Mirakler på gågaden i Vejle
…denne gange sammen med Tove.
Jeg vil lige dele nogle små oplevelser fra i går. Jeg var på gaden med Tove på ca. 60 år. Det var virkelig en god oplevelse.
Først mødte vi to piger, der sad og snakkede og nød livet…. Det viste sig, at den ene af pigerne havde en skæv ryg og ofte døjede med smerter. Da vi holdte hendes ben ud, kunne man pga skævheden i ryg/hofte se 1.5 cm forskel på de to benlængder.
….Men så gjorde jeg noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg bad hendes veninde om at holde benene, så de begge var sikre på, vi ikke hev i skoen eller lignende. I mens veninden holdte benene, lagde jeg hånden på pigens lænd og bad. Nej, hvor sjovt…. Hende jeg bad for, spurgte hendes veninde “hvorfor hiver du i mit ben”, mens veninden fabrilsk forsøgte at forklare, hun ikke hev og hvorfor hun ikke kunne sidde stille, for benet rykkede altså. Wupti…. Lige lange… og to meget forbløffene piger og en fantastisk åbning til at forkynde evangeliet og gi dem en bibel.
Lidt senere mødte vi en ung knægt på ca. 20 år, der sad og spise sin frokost. Han fejlede ikke noget vi kunne bede for, men han fortalte, hvordan han i sin tid, som ikke-kristen, havde gået på Mariager Efterskole (Pinsekirkens). Her havde han da syntes, det var fed musik osv, men han havde aldrig oplevet noget overnaturligt med Gud og troede derfor heller ikke på Ham. Vi forkyndte evangeliet og fik lov til at velsigne ham og bede for at han måtte mærke Helligåndens nærvær. Han sagde, vi gerne måtte bede for ham, men at han nok ikke var åben for at mærke Gud. Heldigvis er Gud bare langt større, så selvfølgelig fik han en berøring af Helligånden…Han fik en Bibel og lovede at gå hjem, lægge hånden på hjertet og sige: “Jesus, hvis du er Gud’s søn, hvis du elsker mig og hvis du virkelig er den eneste vej til frelse, så kom og vis mig det nu…”
– Der var virkelig ikke et tilfælde, vi mødte ham!
Vi oplevede også at stoppe et par, hvor ingen af dem fejlede noget…. Og jeg ved ikke helt, hvordan det skete, men pludselig tog jeg mig selv stå og fortælle hændelsen fra Bibelen, hvor en krumrygget dame bliver helbredt efter 18 år og en sygdomsånd forlader hende. Som jeg sagde, ville en krum ryg jo typisk være pga knogleskørhed, sammenfalden ryg eller fx sygdommen Shuermann…. I al fald ikke en ånd…. Som det jo så var alligevel.
– Tja…. det resulterede i, at den ene fortalte, han faktisk også havde Shuermann og spurgte, om vi ville bede for ham. Da Tove bad for ham, mærkede han hvordan det begyndte nærmest at prikke indeni… Og så lettede det. Han mærkede, hvordan det hele rykkede på plads og at der simpelthen kom mere luft mellem ryghvirvlerne. Wow!!!
Husk! Jesus er vores sande helt. Han kom til jorden for at elske mennesker og for at give os en second chance til at kunne få fællesskab med Gud.
Jesus tog ALT sygdom, lidelse og død på korset DENGANG.
Jesus! Tak at du bruger alle, som kommer til dig og ønsker at gå for dig…..
Her kan du se nogle film fra vores mange besøg på gaden!
Andreas Slot-Henriksen
19. august 2015