordi du havde brug for Guds velsignelse ind i dit liv i forhold til økonomi.

Og jeg er simpelthen nødt til at sige, glem det, pomfrit.

Jeg gjorde det. Jeg tog den bibel fra ham, og så kyllede jeg den ud, og så lod jeg ham beholde min almindelige New King James Version studiebibel.

Jeg smid den simpelthen ud, fordi det var løgn og latin. Vi fik også en anden prosperity Bible her på et tidspunkt.

Det er ikke så lang tid siden. Jeg tabte den inde i fyrerummet.

Jeg vil simpelthen ikke, åh, jeg har sådan, vores hjerter skal ikke være at få Guds velsignelse. Vores hjerter skal være at være et offer for den levende Gud, og så giver han dig velsignelsen tilbage. Så hvis ikke motivet er rigtigt, at grunden til du gør det, det er ikke for at blive ophøjet, det er heller ikke for at få penge for Gud, men det er faktisk for at leve med Gud. Og så skal du gøre det, uanset om han så velsigner dig tilbage eller ej.

Det gør han, hvis dit hjerte er ret.

Men hvis du gør det, fordi du forventer at blive velsignet tilbage, fordi du vil have, så sker der net ingenting. Jeg kan huske, jeg spurgte en af de her afrikanere dernede, så sad halvanden time med hende i en bus, og vi kommer til at snakke tilfældigvis om Jesus.

Og hun fortæller mig, at hun gik da i en kirke dernede, men altså hun synes godt nok, det var lidt træls, og der var der var ikke det, der ikke var i vejen. Og så siger jeg til hende, “Undskyld, men hvorfor går du egentlig i kirken dernede, når når du oplever alt det her?” Og så siger hun: “Jet gør jeg da, fordi det er den eneste måde, jeg kan få penge på. Fordi der står, at hvis ikke jeg giver et offer ind i kirken, så vil Gud ikke give mig noget. Så jeg er da nødt til at komme i kirken, så Gud han kan give mig noget, fordi jeg er færdig.

Jeg har ingen krone eller shilling eller hvad det var.”

Så hele hendes motivet for at komme i kirken, det var hun havde brugt for at få Guds velsignelse i forhold til økonomi.

What?

Og så sker der bare ingenting.

Jeg har også oplevet enormt mange brændende kristne, som virkelig elsker Jesus så højt, virkelig, men som aldrig giver en krone ind i Guds rige. Aldrig.

Enten fordi de tænker, jamen det har vi ikke råd til, eller jeg har givet nok, eller jeg skal ikke give mere eller de kan tænke, jamen hvis nu jeg giver det der, så kan jeg ikke betale min husleje. Altså det ah, jeg er også nødt til at være, det er det, der hedder rettidig omhue. Det er at passe på mine penge, hvor jeg har sådan, at alt det, jeg har fået af penge, det er Guds. Jeg har givet Gud det, sagt, du må forvalte mine penge. du må forvalgt mine penge, så skal jeg prøve at forvalte de gaver, du har givet mig, men så vil jeg give dig mine penge tilbage. Og så nogle gange så kan man måske synes, at økonomien er stram, og det er svært. Og ja, det kan være hårdt ind imellem. Og så begynder man at tænke 10 skridt fremad, jam, men hvis nu gør sådan der, nu gør sådan der, så kan jeg også gøre sådan. Så begynder vi at planlægge for Gud for at få økonomien til at hænge sammen.

Men i biblen der står der netop i forhold til at vi ikke skal bekymre os, der står lige præcis at du skal lægge din bekymring på ham fordi han har omsorg for dig. Så gør det også ind i det med økonomi. Gør det også ind i at give det her første offer.

Og det er virkelig, det er vildt vildt, når man virkelig beslutter sig for Gud, jeg vil være et offer for dig. vil være et offer med min tid, med min handling, med min værde. Alt hvad er, alt hvad jeg har. Jeg vil give dig mit liv også selvom det koster. Og mange oplever det første offer i deres liv uden måske egentlig at tænke på, at det er et offer, det er når de kommer til tro. For så mister rigtig mange deres venner og deres familie, fordi de forstår ikke det med Jesus. Og så er der rigtig mange der uden du er sød og venlig og flink ved dem ligesom du altid har været, men der sker bare et åndeligt clash og så har de ikke lyst til at være sammen med dig mere fordi du tror på Jesus. Folk hvor har jeg set det mange gange. Det at du holder fast i Jesus, det er det første offer.

Det er at du holder fast når modstanden kommer.

Og han velsigner så meget tilbage. Når jeg kigger på, hvor mange vi har mistet, så tænker jeg godt nok, hold da op. Men når jeg kigger på, hvad Gud han har givet mig, hvor er vildt. Jeg skal da aldrig tilbage. Er du så færdig? Det kan godt være, det er hårdt, når det står på, men ofte så er det jo hårdt, fordi vi ikke kender udfaldet af det. Hvis nu vi kunne se på den anden side af bjerget, så Yes.

Omvendt, hvis jeg havde set, hvad der var omme på den anden side af bjerget, så havde jeg jo slet ikke lært at have tillid til Gud. fordi jeg vidste jo, hvad der kom til at ske. Men når jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske, så er jeg nødt til at have tillid til Gud.

Jeg er nødt til at have tillid til, han bærer mig. Jeg er nødt til at have tillid til, at han viser mig eller går med mig hele vejen.

Og det er bare fantastisk.

Paulus han taler rigtig, rigtig, rigtig meget om kollekter og penge og gaver, og jeg skal komme efter jer, hvor han ikke taler rigtig rigtig meget om det. Øhm.

Og øhm det er også et eller andet sted er det super fint han gør det og det er rigtig rigtig godt. Øhm men jeg tror egentlig at noget af det han gør det er han prøver at lægge den her villighed ind i mennesker øh den her villighed til virkelig at at forstå hvor stor en velsignelse det er. Og Paulus taler næsten som en selvfølge. Jamen når du giver så bliver du da velsign. Det har du da forstået ikke? Så kom nu alle sammen og giv, og så indsamler vi en gave. Og ja, det er godt nok synd for jer, at I ikke kunne give mere, men og jeg ved, I virkelig gerne ville give meget mere, men selvom I er fattige, så har jeg jo alligevel samlet sammen. Og der er ikke ende på, hvad han ikke taler om om at give, om at give, om at give, om at give.

men det der er vigtigt, det er anden korinter 9:7, der står der netop, at enhver skal give efter hjertet.

Og det er simpelthen så vigtigt, at man ikke for eksempel, nu har jeg stået og fortalt om første afgrøden. Nu har jeg fortalt om Guds velsignelse i dig, og så tænker man, nå okay, jeg er nødt til at gå hjem og give alt, hvad jeg ejer og har. Jeg giver det bare ind til Guds rige. Nej, du skal ikke gøre det, fordi jeg har stået og fortalt nogle ting om det. Du skal gøre det, fordi du ved mærke i dit hjerte, at det er ret. Det er der, du skal begynde at give. Det er der, du skal begynde at så.

Når vi begynder at kunne så inde i andre menneskers liv, det er der de kan vokse.

Det er også der, vi kan sætte mennesker i frihed.

Det er jo klart, man kan man kan ikke arbejde både for Gud døgnet rundt og så samtidig få penge. Det kan ikke lade sig gøre. Det var præcis ligesom levitterne dengang. Det kunne ikke lade sig gøre.

Og der står også, at enhver arbejder af sin løn hverd. Og det er klart, at vi er også nødt til at spæde ind i hinandens, hvis vi går for Gud. Det er et helt elementært princip, men det er så vigtigt, at vi gør det med et ret motiv.

Det er så vigtigt, at vi gør det, fordi vi bare vil give hele vores liv til Gud.

Og jeg tror nogle gange, at det her det bliver et emne, vi, som jeg sagde til at starte med, jeg har gået sådan lidt rundt om det, fordi det skal ikke være sådan, øj, nu vil jeg have alle til at betale en masse ting, fordi vi selvfølgelig kunne det da være super fedt, hvis mange flere valgte at sige, jeg vil gerne støtte ind i det, fordi det er ret, fordi det er godt, fordi Gud han den velsigner. Men jeg har også virkelig sådan, det handler om Jesus, og det handler om hans principper.

Det handler virkelig om hans principper inde i det her. Og det handler om hans velsignelse inde i det her.

Det handler ikke om kroner ører, men det handler om, at hver enkelt må gøre op med sig selv. Hvad er jeg i mit liv klar til at give som offer for Gud? Nu snakker jeg ikke kun økonomi, men jeg snakker tid, overskud, stolthed.

For mange kan det med at æde i en stolthed godt nok være et offer. Hold da op.

Er I klar over, hvor mange mennesker der siger nej, enten for eksempel til at blive bedt for eller til mange andre ting, fordi vi er så stolte. Vi har lige præcis vores egen ide i hovedet indeni, hvordan det skal være. Og er det ikke på den måde, så er det nemmere at sige nej.

Men giv den stolthed væk til Gud.

Værsgo. Det er et offer til dig. Jeg vil ikke eje den. Jeg vil ikke have den mere. Bare lad ham knække den. Lad ham knække dig. Fordi så det der er så fedt, det er, når Gud får lov at knække os, så er der ham, der bygger os op, så vi bliver stærke. Så vi bliver bygget op på et stærkt fundament og ikke på et fundament, der falder sammen, når Så derfor husk, selvom det er et gammeltestamentligt princip, så skal vi huske, at Gud satte loven for at vise hans hjerte.

Og hans hjerte er Gud først. Og det er det stadigvæk Gud først. Og det er Gud først i alt.

Og det vil sige, det er derfor, det er så vigtigt, at det ikke er sidste afgrøden eller mellemafgrøden eller en gang imellem afgrøden, men hver gang du får noget ind, om det er ekstra tid, om det er ekstra økonomi, whatever det er, det første du gør, det er at sige, okay Gud, jeg fik det her, hvor kan jeg velsigne med det? Hvor kan jeg tjene med det?

Og jeg har af princip har jeg sådan som jeg nævnte før at vi man burde og det er igen det er ikke en lov man burde som minimum give 10% og sige værsgo Gud det her det giver ind rige og resten derudover der kan man sige okay Gud bare for at give et eksempel led mig til en i dag som jeg kan få lov til at velsign led mig til en hvor jeg for eksempel kan få lov at betale deres indkøbsvarer og så fortælle om dig Samtidig med fortæl dem, at det her det er en gave fra dig, fordi du har sagt, jeg skulle gøre det.

Så bed Gud om nogle helt konkrete opgaver på, hvordan du kan få lov til at så ind i hans rige. Hvis du går på gaden og snakker med en, der har brækket sin fod eller whatever, og du spørger, om du må bede for dem, brug dine penge på at invitere dem ind på en café. Fortæl dem om Jesus, at det er så værdifuldt, så I forstår det slet ikke.

Men det at så ind i andre menneskers liv, det at give ind i andre menneskers liv også faktisk så er vi kaldet til som det aller allerførste at hjælpe vores kristne brødre og søstre. Så hvis vi ved, at der er nogen, der lider, hvis vi ved, der er nogen, der har det svært faktisk, altså som jeg tror jeg har sagt det før, men hvis vi kigger på, hvordan disciplene levede dengang, altså mange i dag ville jo sige, det der, det ryger jo en sigt. De gav jo alt væk. De solgte deres huse og gav pengene til fællesskabet. på nær lige Ananias og Safira, men alle de andre de gav deres penge til fællesskabet og så delte de det ud til dem der ingen penge havde.

Og hvis der var nogen, det gik godt for, så glædede man sig over, wow, hvor er det fedt, det går godt for dem i stedet for. Det er simpelthen bare snyd den der bare ufærdig.

Men man glædede sig på hinandens vegne, og man ønskede virkelig, at de penge, der kom ind, de blev givet til dem, der havde brug for det. De havde set Jesus.

De havde været sammen med Jesus. De havde set vores mesters kraft og magt.

De var i fyr og flamme. De elskede ham.

De havde fået smagen.

Og dem der virkelig brændt. Prøv at forestille jer. Prøv prøv at tænke jer, hvis vi var 10 12 stykker her, som virkelig dedikeret gik ud som apostle og gik ud på gader og stræder og fortalte om Jesus og he mennesker med tilbage og rejste en ny menighed op og tog rundt i forskellige landsdele og skabte nye disciple og nye fællesskaber.

Det var de 12 apostle.

Der gik ud og startede.

Wow, det var et offer. De ofr deres familie.

De ofrede deres tid. De ofrede deres økonomi. De havde ingen penge.

Men Gud velsigned dem. Til gengæld så fik de lov at se Guds kraft i alle aspekter af deres liv.

Så meget at verden blev så sure at næsten alle sammen blev henrettet på grund af deres tro.

De var bogstavelig talt et levende offer.

Selvom det lyder tof.

I wanna be to. Jeg har også været levende offer. Jeg vil også give mig selv til Jesus. Og jeg håber virkelig at hver og en får den her med hjem og tænker hvor meget har jeg egentlig givet af mig?

For mig det handler ikke kun om økonomi.

Som sagt økonomi det er bare sådan her.

Det er så lidt men det er bare i dag lever vi en verden, hvor du kan ikke leve uden penge. Så det er et offer, når vi begynder at give. Men hvor meget vil du give dit liv? Hvor meget vil du give din tid? Hvor meget vil du give af dine tanker? Hvor meget fortjener Jesus?

Tag det med hjem og reflektere over det.

Spørg Gud om det. Spørg om han må give dig et konkret svar. Om han må vejlede dig. om han må bare sådan en ting som for eksempel rigtig mange rigtig mange mennesker oplever for eksempel øh [gisper] sådan ting som mindreværd. De kan gå og tale så råddent og dårligt om sig selv i løbet af en dag.

Ved du godt at hvis du giver de her tanker til Gud og stopper med dem så har du givet et offer? Fordi grunden til at rigtig mange taler rød om sig selv det er fordi så føler de har kontrol.

De føler, at de har den lange ende. Men prøv at give din kontrol til Gud. Sig hey Gud, værsgo. Det er din. Fra nu af der er det din lov der gælder. Det er det du siger, der gælder. Det er at jeg er skabt i dit billede. At jeg er elsket. At jeg er højt agtet.

Det er der kraft i.

Luk