Åbner i en ny fane

Identitet og tilgivelse

Læs hele indholdet af undervisningen 'Afguder i dit liv'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Det emne, vi skal have nu, det er afguder i dit liv. Afguder i vores liv er ikke noget, vi skal gå og samle på. Det er faktisk noget, vi skal prøve at give væk, smide langt væk, brænde, Kyle ud, annullere, frasige os, alt muligt. Vi skal ikke gå og samle på det.

Og hvorfor skal vi ikke det? Det skal vi ikke, fordi jeg er nødt til at læse det i Anden Mosebog kapitel 20. Der står, det er Gud, der har skrevet det på de to stentavler: Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet eller under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig, men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

Wow, her læser vi faktisk om den første slægtsforbandelse, som Gud lægger på folk seks generationer tilbage. Så hvis du har afguder i dit liv, hvor du sætter dem lige med Gud eller højere end Gud, så ved vi, at der er forbandelse, og det er ikke særlig rart. Og jeg ved godt, at det her, det er den gamle pagt, men jeg ved også godt, at Guds hjerte har ikke ændret sig.

Der er mange, der tror, at Gud var en i Det Gamle Testamente, og så bliver han en anden i Det Nye Testamente, men det er samme Gud. Det er bare en ny pagt, han har oprettet. Han har en anden måde, man kan sige, at udføre sin dom på. Han har en anden måde at gøre os retfærdige på. Det er en helt anden side af sagen.

Men problemet er, at vi mennesker er nogle spøjse skabninger, altså virkelig spøjse. Hvis nu vi tager udgangspunkt tilbage i Egypten, hvor israelitterne, det kanoniske folk, har været. De har været slaver i jeg ved ikke hvor mange år. De har først set Guds vilde ti plager ind over Egypten, og det er altså ikke småting. Det er vilde ting, der er sket. De står og ser det hele. De har set alt.

Hvad sker der så? Så bliver de ledt ud af Egypten. De bliver ledt hen til Det Røde Hav, og der, nej, hvad skal de gøre? Vandene skiller sig ad. Wow. Gud sætter sin kæmpe ildsøjle og blokerer hele den egyptiske hær. De står alle sammen der og kigger på det. Wow. Prøv lige at forestille jer det syn. Det er sådan helt, wow, har vi det en stor Gud? Hvad? Og vand, og de her israelitter, åh, åh, tør vi at gå igennem?

Men de går i tillid til Gud hele vejen henover med karavaner og køer og heste og hele mulige tavsen er stadig. Guds kæmpe ildsøjle holder stadigvæk den her hær tilbage. Wow. Nå, de kommer over, og pludselig så hører de bare heste, soldater, de kommer, og de får jo bare fuld fart på, fordi de skal i hvert fald ikke slagtes.

Men det, der er så fantastisk, det er, Gud lukker vandene sammen. Ikke en israelit mister livet, men samtlige af den egyptiske hær mister livet. Alle israelitterne står op på klippen og kigger ned og kan se, hvad der lige er sket. Prøv lige at forestil jer en stilhed, da vandene er lukkede sammen, i ærefrygt, skumsprøjt. Prøv lige at stille jer selv og se, hvad Gud lige har gjort for at redde jer. Ej, men det er så vildt. Det er helt vildt.

Nå, de her tossede israelitter, de bliver jo ledt videre ud i ørkenen, og alt er bare jubel, godt, og Gud er stor, og det er helt fantastisk. Og der står, om dagen bliver de ledt af en sky, og om natten af Guds ildsøjle. De ser ham. De har jo ikke overhovedet noget som helst mad eller noget som helst, men Gud sender manna fra himlen hver eneste dag. Ikke nok med det, men han får vand ud af en klippe, som følger dem hver eneste dag. Klippen bevæger sig, den følger med dem. Det er den levende Gud, vi snakker om.

Man er helt ærligt, så sker der en masse spændende.

Gå hjem og læs Første Mosebog og alle de andre. Det er vildt spændende læsning. Men det der sker, det er, Gud forordner, at nu skal de have grundlov, de skal have de 10 bud. Moses kommer op på bjerget, deroppe får han de 10 bud skrevet på stentavler, og menneskene bygger en afgud imens, fordi Moses bare er væk i 40 dage.

Så kommer de tilbage til en kæmpe guldkalv. Alt deres sølv og deres guld og deres ringe og jeg skal komme efter dig, er smeltet om til en guldkalv, og de står og danser indianerdans rundt om den her sammen med Aron. Det er Aron, der var guldsmed. Uh, så er man altså dum, altså undskyld, de har lige set, hvor vild en Gud vi har. Jamen, Moses han var væk i 40 dage. Hvad skulle vi så gøre? Du havde stadigvæk ildsøjlen, du havde skyen, du havde manna, du havde vandet, der kom ud af klippen, og så tror du ikke på Gud.

Åh, jamen er det ikke… Nej, hvor må Gud godt nok være frustreret nogle gange. Og der står der virkelig, det vi ser af afgudsdyrkelse blandet sammen med troen på den levende Gud, og det er noget snavs, og det er noget rigtig, rigtig, rigtig skidt. Og bund og grund, så handler det om, hvad er det, der ligger i vores hjerte. Der står i Jeremias Bog 17: Det siger Herren: Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige, men hvis hjerte viger fra Herren. Han bliver som en busk i ørkenen. Han ser ikke lykken komme. Han skal bo i stenørken, i saltvandet, hvor ingen kan bo.

Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken. Det sender sine rødder mod vandløbet. Vi frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørke, og det holder ikke op med at bære frugt. Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt. Hvem kan gennemskue det? Jeg, Herren, udforsker hjertet og renser nyrerne. Jeg giver enhver efter hans færd og efter hans gerninger.

Så vores hjerte er bare noget rigtig, rigtig møg, og det er tit og ofte vores hjerte, der leder os på afveje. Vores hjerte fortæller os, vi har nogle behov, som ikke er sandhed, fordi vores hjerte ikke taler sandt. Og jeg vil sige, i det her nu, vi kommer igennem det her med afguder generelt, så gør dig selv en tjeneste: Lad være med at sætte, hvad hedder det, barrikaderne op. Lad være med at sige, jeg har ingen afguder i mit liv, det har jeg vendt om fra for lang tid siden.

Hvad nu hvis Gud har noget, han vil pege på i dit liv, noget der faktisk adskiller dig fra at du kan komme tættere på Gud? Så prøv at lade barriererne falde ned, og så i stedet for at komme op med kløerne, så sig: Okay Gud, er det her noget, der er noget i mit liv, jeg skal kigge på? Så tag det til en hjælp til at kunne komme endnu tættere på Gud, fordi det er virkelig… Gud han er en jaloux Gud. Gud vil kun have, at vi tilbeder ham. Det er ikke fordi, at han er dum eller led eller magtsyg, det er fordi han ved, han er den eneste Gud. Han ved, han er den eneste, der er ikke nogen ligesom ham. Det er ham, der fortjener al pris og al ære.

Det har ikke noget at gøre med, at vi har en magtliderlig Gud, men vi har en fantastisk Gud, som kender sandheden. Hvis I, når I begynder at læse Bibelen igennem, hvis I virkelig spejder efter det, så vil I faktisk i hver eneste bog Bibelen igennem kunne læse, at der står noget omkring afgudsdyrkelse på den ene eller den anden måde, og det er faktisk enormt interessant. Det er jo fordi, at det er nogle af de ting, som gør, at Gud ikke kan være sammen med os. Det er nogle af de ting, der gør, Gud han hader afgudsdyrkelse.

Hvis I læser Det Gamle Testamente igennem, så vil I gang på gang på gang på gang på gang se, hvordan israelitterne de…

Flirter med afguder af alle mulige forskellige arter, og Gud hader det og slår hårdt ned på det. Og så adskiller man sig med det ene og det andet, og gang på gang på gang så tager de det ind igen.

Og mange i dag har det lidt sådan, at når vi tænker på afguder, så tænker vi på Buddha, på små Shiva-figurer rundt omkring. Vi tænker på alle mulige mærkelige stenornamenter og alle mulige forskellige ting og sager, og det er også afguder, bestemt er det. Så mange, når de tænker afguder, så tænker de: Jamen, Jesus han talte jo om penge som en afgud. Ingen kan tjene to herrer, der taler han om mammon, det er jo også en afgud. Ja, det er det, men ikke desto mindre, så er der et hav af andre afguder, som man nogle gange overser, fordi man bliver så vant til det.

Nogle gange, når man bliver vant til noget, og tingene er en vane, så glemmer man at tænke over, hvorfor man gør det. Man gør det bare. Nogle gange så er det sundt at lige stoppe op og sige: Hvorfor er, hvorfor, hvorfor gør jeg det her? Hvad er det, der gør, at jeg gør det her? Jeg har lige lyst til at læse fra Esajas Bog kapitel 44, og det er fra vers 6 til 19.

Det her, det er for lige at give Guds hjerte i: Hvordan er det egentlig Gud ser på afguder? Udover at det er i de 10 bud, hvad siger han så om afguder? Hvad mener han? Esajas 44, 6 til 19: Dette siger Herren, Israels konge, han som løskøbte, det Hærskarers Herre: Jeg er den første, jeg er den sidste. Der er ingen anden Gud end mig. Hvem der er som jeg, skal udråbe og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket, og dengang jeg grundlagde et evigt folk, de skal fortælle dem, hvad der er sket og hvad der kommer.

Jeg er ikke forfærdet, har jeg ikke fortalt og forkyndt det forlængst? Er I mine venner? Er der nogen anden Gud end mig? Er der nogen klippe, jeg ikke kender? Alle der former gudebilleder, er tomme, og deres elskede guder gavner intet. Deres vidner ser intet, de forstår intet, så de bliver til skamme. Den der former en gud og støber et gudebillede, har ingen gavn af det. Nej, alle tilhængere bliver til skamme, håndværkere er kun mennesker. Lad dem blot træde samlet frem, for de skal alle gribes af skræk og skam.

Smeden fremstiller en økse ved essen, han former den med hammeren, og han bearbejder den med sin stærke arm. Bliver han sulten, taber han kræfterne. Får han ikke vand at drikke, bliver han træt. Snedkeren spænder sin snor ud, han tegner området med stiften og bearbejder det med stemmejernet. Med passeren runder han det op og giver det menneskeskikkelse, et menneskes herlighed, så det skal bo der i det hus.

Han fælder cedertræ, han tager steneg og avn, som han lader gro op blandt skovens træer. Han planter cedertræ, og regnen giver dem vækst. Det bruger mennesket som brænde. Han tager noget af det at varme sig ved, eller han tager noget af det at varme sig ved, han tænder bål og bager brød. Han laver en gud og kaster sig ned for den. Han fremstiller et gudebillede og tilbeder det.

Halvdelen brænder han op, og på halvdelen steger han kød, spiser det og bliver mæt. Han varmer sig og siger: Åh, jeg bliver varm, og jeg ser ilden. Af resten fremstiller han en gud, sit gudebillede. Han tilbeder det, kaster sig ned for det, og han beder til det: Red mig, for du er min gud.

De forstår ikke og indser ikke, for deres øjne er lukkede til, så de ikke kan se, og deres hjerter kan ikke fatte. Han lægger sig det ikke på sinde, at han hverken har kundskab eller indsigt til at sige: Halvdelen brændte jeg op, så bagte jeg brød på gløderne, stegte kød og spiste det. Resten gjorde jeg til et afskyeligt billede, og jeg tilbad en træklods. Det er bare en træklods, og hvorfor, og jeg ved godt, at det er det ikke bare fordi.

Der bliver lagt alt muligt okkult ind i sådan nogle ting her. Men det her er bare for at vise, at mennesket har den her ustyrlige lyst til at tilbede noget. Og det er fordi, at Gud har lagt en længsel ind i vores hjerter efter at finde ham, efter at tilbede ham, og så er det, man popper ud og laver noget så dumt som at hverdagen går. Man fælder først, så planter man et træ. Træet vokser op på grund af regnen, så fælder man træet. Så bruger man noget af det til at varme sig med. Så bruger man noget andet til noget andet, så har man lidt tilbage, så laver man en dum gud, som man tilbeder, og så begynder man at bede til den der gud: Vil du ikke godt redde mig? Så har man i øvrigt lidt mere træ, som man så hugger op og laver noget ild af og noget brænde af, og så tager man noget fra det af de rester, og så vupti, så har man endnu en gud. Det er dumt.

Jeg forstår virkelig godt Gud i det her: dumhed, dumhed, dumhed. Men hvad er afgudsdyrkelse i dag udover det her? Fordi der er bare så mange andre aspekter i det end lige den her lille pind eller krystal eller hvad end det kan være, der bliver en træklods eller en whatever mærkelig figur, man har. Mange, mange af figurerne er jo direkte dæmoner. Mange er jo fra den hinduistiske verden eller buddhistiske verden eller meget andet, som direkte er afgudsdyrkelse. Tit og ofte er det nogle ting, der gør, at du får lavet en lille konkurrence med dig selv, så nævner jeg flere forskellige ting.

Jeg kender ikke det der med, man kan have en konkurrence med sig selv. Jeg skal se, hvor meget jeg kan nå inde på det her. Okay, lad os sige, jeg går til fitness. Jeg har bestemt mig for, at nu skal jeg det her program igennem, og jeg skal virkelig være effektiv. Næste gang så går jeg til fitness igen. Nu skal jeg lige gøre det lidt bedre, end jeg gjorde sidste gang. Det vil sige, jeg begynder at lave en konkurrence med mig selv. Jeg skal blive bedre og bedre og bedre. Lige pludselig, så raps, så hænger det her fitness fast i mig, og jeg kan ikke komme ud af det, og jeg synes egentlig, det er meget fedt, fordi jeg vil super gerne. Jeg vil, der står i Bibelen, jeg skal ære min krop, jeg skal, jeg skal, det er tempel for Gud. Det skal se godt ud, så jeg går virkelig ikke til fitness, men det er jo sundt at gå til fitness.

Og det der er interessant, det er, at fordi det starter sundt, så kan djævlen lige tage fat, og så bliver det lavet om til en afgud. Det kan være kost. Det kan være mad. Det kan være det her med at leve sundt. Jamen, man starter et lille bitte sted, hvor man skal leve sundt, men lige pludselig, så er det kost, der går ind og styrer en 100%, og man kan ikke komme ud af det. Generelt set, så er det de ting, som man sætter ind i stedet for nogle ting, hvor Gud egentlig burde have været. En ting som det kontroversielle: rygning for eksempel. Man gør det ofte for at få fred. Man finder fred igennem den smøg. Man kan lige gå udenfor, og så kan man bare lidt på den, og så fedt, så fik jeg fred.

Men hvem er vores fred? Det er Jesus, der skal være vores fred. Det vil sige, man sætter noget ind, som egentlig ikke skal have den plads, men hvor Jesus han burde have den. Det kan også være nogle andre ting. Jeg bruger ikke nok tid på min bibel. Jeg har kun læst i tre kvarter i dag, og hvis ikke jeg læser i en time, så er jeg ikke god nok. Det kan være afgudsdyrkelse at læse i din bibel, og jeg siger det ikke, fordi det er forkert at læse i din bibel, det er det ikke. Det er vildt godt at læse Bibelen. Læs, læs, læs. Men begynder der at komme den her ind med, at der kommer selvfordømmelse indover, eller at du pludselig bliver slave af at skulle læse i din bibel, for ellers sker der det, at Gud han kan ikke…

Acceptere dig. Du er ikke god nok. Og så videre og så videre og så videre. Kender du det at være tilbudsjæger? Ej, jeg fik ikke købt de tilbud, der var. Ej, hvor irriterende, mand. Nogen kan gå så højt op i det, at det pludselig bliver en afgud, og der er ikke noget forkert i at have købt tilbud. Der er ikke noget forkert i at leve billigt. Vi køber også tilbud og lever billigt, men der er noget forkert i det, hvis det lige pludselig er det, der begynder at styre dit liv.

Og de her små ting, dem tænker man ikke umiddelbart over. Man kan også se afguder fra faktisk familiemønstre, for eksempel. Jen, i min familie, der er vi simpelthen bare så stressede, det er vi altså bare. Det ligger bare indover mig helt vildt. Det er bare helt enormt. Altså, det er helt vildt. Jeg kan virkelig bare mærke, jeg har en lang arbejdsdag, og så kan jeg simpelthen mærke, hvis jeg ikke lige passer på mig selv, så bliver jeg simpelthen bare så stresset, og jeg skal simpelthen bare passe på, at jeg ikke bliver stresset, fordi så er det enormt svært at komme ud af.

Jeg kan bare mærke, jeg allerede begynder at snakke helt vildt, fordi jeg er allerede ved at være stresset nu. Jeg kan godt høre, og jeg begynder at stresse mig selv op. Lige nu er det helt forfærdeligt, og det er også sådan noget, som kan være med til, at det går hen nærmest og bliver, du accepterer det som en del af dit liv, fordi sådan har det altid været i din familie. Og det mønster går faktisk hen og bliver en afgud i dit liv, fordi resten af familien har haft det som et issue, så det, som i bund og grund du tænkte, jamen det er da bare… nej, det er faktisk gået hen og blevet en del af din identitet, som du slet ikke kan leve uden nu, fordi du får vær af at fortælle, hvor travlt du har det.

Du bliver pludselig vigtig i andre folks øjne, når du fortæller om, hvor travlt du har det, eller hvad. Der er ikke noget forkert i at have travlt en gang imellem. Det er okay. Bare husk at stoppe op og få ro, men der er noget forkert i det, hvis det går hen og bliver en del af din identitet, og du pludselig ikke kan finde ud af: Hvem er jeg egentlig, hvis jeg ikke har travlt? Hvem er jeg så? Hvem er jeg, hvis jeg bare skal sidde på en stol? Det kan jeg slet ikke finde ud af, det er ikke det, jeg er skabt til. Jeg er da skabt til at arbejde, mand.

Ja ja, du kan også gå i den helt anden grøft, der slet ikke skal lave noget. Du kan få helt… Jamen, jeg skal i hvert fald ikke ud og lave noget, det skal jeg ikke, fordi jeg skal sidde og bede her hele dagen lang, det er det, Gud han har kaldt mig til. Nej, det er ikke det, Bibelen siger. Bibelen siger, du er doven, hvis ikke du får dig et job, og det er det, vi kan gå i hver sin grøft, og det er så vigtigt, at vi husker hele vejen igennem, at tingene ikke bliver en afgud i vores liv.

Der er direkte mennesker, når de bliver 40 år gamle, så: Ej, jeg er simpelthen nødt til, jeg er nødt til at bestille en tid til øjenlæge nu, fordi nu skal jeg have læsebriller. Nu er jeg 40. Jamen, har du problemer med at se? Nej. Nej, min øjenlæge siger, det kommer, når jeg bliver 40. Og så, når jeg er 45, så skal jeg i øvrigt også op til lægen, fordi så har jeg for højt blodtryk. Okay, er det noget, du døjer med? Nej, nej, men det ved jeg, det kommer, når man bliver 45.

Så lige pludselig bliver dit helbred sådan en rigtig, rigtig fin lille afgud, hvor du er nødt til at være et skridt foran hele tiden, i stedet for at du hviler i, hvad Gud egentlig har lagt i dig, hvad Gud han har sagt om dit helbred. Hvornår spørger du Gud: Gud, har jeg egentlig brug for læsebriller? Gud, har jeg egentlig brug for noget blodtrykssænkende et eller andet? Nej, det har du ikke. Du er en mand, eller…

Kvinde i din næste alder, kom afsted. Så for at identificere, hvad der kan være afguder, nu har jeg nævnt nogle enkelte ting, og der er mange flere afguder end det. Man må bare begynde at kigge sit liv igennem. Men afguder giver en form for symptomer, hvis man har det med sit liv, og prøv lige at skitsere nogle af dem.

Hvis du har en følelse af, at du konstant knokler, men du føler, du aldrig kommer nogen vegne, når der kommer et problem, at du så tyr til en anden kilde end at tyr til Gud. Hvis du opdager stille og roligt, måske endda ubevidst, at dit hjerte kommer længere og længere væk fra Gud. Hvis du pludselig oplever, at der kommer splid ind i din familie eller i dit liv, så kan det – ikke altid, men så kan det også være, at der er en form for afgud.

At din tro går hen og bliver tør, så er det oftest fordi, vi sætter noget andet ind frem for Jesus. Hvis du oplever, at andre mennesker pludselig tager afstand fra dig, så er det oftest fordi, at der sker noget – en form for afgudsdyrkelse, en form for ændring i dit sind. Og desværre, de kristne, som måske tager afstand, burde have lukket munden op og sagt: “Hey, jeg kan mærke, der sker noget, en forvandling, der sker ændring i dit liv. Er du okay? Hvad sker der?”

Og så lad være med at være den, der siger: “Der sker i hvert fald ikke noget i mit liv. Det skal du ikke blande dig i.” Prøv i stedet for bare at være ærlig og sige, måske selvbedrag, for andre kan se en forvandling, men du ikke selv kan se det, så din reaktion vil være, at du går i selvforsvar. Det er ofte fordi, du har taget noget afgudsdyrkelse på en eller anden måde ind i dit liv, hvor du har brug for at forsvare dig.

For se, det der er så interessant ved afgudsdyrkelse, det er, det kan jo også være helt almindelige ting. Det kan være Facebook, sociale medier, sådan nogle helt elementære ting. Altså, vi skal lige forstå, at Satan han elsker, vi har afguder. Vi er også nødt til at forstå, at han har det rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig godt med at få afguder puttet ind i dit liv.

Og grunden eller måden, han gør det på, det er ofte ved, at det bliver nogle rigtig gode og sunde ting. For eksempel at gå til fitness eller whatever, nogle virkelig sunde og gode ting, som han kommer ind og så putter han et twist af sin egen celløse fortynder eller hvad det hedder, lagt for sej eller whatever på. Og så ødelægger han bare det hele, og så går det galt, eller også så putter han lim i, så man ikke kan slippe det igen.

Det betyder, man får et fedt job. Gud velsigner dig med et job, som du virkelig har bedt for længe. Og du: “Wow, tak Gud, tak, tak, tak.” Så kommer djævlen: “Hey, har du arbejde, inde det der job? Du kan også lige blive forfremmet nu. Skal bare lige arbejde lidt mere.” Så: “Ej, det var da egentlig fedt. Nej, jeg fik lige tanken om, jeg kunne blive forfremmet. Det var da fedt. Jeg ville da lige prøve. Ej, så er jeg godt nok nødt til at yde noget overfor min chef, så han virkelig kan se, at der sker noget her, at jeg bare er, han kan noget.” Så jeg knokler lige lidt mere, og så arbejder man lige.

Der starter med 45 timer i ugen, så kommer man op på 50 timer i ugen stille og roligt. Så begynder der at gå i skud og mudder derhjemme, fordi nu er man jo næsten aldrig hjemme, når man er oppe på de der 55-60 timer i ugen. Og pludselig så bliver du afhængig af jobbet, du kan simpelthen ikke lægge dig ned igen. Og hvor var din tid med Gud henne, ham som gav dig jobbet? Der endte det ud i, at det blev til en afgud for dig, og Gud kom i baggrunden.

Det kan være økonomi. Det kan både være det her med, at man er stinkende rig, og det kan være, Gud egentlig har virkelig ønsket at forsørge dig, og

Gjort dig rig, så du kunne bruge pengene til ære for Guds arbejde. Der er ikke noget forkert i at have mange penge, men der er noget forkert i, hvis du lukker dig rundt omkring det og siger, det er dine penge. Nej, det er Guds penge, det er Gud, der bestemmer over det. Det er Gud, der skal forvalte dem, og hvis Gud får lov at forvalte dine penge, wow.

Men der er rigtig mange, der ikke kan finde ud af at forvalte deres penge. Så enten så er det hele bare mit, og jeg tør ikke at give noget som helst væk, fordi man kan jo ikke vide, hvad der sker i morgen, og det er godt at have lidt på kistebunden. Ja, ja, hvad så hvis du dør i morgen? Så var det da federe at have penge på kistebunden i himlen.

Men det kan også være fattigdom, det kan gå helt trendy at være fattig. Det kan blive en helt afgud. Og pludselig så får du 1000 kroner ind ad døren. 1000 kroner, dem tør jeg ikke have, jeg har aldrig haft så mange penge, jeg er nødt til at give dem til en her. Så Gud, han prøver at nå dig, men du har fået en identitet af at være fattig, pludselig kan du ikke komme ud af den, det er nærmest blevet en ny afgud for dig.

Det kan være underholdning. Der er ikke noget i vejen med at blive underholdt, det kan være uhyggeligt sjovt. Gaming, mange spil som er rigtig, rigtig dårlige. Der er nogle uskyldige spil, så kan man sidde og spille Farming Simulator. Ja, det kunne være, jeg skulle gøre det, så kan jeg lære lidt om… Nej, det gider jeg ikke.

Men det er sociale medier, uh uh uh uh, telefoner generelt. Nej, hvor kan det tage tid, og jeg tror simpelthen ikke på, at der er særlig mange, der kan sige sig fri fra, at det har taget for lang tid på et eller andet tidspunkt. Jeg kan også være den, der siger, det har det også gjort for mig, og jeg har simpelthen gjort det i perioder. Så har jeg slettet min Facebook-app på telefonen, fordi jeg gider det ikke, og så er det virkelig et problem, fordi når folk begynder at skrive, fordi det er jo sådan lidt min missionsmark, så kan jeg godt se, det er ikke så godt det der, så misser jeg lige at svare lidt for mange, så installerer jeg den igen.

Men så lægger jeg den på en ny side på min telefon, der hvor den ikke plejede at ligge, så vanen med lige at tænde og så Facebook, den er der ikke længere. Så butut, hov, nå, den er væk. Nå ja, den er væk. Jeg skal nemlig ikke derind, den skal ikke styre mig. Det er mig, der skal styre den, nede i lommen igen.

Og der er man nødt til nogle gange at sætte noget andet ind og gøre nogle forskelle, hvis man gerne vil bryde de der vaner, så det ikke går hen og tager overhånd, så det ikke går hen og bliver en af de der helt gængse ting, som for eksempel seksualitet. Gud har skabt det så smukt, han ønsker, det skal være mellem en mand og en kvinde, som er gift, ønsker det skal være i ægteskabet og kun i ægteskabet.

Men lige pludselig så kommer Djævelen. Du kunne jo også lige prøve at se, hvis du lige skriver et eller andet på nettet og trykker, så… Det er ret hurtigt, det koster ikke noget, så vupti, så hopper man på, og med det samme så sætter Djævelen lige sine kløer ind, og så bliver man afhængig. Pludselig fik man en afgud, og det er ikke bare en hvilken som helst afgud, men du vader i synd. Så du har både en afgud, og det er synd.

Det kan også være sådan en ting som, så det døjer jeg jo rigtig meget med, det er altså personlig hygiejne, og jeg står og beder mig flere gange om dagen og sådan noget, eller det troede I nok var, det gør jeg ikke, men nej, sådan noget med at virkelig at gå op i sit udseende sådan helt enormt meget. Man kan ikke, man tør ikke gå uden for sit hjem, hvis ikke man har 15 lag makeup på og sat sit hår og alt muligt andet.

Og har det stiveste puds og allernyeste tøj på, fordi vi skal se godt ud. Skal vi så for hvem, for hvad? Der er ikke noget forkert i at se godt ud. Yes, gør da bare noget ud af dig selv. Men pas nu på, det ikke bliver en afhængighed. Pas nu på, det ikke er det, der tager overhånd. Pas nu på, det ikke er det, der kommer til at tage al din tid, at du står foran spejlet og bruger timer der.

Ah, skal det her hår sidde der, eller er det pænere der? Nej, her, her måske lidt højere op, tror jeg. Hvad så med det her hår, det skal også herop, så ej, nu faldt det ned igen. Altså, man kan jo bruge timer, og så til allersidst, når man skal i gang med lakken: Jeg har ikke mere lak tilbage, så er det hele spildt.

Ja, en anden afgud, som rigtig, rigtig mange troende kommer igennem på et eller andet tidspunkt i deres liv, det er simpelthen det. De tror, at de skal altid handle på deres tro på den måde, at de bliver slaver, og det er ikke fordi, det er forkert at handle på troen. Det skal vi. Vi skal handle på vores tro, men motivationen til det skal være, at vi elsker Jesus. Motivation skal ikke være: Nu skal vi ud og se, hvor mange vi kan få helbredt, og vi skal det ene, og vi skal det andet.

Og lige pludselig så vil du opleve, at du går forbi en eller anden med gips på, og pludselig så får du den der: wow, jeg skal hen og bede for ham, selvom du godt ved, at det er faktisk ikke det rigtige. Du kan faktisk opleve, at Helligånden siger, du skal ikke gøre det der lige nu. Jeg har en anden plan til dig. Jeg vil bruge dig derovre i stedet for, eller du skal det der, eller… Men fordi dit mindset er så meget fokuseret på, at det er kun helbredelse i dit liv, der fungerer, hvis ikke du beder, så er du ikke god nok.

Og så bruger djævlen ind i dit liv, og hvis du går forbi manden, så vil du få den vildeste, sygeste dårlige samvittighed pludselig. Så det, som Gud har skabt så smukt, at vi skal nå ud med kærlighed, det ender med at blive en afgud, og det er så svær en balancegang. Problemet er bare, at hvis ikke vi går efter Helligåndens vejledning og får en sund balance i det, så ender det med, at det går hen og bliver en anden religion, og det er ikke det Gud ønsker.

Han ønsker ikke religion. Han ønsker, at vi skal gå ud, og at det skal være med selvfølgelig Guds mirakler og alle de her ting, som skal følge efter, men det skal være en sund balance, og det er Helligånden, der leder os. Sådan nogle helt elementære ting som faste, det kan også blive… Nå, jeg skal faste mindst så mange dage om måneden. Jeg skal faste så tit, jeg skal gøre sådan og sådan. Siger hvem?

Ja, du skal faste. Det står i din Bibel, ligesom du skal bede, det kan du ikke komme udenom. Du skal faste, det er vi alle sammen kaldet til. Der er enormt kraft i at faste. Det er en hel undervisning for sig selv, men du kan blive slave af at faste, så det lige pludselig ikke er dig og Helligånden, der sammen bliver enige om, hvornår det er, og nogle gange er det ikke bare Helligånden, nogle gange så er det dig og kun dig, der skal tage en beslutning.

Mange tror: Nej, men jeg ved ikke lige, Helligånd, kan du ikke lige fortælle mig, hvornår jeg skal faste, kan du ikke lige… Nogle gange, kom nu, nogle gange er det dig, der bare skal tage et valg og sige: Jeg vil faste, fordi jeg vil ydmyge mit korpus ind for Gud, og jeg vil gå med ham. Hvor mange dage vil du faste? Åh, jeg skal lige bede over det, jeg skal lige… Nej, du skal ikke altid… Kom nu, bare tag et valg. Nogle gange så kan vi blive så meget, at vi ikke kan gøre noget, hvis ikke vi…

Gud han ønsker jo, at vi tager valget selv for at ære ham, og det er der, vi så skal passe på, at det ikke går hen og bliver den der: Nu skal jeg faste hver 14. dag, to dage i ugen. Det kan…

Godt være, at det er et valg, du har taget. Bare pas på, det ikke bliver en afvigelse for dig. Tager du en længere faste, pas på, der ikke går konkurrence i det med dig. Ej, men jeg tog jo 15 dage sidste gang, så jeg kan godt tage 20 næste gang. Om jeg tog 20 sidste gang, så kan jeg i hvert fald godt tage 35 næste gang. For du skal ikke bare gøre det for at overgå dig selv. Hvis du har lyst til at gøre det, fordi du vil ære Gud med det, og dit hjerte er at ære Gud i det, go for it. Men når konkurrencen kommer der i det, det er et af symptomerne på, at vi er ovre i noget skidt, der begynder at blive afgudsstyrket.

Det er præcis det samme med undervisning. Nej, hvor det findes sig kristen undervisning, men nogle gange så kan man se så meget undervisning, at man glemmer Jesus i det. Vi hører om Jesus, men vi glemmer at gøre, som Jesus sagde, vi skulle gøre. Åh, hvor har jeg set det mange gange. Uh, hvor har jeg set det mange gange. Man vil så gerne, og man dykker ned og dykker ned og dykker ned, og man finder alt muligt om et specifikt emne, og jeg skal have undervisning fra ham der, og jeg skal høre David Grins, og jeg skal høre Andrew Wommack. Jeg skal høre bam bam bam bam bam og David Pawson. Åh, og alle de andre, skal bare have dem alle sammen, og så skal jeg have alle de her undervisninger lige præcis på det her område, og når jeg har fået det, uh, så skal jeg bare, ah.

Og det ender med, at du bare hører simpelthen så meget information, og du hører det, og du hører det, og du tænker, nej hvor er det godt. Det er simpelthen bare, det er for fedt det her. Det kan være, du tager så mange noter, og du gemmer det, og du arkiverer det, og det skal jeg tage frem igen, men du glemte at søge Gud. Søgte kun alle mulige andres undervisning. Du glemte, at din visdom skulle komme fra Herren, og jeg har simpelthen lyst til at fortælle, at nu er jeg jo kommet i en frikirke i rigtig, rigtig mange år. Jeg har hørt rigtig, rigtig meget undervisning i mit liv, der jeg gik ud og handlede på min tro.

De første to timer af hele mit liv var, jeg var på gaden, hvor jeg ydmygede mig selv, hvor jeg absolut ikke havde lyst til det, hvor jeg gik ud og gjorde alle de her ting, som bare ikke var mig. En lille stille introvert kontormus som mig, der skulle gå ud og approach mennesker og spørge, om de fejlede et eller andet eller havde ondt, og jeg skulle ud og bede for dem, og som i øvrigt havde bedt for rigtig mange før i kirken og aldrig oplevet, at der skete noget som helst. Jeg stod lige pludselig der midt ude og vidste, at når jeg bad for en, så skete der absolut ikke noget. Og det her, det var latterligt, og min stolthed var på spil, og der skete rigtig mange ting.

Men det, at jeg kom derud, hvor jeg skulle knækkes på alle leder og kanter, fordi jeg ikke havde lyst til at være der, det lærte mig de to timer mere end 25 år på kirkebænken gjort. Så hvis du virkelig gerne vil lære noget om Guds rige, så gå ud og vær Guds rige. Gå ud og gør Guds rige. Det er fedt nok at høre undervisning, men nogle gange kan du også undervise dig selv ihjel, og så bliver det til en afgud for dig. Gå ud og gør det, der står. Gå ud, vær et lys. Gå ud og lad Helligånden vejlede dig. Gå ud og lad Helligånden tage dig i skole.

Der, hvor jeg har fået flest øretæver og lært mest, det er faktisk, fordi Helligånden har lagt tingene til rette, og han har lært mig nogle ting. Han har taget mig i skole. Det er ikke, fordi jeg har hørt ham stå og sige, du skal. Nej, han har lagt tingene til rette. Jeg har set positive ting, jeg har set negative ting, jeg har lært af min fejl, og jeg har lært af det, der var fedt. Og jeg lover dig, hvis du tager ham i hånden og siger, jeg er klar, også selvom jeg ikke har lyst, fordi jeg synes, det er

Grænseoverskridende. Det er nok ikke lige det, jeg er blevet kaldt til. Vi er alle sammen kaldt til at være disciple. Vi er alle sammen kaldt til at være vidne for ham. Jeg har bedt hele mit liv om, at Gud måtte vise mig, hvad mit kald var. Det var nok det sidste sted, jeg overhovedet fik svar. Det står jo i min bibel, hvad det vil sige at være discipel for ham.

Og når du så træder ud og er discipel, og det ikke bliver afguderi, men hvor du virkelig går i et hjerte, fordi du ønsker at give Guds kærlighed videre til mennesker, så åbner Gud dørene. Og pludselig, så stille og roligt, så finder du ud af, hvad dit kald er i dit liv. Fordi vi er ikke ens, og vores kald er ikke ens, men tit så åbenbarer han det bare ikke, før han ser, at der er en, der er villig til at gå og blive fri.

Bliv sat fri fra dæmoner. Bliv sat fri fra sygdommen. Det kan gå hen og blive en fuldstændig vanvittig afgud, så meget afgud, at man begynder at dykke ned i tonsvis af dæmonnavne og læser deres karakteristika op og så videre. Det er også fint nok, jeg ved godt, der er nogle forskellige dæmoner, og det er fint nok at kunne ganske få håndfuld af dem, men det er ikke fint nok, når du begynder at overtage din tid. Når det, du egentlig begynder at dykke ned i, er: Hvordan kan jeg lære egenskaberne om dæmonerne at kende? Hvordan kan jeg lære om alle de her slægtsforbandelser, jeg skal have brudt, og hvordan kan jeg det ene, og hvordan kan jeg det andet?

Der står, at vi skal disciples. Det vil sige, tag en, der ved mere end dig, og tag dem i hånden og sig: Vis mig det. Det er faktisk helt enormt simpelt, men mange bruger jo mængder af timer på at søge og søge og søge, og det kan gå altså virkelig seriøst. Det kan blive så meget afgudsdyrkelse, at så snart man er blevet sat fri, så løfter man telefonen og ringer for at få den næste tid. Det er bare forkert.

Så har man slet ikke forstået, hvem Jesus er, fordi du brugte tiden på at finde ud af, hvem dæmonen er, i stedet for at finde ud af, hvem Jesus er, og hvilke løfter han har givet ind i dit liv. Og de løfter, det er dem, der sætter fri. Du kan aldrig nogensinde beholde din frihed fra dæmonisering, hvis ikke du lærer at kende, hvem Jesus er, og hvad han har gjort for dig. Aldrig. Det kan ikke lade sig gøre.

Fordi hvis ikke du ved, at det er sandheden, der sætter dig fri, så bliver du aldrig fri, fordi der står, de vil forsøge at komme tilbage igen. Så i stedet for at dykke ned af dine slægter og din alt muligt andet, så dyk ned i: Hvem er Gud, og hvad siger Jesus, og hvad siger Jesus i øvrigt? Jeg er. Hvem er jeg? Fordi hvis nu slægten, den bliver brudt hermed, jeg har valgt at dø fra mig selv ved at gå i dåbens vand og gå op igen. Der er altså helt enorm kraft i det. Helt enorm.

Jeg kan huske, vi bad for en på et tidspunkt, der havde været på helsemesse på et tidspunkt. Hun valgte at give sit liv til Jesus. Og hun var barnedøbt og alt muligt andet og alt det her, men så da hun vælger at sige: Jeg vil virkelig, jeg vil døbes nu, under helt under vand, fordi dåb betyder faktisk fuld neddykket. I det øjeblik, hun bliver døbt under vand til at tilhøre Jesus, så sker der en forvandling, og der går nogle uger, så ringer en af hendes clairvoyante venner til hende og siger: Hvordan går du egentlig og har det? Jeg har været så bekymret for dig. Jeg plejer altid at kunne mærke dig, jeg kan bare ikke mærke dig mere. Det er som om, du ikke er der. Hvad er der sket? Jeg bliver døbt til at tilhøre Jesus. Der sker noget i den åndelige verden. Det er bare godt.

Når du fjerner en afgud, så er du også nødt til at lade Gud komme til. Du kan ikke bare sige, nu fjerner jeg en afgud. Du er nødt til at lade Gud komme til på…

De områder af dit liv, hvor du har fjernet den her afgud. Hvorfor? Fordi, som vi læste før, han bliver som et træ, der er plantet ved bækken. Det sender sine rødder mod vandløbet. Vi frygter ikke, når sommerheden kommer. Dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørke og holder ikke op med at bære.

Så lige for at tage det kort: Hvordan spotter jeg de her afguderi? Hvad bruger jeg min tid på? Hvad bruger jeg min økonomi til? Bliver jeg vred, hvis folk advarer mig mod et eller andet, for eksempel undervisning eller alt muligt andet, eller noget inde i mit liv? Og hvad er frugten af det, jeg gør? Det er sådan de der fire enkelte punkter, hvor man kan se.

Jeg blev faktisk konfronteret bare i forhold til den her med at få et ord. Jeg blev virkelig konfronteret i løbet af – var det den her uge eller sidste uge? Det kan jeg ikke huske. Jeg fik et ord i forbindelse med en drøm, som jeg fik serveret sådan: “Det er til dig.” Og nu må jeg ikke lige fortælle, hvad den handlede om, det er sådan set ligegyldigt, men det var ret voldsomt. Altså virkelig, virkelig voldsomt. Og hvis jeg tog det, så ja, så kan man sige, at alt det Gud egentlig havde lagt i mig, det var en stor løgn, og jeg vidste bare med det samme, at det var forkert.

Men hvordan tog jeg det her? Jeg kunne vælge at sige: “Ved du hvad, den skal du længere ud på landet med, fordi du er simpelthen kugleskør, låget, det der, det no way, no say.” Jeg kunne også vælge at sige: “Det der, det frasiger jeg mig, det er ikke mig.” Men hvad gjorde jeg? Jeg sagde: “Tak, fordi du var lydig, fordi at du sagde det, du fik.” Og så begyndte jeg at bede til Jesus: “Jesus, hvis jeg virkelig har det her problem, som jeg har fået, og som jeg bare ikke kan identificere i mit liv, hvis det virkelig er mig, vil du så ikke godt vise mig, hvor det er? Jeg har ikke lyst til, at det skal være mig, og du må virkelig vise mig, hvis det er mig. Men jeg har heller ikke lyst til at lukke øjnene for det. Tænk sig, hvis jeg ikke kan se skoven for bare træer.”

Se, det er ydmyghed, som vi alle sammen bør have, når vi kommer ind foran Gud. Alt, hvad vi får af forskellige ting, skal prøves og skal holdes op imod Guds ord og skal afprøves ved ham. Men tit, så er stolthed noget af det, der gør, at man lige tænker: “Det er i hvert fald ikke mig.”

Afguder er – jeg skal nok stoppe lige om lidt, jeg skal nok tage mig sammen – afguder er noget, som man prøver at skjule. Det er tit noget, man er flov over. Det er tit noget, man ikke ønsker bliver afsløret. Derfor kan man godt reagere voldsomt, når der bliver peget på det, men man kan også reagere i stilhed.

Jeg ved ikke, om I kan huske historien, da Jakob har boet hos Laban i lang tid. Hvis I vil læse den, så står den i Første Mosebog, nok 30 – det her, det er 31. Jeg vil lige læse lidt fra lige om lidt. Men der sker det, at Jakob bliver blandt andet gift med Rakel, som jo er Labans datter, og Laban han snyder jo simpelthen, så det står efter igen og igen og igen. Men Gud, han er bare med Jakob og hele slægten, og det er bare Gud, han er bare – ja, han er så.

Og så står der, at nu bliver Jakob altså kaldt til at skulle tage afsted fra Laban og får at vide, at han skal tage afsted natten over, uden at Laban ved noget om det. Så står der i Første Mosebog 31,19: “Mens Laban var ude at klippe sine får, stjal Rakel sin fars husguder.” Rakel havde altså nogle afguder, som hun stjal. Hun sagde det ikke til nogen. Hun tog dem bare.

Så sker der det, de flygter jo i nattens mulm og mørke, og Laban opdager, de er flygtet, og Laban opdager, at husguderne er væk. Og se, det sjove ved det hele, det er, at når man ser, at der er blevet taget nogle husguder eller nogle afguder fra en, så rejser vreden sig. Der er ikke…

Nogen der skal tage dem her fra mig. Lidt ligesom når du bliver konfronteret med, at jamen, er det her noget i dit liv, du måske skal kigge på? Nej, han bliver temmelig sur.

Så står der her fra vers 32 til 35, hvor Jakob siger: Men den, du finder dine guder hos, skal miste livet. Det betyder her, Jakob ved godt, at husguder er noget lort. Jakob har slet ikke lyst til at have det. Han har faktisk lyst til, at den person, som har taget de her husguder, skal straffes. Gennemsøg, hvad jeg har, med vores slægtninge som vidner, og tag, hvad der tilhører dig. Jakob vidste ikke, at Rakel havde stjålet dem.

Så gik Laban ind i Jakobs telt og ind i Leas telt og ind i de to trælkvinders telt, men fandt dem ikke. Han var kommet ud af Leas telt, gik han ind i Rakels telt. Nu vil jeg ikke læse mere, nu kan jeg læse resten af. Ej, men Rakel havde taget husguderne og lagt dem i kamelens sadeltaske og satte sig ovenpå dem. Laban gennemsøgte nu hele teltet uden at finde dem.

Rakel sagde til sin far: Du må ikke tage det ilde op, at jeg ikke rejser mig for dig her, men jeg har det altså på kvinders vis. Og Laban ledte og ledte, men fandt ikke husguderne. Og jeg synes faktisk, det er lidt sjovt det her, fordi jeg synes faktisk, det er helt interessant, der står her, at hun havde det på kvinders vis. Hun havde altså menstruation, derfor rejser hun sig ikke op. Hun sidder på den her kamelsadel, for de er gemt nede under sadlen.

Husguder er noget af det mest urene. Hvis vi kigger på Det Gamle Testamente, så var en kvinde uren, når hun havde menstruation. Hun skulle faktisk gå ud af lejren, jeg tror det var syv dage eller sådan noget. Så det, at hun siger, hun har den her menstruation, samtidig med hun sidder oven på de her husguder, for mig, der er det bare sådan: Yes, det er jo lige hjertet i det her, det er. Ej, men Laban, han er fuldstændig besat af de her husguder, ville bare have dem.

Ja, nå, nu springer vi lige over alt det her. Jeg har taget alt for mange skriftsteder, det er ikke så godt. Ja, en af de skriftlærde, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham, altså Jesus: Hvilket er det første af alle bud? Jesus svarede: Det første bud er: Hør, Israel, Herren vor Gud, Herren er én. Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse.

Men man kan ikke elske Gud af hele hjertet, hvis man har sit liv smækket med afbrydere, specielt hvis man godt ved det. Hvis man ikke ved det, så kan man bede Gud om virkelig at vise en ens liv. Hvad er det for nogle områder? Hvad er det, jeg skal lægge væk? Hvad er det, der ikke behager dig? Gud, han skal nok vise dig det, hvis dit hjerte virkelig er ægte.

Men hvis du har tænkt dig at sætte dig oven på de afguder med menstruation, han har sagt, det er ikke dig, Mikkel, men hvis du har tænkt dig at sætte dig oven på de der husguder for at skjule dem, så er der noget i vejen. Så er der virkelig nogle ting, du skal have gjort op med. Det er ikke en skam at sige: Jeg vidste det simpelthen ikke. Tilgiv mig, Gud. Tak fordi du virkelig, virkelig, virkelig har vist mig det, og så op på kamelen igen eller hesten eller… og så, jeg ville ikke læse det nu, jeg havde en planlagt, jeg vil læse det, det vil jeg ikke.

Men jeg vil sige til jer: Gå hjem og læs Anden Kongebog kapitel 23 vers 1 til 17. Det er faktisk helt enormt spændende. Det er Kong Josias, hvor vi simpelthen læser om, hvordan han laver en udrensning af afguder. Jeg tror, det er den største udrensning, der nogensinde er lavet i Israels historie. Der står helt enormt mange interessante…

Der står blandt andet også, hvad er det for en Gud, man tilbeder, når man går på gløder og sådan nogle ting. Der står rigtig mange spændende ting. Jeg vil virkelig anbefale jer at læse den, hvis I interesserer jer lidt for det her med det spirituelle og afguder og Moloch og Ba’al og alle de her dæmoner. De er nævnt i Anden Kongebog kapitel 23 og de første 27 vers. Det er altså virkelig spændende læsning.

Og igen, husk at ja, det her, der er tale om reelle fysiske afguder, men mange andre afguder kan lige så godt være sendt fra Djævlen ind i dit liv med det ene formål at få dig væk fra det, Jesus egentlig har til dig. Han har bare så meget. Han har så meget til dig, så når du tænker, at det måske kan være hårdt nogle gange, fordi “Ej, jeg er måske lige lidt glad for det her,” du kan aldrig nogensinde fjerne en afgud i dit liv, hvis der er andre, der siger det til dig. Det må du ikke, og det skal du ikke.

Det kan være, at du får øjnene op for “Wow, der var en afgud i mit liv, fedt, tak fordi du sagde det,” men du skal fjerne afguden, fordi du ønsker at komme tættere på Jesus. Motivation skal ikke være, at andre mennesker siger, du har. Du skal gøre det, fordi så kan du ikke finde motivationen. Motivation skal være, at du vil elske Jesus, at du vil tættere på ham, du vil være der for ham, med ham, sammen med ham, du vil… åh, hvad du vil. Så det er den motivation, der gør, at du skal fjerne din afgud, og ikke at det er en, der kommer og siger, “Hey, du har da vist et problem med, at du spiser for mange tyggegummier. Er det ikke blevet en afgud for dig?” Nej, den tror jeg ikke.

Nej, men det er bare, hvis folk kommer til dig, så husk at tage det i kærlighed og lad være med at blive stødt over det, og så gå videre med dig og tænke, “Okay Gud, er det her noget, der faktisk gør, at jeg ikke ærer dig igennem det? Og hvis jeg ikke gør, vil du så ikke godt hjælpe mig med at få det her forvandlet, fordi mit hjerte er virkelig… Jeg vil bare tæt på dig. Jeg vil virkelig ære dig. Jeg vil bare prise dig.”

Og så kig på, hvis du havde været en israelit, der var blevet ført ud over Det Røde Hav, har du lige havde set det stå og smække, bum, i den her stilhed, den her dybe, dybe, dybe ærefrygt over for Gud. For stil dig selv: Der er den Gud, og kun den Gud, jeg vil tjene. Ikke andre ting i mit liv skal sættes ind i stedet for ham.

Luk