Helbredelse og mirakler

Læs hele indholdet af undervisningen 'Autoritet til hvad - og hvordan?'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Det er simpelthen sjovt, som Gud lige tilrettelægger alting og gør klar, fordi emnet for i aften, det er jo autoritet – til hvad og hvordan. Mange af de skriftsteder, vi har hørt i aften, dem kommer vi også ind på i aften i undervisningen, så det er jo helt fantastisk. Gud har bare tilrettelagt alting, og det er bare så fedt.

For at tage hul på emnet, så kan man sige, at min rejse med Gud, da jeg virkelig kom i brand, det var det der med, at jeg var ude på gaden. Jeg prøvede at bede for de syge, og jeg så virkelig, at der skete noget. Jeg kendte jo godt til Gud, jeg troede jo også på Gud, men bare ikke lige måske på den måde. Nej, men så var jeg nødt til at gå hjem, og et af de første skriftsteder, som jeg slog op på, det var Lukasevangeliet kapitel ni, som jeg simpelthen er nødt til at prøve at læse.

Der står der: Jesus kaldte de 12 sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge, og han sagde til dem: Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. Der tænkte jeg: Har vi fået autoritet, magt og myndighed til at gøre sådan noget her? Det havde jeg slet ikke fanget, som i overhovedet ikke. Det var sådan helt: Nå, jeg troede kun, det var nogle enkelte. Jeg troede overhovedet ikke, men okay, det her, det var selvfølgelig også kun de 12 disciple, jo.

Så læser jeg videre til næste kapitel, der er vi ovre i Lukasevangeliet kapitel 10, og der står der: Derefter udpegede Herren 72 andre og sendte dem i forvejen to og to til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus, og bor der et fredens barn, der skal freden hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer.

Så læser vi lige lidt videre i vers 17, der står der: De 72 vendte glade tilbage og fortalte: Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn. Der sagde han til dem: Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer, men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlen.

Jeg tænkte: Wow, det er jo vildt det her. Hold da op, det er jo vildt. Først de 12 og så 72, og der står, at vi har fået magt over hele fjendens hær. Wow, det er jo helt vildt.

Noget af det, jeg så stødte ind i på min næste rejse, eller ikke min næste rejse, min næste færd, da jeg læste videre i Bibelen, det var fra Johannesevangeliet kapitel 14. Der står: Sandelig, sandelig siger jeg, den der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen. Og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

Wow, så grunden til, vi skal gøre det, er for at Jesus kan blive herliggjort. Og tit, ofte når vi beder om noget, så er det jo fordi: Gør lige noget for mig, sørg lige for det der, og det der, og det der, og det der, og det der. Og pludselig så har vi den vildeste enarmede tyveknægt, der lige så godt kunne have stået i en spillehal.

Vores autoritet, derfor har han givet os den magt, og vi skal bruge den til at herliggøre ham med. Det vil sige, vores fokus skal være rigtigt.

Og når vores fokus er rigtigt, tit wow, så kan vi gå. Wow. Så kan vi få lov at sparke døre op, og wow. Vi skal se en fjendens hær, der vælter på stribe, når vi går i Guds autoritet. Men se, den her autoritet, vi har fået, den får vi, fordi Gud han har tillid til, at vi kan bære den, fordi vi er hans børn. Han ønsker, vi skal rejse os som hans børn. Han ønsker den tillid. Han siger: Okay, jeg har kaldt dig, for jeg ved, at du kan klare den her opgave. Den tillid, den ønsker han gengældt tilbage. Hvis ikke du kan finde tilliden frem til Jesus, så kan autoriteten ikke bære, og tillid, det aktiveres af tro. Tro på ham, tro på det, han har gjort, tro på det, han har sagt, tro på de løfter, han har givet.

Og troen, den aktiveres af taknemmelighed for den, han er, for det, han siger, for det, han gør. Og taknemmeligheden, den aktiverer så tillid, som giver autoriteten. Så uden de tre fundamentale: tro, tillid og taknemmelighed, så kan vi ikke gå i fuld autoritet inden for ham. Og det kan være, det lyder kryptisk, og det er det faktisk slet ikke, fordi det kommer helt af sig selv. Jo mere vi søger ind i et fællesskab med ham, jo mere. Gud vil gerne afprøve os. Gud vil gerne se, hvor langt er vi villige til at gå for hans navns skyld.

Vi kender historien om Abraham, der skulle ofre sin søn Isak. Det er måske en af de meget voldsomme historier, at man skal gå dertil, at man skal ofre sin søn, men han gjorde det i villighed, fordi han vidste, at Gud havde styr på det. Og det havde han, for lige inden Isak skulle ofres, der stopper Gud ham og siger: Stop, jeg har et vædder, en vædder, du kan få lov til at ofre i stedet for. Jeg skulle bare se, om du var villig. Er du villig?

Vi havde en af vores rigtig gode venner, som ringede til os i dag og fortalte et vidnesbyrd, som er helt fantastisk. Hun oplever simpelthen, at Gud vil teste hende. Hun havde samlet nogle penge sammen med en masse arbejde og alt muligt andet, og hun var ude sammen med nogle andre kristne, og der var en, der skulle samles ind til… Jeg ved ikke hvorfor. Det er heller ikke så interessant, men fakta er, at hun havde virkelig brug for penge, og hun stod virkelig i en situation, og hun spørger Gud: Okay Gud, hvor meget skal jeg give? Hun føler simpelthen bare, at hun skal give alt, hun har på kontoen.

Og så begynder den: Nej, jeg har bare arbejdet så lang tid, og jeg har tjent så mange penge, og jeg kan jo ende med at give rigtig, rigtig mange penge. Ej mand, og så begynder det, vores kød at stritte imod og sige: Nej, ej, det kan det, det der, det skal jeg ikke lige. Hun bliver bare ved med at få det her: Giv det, du har. Og da hun så får et stykke papir, hun skal udfylde, hvor meget hun vil give, så får hun sådan: Skriv, du vil give, så der ikke mangler det beløb, der skal samles ind. Så du vil give alt det resterende, og det kunne virkelig risikere at være rigtig, rigtig, rigtig mange penge.

Så det skrev hun på den her seddel. Så går hun hen til dem, der skal tælle det sammen, og siger: Jeg har simpelthen lige brug for, at de tæller sammen med mange af alle de andre gaver, så jeg kan vide, hvor mange penge jeg skal overføre, med frygt i maven. Og hvad sker der? Der er kommet mere ind, end det der var brug for. Hun skulle ikke give en krone væk. Men Gud testede hende: Er du villig? Er du villig til at give alt, hvad du ejer, har og gør? Gør du det, så også bagefter, sætter du handling bag det? Går du op til den her person, der nu skal tælle sammen og gøre ved og sige: Okay, jeg er klar. Gør du det? Er du villig? Er du klar?

Se, det er tillid til Gud. Og når vi går i den her tillid, og når vi oplever, at Gud virkelig prøver os på de her punkter, wow, når vi er tro i det små, så får vi mere. Og når vi får mere…

Betyder det også, at vores autoritet vokser, fordi vi har mere og mere og mere tillid til ham? Sådan er det i alle aspekter. I starten, når vi bad for folk i forhold til for eksempel udfrielsen, udfrielse, typisk brugte vi fire-fem timer. Det er da voldsomt lang tid, fuldstændig spild af tid, men Gud tog os i skole, og vores autoritet voksede, fordi vores tillid til ham voksede.

Jo mere vores tillid vokser, jo mere vi også ser, hvem vi er i ham, jo mere vil vi se, at vi får et ry i fjendens lejr som: “Åh nej, ikke dem.” Og allerede så snart han ser en, så fiser han af, for han ved godt, hvad klokken har slået. Det er autoritet. Autoritet, det er ikke, at man råber og skriger. Autoritet, det er stille og roligt, at du ved, hvem du er. Autoritet, det kommer af, at du ved, hvad Gud har sagt om dig, at du ved, du er et kongebarn. Du er dyrebar.

Problemet er bare, der er så mange, der ikke tror på det. Jesus, han har betalt prisen, men der er så mange, der ikke tror på det. “Jamen, jeg er ikke god nok. Hvis du bare vidste, hvad jeg har gjort i mit tidligere liv, hvis du bare…” Og helt ærlig, og Satan, han bombarderer dig med løgntanker. Det er sådan, han gør. Men hvis ikke du ved, at Djævlens anklager er tomme, og at han ikke kan gøre noget i dit liv, hvor er din autoritet henne? Du har ingen, for du har ingen tillid til Jesus. Den bliver revet fra dig.

Når du rejser dig som den Gud har skabt dig til at være, når du begynder at tro på hver eneste lille punktum, hver eneste lille komma i Guds ord, at det også gælder dig, når du har hjertet, forsøger at komme ind i hans hellighed, wow. Når du er klar til at æde din stolthed og sige: “Okay Gud, jeg tog fejl i det her. Tilgiv mig.” Gå over til en bror eller en søster og sige: “Jeg tog fejl. Undskyld.” Men nej, det gør vi ikke, fordi vi er da for stolte. Stolthed adskiller dig fra Gud.

Problemet er, der sker tit og ofte en synergi. Når du rejser dig i autoritet, så prøver djævlen at putte stolthed ind i dit liv. “Ha, prøv lige at se.” Vi læste det før, da disciplene kom tilbage: “Dæmonerne, de adlød os.” Det var da drevet af stolthed. Hvad er det Jesus gør? Han piller dem fuldstændig ned, fuldstændig. Tag jer sammen, det handler jo ikke om, at dæmonerne adlyder jer. Det handler om, at I har fået en plads ved Guds trone.

Prøv lige at finde din ydmyghed frem. Prøv lige at finde din glæde frem over, hvor han har gjort af dig, at dæmonerne adlyder. Det er bare et tegn, der skal følge dig, fordi du tror på ham. Hvis vi læser Jesu sidste ord til disciplene i alle fire evangelier i forhold til autoritet, i forhold til Guds kraft, så er det faktisk ret interessant, hvad der står.

Vi starter i Matthæusevangeliet. Jesus’ aller sidste ord, han siger, inden han tager op til sin far i himlen. Der står: “Men de 11 disciple” – og der er kun 11 her, fordi Judas Iskariot, han synes ikke, det var så sjovt mere, det kan man altså ikke fortænke ham i. Nå, men de 11 disciple gik til Galilæa, til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogen tvivlede.

Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple, i det I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og i det I lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer.” Og så kommer der lige et løfte: “Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Wow.

Jamen hallo, er det ikke vildt, det at Jesus siger her, at det han fortalte disciplene, det er ikke kun til jer 12 – 11 er der tilbage her – det er til alle dem, som I lærer at blive nye disciple af mig. I skal lære dem alt det, som jeg har befalet jer at gøre. Wow. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Hans sidste ord.

Det er altså ikke dårligt. Går vi ind i Markus, Markus 16: Så sagde han til dem: Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den der tror og bliver døbt, skal frelses, men den der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og skal de tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem. De skal lægge hænderne på de syge, så de bliver raske.

Da Herren havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med. Wow, snak lige om autoritet. Snak lige om autoritet. De drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

Når du går, hvilke tegn følger med dig? Bruger du den autoritet, du har fået? Bruger du den ikke? Hvorfor bruger du den ikke, hvis du ikke gør? Hvorfor bruger du den? Hvis du har fået den, er det for at pege på sjælen, eller er det for at pege på dig? Autoritet er så vigtig, men hjertet bag, hvordan vi bruger autoriteten, er også vigtig.

Nå, vi fortsætter lige lidt. Lukas: Og han sagde til dem: Således står der skrevet, Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min Fader har lovet jer, men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.

Wow, Guds kraft skal vi iføres samtidig med, vi har fået autoriteten. Uh, uha, jeg elsker hans sidste ord. Det er fantastisk. Nå, vi tager lige det sidste evangelium. Det er Johannesevangeliet. Den er lidt mere atypisk, men det, der er så interessant i det allerallersidste af Johannesevangeliet, det er, at Peter han fornægtede jo Jesus tre gange og var ikke længere en discipel.

Det der sker her, det er, at han bliver taget tilbage ind i folden, fordi Jesus han siger inde til disciplene: Sig til disciplene og Peter. Uh, så vi ved, han er ikke discipel mere, men det der sker lige inden her, det er, han bliver taget ind som discipel igen. Elsker du mig, Peter? Ja, jeg elsker dig. Tre gange bliver han spurgt. Det allersidste, der sker, det er, at selvom vi går fejl, selvom vi kommer til at lave noget, vi virkelig fortryder, selvom vi kommer så langt ud, at Gud er nødt til at gøre sådan der, gå så, er han klar til at tage imod os igen, når vi kommer, og det er bare fantastisk.

Og så slutter der af med at stå: Der er også mange andre ting, Jesus har gjort. Hvis der skulle skrives om dem én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives. Men hvor ville jeg gerne læse dem. Ej, men det er bare så fedt. Autoritet er en frugt af jeres tro. Bjerg, flyt dig, og det vil flytte sig, hvis du tror uden at tvivle. Morbærtræet fra Lukas 15 skal rykkes op med rode og kastes i havet, hvis du befaler det, forudsat at du ikke tvivler.

Hvor mange af de store bønner har du virkelig bedt i dit liv uden at tvivle et eneste my? Hvor mange gange har du bedt en eller anden bøn og takkede Gud for det, og dybt inde herinde i hjernen, et eller andet sted bag, så er der kommet noget, der hedder: Det ved du jo godt, det ikke kan lade sig gøre. Det er ikke lige nu, vel? Lad nu være med at bede om det. Og i øvrigt, så er det ikke til dig, det er til alle de andre.

Hvad, har vi prøvet det mange gange? Så kan det godt være, at vi med vores hjerne siger: Jeg vil det her. Jeg sætter mig for det, din viljes beslutning. Nu gør jeg det. Jeg går hele vejen, ligesom manden der vidste, jeg kan gå på vandet, jeg…

Det er en viljes beslutning. Det står i Guds ord: jeg kan gå på vandet. Så gik han ud af badebroen. Jeg kan gå på vandet, jeg kan gå på vandet. Så trådte han ud – plask. Åh, jeg vidste det. Den tro kan du ikke bruge til noget, men det skal komme fra dit hjerte. Det skal komme som en overbevisning.

Se, Satan, han ved udmærket godt, hvem du tror, du er. Satan ved udmærket godt, hvad du tror om dig selv. Satan kender godt din tvivl. Han ved godt, hvor du – jeg har vidst det – han ved det godt, og han bruger det mod dig. Du har et ansvar for at rykke den tvivl ud. Du har et ansvar for at bruge round up.

Hvor meget lyver du om dig selv, ærligt, hvor meget lyver du om dig selv over for dig selv? Hvor meget taler du ned om dig selv, hvor meget fortæller du dig selv, hvad du ikke kan? Hvor mange gange er det frygten, der tager over? Ved du godt, hver gang frygten tager over, hver gang du fortæller dig selv, der er noget, du ikke kan, noget du ikke kan finde? Find ud af, at du ikke er tilfreds med dit udseende, at du er for grim, for dum, for tyk, for lille, for høj, for smal, whatever – hver gang, så er det en løgn, for du er skabt i Guds billede, som Gud ønskede, du skulle være.

Der står i Ordsprogene: løgnagtige læber vækker Herrens afsky, de der taler sandhed gør hans velbehag. Et kløgtigt menneske gemmer på kundskaben, t vores hjerte råber dumheden ud. Hvad råber du ud om dig selv? For hvis du begynder at tage løgn ind over dit liv, så vokser tilliden ikke til Gud, så vokser troen ikke, så vokser autoriteten ikke, men tvivlen vokser, frygten vokser, og så i stedet for at bruge den autoritet, du har fået, så kommer du til at sidde i et lille hjørne og have ondt af dig selv.

Ved du godt, at mindreværd, det er mangel på tillid til Jesus? Ups, det er det faktisk. Mindreværd er Jesus. Jo mere du vokser i din tillid til ham, jo mere vil – tak fordi du har skabt mig sådan her, Jesus. Lad være at rejse dig i stolthed på den måde, men i taknemmelighed, fordi han er så god, fordi han har set dig.

Ved du godt, mindreværd fortæller dig, hvad du ikke kan, men Jesus fortæller dig, hvad du kan? Ved du godt, mindreværd fortæller dig, hvem du ikke er, men Jesus fortæller dig, hvem du er? Mindreværd, det får ofte folk til at rejse sig i en falsk stolthed for at dække over mindreværdet. Men Jesus, han ønsker et ydmygt hjerte, der kommer til dig. Han ønsker, at stoltheden bliver kvast.

Når Gud kalder, så gå. Når det er bibelsk, så gå. Lad være med at afprøve Gud. Det er okay, han afprøver dig, for du er et menneske, og undskyld, men du er ikke til at stole på. Det er jeg heller ikke over for Gud, for hvor tit har vi ikke sagt til Gud: jeg skal nok gøre sådan og sådan? Hvor mange gange holdt det? Men Gud, han er til at stole på. Han er til at stole på, når han kalder, når han siger: gå, så er det der, du skal gå, for at herliggøre Sønnen, som vi læste før.

Jeg har simpelthen Ezekiels bog. Jeg vil ikke læse det hele, men – eller jeg vil ikke læse noget af det, men læs Ezekiel kapitel 37, når I kommer hjem, bare de første 10 vers. Læs det. Det der sker, det er, Ezekiel, han kommer ud i ørkenen. Kort fortalt, ude i ørkenen, der ser han en bunke ben, og Gud, han siger til ham: profetér ind over de der ben, profetér liv ind over dem.

Prøv at tænke, hvis du stod foran sådan en bunke ben ude i ørkenen, der fik jeg vid, Gud: profetér liv ind over dem. Så begynder han at tale sener ind over dem, muskler ind over dem, hud ind over dem. Til sidst så ligger der en bunke døde mennesker, og Gud siger: kald livsånde ind over dem. Og Ezekiel kalder livsånde ind over dem, og de rejser sig. Wow. Hvorfor? Fordi Ezekiel blev kaldt af Gud til at gøre det. Han brugte autoriteten, fordi Gud kaldte ham til det, og ikke fordi han havde lyst til det.

Når Jesus

Han kalder os i Guds ord til at gøre nogle ting. Så skal vi gøre det. Hvis du tænker, nu skal vi lige se autoritet, vi skal se mirakler her, nu skal I se, jeg kan få alle de der stole til at bytte sig rundt, imens I alle sammen ser på det, og det kan jeg gøre fuldstændig magisk, for Gud han er med mig. Det kommer aldrig nogensinde til at ske, før jeg gør det for at ophøje mig selv, aldrig. Men hvis Gud sagde til mig, der er en inde i det her rum, som tvivler så stærkt på mig, befal en stol at glide hen til dig, hvis jeg gjorde det foran alle mennesker her, så ville man sidde og tænke, wow, han er syg i låget, ham der.

Jeg vil være fuldstændig… Alle ville tro, jeg var tosset. Det ville være flovt for mig selv, men fordi Gud har sagt det, så vil stolen glide herhen stille og roligt, ikke for at ære mig, men for at ære ham. Det er sådan Gud virker, når du har fået ordet. Man kalder det, når man har fået et Rema og ikke et logos. Logos, det betyder Guds ord, men Rema, det er det talte Guds ord til dig. Og det er ikke REMA 1000, bare rolig, fordi det virker ikke. Det gør det bare ikke, selvom de har nogle gode tilbud indimellem. Det er okay.

Vi ser det også. Peter, han sidder ude i båden. Det er stormvejr. Jesus, han kommer, bølgerne går højt. De tror, det er genfærd. De ser sådan en lysende skikkelse derud. Hey, se spøgelse! Prøv lige at forestille jer den der aften, at de bliver hunderædde alle sammen, og de kigger. Nej, det da… Er det ikke Jesus? Ah! Og hvad siger Peter? Hvis det er dig, rabbi, så kald mig ud. Hvad gør han? Jesus kalder ham ud af båden, der går han, der sker miraklet. Wow.

Men hvornår er det, han synker? Fordi han fjerner blikket fra Jesus, fordi frygten tager over i stedet for at kigge på Guds fantastiske egen søn, der står med udstrakt arm og siger: Kom, se på mig, følg mig, gå med mig. Så brug autoriteten, og husk, det er ikke en selvfølge, at vi har fået den. Tværtimod. Og husk, når løgnene kommer, jeg vil lige læse Paulus’ Andet Brev til Korinterne. Der står: Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret.

Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus. Wow. Det er da godt nok teoretisk, det der. Hvad, det kan du sagtens sige wow til. Hvordan gør man det? Det er da fint for dig. Djævlen, han kommer med løgn. Djævlen, han bombarderer hver og en af os med løgne, men på forskellige måder og på forskellige områder, og det gør han, og det kan jeg sige uden at blinke, fordi sådan arbejder han.

Og min erfaring er, at hvert menneske angribes af cirka fem til ti løgne, og det er de samme løgne, der kører i ring og i ring og i ring og i ring og i ring på alle mulige forskellige måder, for sådan er Satan. Han prøver alle dine svage huller, og kan han få dig til at tro på de løgne ind i dit liv, så kommer du ikke til at rejse dig i autoritet inden for Gud, fordi så er det løgnene, der tager over. Du har brug for det, du skal gøre det. Du er nødt til det. Kan det nu passe, at det der, du gjorde jo også dengang… Det er alt sådan noget, Djævelen han angriber med.

Hvordan tager man det til fange? Hvordan fører man det ind i lydighed ind for Kristus? Det tager vi en anden undervisning. Sov godt. Ej, det er faktisk så simpelt. Når djævlen han kommer med sin løgn: Kan det nu passe, at du kan finde ud af det, for du er…

Ikke særlig god er du, Jesus. Tak fordi at alt formår jeg i dig, for det er dig, der giver mig kraft og styrke. Tak fordi de der tanker, de er ikke mine. Tak fordi du kender mit hjerte.

Så bliver du angrebet af, ja, igen noget af det som alle mulige kristne ikke tør at sætte ord på – pornografiske billeder i hovedet eller et eller andet. Åh nej, jeg er helt forfærdelig, hvis bare de andre vidste, hvad der foregik inde i mit hoved, så ej, jeg kunne ikke komme i det her fællesskab. Gud, han kender da godt dit hjerte. Han ved da godt, du er så frustreret over det. Han ved da godt, du ikke gider eje at have det. Og du er så flov, at du ikke tør snakke med andre om det. Bingo, 1-0 til Satan.

Hvad sker der, hvis du siger: Wow, Jesus, du kender mit hjerte, og du ved, det der, det er ikke mit. Du ved, jeg ønsker at være hellig og ren inden for dig, og jeg takker dig bare, fordi jeg kan vende ryggen til alt det der. Men så er det, det angriber mig dag og nat. I don’t care, fordi det er dig, der er min far. Det er dig, der er min fyrste. Det er dig, der er min herre, og det er dig, jeg skal leve for. Det er dig, jeg skal ære.

Hvis lysten i hjertet er der til at vende om, så lover jeg dig for, at du kommer til at vende om. Det er ikke særlig svært at tage tankerne til fange, men der hvor det bliver svært, det er, hvis du giver tankerne opmærksomhed og begynder at tænke videre på dem. Hov, den der tanke. Nå, men det vil sige, at hvis jeg så, og så betyder det at, og hvis nu han gør sådan, så gør jeg, og pludselig har du spundet din egen historie, og du har endda planlagt for Gud, hvad han skal gøre, som om han ikke kan finde ud af dig selv.

Tag de tanker til fange. Afslør løgnen. Det er et bibelsk princip. Når djævlen taler løgn, er det dit ansvar at afsløre det. Og hvordan afslører man løgn? Det gør man med Guds sandhed. Kend din bibel, brug sandheden, brug løfterne. Wow, siger jeg bare, Gud han har givet dig sin ånd. Han har ikke givet dig lidt. Han har ikke givet dig en lille smule autoritet, så du måske engang kan, hvis du er meget heldig, for eksempel befale en lille tå om at måske sætte sig lidt på plads, hvis det gør lidt ondt i den.

Han har givet dig autoritet til at træde på slanger og skorpioner. Han har givet dig autoritet til at oprejse de døde, til at gøre de spedalske raske, til at helbrede de syge. Gud han er fløjtende ligeglad med, om det er en, der har et dårligt knæ, eller om det er en cancer, der fuldstændig er ved at ødelægge et menneske. Men det er du ikke, fordi i din hjerne så tænker du: Ah okay, et knæ, det kan jeg godt bede for, men den der cancer der i stadie fire, og ah ah ah, det kan, ah, der skal lidt mere til. Jeg tror, jeg er nødt til at ringe til en, der har prøvet det lidt flere gange. Helligånden, han har prøvet det mange gange. Det er ham, du skal gøre det sammen med. Du er bare et redskab. Du er bare et redskab.

Ja, men jeg kan godt huske den første, jeg bad for, som havde cancer. Det gik jo helt galt, og han gik hen og døde af det, og det er ikke engang løgn. Det gjorde han faktisk. Nej, hvor var det svært at gå ud og bede for den næste, men det handlede jo ikke om mig. Det handlede jo om ham. Og når du smider løgn ud i skraldespanden og skyller den ud i toilettet bagefter – eller det må vi så ikke, for så stopper det til i tanken – men anyway, Gud han er trofast.

Lad være at lytte til løgnene, men lyt til Guds løfter ind over dit liv. Wow, siger jeg bare, han har givet dig det. Han sagde på korset: Det er fuldbragt. Så rejs dig og gå i den autoritet, gå i troen, gå i tilliden, gå i taknemmeligheden, og lad det forme den autoritet, som er givet fra ham.

Luk