Åbner i en ny fane

Er Gud kærlighed – eller..?

Er Gud kærlighed – eller..?

Er Gud kærlighed – eller..?

Tre citater fra undervisningen d. 2022-05-04

Gud er ikke kun kærlig, Han er også retfærdig – og netop derfor er Han god.

Agape er kærlighed i handling; uden handling er “jeg elsker” bare ord.

Gud elsker os som dem, Han skabte os til at være – ikke nødvendigvis det, vi gør i synd.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder, hvordan Guds kærlighed i Bibelen er agape – en kærlighed, der altid viser sig i handling. Der vises, at Gud er den samme fra først til sidst: kærlig og retfærdig på én gang. Der opfordres til omvendelse, tro, bekendelse og et liv i lydighed som udtryk for kærlighed til Gud. Der tegnes et klart billede af, at nåden rækker til alle – også i “ellevte time” – men at kærlighed og retfærdighed ikke kan skilles ad. Der opmuntres til ærefrygt, helhjertet efterfølgelse og tillid til Guds trofasthed i alt.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/O7GZUNU32no

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Er Gud kærlighed - eller..?'

Johannesevangeliet 3.14–21 (Danish CLV)
14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, 15 for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. 16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. 17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. 18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. 19 Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. 20 For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. 21 Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.«

Johannesevangeliet 15.9–10 (Danish CLV)
9 Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. 10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

1 Johannes Brev 4.7–16 (Danish CLV)
7 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. 8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. 9 Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. 10 Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.
11 Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. 12 Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.
13 Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. 14 Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. 15 Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. 16 Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.

1 Johannes’ Brev 5.3 (Danish CLV)
3 For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge.

9 græske ord for “kærlighed”
Epithumia
– kærlighed til afhængighed. Kærlighed til det forbudte, lyst.
Eros – Kærlighed opstået ved fysisk ”tiltrækning”
Philia – Kærlighed til mellem venner (at kunne lide nogle).
Storgé – Kærlighed til familie – det familiære bånd
Mania – En observerende kærlighed, som affødes af en ”besættelse” – som f.eks. en ”stalker”
Ludus – (kommer af ét ”game”/spil) – En flirt, forførelse og alm. seksualitet.
Pragma – En obligatorisk kærlighed – fx til sit land, sit job, sine pligter (fx militær). Fx arrangeret ægteskaber, hvor ”Pragma” fx kan føre til ”ludus” eller ”eros”.
Philautia –Kærlig til en selv (selvværd) – KAN negativt udmønte sig i fx narcicisme
Agape – Kærlighed ved handling. Født ud af en følelsesmæssig forbindelse el. medlidenhed. Først når der HANDLES på ”forbindelsen” er der tale om Agape. SELV hvis det er for en fjende…!

Johannesevangeliet 3.16 (Danish CLV)
16 For således havde Gud medlidenhed med verden og handlede på det, så han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Markusevangeliet 12.28–34 (Danish CLV)
28 En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« 29 Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, 30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ 31 Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.« 32 Så sagde den skriftkloge til ham: »Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, 33 og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.« 34 Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.« Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

Paulus’ Brev til Romerne 1.18–32 (Danish CLV)
18 For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. 19 Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. 20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. 21 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. 22 De hævdede at være vise, men blev tåber, 23 og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.
24 Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. 25 De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.
26 Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, 27 og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.
28 Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: 29 De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, 30 de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; 31 de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. 32 De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.


Paulus’ Brev til Romerne 1.16–17 (Danish CLV)
16 For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. 17 For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«


Apostlenes Gerninger 7.51–53 (Danish CLV)
51 I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre! I sætter jer altid op imod Helligånden; det gjorde jeres fædre, og det gør I. 52 Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? De dræbte dem, der forudsagde, at den Retfærdige ville komme, og I er blevet hans forrædere og mordere. 53 I modtog loven på engles anvisninger, men I har ikke holdt den.«

Anden Mosebog 20.3–7 (Danish CLV)  – EKSEMPEL på kærlighed og på straf…!
3 Du må ikke have andre guder end mig.
4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. 5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

Markusevangeliet 10.17–18 (Danish CLV)
17 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« 18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.

Markusevangeliet 9.42–46 (Danish CLV)  –  Konsekvensen af synd…!!
42 Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. 43 Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, 44 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. 45 Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, 46 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.

Matthæusevangeliet 12.33–37 (Danish CLV)
33 Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. 34 Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. 36 Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. 37 På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«

Matthæusevangeliet 20.1–16 (Danish CLV)
1 For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. 2 Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. 3 Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, 4 og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. 5 De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. 6 Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? 7 De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. 8 Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. 9 Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. 10 Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. 11 Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren 12 og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. 13 Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? 14 Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. 15 Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? 16 Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Er Gud kærlighed - eller..?'

– Gud er både kærlighed og retfærdig dommer – de to sider hører sammen og kan ikke skilles ad.
– Kærlighed i Det Nye Testamente er agape: kærlighed, der viser sig i handling – ikke bare følelser eller ord.
– Gud elsker sit skaberværk, men Han velsigner ikke synd; kaldet er at omvende sig og leve i Hans bud.
– Bibelen viser én og samme Gud fra første til sidste side; Han ændrer sig ikke med tiden.
– Evangeliets vej: omvendelse, tro, bekendelse – og et liv, der handler på troen.
– Ærefrygt for Gud giver retning, beskyttelse og et stærkt liv i Helligåndens kraft.
– Guds retfærdighed betyder, at der er konsekvenser – og at Hans løfter altid holder.
– Nåde er åben for alle – selv i “ellevte time” – men kærlighed kalder på respons og efterfølgelse.

Vi tager fat i det store spørgsmål: Er Gud kærlighed? Det korte svar er ja – men ikke på en flad, menneskelig måde, hvor alt bare stryges med hårene. Guds kærlighed er dyb, ren og hellig. Den bærer, tilgiver og frelser, men den dæmper ikke sandheden om synd og dom. Det udfoldes ved at se hele Bibelens billede af Gud, fra skabelse til genoprettelse, i både Det Gamle og Det Nye Testamente. Her går kærlighed og retfærdighed hånd i hånd. Ikke som modsætninger, men som to sider af Guds hellige væsen. Andreas Slot-Henriksen underviser her om, hvordan agape-kærligheden i Bibelen ikke bare er varme følelser, men en kærlighed, der altid handler. Det gør en verden til forskel for, hvordan vi taler om Gud – og hvordan vi lever som efterfølgere af Jesus.

Det er udbredt at sige, at Gud elsker alle ubetinget, som vi er. Sandheden er, at Gud virkelig elsker, men Han elsker os ind i det, Han har skabt os til – ikke nødvendigvis de mønstre, synden har formet. Derfor kalder Han os ikke til at blive i mørket, men ind i lyset. Når Jesus siger, at den, der gør sandheden, kommer til lyset, er pointen, at kærligheden viser sig i bevægelsen mod Gud, ikke i en passiv fastholdelse af det, der binder os. Det er agape: Guds kærlighed, der viser sig ved, at Han gav sin Søn – og vores kærlighed, der ses, når vi handler på Hans ord.

Her rammer vi et sprogligt problem: På dansk siger vi bare “kærlighed”. I Det Nye Testamente bruges primært ordet agape – den kærlighed, der har handlingen med. Vi kan sige “jeg elsker Gud” fra nu og til evighed, men uden lydighed bliver det tomme ord. Når Jesus knytter “bliv i min kærlighed” sammen med “hold mine bud”, peger Han på kærlighedens frugt: et liv i efterfølgelse. Kærlighed er ikke et fripas til at ignorere sandheden, men drivkraften til at leve sandheden ud.

“Gud i GT er vred, Gud i NT er sød” er en sejlivet myte. Men Gud er den samme. Han velsigner – og Han dømmer. Han er overbærende – og Han sætter grænser. Han frelser – og Han straffer oprør, når mennesker afviser Ham trods advarsler. Noahs dage og Sodoma/Gomorra er eksempler på dom efter lang tålmodighed. Guds dom er ikke et vredesudbrud, men en retfærdig konsekvens. Tænk på en jordisk dommer: Hvis han frikender en voldtægtsmand “af kærlighed”, svigter han ofret, samfundet og retfærdigheden. En god dommer holder loven – netop af kærlighed til retfærdighed. Sådan er Gud: god, fordi Han både er kærlig og retfærdig.

Det betyder også, at når Gud har givet os fri vilje, overskriver Han den ikke bare, hver gang nogen vælger ondt. Han vil ikke lyve eller gå imod sit ord. Det gør Hans løfter urokkelige – og Hans domme forudsigelige. Når Han siger, at synd ødelægger og fører væk fra Ham, er det ikke manipulation, men sandhed i kærlighed. Og netop fordi Han elsker, sætter Han beskyttende rammer omkring livet. Guds “nej” er aldrig småligt; det er faderens hjerte, der vil os det godt.

Hvordan bar de første kristne sig ad? Når man læser Apostlenes Gerninger, prædiker de ikke “Gud elsker dig, så alt er fint”. De taler om Guds hellighed, omvendelse og troen på Jesus, den Retfærdige. Ikke fordi kærligheden mangler, men fordi kærligheden netop kalder mennesket ud af mørket og ind i lyset. Evangeliet er Guds kraft til frelse – for enhver, der tror. Det er ikke en hyggelig tanke, men en himmelsk dynamit, der genføder, renser og sender ud.

Agape smadrer idéen om “ubetinget” i den forstand, at kærlighed altid må blive til handling. Gud elskede og gav. Vi elsker og følger. Tro er ikke kun en indre overbevisning; tro bekendes med munden, og leves med hænder og fødder. Det er derfor Jesus’ stærke billeder om at tage drastiske skridt mod det, der får os til at falde, stadig taler: bedre at skære synden fra end at bevare alt og miste livet. Ærefrygt er ikke frygt for at blive afvist; det er en kærlig respekt, som gør, at vi tager Ham alvorligt – fordi Han tog os dybt alvorligt på korset.

Guds hjerte for mennesker er også synligt i lignelsen om daglejerne i vingården. Om du kommer tidligt eller sent, rækker Han den samme frelse. Det kan støde vores regneark-retfærdighed, men det åbenbarer nåden: Gud er god. Han giver ikke efter for misundelse, men holder sit løfte til alle, der svarer på Hans kald – også i “ellevte time”. Det betyder håb for den værste synder, der omvender sig – og en venlig, men klar påmindelse til os andre om, at lønnen er nåde, ikke selverhverv.

Hvordan taler vi så til mennesker i dag? Vi kan ikke bare kaste om os med “Gud elsker dig” på en måde, der luller folk i søvn. Lad os i stedet male det sande billede: Gud er hellig, Han har skabt dig i sit billede, og Han længes efter fællesskab med dig. Synd skiller, men korset åbner vejen. Der opfordres til at vende om, tro og bekende – og så handle på troen. Kærlighed og lydighed hænger sammen som sjæl og krop. Når vi søger først Guds rige og Hans retfærdighed, tager Han ansvar for resten. Ikke som en automatik, men som et løfte fra en trofast Far.

Og til dig, der kæmper: Guds kærlighed er ikke skørtejagten efter din præstation. Den kom før dig, bar dig på korset og kalder dig ind i et liv, hvor Helligånden gør lydighed mulig. Gå den vej med ærefrygt og frimodighed. Lad kærlighed blive handling i dine valg, dine ord og din tjeneste. For Gud er kærlig – og retfærdig – og netop derfor er Han uendeligt god.

Citat fra undervisningen: Kærlighed i Bibelen er agape – ikke bare en følelse, men en handling, der viser, hvem og hvad vi tilhører.

Relevante søgeord: gud er kærlighed – agape kærlighed – guds retfærdighed – omvendelse og tro – efterfølgelse – hellighed – nåde og sandhed – evangeliet – det nye testamente – jesus kors – ærefrygt for gud – disciplerskab – guds bud – lydighed i kærlighed – helligåndens kraft

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Er Gud kærlighed – eller..?’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Er Gud kærlighed - eller..?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Aftenshæmnet er simpelthen, er Gud kærlighed. Eller… Prig, prig, prig. Ej. Der er rigtig mange mennesker, der siger, at Gud er kærlighed. Og hvorfor gør de det? Det er fordi, det står faktisk i Bibelen. Så det er jo ikke helt ved siden af. Det står faktisk i 1. Johannes brev, kapitel 4, vers 8 og 16. Det kommer vi tilbage til nu.

Og noget af det, man hører af alle de her fantastiske… Når han har sagt historie eller skrøner, og alt muligt andet, der går, det er… Gud, han er bare kærlig. Og han er ubetinget kærlig. Fuldstændig. Der findes ingen så ubetinget kærlig som Gud. Det vender vi også tilbage til. Fordi det er vist en sandhed med modificationer.

Det hedder så også… Til alle mennesker, så er mange af de her store evangelister, de rejser sig op og siger… Ved du hvad? Gud, han elsker dig, præcis ligesom du er. Bare fortsæt dit liv, der hvor du er, i det synd, du har gang i. Gud, han elsker dig alligevel. Det er også en sandhed med modificationer, som vi også vender tilbage til lidt senere.

Gud, han elsker dig. Og det gør han. Han elsker dig, som den han har skabt dig til at være. Han elsker ikke nødvendigvis det, du gør, og den verden har dannet dig til at blive. Men han elsker dig, som den han har skabt dig til at være. Så spørgsmålet er, hvem er det, han har skabt dig til at være? Det vil jeg slet ikke komme ind på i dag, fordi det er en undervisning helt for sig selv. Men vi tager fat i rigtig mange andre ting.

Fordi det kan godt være lidt paradoxalt, det her med Gud. I forhold til, hvad siger Bibelen egentlig? Er han kærlighed eller er han ikke kærlighed? Mange deler det op og siger, at Gud er en fantastisk god Gud. Hvis vi læser det Nye Testamente, så er han fantastisk. Og læser vi det Gamle Testamente, så er han bare ondskabsfuld, og han dræber mennesker, og han slår dem ihjel på stribe. Sådan er der faktisk rigtig mange, der har et billede af Gud. Men det er bare lidt mere nuanceret end det.

Men faktisk vil jeg sige, at det er slet ikke rigtigt. Fordi Gud er den samme i går og i dag og til evig tid. Fordi når vi tager hele Bibelen, tager summen af Guds ord, tager alt det, der står, så læser vi både om en Gud, der virkelig elsker mennesker, men vi læser faktisk også om en Gud, der hader mennesker. Vi læser også om en Gud, som velsigner mennesker, og vi læser om en Gud, som forbander mennesker. Vi læser også om en Gud, som dømmer mennesker, og så læser vi om en Gud, der er overbærende med mennesker igen og igen. Vi læser også om en Gud, der straffer mennesker, men vi læser også om en Gud, der tilgiver mennesker og frelser mennesker.

Og det kan godt være, at jeg igennem det her kommer til at ødelægge nogens humanistiske syn på Gud, fordi Gud er alt andet end humanist, men Gud er så dyb, og I kommer til os, når vi kommer til slutningen af det her, at finde ud af, hvor vildt Han egentlig er, og hvor stor Han er, og hvor fantastisk Han er, og hvor meget jeg bare elsker ham som min far.

Vi er nødt til at kigge i Bibelen igennem for at finde ud af, hvad står der egentlig om Guds kærlighed? Og det sjove ved det hele er, hvis vi går stort set igennem det Gamle Testamente, så læser vi lige en enkelt gang, hvis sådan cirka samtlige profeterne, de nævner noget om Guds kærlighed, cirka gennemsnit en gang, ellers så står der ikke noget i det Gamle Testamente om Guds kærlighed på nær i Salmernes Bog.

I Salmernes Bog står der rigtig meget om Guds kærlighed, men den kærlighed, der står deri, det er ikke den kærlighed, som vi kender. Det er en kærlighed, der er baseret på en pagt, og det vil sige, at kærligheden, der er her, der er omtalt i Salmernes Bog, er kærligheden til Guds udvalgte folk, altså de mennesker, han har en pagt med.

Så der står ikke noget om, at han elsker alle mennesker, der står, at den kærlighed han har, er til sit folk. Hvis vi så går videre og kigger i evangelierne, Matthæus, Markus, Lukas, Johannes, ja, Matthæus står der i hvert fald ikke noget om Guds kærlighed i. Det gør der heller ikke i Markus, og det gør der heller ikke i Lukas’ evangelium. Ej, hvor er knuser og alt det her, vi har fået bygget op, hva? Men det gør der i Johannes’ evangelium.

Og i Johannes’ evangelium kapitel 3, vers 14-21, I kender det. En del af det er det, der hedder den lille bibel, vers 16, der står: “Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke. Den, der ikke tror på ham, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres, men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.”

Vi læser et stykke mere i Johannesevangeliet om Guds kærlighed, i kapitel 15 vers 9-10, der står det: “Som Faderen har elsket mig, har jeg også elsket jer. Bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, bliver I i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed.” Og prøv at lægge mærke til, hvad der står her. Jeg kommer tilbage til det lidt senere. Der står her: I skal blive i min kærlighed, og det gør I ved at holde mine bud.

Vi vil jo gerne nå mennesker ved at sige, at Gud elsker dig helt vildt. Jeg har godt nok hørt mange prædikanter og mange mennesker, der siger, at Jesus elsker dig helt vildt. Jesus elsker dig. Det er simpelthen ikke det, der står. Når vi går ind i Bibelen, så er vi nødt til at finde ud af, hvordan var det apostlene, disciplene, hvordan mødte de mennesker? Hvordan var det, de mødte mennesker?

Når vi læser i Apostlenes Gerninger, og de er simpelthen ikke for at være skuebrikker, men der er ingen, der fortæller om Guds kærlighed deri. Der er ingen, der går ud og siger, at Gud elsker dig. De går ud og siger, omvend jer, for Gud er hellig. Der står ikke noget om Guds kærlighed. Man bliver helt svimmel, fordi det er jo det, vi har lært alle sammen.

Jeg kan godt mærke, at det går hen til at blive meget ubehageligt, hva? Ej, det gør det slet ikke. Det er simpelthen godt det her. Jeg kunne godt tænke mig at tage fat i 1. Johannesbrevet kapitel 4, vers 7-16. Der står der: “Mine kære brødre, lad os elske hinanden, for Gud er kærlighed. Enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.”

Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vores synder. Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogensinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os, at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidnet, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Vi kender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.

Wow, der kom der lidt, hva? Jeg skal nok udlægge den lige om lidt. Ej, nej. Det er vildt godt det her, men den er bare så meget dybere. Der står faktisk også, at vi skulle blive i Guds kærlighed, og læser vi videre i Netab i Johannes brev, kapitel 5, vers 3, der står der: For dette er kærligheden til Gud, at vi holder hans bud, og hans bud er ikke tunge.

Og det, der er specielt, det er, at når der bliver snakket om Guds kærlighed, og det er det, der er så vigtigt, fordi vores danske sprog er bare så fladt, og det er det engelske sprog også, det er så fladt. Så vi kan læse om det her med kærlighed rigtig mange gange, vi kan læse om det her med elsker rigtig mange gange, og vi kan virkelig få den her forståelse af, at kærlighed er ligesom vi forstår, at man godt kan lide nogen, det er kærlighed.

Hvis jeg siger, jeg elsker dig, så betyder det, at jeg kan virkelig, virkelig, virkelig godt lide dig, og jeg har en enormt stor plads til dig i mit hjerte, og så videre, det er det, det betyder. Men problemet er, at vores sprog er så fattigt i forhold til græsk, og hvis vi kigger på græsk, så er der faktisk ni former for kærlighed, der bliver nævnt. Og derfor er det enormt vigtigt at forstå, hvad det er for en af de ni former for kærlighed, der bliver nævnt, og ellers så fatter vi simpelthen ikke teksten.

Der er den første kærlighed, og nu siger jeg bare på forhånd, jeg er ikke god til græsk, jeg kan ikke udtale det på græsk, jeg var ikke i skolen den dag, og jeg beklager meget. Men det første græske ord, det hedder epitomia, og det er kærlighed til afhængighed, det vil sige, det er også kærlighed til det forbudte, det er lyst, og det kan være alt muligt for mig for afhængighed, det kan for eksempel være kærlighed til cigaretter, det kan være kærlighed til porno, hvis man er afhængig af det, det kan være alle mulige former for kærlighed, men der er indbefattet i kærligheden, at det egentlig er forbudt, så man ved egentlig godt, at det ikke er særlig godt for mig det her.

Så er der kærlighed, der hedder eros, og eros er en kærlighed, som opstår ved en fysisk tiltrækning. For eksempel i et ægteskab, der er det vigtigt, at eros er der, så man får denne fysiske tiltrækning af hinanden, det er jo ikke meningen at gå og sige ad hver gang, når man ser hinanden, så er der et eller andet fuldstændig galt.

Så er der den tredje kærlighed, den hedder filia, og filia er en kærlighed, som opstår blandt venner, altså overfor nogle andre mennesker. Ej, jeg holder virkelig meget af det. På engelsk siger man til alle og enhver, oh I love you, og det er fordi, det er så forfladiget. I bund og grund burde de sige til deres venner, oh I filia you.

Det lyder også bare dumt, fordi det er vigtigt, det er relevant, men i bund og grund er det den kærlighed, der tales om, det er når man elsker sine venner, når man virkelig godt kan lide dem.

Så er der den fjerde kærlighed, den hedder storge, storge, hit eller andet, ja. Og det er kærlighed til familien, det er det der familier, nærbånd, det der med, at man kan mærke, at det ikke nødvendigvis er en intens kærlighed, men man elsker sine forældre, sine børn, sin onkel, sin tante, whatever.

Så har vi den femte kærlighed, det er en kærlighed, der hedder mania. Mania er en observerende kærlighed, som sættes i gang af en, for at give et eksempel, en stalker, sådan en der virkelig stalker et andet menneske og følger dem overalt og bare skal vide alt om det her, så det nærmest bliver til en besættelse. Det er mania, den kærlighed, der ligger i det. Så det er jo ikke det, vi forstår som kærlighed, tværtimod bliver det ubehageligt.

Så er der en kærlighed, der hedder ludus, og ludus, det kommer, I kender sikkert udtrykket ludomani. Ludu, det betyder faktisk spil, og det betyder faktisk, den her form for kærlighed er lidt at have sådan et game, for eksempel for at bruge moderne ord. Man har en flirt, man flirter lidt, man forfører lidt, og så det samme ord, som også kommer i helt almindelig seksualitet. Så det er, at man har sådan et spil imellem hinanden, som kan vokse til noget mere.

Så har vi en kærlighed, den syvende form for kærlighed, den hedder pragma. Vi kender det for at være pragmatisk, for eksempel. Og det er en obligatorisk kærlighed, hvor, lad mig sige, at man for eksempel elsker sit land. Man elsker sit job, man har nogle pligter, man virkelig godt kan lide. Det kan også være, for eksempel, at jeg forestiller jer et arrangeret ægteskab, ligesom i gamle dage, hvor forældrene arrangerede, du får min pige, og så får vi din søn, og så bliver de gift, og så kan de ordne nogle kartofler sammen.

I starten, så lever man sammen og vælger, okay, nu er vi sammen. Men man vælger typisk, at man bider ikke af hinanden. Nu er vi sammen, og det er de vilkår, vi har fået. Og den her pragmatiske kærlighed kan faktisk godt føre til en af de andre former for kærlighed. Altså, at man kan lide hinanden, og lige pludselig kan det udvikle sig til ludus-kærlighed, hvor der bliver et spil, hvor der bliver noget seksuelt i det. Det kan også blive til eros-kærlighed, hvor man faktisk begynder at føle sig tiltrukket af hinanden.

Så er der en kærlighed, den ottende kærlighed, der hedder philautia. Philautia er en kærlighed, som er til ens selv, dvs. ens selvværd. Det er sådan en kærlighed, som hvis man virkelig dyrker den og kommer ned i den, så ender man med at blive en narcissist for at tage den negative fortegnelse af, hvad det er. Og det er ikke så godt. Men det er jo godt at have et fint selvværd og være glad for det Gud har skabt, medmindre man vokser i stolthed.

Den niende og den sidste kærlighed, som ligger der i, det er, mange kender den nok som agape-kærligheden. Men egentlig skal den vist udtales agape med et langt E til sidst. Men lad os bare kalde den agape-kærligheden, fordi det er det, man siger i folkemunde. Agape-kærligheden er faktisk en ret speciel kærlighed, fordi det er en kærlighed ved handling. Dvs. den er født ud af noget følelsesmæssigt, som man oplever en eller anden følelse af et eller andet, og det handler man på.

For at give et eksempel, lad os sige, at man går forbi en tigger, og man føler den der medlidenhed med ham, den her omsorg. Den her omsorg, ej, jeg har ondt af ham her. Jeg har virkelig ondt af ham.

Se, nu er det ikke Agape-kærligheden, men hvis man handler på den her kærlighed og faktisk gør noget vigtigt, hvis I sætter jer ned og snakker med ham, køber et måltid mad med ham, giver ham et kram, så forvandler den her kærlighed sig til Agape-kærligheden. Så Agape-kærligheden, det er en kærlighed, der er drevet af noget følelsesmæssigt, som så sætter en handling på. Vi kan ikke have Agape-kærligheden uden, at der sættes en handling på.

Og Agape-kærligheden, det er meget specielt, fordi selvom det er en fjende, lad os sige, at man går i krig, og pludselig ser man fjenden komme gående, og blodet løber bare ned, så kan du pludselig få den her medlidenhed. Wow! Og så går du hen og hjælper fjenden alligevel. Det er Agape-kærligheden, der kommer ind her.

Og det vilde af det hele, det er, at når vi læser i Bibelen omkring Guds kærlighed, for at tage den lille Bibel igen, Johannes 3,16, så det ord, der faktisk bliver nævnt her, det er Agape-kærligheden. Det vil sige, hvis nu jeg af steder elsker med det, det egentlig betyder, så ville der faktisk stå, for således havde Gud medlidenhed med verden og handlede på det, at han gav sin enbårne søn, for at hver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Wow! Det giver lige pludselig en helt anden betydning.

Men det fylder selvfølgelig mange ord, hvis man skal putte det ind hver gang, der står kærlighed på den her måde. Men hele vejen igennem, uden undtagelser, i Det Nye Testamente, der er det Agape-kærligheden. Og det vil sige, når vi skal elske Gud, så kan vi ikke bare sige, jeg elsker dig, Gud, men vi er nødt til at have en handling bag det. Man kan ikke bare sige, jeg elsker Gud, dejligt. Du skal handle bag det, du skal vise ham, at du elsker ham.

Ligesom Gud han ikke bare kunne sige, jeg er Agape og dig, nej, der er sgu en handling bag det. Og den handling, der kom bag det fra Guds side, det var korset, det var Jesus Kristus, der blev ofret for vores skyld. Så hver gang, der står, at Gud elsker os, så betyder det faktisk hele pakken, Gud han havde så meget medlidenhed med, at I var kommet væk fra den plan, som Gud havde, og dermed ofrede sin søn på korset, fordi han ønskede at sætte dig tilbage i det element, vi oprindeligt var skabt i.

Det er det, der ligger i det hver gang, der står, at han elsker os. Og så fylder det altså rigtig meget skrivebibliotek. Så ja, Gud han elsker os, men han elsker os i det element, han har skabt os i. Til de mennesker han har skabt os til at være.

Og derfor står der også, det er så vigtigt, at i Markusevangeliet kapitel 12, vers 28-34, der står der, en af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere, havde lagt mærke til, at Jesus svarer dem rigtigt. Han kom hen og spurgte ham, hvad er det allerførste af alle bud? Jesus svarer, det første bud er, hør Israel, Herren er vor Gud, Herren er én, og du skal elske. Og her er det igen, elske. Du skal have så meget medlidenhed eller følelse for Gud, at du sætter handling bag det.

Din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sjæl, og af hele dit sind, og af hele din styrke. Dernæst kommer, du skal elske, altså have så meget medlidenhed med, så du sætter handling bag din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse. Wow.

Så der står så klokkeklart her, at vi kan godt sige, vi bare elsker Gud, men vi skal sætte en handling bag det. Og det er så specielt, fordi når vi kigger på, hvordan Paulus han forkynder, så for eksempel når han tager til Rom og skal forkynde til menigheden der, det gør han i 1. Romerbrev, kapitel 1, vers 18-32. Nu læser jeg bare lige det første af det.

Bare lige for at give Paulus’ element ind i, hvordan han gør det her. Så tak. Så er opmærksomheden ligesom givet. Men grunden til Paulus gør de her ting, det er fordi, når Guds ånd kommer over, så overbeviser det om synd, dom og retfærdighed. Og når vi alle sammen opdager, wow, Gud han er hellig, Gud han er ren, pludselig finder man ud af, ja, det er det.

Der er rigtig mange mennesker, når man møder dem i dag, og siger, ved du hvad, Gud han elsker mig. Gud han er kærlighed. Nå, elsker han mig, fedt, så kan jeg bare gå videre og leve, som jeg plejer at gøre. Sådan har folk det. Men hvis du går hen og møder mennesker og siger, ved du hvad, Gud han har så meget mere til dig. Han har så meget mere end det, du egentlig overhovedet kunne forestille dig. Problemet er bare, at du ikke kan gøre det.

Ved du hvad, Gud han har så meget mere til dig. Han har så meget mere end det, du egentlig overhovedet kunne forestille dig. Problemet er bare, at Gud han er hellig, og han er ren. Han kan ikke være i nærheden af synd. Det vil sige en lille hvid løgn. Og hvem af os to har ikke syndet? Hvem af os to har ikke sagt en lille hvid løgn? Ingen af os kan være i nærheden af Gud uden igennem Jesus, som retfærdiggør os.

Så taler vi ikke om Guds direkte kærlighed, men vi taler om det, der er sandheden, fordi vi er nødt til at starte med at tale om det, men vi skal tale om Gud. Fortæl om Gud. Fortæl, at han har skabt os i sit billede. Han ønsker at være sammen med dig. Og ja, selvfølgelig ønsker han at være sammen med dig, fordi han elsker sit skaberværk.

Vi skal bare passe på, fordi det danske, vi kan jo ikke gå hen til folk og sige, ved du hvad, Gud han agaper dig simpelthen så meget. Det gør han bare helt vildt. De ville bare stå og tænke, hvad snakker du om? Men fortæl om Gud, at han virkelig ønsker at være sammen med det her menneske. Fortæl, at Gud har ofret sin søn på korset, fordi han ønskede, du skulle gå hele vejen og være sammen med Gud din far.

Og derfor kan man også sige, at ordet agape, eller aga-pee, agape, det smadrer hele begrebet med, at Gud han er ubetinget kærlig. Fordi pludselig skal der en betingelse bag, netop du er nødt til at handle på det. Du er nødt til at handle på, at du faktisk tror på ham, at du ønsker at være sammen med ham.

Men går vi videre til Paulus’ første brev, der er til romerne, så siger Paulus faktisk, at jeg skammer mig ikke ved evangeliet. Det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for både jøder først og for grækere. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro, som der var skrevet, den retfærdige skal leve af tro. Den retfærdige? Hvad snakker han om her? Den retfærdige?

Og det er sådan et ord, vi faktisk ikke rigtig er vant til at bruge i Danmark. Hvad er man, når man er retfærdig? Jamen, det er faktisk den måde, Gud han bliver taget på, eller omtalt på igen og igen og igen og igen. Og hvis vi faktisk læser omkring Jesus, så bliver han faktisk omtalt som den retfærdige igennem hele Det Nye Testamente. Vi kan finde mindre eksempler, hvor Jesus bliver omtalt som den retfærdige. Han bliver ikke omtalt som den kærlige, den elskende, den altomfavnende, den altoverskyggende, men han bliver omtalt som den retfærdige igen og igen og igen.

Hvorfor gør han det? For eksempel, bare for at give et eksempel her fra Apostlenes Gerninger, altså den første kirke, der har været. Der siger Paulus, han er lidt, ja, han var nok blevet smidt ud af mange kirker. I stivnakkede og uomskårne på hjerter og ører, I sætter jer altid op imod Helligånden, og det gjorde jeres fædre, og det gør I.

Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? De dræbte dem, der forudsagde, at den retfærdige ville komme, og I blev hans forædre og mordere. I modtog loven på englendes anvisninger, men I har ikke holdt den.

I gør det, for det er jo en søgning på Det Nye Testamente efter den retfærdige, så vil I se, hvor mange gange han faktisk bliver omtalt som retfærdig. Og jeg tænker, at vi er nødt til at tage fat i det her med, hvad betyder retfærdighed? For jo, Gud, han er kærlig, der står jo også, at han er kærlig. Husk det på agapekærligheden. Men han er også retfærdig.

Hvordan er man retfærdig? Jamen, Gud, han er vores far, og han er vores far. Så lad os tage et eksempel. Helt almindeligt, plain børneopdragelse. Og jeg ved godt, at der er en million milliard måder at opdrage børn på. Og vores tids lassefærdige børneopdragelse er der, at du kan gøre, hvad du vil, lille pus. Du må gøre, hvad du vil. Bare hop på bordene og bare tør fingre i gardinerne. Det er helt i orden, for så græder du nemlig ikke.

Og det kan godt være, at man tænker, at man er slem, hvis man irettesætter sine børn. Men problemet er bare, at kommer de ud i hr. og fru Jensens hjem, og de begynder at tørre fingre i gardinerne og hoppe på bordene, så er det ikke nødvendigvis hr. og fru Jensen, der synes, at det er særlig fedt det der, fordi tingene bliver ødelagt. Så man har et ansvar som forælder for at fortælle sine børn, at det der må du ikke.

Lad os sige, at to børn kommer op og skændes. Bare okay, lad os tage et eksempel. Jeg har nemlig også oplevet at have små børn. Og ja, tro det eller ej, vores børn, de kunne virkelig godt slås, da de var små, og de gad bestemt ikke høre efter, når de var oppe og slås. Og i stedet for at blive ved og blive ved og blive ved, så gjorde jeg simpelthen tit det, at jeg sagde: Hvis ikke I stopper nu, inden jeg har talt til tre, så er det ind på værelset.

Det vil sige, så får de tid til at høre efter, om de egentlig gider. Eller om ikke de gider. Og så kunne jeg stå og vente, så kunne jeg sige: en, to. Og nogle gange så stoppede de på to, tre. Og hvis ikke de stoppede, så var jeg nødt til at sætte en konsekvens bag dem. For hvis ikke jeg satte en konsekvens bag dem og sagde, om det, vi tæller lige til tre igen, eller ej, ved du hvad, vi tæller til ti.

Så lærer de bare, at det der bliver sagt, det der er en konsekvens ud, det passer ikke. Der er ikke noget, det er bare tom luft. Og så mister man respekten. Og i bund og grund, så gør man børnene en kæmpe stor bjørnetjeneste. Så ja, hvis ikke de hørte efter, så blev det skilt ad, og så kunne de komme ind og få en tænkepause. Indtil de gad have kommet tilbage og sige undskyld til hinanden, eller til os, eller til hvem end de nu havde gjort.

Og på præcis samme måde er det med Gud, når han har sagt nogle ting. Hvis du gør sådan der, så sker det, og det, og det. Der er en konsekvens ved det, og det er der, fordi Gud, han er kærlig. Og derfor har han fortalt os inden, og helt ærligt, han har givet os et helt liv til at vende om til ham. Så vi har tid nok.

For at give et andet eksempel, når nu vi siger, at Gud, han er kærlig, som han er, men han er også retfærdig. Lad os prøve at sætte den lidt på spidsen. Lad os sige, at der er en mand, han har lige været ude og voldtage en person. Gået helt amok, og bagefter så vælger han at dræbe sit offer. Manden her, han bliver trukket ind for en domstol, og dommeren kigger på ham og siger, at han har været i en domstol.

Og dommeren kigger på ham og siger, at han vil være. Jeg er en kærlig dommer, så du er løsladt. Bare gå hjem. Jeg er ret sikker på, at den her forbryder er en fantastisk kærlig dommer. Men problemet er bare, hvad nu med den kvinde, det gik ud over? Hvad med kvindens familie? Og hvad med de 15, der kommer bagefter, som bliver voldtaget? Er det kærligt? Nej, det er det faktisk ikke.

Hvad vil en retfærdig dommer gøre? Han vil sige, der står i min lovbog, at når du overtræder det sådan der, så skal du have den der straf. Du får også den der straf, for du vidste allerede inden du gjorde det, at du bliver dømt. Og det er den Gud, vi har, for Gud er en retfærdig dommer. Han gør det ikke for sjov skyld, hver eneste gang et menneske ikke gider Gud, eller træder forkert og ikke kommer tilbage. Gud græder over det, for det er ikke hans plan. Han ønsker virkelig ikke, at noget menneske skal gå fortabt.

Men fordi han er retfærdig, og han gør det i kærlighed, så er han nødt til at sætte en konsekvens. Kærlighed og retfærdighed er nødt til at gå hånd i hånd. Gud er ikke kun kærlig, han er også retfærdig. Gud er ikke kun retfærdig, han er også kærlig. Og det gør ham god. Det gør ham til en god Gud. Ikke det danske ord, vi har for god. Det danske ord, vi har for god, det er faktisk blevet enormt meget misbrugt. Så meget misbrugt i bund og grund. Det er et af de her ord, hvor man faktisk misbruger Guds navn.

Der står i Matthæusevangeliet. Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løb hen og faldt på knæ for ham og spurgte: Gode mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, undtagen én, nemlig Gud. Og dengang var det virkelig et fantastisk ord, som det var. Dengang var det virkelig et fantastisk ord, som kun Gud var. Han var kun god. Nu er alt andet også godt.

Og i dag, ligesom man bruger alle mulige andre ting til at… Hvad hedder det? For eksempel man siger Jesus, eller Jesus, som har misbrugt Guds navn. Så er der faktisk mange, uden at tænke over det, der siger, du er Gudeste. Hvem er den Gudeste? Eller oh my goodness. Hvem er det faktisk, vi taler om her? Jeg undrer lige, for det er manipuleret, så vi misbruger Guds navn.

Men Gud, han er retfærdig. Gud, han er virkelig retfærdig. Og det betyder også, at Gud aldrig nogensinde kan gå imod sig selv. Så det vil sige, for eksempel når Gud har givet os vores egen fri vilje, så kan han ikke gå imod den frie vilje. Det vil sige, at der er mange, der sidder og tænker, at hvis nu Gud virkelig var kærlighed, og virkelig elskede os, så ville han ikke have tilladt, at ham derovre, han gjorde sådan der, eller whatever. Men Gud, han er kærlighed, og han har ikke givet sig det. Han har netop givet os vores egen fri vilje.

Og det vil sige, at den person, der gør noget skidt, bestemmer selv, hvad den person vil gøre. Hvis nu Gud griber ind i den persons liv, så har han jo ikke givet os vores egen fri vilje. Og hvis han griber ind i det menneskes liv og bremser ham, hvor mange andre menneskers liv skal han så bremse? Eller regulere? Han kan ikke gøre det. Han kan ikke gå imod sig selv, og det kan han ikke, fordi han er retfærdig.

Det er også derfor, han aldrig nogensinde kan lyve. Gud kan ikke lyve. Det vil sige, de løfter, der står i Guds ord, det er sandhed. Gud går aldrig fra sit løfte. Gud går aldrig fra sit ord, fordi han er retfærdig. Og Gud taler aldrig dårligt om andre mennesker, ligesom vi kunne komme til. Han elsker sine skabninger. Han elsker os som sine børn, når vi har taget imod ham.

Og så kan man sige, når vi læser Det Gamle Testamente, så kan vi jo igen og igen se, at Gud slår mange mennesker ihjel. Hold da op mand, han slår virkelig mange mennesker ihjel. Det kan da ikke passe, at det er en Gud, vi skal tjene. Men faktum er bare, at når man sætter sig ind i hver eneste af de her episoder, hvor Gud slår mennesker ihjel, så er der altid en baggrund bag det.

Og det er oftest, fordi de har været ulydige. Og de har fået dig videre inden. Hvis ikke I hører efter og omvender jer, så sker sådan og sådan og sådan. Men alligevel så var de ligeglade, de trodsede Gud. Og Gud gør det af med dem. Vi læser fx om Noah. Gud, han overstrømmer hele jorden med vand. Alle mennesker bliver udryddet. Alle på nær Noahs familie.

Er det ondt? Nej, det er det faktisk ikke. Fordi der står, at de var kommet så langt ud på det her tidspunkt, at der var så enormt meget synd, at der kun var Noah og hans familie tilbage retfærdige. Og Gud havde forsøgt at råbe dem op, men ville de lytte? Nej. Og så kan man sige, at de skulle dø. Men ligefrem at de skulle dø, altså komme oven, det er da egentlig lidt voldsomt.

Men vi er nødt til at forstå, at Gud har et helt andet perspektiv end os, fordi han har evighedsperspektiv. Og hvis de mennesker alligevel ender i helvede på et tidspunkt, fordi de ikke ønsker Gud, ja, men om de så dør et milli, milli, milli sekund før, som svar til evigheden, eller om de kommer i helvede den dag, jamen det er jo fuldstændig ligegyldigt. Og det er fordi, vi kigger på vores menneskelige forståelser ind i de her ting, og vi fatter det ikke, fordi Gud han er så stor.

Tag Sodoma og Gomorra. Gud han sender ildregn ned over byen. Hvorfor? Fordi der er så meget ondskab derinde, at selv da englene kommer for at redde Lot og hans hustru ud, så vil folk de banke på døren, fordi de vil have de her engle, de kan se er kommet som mennesker. De vil have dem ud, så de kan dyrke sex med dem. Der var så meget ondskab. Der var så meget ondskab. Ugudelighed.

Man udskiftede omgangen, så mænd var med mænd, kvinder var med kvinder osv. dengang. Og Gud kunne ikke være i nærheden af det her, og derfor udslættede han hele byen. Og Gud han var så fantastisk. Der står netop, hvad hedder det, Abraham han spørger, jamen prøv at høre Gud, hvis nu jeg kan finde bare 20 mennesker, vil du så udslætte byen? Nej, det vil jeg ikke. Men Abraham kunne ikke finde 20 mennesker.

Hvad nu hvis jeg bare kan finde 10? Vil du så udslætte byen? Nej, det vil jeg ikke. Det kunne han heller ikke finde. Hvad så hvis jeg kan finde to mere end bare Lot og hans familie? Nej, så vil jeg heller ikke. Fordi Gud han er kærlig, han er retfærdig. Men der var kun Lot og hans familie tilbage i byen. Så hvad gør Gud, fordi han er retfærdig? Han redder dem ud af byen, ligesom han redder Noahs familie ud, inden han udslætter.

Og vi er Guds udvalgte folk nu, så vi er nødt til at stole på, at Gud har samme kærlighed til os. Så det kan godt være, at Gud gør nogle ting, vi ikke forstår, men Gud er så trofast. Han er trofast i alle ting i vores liv, når bare vi vælger at tro på ham. Så nej, Gud er ikke ond, tværtimod. Gud er god, og Gud ønsker virkelig, virkelig det bedste for os.

Og derfor siger han også, f.eks. i Markus’ evangelium i kapitel 9, vers 42-46, at der læser vi konsekvensen af synd, som netop er det, der sker, hvis man går her mod Gud. Og det her er altså talt til de troende.

Det er ikke talt til folk, der ikke tror, det er talt til de troende, det her. Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. Hold da op, så elsker han godt nok sine børn.

Hvis din hånd bringer dig til fald, så huk den af. Du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet, end med begge hænder i behold og komme i helvede i den uudslukkelige ild, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. Og hvis din fod bringer dig til fald eller bringer dig i synd, så huk den af. Du er bedre tjent med at gå halvt ind til livet, end med begge hænder i behold og kastes i helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. Wow! Er det uretfærdigt? Nej, for Gud har sagt det inden. Han har faktisk sagt, det er derfor, der står: Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Så får I alt det andet i tilgift.

Kom ind og bliv retfærdiggjort af jeres himmelske far. Kom ind. Han vil os det allerbedste. Der er en grund til, at der er nogle enkelte ting, han har sat ud som retningslinjer og regler for os. Det er fordi, han ønsker at passe på os. Han ved, hvad der er det bedste for os. Han gør det ikke for at skade nogen af os. Han gør det, fordi han ved, hvad der er det bedste.

Og ja, Gud han er nødt til at straffe mennesker. Og hvorfor er han det? Fordi han kan ikke have en evighed, hvor der er mennesker, der gør oprør mod ham. For så vil det fortsætte præcis, ligesom på jorden, som det ville gøre i evigheden sammen med Gud. Og fordi Gud han ved, at han er den største. Gud han ved, hvem han er. Det er ikke fordi han er en højrøvet skidrik eller noget som helst, men Gud ved, hvem han er. Gud ved, at han er skaberen til alt, og vi er bare hans skabninger. Gud ved det.

Og derfor er han nødt til at gøre det af med dem, der gør oprør mod Gud. Fordi vi ville aldrig nogensinde kunne få en evighed i fred, hvor der netop står, at det ville være et sted, hvor der ikke er en tåre. Der er ingen frygt. Der er ingen pine. Der er kun glæde, når vi kommer hjem til Jesus. Fordi han har skilt sig af med dem, der ikke ønsker ham.

Husk også, at fordi Gud er altid retfærdig, som han er, og så kærlig som han er, og så omsorgsfuld som han er. Så hvis folk ikke har hørt om Gud og levede som den største morder eller whatever, så lige indtil det øjeblik, hvor man lukker øjnene og dør. Lige ind til det sidste lille, bitte øjeblik. Det vil sige, for at gå tilbage til ham, voldtægtsmanden og morderen, hvis han står foran dommeren. Hvis han lige inden går ind i retssalen og ved, at nu skal han have min dom. Hvis han lige inden siger, at jeg har gjort det. Hvis han lige inden siger, at jeg har gjort det. Hvis han lige inden siger, at jeg har gjort det. Når døren går op og han kommer ind til retssalen, så får han at vide, at han er velkommen hjem.

Fordi Gud han differentierer nemlig ikke mellem synd. Han ser på hjertet. Han ser på, om vi virkelig omvender os, om vi virkelig elsker ham, om vi virkelig vil være sande overfor ham. Og det er ikke det overfor ham. Netop fordi han har den her kærlighed. Og han ønsker, at vi skal have kærligheden tilbage i handling.

Hvad er handlingen her? Handlingen er, at vi anerkender, at vi har gjort noget forkert. Går på knæ og beder om tilgivelse. Der kan være mange former for handling bag det, men det kræver, at vi sætter handling bag. Vi kan ikke bare sætte os ned og sige, at jeg tror på Jesus, det gør jeg. Jeg tror på, at han døde og er opstået for min skyld. Slut. Ikke mere. Det er ikke at sætte handling bag. Handling bag det er at leve det ud.

Det er at turde at bekende det med din mund. Det står der. Med din mund skal du bekende, med dit hjerte skal du tro. Der står i Matthæusevangeliet 20, vers 1-16, lige præcis omkring det her. Jesus taler om Himmeriget. For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.

Da han var blevet enig med dem om en dagsløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen til min vingård. Der skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette time og den niende time gik han ud og gjorde det samme.

Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle, der stod der. Han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: I kan også gå hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdsejeren til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn. Men sådan at du begynder med de sidste og ender med de første.

Og de, der var blevet lejet ind i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere, men også de fik hver en denar. Da de fik den, gjorde de ondt og sagde overfor vingårdsejeren: De sidste der har kun arbejdet en time, og du har stillet dem lige med os, som har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå. Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.

Og det her viser bare Guds hjerte. Hvis vi kigger på menneskelig forståelse, og nu har han sagt kommunisme og alt muligt andet. Det skal være lige det hele. Men sådan er Gud ikke. Gud er ikke den, som vi forstår som mennesker. Alle og enhver, der kommer til ham, om så er det i den sidste time. Hvis de virkelig i hjertet har vendt om, så lukker han dem ind. Og de får præcis det samme som ham, der har knoklet for Guds rige, og svedt og været i middagsheden og blevet angrebet i sin kamp, og jeg ved ikke hvad, hele livet igennem.

Det er præcis den samme frelse, vi får. Og ja, så kan vi gøre os fortjent til nogle sejrs-kranse, men det er en helt anden snak, som ikke har noget med det her at gøre. Men husk jer alle det her, at når I læser ordet kærlighed eller elsker i Det Nye Testamente, så er det agape-kærligheden. Det handler om, at der skal en handling bag. Så meget medlidenhed eller følelse bag det, at du sætter handling bag det.

Og hvis du prøver at læse Bibelen med de briller på, så lige pludselig giver det noget helt andet at læse ordet kærlighed. Det bliver meget, meget stærkere og meget dybere. Men vi forstår også, at Gud ikke bare er sådan en humanistisk kærlighedsgud, som bare spreder om sig med kærlighed til alle mennesker. Det er det, guruer gør rundt omkring i, noget han har sagt, New Age i verdenen eller alle mulige andre steder. Det er humanisme.

Gud han er kærlig, det er han. Men han er også retfærdig. Betyder det, at vi skal være bange for ham? Nej, vi skal ikke være bange for ham, vi skal have ærefrygt for ham. Når vi vandrer i ærefrygt med ham, så rejser han os op til at give os et fantastisk godt liv. Det står så mange steder, specielt i Ordsprogenes Bog. Når vi har ærefrygt for ham, så rejser han os op.

Så ja, have kærlighed til hinanden på Guds måde og ikke på, hvad det danske ord kærlighed betyder. Have kærlighed til Gud på samme måde. Og husk det, når I læser specielt Det Nye Testamente.

Og vær nysgerrig, når I læser Det Gamle Testamente, om hvad det er for en af de her kærlighedstyper. Så prøv at slå det op. Man kan læse i King James Version, der er der tit Strongs-oversættelse til, hvis I vil nørde i det.

Så kan man slå ordet op, det oprindelige græske ord, og se hvad det faktisk betyder. Men det kun hvis man gider nørde. Yes.

Luk