Åbner i en ny fane

Bryd ud af frygt…! Sig altid tak!

Bryd ud af frygt…! Sig altid tak!

Bryd ud af frygt…! Sig altid tak!

Tre citater fra undervisningen d. 2021-11-10

Glæden er noget, man vælger at tage.

Taknemmelighed avler glæde, og glæde baner vej ind i Guds nærvær.

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med – test dit hjerte med tak.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen viser, hvordan taknemmelighed er nøglen til at bryde frygtens greb og træde ind i Guds nærvær med fred og glæde. Der arbejdes helt praktisk med at vende bønnens fokus fra bekymring til tak og forventning. Jesus’ eksempel med tak før gennembrud bruges som rettesnor for tro i handling. Et stærkt vidnesbyrd om mirakuløs helbredelse viser, hvordan lovsang, tak og vedholdenhed bærer gennem krise. Der opfordres til at teste hjertet, tale liv og holde fast i Guds løfter midt i presset. Målet er et hverdagsliv, hvor tak → fred → tillid → tro → gennembrud bliver en rytme.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/gJgFp8gp3is

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Bryd ud af frygt...! Sig altid tak!'

1 Tessalonikerne 5:16-22
16 Vær altid glade, 17 bed uden at blive trætte, 18 og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus. 19 Udsluk ikke Ånden, 20 og foragt ikke profetiske budskaber, 21 men vurder det hele. Hold fast ved det, som er godt, 22 og hold jer fra alt, hvad der er ondt.

Salme 100
1 Råb af fryd for Herren,
2 tilbed jeres Gud med glæde,
kom til ham med jublende sang.
3 Forstå, at Herren er Gud,
han skabte os, og vi er hans folk,
vi er den fåreflok, han passer.
4 Træd ind ad tempelporten med takkesang, 
gå ind i hans forgård med glæde, 
lovpris hans navn og sig ham tak,
5 for Herren er god,
    hans nåde varer til evig tid,
        hans trofasthed fra slægt til slægt.

Salme 95:2-3
2 Lad os komme til ham med tak,
lad os spille og synge til hans ære.
3 For Herren er den almægtige Gud,
Kongen over alle guder.

Salme 106:1
1 Halleluja!
Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid.

Salme 107:10-15
10 De sad i et trøstesløst mørke
og led under deres fangenskab,
11 fordi de havde gjort oprør mod Gud,
ringeagtet den Højestes bud.
12 Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser,
når de segnede, hjalp ingen dem op.
13 Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
14 Han førte dem ud af mørket
og rev deres lænker i stykker.
15 De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere, han gør for menneskene.

Lukas 6:45
Et godt menneske henter gode ting frem af sit hjertes gode forråd. Et ondt menneske henter onde ting frem af sit hjertes onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

Efeserne 5:16-20
16 Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. 17 Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft, 19 så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter, 20 og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.

Filipperne 4:5-7
5 Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær. 6 Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. 7 Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.

Kolossenserne 4:2
2 Bed med udholdenhed, åndsnærværelse og taksigelse.

Kolossenserne 3:16-17
16 Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. 17 Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus.

1 Timoteus 2:1
Derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker, påkalde Guds hjælp, gå i inderlig forbøn for hinanden og sige tak til Gud.

Johannes 6:11-12 – Bespisningsunderet
11 Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene, 12 og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene: „Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.”

Johannes 11:40-42 – Lazarus (takker INDEN han kommer ud)
40 Jesus svarede: „Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?” 41 Så fjernede de stenen fra indgangen.
Jesus så op mod himlen og sagde: „Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig. 42 Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.”

Markus 14:22 – Jesus indstifter den nye pagt
Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: „Tag imod dette brød. Det er mit legeme.”

Lukas 17:12-17 – De 10 spedalske bliver helbredt
12 I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13 og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”
14 Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.”
Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed. 15 En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. 16 Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17 Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18 Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”
19 Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”

1 Korinterne 1:4 – Paulus takker Gud for dem
Jeg kan aldrig blive træt af at takke Gud for jer og for den rigdom af nådegaver, som I har fået del i gennem Jesus Kristus.,

2 Korinterne 9:15 – Pga Jesus
Lad os altid takke Gud, fordi han gav sin Søn—en gave langt større, end ord kan udtrykke.

Efeserne 1:15-17 – Paulus kan ikke lade være at takke for menigheden
15 Da jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus og jeres kærlighed til alle dem, der tror på ham, 16 kan jeg ikke lade være med igen og igen at takke Gud for jer i mine bønner. 17 Og jeg beder om, at vores Herres, Jesu Kristi, Gud, vores vidunderlige Far, vil give jer åndelig visdom og åbenbaring, så I fuldt ud kan forstå alt, hvad I har fået adgang til gennem Kristus.

– – – – – – – – – – – – – – – –

Kolossenserne 1:3 – Taksigelse og bøn for menigheden
Når vi beder for jer, takker vi altid Gud, vores Herres Jesu Kristi Far.

Filemon 1:4
Jeg takker altid Gud, når jeg beder for dig, kære Filemon.

– – – – – – – – – – – – – – – –

Hebræerne 13:15
Lad os på grund af, hvad Jesus har gjort, altid bringe lovprisningsofre til Gud. Lad os prise og takke Gud med vores ord.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Bryd ud af frygt...! Sig altid tak!'

Peg på frygtens greb – og vælg taknemmelighed i stedet
Tak åbner døren til Guds nærvær og Hans fred
Glæde og tak er et valg, der bryder mismod og bekymring
Taksigelse i bøn skaber tillid, forventning og mirakler i hverdagen
Jesus’ eget eksempel: han takkede før gennembruddet kom
Tro aktiveres, når vi handler og takker – også før vi ser resultatet
Helbredelser og gennembrud bevares, når vi giver Gud æren
Dit hjertes indhold høres i din mund – test det med tak og lovsang
Hold fast i Guds løfter midt i presset – lad ikke frygt styre dig
En sand historie om et voldsomt fald, bøn i tak og et mirakuløst comeback
“Andreas Slot-Henriksen underviser her om”, hvordan tak og forventning bryder frygt og forvandler kampen til lovsang

Frygt kan lægge sig som et jerngreb om hjertet, især når nyheder, kriser og uvished hamrer løs fra alle sider. Spørgsmålet melder sig: Hvad gør vi som troende? Svaret peger ikke på at lukke øjnene for virkeligheden, men på at skifte fokus. Ikke ved at benægte problemer, men ved at gå ind i Guds nærvær med bevidst taknemmelighed. Tak er ikke et tyndt plaster, men en åndelig nøgle, der åbner for glæde, tro og fred – og som samtidig lukker døren for frygtens råb.

Der tegnes en “rute” ind i Guds nærvær: begynd med tak, fortsæt med lovprisning, og lad glæden få plads. Taksigelsen avler glæde, og glæden baner vej for at træde nær Gud uden bebrejdelser i hjertet. Når du takker for, hvem Han er – Hans godhed, trofasthed og nærvær – begynder håbet at løfte sig, og sindet ændrer sig. Pludselig vender fokus fra mangel og uro til Guds karakter, og det er her, hjertet får ro.

Der stilles skarpt på, hvad der egentlig fylder hjertet. For “hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” Hvis der mest kommer klage, brok og opgivenhed ud af munden, er det et signal om at fylde på med sandhed, taknemmelighed og lovsang. Det er ikke skam, men en kærlig invitation til at bytte indholdet i hjertets “forrådskammer” ud. Og her er tak det stærkeste værktøj.

I bøn anbefales et skifte fra tunge, åbne “hvorfor gør du ikke noget, Gud?”-bønner til troens taknemmelige sprog: “Tak, fordi du giver visdom. Tak, fordi du baner vej. Tak, fordi du er min forsørger. Tak, fordi du aldrig kommer for sent.” Med andre ord: Læg ønskerne frem for Gud i tak og lad Ham være Gud. Det løfter hjertet ind i Hans fred, som vokter tanker og bevarer tilliden – også før svaret ses.

Jesus er forbilledet: Før bespisningsunderet takkede Han og delte ud – og så kom multiplikationen. Ved Lazarus’ grav takkede Han Faderen, før Lazarus kom ud. Til nadveren takkede Han, før brødet blev brudt. Pointen er klar: Vi takker ikke kun efter miraklet; vi takker før, midt i troens handling. Taksigelsen er tro i bevægelse.

Der fortælles om de ti spedalske: De blev rene, mens de gik på ordet, og kun én vendte tilbage og gav Gud æren – og han fik at vide: Din tro har frelst dig. Det er et spejl, vi kan se os i: Vil vi være blandt dem, der haster videre, eller dem, der vender tilbage og takker? Taksigelse bevarer hjertet blødt og troen levende.

Undervisningen bliver konkret gennem et stærkt vidnesbyrd: En svigersøn falder syv-en-halvt meter ned og rammer hovedet mod beton. Lægernes meldinger er dystre. Midt i chokket vælges tak, lovsang og en urokkelig bekendelse af Guds løfter. Der tales liv, ikke frygt; der nægtes at give magt til dødsdomme, og i stedet holdes der fast i Guds ord – med tak og lovsang som taktslag. Undervejs opleves små og store bekræftelser: rettidig visdom, bønnesvar, tegn, og til sidst et uventet vendepunkt. Medicin nedtrappes, øjne åbnes, styrke vender tilbage, og et helt utænkeligt comeback rulles ud på få uger. Ikke fordi nogen var superhelte, men fordi Gud er trofast, og taknemmelig tro banede vej for Hans indgreb.

Det gør noget ved sindet at holde fast i lovsang og tak, mens omstændighederne skriger det modsatte. Det er ikke følelseskold benægtelse, men bevidst overgivelse. Det er at sige: “Gud, du har sagt, og derfor vælger jeg at stole på dig – også i dag.” Når frygt banker på, svarer vi med tak. Når mismod vil snige sig ind, svarer vi med lovsang. Når bekymring vil løbe løbsk, lægger vi alt frem i bøn med tak. Dette skifte skaber ikke blot fred; det former karakter, øver vedholdenhed og forstørrer forventningen til Gud.

Praktisk ser det sådan ud: Start bøn med tak for, hvem Gud er – før du nævner, hvad du mangler. Husk det, Han allerede har gjort – i dit liv og i andres – og sig tak for det. Tal liv, ikke nederlag. Bekend Guds løfter højt, og lad lovsang fylde hjemmet. Bed i tro og gå i tro – også når det handler om at “gå, mens du endnu halter.” Og når bønnesvar kommer, så vend tilbage og giv Gud æren. Dette holder hjertet varmt og troen rank.

Budskabet lander med denne enkle ligning: Tak → fred → tillid → tro → forventning → gennembrud. Og runden starter forfra, for tak er både start og slutpunkt. Derfor: Gå ind ad porten med tak, ind i forgården med lovsang, og videre ind i Hans nærvær med glæde. Vælg glæden, selv når verden ryster, for Jesus’ er den samme i går, i dag og til evig tid. Hold fast – Han har så meget godt for dig.

Citat fra undervisningen: Glæden er noget, man vælger at tage.

Relevante søgeord: taknemmelighed – bryd frygt – bøn i tro – lovsang i krise – Guds nærvær – fred i stormen – helbredelse og mirakler – tro i handling – give Gud æren – håb i hverdagen – vidnesbyrd – forventning til Gud – tak og lovprisning – tillid der bærer – åndelig gennembrud

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Bryd ud af frygt…! Sig altid tak!’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Bryd ud af frygt...! Sig altid tak!'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har i stedet for at sige altid tak, så har jeg sat en overskrift på, der hedder Brød ud af frygt og sige altid tak. Fordi der er enormt mange i den her verden, og specielt i øjeblikket med det, der sker rundt omkring, der er grebet af enormt meget frygt. Og frygten tager simpelthen fat i folk som et jerngreb. Og når først frygten har fat, så er det enormt svært at komme ud af den igen. Og det kan være enormt svært, selvom man er troende, fordi hvad skal vi gøre? Hvordan skal vi forholde os til det hele?

Luk op i fjernsynet, hør Mette Frederiksen, der toner frem på skærmen og tordner imod alle de uvaccinerede osv. Og giver dem alle sammen dårlig samvittighed, hvad der ellers sker rundt omkring i verden, og så sidder man, oh nej, og hvis man gider sætte sig lidt ind i, hvad samfundet handler om, så tænker jeg, at der er mange, der kan vide, hvor vi er om fem eller ti år, og mange kan ikke overskue. For mange er det virkelig en stor mundfuld. Og det kan jeg godt forstå på mange måder, og så kan jeg alligevel ikke, fordi vi har Jesus.

Der er sikkert mange af jer, der kender det fantastisk berømte skriftsted fra 1. Thessalonikerbrev kapitel 5, vers 16-22. Der står der: Vær altid glade. Bed uden at blive trætte. Og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som hører Kristus til. Udsluk ikke ånden, og foragt ikke profetiske budskaber. Men vurder det hele, hold fast ved det, som er godt, og hold jer fra alt, hvad der er ondt. Wow. Det er virkelig stærkt.

Det er virkelig kompliceret, og virkelig meget guf, det her vers. Det her vers er sådan et af dem, man virkelig burde stoppe op og læse igen og igen og få det ind under huden og bede sig fast i det. Uh, det her det skal jeg have. Jeg vil simpelthen læse det, jeg vil blive det, jeg vil gøre det, der står, at det skal være en del af mit liv. Og det bør vi gøre, når vi læser vores bibel, så bør det være sådan et skriftsted som det her, man virkelig spiser, suger det til sig, lever det ud.

Men hvor er det svært nogle gange, fordi vi skal sige tak under alle forhold, og vi skal bede uden at blive trætte. Og vi skal altid være glade. Det betyder, at vi aldrig må være kede af det. Der er så mange spørgsmål, der lige pludselig rejser sig. Og ja, det betyder faktisk, at når vi forstår det her med at sige tak, så sker der faktisk nogle ting inde i en i forhold til glæde, i forhold til, at den frygt, den frustration, der kan have overtaget en, det simpelthen er nødt til at forsvinde.

Og hvorfor er det, vi skal sige tak, og hvordan er det, vi gør det, hvordan siger vi egentlig tak? Salme 100, den vil jeg lige læse for jer, den er enormt lang. Fem vers. Men det er en fantastisk salme, fordi den indeholder virkelig nogle guldkorn i det her. Den indeholder, prøv en gang at lytte efter, når jeg læser den, den indeholder faktisk en rute til, hvordan vi kommer ind i Guds nærvær. Det er simpelthen et kort, sådan kommer vi ind i Guds nærvær.

Der står nummer et, råb af fryd for Herren, halleluja! I skal tilbede jeres Gud med glæde, kom til ham med jublende sang. Forstå, at Herren er Gud. Han skabte os, og vi er hans folk. Vi er den fåreflok, han passer. Træd ind ad tempelporten med takkesang eller taksigelse, så står det også i den engelske. Gå ind i hans forgår med glæde, og der står det også pris i den engelske. Lovpris hans navn og sig ham tak, for Herren er god, og hans nåde varer til evig tid. Hans trofasthed fra slægt til slægt. Wow! Så vi har her, vi skal råbe til Herren af fryd. Det vil sige, vi skal glæde os.

Vi skal komme til Gud med glæde, og det skal vi gøre, når vi forstår, at Herren er god. For når vi forstår, at Herren er god, så kan vi ikke gøre andet end at glædes, når vi går ind i hans nærvær. Tænk så, han vil være sammen med os. Wow! Tænk så, han har udvalgt os. Tænk så, han vil dig gerne. Han har skabt dig med det formål, og han har tid til dig. Det er lidt vildt.

Han har skabt dig med det formål, at han har tid til dig. Han vil være sammen med dig. Træd ind ad tempelporten med takkesang. Det vil sige, når man gik ind i templet, så var det jo bygget op med en forgård og det allerhelligste osv. Når du gik ind ad tempelporten, det var det aller yderste, så foregår det med takkesang. Forestil dig, at det her er dit bønsliv. Kom ind med takkesang.

Så når vi går ind i hans forgård, så gør vi det med glæde. Og det gør vi, fordi takken avler glæde. Så når vi begynder at takke Gud, når vi begynder at komme ind i hans nærvær, når vi begynder at finde den her glæde frem, eller ved det taksigelse frem til Gud, for det han har gjort, for den han er, fordi han er trofast, og alle de fantastiske ting, du ellers skal takke ham for, så begynder glæden at boble stille og roligt frem. Og når glæden er der, så kan du komme helt ind i Guds nærvær. For så kommer du ikke med bebrejdelser, men du kommer ind med et glad hjerte.

Vi har det også i Salme 95 vers 2-3. Lad os komme til ham med tak. Lad os spille og synge til hans ære, for Herren er den almægtige Gud, kongen over alle guder. Der står rigtig mange steder i Salmernes Bog og mange andre steder, at vi skal takke og prise Gud for den, han er.

Men det er også fantastisk, fordi i Salme 107 vers 10-15, den passage altså, der er så mange guldkorn i denne bibel, jeg kan slet ikke finde. Det er så fantastisk. Der står der, de sad i et trøstesløst mørke og led under deres fangeskab, fordi de havde gjort oprør mod Gud, ringeagtede den Højestes bud. Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser, når de segnede, hjalp han dem. Så står der, men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. Han førte dem ud af mørket og rev deres lænker i stykker. De bør takke Herren for hans trofasthed, og for de under, han gør for mennesker.

Det her er lige præcis det med, at vi står et eller andet sted, og der er bare mørke, mørke, mørke, mørke. Og vi har den der helt ærlige, hvorfor kommer Gud ikke og hjælper mig? Det kan han bare ikke være bekendt. Hvis der var en Gud, så havde han aldrig nogensinde tilladt det her. Det havde han bare ikke. Men problemet er bare, at Gud ønsker faktisk, at vi skal kalde på ham. Gud ønsker, at vi skal råbe, når vi står i mørket, så han kan komme med sin hånd og rykke os op af mørket og hjælpe os. Og han kommer kun, når vi kalder.

Og hvis vi er så stolte, at vi selv siger, at det kan jeg godt selv klare det her, og der er ikke nogen, der skal fortælle mig, hvordan jeg har klaret det her. Det har jeg prøvet før, og det kan jeg gøre en gang til. Jamen, så lader du ham ikke komme til. Du lader ham ikke være en del af dit liv. Og det er bare super ærgerligt, for han vil så gerne hjælpe dig ud, og du kan spare dig selv for så mange knubs.

Det er også derfor, at Jesus siger faktisk i Lukas-evangeliet i kapitel 6, vers 45, at et godt menneske henter gode ting frem af deres hjertes forråd. Et ondt menneske henter onde ting frem af sit hjertes onde forråd. For hvad hjertet er fuldt med, løber munden over med. Og det er det her med, kan man egentlig overhovedet takke Gud?

Kommer man ind i den her, jeg har da overhovedet ikke noget som helst at takke Gud for, jeg ved da ikke, hvad jeg skal takke ham for. Altså, han, der ikke gjorde noget for mig i verden, det kan jeg da ikke lige komme på. Jo, nej, jo, jeg fik rabat nede i Rima den anden dag, men det er da også nej. Det er nok bare tilfælde. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal takke Gud for.

Og der er faktisk enormt mange, der kommer derhjemme, hvor de faktisk ikke ved, hvad de skal takke Gud for. Og det vil jeg sige, åbne øjnene, kig ud på skaberværket. Se, hvor fantastisk han er. Og når du så begynder at takke Gud, så gør det faktisk det, at du giver Gud lov til at handle med dig.

Hvis du bare kigger på, om jeg oplever et eller andet, det gør jeg da ikke. Det er altid de andre, der oplever noget. De kan både profetere, de kan helbrede i syre, jeg kan ikke noget som helst overhovedet. Og det har jeg aldrig nogensinde kunnet, det er bare smadder træls, fordi jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Det er nok fordi, jeg ikke har en salvelse. Jeg tror faktisk ikke, jeg har en salvelse. Det er alle de andre, der har en salvelse.

Den forskel er, hvis alle de andre, de har en salvelse, så er det fordi, de går. Og når du så begynder at takke Gud, så gør det faktisk det, at du giver Gud lov til at handle i dit liv. Og når de går, så gør de nogle ting, og så begynder de at takke Gud for det, de oplever. Og fordi de takker Gud for det, de oplever, så er han trofast. Og så giver han mere.

Hvorimod, hvis man bare oplever nogle ting, og ikke takker Gud for det, så bliver man den der kolde. Jeg kan huske, vi havde en snak om det. Det kan være, jeg har nævnt det en gang. Jeg gik jo rigtig, rigtig meget på gaden i starten, som jeg var inde i. Jeg gik til et erhverv, og så var jeg i en gang, og så fik jeg noget, der var så meget. Jeg fik nogle ting, jeg havde i den ende. Jeg gik jo rigtig meget på gaden i starten, virkelig meget.

Og jeg så virkelig mange helbredelser. Jeg så enormt mange knæ, der blev helbredt. Og hver eneste gang jeg så et knæ, så blev jeg så begejstret. Jeg blev så begejstret, og jeg hoppede op og ned og tænkte, hvor er det fedt, hvor er det bare fantastisk. Og jeg kom hjem og glædesstrålende fortalte, og så siger vi af det til mig. Ja, men det har du jo set 100 gange før. Hvorfor kan du blive så begejstret over det?

Og ved I hvad? Glæden er noget, man vælger at tage. Glæden er noget, man vælger at tage. Og jeg valgte at tage glæden, og jeg blev så begejstret for jer, at I havde set et knæ mere, der blev helbredt, og jeg så den her pige, hun blev bare så superglad. Og det gjorde bare noget inde i mig. Og derfor valgte jeg at være glad. Og jeg valgte at takke Gud.

Jeg kunne lige så godt have sagt, det var da fint, så har jeg endnu et knæ. Kaching. Men det gjorde jeg ikke. Jeg valgte at være glad. Jeg valgte at takke og prise Gud. Og det gør faktisk, at han kan rykke.

I Filipperne 4, 5-7, der står der, lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær, står der, vær ikke bekymret for noget, men sig altid tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.

Så det, at vi kommer til Gud i tak, og på den måde lægger vores ønsker frem for Gud, så får vi lov til at opleve Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, som vil beskytte vores tanker og hjerter og bevare vores tillid. Bevare vores tillid. Wow. Så taksigelsen bevarer vores tillid. Det er da vildt.

Tænk sig, at ved at takke Gud, så bevarer man den tillid, og vi får en fred, som overgår al menneskelig forstand. Wow. Hold lige fast i de løfter her. Tag dem lige ind. Spis dem. Tag dem ind og tyk på dem. Smag på dem. Det er til dig. Det gælder dig det her.

Vær ikke bekymret for noget, men i stedet for at sige, altid tak. Kan I huske, hvordan det var, da disciplene blev smidt i kachotten? Det går nok træls, nu røg vi herind igen. Ej, nu skal vi sidde her på vand og brød. Nej, de begynder at spille lovsang. De takker Gud. Tak fordi, at vi kan få lov til at lide for dit navn. Skål, Jesus. Lad os finde guitar. Nej, lad os finde lyre. Nej, lad os finde… Lad os bare fløjte og så prise Gud.

Jeg ved ikke, hvad de har spillet på i fængslet. De har måske spillet på lænker, jeg ved det ikke. Men de fandt et eller andet. Og de priste Gud. De har nok lavet de vildeste rytmer. Det ender jo nok med, at de har fået et helt fangekor. Det er jo helt fantastisk. Tænk så at kunne sprede sådan en glæde. Fortæl om Jesus. Selvom der var alt andet end lige grund til at takke.

Og det sjove ved det hele, det er, hvis nu vi kigger på, at Jesus skal være vores eksempel i alt. Det skal han. Og der er vi også nødt til at kigge på ham og sige, hvad gjorde han egentlig? Fordi han var jo… Jesus er Gud. Så han har måske ikke på samme måde behov for at takke, som vi andre har. Eller… Jo, det har han jo, fordi han var faktisk fuldt ud menneske også. Jesus var fuldt ud menneske og fuldt ud Gud.

Vi læser for eksempel, for at tage bespisningsunderet. Et af dem. Vi gør det faktisk i dem alle. Eller begge to. I Johannesevangeliet, kapitel 6, vers 11-12, der står der: Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene. Og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene, saml nu de stykker sammen, som er til overs, så der ikke går noget til spilde.

Prøv lige, han bad ikke overhovedet: Gud, vil du ikke godt lave de her brød og fisk til rigtig, rigtig mange tusinde, så de alle sammen kan æde sig mætte, og så vi kan fylde syv… Nej, tolv kurve. Amen! Det gjorde han simpelthen ikke. Han havde tillid. Og derfor takkede han Gud. Han løftede det op, og han takkede Gud. Og han havde tillid.

Og inden han ser, at det begynder at multiplicere sig, prøv lige at tænk sig at være discipel i det her. Jesus, han tager så få brød og så få fisk og giver til disciplene. Her, del det ud til de der mennesker. Okay. Jamen… Ja, han har godt nok lige takket for det, men der er altså kun et par fisk og et par brød. Der er 5000 mænd og kvinder. Prøv lige at forestille jer, hvordan de har stået.

Men i lydighed, så begynder de at brække det over og deler det ud. Hov, der er mere. Og jo mere de deler ud… Okay, du har to brød nu, så deler de… Hov, fem, syv, hov! Pludselig står de med brød over det hele, og de aner ikke, hvad der sker. Wow! Fordi Jesus, han takker og har tillid til, at det multiplicerer sig.

Vi har også en episode i Johannesevangeliet, i kapitel 11, vers 40-42. Der sker det, at Lazarus, han er desværre gået hen og er død. Og det er jo trist, fordi folk er kede af det, og Jesus, han siger, det skal I ikke være, fordi det her, det vil virkelig vidne om Guds storhed. Og han går derhen, og så står der: Jesus svarer, har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, vil du få Guds herlighed at se? Så fjernede de stenen fra indgangen.

Prøv lige at sætte jer selv ind i det her scenarie. Der står et tudekor, der er en frygtelig sørgelig stemning, og folk er frustrerede over Jesus, hvorfor kom du ikke? Helt ærligt, prøv at se, han er død.

Tag dig sammen, du luddovne kommer. Og så beordrer han dem at rulle den her sten væk. Puh, for pokker, en stank af rådden fisk. Eller noget andet. Det har været så modbydeligt og så forfærdeligt. Og folk står der i den her sorg og ved ikke, om de skal grine eller om de skal græde, så tager Jesus bare fisken på dem alle sammen. Hvad har han gang i? Jeg tænker, hold da op, du må have kørt nogle tanker igennem hovederne på dem.

Jeg tror, i det, de tager stenen væk, er jeg ret sikker på, at al gråd er blevet stum. Jeg forestiller mig, der har været stilhed, og den der lugt, den kommer bare ud, og folk stopper. Og hvad gør Jesus? Han så op mod himlen, og så siger han: Jeg takker dig, Far, for du har bønhørt mig. Han begyndte ikke at bede. Jeg takker dig, Far, for du har bønhørt mig. Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det her for de menneskers skyld, som står her omkring mig, for at de skal komme til tro, at det er dig, der har sendt mig.

Og så råber han: Lazarus, kom herud. Og der i åbningen, der står han, viklet ind i ligklæder, lignende en mumie. Og så er han ved at falde i dem. Jeg tror, der er gået det der. Det har været så vildt at stå der. Årh, spændingen har været så intens. Hvor ville jeg gerne have været der. Det er så vildt.

Nå, vi kunne få dybt at slænge i den her. Nu skal jeg videre. Jeg skal nok skynde mig, jeg har så meget, jeg skal fortælle. Markus-evangeliet, kapitel 14, vers 22. Vi har en nadver. Hvad er det, der sker? Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud og brækkede det i stykker. Han begynder ikke at bede. Hvad kan du gøre sådan og sådan? Vil du ikke gøre sådan? Så kunne det være rart, hvis du gør sådan. Men han takkede Gud. Så brækkede han det i stykker.

For at vise, omkring hvordan taksigelse kan være, i Lukas-evangeliet, kapitel 17, vers 12-17, der læser vi om de ti spedalske. Der kommer, eller Jesus kommer forbi dem. Der står fra vers 14, der står der, han så på dem, efter de har råbt. De har spurgt om hjælp. Han så på dem og sagde det, han gik ikke engang hen til dem. Han var ikke hen og røre ved dem. Han sagde bare til dem: Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.

De her var spedalske. De havde sår over det hele, som i over det hele. Han siger til dem, han beder ikke for dem. Ingenting. Han siger ikke: I er helbredt. Han siger: Gå hen til præsterne, lad jer undersøge. Jeg tænker, hvis jeg havde sagt det til nogen i dag, hvis jeg skulle bede for dem, og de havde fejlet et eller andet, så er det sted, at det kan jeg da ikke gøre, vel, jeg fejler jo ligesom noget, helt ærligt. Men det gør de ikke. De går. De går hen og lader sig undersøge.

Og så står der, mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed. Så i tro på det, Jesus sagde, forsvandt spedalskheden. Den forsvandt ikke i et nu, men den forsvandt først senere. Der er så en af de her, en samaritaner. Han kommer tilbage. Der står, en af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt. På vej til en lovprisning, da han gik ud med høj røst, han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for det, han havde gjort. Det var en samaritaner.

Jesus spurgte: Blev de ikke helbredt alle ti? Var de ni? Er den her fremmede den eneste, der kom tilbage for at give Gud æren? Så sagde Jesus til ham: Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig. Frelsen kom igen. Taksigelsen. Der er så stor kraft, fordi han kommer tilbage. Jeg takker Jesus. Og taksigelsen gør, at troen vokser i ham, og troen gør, at han bliver frelst. Det er en fantastisk klinik, der har det her.

Det er også derfor, jeg kan aldrig blive træt af at takke Gud for jer og for den rigdom med nådegaver, som I har fået del af. Det vil sige, Paulus takker for menigheden i Korinterne. Lad os altid takke Gud, fordi han gav sin søn. Lad os takke Gud, fordi – lad os altid takke Gud.

Efeserne 1,15-17. Paulus kan ikke lade være med at takke for menigheden. Så han siger, da jeg har tænkt mig, at jeg skal tilbage, så skal jeg tilbage. Så siger han, at han siger, da jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus og jeres kærlighed til alle dem, der tror på ham, kan jeg ikke lade være med igen og igen at takke Gud for jer i mine bønner. Han kan simpelthen ikke lade være med at takke Gud for dem i sine bønner. Wow.

Han siger faktisk også, både i Kolossenserne 1,3 og i Filipperne 1,4, bare formuleret lidt anderledes: Jeg takker altid Gud, når jeg beder for dig. Det siger han til to forskellige. Jeg takker altid Gud, når jeg beder for dig. Han lærer os faktisk, at når vi beder, så beder vi i taksigelse.

Bare lige for at give et eksempel på det her, så kan man sige, hvis man har en eller anden ting, man virkelig gerne vil bede over, det kan være alt muligt, så kan man komme frem til Gud, og så kan man sige: Gud, du ved, vi står i den her situation, og jeg synes virkelig, det er hårdt, og jeg har virkelig brug for, at du hjælper mig i det her, fordi jeg synes virkelig, det er svært, og jeg ved ikke, hvad jeg skal, vil du godt hjælpe mig i det, for jeg synes ikke, jeg får noget svar, og det er en helt almindelig ærlig bøn, som rigtig mange vil have.

Problemet er bare, at den er enormt demotiverende og avler absolut ikke andet end frustration og tvivl. Men hvis vi vender bønnen om, og jeg takker dig, fordi du har sagt i dit ord, at du vil give mig visdom, og jeg takker dig, fordi vejen for mig allerede er banet, og jeg takker dig, fordi når jeg kommer til dig, så har du en løsning på det her, og du kender mit hjerte, og sammen med dig vil jeg gå. Det kan godt være, at jeg ikke kender svaret endnu, men jeg ved, du åbenbarer det for mig, og jeg takker og priser dig, fordi du åbenbarer det i præcis den tid, hvor jeg skal bruge det, for du kommer aldrig for sent.

Tak fordi jeg må være sammen med dig, og jeg har det – frustrationen af: Ej, og nu kommer det her, og corona og lockdown, og jeg kan ikke være i det, og min familie, de har bare alle sammen vendt mig ryggen, fordi de ville vaccinere, og så er der kommet en splid i det. Jesus, tak fordi jeg ikke skal være en del af splid, fordi der hvor du er, der er der sammenhold. Tak fordi jeg skal elske på trods af, og tak fordi jeg ikke behøver at frygte, fordi det er det, der skal ske i verden, men jeg ved, at du er min forsørger, jeg ved, at du elsker mig, og jeg ved, at du skal nok give mig mad, hvis jeg har brug for det.

Jeg ved, at du er med mig, uanset hvor jeg går, jeg ved, at du baner vejen for mig, jeg ved, at jeg ikke har noget at frygte, for det står i dit ord, det står én eneste gang til hver dag på året, at jeg skal ikke frygte, og det takker jeg dig for. Når jeg tager det ind over mig, så ved jeg, at det bliver manifesteret i mit liv. Jeg kan godt se forskellen, og hvis jeg skal tage dem ind i det, så vil de opleve at blive sat fri på den vildeste måde.

Så hvorfor er det, vi skal takke? Hvis I hørte efter i alle de skriftsteder, jeg læste op før – nu har jeg taget slutningen af dem – så står der faktisk rigtig mange gode grunde til, at vi skal takke.

Der står: For det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus, fordi Herren er god, fordi Herren, den almægtige Gud, er konge over alle guder, fordi Han gav sin søn en langt større gave, end ord kan udtrykke. Fordi så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Gud.

Fordi så viser vi i troen, eller vi viser tro, og det føder en frelse. Og fordi, at hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, og på den måde kan du teste dit hjerte. Du kan teste dit hjerte og se, hvad er det, der kommer ud af din mund. Er det galde? Er det frustration? Er det vrede? Er det naglepilleri? Nu er jeg bare skuffet, fordi jeg har ikke fået det, som jeg har bedt om. Eller er det taknemlighed, taksigelse og lovprisning?

Test dit hjerte. Hvis du har utaknemlighed, så avler det bitterhed, det avler depression, det avler egoisme, selvkritik, stolthed. Alle de her negative ting kommer faktisk, hvis man ikke har et hjerte, der er taknemligt. Og så er det ikke rigtig sjovt længere. Og så er det faktisk ikke særlig meget ved at have en tro, fordi så bliver troen tom.

Og jeg vil trække et lille eksempel frem, som nogen af jer har hørt før, og nogen har ikke hørt det. Og sikkert rigtig mange, der er hjemme i stuerne, har i hvert fald ikke hørt det. Måske, måske ikke. Men jeg vil fortælle om Tinas dåbsdag.

For et par år siden, eller halvandet år siden, den 19. februar 2020, der blev Tina døbt. Tillykke med det. Det var en god dag. Det var en god dag. Det var en god dag. Det var en god dag. Tillykke med det. Men det var en meget, meget speciel dag. Fordi vi skulle have dåb her om aftenen.

Men der sker faktisk det i løbet af dagen, så ringer telefonen. Og det er Miriam, der ringer. Fra Holland, de boede dernede. Miriam og Lawrence boede i Holland på det tidspunkt. Og hun ringer, og så siger hun: Far, far, politiet står inde i min stue. Lawrence er lige faldet 7,5 meter ned og er landet på hovedet på et betongulv, og de siger, at han dør nu. De siger, at jeg skal komme med.

Og hun har sat sig ned, og hun har bedt, sammen med deres lille étårige datter på det tidspunkt. Og jeg siger til Miriam: Du skal ikke tage op for at tage afsked med ham. Du skal se igennem alle de slanger, du ser, når du kommer derop. Og så skal du tage dig op for at tage ham med hjem. Det er det, Gud han har lovet os i sit ord.

Og så bad vi sammen i telefonen. Og bare det, vi bad sammen, så skete der bare den vildeste forløsning. Og jeg kunne bare mærke, at fra den der frustration, den bare vendte sig, til hun rejste sig op. Og hun begyndte at fortælle politifolkene om, hvem Gud han var. Og hun skulle op og hente sin mand hjem, og det var bare så fedt, at hun sad hvid med i politibilen.

På fuld aktion og op over kantstenen, og hun kunne ikke få for lidt, da hun fortæller om Jesus, og hvor god Gud han var. Jamen, vil du ikke høre, hvor slemt det er? Nej, det har jeg ikke brug for. Jeg skal op og hente ham hjem. Jamen, det er meget alvorligt. Jeg har ikke brug for at høre det, fordi min mand, han skal hjem med mig. Det må have været enormt sjovt at sidde i den politibil.

Men hun ringer hjem og fortæller også det her. Og da hun fortæller det, og vi har det, eller får du at vide, Bjarte, hun hørte det også. Hun var lige kommet hjem fra lossepladsen og stod ude på vejen, og Rebecca kom og løb nu og siger: Hey mor, prøv at høre, Lawrence er faldet ned. Det tager vi ikke ind over os. Det er ikke vores i Jesu navn.

Og det sjove ved det hele var, Rebecca, hun var allerede løbet ind igen, så hun stod derude på gaden og råbte bare helt alene. Det er ikke vores, det tager vi indendørs. Havde, var der nogle naboer? Det må have set enormt sjovt ud.

Men faktum var, at løgnen, det var sjovt at løgne, men det, der var sket med, det var en løgn. Det kan godt være, at vi er i den fysiske verden, men det er den enkelte løgn, der gælder, hvis vi bider os fast i den, hvis vi tror på Guds løfter, hvis vi tror på Guds ord, og hvis vi kommer frem med taksigelse.

Så vi vælger at køre ned til Holland, så vi undskylder væk til din dåb, Tina. Men det var så fantastisk, at I klarede det selv herhjemme, mens de og jeg var her. Og det var bare så fedt.

Og det var lidt sjovt, fordi dåben, det var så paradoksalt, det er et nyt liv. Og det verden forsøgte at bilde os ind, det var, I har et dødsfald, men det ville vi ikke acceptere. Vi ville ikke acceptere det. Så vi startede bilen, og så kørte vi til Holland.

Og jeg kan huske på vej derned, det var så specielt. Vi satte lovsangsmusik på, og vi sad og priste Gud, og vi ophøjede Gud, og vi sang til Gud. Og så tænkte vi, vi må hellere ringe til Biertes forældre og fortælle dem, hvad der er sket, så de kan bede med.

Og jeg var meget hård. Undskyld, svigermor, svigerfar. Jeg var meget, meget, meget hård, fordi jeg siger til dem, at de skal lige fortælle jer nogle ting her. Og vi vil ikke have, at I siger, nå, ih og åh, og hvor er det godt nok synd. I holder simpelthen jeres mund. Slut, fordi vi vil ikke have, I taler noget negativt over det her.

Jeg var meget direkte og meget konsekvent, fordi jeg ville kun have, der blev talt liv. Så vi fortalte, at der var en tanke på at falde ned. Så fortalte vi, vi vidste, hvordan det gik med ham, men at det så meget, meget kritisk ud. Han var indlagt på intensiv, svævede mellem liv og død, så de måtte gerne bede for ham. Og så fik de simpelthen ikke lov til at sige mere.

Og så kørte vi derned, og vi havde en lovsangsfest på vej derned. Og vi ønskede virkelig at komme derned og rejse ham op. Og da vi kom derned, det her, det er taget fra Miriams Facebook-side. Så så han sådan her ud. Jeg kan lige sende det rundt.

Og det var virkelig, virkelig voldsomt. Meget, meget voldsomt at kigge på, hvis man er menneske. Men det, der var så specielt i det her, det var, at vi kunne bare alle sammen mærke, at han skal ikke dø. Og det vilde af det hele, det var, at Gud gav den vildeste, vildeste, vildeste åbenbaring, da vi kom derned.

Midt i byen, der spillede de nemlig et stykke på teatret, der hed Lazarus. Så der var plakater over det hele, hvor der bare stod Lazarus. Og vi var sådan, wow, Gud, det er simpelthen den vildeste, vildeste ting. Og flere begyndte at bede ind i det her, og flere fik ord ind i det. Og fik den her, jeg er levende, ikke død.

Så vi holdt fast i det ord, og så brugte vi taknemmeligheden. Det er ikke mere end virkelig bevidning, vi havde en lovsangs, hvor vi priste Gud rundt omkring laverne af sengen. Vi grinede, vi havde det sjovt. Det var så skørt, så de sendte en psykolog på os, fordi de tænkte, vi ikke forstod, hvad der skete.

Og vi blev bare ved, og vi priste Gud i det her. Miriam hun blev kaldt ind på et tidspunkt. Det er virkelig skidt nu. Vi mister ham nu. Og Miriam hun ringede hjem. De siger altså, vi mister ham, men det tror jeg altså ikke på, at vi gør. Nej, nej, og hvis det er, så vækker vi ham op igen. Det skal du ikke tage så tungt, Miriam.

Nå, nå, hun sagde også til Daniel, han dør ikke. Og vi begyndte bare at takke ind i det her løfter.

Jesus, du har sagt i dit ord, og vi havde fået så mange billeder. Miriam, hun havde fået nogle billeder, hvor de havde set, at Lawrence var med til fødslen, at han skulle bære nogle flyttekasser. Og vi holdt fast i det billede, vi havde fået. Fordi det er jo løfter fra Gud. Det er Gud, der har talt.

Vi var til møde. Det er virkelig slemt, og det er det, og det er det, det skete. Det er virkelig forfærdeligt, og I er simpelthen nødt til at indstille jer på, at han overlever ikke det her. Hvis han gør, så bliver han en grøn sag. Så snart vi gik ud og mødte det der, det bryder vi i Jesu navn. Det der, det er ikke vores. Jesus, tak fordi du har lovet noget helt andet. Og det tager vi bare ind over. Lawrence, han skal leve, og Lawrence, han får et godt liv, og Lawrence, han kan gå, og han bliver mobil igen, og han kan tage en igen.

Og vi takkede, og vi prisede Gud, for vi ville ikke finde os i det der løgne. Og der var hele tiden det der vakuum, at vi stod i en verden, hvor lægerne forsøgte at fortælle os. Død, død, død, død, død. Og vi stod hele tiden med Gud i stiftet og sagde, jeg elsker, jeg er bare så mød, og jeg vil bare så gerne, Lawrence, og han er så fantastisk. Og vi vidste bare, at vi skulle holde fast i det, fordi Gud, han er trofast. Gud, han er kærlig. Så vi prisede Gud igennem det her.

Vi havde så mange oplevelser, hvor Gud, han var så trofast. Bare sådan enkelt lillebitte ting, som Birte og Miriam tager hjem i huset og skal hente nogle ting. Og Miriam får den her indskydelse fra Gud. Tag lige mikrobølgeovnen med. Tag mikrobølgeovnen med på et hotelværelse, hvor man går ud og spiser hver aften. Du du. Så kom det igen, tag lige mikrobølgeovnen med. Og i lydighed, så tager de den der mikrobølgeovn og putter ned i en kuffert, fordi ingen skal se den, det er simpelthen for tosset det her. Og de ruller den der lille trolley ind på hotelværelset.

Oui, oui, oui, oui. Og så blev det stoppet i receptionen. Undskyld. Jeg vil bare lige sige til jer, at landet er blevet lukket ned på grund af corona, og I kan ikke købe mad på restauranterne, Miriam kan kun købe færdig mad i butikkerne. Så I er nødt til at have en mikrobølgeovn, det kan vi ikke hjælpe med. Det var et tørstid. Fordi Gud, han er bare så trofast.

Og når man tager Gud på ordet, så taler han ind i situationen igen og igen og igen. Og det kan godt være, at der var rigtig mange ting, der var trælse. Men det er derfor, at det er så vigtigt. Hele tiden at have den her taknemmelighed i hjertet. Og hele tiden at kende Guds ord. Og som Miriam faktisk sagde under lovsangen her, tag Guds ord, de her skriftsteder, som en hakke ind i en klippe. Og så hold fast i dem. Hold fast, når du skal opad. Brug dem hele vejen op.

Det er så vigtigt, at vi bider os fast til de her løfter. Også ikke kun løfter fra Bibelen, men også når vi får nogle ord ind i vores liv. Så bid fast i dem. Hold Gud op på dem. Der røg lyd. Hold fast i de her løfter. Og tag dem ind, fordi løfterne er til os. Og når vi står fast på dem og ikke vakler, så får vi. Men bliver vi den her, der står og vakler, får man tilbage, så siger Guds ord faktisk, at vi ikke kan forvente at få noget.

Og vi gjorde nok det mest vilde af det hele i menneskelige øjne. Fuldstændig vanvittigt, åndsvagt, tosset ting. Fordi jeg kan fortælle meget om det her, men jeg vil lige hurtigt fortælle, at de havde lagt ham i medicinsk koma og alt muligt andet. De gav ham simpelthen så meget, at de ville ikke fjerne det igen. Det var dybt frustrerende. Vi kunne ikke få lov til at bede derinde, fordi han lå på intensiv.

Der var virkelig mange patienter derinde. Og lægerne syntes hele tiden, at hver gang vi skulle bede, så skulle de lave noget. Det betød jo, at vi ikke virkelig kunne brænde igennem med noget bøn.

Jeg var på et tidspunkt i Danmark, og der var det super smart, fordi så kunne vi sætte lyttebøffer ind i Lawrence’ ører, så Rebecca og jeg sad herhjemme, og så kunne vi bing ind i de der lyttebøffer, så lægerne ikke kunne høre det, og så beder vi og beder vi og beder vi. Og der skete bare rigtig meget, og det var virkelig fedt.

Men anyway, vi beder Gud, vil du så ikke godt gøre, så de fjerner det der medicin? Fordi hvis han alligevel bare bliver en grøntsag, der ikke kan noget som helst, og måske endda ikke vågner op, så fjern medicinen, please. For lægerne vil ikke gøre det. Og hvad gør Gud? Han får Lawrence til at åbne øjnene og flytte armen. To gange. Og det kunne ikke lade sig gøre.

Men hvad betyder det? Lægerne de fjerner medicinen, stille og roligt. Wow! Og han vågner, og han var særligt i den der grøntsag. Han kunne ikke noget som helst andet end at se hjem, men det er faktisk et rigtig godt udtryk at kunne at se hjem. Specielt på dansk, når man er i Holland. Fordi så tror de nemlig, at han slet ikke kan sige noget som helst.

Men tosset, som vi var, det var her i menneskelige verden, at vi fuldstændig noller og skøre. Vi havde bare sådan, at vi skal have Lawrence hjem i lejligheden. Vi skal simpelthen bede for ham. På trods af, at han ikke kan noget, og på trods af, at han er skidt, og alt muligt andet, og stadigvæk på sådan alt muligt andet.

Så vi bestilte bare sengen og lifter og alt muligt andet, og så fik vi ham hjem i huset. Og så siger vi til lægen, at vi ville gerne have ham hjem. Jamen, skulle I ikke lige, at det kan man jo ikke. Han er jo stadigvæk på det. Det kan I nok se. Jamen, vi ville gerne have ham hjem. Jamen, han er fra sådan. Jamen, vi tager ansvaret for ham. Jamen, det kan vi virkelig ikke rådgive til. Vi kan virkelig ikke anbefale det som, uh, herre, nej. Det kan vi ikke. Jamen, det er lige meget. Vi ville gerne have ham hjem.

Nå. Gider I godt at køre ham hjem i en ambulance, så? Ja, men det var ikke… Kør ham hjem i ambulancen. Kom nu, please. Okay, det skal vi nok. De væltede ham ind i ambulancen og kørte ham hjem. Babu. Og bar ham ind. Det var faktisk rigtig flinke at bære ham ind, fordi han kunne ikke gå.

Og han kommer ind, og han ligger i sengen, og… Han var lidt en grøntsag. Sådan lidt meget. Men det var fantastisk, fordi I skulle se ud af det fantastiske store kraft, fordi vi havde ham helt alene. Og når vi havde ham helt alene, så kunne vi bare begynde at bede for ham. Og begynde at proklamere Guds løfter ind over ham. Og begynde at… Jamen, vi var så skøre, vi tog det hele på. Vi tog Bibelen på ordet. Hele vejen igennem.

Og Lawrence, han startede selv med at klippe sin gips af, fordi han havde brækket armen, og så begyndte han at spille guitar og klaver. Altså, tre dage efter det her, det sker, der sidder han op i sengen og snakker med lægen. Og på hollandsk. Og om eftermiddagen, der går han simpelthen hele vejen igennem stuen og tilbage igen med en rollator. For trods af, at han var virkelig en grøntsag.

Helt vildt, halvanden uge efter, der var han med mig ude i en cykelforretning, og købte fødselsdagsgaver til deres datter. Jamen, han var en grøntsag. Der går ikke særlig mange uger, så er han ude at gå fire kilometer. Og fire måneder efter, så ser han sådan her ud. Sådan. Sådan. Sådan. Sådan. Så ser han sådan her ud. Og det er altså bare… Det er bare Gud, der virkelig, virkelig gør noget. Og det her…

Gud, han er så trofast, når vi holder fast i taksigelse. Vi kunne godt have sat os ned ved sengen, og så kunne vi have sagt: Kære Gud, der står i dit ord, og vil du ikke godt rejse ham op, for vi kan ikke det her? Vi magter det simpelthen ikke. Det kan man godt, og det er ikke fordi, at det er forkert at gøre. Men hvis du gerne vil se et mirakel, så er du nødt til at stole på det, der står. Og hvis du stoler på det, der står – undskyld, men hvorfor er du så ked af det?

Jeg ved godt, følelsesmæssigt kan det være en rutsjebanetur. Og det var der også nogle dage, hvor det var lidt hårdt, fordi Gud har en irriterende timing. Vi vil gerne have ham op den dag, vi kommer med det samme, og det skete ikke. Han nåede at være der ca. en måned. Men Gud lærte os rigtig mange ting igennem det her. Og Gud lærte os, hvor sjovt man kan have det, og hvor skørt man kan have det igennem sådan en ting, som verden vil sige er den vildeste krise, og vi får lov til at se Guds trofasthed ind i det her, når vi holder fast og ikke vakler.

Så jeg vil bare sige til hver og en af jer: Vi er ikke unikums. Vi kan ikke noget specielt, men Gud, han er trofasthed for alle, der kommer frem for ham og har forventning. Hvis du forventer det, der står i Guds ord, og hvis du gør det, der står i Guds ord, så får du det, der står i Guds ord. Og det kan godt være, at du ikke får det i dag eller i morgen, fordi det vil vi gerne. Der er også nogle ting, jeg gerne vil have nu.

Men jeg ved da godt, at Guds timing er så langt bedre end min, og derfor gør det faktisk ikke noget, at det ikke er endnu. Faktisk ville jeg egentlig hellere have, at det slet ikke er nu, fordi så er det nok bare mig, der synes, det skal være nu, men Gud har nogle helt andre planer. Og der vil vi være især nødt til at komme frem i forventning og taksigelse. Ydmyg dig selv ind for Gud i de vildeste situationer, ophøj ham, pris ham, fordi han er så trofast.

Han er ikke kun trofast i det små, men han er også trofast i det store. Og når vi som mennesker viser overfor Gud, at vi er trofaste i det små, så betror han os mere. Det betyder også, at når han kan gøre det, så kan vi også være trofaste i det små. Det betyder også, at når han kan gøre det, så kan vi også forvente, at Gud både i det små, så vores tillid øges.

Og som vi læste, når taksigelsen kommer, så vokser tilliden til Gud. Og når tilliden til Gud vokser, så vokser vores tro. Og når vores tro vokser, så kan vi forvente mere. Og når vi forventer mere, så sker der mere. Så vokser troen, så vokser tilliden, og så bliver det bare bygget op, og bygget op, og bygget op. Og sådan er det.

Men vi bestemmer selv hver især, det er jo det, vi faktisk vil have til Gud. Fordi jo mere vi bruger vores tro og vores tillid, jo mere får vi. Det er ligesom med kærligheden. Jo mere kærlighed vi spreder omkring, jo mere er der tilbage af energien. Så kom ind i Guds forgårde, både med takkesang, ind ad porten med takkesang, og ind ad fordøren – eller hvad hedder det? Det er forhallen – med glæde.

Fordi takken, taksigelsen, avler taknemlighed og glæde. Så det er et valg at være glad. Det kan godt være, at din verden ramler ind imellem, men det er et valg at sige: Det her, det skal ikke ødelægge min verden, for Gud han er den samme i dag, i morgen og til evig tid. Og det var han jo også i går, og det har han altid været, og det vil han altid blive ved med. Så hold fast, for der er bare så meget til os. Han har så meget.

Luk